Vejledning i udarbejdelse af ansøgning om tilskud til projekter i Østeuropa 1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning i udarbejdelse af ansøgning om
tilskud til projekter i Østeuropa 1996
I. Målsætningen for øststøtten
Målsætningen for den danske øststøtte er at støtte reform- og
demokratiseringsprocessen i de central- og østeuropæiske lande, herunder at
støtte det økonomiske samarbejde og forbindelsen mellem Danmark og
østlandene, fremskynde den erhvervsmæssige udvikling og bistå med at
tilvejebringe bedre og renere miljøforhold. De bevilgede midler skal anvendes
på en måde, som sikrer fuld respekt for menneskerettighederne.
II. Sektorprogrammerne
Siden 1994 er øststøtten administreret i form af tre typer af målrettede
sektorprogrammer: Miljørelaterede, erhvervsrelaterede og
teknisk-administrative.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet har for 1996 fået godkendt to
sektorprogrammer for miljørelaterede og erhvervsrelaterede indsatsområder.
Det drejer sig om følgende:
1. Et miljørelateret sektorprogram omfattende
økologisk landbrug og miljømæssigt bæredygtigt landbrug.
2. Et erhvervsrelateret sektorprogram omfattende
effektivisering af organisation, rådgivning og strukturtilpasning samt
udvikling af fødevareproduktionen, specielt med henblik på
kvalitetsforbedring. Dette program omfatter såvel landbrug som fiskeri.
Medens der tidligere kunne indgå skovbrugsprojekter, er dette ikke længere
tilfældet, idet dette område er overført til Miljø- og Energiministeriet.
Beskrivelser af sektorprogrammerne for 1995 og 1996 er vedlagt. De danner
rammerne, inden for hvilke der kan gives tilsagn om tilskud til projekter i
medfør af 1995 og 1996 bevillingerne. Tilsagn kan enten gives på basis af
ansøgning eller i henhold til udbud. Denne vejledning, som indeholder
oplysninger om udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til projekter under
sektorprogrammet, erstatter tidligere udsendte vejledninger.
Læs alt
Landbrugs- og Fiskeriministeriet har drøftet behovet for bistand med de
baltiske landes samt Polens og Ruslands landbrugsministerier. Der er herunder
indgået aftaler om, på hvilke områder programmerne kan gennemføres. Ordlyden
af disse aftaler kan rekvireres i Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
III. Tilskud efter sektorprogrammerne i henhold til ansøgning
a. Hvad kan der søges tilskud til?
Tilskud inden for rammerne af sektorprogrammerne gives efter reglerne i
Finansministeriets retningslinier for sektorprogrammer i Central- og
Østeuropa april 1994(* 1) .Kan bestilles hos Schultz Information,
Herstedvang 10, 2620 Albertslund, tlf. 4363 2300, pris 50 kr.(slut på note).
For at kunne opnå tilskud skal der foreligge et projekt, der skønnes at
være af stor værdi for modtagerlandets udvikling i demokratisk og
markedsøkonomisk retning.
Projektet skal opfylde en række krav. Det skal være udformet i samarbejde
med en eller flere relevante partnere i modtagerlandet og det skal være
udførligt beskrevet.
Beskrivelsen skal særligt omfatte følgende tre forhold:
* en beskrivelse af udgangssituationen, d.v.s. den gældende situation, som
omfatter en problematik, der virker begrænsende i samfundets omstilling
* en beskrivelse af de aktiviteter, der ønskes gennemført for at løse
denne problematik
* en beskrivelse af det forventede resultat af at gennemføre projektet.
Da der kun ydes tilskud til projekter, som der vil komme konkrete
resultater ud af, er det vigtigt, at der i projektbeskrivelsen gøres klart
rede for, hvilke varige resultater der vil fremkomme. Der skal også gives
oplysninger til belysning af projektets bæredygtighed, spredningseffekt,
mulighed for finansiering ad andre kanaler, betydning for dansk erhvervsliv
m.v., jf. pkt. III h.
Der skal desuden foreligge et detailleret budget for projektet med
bemærkninger/kommentarer til belysning af de enkelte poster.
Der skal endvidere foreligge en konkret aftale med partnerne i
modtagerlandet om, hvorledes projektet agtes gennemført (evt. »Letter of
intent« eller »Conditional Agreement«). Heri skal anføres,
hvilke dele af de planlagte aktiviteter hver partner skal have ansvaret for,
hvorledes hver partner bidrager til finansieringen af projektet og hvorledes
projektets gennemførelse skal styres, sammensætningen af styregruppe m.v.
Aftalen underskrives af samtlige aktive parter.
Inden for rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer
1996 gives der kun tilskud til gennemførelse af projekter i de baltiske
stater og Rusland samt i Polen for så vidt angår udfasning af hidtil
gennemførte støtteprogrammer. Projekterne skal være højt prioriteret i
modtagerlandet og støttes af de derværende myndigheder. Dette vil normalt
være tilfældet for projekter, der er omfattet af sektorprogrammerne.
Inden for rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer
1995 kan der kun bevilges tilskud til projekter, der afsluttes inden udgangen
af 1997. Tilsvarende kan der kun bevilges tilskud til projekter inden for
rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer 1996, hvis de
afsluttes inden udgangen af 1998.
b. Hvem kan søge tilskud?
Tilskud kan søges af offentlige og private virksomheder, myndigheder,
organisationer, institutioner og enkeltpersoner, hjemmehørende i Danmark.
c. Hvilke udgifter kan der ydes tilskud til?
Reglerne for opstilling af et budget for projektet findes i
Finansministeriets Retningslinier for sektorprogrammer i Central- og
Østeuropa april 1994.
Bemærk særligt bestemmelserne for fremmede tjenesteydelser og eventuelt
materiel, der indgår i projektet. Der ydes normalt højst tilskud på 25 % til
dagpengeudgifter, og der ydes ikke tilskud til rente- eller andre
finansieringsudgifter og heller ikke til revisionsudgifter, for så vidt disse
er dækket af overhead i henhold til KR reglerne(* 1) Regler for kontrakter af
kort varighed mellem Danida og virksomheder om leverance af
rådgivningsydelser., Udenrigsministeriet, Danida, September 1994.(slut på
note) eller på anden måde.
Ved fastsættelse af tilskud til lønudgifter gælder KR reglerne som
vejledende maksimalsatser. Disse regler indebærer individuel
lønudgiftsberegning ud fra aktuel lønseddel tillagt overhead på 120 % for
rådgivere fra ansøgerens firma og 100 % for rådgivere fra
enkeltmandsvirksomheder og eksperter fra underrådgivere. Det er derfor
nødvendigt at belyse lønberegningen detailleret for hver enkelt ekspert, der
deltager i projektet.
Fuldt tilskud til et overheadtillæg på 140 % for projektledere
gives kun i særlige tilfælde. Det forudsætter blandt andet, at aktiviteterne
gennemføres af en gruppe af eksperter, der kræver en ledelse.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet går ved imødekommelse af en ansøgning som
hovedregel ud fra at yde et tilskud svarende til den individuelt ansøgte
timesats, men højst den sats, der fremkommer ved en individuel beregning ud
fra KR reglerne, baseret på den pågældende eksperts hjemmelønning. Der ydes
dog ikke nødvendigvis et tilskud på 100 % af det ansøgte. Det er for eksempel
anført i retningslinierne, at ansøgerens egenfinansiering kan have form af
egenbetaling af et antal timer eller nedslag i timesatsen. Der kan således
for eksempel ske et nedslag i tilfælde af, at egenfinansieringsandelen er for
lille.
Ifølge KR reglerne kan standardtimesatser ikke anvendes, hvor der kan
beregnes en timeløn, som er lavere, ligesom der ikke er hjemmel til at
anvende gennemsnitssatser.
d. Krav om egenfinansiering
Den af projekthaveren krævede egenfinansiering kan variere efter
projektets natur men skal normalt mindst udgøre et beløb svarende til 10 % af
lønudgiften. Hvor der ikke foreligger tilstrækkelig anden egenfinansiering,
kan der eksempelvis blive tale om en reduktion af tilskuddet til lønudgifter.
I ansøgningerne skal der kun anvendes betegnelsen egenfinansiering om
udgifter, som afholdes af projekthaveren.
Ved betydningsfulde projekter, der er baseret på særligt store
forberedelsesomkostninger, kan Landbrugs- og Fiskeriministeriet eventuelt
tage hensyn hertil ved bedømmelsen af egenfinansieringens tilstrækkelighed.
e. Krav om medfinansiering
Modtagerlandets medfinansiering kan for eksempel opgøres i
»mandeuger« eller på anden måde, hvis den ikke med rimelighed kan
opgøres i kr., jf. retningslinierne. I ansøgningerne skal der kun anvendes
betegnelsen medfinansiering om udgifter, som afholdes af modtagerlandet.
f. Ansøgningens form
Selve ansøgningen skal være kortfattet og udformet efter vedlagte
disposition. Projektbeskrivelsen indgår kun i ansøgningen som summariske
beskrivelser under de relevante punkter. Ansøgningen kan affattes på dansk
eller engelsk.
Ansøgningen skal vedlægges følgende materiale
- projektbeskrivelse
- projektaftaletekst
- specificeret budget med budgetkommentarer
- et resume på engelsk på ca. en, højst to sider indeholdende en faglig
beskrivelse af projektet samt navn og adresse på samarbejdspartneren i
modtagerlandet
Hertil kommer yderligere dokumentation som anført i dispositionen samt
anden relevant dokumentation.
g. Hvor skal der søges?
Ansøgningen indsendes i tre eksemplarer til
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
2. afdeling, 4. kontor
Holbergsgade 2
1057 København K
Hvis der under gennemførelsen af et projekt skulle opstå forhold, der gør
en ændring af budgettet ønskelig, kan der ansøges om at få det ændret. En
sådan ansøgning skal begrundes og sendes til samme adresse.
h. Behandling af ansøgningen
Ved vurderingen af, hvorvidt en ansøgning kan imødekommes, lægges der vægt
på følgende forhold:
1. Der skal komme håndgribelige resultater ud af et
projekt i form af institutionel opbygning, virksomhedsrationalisering eller
lign. Det er ikke nok, at en problemstilling beskrives og analyseres.
2. Det enkelte projekt skal bidrage til en bæredygtig
udvikling. Det skal være økonomisk rimeligt og forsvarligt at gennemføre og,
hvor det kan være relevant, skal det bidrage til at forbedre miljøforholdene.
3. Projekter skal have størst mulig spredningseffekt,
således at resultatet kan komme til nytte for en videre kreds. Dette
tilsiger, at den praktiske gennemførelse i videst muligt omfang finder sted i
modtagerlandet. Hvor det påvises, at der er særlige fordele ved at gennemføre
projektet helt eller delvist uden for modtagerlandet, vil dette dog også
kunne ske.
4. Tilskuddet betragtes som hjælp til selvhjælp. Der
skal være betydelig interesse i modtagerlandet for at få det gennemført,
hvorfor projekterne skal omfatte en medfinansiering fra partnerens side
og/eller fra anden side i modtagerlandet. Desuden kræves der en
egenfinansiering fra ansøgerens side og så vidt muligt også et internationalt
finansieringsbidrag. Hvis et projekt kan finansieres fuldt ud gennem andre
kanaler, for eksempel internationale finansieringskilder, vil der ikke kunne
gives tilskud til det inden for sektorprogrammets rammer. Der lægges vægt på,
at det bliver sandsynliggjort, at der kan skaffes midler til finansiering af
det videre projektforløb.
