Spring til indhold

Retsinformation

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.(* 1) (* 2) Dansk Olie og Naturgas A/S (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Erik Balle, Dresling, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Jørn-Oluf Olsen, Sarroe og Sløk.

DOM nr 3033 af 19/01/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.(* 1) (* 2)

Dansk Olie og Naturgas A/S (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i

Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (konsulent Niels Chr.

Daugaard) Dommere: Erik Balle, Dresling, Erik Jensen, Kiil (retsformand),

Jørn-Oluf Olsen, Sarroe og Sløk.

1. Ved klageskrift af 6. november 1992 har Dansk Olie og Naturgas A/S

indklaget Landsorganisationen i Danmark for henholdsvis Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af

industriansatte i Danmark for Arbejdsretten, hvor klageren har nedlagt

følgende påstande:

Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,

tilpligtes at anerkende, at konfliktvarslet af 13. oktober 1992 over for

Dansk Olie og Naturgas A/S er ulovligt.

Indklagede, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, tilpligtes

at anerkende, at sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 over for Dansk

Olie og Naturgas A/S er ulovligt.

De indklagede har påstået frifindelse.

Til støtte for påstandene har klageren anført, at varslet af 13. oktober

1992 ikke opfylder kravene i § 5, stk. 3, i overenskomsten mellem klageren og

indklagede Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, og at

sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 er i strid med bestemmelsen om

generel fredspligt i overenskomstperioden i § 15, stk. 1, i overenskomsten

mellem klageren og indklagede Centralorganisationen af industriansatte i

Danmark. Hertil kommer, at heller ikke dette varsel opfylder de formelle krav

efter overenskomstens § 15, stk. 3, og at hovedkonfliktens ulovlighed

bevirker, at også den varslede sympatikonflikt vil være ulovlig.

2. Den gældende overenskomst mellem klageren - der ikke er medlem af nogen

arbejdsgiverorganisation - og indklagede Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark blev indgået den 24. juli 1989 med ikrafttræden den 1.

Læs alt

april 1989. I december 1991 opsagde Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund

i Danmark overenskomsten til ophør den 1. april 1992. Forhandlingerne om

fornyelse af overenskomsten - der er den første overenskomst mellem disse

parter - har hidtil været resultatløse, hvilket er grunden til den varslede

frigørelseskonflikt.

Overenskomsten indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

»Denne overenskomst er afsluttet mellem Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) og Dansk Olie og Naturgas A/S (i

det efterfølgende kaldet selskabet).

Aftalen omfatter kontorfunktionærer og elever som er beskæftiget i

Hørsholm, Nybro, Egtved, Ll. Torup og Karlslunde. ..........

§ 5. ARBEJDSSTANDSNING

Stk. 1. Parterne i nærværende aftale anerkender hinandens ret til at

varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler, idet der

dog mellem parterne er enighed om, at selskabet har et særligt

sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og ejendom, hvorfor arbejdsstandsning

i form af strejke og lock-out i en aftaleperiode ikke kan etableres - med

mindre der indtræffer betalingsstandsning eller hensynet til liv, velfærd

eller ære tvinger til standsning af arbejdet. Ved en aftalefornyelse skal

arbejdsstandsning til det yderste søges undgået.

Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den

anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 2 måneders varsel,

jævnfør dog § 5, stk. 4 og 6.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens

baggrund, art og nærmere omfang.

Stk. 4. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1ste i en måned.

Stk. 5. Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte:

a. medlemmer, som er beskæftiget i stillinger med et ledelses- eller

sikkerhedsansvar.

b. medlemmer, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for disses

afslutning og konfliktens ophør

eller

c. medlemmer, der undtages ved aftale mellem parterne.

Stk. 6. Ved iværksættelse af en arbejdsstandsning tilsiger parterne

hinanden, at der - udover varslet angivet i stk. 2 - for at give

medarbejderne fornøden tid til at sikre produktionsanlæg, skal gælde en

yderligere frist på mindst 21 hele kalenderdage regnet fra 1. midnat efter

forhandlingernes endelige afbrydelse.

