Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.(* 1) (* 2) Dansk Olie og Naturgas A/S (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Erik Balle, Dresling, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Jørn-Oluf Olsen, Sarroe og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.(* 1) (* 2)
Dansk Olie og Naturgas A/S (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i
Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (konsulent Niels Chr.
Daugaard) Dommere: Erik Balle, Dresling, Erik Jensen, Kiil (retsformand),
Jørn-Oluf Olsen, Sarroe og Sløk.
1. Ved klageskrift af 6. november 1992 har Dansk Olie og Naturgas A/S
indklaget Landsorganisationen i Danmark for henholdsvis Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af
industriansatte i Danmark for Arbejdsretten, hvor klageren har nedlagt
følgende påstande:
Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,
tilpligtes at anerkende, at konfliktvarslet af 13. oktober 1992 over for
Dansk Olie og Naturgas A/S er ulovligt.
Indklagede, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, tilpligtes
at anerkende, at sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 over for Dansk
Olie og Naturgas A/S er ulovligt.
De indklagede har påstået frifindelse.
Til støtte for påstandene har klageren anført, at varslet af 13. oktober
1992 ikke opfylder kravene i § 5, stk. 3, i overenskomsten mellem klageren og
indklagede Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, og at
sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 er i strid med bestemmelsen om
generel fredspligt i overenskomstperioden i § 15, stk. 1, i overenskomsten
mellem klageren og indklagede Centralorganisationen af industriansatte i
Danmark. Hertil kommer, at heller ikke dette varsel opfylder de formelle krav
efter overenskomstens § 15, stk. 3, og at hovedkonfliktens ulovlighed
bevirker, at også den varslede sympatikonflikt vil være ulovlig.
2. Den gældende overenskomst mellem klageren - der ikke er medlem af nogen
arbejdsgiverorganisation - og indklagede Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark blev indgået den 24. juli 1989 med ikrafttræden den 1.
Læs alt
april 1989. I december 1991 opsagde Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund
i Danmark overenskomsten til ophør den 1. april 1992. Forhandlingerne om
fornyelse af overenskomsten - der er den første overenskomst mellem disse
parter - har hidtil været resultatløse, hvilket er grunden til den varslede
frigørelseskonflikt.
Overenskomsten indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»Denne overenskomst er afsluttet mellem Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) og Dansk Olie og Naturgas A/S (i
det efterfølgende kaldet selskabet).
Aftalen omfatter kontorfunktionærer og elever som er beskæftiget i
Hørsholm, Nybro, Egtved, Ll. Torup og Karlslunde. ..........
§ 5. ARBEJDSSTANDSNING
Stk. 1. Parterne i nærværende aftale anerkender hinandens ret til at
varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler, idet der
dog mellem parterne er enighed om, at selskabet har et særligt
sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og ejendom, hvorfor arbejdsstandsning
i form af strejke og lock-out i en aftaleperiode ikke kan etableres - med
mindre der indtræffer betalingsstandsning eller hensynet til liv, velfærd
eller ære tvinger til standsning af arbejdet. Ved en aftalefornyelse skal
arbejdsstandsning til det yderste søges undgået.
Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den
anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 2 måneders varsel,
jævnfør dog § 5, stk. 4 og 6.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens
baggrund, art og nærmere omfang.
Stk. 4. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1ste i en måned.
Stk. 5. Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte:
a. medlemmer, som er beskæftiget i stillinger med et ledelses- eller
sikkerhedsansvar.
b. medlemmer, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for disses
afslutning og konfliktens ophør
eller
c. medlemmer, der undtages ved aftale mellem parterne.
Stk. 6. Ved iværksættelse af en arbejdsstandsning tilsiger parterne
hinanden, at der - udover varslet angivet i stk. 2 - for at give
medarbejderne fornøden tid til at sikre produktionsanlæg, skal gælde en
yderligere frist på mindst 21 hele kalenderdage regnet fra 1. midnat efter
forhandlingernes endelige afbrydelse.
Hvis forhandlingerne afbrydes inden udløbet af varslet, jævnfør § 5, stk.