5. Dansk erhvervsliv skal involveres i størst mulig
udstrækning således, at danske firmaer kan videregive erfaringer, ekspertise
o.s.v. samt få etableret et langsigtet samarbejde med østlandene.
Det er derfor vigtigt, at der i projektbeskrivelsen er givet
fyldestgørende oplysninger om disse forhold.
Afgørelserne meddeles skriftligt til ansøgerne. Ved tilsagn sender
projekthaverne en acceptskrivelse vedrørende støttetilsagnet til Landbrugs-
og Fiskeriministeriet inden 14 dage, der sammen med støttetilsagnet udgør det
kontraktlige grundlag. Projektet må ikke sættes i gang, før det kontraktlige
grundlag foreligger og det aftalte igangsætningstidspunkt er inde .
IV. Støtte i henhold til udbud
Reglerne for støtte i henhold til udbud er anført i Finansministeriets
Retningslinier for Sektorprogrammer i Central- og Østeuropa.
Udbudsmodellen indebærer, at projektet, som ønskes gennemført, udbydes til
en større eller mindre kreds, eventuelt efter forhandling.
Tilbudsbetingelserne vil blive oplyst sammen med projektbeskrivelsen. Grænsen
for udbud af projekter er et budget på 200.000 ECU (ca. 1,5 mill. kr.) for så
vidt angår tjenesteydelser og 128.700 ECU (ca. 1 mill. kr.) for så vidt angår
vareydelser.
Offentlige eller private virksomheder, myndigheder, organisationer,
institutioner og enkeltpersoner, som har ønske om, at der gennemføres et
større projekt efter udbudsmodellen inden for rammerne af Landbrugs- og
Fiskeriministeriets sektorprogrammer, kan kontakte ministeriet med henblik på
at få mulighederne for dette vurderet.
V. Tilskuddets fastsættelse og udbetaling
Størrelsen af tilskuddet fastsættes ved ansøgninger efter vurdering og vil
variere under hensyntagen til projektets relevans, graden af egenfinansiering
og medfinansiering fra anden side, den økonomiske risiko ved projektets
gennemførelse o.s.v.
Sammen med en tilskudsbevilling fastlægges en projektperiode. Der kan ikke
ydes tilskud til udgifter, der er afholdt uden for projektperioden.
Bevilgede tilskud til godkendte projekter udbetales af
Strukturdirektoratet for Jordbrug og Fiskeri, Toldbodgade 29, 1253 København
K. Udbetalingen kan ske, når der foreligger en gensidigt accepteret
slutrapport om det samlede projekt, når samtlige udgifter til
projektgennemførelse er afholdt, og når der foreligger en dokumentation i
form af en regnskabsoversigt for de faktisk afholdte udgifter i forbindelse
med projektet. Landbrugs- og Fiskeriministeriet har udarbejdet
retningslinier, der skal følges ved afregning i forbindelse med
sektorprogrammet (»Generelle afregningsvilkår for tilskud fra Landbrugs-
og Fiskeriministeriets sektorprogrammer på landbrugsområdet«). Disse
tilsendes projekthaverne sammen med bevillingen.
Hvis de dokumenterede udgifter på et projekts enkelte regnskabsposter er
lavere end de beløb, der er lagt til grund for tilskuddet, beregnes der
tilskud på basis af de faktisk afholdte udgifter.
Forudbetaling kan ikke finde sted. Strukturdirektoratet kan i særlige
tilfælde på ansøgning udbetale tilskud til projekter i rater, der modsvarer
faktisk afholdte revisorattesterede udgifter i et projektforløbs klart
afgrænsede faser. Der tilbageholdes dog 10 % af den samlede projektbevilling,
indtil endelig afrapportering og regnskabsaflæggelse for projektet er
godkendt af Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
VI. Godkendelse af projekter
Ansøgningen er først godkendt, når Landbrugs- og Fiskeriministeriet har
underrettet projekthaveren skriftligt herom og givet skriftligt tilsagn om
tilskud samt om de nærmere betingelser for projektets gennemførelse og
tilskudsbeløbets udbetaling.
Ministeriets tilsagn tiltrædes af projekthaveren og udgør herefter sammen
med ansøgningen en kontrakt. Heraf vil det blandt andet fremgå, hvilke
resultater der skal komme ud af projektet.
Projektet må først påbegyndes, når tilladelse foreligger fra Landbrugs- og
Fiskeriministeriet. Med mindre der er aftalt andet igangsætningstidspunkt,
løber projektperioden fra datoen for projekthaverens skriftlige tiltræden af
bevillingstilbuddet. Landbrugs- og Fiskeriministeriet kan bestemme, at
tilsagnet om tilskud bortfalder, og at udbetalte beløb skal tilbagebetales,
hvis projektet ikke er påbegyndt senest to måneder efter
igangsætningstidspunktet.
Såfremt et projekt opgives eller udskydes, eller der sker ændringer af de
økonomiske eller andre væsentlige forudsætninger for projektet, skal
Landbrugs- og Fiskeriministeriet orienteres herom.
Ændringer i grundlaget for godkendelsen af et projekt, herunder ændringer
i budgettets hovedposter inden for budgettets totalramme eller ændringer i
timeforbruget, kan kun foretages efter forudgående skriftlig henvendelse til
og godkendelse fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet, der tager stilling til,
hvorvidt ændringen skal have konsekvenser for projektets videre forløb.
Forslag til løsning af eventuelle problemer af indholdsmæssig eller økonomisk
art skal ligeledes godkendes af Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet forbeholder sig ret til at annullere
tilsagn om tilskud og at kræve udbetalte beløb tilbagebetalt, også i
tilfælde, hvor det måtte være udbetalt ratevist, hvis det viser sig, at
støttebetingelserne ikke er overholdt/opfyldt. Dette gælder for eksempel i
følgende tilfælde (listen er ikke udtømmende):
- hvis der ydes tilskud efter anden lovgivning udover det i ansøgningen
anførte,
- hvis projektet ikke udføres i henhold til den godkendte ansøgning eller
en godkendt ændring,
- hvis de aftalte tidsfrister overskrides,
- hvis forholdene i modtagerlandet ændres, således at Landbrugs- og
Fiskeriministeriet ikke skønner det muligt at gennemføre projektet som
aftalt,
- hvis tilskudsmodtageren ikke længere opfylder betingelserne for at få
tilskud,
- hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskud,
- hvis tilskudsmodtageren undlader efter anmodning at give nærmere
oplysninger om, hvorvidt de betingelser, der gælder for tilskuddet, opfyldes,
- hvis rapportering ikke sker som forudsat.
Overskridelser af hovedposter i budgettet som følge af ændrede
enhedssatser bæres som hovedregel af projekthaveren selv, med mindre det
dokumenteres, at forudsætningerne for budgetskønnet er ændret afgørende.
Overskridelsen skal i givet fald godkendes af Landbrugs- og
Fiskeriministeriet. En godkendelse forudsætter, at projektets totalramme ikke
derved overskrides.
VII. Rapportering
Der skal indgives en slutrapport med resume til Landbrugs- og
Fiskeriministeriet inden for 3 måneder efter et projekts afslutning. Denne
skal være skrevet på dansk eller engelsk. Resumeet skal dog altid være på
dansk.
Når slutrapporten foreligger, gennemgås den blandt andet med henblik
på at sammenholde grundlaget for opgavens løsning, herunder eventuelle
opståede ændringer, med de opnåede resultater. Når der opnås gensidig accept
af slutrapporten, kan endelig afregning af tilskuddet finde sted.
Rapporten skal omfatte følgende:
1. En beskrivelse af projektets forløb ,
herunder de gennemførte aktiviteter og de opnåede resultater sammenholdt med
planerne. Årsagerne til eventuelle afvigelser skal kommenteres.
2. En vurdering af foranstaltningens levedygtighed
på længere sigt.
3. En udtalelse fra samarbejdspartneren i
modtagerlandet, hvori denne giver sin vurdering af
* projektet,
* de resultater, der er opnået i forbindelse med projektet,
* projektets levedygtighed på længere sigt.
4. Eventuelle erfaringer af generel art indhøstet i
forbindelse med projektets gennemførelse.
5. Ved projekter, hvor det er relevant, en vurdering
af danske virksomheders leverancemuligheder.
6. Relevant dokumentation.
VIII. Evaluering
Der vil blive foretaget evaluering af sektorprogrammerne, herunder
udvalgte projekter. I forbindelse med evalueringen har projekthaver pligt til
at stå til rådighed og til at bistå med relevante oplysninger, dokumentation
m.v. Modtagerlandene vil ligeledes blive inddraget i evalueringen.
IX. Told og Skat
Danmark har udarbejdet generelle betingelser for den danske støtte til
Central- og Østeuropæiske lande, som omfatter fritagelse for indkomstskat
m.v., afgifter, told og moms i forbindelse med projekter under
sektorprogrammerne. Betingelserne er anerkendt af Estland, Letland og
Litauen.
I de programaftaler, Landbrugs- og Fiskeriministeriet har indgået med
landbrugsministerierne i de baltiske lande, Polen og Rusland, er
fritagelseskravet anført. Der kan dog ikke fuldt ud garanteres for fritagelse
i de lande, hvis anerkendelse af de generelle betingelser ikke foreligger.
Disposition for ansøgning om tilskud fra
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
til projekter i Central- og Østeuropa
Ansøgningen skal udformes kortfattet efter følgende disposition, idet der
gives en kort beskrivelse vedrørende hvert enkelt punkt.
Ansøgningen skal vedlægges
- projektbeskrivelse
- tekst til aftale med partnerne i modtagerlandet om projektets
gennemførelse
- specificeret budget med kommentarer til de enkelte poster
- et resume på engelsk med de vigtigste nøgletal samt navnene på de aktive
samarbejdspartnere og andre vigtige oplysninger på højst to sider
- anden dokumentation for de punkter, hvor det er anført.
1. Ansøgende virksomhed, organisation etc.
Navn
Adresse
Tlf. nr.
Fax nr.
Kontaktperson
Bilag: Kortfattet firmaprofil for virksomheder, der ikke tidligere
har søgt støtte.
2. Kort projekttitel på engelsk og dansk.
3. Projektets totalomkostninger.
4. Ansøgt støtte.
5. Tidspunkter for forventet påbegyndelse og afslutning af
projektet.
6. Er der søgt projektbistand andetsteds? (andre
ministerier, internationale organisationer el. lign.)
- I givet fald hvor?
7. Under hvilket sektorprogram søges der tilskud? Der kan kun
ansøges om støtte fra et af sektorprogrammerne på samme
ansøgning.
8. Projektets baggrund, d.v.s. udgangssituationen for
projektet, omfattende en problematik, der virker begrænsende
i samfundets omstilling.
9. Projektets formål, d.v.s. en beskrivelse af, hvilke ændringer
af situationen der ønskes opnået ved at gennemføre projektet.
10. Projektets indhold, d.v.s. en beskrivelse af, hvilke
aktiviteter projektet omfatter.
11. Projektets gennemførelse.
Her gives oplysninger om den praktiske gennemførelse. Det
oplyses herunder, hvilken ekspert der gennemfører den
enkelte aktivitet og hvem der er hovedansvarlig for
projektets gennemførelse.