Hvis forhandlingerne afbrydes inden udløbet af varslet, jævnfør § 5, stk.

2, kan arbejdsstandsning tidligst iværksættes 21 dage efter udløbet af det i

stk. 2 angivne varsel.

Ovennævnte periode vil dog kunne udvides for så vidt angår hensynet til at

bringe anlæggene i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, idet de for selskabet

gældende sikkerhedprocedurer til enhver tid skal overholdes. ..........

§ 11. ANDRE FORHOLD ..........

Ved aftalens indgåelse omfatter denne alene medlemmer af HK.

Medarbejderne har ret til frit at organisere sig, og parterne er enige om,

at ingen må presses til optagelse i HK. ..........

§ 13. OPSIGELSE ..........

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny

overenskomst.

Stk. 3. Er forhandlinger om en fornyelse af en opsagt overenskomst ikke

afsluttet, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, gælder

overenskomsten, indtil den afløses af en ny eller en af parterne har frigjort

sig ved konflikt.«

3. Den gældende overenskomst mellem klageren og Centralorganisationen af

Metalarbejdere i Danmark, nu CO-industri, er indgået den 26. juni 1991 med

ikrafttræden den 1. april 1991. Overenskomsten, der tidligst kan opsiges til

ophør pr. 1. april 1993, indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

»Denne overenskomst er afsluttet mellem Centralorganisationen af

Metalarbejdere i Danmark (CO-Metal) og Dansk Olie og Naturgas A/S (i det

efterfølgende kaldet selskabet) med bindende virkning for Dansk

Funktionærforbund, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark samt Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (laboranter, ref. §2, stk. 2)

..........

§ 15. ARBEJDSSTANDSNING.

Stk. 1. Parterne i nærværende aftale anerkender hinandens ret til at

varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler, idet der

dog mellem parterne er enighed om,

at selskabet har et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og

ejendom, hvorfor arbejdsstandsning i form af strejke og lock-out i en

aftaleperiode ikke kan etableres - med mindre der indtræffer

betalingsstandsning eller hensynet til liv, velfærd eller ære tvinger til

standsning af arbejdet. Ved en aftalefornyelse skal arbejdsstandsning til det

yderste søges undgået.

Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den

anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 2 måneders varsel,

jf. dog § 15, stk. 4 og 6.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens

baggrund, art og nærmere omfang. ..........«

Også denne overenskomst indeholder bestemmelser om, at arbejdsstandsninger

ikke kan omfatte visse medlemmer, og at der ud over varslet i stk. 2 gælder

en yderligere frist på mindst 21 hele kalenderdage.

Begge overenskomster indeholder detaljerede regler for den fagretlige

behandling af fortolkningstvister.

Til belysning af baggrunden for og tilblivelsen af bestemmelsen om

fredspligt i overenskomstens § 15, stk. 1, har klageren fremlagt forskelligt

materiale, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren på foranledning af

Energistyrelsen i et notat af 25. februar 1982 redegjorde for, hvilke

initiativer man allerede havde taget eller ville tage for at imødegå eller

afbøde virkningerne af eventuelle arbejdskonflikter på gasforsyningsområdet.

I notatet hedder det bl.a.:

»ad 1. Nutid

De til selskabet knyttede medarbejdere er i dag og indtil videre ansat på

enkeltmandskontrakter med udgangspunkt i funktionærloven. Kollektive

arbejdskonflikter vil på denne baggrund forekomme ret usandsynlige, hvis

selskabet i øvrigt overholder den indgåede kontrakt. Bryder medarbejdere

kontrakten, fx ved uden lovlig grund at udeblive fra arbejdet, vil

afskedigelse være den naturlige følge. Der er, efter selskabets opfattelse,

gennem enkeltmandskontrakter, taget et meget væsentligt og effektivt

initiativ til forebyggelse af arbejdskonflikter.