2, kan arbejdsstandsning tidligst iværksættes 21 dage efter udløbet af det i
stk. 2 angivne varsel.
Ovennævnte periode vil dog kunne udvides for så vidt angår hensynet til at
bringe anlæggene i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, idet de for selskabet
gældende sikkerhedprocedurer til enhver tid skal overholdes. ..........
§ 11. ANDRE FORHOLD ..........
Ved aftalens indgåelse omfatter denne alene medlemmer af HK.
Medarbejderne har ret til frit at organisere sig, og parterne er enige om,
at ingen må presses til optagelse i HK. ..........
§ 13. OPSIGELSE ..........
Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny
overenskomst.
Stk. 3. Er forhandlinger om en fornyelse af en opsagt overenskomst ikke
afsluttet, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, gælder
overenskomsten, indtil den afløses af en ny eller en af parterne har frigjort
sig ved konflikt.«
3. Den gældende overenskomst mellem klageren og Centralorganisationen af
Metalarbejdere i Danmark, nu CO-industri, er indgået den 26. juni 1991 med
ikrafttræden den 1. april 1991. Overenskomsten, der tidligst kan opsiges til
ophør pr. 1. april 1993, indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»Denne overenskomst er afsluttet mellem Centralorganisationen af
Metalarbejdere i Danmark (CO-Metal) og Dansk Olie og Naturgas A/S (i det
efterfølgende kaldet selskabet) med bindende virkning for Dansk
Funktionærforbund, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark samt Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (laboranter, ref. §2, stk. 2)
..........
§ 15. ARBEJDSSTANDSNING.
Stk. 1. Parterne i nærværende aftale anerkender hinandens ret til at
varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler, idet der
dog mellem parterne er enighed om,
at selskabet har et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og
ejendom, hvorfor arbejdsstandsning i form af strejke og lock-out i en
aftaleperiode ikke kan etableres - med mindre der indtræffer
betalingsstandsning eller hensynet til liv, velfærd eller ære tvinger til
standsning af arbejdet. Ved en aftalefornyelse skal arbejdsstandsning til det
yderste søges undgået.
Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den
anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 2 måneders varsel,
jf. dog § 15, stk. 4 og 6.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens
baggrund, art og nærmere omfang. ..........«
Også denne overenskomst indeholder bestemmelser om, at arbejdsstandsninger
ikke kan omfatte visse medlemmer, og at der ud over varslet i stk. 2 gælder
en yderligere frist på mindst 21 hele kalenderdage.
Begge overenskomster indeholder detaljerede regler for den fagretlige
behandling af fortolkningstvister.
Til belysning af baggrunden for og tilblivelsen af bestemmelsen om
fredspligt i overenskomstens § 15, stk. 1, har klageren fremlagt forskelligt
materiale, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren på foranledning af
Energistyrelsen i et notat af 25. februar 1982 redegjorde for, hvilke
initiativer man allerede havde taget eller ville tage for at imødegå eller
afbøde virkningerne af eventuelle arbejdskonflikter på gasforsyningsområdet.
I notatet hedder det bl.a.:
»ad 1. Nutid
De til selskabet knyttede medarbejdere er i dag og indtil videre ansat på
enkeltmandskontrakter med udgangspunkt i funktionærloven. Kollektive
arbejdskonflikter vil på denne baggrund forekomme ret usandsynlige, hvis
selskabet i øvrigt overholder den indgåede kontrakt. Bryder medarbejdere
kontrakten, fx ved uden lovlig grund at udeblive fra arbejdet, vil
afskedigelse være den naturlige følge. Der er, efter selskabets opfattelse,
gennem enkeltmandskontrakter, taget et meget væsentligt og effektivt
initiativ til forebyggelse af arbejdskonflikter.
Ligeledes er der i forbindelse med besættelse af vitale stillinger i fx
driftsorganisationen taget højde for passende supplement i tilfælde af
sygdom, udeblivelse eller lignende.
ad 2. Fremtid
Den modsatte af den under ad 1 omtalte situation er en konflikt forårsaget
af en fx lovligt varslet, omfattende arbejdsnedlæggelse, arbejdsvægring eller
tilsvarende.
