Vejledning om overenskomststridige arbejdsstandsninger mv. i staten
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om overenskomststridige
arbejdsstandsninger mv. i staten
I. ARBEJDSSTANDSNINGER PÅ OVERENSKOMSTOMRÅDET
1. Afgrænsning mellem overenskomstmæssig og
overenskomststridig.
Som hovedregel eksisterer der på arbejdsmarkedet en fredspligt, ofte
udtrykkeligt fastslået i hovedaftaler eller overenskomster.
I medfør af denne fredspligt vil de fleste arbejdsstandsninger være
overenskomststridige.
Undtaget er dog følgende:
- arbejdsstandsninger, der er hjemlet i hovedaftale/overenskomst (dvs.
varslede konflikter i forbindelse med overenskomstfornyelsen),
- arbejdsstandsninger, der er hjemlet i »Norm for Regler for
Behandling af faglig Strid« (hensynet til liv, velfærd eller ære giver
tvingende grund til at standse arbejdet).
Såfremt en arbejdsstandsning ikke er omfattet af de ovenfor nævnte
undtagelser, vil der være tale om en overenskomststridig arbejdsstandsning.
Overenskomststridige er også de møder i arbejdstiden, der betegnes
»faglige møder«. Holder medarbejderne møde i arbejdstiden uden
tilladelse fra institutionens ledelse, er der tale om en overenskomststridig
arbejdsstandsning.
Der kan være tale om en fuldstændig arbejdsstandsning, om arbejdsvægring,
overarbejdsvægring, temponedsættelse eller blokade.
2. Afgrænsning af personkreds.
Fredspligten efter overenskomsten gælder kun for medlemmer af de forbund,
der er overenskomstparter. I tvivlstilfælde betragtes vedkommende som
udgangspunkt som omfattet af fredspligten.
3. Procedure efter indberetning.
Umiddelbart efter indberetning af en arbejdsstandsning vil APD kontakte
vedkommende organisation eller hovedorganisation for at aftale møde til
Læs alt
drøftelse af arbejdsstandsningen.
Denne drøftelse kan ske på et fællesmøde, hvorefter sagen evt. indbringes
for Arbejdsretten, eller - såfremt dette er aftalt mellem parterne - ved et
mæglingsmøde, hvorefter sagen evt. behandles ved faglig voldgift.
3 a. Fællesmøde.
Fællesmøde afholdes senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse,
medmindre arbejdet er genoptaget forinden. Ved påstand om systematisk aktion
afholdes dog altid fællesmøde.
Iværksættes arbejdsstandsning fredag på en institution, som ikke har
arbejde/varslet overarbejde lørdag eller søndag, kan fællesmøde udskydes til
førstkommende mandag.
Formålet med afholdelse af fællesmøde er at klarlægge årsagen til
arbejdsstandsningen og at få arbejdet genoptaget snarest.
I mødet deltager repræsentanter fra Finansministeriet og den modstående
hovedorganisation samt evt. repræsentanter fra pågældende institution, de
strejkendes organisation og tillidsrepræsentanter.
Erkendes det under mødet, at arbejdsstandsningen er overenskomststridig,
giver medarbejdernes organisation pålæg om, at arbejdet skal genoptages
straks, evt. først ved normal arbejdstids begyndelse den følgende dag.
Institutionen indberetter til Finansministeriet, om arbejdet normaliseres
i henhold til det givne pålæg. Hvis arbejdet genoptages efter fællesmødet,
vil sagen normalt være afsluttet, og der vil som hovedregel ikke blive pålagt
de strejkende bod, se i øvrigt punkt 5.
Nedlægges arbejdet igen med samme begrundelse inden for en kortere
periode, kan det overvejes at nedlægge påstand om systematisk aktion, og der
kan i så fald pålægges bod også for arbejdsstandsninger af kortere varighed.
Efterkommes fællesmødepålægget derimod ikke, indbringes sagen som hastesag
for Arbejdsretten.
3 b. Arbejdsretten.
Fortsætter arbejdsstandsningen efter fællesmødet, udarbejder
Finansministeriet et klageskrift til Arbejdsretten med anmodning om, at sagen
behandles som en hastesag, det vil sige inden for en uge.