Ligeledes er der i forbindelse med besættelse af vitale stillinger i fx

driftsorganisationen taget højde for passende supplement i tilfælde af

sygdom, udeblivelse eller lignende.

ad 2. Fremtid

Den modsatte af den under ad 1 omtalte situation er en konflikt forårsaget

af en fx lovligt varslet, omfattende arbejdsnedlæggelse, arbejdsvægring eller

tilsvarende.

En omfattende arbejdskonflikt vil normalt have baggrund i en strid om

bestemmelser i eller fornyelse af en kollektiv overenskomst. Selskabet har

ikke - og forhandler ikke om indgåelse af kollektive overenskomster. Skulle

en nærmere eller fjernere fremtid imidlertid gøre sådanne forhandlinger

aktuelle, vil selskabet arbejde for, at der i overenskomsterne sikres en

generel fredspligt, subsidiært, at det sikres, at vitale stillinger i

naturgastransmissionssystemet friholdes i tilfælde af kollektive

kampskridt.«

Under de forhandlinger med Dansk Metalarbejderforbund, senere

Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, som efterfølgende

resulterede i den første overenskomst mellem disse parter, indgået i 1986,

fastholdt klageren, at »en eventuel overenskomst skal indeholde en

fredspligtsaftale«, en tilkendegivelse, som klageren fremkom med

allerede under et møde den 1. september 1983. Spørgsmålet herom var fremme

igen under et møde den 15. november 1984, hvorunder man fra

arbejdstagerorganisationernes side anførte, at en kollektiv aftale var en

aftale med »indbygget« fredspligt.

Under de videre forhandlinger fremkom CO-Metal i april 1986 med et forslag

til overenskomst, der ikke indeholdt nogen specifik bestemmelse om

fredspligt, men i punkt 16 om »Regler for behandling af faglig

strid« en almindelig henvisning til Hovedaftalen samt den gældende Norm

for behandling af faglig strid. Heroverfor fremkom klageren med et nyt

udkast, der bl.a. indeholdt følgende bestemmelse:

»§ 5., stk. 1. Parterne i nærværende aftale er enighed om,

at da selskabet varetager nogle for det danske samfund livsvigtige

funktioner med hensyn til at fremskaffe, transportere og afsætte naturgas,

olie og geotermisk energi til såvel industri som private husholdninger, samt

at selskabet har et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar, hvad angår liv og

ejendom, kan arbejdsstandsning i form af strejke og lockout i en

aftaleperiode - og ved en aftalefornyelse - ikke etableres.«

Udkastene blev drøftet ved et møde den 21. maj 1986. I referat fra mødet

hedder det bl.a.:

»Endvidere var der enighed om ..........

Pkt. 4. Med hensyn til regler for eventuel konflikt aftales der nærmere

retningslinier, hvori der tages speciel hensyn til de aktuelle

sikkerhedsbestemmelser«

Forhandlingerne resulterede sluttelig i den kompromisløsning, som har

fundet udtryk i den gældende formulering af § 15, stk. 1, i overenskomsten

mellem klageren og CO-industri.

4. Det af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved

anbefalet skrivelse af 13. oktober 1992 fremsendte konfliktvarsel, hvoraf

kopi er sendt til Forligsinstitutionen, lyder således:

»Konfliktvarsel - kontoroverenskomsten

Da det ikke har kunnet lykkes at nå til enighed om fornyelse af

kontoroverenskomsten pr. 1. april 1992, har HK's hovedbestyrelse besluttet,

at iværksætte konflikt fra fredag den 1. januar 1993 ved normal arbejdstids

begyndelse.