Bilag: Tidsplan for projektets gennemførelse samt curriculi
vitae for de personer, der gennemfører projektet for
ansøgeren.
12. Projektets målgruppe: Hvem vil få gavn af projektet?
13. Forventede konkrete/synlige resultater af projektet.
14. Forventet spredningseffekt.
15. Hvorledes kan projektet bidrage til en bæredygtig udvikling?
16. Hvorledes kan projektet bidrage til at forbedre
miljøforholdene?
17. Projektets betydning for dansk erhvervsliv.
18. Beskrivelse af eventuelle særlige risici for, at projektet
ikke kan gennemføres som planlagt.
19. Oplysninger om eventuelt samarbejde med myndighederne i det
land, hvor projektet ønskes gennemført.
Bilag: Dokumentation for det pågældende samarbejde, såfremt
den ikke er indeholdt i aftalen med partnerne i
modtagerlandet om projektets gennemførelse.
20. Danske partnere, der deltager i projektet.
For hver partner anføres:
Navn
Adresse
Tlf. nr.
Fax nr.
Kontaktperson
Hvilken rolle har partneren i projektet.
Bilag: Samarbejdsaftale eller lign.
21. Partner i modtagerlandet, som deltager i projektet.
For hver partner anføres:
Navn
Adresse
Tlf. nr.
Fax nr.
Kontaktperson
22. Beskrivelse af den/de stedlige samarbejdspartneres
aktive deltagelse i projektets gennemførelse, herunder
oplysninger om, hvorledes projektet vil blive videreført
efter projektperioden.
Bilag: Samarbejdsaftale og anden foreliggende
dokumentation.
23. Samlede udgifter ved projektets gennemførelse, opdelt
på hovedposter og opstillet efter reglerne i
Finansministeriets publikation »Retningslinier for
sektorprogrammer i Central- og Østeuropa«.
Finansministeriets regler omfatter blandt andet krav om,
at budgettet skal indeholde nedenstående hovedposter ,
for hvilke der anføres såvel beregnet udgift som ansøgt
beløb .
Hovedposterne specificeres i det specificerede budget ,
som vedlægges ansøgningen. Landbrugs- og Fiskeriministeriet
kan anmode om supplerende særlige specifikationer.
Udgifter
Løn, specificeret på timeforbrug og timesatser
Rejse
Ophold
Fremmede tjenesteydelser. Indhentede tilbud vedlægges
Materialer
Udstyr. Afskrivningsbudget vedlægges
Revision
Indtægter
Indtægter i forbindelse med projektets gennemførelse.
Finansiering
Ansøgers egenfinansiering
Medfinansiering fra modtagerlandet
- opgjort i naturalier, for eksempel mandeuger eller
hoteluger
- opgjort i kroner
Samfinansiering eller parallelfinansiering fra
multilaterale kilder
LANDBRUGS- OG FISKERIMINISTERIETS SEKTORPROGRAMMER
FOR ØSTEUROPA I 1995
1.1. Indledning
Landbrugs- og Fiskeriministeriet søger i 1995 bevilling til et
erhvervsrelateret og et miljørelateret sektorprogram. Indholdsmæssigt ligger
oplægget for begge programmer i forlængelse af sektorprogrammerne for 1994 på
landbrugsområdet, idet der er tale om en videreførelse og uddybning af
indsatsen på udvalgte områder.
Oplægget begrundes i en udsigt til, at langt den overvejende del af
bevillingen under 1994 sektorprogrammet vil være forpligtet ved udløbet af
indeværende år ved bevillingstilsagn til godkendte projekter. Både på
områder, hvor projekter vil være sat i gang og på beslægtede prioriterede
indsatsområder, vil der være behov for tilførsel af nye midler for at
fastholde det nødvendige momentum i bistanden og samarbejdet.
Begge sektorprogrammer omfatter flere lande, idet de forudsete
indsatsområder i samarbejdslandene vil være meget beslægtede og i visse
tilfælde de samme. Hertil kommer behovet for en vis margin mht.
bevillingernes fordeling mellem landene afhængig af kvaliteten og størrelsen
af de ansøgninger, der efterfølgende vil blive indgivet.
De miljørelaterede sektorprogram forudses at omfatte de baltiske lande og
Polen og det erhvervsrelaterede de samme lande samt Rusland og - for visse
indsatsområders vedkommende - det centrale Østeuropa. I den efterfølgende
gennemgang beskrives for hvert land hvilke indsatsområder, der forudses. De
emner, der vedrører det miljørelaterede sektorprogram er beskrevet i afsnit
2.3. og 3.4. Øvrige indsatsområder omfattes af det erhvervsrelaterede
sektorprogram.
1.2. Programmernes baggrund og orientering:
Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogram for 1995 til støtte for
omstillingen af landbrugs- og fødevareforarbejdningssektoren i Østeuropa
tager udgangspunkt i tre forudsætninger:
1. I de central- og østeuropæiske landes
omstillingsproces er privatisering og effektivisering af landbrugs- og
fødevareforarbejdningssektoren som regel at finde blandt de højest
prioriterede indsatsområder. Det skyldes de samvirkende hensyn til :
* sikring af en stabil og tilstrækkelig fødevareforsyning, der prismæssigt
er tilgængelig for hele befolkningen.
* landdistrikter.
* betalingsbalancehensyn, - dvs. reducering af importbelastningen og
udvikling af eksportpotentialer.
* aflastning af offentlige budgetter, der fortsat subsidierer
producenterne.
* nødvendigheden af at vise fremskridt i liberaliseringen og privatisering
af det primære landbrug som en særligt synlig og politisk følsom sektor.
2. Siden etableringen af den danske østbistand
repræsenterer landbrugs- og fødevareforarbejdningssektoren det erhverv, der
har forestået flest projekter og tegnet sig for den største andel af
støttemidlerne. Mange af projekterne er gennemført med forholdsvis små
tilskud. En ofte betydelig egen- og medfinansiering har i den forbindelse
betydet, dels at det offentlige tilskud fik karakter af »seed
money«, og dels at et engagementet i projekterne og deres videreførelse
var sandsynliggjort. Såvel for de mange virksomheder og organisationer, der
har forestået projekterne, som for Landbrugs- og Fiskeriministeriet har denne
baggrund affødt et solidt erfaringsgrundlag og et bredt net af kontakter.
Erfaringerne fra den hidtidige indsats sammenholdt med rammerne for den
reorganiserede øststøtte peger nu i retningen af at koncentrere bistanden
inden for landbrugsområdet med henblik på følgende målsætninger, samtidig med
at kontinuitet tilsikres i forhold til 1994 sektorprogrammerne og forudgående
projekter under Østlandepuljen:
a Geografisk fokuseres bistanden på Baltikum, Polen og Rusland. Hertil
kommer en sektorspecifik indsats på kødforarbejdningsområdet og
landbrugsrådgivning i det centrale Østeuropa med særligt sigte på Ungarn og
Slovakiet. Den sektorspecifikke indsats i det centrale Østeuropa begrundes i
sammenfaldet mellem på den ene side den høje prioritet, som
landbrugsrådgivning og kødsektoren har i disse østlande, og på den anden side
den anerkendte ekspertise, som Danmark repræsenterer på disse områder.
b Projekterne integreres så vidt muligt »vertikalt« til løsning
af prioriterede problemer, dvs. følger i vid udstrækning produktionskæden for
udvalgte produkter eller produktgrupper fra landmand til forbruger. Den
vertikale integration sikrer en samordnet og mere synlig indsats til fordel
for både modtagerland og projektansvarlige virksomheder og organisationer.
Inden for fx kød- eller mælkesektoren vil denne tilgang kunne omfatte en
indsats på områder som rådgivning til primærproducenter (økonomisk,
miljømæssigt, teknisk og sundhedsmæssigt bæredygtig produktion),
organisationsformer (herunder produktions-, købs- og salgsfællesskaber), der
styrker samarbejdet mellem producent- og forarbejdningsled, effektivisering
af forarbejdningen under inddragelse af leverance- og afsætningsmuligheder,
marketingbehov samt udvikling af fornødne kontrolfunktioner og kvalitetskrav.
Den vertikale og sektorspecifikke tilgang peger i retningen af færre, men
større projekter, der vil stille større krav til samarbejde og koordination
mellem de ansvarlige parter i Danmark og modtagerlandet.
c Så vidt muligt tilstræbes komplementaritet og samordning med andre
nærliggende støtteordninger og disses målsætninger, herunder:
* miljøstøtten, idet miljødimensionen fremhæves og udvikles hvor det er
relevant, samtidig med at en egentlig miljøorienteret indsats gennemføres
under det landbrugsrelaterede miljøprogram.
* den tekniske og administrative bistand med særligt henblik på
landbrugsskoleområdet og udstationeringsordningen.
* multilaterale støtteordninger, og i den forbindelse særligt TACIS og
PHARE, som der er udviklet et godt samarbejde med på centralt og lokalt plan.
3. Udover at afspejle modtagerlandenes behov og
prioriteter er Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogram også
formuleret under hensyntagen til hvilke dele af erhvervet i Danmark, der har
vist både forudsætninger og interesse for at medvirke i bistandsprojekterne.
Af hensyn til projekternes videreførelse, er hovedvægten endvidere lagt på
inddragelse af produktionsvirksomheder, der via projektet kan vurdere og
styrke egne forudsætninger for opfølgning på kommercielt grundlag. Men i de
fleste tilfælde forudsætter en effektiv bistand, at disse parter samordner
deres indsats med organisationer med tilsvarende anerkendt ekspertise
(særligt inden for rådgivning og undervisning). Offentlige institutioners
medvirken vil kun komme på tale i særlige tilfælde, og da som hovedregel i
samarbejde med private.
POLEN
2.0. Siden 1989, med de efterfølgende vanskelige omstillingsprocesser og
en særdeles dårlig høst i 1992, har polsk landbrug påbegyndt en mere
målrettet udvikling. Det kan nu spores en række positive udviklingstendenser,
samtidig med at der dog registreres en fortsat faldende produktion på
statslandbrugene.
Efter drøftelser og konsultationer mellem det polske og danske
landbrugsministerium underskrev de to ministerier den 5. april 1994 en
programaftale omfattende teknisk bistand inden for landbrug og agroindustri
under sektorprogrammet for 1994. Med det polske landbrugsministerium er
efterfølgende drøftet specifikke forslag til samarbejdsprojekter for
uddybning og opfølgning af det samarbejde, der har udviklet sig siden 1990.
Fra en første fase, hvor der var anledning til egentlig teknisk bistand på
brede områder, er der nu et udtalt ønske om investeringsstøtte og en teknisk
bistand, der koncentrerer sig om specifikke områder inden for polsk landbrug
og agroindustri. Ønskerne peger i retningen af større visuelle projekter til
støtte for udviklingen af en markedsorienteret landbrugsproduktion.
Fra polsk side er der således lagt vægt på, at bistanden fremover bevæger
sig bort fra de mere generelle programmer og græsrodsorienterede aktiviteter.
I stedet peges på en øget produktion gennem forbedret produktivitet og
rationelle produktionsformer afstemt med de nye markedsmekanismer. Som en rød
tråd i den polske udvikling af landbruget nævnes produktkvalitet og
markedsorientering afstemt med det omkringliggende miljø. Følgende
indsatsområder er udpeget som centrale:
1. Bistand vedr. organisation og virksomhedsledelse
inden for mejerisektoren med henblik på forbedring af den rå og friske mælks
kvalitet.