En omfattende arbejdskonflikt vil normalt have baggrund i en strid om
bestemmelser i eller fornyelse af en kollektiv overenskomst. Selskabet har
ikke - og forhandler ikke om indgåelse af kollektive overenskomster. Skulle
en nærmere eller fjernere fremtid imidlertid gøre sådanne forhandlinger
aktuelle, vil selskabet arbejde for, at der i overenskomsterne sikres en
generel fredspligt, subsidiært, at det sikres, at vitale stillinger i
naturgastransmissionssystemet friholdes i tilfælde af kollektive
kampskridt.«
Under de forhandlinger med Dansk Metalarbejderforbund, senere
Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, som efterfølgende
resulterede i den første overenskomst mellem disse parter, indgået i 1986,
fastholdt klageren, at »en eventuel overenskomst skal indeholde en
fredspligtsaftale«, en tilkendegivelse, som klageren fremkom med
allerede under et møde den 1. september 1983. Spørgsmålet herom var fremme
igen under et møde den 15. november 1984, hvorunder man fra
arbejdstagerorganisationernes side anførte, at en kollektiv aftale var en
aftale med »indbygget« fredspligt.
Under de videre forhandlinger fremkom CO-Metal i april 1986 med et forslag
til overenskomst, der ikke indeholdt nogen specifik bestemmelse om
fredspligt, men i punkt 16 om »Regler for behandling af faglig
strid« en almindelig henvisning til Hovedaftalen samt den gældende Norm
for behandling af faglig strid. Heroverfor fremkom klageren med et nyt
udkast, der bl.a. indeholdt følgende bestemmelse:
»§ 5., stk. 1. Parterne i nærværende aftale er enighed om,
at da selskabet varetager nogle for det danske samfund livsvigtige
funktioner med hensyn til at fremskaffe, transportere og afsætte naturgas,
olie og geotermisk energi til såvel industri som private husholdninger, samt
at selskabet har et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar, hvad angår liv og
ejendom, kan arbejdsstandsning i form af strejke og lockout i en
aftaleperiode - og ved en aftalefornyelse - ikke etableres.«
Udkastene blev drøftet ved et møde den 21. maj 1986. I referat fra mødet
hedder det bl.a.:
»Endvidere var der enighed om ..........
Pkt. 4. Med hensyn til regler for eventuel konflikt aftales der nærmere
retningslinier, hvori der tages speciel hensyn til de aktuelle
sikkerhedsbestemmelser«
Forhandlingerne resulterede sluttelig i den kompromisløsning, som har
fundet udtryk i den gældende formulering af § 15, stk. 1, i overenskomsten
mellem klageren og CO-industri.
4. Det af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved
anbefalet skrivelse af 13. oktober 1992 fremsendte konfliktvarsel, hvoraf
kopi er sendt til Forligsinstitutionen, lyder således:
»Konfliktvarsel - kontoroverenskomsten
Da det ikke har kunnet lykkes at nå til enighed om fornyelse af
kontoroverenskomsten pr. 1. april 1992, har HK's hovedbestyrelse besluttet,
at iværksætte konflikt fra fredag den 1. januar 1993 ved normal arbejdstids
begyndelse.
Konflikten vil omfatte følgende adresser:
Agern Alle 24-26, 2970 Hørsholm
Mosevej 3, Vester Thorsted, 6040 Egtved
Skruegangen 6, 2690 Karlslunde
Nybrovej 185, 6851 Janderup
Rækkeborgvej 4, Ll. Thorup, 9620 Ålestrup
Vi vil fortsat være indstillet på, at løse sagen ad fredelig vej gennem
forhandling.«
Klageren protesterede mod varslet i en skrivelse af 16. oktober 1992,
hvori det hedder bl.a.:
»Vi gør opmærksom på, at det fremsendte konfliktvarsel ikke er
lovligt. Vi henviser til, at det ikke på grundlag af Forbundets brev er
muligt at danne sig et overblik over arbejdsstandsningens nærmere omfang, jf.
§ 5, stk. 3 i overenskomsten.