Konflikten vil omfatte følgende adresser:

Agern Alle 24-26, 2970 Hørsholm

Mosevej 3, Vester Thorsted, 6040 Egtved

Skruegangen 6, 2690 Karlslunde

Nybrovej 185, 6851 Janderup

Rækkeborgvej 4, Ll. Thorup, 9620 Ålestrup

Vi vil fortsat være indstillet på, at løse sagen ad fredelig vej gennem

forhandling.«

Klageren protesterede mod varslet i en skrivelse af 16. oktober 1992,

hvori det hedder bl.a.:

»Vi gør opmærksom på, at det fremsendte konfliktvarsel ikke er

lovligt. Vi henviser til, at det ikke på grundlag af Forbundets brev er

muligt at danne sig et overblik over arbejdsstandsningens nærmere omfang, jf.

§ 5, stk. 3 i overenskomsten.

Det kan således ikke konstateres, hvem der skal omfattes af

arbejdsstandsningen. Dette har sammenhæng med, at overenskomsten kun omfatter

medlemmer af HK, og at selskabet ikke er bekendt med, hvem der er medlemmer.

..........

Vi gør desuden opmærksom på, at ifølge overenskomstens § 5, stk. 1, sidste

punktum, skal parterne ved aftalefornyelsen til det yderste søge at undgå

arbejdsstandsning.

HK/Industri har langt fra levet op til denne bestemmelse ved at fremsende

konfliktvarsel på nuværende tidspunkt. Også af denne grund er HK/Industri's

konfliktvarsel ulovligt.

Vi protesterer derfor mod det fremsendte konfliktvarsel. ..........«

I HK's svar af 22. oktober 1992 hedder det bl.a.:

»Det er Deres fortolkning af bestemmelsen, at omfang betyder en

fortegnelse over, hvilke personer der er omfattet af arbejdsstandsningen.

Vor fortolkning er, at bestemmelsen alene sigter til at være opfyldt, når

de geografiske adresser er angivet.

Denne fortolkning er helt i overensstemmelse med praksis på øvrige

overenskomstområder, hvor vi ikke tilsender virksomheden en oversigt over,

hvor mange personer på den enkelte arbejdsplads der vil være omfattet af

arbejdsstandsningen.

Det betyder, at det er arbejdsgiverens overraskelse at konstatere på

første konfliktdag, hvor mange og hvem der er omfattet.

Da vi ikke ønsker, det skal være et stridspunkt, vil vi - inden varslets

udløb - drage omsorg for, at De modtager en oversigt over medlemsomfanget på

de enkelte adresser. ..........«

Efter det oplyste har klageren endnu ikke modtaget en sådan oversigt.

5. Det af CO-industri ved anbefalet skrivelse af 29. oktober 1992

fremsendte sympatikonfliktvarsel, hvoraf kopi ligeledes er sendt til

Forligsinstitutionen, lyder således:

»Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri)

skal herved meddele Dansk Olie & Naturgas A/S, at CO-industris

forretningsudvalg har besluttet at fremsætte sympatikonfliktvarsel overfor

Dansk Olie & Naturgas A/S.

Baggrunden for, at sympatikonfliktvarslet afgives, er en

sympatitilkendegivelse overfor Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds

resultatløse forhandlinger med Dansk Olie & Naturgas A/S om fornyelse af

overenskomsten for HK-ansatte i selskabet.

Konflikten etableres og varsles i henhold til overenskomsten mellem

CO-industri og DONG, § 15, med 2 måneders varsel samt yderligere 21 dage og

herefter til iværksættelse fra søndag den 1. november 1992 under forudsætning

af lovligheden i Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds varslede

hovedkonflikt, således at sympatikonflikten iværksættes fra normal

arbejdstids begyndelse fredag den 1. januar 1993.

Sympatikonflikten vil omfatte samtlige af Dansk Olie &

Naturgasselskabs adresser, hvor overenskomsten er gældende, og hvor medlemmer

af følgende forbund er beskæftiget:

Dansk Metalarbejderforbund

Dansk Funktionærforbund

Dansk El-Forbund

Blik- og Rørarbejderforbundet

Specialarbejderforbundet i Danmark

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (laboranter).«

Klageren protesterede mod varslet i en skrivelse af 30. oktober 1992,

hvori det hedder bl.a.:

»Vi gør opmærksom på, at det fremsendte sympatikonfliktvarsel ikke er

lovligt.