På det første forberedende retsmøde pålægger Arbejdsretten de strejkende
at gå i arbejde igen. Genoptages arbejdet efter retsmødet, udskydes
fastsættelsen af bod til et senere retsmøde, idet sagen ikke længere
betragtes som hastesag.
Til dette senere retsmøde udarbejdes navneliste over de strejkende.
Såfremt arbejdet ikke genoptages efter det første forberedende retsmøde,
betragtes sagen fortsat som hastesag, og et andet forberedende hastemøde
berammes. På dette retsmøde vil de strejkende umiddelbart blive pålagt en bod
(om sædvanlig og skærpet bod, se nedenfor under punkt 5).
3 c. Mæglingsmøde/faglig voldgift.
Det kan i overenskomst eller hovedaftale være aftalt, at sager om
arbejdsstandsning ikke indbringes for Arbejdsretten, men i stedet afgøres ved
faglig voldgift. Også i disse tilfælde følges den ovenfor nævnte procedure.
Der afholdes ligeledes straks møde mellem parterne, idet dette møde dog ikke
betegnes fællesmøde, men mæglingsmøde.
3 d. Navnelister
Navnelisterne skal ligesom indberetningen alene omfatte medlemmer af de
organisationer, der er overenskomstparter. I tvivlstilfælde medtages
vedkommende.
4. Vilkår under arbejdsstandsningen.
Ikke alle fraværende behøver at være omfattet af arbejdsstandsningen.
Medarbejdere kan have lovligt fravær, hvilket bedes angivet på skemaet.
Fraværet er dog kun lovligt, såfremt det er indledt forinden
arbejdsstandsningen, og kun så længe fraværet begrundes af de angivne,
lovlige årsager.
Under en arbejdsstandsning kan der ikke påbegyndes afholdelse af ferie,
uanset om denne er aftalt før arbejdsstandsningen. Medarbejdere, der ikke
møder efter endt konflikt, fordi de er bortrejst, betragtes som ulovligt
udeblevne.
Medarbejdere kan ikke gennem opsigelse frigøre sig fra at betale bod for
hele arbejdsstandsningens varighed.
Skattekort skal på anfordring udleveres.
Medarbejdere, der var sygemeldt før arbejdsstandsningen trådte i kraft,
oppebærer ikke løn under arbejdsstandsningen, såfremt det må antages, at de
ville have været omfattet af denne. Også retten til sygedagpenge bortfalder,
jf. dagpengelovens § 8, stk. 4.
Medarbejdere, der har deltaget i arbejdsstandsningen, skal trækkes i løn
for den tilsvarende tid. Dette gælder også kortvarige arbejdsstandsninger,
selv om de afsluttes, inden fællesmøde afholdes.
For medarbejdere, der er fraværende på grund af ferie eller afspadsering,
sker løntræk fra den dag, hvor arbejdet skulle være genoptaget.
Medarbejdere, der er eller bliver fraværende på grund af barsel, oppebærer
ikke løn, men bevarer retten til dagpenge fra kommunen.
Der optjenes ikke anciennitet under deltagelse i arbejdsstandsning.
5. Bod og bodsindeholdelse.
Såfremt arbejdet ikke genoptages efter fællesmødet, kan medarbejderne af
Arbejdsretten pålægges at betale en bod. Denne fastsættes under hensyn til
arbejdsstandsningens varighed, idet der normalt beregnes en fast takst pr.
time fra arbejdsstandsningens begyndelse. Disse takster reguleres med
mellemrum og er varierende for forskellige personalekategorier.
Såfremt medarbejderne ikke har fulgt Arbejdsrettens pålæg om at genoptage
arbejdet, skærpes boden med et yderligere beløb pr. time for de timer, der
ligger efter det forberedende retsmøde, hvor pålæg blev givet.
Boden tilfalder Finansministeriet. Institutionen skal inddrive
bodsbeløbet. I videst muligt omfang sker dette gennem at indeholde
bodsbeløbet i medarbejdernes løn efter skattetræk. Efter drøftelse mellem
tillidsrepræsentanten og institutionen kan evt. etableres en afdragsordning
over en periode.
Denne lønindeholdelse sker i henhold til de i Arbejdsretten fremlagte
navnelister.