Det kan således ikke konstateres, hvem der skal omfattes af
arbejdsstandsningen. Dette har sammenhæng med, at overenskomsten kun omfatter
medlemmer af HK, og at selskabet ikke er bekendt med, hvem der er medlemmer.
..........
Vi gør desuden opmærksom på, at ifølge overenskomstens § 5, stk. 1, sidste
punktum, skal parterne ved aftalefornyelsen til det yderste søge at undgå
arbejdsstandsning.
HK/Industri har langt fra levet op til denne bestemmelse ved at fremsende
konfliktvarsel på nuværende tidspunkt. Også af denne grund er HK/Industri's
konfliktvarsel ulovligt.
Vi protesterer derfor mod det fremsendte konfliktvarsel. ..........«
I HK's svar af 22. oktober 1992 hedder det bl.a.:
»Det er Deres fortolkning af bestemmelsen, at omfang betyder en
fortegnelse over, hvilke personer der er omfattet af arbejdsstandsningen.
Vor fortolkning er, at bestemmelsen alene sigter til at være opfyldt, når
de geografiske adresser er angivet.
Denne fortolkning er helt i overensstemmelse med praksis på øvrige
overenskomstområder, hvor vi ikke tilsender virksomheden en oversigt over,
hvor mange personer på den enkelte arbejdsplads der vil være omfattet af
arbejdsstandsningen.
Det betyder, at det er arbejdsgiverens overraskelse at konstatere på
første konfliktdag, hvor mange og hvem der er omfattet.
Da vi ikke ønsker, det skal være et stridspunkt, vil vi - inden varslets
udløb - drage omsorg for, at De modtager en oversigt over medlemsomfanget på
de enkelte adresser. ..........«
Efter det oplyste har klageren endnu ikke modtaget en sådan oversigt.
5. Det af CO-industri ved anbefalet skrivelse af 29. oktober 1992
fremsendte sympatikonfliktvarsel, hvoraf kopi ligeledes er sendt til
Forligsinstitutionen, lyder således:
»Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri)
skal herved meddele Dansk Olie & Naturgas A/S, at CO-industris
forretningsudvalg har besluttet at fremsætte sympatikonfliktvarsel overfor
Dansk Olie & Naturgas A/S.
Baggrunden for, at sympatikonfliktvarslet afgives, er en
sympatitilkendegivelse overfor Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds
resultatløse forhandlinger med Dansk Olie & Naturgas A/S om fornyelse af
overenskomsten for HK-ansatte i selskabet.
Konflikten etableres og varsles i henhold til overenskomsten mellem
CO-industri og DONG, § 15, med 2 måneders varsel samt yderligere 21 dage og
herefter til iværksættelse fra søndag den 1. november 1992 under forudsætning
af lovligheden i Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds varslede
hovedkonflikt, således at sympatikonflikten iværksættes fra normal
arbejdstids begyndelse fredag den 1. januar 1993.
Sympatikonflikten vil omfatte samtlige af Dansk Olie &
Naturgasselskabs adresser, hvor overenskomsten er gældende, og hvor medlemmer
af følgende forbund er beskæftiget:
Dansk Metalarbejderforbund
Dansk Funktionærforbund
Dansk El-Forbund
Blik- og Rørarbejderforbundet
Specialarbejderforbundet i Danmark
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (laboranter).«
Klageren protesterede mod varslet i en skrivelse af 30. oktober 1992,
hvori det hedder bl.a.:
»Vi gør opmærksom på, at det fremsendte sympatikonfliktvarsel ikke er
lovligt.
Som nævnt i vores brev af 16. oktober 1992 hjemler den mellem parterne
gældende overenskomst ikke Centralorganisationen mulighed for at etablere
sympatikonflikt med HK.
En sådan konflikt vil være overenskomststridig, jf. § 15, stk. 1, i
overenskomsten.
Vi protesterer derfor mod det fremsendte konfliktvarsel og opfordrer til,
at Centralorganisationen tilbagekalder dette. ..........«
CO-industri fastholdt imidlertid varslet i en skrivelse af 5. november
1992, hvori man sluttelig præciserede, at »sympatikonflikten
selvfølgelig er knyttet til lovligheden af hovedkonflikten«.