Som nævnt i vores brev af 16. oktober 1992 hjemler den mellem parterne

gældende overenskomst ikke Centralorganisationen mulighed for at etablere

sympatikonflikt med HK.

En sådan konflikt vil være overenskomststridig, jf. § 15, stk. 1, i

overenskomsten.

Vi protesterer derfor mod det fremsendte konfliktvarsel og opfordrer til,

at Centralorganisationen tilbagekalder dette. ..........«

CO-industri fastholdt imidlertid varslet i en skrivelse af 5. november

1992, hvori man sluttelig præciserede, at »sympatikonflikten

selvfølgelig er knyttet til lovligheden af hovedkonflikten«.

6. For Arbejdsretten er der afgivet vidneforklaring af klagerens

administrerende direktør Jørgen Høy og sekretær i Dansk Metalarbejderforbund

Erland Christiansen.

Direktør Jørgen Høy har forklaret bl.a., at DONG har til opgave at sørge

for transport, behandling og distribution af olie og naturgas såvel til

industriformål som til boligopvarmning m.v. Selskabet er dermed ansvarlig

for, at forsyningen med bl.a. naturgas til disse formål fungerer såvel

teknisk som personalemæssigt. Det er væsentligt, at der aldrig forekommer

svigt i forsyningen. Man overvejede i sin tid, om man skulle indmelde sig i

en arbejdsgiverorganisation, men afstod herfra netop på grund af risikoen for

at blive involveret i arbejdskonflikter. Vidnet har på et tidspunkt drøftet

overenskomstspørgsmålet med LO's daværende formand Knud Christensen, der

havde forståelse for DONG's særlige situation. I perioden fra 1981 til 1984

blev selskabets medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår ved

individuelle aftaler, uden at man interesserede sig for deres eventuelle

organisatoriske tilhørsforhold. Da vidnet i september 1983 fik en henvendelse

fra Dansk Metalarbejderforbund om oprettelse af overenskomst, gjorde han det

straks klart, at det var et ufravigeligt krav, at der ikke måtte være nogen

som helst mulighed for at etablere konflikt. Under de senere forhandlinger om

oprettelse af overenskomst fastholdt man fra selskabets side to krav: Man

ville kun have en overenskomst, og der måtte ikke være nogen mulighed for at

etablere konflikt, hverken i form af strejke eller lockout. Ved et møde i

november 1984 opnåedes enighed i hvert fald om det første punkt, der betød,

at overenskomst alene skulle indgås med CO-Metal. Det overenskomstforslag,

som fremkom fra CO-Metal i april 1986, kunne vidnet imidlertid ikke

acceptere, navnlig fordi forslaget ikke udelukkede muligheden for konflikt.