Indeholdelsen bør normalt ske med mindst kr. 250 pr. uge for ugelønnede,
svarende til kr. 500 for 14-dageslønnede. For månedslønnede udgør beløbet
mindst kr. 1.000 pr. gang. Beløbene modregnes efter skattetræk.
6. Organisationsansvar.
En organisation kan ikendes bod, hvis organisationen har gjort sig
delagtig i et overenskomststridigt forhold. Det vil for eksempel kunne være
tilfældet, hvis organisationen har understøttet en overenskomststridig
arbejdsstandsning eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre
arbejdsstandsningen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder
Finansministeriet.
Organisationsansvar kan fx foreligge, hvor arbejdet standses efter
opfordring fra organisationen eller personer, der repræsenterer
organisationen. Endvidere kan der pålægges organisationsansvar, hvis
organisationen støtter en arbejdsstandsning økonomisk eller på anden måde.
Organisationsansvar kan også pålægges, hvis organisationen har forholdt sig
passivt eller, hvis et flertal af organisationens medlemmer støtter den
overenskomststridige aktion.
II. ARBEJDSNEDLÆGGELSER MV. PÅ TJENESTEMANDSOMRÅDET
1. Kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10.
Tjenestemandssystemet indeholder ikke hjemmel til faglige kampskridt i
form af strejke, lockout og lignende. Hvis der ikke kan opnås enighed om
indgåelse af aftale om løn og andre ansættelsesvilkår, afgøres tvisten efter
tjenestemandslovens §§ 46 og 47 ved, at der enten fremsættes lovforslag eller
træffes afgørelse af finansministeren efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet.
Som konsekvens heraf betragtes arbejdsnedlæggelser og lignende som en
overtrædelse af tjenestemandslovens § 10, hvorefter tjenestemanden
»samvittighedsfuldt (skal) overholde de regler, der gælder for hans
stilling og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og
tillid, som stillingen kræver«.
Kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10 er sådanne
overtrædelser, der har karakter af faglig aktion, og vil typisk foreligge,
hvor flere tjenestemænd i indbyrdes forståelse handler i strid med
tjenestepligterne med det fælles formål at påvirke ansættelsesvilkårene.
Adfærd af denne beskaffenhed vil typisk kunne forekomme i form af
arbejdsnedlæggelse eller -vægring, herunder overarbejdsvægring, men også ved
optræden, der uden egentlig arbejdsvægring tilsigter på pligtstridig måde at
hindre eller vanskeliggøre arbejdets udførelse.
Begreberne »kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10«
og »faglig aktion« vil derfor ikke nødvendigvis være begrænset til
arbejdsnedlæggelser i traditionel forstand.
Tjenestemandsretten behandler sager om kollektiv overtrædelse af
tjenestemandslovens § 10, der er begået af tjenestemænd, der er medlemmer af
en af tjenestemændenes centralorganisationer eller en organisation, der er
tilsluttet en centralorganisation.
2. Andre tjenesteforseelser.
Andre tjenesteforseelser end sådanne, der er led i en kollektiv
overtrædelse og har karakter af en faglig aktion, behandles efter reglerne om
individuel disciplinærforfølgning i tjenestemandslovens kapitel 4.
Tilsvarende gælder for tjenestemænd, der deltager i en kollektiv
overtrædelse, der har karakter af en faglig aktion, men som ikke er medlemmer
af en centralorganisation eller en organisation, der er tilsluttet en
centralorganisation.
En centralorganisation kan indbringe en sag for Tjenestemandsretten,
såfremt den finder, at vedkommende minister anvender de individuelle
disciplinærregler i tjenestemandslovens kapitel 4 i en situation, der
rettelig bør behandles af Tjenestemandsretten.
3. Indberetning af kollektive overtrædelser.
Indberetning af kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10, der
skal behandles af Tjenestemandsretten, skal indsendes til Finansministeriet
senest 7 dage efter overtrædelsens start.
Dette gælder sager vedrørende tjenestemænd i staten, folkeskolen og
folkekirken samt sager vedrørende tjenestemænd, der i forbindelse med
opgaveomlægninger mv. er overgået til tjeneste fx i (amts-) kommunalt regi,
men har opretholdt ansættelsesforholdet til staten. Endvidere gælder det
sager vedrørende tjenestemandslignende ansattes kollektive overtrædelse af
bestemmelser svarende til tjenestemandslovens § 10 i tilfælde, hvor sådanne
sager behandles af Tjenestemandsretten, jf. tjenestemandslovens § 53, stk. 5,
og bekendtgørelse nr. 174 af 27. april 1984 som ændret ved bekendtgørelse nr.