2. Rådgivning og teknisk bistand til opbygning af en
struktur for afsætning af landbrugsvarer.
3. Organisation og virksomhedsledelse af små
kødforarbejdningsvirksomheder.
4. Udvikling af en landbrugsrådgivningstjeneste.
5. Miljømæssigt bæredygtige driftsformer i land- og
skovbruget.
Disse indsatsområder svarer til Verdensbankens overordnede
udviklingsprogrammer for polsk landbrug og skovbrug. Der er dermed mulighed
for at fortsætte samarbejdet fra 1993-4, hvor danske projekter optrådte som
integrerede dele af Verdensbankens programmer. Programoplægget er ligeledes
(i lighed med 1994-sektorprogrammet) tilpasset PHARE's udviklingsprogram,
hvor der for en række projektaktiviteter er tale om egentlig med- og
parallelfinansiering.
Samarbejdsparterne i Polen er især det primære land- og skovbrug
repræsenteret ved de privatejede familiebrug og deres organisationer,
fødevareforarbejdningsindustrien og offentlige institutioner. I hvert af
projekterne vil typisk medvirke mindst to af disse parter.
2.1 Mejerisektoren
Mejerisektoren er sammen med slagterisektoren de to brancher inden for den
animalske sektor, der nyder størst bevågenhed hos regeringen. I den nuværende
situation er den polske mejerisektor fortsat kendetegnet ved en råvare af lav
kvalitet, der er uegnet til produktion af højtudviklede mejeriprodukter.
Sektoren er samtidig præget af store økonomiske vanskeligheder, faldende
produktion og stigende salg af mælk uden for de traditionelle
afsætningskanaler (mejerierne). Mælkeproduktionen er inden for de seneste 4
år faldet fra 17 mia. l pr. år til ca. 12 mia. l pr. år (1993).
Den polske regering søger at genetablere en egentlig markeds- og
eksportorienteret produktion af mejeriprodukter gennem en overordnet mejeri-
og mælkepolitik. På det seneste er der etableret en brancheorganisation for
mejerisektoren, og der er ydet særlige kreditter til modernisering og
omstrukturering af mejerisektoren med vægt på de tidligere statsstyrede
mejerier.
Med baggrund i den ringe råvarekvalitet ønsker man fra polsk side et
samarbejde omkring forbedring af den friske mælks kvalitet. Indsatsen på
dette område startede under Østlandepuljen og fortsættes under
sektorprogrammet for 1994. Det er hensigten, at aktiviteten skal uddybes i
1995-sektorprogrammet. Som det vil fremgå efterfølgende, skal det kommende
program for mejerisektoren omfatte tre komponenter:
1. Primærproduktion/malkekvægsdemonstrationsbrug.
2. Kvalitetsfremmende og -sikrende aktiviteter på
mejerier og i engros- og detailled.
3. Kvalitetsforbedring/mælkelaboratorium.
2.1.1. Primærproduktion/malkekvægsdemonstrationsbrug:
I samarbejde med kvægavlsforening, rådgivningscenter og den lokale
landbrugsadministration i et amt etableres ca. tre malkekvægbesætninger.
Besætningerne placeres hos dygtige mælkeproducenter i amtet.
Malkekvægbesætningerne skal være det synlige og centrale led inden for
rådgivning og træning vedrørende fodring, mælkehygiejne og
produktionsøkonomi. De tre besætninger skal være modeller for en optimal
økonomisk mælkeproduktion og som sådan kunne indgå i Polens landsdækkende
rådgivning inden for produktionsøkonomi for mælkeproduktion. Køerne skal
tilhøre kvægavlsforeningen, der samtidig disponerer over besætningernes
placering og drift. De første kviekalve vil kunne distribueres frit til
særligt udvalgte mælkeproducenter i området, der til gengæld forpligter sig
til at indgå i projektet og til igen frit at levere de første kalve til andre
mælkeproducenter.
Projektet er udarbejdet efter et fælles oplæg fra myndighederne,
universitetet og landbrugsorganisationerne i Olsztyn Amt, der er udset til
projektets gennemførelse.
2.1.2. Kvalitetsfremmende og -sikrende aktiviteter på mejerier og i
engros- og detailled:
Til opfølgning af det tidligere igangsatte projekt i 1994 vedr. forbedring
af mælkekvaliteten på mejerierne ønskes en udvidelse af aktiviteten til også
at omfatte de efterfølgende led: engros og detail. Udgangspunktet tages i
mejerier i Bydgoszcz og Olsztyn amter, hvorved sikres samhørigheden med de
beskrevne aktiviteter under dels primærproduktionsdelen og dels
mælkelaboratoriedelen. Hermed tilsigtes maksimal synlighed og
demonstrationseffekt. Ud over træning af personel fra mejerierne med særligt
ansvar for produktionsniveau, forberedes og gennemføres et uddannelsesprogram
for butikspersonale og distributører med henblik på at bevare og sikre de
færdige mælkeprodukters kvalitet.
2.1.3 Kvalitetsforbedring/mælkelaboratorium:
I samarbejde med amtet i Bydgoszcz, de lokale mælkeproducenter og
PHARE/FAPA's PIU (Project Implementation Unit) skal der etableres et
uafhængigt mælkelaboratorium, der dels skal betjene amtets mælkeproducenter
og dels fungere som et pilotlaboratorium. I tilknytning til mælkelaboratoriet
vil der blive afviklet uddannelses- og træningsprogrammer med sigte på en
forbedret mælkekvalitet i primærproduktionen. Mælkelaboratoriet skal virke i
nært samarbejde med den polske mejeriorganisation og mejeriinstituttet i
Olsztyn. I tilknytning til mælkeproducenternes brug af mælkelaboratoriet er
det på mellemlangt sigt planlagt, at laboratoriet delvis skal finansieres ved
brugerbetaling. Projektet kan få en bred kommerciel afsmitning, idet der
forventes anvendt dansk laboratorieudstyr. Projektets demonstrationsdel vil
således indebære, at dansk viden og udstyr kan spredes til kommende
mælkelaboratorier i andre egne af Polen.
2.2. Slagteri- og kødsektoren
Slagterisektoren er i lighed med mejerisektoren præget af dårlig økonomi,
uhensigtsmæssige produktionsmetoder og en ustruktureret afsætning. I
modsætning til mejerisektoren er primærproduktionen i svinesektoren
imidlertid væsentlig bedre stillet. Svineproduktionen holdt sig i årene 1989
- 1992 på nogenlunde samme niveau. Efter 1992 faldt produktionen pga. dårlig
høst og dermed høje foderomkostninger. Billedet har dog rettet sig væsentligt
fra udgangen af 1993. Behovet inden for primærproduktionen er en egentlig
driftsstyring, bedre foderøkonomi og forbedret avlsmateriale samt
kødklassificering.
Slagterisektoren har behov for ny teknologi, rationelle produktionsmetoder
samt en omlægning af produktionerne. Slagterikapaciteten i Polen udnyttes i
gennemsnit med 40 - 50 pct. afhængig af produkt. Den lave
kapacitetsudnyttelse skal ses i lyset af faldende leverancer til de store
statsejede slagterier, idet nye små og mellemstore svineslagterier etableres.
For at tilgodese nævnte ønsker og behov inden for slagteri- og
kødsektoren, omfatter sektorprogrammet følgende projekt med sigte på
organisation og forbedret driftsform:
2.2.1. I tilknytning til et kommercielt slagteriprojekt med dansk
deltagelse tilsigtes etableret et undervisnings- og uddannelsesprogram for
slagteriarbejdere, slagtermestre, virksomhedsledere og marketingfolk.
Uddannelsesprogrammet skal tilvejebringe dansk know-how inden for
produktionsmetoder, økonomi, afsætning samt sikkerheds- og miljøaspekter.
Uddannelsestilbuddet rettes mod specialister fra et bredt udsnit af
slagterivirksomheder i Polen.
2.2.2. I tilknytning til aktiviteterne på slagteriområdet (2.2.1.)
etableres en rådgivningstjeneste og træningsaktiviteter for en produktion af
ca. 25.000 slagtesvin. Gennem dansk faglig viden og ved brug af
svineproduktionsbesætningen som demonstrationsgrundlag tilbydes områdets
svineproducenter en praktisk og teoretisk rådgivning, hvorunder de lokale
konsulenter inddrages i rådgivningsarbejdet i et samspil mellem
slagterivirksomhed og primærproduktion.
2.3. Miljø
Indsatsen i Polen under det miljørelaterede sektorprogram forudses at
omfatte følgende indsatsområder:
1. Økologisk landbrug.
2. Reduceret og miljøafstemt anvendelse af pesticider
og kunstgødning.
3. Skovbrug.
2.3.1. Økologisk landbrug:
Landbrugsuniversitetet i Olsztyn planlægger etablering af en
demonstrationsgård for økologisk produktion til brug for Universitetets
undervisning. Der kan blive behov for støtte til kvalificeret uddannelse,
træning og driftsrådgivning til den økologiske produktion og til afsætningen
af de økologiske produkter. I den forbindelse skal mulighederne vurderes for
at øge spredningseffekten i forhold til de to økologiske demonstrationsbrug,
der er etableret med støtte fra Østlandepuljen.
2.3.2. Reduceret og miljøafstemt anvendelse af pesticider og kunstgødning:
Det indledende arbejde i 1994 har bl.a. bekræftet følgende afgørende
forudsætninger:
* en sammenhængende anvendelse af landbrugsrådgivningstjenesterne til at
bringe viden ud til de mange primærlandbrug er effektiv kanal til at omsætte
forskningsresultater til praktisk brug. Et betydningsfuldt felt er endvidere
landbrugsskolernes undervisning af de kommende landmænd. På skoleområdet som
på rådgivningsområdet drejer det sig om træning af trænere.
* udgangspunktet for arbejdet bør tages ude på de enkelte landbrug i
disses praktiske daglige problemer. En sådan efterspørgselsdrevet
videnformidling er en ny synsvinkel i Østeuropa. Forskningsinstitutternes
engagement i at medvirke er betydelig, idet man her ser
miljø-landbrugsprojektet som en mulighed for også at lære nye arbejdsmetoder.
* at vandforsyningen på det enkelte landbrug bør inddrages i arbejdet,
idet der er betydelig forureningsproblemer som følge af for små afstande
mellem gødningsopbevaringssteder og brønde.
I tilslutning til 1994 prioriteringen vil der i 1995 blive lagt vægt på
etablering af mange små lokale demonstrationer på gårdniveau og en styrkelse
af nationale institutioners arbejde med spredning af erfaringer.
PHARE-repræsentationerne i de enkelte lande bliver løbende orienteret om
indsatsen på miljøområdet. Det kan forventes, at projekterne i lighed med
landbrugsrådgivningsprojekterne vil kunne med- eller parallelfinansieres med
EU-midler.
2.3.3. Skovbrug:
Skovbruget i Polen er præget af urentabel produktion og dårlig pasning.
Ved en effektiv skovdrift med rigtig hugst og udtynding skønner
Verdensbanken, at træproduktionen vil kunne øges med op til 30-40 pct.