Fra DONG's side lavede man derfor et udkast, indeholdende forslag til en

bestemmelse, hvorefter arbejdsstandsning ville være udelukket, også i

forbindelse med forhandlinger om en aftalefornyelse. Fra arbejdstagerside

havde man forståelse for problemet med at sikre energiforsyningen, men

anførte, at man ikke kunne indgå en helt »tandløs« overenskomst. De

videre forhandlinger herom resulterede derfor i den kompromisløsning, som er

indeholdt i overenskomstens § 15, stk. 1, hvorefter der alene kan etableres

konflikt i forbindelse med en aftalefornyelse. Når et konfliktvarsel efter

begge overenskomster skal angive arbejdsstandsningens baggrund, art og

nærmere omfang, hænger det sammen med, at naturgasdistributionen er forbundet

med forskellige risici, som gør det nødvendigt for selskabet at sikre sig, at

der er personale til at træffe de nødvendige forholdsregler herimod i

tilfælde af konflikt. Ved lukning af visse forsyningslinier kan der

eksempelvis komme luft i systemet, hvilket gør en senere genoptagelse af

forsyningen risikofyldt på grund af eksplosionsfaren som følge af blandingen

af gas og luft. Ingen af de to konfliktvarsler giver tilstrækkelig oplysning

til, at man fra selskabets side kan træffe de fornødne forholdsregler,

herunder forhandle om, hvilke medarbejdere der eventuelt skal undtages fra

deltagelse i konflikten. Man har ikke mulighed for at lave nødplaner uden

kendskab til, hvilke medarbejdere de varslede konflikter omfatter.

Sekretær Erland Christiansen har forklaret bl.a., at han har deltaget i

stort set alle forhandlingerne med DONG om oprettelse af overenskomst. Det er

rigtigt, at direktør Høy under hele forløbet fastholdt, at der ikke måtte

være nogen konfliktret. Forhandlingerne herom førte dog til sidst til, at man

accepterede konfliktret ved aftalefornyelse til gengæld for de ret lange

konfliktvarsler, overenskomsten indeholder. Formålet hermed er at sikre, at

nedlukningen af anlæggene og deraf følgende produktionsstop kan foregå

forsvarligt. Der blev endvidere åbnet mulighed for at undtage visse

medarbejdere fra deltagelse i en varslet konflikt. Spørgsmålet om muligheden

for at varsle sympatikonflikt blev slet ikke drøftet under forhandlingerne om

oprettelse af overenskomst. Det blev end ikke nævnt. Henvisningen til

Hovedaftalen og Normen i CO-Metals overenskomstforslag blev erstattet af en

række bestemmelser fra disse aftaler, der som en praktisk fremgangsmåde blev

indføjet direkte i parternes overenskomst.

7. Til støtte for påstanden har klageren nærmere anført, at den af

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark varslede hovedkonflikt er

ulovlig, fordi afgrænsningen af, hvem varslet omfatter, er for vag, hvad

enten bedømmelsen heraf sker efter Hovedaftalens bestemmelser om

konfliktvarsling eller efter den skærpede regel herom i HK-overenskomstens §

5, stk. 3. Den almindelige arbejdsretlige regel er, at varslet skal være så

præcist og så klart affattet, at der ikke er tvivl om konfliktens omfang. Som

anført af Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (4. udg.) s. 338, er meningen

med et konfliktvarsel, at modparten skal kunne indrette sig derefter. Man

skal altså af varslet kunne se, hvem konflikten vil omfatte. Ellers er der i

virkeligheden tale om brug af chikanøse kampmidler.

I den foreliggende sag er kravene til varslingen tilmed skærpet i forhold

til de almindeligt gældende regler. Efter overenskomstens § 5, stk. 3, skal

varslet angive arbejdsstandsningens »nærmere omfang«. Baggrunden

herfor er kravet til DONG om sikring af gas- og olieforsyningen samt den

risiko, som er forbundet med nedlukning og efterfølgende opstart af

gasforsyningen, omstændigheder, som nødvendiggør, at DONG får mulighed for at

omplacere medarbejdere og for at forhandle om de undtagelser, overenskomsten

giver adgang til. Overenskomsten med Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark er en medlemsoverenskomst. Det kan derfor være såvel en

større som en mindre del af personalet, der omfattes af den varslede

konflikt. Det har man ingen mulighed for at vide, når varslingen ikke angiver

de medlemmer, som varslet vedrører.