6. For Arbejdsretten er der afgivet vidneforklaring af klagerens
administrerende direktør Jørgen Høy og sekretær i Dansk Metalarbejderforbund
Erland Christiansen.
Direktør Jørgen Høy har forklaret bl.a., at DONG har til opgave at sørge
for transport, behandling og distribution af olie og naturgas såvel til
industriformål som til boligopvarmning m.v. Selskabet er dermed ansvarlig
for, at forsyningen med bl.a. naturgas til disse formål fungerer såvel
teknisk som personalemæssigt. Det er væsentligt, at der aldrig forekommer
svigt i forsyningen. Man overvejede i sin tid, om man skulle indmelde sig i
en arbejdsgiverorganisation, men afstod herfra netop på grund af risikoen for
at blive involveret i arbejdskonflikter. Vidnet har på et tidspunkt drøftet
overenskomstspørgsmålet med LO's daværende formand Knud Christensen, der
havde forståelse for DONG's særlige situation. I perioden fra 1981 til 1984
blev selskabets medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår ved
individuelle aftaler, uden at man interesserede sig for deres eventuelle
organisatoriske tilhørsforhold. Da vidnet i september 1983 fik en henvendelse
fra Dansk Metalarbejderforbund om oprettelse af overenskomst, gjorde han det
straks klart, at det var et ufravigeligt krav, at der ikke måtte være nogen
som helst mulighed for at etablere konflikt. Under de senere forhandlinger om
oprettelse af overenskomst fastholdt man fra selskabets side to krav: Man
ville kun have en overenskomst, og der måtte ikke være nogen mulighed for at
etablere konflikt, hverken i form af strejke eller lockout. Ved et møde i
november 1984 opnåedes enighed i hvert fald om det første punkt, der betød,
at overenskomst alene skulle indgås med CO-Metal. Det overenskomstforslag,
som fremkom fra CO-Metal i april 1986, kunne vidnet imidlertid ikke
acceptere, navnlig fordi forslaget ikke udelukkede muligheden for konflikt.
Fra DONG's side lavede man derfor et udkast, indeholdende forslag til en
bestemmelse, hvorefter arbejdsstandsning ville være udelukket, også i
forbindelse med forhandlinger om en aftalefornyelse. Fra arbejdstagerside
havde man forståelse for problemet med at sikre energiforsyningen, men
anførte, at man ikke kunne indgå en helt »tandløs« overenskomst. De
videre forhandlinger herom resulterede derfor i den kompromisløsning, som er
indeholdt i overenskomstens § 15, stk. 1, hvorefter der alene kan etableres
konflikt i forbindelse med en aftalefornyelse. Når et konfliktvarsel efter
begge overenskomster skal angive arbejdsstandsningens baggrund, art og
nærmere omfang, hænger det sammen med, at naturgasdistributionen er forbundet
med forskellige risici, som gør det nødvendigt for selskabet at sikre sig, at
der er personale til at træffe de nødvendige forholdsregler herimod i
tilfælde af konflikt. Ved lukning af visse forsyningslinier kan der
eksempelvis komme luft i systemet, hvilket gør en senere genoptagelse af
forsyningen risikofyldt på grund af eksplosionsfaren som følge af blandingen
af gas og luft. Ingen af de to konfliktvarsler giver tilstrækkelig oplysning
til, at man fra selskabets side kan træffe de fornødne forholdsregler,
herunder forhandle om, hvilke medarbejdere der eventuelt skal undtages fra
deltagelse i konflikten. Man har ikke mulighed for at lave nødplaner uden
kendskab til, hvilke medarbejdere de varslede konflikter omfatter.