Til støtte for udvikling af en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig
skovbrugsproduktion har Verdensbanken udarbejdet et overordnet
skovbrugsprogram frem til 1997. Med udgangspunkt i dette program har Danmark
via Østlandepuljen deltaget med et rullende træningsprogram for skovarbejdere
og private skovejere. I nærværende program vil denne træning blive
videreført. Behovet for supplerende uddannelser inden for skovdrift,
skovøkonomi og afsætning af træprodukter er blevet drøftet.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet og det polske miljøministerium indgik i
foråret 1994 en hensigtserklæring vedr. et samarbejde inden for varslings- og
beredskabsplaner i skovbruget. Til iværksættelse af en sådan fælles varsling-
og beredskabsplan kan der blive behov for udveksling af videnskabeligt
personale inden for insekt- og svampebekæmpelse samt særlige
overvågningshold.
2.4. Medfinansiering af projektkoordinator (PIU) under FAPA
Til koordination og støtte for de danske regionale projekter i Bydgoszcz,
Slupsk og Koszalin og for at sikre integreringen i PHARE/FAPA aktiviteter
medfinansieres fra dansk side en PIU under PHARE/FAPA.
2.5. Rådgivningstjeneste
Fra starten af indsatsen på landbrugsrådgivningsområdet i 1990 har Polen
prioriteret opbygningen af en landbrugsrådgivning højt, idet rådgivningen er
anset for at være et væsentlig del af infrastrukturen i et økonomisk
bæredygtigt landbrugserhverv.
Indsatsen har omfattet assistance til reorganisering af hele den polske
rådgivningstjeneste efter dansk model, træning til folkevalgte formænd og
amtsrådgivningsdirektører samt udvikling af rådgivningen i Bydgoszcz amt.
Senere har PHARE bidraget med 700.000 ECU. I 1995 vil der være tale om en
opfølgning på uddannelse af folkevalgte, et indledende arbejde vedrørende
sammenhængen mellem forskning og rådgivning samt en større indsats til støtte
for det nationale rådgivningscenter i Brwinow - Poznan. Man ønsker fra polsk
side en assistance i lighed med den danske indsats på de baltiske
landscentre.
DE BALTISKE LANDE
3.0. Siden de baltiske lande opnåede uafhængighed, er
landbrugsproduktionen faldet betydeligt som følge af lav indtjening, bortfald
af eksportmarkeder og usikre ejendomsforhold. Priserne på produktionsmidlerne
er steget til verdensmarkedsprisniveau, mens salgspriserne har været særdeles
lave og afregningstiden meget lang. Nogen stigning i salg til Rusland har
ikke kunne vende den negative tendens.
En reetablering af produktionen, både i primær-landbruget og
forarbejdningen, forudsætter øget produktivitet i begge led og vil styrkes
ved et samarbejde mellem disse led. Erfaringerne med afsætningsfremme og
markedspleje er ganske begrænsede.
Den overvejende del af landbrugsproduktionen varetages fortsat af
storbrug, der under forskellige selskabsformer drives på resterne af de
tidligere kollektivbrug. Blandt de nye ejere har både større og mindre
landbrug behov for rådgivning, navnlig om økonomi og driftsledelse.
Fra baltisk side har man den opfattelse, at Danmark kan bistå med
udvikling af forarbejdningssektoren og styrkelse af sundheds- og
kvalitetsstandarder samt afsætningseffektivitet, miljøvenlig udnyttelse af
ressourcer og endelig udvikling ad demokratiske landbrugsorganisationer,
herunder andelsorganisering.
Nedenstående programforslag tager udgangspunkt i den omfattende danske
indsats på landbrugsområdet siden 1990, og er formuleret efter samråd med
landbrugsministerierne i modtagerlandene (april-maj 1994). Programmet tager
sigte på, at indsatsen i stigende grad målrettes på de baltiske
landbrugserhvervs potentielle og faktiske produktion og forarbejdning til
støtte for bestræbelserne på at udvikle konkurrencedygtighed på
hjemmemarkedet, samt forudsætningerne for at eksportere.
Indsatsområderne er endvidere ved møder i de baltiske hovedstæder og i
Bruxelles afstemt med PHARE's og Verdensbankens overordnede
udviklingsprogrammer for landbrugs- og fødevareforarbejdningssektoren i de
baltiske lande. Der er dermed mulighed for at fortsætte samarbejdet fra
1993-4, hvor danske projekter optrådte som samfinansierede dele af PHARE's
programmer.
Samarbejdsparterne i Baltikum er det primære landbrug repræsenteret ved de
privatejede familiebrug og deres organisationer,
fødevareforarbejdningsindustrien og offentlige institutioner. I hvert af
projekterne vil typisk medvirke mindst to af disse parter.
Trods klare forskelle mellem landene er deres individuelle behov og
prioriteringer af anvendelsen af udenlandsk bistand på flere områder
sammenfaldende. Disse indsatsområder kan sammenfattes som følger:
1. Fsva. anvendelse af udenlandsk bistand lægges i
alle tre baltiske lande stor vægt på modernisering af forarbejdningssektoren
som led i en indsats for at forbedre kvaliteten og afsætningen af landbrugs-
og fødevarer. Med baggrund i erfaringer fra den hidtidige bistand og i
drøftelserne med landbrugsministerierne foreslås derfor for hvert land en
indsats vedrørende fødevarekvalitet. Konkrete projekter vil kunne tage sigte
på kvalitetsfremmende foranstaltninger, herunder kontrol- og
laboratoriefunktioner, der kan medvirke til at sikre EU-godkendelse hos
producerende virksomheder. Bistand på disse områder bør også tage sigte på
rådgivning vedr. markedsføring og afsætning. På disse områder vil der også
være mulighed for en forholdsvis umiddelbar kommerciel afsmitning. De enkelte
oplæg gennemgås nedenfor landevis.
2. Yderligere et emne, der optager alle tre lande, er
en videreførelse af tilpasningen af især det primære landbrugserhvervs
infrastruktur. Med nedlæggelse af kollektivbrugene er landdistrikternes mange
lokale servicefunktioner truet af opløsning. Det gælder fx rådgivnings- og
veterinærtjenester, maskinanvendelse og levering af foderblandinger. Siden de
baltiske landes uafhængighed er der blevet ydet en stor dansk indsats til
støtte for nye strukturer inden for rådgivning, træning, uddannelse og
organisation. Denne bistand har nydt anerkendelse og har tiltrukket
medfinansiering fra PHARE. Indsatsen bør fastholdes og - især på miljøområdet
- udbygges.
I de baltiske lande, hvor rådgivningen skulle opbygges helt fra bunden,
har den baltiske indsats inden 1990 været koncentreret om uddannelse af
folkevalgte landmænd inden for rådgivningen, etablering af nationale centre
samt af 2 lokalcentre i hvert land. Indsatsen er på det seneste støttet med
en parallelfinansiering af PHARE-midler med i alt 1,15 mill. ECU. I 1995 vil
der være tale om en opfølgende dansk indsats på ovennævnte områder samt om et
arbejde med at forbinde landbrugsrådgivningen med landbrugsforskningen. I
dette arbejde vil Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg kunne
inddrages.
3. Også den forudsete indsats under det
miljørelaterede sektorprogram i de baltiske lande er præget af afgørende
fælles træk for hvert land. De forudsete indsatsområder beskrives separat i
afsnit 3.4.
3.1. Estland
3.1.1. Fødevarekvalitet:
Idet behovet for bistand på dette område er beskrevet ovenfor (3.0.(1)),
bør indsatsen i den estiske situation tage sigte på følgende:
1. Udarbejdelse af retningslinier for realisering af
EU-kvalitetsniveau for mejeri- og slagterivirksomheder. Dette vil evt. kunne
gennemføres bl.a. med reference til en mindre produktionsenhed, der anvendes
som model for øvrige dele af branchen.
2. Træning af relevant virksomhedspersonale og
leverandører på slagterier og mejerier for at skabe forståelse for
betydningen af sundheds- og kvalitetsstandarder i hele produktionskæden.
3. Rådgivning og træning vedr. kvalitetsspørgsmål mv.
med henblik på markedsføring og afsætning.
Inden for kød-/slagteribranchen vil der endvidere være behov for at yde en
målrettet bistand vedrørende avlsarbejde, forbedring af foderkvalitet og
-udnyttelse samt indførelse af klassifikationsmetoder.
3.1.2. Primær-produktion:
I forhold til primærlandbruget er der - som beskrevet ovenfor - behov for
en fortsat indsats inden for følgende områder: opbygning af en
rådgivningstjeneste, fortsat bistand vedr. organisering med henblik på
mekanisering og indkøbs- og salgsfællesskaber (herunder andel) samt velegnede
indtægtsskabende aktiviteter, fx agroturisme. Inden for rådgivningstjeneste
og mekanisering vil indsatsen bygge videre på det solide fundament, der er
etableret med de seneste års bistand.
Hvor det er relevant og muligt, bør indsatsen på disse områder kædes
sammen med indsatsen vedr. fødevarekvalitet.
3.2. Letland
3.2.1. Fødevarekvalitet:
Fra lettisk side foreslås det, at Danmark supplerer et 900.000 ECU program
fra PHARE om fødevarekvalitet, markedsføring, distribution og kontrol. Der er
peget på korn- og foderstofindustrien som et relevant indsatsområde. En
videre indsats på dette felt afhænger af resultatet af en forundersøgelse,
der afsluttes i 1994.
Programmet skal efter lettisk ønske desuden medvirke til indførelsen af
kvalitetsklassificering af svinekød og af EU-fødevarenormer.
Endelig skal der være mulighed for en fortsættelse af det
mælkekvalitetsprojekt, der er igangsat under Østlandepuljen og som har opnået
medfinansiering fra Verdensbanken.
3.2.2. Primær-produktion:
Programmet viderefører konsolideringen af det lettiske landbrugsfaglige
rådgivningssystem i samarbejde med PHARE og andre bilaterale donorer (jf.
afsnit 3.0. ovenfor).
Den dansk-lettiske referencegård i Cesis (etableret med støtte fra
Østlandepuljen) vil kunne danne rammen for konkrete rådgivnings- og
demonstrationsopgaver. I samme regi overvejes i øvrigt nu mulighederne for at
udbygge samarbejdet med kommercielle forbindelser.
3.3. Litauen
3.3.1. Fødevarekvalitet:
Udbygningen af det centrale mælkekvalitetslaboratorium i Kaunas (i
fortsættelse af et tidligere Østlandepulje-finansieret projekt) med dansk
bistand prioriteres højt af Litauen. Et tilsagn om medfinansiering (ca.
900.000 kr.) fra litauisk side vil kunne dække en væsentlig del af de
fornødne udstyrsomkostninger.
To konkrete projekter i svinesektoren, der er iværksat med dansk støtte
(avlsdyr og slagterimodernisering) vil kunne danne et effektivt
demonstrationsgrundlag for konkrete rådgivningsopgaver og for indførelsen af
klassifikation af svinekød i henhold til EU-normer.
Fra litauisk side har der i længere tid været anmodet om bistand til en
»Marketing Advisory Unit« under Landbrugsministeriet, der både skal
operere med rådgivning til forbedring af produkt- og emballagekvalitet og med
eksportfremme.