Klageren har videre anført, at også den af CO-industri varslede

sympatikonflikt er ulovlig, primært fordi det efter § 15, stk. 1, i

overenskomsten mellem disse parter er udelukket at etablere konflikt i

overenskomstperioden, medmindre omstændigheder svarende til de i Normens § 5,

stk. 2, foreligger. Efter bestemmelsens ordlyd kan der således ikke »i

en aftaleperiode« etableres hverken strejke eller lockout, og selv i

forbindelse med en aftalefornyelse skal arbejdsstandsning »til det

yderste« søges undgået. Baggrunden herfor fremgår udtrykkeligt af

bestemmelsen, hvori det siges, at selskabet har »et særligt

sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og ejendom«. Også

forhandlingerne forud for overenskomstens indgåelse viser, at tanken har

været, at konfliktmulighederne skulle begrænses mest muligt og i praksis være

forbeholdt situationer, hvor overenskomsten skal fornyes. Der er ikke - som

hævdet af de indklagede - i Normens § 11 hjemmel til at etablere

sympatikonflikt, idet overenskomsten indeholder betryggende regler til

afgørelse af uenighed af faglig karakter, således at arbejdsretslovens § 22 -

og dermed Normens § 11 - ikke er anvendelig i den foreliggende situation.

Hertil kommer, at der - som tidligere anført - i overenskomsten udtømmende er

gjort op med muligheden for at etablere sympatikonflikt med det resultat, at

denne mulighed er udelukket. Under overenskomstforhandlingerne blev CO-Metals

forslag om at indkorporere Hovedaftalen og Normen da også afvist.

Afslutningsvis har klageren anført, at varslet lider af den samme uklarhed

som varslet vedrørende hovedkonflikten, således at sympatikonflikten også af

denne grund vil være ulovlig. Det samme er i øvrigt tilfældet allerede, fordi

den varslede hovedkonflikt er ulovlig.

8. De indklagede har anført, at det af forklaringerne om baggrunden for

tilblivelsen af overenskomsten mellem klageren og CO-Metal fremgår, at man

fra DONG's side ønskede et overenskomstforhold med ubetinget fredspligt,

hvilket CO-Metal ikke kunne gå med til. Resultatet blev herefter en

overenskomst, hvor parterne på normal vis kan konflikte sig til en ny

overenskomst. Ved vurderingen af lovligheden af den af Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark varslede hovedkonflikt, hvis baggrund

er de resultatløse forhandlinger om en ny overenskomst, er udgangspunktet

således, at der lovligt har kunnet varsles konflikt i den foreliggende

situation. Tvisten vedrører derfor alene udformningen af varslet, der efter

HK-overenskomstens § 5, stk. 3, skal angive arbejdsstandsningens baggrund,

art og nærmere omfang. Såvel baggrunden for som arten og omfanget af

arbejdsstandsningen er imidlertid oplyst, for omfangets vedkommende ved

angivelsen af de adresser, hvor konflikten skal finde sted. I kravet om

angivelse af arbejdsstandsningens omfang kan ikke indlægges, at også navnene

på de medarbejdere, der omfattes af konflikten, skal oplyses i

varslingsskrivelsen, heller ikke selv om overenskomsten måtte være en

medlemsoverenskomst, hvilket i øvrigt bestrides. Hvis meningen havde været,

at også de omhandlede medarbejderes navne skulle oplyses, skulle det have

været anført udtrykkeligt i overenskomsten.

Hvad den af CO-industri varslede sympatikonflikt angår, er forholdet det,

at muligheden eller den manglende mulighed for at iværksætte en sådan slet

ikke er omtalt i klagerens overenskomst med CO-Metal. Af den af vidnet Erland

Christiansen afgivne forklaring fremgår, at spørgsmålet herom heller ikke

blev berørt under de ganske langvarige og indgående forhandlinger om

fredspligten, som parterne førte forud for den første overenskomstindgåelse i

1986. Hverken overenskomstens ordlyd eller den stedfundne bevisførelse giver

således grundlag for at indfortolke den begrænsning i parternes overenskomst,

at sympatikonflikt ikke lovligt kan etableres. Herefter følger det af

arbejdsretslovens § 22, jf. Normens § 11, at også sympatistrejken - der er

varslet som foreskrevet i overenskomstens § 15, stk. 3 - er lovlig.