144 af 11. april 1985, bekendtgørelse nr. 282 af 12. maj 1987 og
bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1990.
Tjenestemandsrettens formand kan efter tjenestemandslovens § 54, stk. 1,
give pålæg om ophør af overtrædelsen. I tilfælde hvor det ønskes, at
Finansministeriet anmoder Tjenestemandsretten om at give et sådant pålæg, bør
en foreløbig indberetning afgives snarest muligt, eventuelt telefonisk.
Tjenestemænd, der er fraværende af anden årsag end deltagelse i kollektiv
overtrædelse, skal ikke indberettes.
4. Lønafkortning.
Tjenestemænd, der har deltaget i nedlæggelser mv., skal trækkes i løn for
den tilsvarende tid. Dette gælder også kortvarige arbejdsnedlæggelser.
5. Bøder og bødeindeholdelse.
En tjenestemand, der har begået en kollektiv overtrædelse af
tjenestemandslovens § 10, kan af Tjenestemandsretten ikendes advarsel eller
irettesættelse eller bøde. Normalsanktionen er bøde. Sanktionen skærpes, hvis
et pålæg om ophør af overtrædelsen ikke efterkommes.
Bøden tilfalder Finansministeriet. Institutionen skal inddrive bøden.
Dette sker ved i videst muligt omfang at indeholde bøden i tjenestemandens
løn. Beløbene indeholdes efter skattetræk. Institutionen kan eventuelt
godkende en afdragsordning.
6. Organisationsansvar.
En eller flere af tjenestemændenes centralorganisationer kan af
Tjenestemandsretten ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet
en kollektiv overtrædelse eller ikke med alle rimelige midler har søgt at
hindre overtrædelse eller bringe den til ophør. Boden tilfalder
Finansministeriet. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de
organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.
Organisationsansvar kan fx foreligge, hvor en kollektiv overtrædelse begås
efter opfordring fra organisationen eller personer, der repræsenterer
organisationen. Endvidere kan der pålægges organisationsansvar, hvis
organisationen støtter en kollektiv overtrædelse økonomisk eller på anden
måde. Organisationsansvar kan også pålægges, hvis organisationen forholder
sig passivt over for en kollektiv overtrædelse.
Arbejdsretlig praksis med hensyn til, hvornår der foreligger
organisationsansvar, vil kunne være vejledende på tjenestemandsområdet.
BILAG
CIRKULÆRE nr. 6996 af 28. december 1990
OM INDBERETNING AF
OVERENSKOMSTSTRIDIGE ARBEJDSSTANDSNINGER
OG KOLLEKTIVE OVERTRÆDELSER
(Bilag udeladt her)
(Der henvises til FCIR 6996 1990 12 28)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.(* 1) (* 2) Dansk Olie og Naturgas A/S (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Erik Balle, Dresling, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Jørn-Oluf Olsen, Sarroe og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- 1985 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSRETTEN Retsinformation · 21. maj 1988
- Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter i staten Retsinformation · 21. marts 1991
- Normens § 5, stk. 2. Orgnisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Politisk aktion.(* 1) (* 2) Fagforeningen idømt bod for iværksættelse af arbejdsnedlæggelse på byggeplads ejet af det Sydafrikanske konsulat. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for B.L. Jensen ApS, Hellerup, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for Murersvendenes fagforening af 1919 for København og Omegn og for Specialarbejderforbundet i Danmark for Murerarbejdsmændenes fagforening, København (advokat Bent Osborg). Dommere: Bredmose, Otto Hansen, Erik Jensen, Mads Kofod, Halmind, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst. Konfliktvarsel. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) 'Køreplanen' anset som en overenskomst, som også omfattede medlemmer indmeldt i Dansk Arbejdsgiverforening efter at 'køreplanen' var aftalt. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Geertsen, Agnete Halmind, Mads Kofod, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- 1997 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. Retsinformation · 7. maj 1998