Sekretær Erland Christiansen har forklaret bl.a., at han har deltaget i
stort set alle forhandlingerne med DONG om oprettelse af overenskomst. Det er
rigtigt, at direktør Høy under hele forløbet fastholdt, at der ikke måtte
være nogen konfliktret. Forhandlingerne herom førte dog til sidst til, at man
accepterede konfliktret ved aftalefornyelse til gengæld for de ret lange
konfliktvarsler, overenskomsten indeholder. Formålet hermed er at sikre, at
nedlukningen af anlæggene og deraf følgende produktionsstop kan foregå
forsvarligt. Der blev endvidere åbnet mulighed for at undtage visse
medarbejdere fra deltagelse i en varslet konflikt. Spørgsmålet om muligheden
for at varsle sympatikonflikt blev slet ikke drøftet under forhandlingerne om
oprettelse af overenskomst. Det blev end ikke nævnt. Henvisningen til
Hovedaftalen og Normen i CO-Metals overenskomstforslag blev erstattet af en
række bestemmelser fra disse aftaler, der som en praktisk fremgangsmåde blev
indføjet direkte i parternes overenskomst.
7. Til støtte for påstanden har klageren nærmere anført, at den af
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark varslede hovedkonflikt er
ulovlig, fordi afgrænsningen af, hvem varslet omfatter, er for vag, hvad
enten bedømmelsen heraf sker efter Hovedaftalens bestemmelser om
konfliktvarsling eller efter den skærpede regel herom i HK-overenskomstens §
5, stk. 3. Den almindelige arbejdsretlige regel er, at varslet skal være så
præcist og så klart affattet, at der ikke er tvivl om konfliktens omfang. Som
anført af Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (4. udg.) s. 338, er meningen
med et konfliktvarsel, at modparten skal kunne indrette sig derefter. Man
skal altså af varslet kunne se, hvem konflikten vil omfatte. Ellers er der i
virkeligheden tale om brug af chikanøse kampmidler.
I den foreliggende sag er kravene til varslingen tilmed skærpet i forhold
til de almindeligt gældende regler. Efter overenskomstens § 5, stk. 3, skal
varslet angive arbejdsstandsningens »nærmere omfang«. Baggrunden
herfor er kravet til DONG om sikring af gas- og olieforsyningen samt den
risiko, som er forbundet med nedlukning og efterfølgende opstart af
gasforsyningen, omstændigheder, som nødvendiggør, at DONG får mulighed for at
omplacere medarbejdere og for at forhandle om de undtagelser, overenskomsten
giver adgang til. Overenskomsten med Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark er en medlemsoverenskomst. Det kan derfor være såvel en
større som en mindre del af personalet, der omfattes af den varslede
konflikt. Det har man ingen mulighed for at vide, når varslingen ikke angiver
de medlemmer, som varslet vedrører.
Klageren har videre anført, at også den af CO-industri varslede
sympatikonflikt er ulovlig, primært fordi det efter § 15, stk. 1, i
overenskomsten mellem disse parter er udelukket at etablere konflikt i
overenskomstperioden, medmindre omstændigheder svarende til de i Normens § 5,
stk. 2, foreligger. Efter bestemmelsens ordlyd kan der således ikke »i
en aftaleperiode« etableres hverken strejke eller lockout, og selv i
forbindelse med en aftalefornyelse skal arbejdsstandsning »til det
yderste« søges undgået. Baggrunden herfor fremgår udtrykkeligt af
bestemmelsen, hvori det siges, at selskabet har »et særligt
sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og ejendom«. Også
forhandlingerne forud for overenskomstens indgåelse viser, at tanken har
været, at konfliktmulighederne skulle begrænses mest muligt og i praksis være
forbeholdt situationer, hvor overenskomsten skal fornyes. Der er ikke - som
hævdet af de indklagede - i Normens § 11 hjemmel til at etablere
sympatikonflikt, idet overenskomsten indeholder betryggende regler til
afgørelse af uenighed af faglig karakter, således at arbejdsretslovens § 22 -
og dermed Normens § 11 - ikke er anvendelig i den foreliggende situation.
Hertil kommer, at der - som tidligere anført - i overenskomsten udtømmende er
gjort op med muligheden for at etablere sympatikonflikt med det resultat, at
denne mulighed er udelukket. Under overenskomstforhandlingerne blev CO-Metals
forslag om at indkorporere Hovedaftalen og Normen da også afvist.