3.3.2. Primær-produktion:
Programmet vil videreføre den danske bistand til udbygning af det
litauiske rådgivningssystem i samarbejde med PHARE og andre bilaterale
donorer. Herudover skal søges imødekommet et litauisk ønske om bistand til
undersøgelse og implementering af projekter indenfor
mekanisering/maskinsamarbejde. Et sådant projekt vil evt. kunne baseres på
eksisterende venskabssamarbejde mellem lokale landboforeninger.
3.4. Miljø
Under det miljørelaterede sektorprogram forudses indsatsen i de baltiske
lande at omfatte følgende områder:
1. Miljømæssigt bæredygtigt landbrug med særlig
henblik på anvendelse af gødning og pesticider.
2. Miljømæssigt bæredygtigt skovbrug.
3. Håndtering af slagteaffald o.lign.
3.4.1. Miljømæssigt bæredygtigt landbrug:
En styrket indsats på landbrugsmiljøområdet skal sikre, at en fornyet
stigning i anvendelsen af natur- og kunstgødning samt pesticider sker under
inddragelse af miljøhensyn. Indsatsen skal omfatte forsvarlig anvendelse og
opbevaring af disse hjælpestoffer, og at de anvendes miljøvenligt. Der vil
blive lagt vægt på projekter, der sigter på/udbygger velegnede
demonstrationsprojekter. Så vidt det er relevant og muligt, sikres
samarbejdet en kommerciel basis igennem deltagelse af leverandører og
maskinfabrikanter.
Det indledende arbejde med 1994 sektorprogrammet på gødning og
pesticidområdet har bl.a. fastslået følgende forudsætninger for den videre
indsats :
* En sammenhængende anvendelse af landbrugsrådgivningstjenesterne til at
bringe viden ud til de mange primærlandbrug og er effektiv kanal til at
omsætte forskningsresultater til praktisk brug. Et betydningsfuldt felt er
endvidere landbrugsskolernes undervisning af de kommende landmænd.
Landbrugsskolelærerne er vigtige partnere, hvorfor der skal udarbejdes
læremateriale og afholdes kurser i betydeligt omfang. På skoleområdet som på
rådgivningsområdet drejer det sig om træning af trænere.
* En anerkendelse af at udgangspunktet for arbejdet bør tages ude på de
enkelte landbrug i disses praktiske daglige problemer. En sådan
efterspørgselsdrevet videnformidling er en ny synsvinkel i Østeuropa.
Forskningsinstitutternes engagement i at medvirke er betydelig, idet man her
ser miljø-landbrugsprojektet som en mulighed for også at lære nye
arbejdsmetoder.
* At vandforsyningen på det enkelte landbrug bør inddrages i arbejdet,
idet der er betydelig forureningsproblemer som følge af for små afstande
mellem gødningsopbevaringssteder og brønde.
I tilslutning til 1994 prioriteringen vil der i 1995 blive lagt vægt på
etablering af mange små lokale demonstrationer på gårdniveau og en styrkelse
af nationale institutioners arbejde med spredning af erfaringer.
Indsatsen under 1994 programmet blev koncentreret i Letland. I 1995 vil
arbejdet blive startet i Estland og Litauen.
PHARE-repræsentationerne i de enkelte lande bliver løbende orienteret om
indsatsen på miljøområdet. Det kan forventes, at projekterne i lighed med
landbrugsrådgivningsprojekterne vil kunne med- eller parallelfinansieres med
EU-midler.
Fra Litauens side er der særligt blevet peget på det miljømæssigt meget
følsomme Karst område i landets nordøstlige del. Undergrundens særlige
beskaffenhed i området bevirker, at gødning og pesticider, der spredes på
markerne, meget hurtigt trænger ned i grundvandet (til ugunst også for
tilgrænsende områder af Letland). Lokale initiativer i retningen af økologisk
landbrug bør - evt. sammen med udbygning af skovarealerne - vurderes med
henblik på definering af et opfølgende bistandsbehov til fordel for en
minimal langsigtet miljøbelastning.
3.4.2. Miljømæssigt bæredygtig skovdrift:
De baltiske lande råder over betydelige skovarealer og et stort antal
landbrugsbedrifter omfatter skov. Der er interesse for at indlede og
videreføre projekter, der bistår såvel skovdistrikter som enkelte
landbrugsbedrifter med på såvel økonomisk som miljømæssigt bæredygtigt
grundlag bedre at bevare og udnytte de forsømte skovarealer og herunder
tilrettelægge en rationel langsigtet skovdrift. Fra dansk side vil
samarbejdet bestå i rådgivning, uddannelse og salgssamarbejde, evt. med
udgangspunkt i model-skovdistrikter. Projektet vil indebære muligheder for
kommerciel afsmitning, samtidig med at forudsætningerne for gennemførelse af
Energistyrelsens programbistand vedr. flisfyring styrkes.
3.4.3. Håndtering af slagteaffald o.lign.:
Håndteringen af slagteriaffald mv. fra fødevareforarbejdende virksomheder
er i mange tilfælde mangelfuld og skadelig for miljøet. En indsats i Estland
vedr. udnyttelse eller destruktion af disse materialer er indledt under
sektorprogrammet for 1994, men bør fortsættes og udbygges. Så vidt muligt
koordineres denne aktivitet med indsatsen under det erhvervsrelaterede
sektorprogram.
DET CENTRALE ØSTEUROPA
4.0. Dansk landbrug har en betydelig interesse i at udvikle
samarbejdsrelationer og kommercielle forbindelser med især det centrale
Østeuropa. Der foreslås to emnebaserede men ikke landespecifikke
sektorprogrammer. De berørte lande er primært Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn,
hvor projekter bl.a. under Østlandepuljen har afdækket lovende
udviklingsmuligheder med udsigt til kommerciel afsmitning.
4.1. Fødevarekvalitet:
Der er såvel bistandsmæssige som kommercielle perspektiver for danske
virksomheder i at deltage i moderniseringen af de østeuropæiske landes
fødevareindustri. Det drejer sig især om kvalitetsklassificering af svinekød,
og udviklingen af produktkvalitet med henblik på salgssamarbejde samt bistand
til forberedelse af direkte virksomhedssamarbejde. Disse indsatsområder vil
på den ene side være af stor betydning for styrkelsen af modtagerlandets
kødsektor og dens markedspotentiale, og på den anden side vil de medvirke til
at give dansk fødevareindustri en præferenceposition på de nye markeder.
Projekter vil så vidt muligt skulle knyttes sammen med aktiviteter under det
nedenfor (4.2.) beskrevne indsatsområde for at opnå større synlighed og
gennemslagskraft.
4.2. Primær-produktion:
I 1991 gennemførtes mindre landbrugsrådgivningsprojekter i Tjekkiet,
Slovakiet og Ungarn. Da indsatsen alene blev kanaliseret gennem statslige
strukturer (universiteter og forskningscentre) blev det vurderet, at en
opfølgning bedst kunne komme til nytte ved at afvente en fremkomst af
landbrugsorganisationer, som kunne medvirke i opbygningen af en
landbrugsrådgivning. En landbrugsorganisation er nu etableret i Tjekkiet og
man har henvendt sig for at få støtte. En tilsvarende udvikling er undervejs
i Ungarn. Da brugerstyret landbrugsrådgivning er et område, hvor Danmark
specielt kan gøre sig gældende, vil det være hensigtsmæssigt at starte en
mindre indsats i 1995, idet en større indsats i disse lande kun skal ske,
hvis aktiviteterne kan PHARE-finansieres eller lokalfinansieres.
Dansk landbrug får en bedre placering i potentielle konkurrerende lande og
potentielle markeder ved at deltage i den faglige dygtiggørelse af det
private landbrug, der vurderer dansk landbrug som en model for udviklingen.
Aktiviteterne omfatter i denne forbindelse praktikantophold og uddannelse
samt efteruddannelse af landbrugslærere og -konsulenter.
RUSLAND
5.0. I overensstemmelse med aftalerne mellem Rusland og Danmark etableres
2 hovedprojekter. Det ene er et led i det flerårige integrerede projekt i
Smolensk. Det andet skal opfange egnede nye initiativer af både kommerciel og
rådgivningsmæssig karakter, som i stigende grad fremlægges med henblik på
støtte.
5.1. Smolensk
Smolensk projektet blev udviklet i 1992, og det overordnede mål er at
støtte reformprocesserne i den russiske landbrugssektor, herunder den
demokratiske udvikling inden for de russiske landboorganisationer og bistand
til etablering af andelsorganisationer. Med dette formål for øje blev et
distrikt i Smolensk-regionen udvalgt som målområde for denne bistand.
Forundersøgelsen til projektet, finansieret af Østlandepuljen, blev
afsluttet i foråret 1994.
I konklusionerne fra forundersøgelsesrapporten anbefales, at der etableres
et mejeri, med en dagskapacitet på 10 tons, og et korntørringsanlæg til 7000
tons pr. år. Disse to anlæg opføres på 2 tidligere statsgårde - nu omdannet
til aktieselskaber - der på grund af deres infrastruktur (tilsluttet vand-,
el- og gasforsyning) er fundet velegnede til at huse de to anlæg.
Som ejere af anlæggene dannes to andelsforeninger med deltagelse af
kredsen af private landmænd, der har udvist interesse for projektet, samt de
to tidligere statsgårde, der hver vil blive repræsenteret med en stemme.
De private landmænd er endnu for svagt funderede, økonomisk og
produktionsmæssigt, til at de alene kan bære projektet igennem. Derfor er de
tidligere statsgårdes deltagelse en forudsætning for, at projekterne kan
komme til at fungere. Herigennem er afgørende forudsætninger for dansk støtte
til projektet opfyldt - nemlig andels- og privatiseringsaspektet. Etablering
af mindre andelsejede virksomheder i landbruget vil have stor betydning i den
proces, hvor de store statsmonopolers magt brydes, ligesom decentralisering
fremmer markedsøkonomien.
I tilknytning til andels- og landboforeningerne dannes en mobil
rådgivningstjeneste.
Under mødet i Moskva den 16. juni 1994 mellem den russiske og den danske
landbrugsminister blev det aftalt, at sætte projektet i gang snarest muligt.
Fra russisk side blev det tilkendegivet, at projektet vil få højeste
prioritet, og fra dansk side blev der givet tilsagn om at yde økonomisk
støtte til projektet i 1994.
I efteråret 1994 påbegyndes under sektorprogram 1994 opbygningen af
producentorganisationerne for mælkeproducenter og kornproducenter og de
andelsforeninger, der skal stå som ejere af mejeri og korntørreri. Samtidig
påbegyndes også etablering af konsulenttjenesten. Disse initiativer
gennemføres ved iværksættelse af trænings- , uddannelses- og
informationsaktiviteter.
Endvidere udføres et feasibility study for mejeriet, og træning af
personale i virksomhederne påbegyndes. Endelig færdiggøres
investeringsmodeller for de to anlæg. Korntørreriet skal stå klar til at
modtage høsten 1995, dvs. være færdigt august 1995.
Der afsættes i 1995 15 mill. kr. til den videre udvikling af Smolensk
projektet. Fra russisk side er det meddelt, at den føderale regering og
Smolensk Oblast vil bidrage med 4,3 mia. rubler.
5.2. Øvrige projekter:
Ud over projektet i Smolensk er der en række andre initiativer med sigte
på løsning af centrale problemstillinger i den russiske landbrugssektor.