9. Arbejdsretten skal udtale:

Vedrørende den af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

varslede hovedkonflikt.

Det er ubestridt, at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

som sket har ret til at varsle frigørelseskonflikt, jf. overenskomstens § 5,

stk. 1, sidste pkt., sammenholdt med § 13, stk. 3, og at det fremsendte

varsel indeholder en angivelse af arbejdsstandsningens baggrund og art, jf.

overenskomstens § 5, stk. 3, således at tvisten alene vedrører spørgsmålet,

om det i bestemmelsen indeholdte krav til angivelse også af

arbejdsstandsningens »nærmere omfang« er opfyldt ved angivelsen af

de adresser, som konflikten omfatter.

Ved besvarelsen heraf er udgangspunktet, at et krav om angivelse af

konfliktens nærmere omfang ikke forpligter til i varslingsskrivelsen at

anføre navnene på de medarbejdere, som vil blive omfattet af konflikten, men

at en angivelse af adressen på de virksomheder m.v., som rammes af

konflikten, vil være tilstrækkelig, i hvert fald i situationer, hvor

iværksættelse af konflikt ikke skal ske gennem opsigelse af de individuelle

ansættelsesforhold for organisationens medlemmer. De af klageren påberåbte

hensyn til at sikre forsyningen af olie og naturgas og til at undgå skader

ved delvis nedlukning af anlæggene kunne vel tale for at fravige dette

udgangspunkt. Imidlertid må varetagelsen af disse hensyn antages at være

tilstrækkeligt tilgodeset ved de i overenskomstens § 5, stk. 2, 4 og 6,

indeholdte specielle bestemmelser om fristerne for varsling af konflikt og

for konfliktens iværksættelse. Da der herefter ikke er grundlag for at

tilsidesætte varslet vedrørende hovedkonflikten som ulovligt, frifindes

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.

Vedrørende den af Centralorganisationen af industriansatte i Danmark

varslede sympatikonflikt.

Efter § 15, stk. 1, i overenskomsten mellem klageren og CO-Metal, nu

CO-industri, kan der ikke etableres arbejdsstandsning i form af strejke og

lockout »i en aftaleperiode«, medmindre der foreligger forhold

svarende til de i Normens § 5, stk. 2, opregnede.

Efter bestemmelsens ordlyd er det således ikke lovligt at etablere nogen

form for konflikt i en løbende overenskomstperiode, en fortolkning, der

støttes af oplysningerne om baggrunden for bestemmelsen og om forløbet af de

forhandlinger om fredspligtens omfang, som parterne førte forud for

indgåelsen af den første overenskomst. Det bemærkes herved, at muligheden for

at iværksætte konflikt »ved en aftalefornyelse«, jf. § 15, stk. 1,

sidste pkt., naturligt må forstås således, at denne konfliktret er begrænset

til egen overenskomstfornyelse og ikke giver adgang til at varsle

sympatikonflikt til støtte for andres frigørelseskonflikter.

Da CO-industri efter det anførte overenskomstmæssigt har forpligtet sig

til ikke at etablere strejke i den løbende overenskomstperiode, vil det være

ulovligt at iværksætte den varslede sympatistrejke. Klagerens påstand over

for CO-industri tages derfor til følge, uden at det er nødvendigt at tage

stilling til, hvorvidt der uden en sådan forpligtelse lovligt kunne have

været etableret sympatistrejke i medfør af Normens § 11 sammenholdt med

arbejdsretslovens § 22.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,

frifindes.

Indklagede, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, skal

anerkende, at sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 over for klageren,

Dansk Olie og Naturgas A/S, er ulovligt.

I sagsomkostninger skal klageren og indklagede Centralorganisationen af

industriansatte i Danmark hver betale 1.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.257, 338, Knud Illum s.232, K.10.096 (A

1984, s.94).

Lignende dokumenter