Afslutningsvis har klageren anført, at varslet lider af den samme uklarhed
som varslet vedrørende hovedkonflikten, således at sympatikonflikten også af
denne grund vil være ulovlig. Det samme er i øvrigt tilfældet allerede, fordi
den varslede hovedkonflikt er ulovlig.
8. De indklagede har anført, at det af forklaringerne om baggrunden for
tilblivelsen af overenskomsten mellem klageren og CO-Metal fremgår, at man
fra DONG's side ønskede et overenskomstforhold med ubetinget fredspligt,
hvilket CO-Metal ikke kunne gå med til. Resultatet blev herefter en
overenskomst, hvor parterne på normal vis kan konflikte sig til en ny
overenskomst. Ved vurderingen af lovligheden af den af Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark varslede hovedkonflikt, hvis baggrund
er de resultatløse forhandlinger om en ny overenskomst, er udgangspunktet
således, at der lovligt har kunnet varsles konflikt i den foreliggende
situation. Tvisten vedrører derfor alene udformningen af varslet, der efter
HK-overenskomstens § 5, stk. 3, skal angive arbejdsstandsningens baggrund,
art og nærmere omfang. Såvel baggrunden for som arten og omfanget af
arbejdsstandsningen er imidlertid oplyst, for omfangets vedkommende ved
angivelsen af de adresser, hvor konflikten skal finde sted. I kravet om
angivelse af arbejdsstandsningens omfang kan ikke indlægges, at også navnene
på de medarbejdere, der omfattes af konflikten, skal oplyses i
varslingsskrivelsen, heller ikke selv om overenskomsten måtte være en
medlemsoverenskomst, hvilket i øvrigt bestrides. Hvis meningen havde været,
at også de omhandlede medarbejderes navne skulle oplyses, skulle det have
været anført udtrykkeligt i overenskomsten.
Hvad den af CO-industri varslede sympatikonflikt angår, er forholdet det,
at muligheden eller den manglende mulighed for at iværksætte en sådan slet
ikke er omtalt i klagerens overenskomst med CO-Metal. Af den af vidnet Erland
Christiansen afgivne forklaring fremgår, at spørgsmålet herom heller ikke
blev berørt under de ganske langvarige og indgående forhandlinger om
fredspligten, som parterne førte forud for den første overenskomstindgåelse i
1986. Hverken overenskomstens ordlyd eller den stedfundne bevisførelse giver
således grundlag for at indfortolke den begrænsning i parternes overenskomst,
at sympatikonflikt ikke lovligt kan etableres. Herefter følger det af
arbejdsretslovens § 22, jf. Normens § 11, at også sympatistrejken - der er
varslet som foreskrevet i overenskomstens § 15, stk. 3 - er lovlig.
9. Arbejdsretten skal udtale:
Vedrørende den af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
varslede hovedkonflikt.
Det er ubestridt, at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
som sket har ret til at varsle frigørelseskonflikt, jf. overenskomstens § 5,
stk. 1, sidste pkt., sammenholdt med § 13, stk. 3, og at det fremsendte
varsel indeholder en angivelse af arbejdsstandsningens baggrund og art, jf.
overenskomstens § 5, stk. 3, således at tvisten alene vedrører spørgsmålet,
om det i bestemmelsen indeholdte krav til angivelse også af
arbejdsstandsningens »nærmere omfang« er opfyldt ved angivelsen af
de adresser, som konflikten omfatter.
Ved besvarelsen heraf er udgangspunktet, at et krav om angivelse af
konfliktens nærmere omfang ikke forpligter til i varslingsskrivelsen at
anføre navnene på de medarbejdere, som vil blive omfattet af konflikten, men
at en angivelse af adressen på de virksomheder m.v., som rammes af
konflikten, vil være tilstrækkelig, i hvert fald i situationer, hvor
iværksættelse af konflikt ikke skal ske gennem opsigelse af de individuelle
ansættelsesforhold for organisationens medlemmer. De af klageren påberåbte
hensyn til at sikre forsyningen af olie og naturgas og til at undgå skader
ved delvis nedlukning af anlæggene kunne vel tale for at fravige dette
udgangspunkt. Imidlertid må varetagelsen af disse hensyn antages at være
tilstrækkeligt tilgodeset ved de i overenskomstens § 5, stk. 2, 4 og 6,
indeholdte specielle bestemmelser om fristerne for varsling af konflikt og
for konfliktens iværksættelse. Da der herefter ikke er grundlag for at
tilsidesætte varslet vedrørende hovedkonflikten som ulovligt, frifindes
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.