Disse projekter vil bl.a. omfatte:
- forbedring af fødevaredistributionen med særlig henblik på større byer,
- forbedring af kvalitetskontrol og certificering af frø og andet
avlsmateriale,
- bistand vedr. administration af Verdensbankens kreditlinie til
landbruget,
- forbedret bekæmpelse af husdyrsygdomme og skadegørere og
- træning og uddannelse af yngre landmænd, der er valgt til tillidsposter
inden for virksomheder og organisationer.
Til disse projekter afsættes 4 mill. kr.
LANDBRUGS- OG FISKERIMINISTERIETS
SEKTORPROGRAMMER I
CENTRAL- OG ØSTEUROPA 1996
Indledning
Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer 1996 er udarbejdet på
grundlag af strategipapiret af 30. august 1995. Der er derfor kun udarbejdet
programmer for Estland, Letland, Litauen og Rusland, da oplægget til de
erhvervs- og miljørelaterede programmer ikke omfatter landbrugs- og
fiskerisektorerne i Polen.
Som noget nyt omfatter sektorprogrammerne fiskerisektoren.
Baggrund
Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer for 1994 bestod af et
miljørelateret program på 10 mio. kr., to erhvervsrelaterede programmer på
hver 15 mio. kr. og et sektorprogram for Rusland på 8 mio. kr. For 1995 er
bevillingen til det miljørelaterede program 10 mio. kr., til det
erhvervsrelaterede program 30 mio. kr. og til Smolensk i Rusland 10 mio. kr.
Den hidtidige indsats under sektorprogrammerne har været koncentreret om
hovedprioriteringslandene omkring Østersøen, hvilket vil sige Polen, De
Baltiske Lande og Rusland. Endvidere er der ydet støtte til tre projekter i
Ungarn.
Projekterne har især været rettet mod følgende hovedområder:
* strukturtilpasning og organisationsudvikling
* uddannelse og rådgivning
* kvalitetsforbedring
Der er i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter lagt vægt
på, at de indgår i modtagerlandenes prioritering, samt at der indgår en
rimelig medfinansiering fra modtagers side. Endvidere er der lagt vægt på
projekternes spredningseffekt, samt på udbredelsen af kendskabet til dansk
ekspertise og udstyr med henblik på fremtidigt kommercielt samarbejde.
Ved gennemførelsen af sektorprogrammerne er det ligeledes blevet tilstræbt
at sikre komplementaritet og samordning med de øvrige danske
øststøtteordninger samt med PHARE's, TACIS's og Verdensbankens aktiviteter.
Sektorprogrammerne 1996
For 1996 søger Landbrugs- og Fiskeriministeriet bevilling til at
gennemføre et erhvervsrelateret og et miljørelateret sektorprogram.
Der er fortsat stort behov for bistand til udvikling af sektorerne for
landbrug og fiskeri i de hidtidige modtagerlande. Privatiserings- og
omstruktureringsprocessen er endnu ikke afsluttet, og udviklingen af
landdistrikterne og fødevareproduktionen har generelt høj prioritet i disse
lande.
EU-Kommissionen konkluderede således i sin rapport »Agricultural
Situation and Prospects in the Central and Eastern European Countries«
fra juli 1995, at alt taget i betragtning vil disse lande have mindre behov
for pris- og indkomststøtte til deres landmænd end for målrettet assistance
til omstrukturering, modernisering og diversifikation af deres
produktionskapacitet i landbruget og i forarbejdningssektoren samt til
forbedring af landdistrikternes infrastruktur.
I forbindelse med indgåelse af EU-aftalerne har modtagerlandene i stigende
grad endvidere prioriteret indsatser vedrørende:
* forbedring af fødevarekvalitet generelt, herunder etablering af
kontrolsystemer
* tilpasning til EU-standarder og -lovgivning
* udvikling af forarbejdningssektoren
* udvikling af markedsføring/afsætning
Evaluering
Evalueringen af projekternes opfyldelse af sektorprogrammernes målsætning
foretages på grundlag af projekthaverens afsluttende rapport. Evalueringen
foretages af Landbrugs- og Fiskeriministeriet med mulighed for inddragelse af
ministeriets udstationerede repræsentanter i modtagerlandene. For udvalgte
projekter foretages ekstern evaluering. Der vil blive foretaget ekstern
evaluering af sektorprogrammerne suppleret med udtalelse fra modtagerlandene.
Generelle målsætninger
For Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer gælder de generelle
målsætninger for den danske øststøtte.
Programmerne sigter endvidere mod at bidrage til udvikling af sektorerne
for landbrug og fiskeri i modtagerlandene bl.a. med henblik på:
* sikring af fødevareforsyningen med sunde produkter, der prismæssigt er
tilgængeligt for hele befolkningen,
* sikring af beskæftigelsen, en acceptabel levestandard og bevarelse af
sociale strukturer i landdistrikter,
* nødvendigheden af at støtte strukturtilpasningen, herunder
liberaliseringen og privatiseringen i det primære landbrug, fiskerierhvervet
og forarbejdningsindustrien samt støtte demokratiseringsprocessen, og
* fremme tilpasningen til EU-standarder og -normer.
Prioriteringsområder
A. Landbrug
Hovedprioriteringsområderne for samarbejdet omfatter følgende:
Miljørelaterede områder
* Miljømæssigt bæredygtig anvendelse af kunstgødning og pesticider.
* Økologisk landbrug.
* Løsning af konkrete miljøproblemer knyttet til husdyrbruget i
modtagerlandene.
Erhvervsrelaterede områder
* Udvikling af den animalske sektor, især svinekød og mejeri, omfattende
avlsarbejde, effektivisering af produktionen, kvalitetsforbedring,
forarbejdning, afsætning, tilpasning til EU-standarder og -normer, udvikling
af kontrolsystemer og regeltilpasning.
* Forbedring og effektivisering af den vegetabilske produktion, især med
henblik på kvaliteten og afsætningen.
* Effektivisering og specialisering af rådgivning, uddannelse og
organisering.
* Målrettede projekter til ophjælpning af det primære landbrug og
udviklingen i landdistrikterne.
B. Fiskeri
Hovedprioriteringsområderne for samarbejdet omfatter følgende områder:
* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende
EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/standarder m.v. for fisk og
fiskevarer, der medfører forbedrede produktionsmetoder, højere
kvalitetsniveau, en forbedret økonomi og dermed et bedre marketinggrundlag.
* Uddannelse og rådgivning vedr. almene arbejdsforhold om bord, herunder
introduktion af nye fangstredskaber og -metoder, samt energispareprogrammer,
der tilsigter et formindsket energiforbrug.
* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikalt som
horisontalt), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren inkl. opdræt
af fisk og rekreative tiltag.
Landbrugs- og Fiskeriministeriets
erhvervsrelaterede sektorprogram 1996
De Baltiske Lande
A. Landbrug
I 1994 oplevede De Baltiske Lande økonomisk vækst for første gang siden
uafhængigheden. Landbrugsproduktionen er fortsat faldet, men et vendepunkt
kan nu være nået med mulighed for en vis vækst i sidste del af 1995 og i
1996.
Da prisen på produktionsmidlerne nu har stabiliseret sig på
verdensmarkedsprisniveauet, er det nødvendigt at styrke produktiviteten og
formindske ressourceanvendelsen i både primærlandbruget og forarbejdningen.
Dette gælder, uanset om der måtte indtræffe en stigning i købekraften på
hjemmemarkedet, og selvom det trods vanskelige vilkår de sidste par år i
nogen grad er lykkedes at fastholde og udbygge afsætningen på det russiske
marked.
Der vil fortsat kunne hentes store produktivitetsgevinster gennem styrket
samarbejde mellem de forskellige led i produktionskæden. Desuden er
erfaringerne med afsætningsfremme og markedspleje ganske begrænsede.
Forståelsen for sundheds- og kvalitetskontrollens indvirkning på
produktiviteten og for markedsføringens effektivitet bør fremmes. Der bør
desuden skabes tilstrækkelig kendskab til EU's standarder og lovgivning.
Uanset privatiseringen af primærlandbruget må det nu forventes, at en stor
del af landbrugsproduktionen også fremover vil blive varetaget af større
brugsenheder, som under forskellige juridiske selskabsformer drives på de
tidligere kollektivbrug. De etablerede private familiebrug ventes inden for
en overskuelig fremtid kun at ville tegne sig for en begrænset del af
produktionen. Alle de nye private ejere samt privatiserede kollektivt drevne
brug har behov for rådgivning og information om ny viden, navnlig angående
økonomi, driftsledelse og produktionsformer.
Fra baltisk side har man den opfattelse, at Danmark kan bistå med
udvikling af forarbejdningssektoren og styrkelse af sundheds- og
kvalitetsstandarder samt afsætningseffektivitet, miljøvenlig udnyttelse af
ressourcer, landbrugsrådgivning og endelig udvikling af demokratiske
landbrugsorganisationer, herunder andelsorganisering.
Nedenstående programforslag tager udgangspunkt i den omfattende danske
indsats på landbrugsområdet siden 1990, og er formuleret i samråd med
landbrugsministerierne i modtagerlandene. Programmerne er desuden afstemt med
EU-PHARE's og Verdensbankens programmer for at støtte disse organers
bestræbelser på at koordinere og samordne de tekniske bistandsprogrammer fra
donorlandene. Programmet tager sigte på, at indsatsen i stigende grad
målrettes på de hidtil indvundne erfaringer om de baltiske landbrugserhvervs
potentielle og faktiske produktion og forarbejdning til støtte for
bestræbelserne på at udvikle konkurrencedygtighed på hjemmemarkedet, samt
forbedre forudsætningerne for at eksportere.
Samarbejdsparterne i Baltikum er det primære landbrug repræsenteret ved de
privatejede landbrug og deres organisationer,
fødevareforarbejdningsindustrien og offentlige institutioner. I hvert af
projekterne vil typisk medvirke mindst to af disse parter. Trods klare
forskelle mellem landene er deres individuelle behov og prioriteringer af
anvendelsen af udenlandsk bistand på flere områder sammenfaldende. Disse
indsatsområder kan sammenfattes som følger:
1. De Baltiske Lande lægger stor vægt på modernisering
af forarbejdningssektoren som led i en indsats for at forbedre sundheden og
kvaliteten og dermed støtte afsætningen af landbrugs- og fødevarer. Bistand
på dette område kan også udstrækkes til et bredere udsnit af fødevarekæden.
Der er behov for sikring af bedre avlsmateriale og bedre foderstofkvalitet,
mere miljøvenlige produktionsmetoder samt rådgivning vedrørende markedsføring
og afsætning. Rådgivning om organisering af relationerne mellem
primærlandbrug og forarbejdningsvirksomheder samt om informationsservice for
producenterne har også betydning. På disse områder vil der også være mulighed
for forholdsvis umiddelbar kommerciel afsmitning.
2. Med nedlæggelsen af kollektivbrugene er
landdistrikternes struktur mangelfuld. Det gælder f.eks. rådgivnings- og
veterinærtjenester samt maskinanvendelse.
Siden De Baltiske Landes selvstændighed er der blevet ydet en stor dansk
indsats til støtte for nye strukturer inden for rådgivning, træning,
uddannelse og organisation, herunder støtte til oprettelse af
andelsorganisationer. Denne bistand har nydt anerkendelse og har tiltrukket
medfinansiering fra PHARE.