Vedrørende den af Centralorganisationen af industriansatte i Danmark
varslede sympatikonflikt.
Efter § 15, stk. 1, i overenskomsten mellem klageren og CO-Metal, nu
CO-industri, kan der ikke etableres arbejdsstandsning i form af strejke og
lockout »i en aftaleperiode«, medmindre der foreligger forhold
svarende til de i Normens § 5, stk. 2, opregnede.
Efter bestemmelsens ordlyd er det således ikke lovligt at etablere nogen
form for konflikt i en løbende overenskomstperiode, en fortolkning, der
støttes af oplysningerne om baggrunden for bestemmelsen og om forløbet af de
forhandlinger om fredspligtens omfang, som parterne førte forud for
indgåelsen af den første overenskomst. Det bemærkes herved, at muligheden for
at iværksætte konflikt »ved en aftalefornyelse«, jf. § 15, stk. 1,
sidste pkt., naturligt må forstås således, at denne konfliktret er begrænset
til egen overenskomstfornyelse og ikke giver adgang til at varsle
sympatikonflikt til støtte for andres frigørelseskonflikter.
Da CO-industri efter det anførte overenskomstmæssigt har forpligtet sig
til ikke at etablere strejke i den løbende overenskomstperiode, vil det være
ulovligt at iværksætte den varslede sympatistrejke. Klagerens påstand over
for CO-industri tages derfor til følge, uden at det er nødvendigt at tage
stilling til, hvorvidt der uden en sådan forpligtelse lovligt kunne have
været etableret sympatistrejke i medfør af Normens § 11 sammenholdt med
arbejdsretslovens § 22.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,
frifindes.
Indklagede, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, skal
anerkende, at sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 over for klageren,
Dansk Olie og Naturgas A/S, er ulovligt.
I sagsomkostninger skal klageren og indklagede Centralorganisationen af
industriansatte i Danmark hver betale 1.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.257, 338, Knud Illum s.232, K.10.096 (A
1984, s.94).
Lignende dokumenter
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Sympatikonflikt. Konfliktvarsel ulovligt(* 1)(* 2) Danmarks Radio, TV-Byen, 2860 Søborg (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Lager-og Handelsarbejdernes Forbund (konsulent Evelyn Jørgensen) Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Kjærgaard, Allan Nielsen, Erik Nielsen, Sløk og Per Sørensen (retsformand) Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 3.6. Genoptagelse. Bod 2.3.1. Overenskomstbrug og bod pålagt. (* 1) (* 2) Sag afgjort ved udeblivelsesdom genoptaget. Arbejdsgiver idømt bod for ikke at have udbetalt et løntillæg. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod E.H. Rasmussen Holding ApS, Helgolandsgade 11-19, 6400 Sønderborg (advokat Thor Stadil). Dommere: Gade, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Toxværd Nielsen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Sympatikonflikt over for en uden for hovedorganisationerne stående virksomhed retmæssig. Tilstrækkeligt at varslerne opfyldte kravene til septemberforliget, jfr. Normens § 11. J.H. Schultz Grafisk A/S (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen Spang-Hanssen og Erik Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for I/S Vestkraft, Esbjerg, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: John Dahl, Arnold Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Jørn-Oluf Olsen, Sløk og Spang-Hanssen. Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Processuelle spørgsmål 3.7., 7. Arbejdsrettens afgørelse, hvorefter et bestemt arbejde var omfattet af en overenskomst, indebar ikke en stillingtagen til, om der kunne iværksættes lovlig konflikt om ny overenskomst for det pågældende arbejde.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Sympatikonflikt fundet retmæssig. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen, Spang-Hanssen og Erik Wahl. Retsinformation · 24. september 1997