I Baltikum, hvor rådgivningen har skullet opbygges helt fra bunden, har
man kunnet drage fordel af, at mange landmænds faglige uddannelsesniveau er
relativt højt. Derfor vil kommunikation af ny videnskabelig viden og af
forsøgsresultater kunne få stor effekt. Der vil derfor fortsat være behov for
målrettet rådgivning, uddannelse og organisationsopbygning.
3. Med de stærkt regulerede internationale markeder
for landbrugsvarer er det nødvendigt i de nærmeste år fremover at søge
særlige nicher for De Baltiske Lande. Produktion og eksport af økologiske
produkter kunne være en sådan niche, da der i landene er megen bevidsthed om
økologi, ligesom en del af produktionen rent faktisk er økologisk grundet
manglende købekraft for hjælpemidler. Der er i denne forbindelse behov for
bistand til etablering af kontrolregler og -systemer.
Desuden har landene brug for at forbedre deres forsyning med fodermidler
samt styrke kontrollen med disse for at forbedre effektiviteten i
husdyrproduktionen og dæmpe sæsonudsvingene. Bistand til dyrkning af
proteinafgrøder er en mulighed. Der er på dette område allerede etableret
visse kontakter til danske virksomheder.
I de følgende landeafsnit er anført eksempler på indsatsområder i de
enkelte lande.
B. Fiskeri
Siden retableringen af de baltiske republikker som selvstændige stater har
landenes fiskerisektorer undergået betydelige ændringer med hovedvægt på
opløsning af kollektivt drevne enheder med henblik på privatisering af samme
og nedlæggelse af forældede, uhensigtsmæssige enheder. Denne fase af
udviklingen er næsten overstået.
Fiskerflåden, der er bygget til fiskeri i Østersøen, er dårligt
vedligeholdt og trænger for mange skibes vedkommende til renovering. De
anvendte fiskemetoder er ikke optimale, olieforbruget er alt for højt, og de
landede fisk er af dårlig kvalitet, hvorfor det økonomiske udbytte er for
lavt.
Højsøflåden, der i fortiden var aktiv bl.a. i Atlanterhavet, har man i
visse tilfælde kunnet anvende som transportskibe til køle- eller fryselaster.
I hovedsagen søges disse dog afhændet eller skrottet.
Fiskeindustrien er udstyret med antikveret men dog operativt udstyr,
hvortil der vanskeligt kan skaffes originale reservedele, hvorfor
kannibalisering gennemgående er løsningen ved reparation. Visse mekaniske
værksteder har dog optaget en begrænset produktion af uoriginale reservedele,
så industrien nogenlunde kan holdes gående. På længere sigt er det imidlertid
nødvendigt at udskifte apparaturet.
Fiskeindustrien har et stort behov for modernisering og effektivisering af
produktionssegmentet. Man er ca. 40-50 år bagud i udviklingsmæssig henseende
sammenlignet med Vesteuropa, og det er denne forskel, der nu søges indhentet.
Ved omstruktureringen gennem de sidste par år har hverken fiskeriet eller
fiskeindustrien haft adgang til økonomisk assistance fra de respektive landes
egne regeringer, hvorfor udviklingen fortsat forløber langsomt. Landbrugs- og
Fiskeriministeriets sektorprogram kan derfor bidrage til at fremme denne
proces.
Estland
A. Landbrug
Fra estisk side har forbedring af fødevarekvaliteten og tilpasningen til
EU-standarder og -lovgivning på landbrugsområdet høj prioritet.
Estisk landbrug har hidtil måttet klare sig uden støtte eller
importbeskyttelse, hvilket har indebåret en kraftig sanering inden for
erhvervene. Estisk landbrug har, trods hårdt trængt, formået at markere sin
tilstedeværelse på hjemmemarkedet og at opbygge en eksport både til vestlige
lande og til Rusland trods disse landes importbeskyttelse.
De tilbageværende dele af estisk landbrug må derfor formodes at være
tilstrækkelig robuste til at udgøre grundlag for en fremtidig udvikling.
Det overordnede mål er at yde teknisk bistand på områder, hvor
Verdensbanken og PHARE sammen med Estland anerkender, at en særlig dansk
ekspertise vil kunne bidrage optimalt til udvikling af estisk landbrug.
Generelt har navnlig dansk landbrug et godt omdømme i Estland og fungerer i
mange henseender som et forbillede.
Formålet er endvidere gradvist at sætte estisk landbrug og
fødevareforarbejdning i stand til at opnå og effektivt udnytte
lånefinansiering til den nødvendige investering i den fortsatte udvikling af
landbrugs- og fødevareproduktionen.
På baggrund af en rapport fra Verdensbanken har man dannet sig den
opfattelse, at Danmark især kan bidrage til forbedring af forholdene inden
for kødsektoren. Formålet er desuden at gøre fremtidig estisk deltagelse i
EU's landbrugsmarked så problemfrit som muligt.
Indsatsområderne vil derfor bl.a. omfatte:
* Forbedring af fødevarekvaliteten generelt. Indsatsen vil efter estisk
ønske omfatte avlsarbejdet, foderkvalitet, fodringsmetoder, markedsføring og
afsætning samt fremme af mere miljøvenlig ressourceudnyttelse. Herunder bl.a.
samvirke med et forestående PHARE (Cross Boarder) projekt om forbedring af
effektiviteten, kvaliteten og miljøvenligheden inden for svineproduktionen.
* Organisering af den estiske levnedsmiddelkontrol og -lovgivning for
landbrugsprodukter. Herunder etablering af kontrolsystemer og
analyselaboratorier med henblik på tilpasning til EU-standarder og normer,
således at estiske forarbejdningsvirksomheder snarest kan opnå
EU-godkendelse. Arbejdet skal bl.a. bygge videre på de erfaringer med
opbygning af regelsæt for kontrollen og for personaletræning, som i løbet af
1994 og 1995 er indhøstet gennem danske projekter.
* Specialisering og effektivisering af rådgivningen med særlig vægt på
driftsledelse, økonomistyring, opstilling af investeringsplaner samt
formidling af sektorforskningsresultater til primærlandbruget til forbedring
og effektivisering af produktionsforholdene i landbruget.
* Verdensbanken har peget på behovet for fortsat træning i
andelsvirksomhed med henblik på at fremme landmændenes kreditværdighed. Det
gælder bl.a. samvirke i anvendelse af produktionsmidler, hvor et dansk
projekt om andelsmaskinringe, som er samfinansieret med PHARE, er
pilotprojekt for finansiering af maskinindkøb med Verdensbankmidler. Desuden
kan fortsat træning af andelsbestyrelser for forarbejdningsvirksomheder
fremme samarbejdet om kvalitetsudvikling mellem primærproducenter og
forarbejdningsvirksomheder.
B. Fiskeri
Estland har tre geografisk forskellige fiskerier. For det første en lille
flåde, der stadig klarer sig ved fjernfiskeri i Nordatlanten, ved Namibia og
Mauretanien, men det er kun et spørgsmål om tid, inden disse aktiviteter vil
blive reduceret, fordi disse fiskeenheder er af ældre dato og gennemgående
for dyre i drift, og endelig fisker man efter fangst, der har tendens til at
falde i pris og derfor ikke i længden vil være profitabel.
Fiskeriet i Østersøen er og bliver det vigtigste fiskeri for Estland, og
her har man mulighed for at fange brisling, sild, laks og torsk m.v., der dog
langt fra rækker til at holde den estiske fiskeindustri beskæftiget på
rentabel vis. Importen udgør en stigende del af råvaretilførslerne. Behovet
for pelagiske fiskearter vil fortsat være udtalt.
Det tredje område omfatter fangst af fisk i indenlandske farvande d.v.s.
søer og vandveje. Dette fiskeri har meget stor lokal betydning og forventes
udvidet med udsætning af yngel i fremtiden.
Der er ca. 20 rimeligt betydningsfulde fiskeindustrivirksomheder i
Estland, hvortil kommer et større antal små virksomheder. Disse tilvirker ca.
80% af produktionen, der overvejende udgøres af helkonserves af sild og
brisling til hjemmemarkedet. Hovedparten heraf eksporteres til Rusland,
Hviderusland, Ukraine m.v. og betales for i konvertibel valuta.
FAO har i maj 1994 fastslået, at Estland har behov for en række
miljøtiltag i fiskeindustrien, herunder navnlig bedre hygiejne, reduktion af
spildevand og mindre olieforbrug. Der er også behov for bedre
kvalitetskontrol i produktionen.
I fiskeriet savnes bedre viden om fiskeriaktiviteter om bord, om
udnyttelse af fiskeredskaber, der igen vil medføre kvalitetsmæssigt bedre
fangster.
Produktudviklingen bør fremmes både blandt de prisbillige færdigvarer, som
sælges lokalt eller i nabolandene, såvel som de dyrere varer, der vil kunne
finde afsætning i EU.
Akvakultursiden af fiskerisektoren behøver støtte til udvikling af
eksempelvis etablering af ålefarme og forbedring af eksisterende ørredopdræt.
Utilstrækkelig indfrysningskapacitet i fiskeindustrien og mangel på
ismaskiner til forsyning af fiskerbåde er ret udtalt.
Generelle økonomiske studier om driftsforhold, råvareudnyttelse, afsætning
samt socialøkonomiske aspekter bør gennemføres.
Estland er den af de tre baltiske republikker, der er længst fremme i
privatiseringsprocessen. Der er kun et enkelt større selskab - Ookean -
tilbage at privatisere. Alle andre enheder er blevet privatiseret. Hvor mange
af de »nye« enheder, der vil overleve, afhænger af, hvor megen
hjælp og assistance disse vil kunne modtage direkte eller indirekte. Viljen
til overlevelse er til stede, hvorimod midlerne ikke i alle tilfælde vil
kunne række. Det er her, at det danske sektorprogram vil kunne spille en
afgørende rolle - hjælp til selvhjælp - og esterne har hidtil påskønnet den
danske indsats, der er ydet under forskellige former. Behovet for yderligere
assistance er ret udtalt.
Indsatsområderne vil bl.a. omfatte:
* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikal som
horisontal integration), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren
inkl. opdræt af fisk og rekreative tiltag.
* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende
EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/standarder m.v. for fisk og
fiskevarer, der medfører forbedrede produktionsmetoder, højere
kvalitetsniveau, en forbedret økonomi og dermed et bedre marketinggrundlag.
Introduktionsseminar vedr. HACCP-principper.
* Forbedring af generelle arbejdsforhold om bord (effektivt fiskeri) i
tilknytning til energispareprogrammer, der tilsigter et formindsket
energiforbrug.
Letland
A. Landbrug
Landbrugssektoren forventes fortsat at udgøre en væsentlig sektor i den
lettiske økonomi, især for så vidt angår beskæftigelsen i landdistrikterne.
Generelt er privatiseringsprocessen i landbruget længere fremme end i de to
andre baltiske lande, men et væsentligt problem er mangel på
investeringskapital. Nogle af problemerne i den lettiske landbrugssektor
skyldes bl.a., at den nye struktur vedrørende ejendomsforholdene i landbruget
ikke svarer til infrastrukturen i produktionen, idet sidstnævnte var designet
til at efterkomme efterspørgslen på store landbrug.
Fra lettisk side prioriteres EU-tilpasning højt, og PHARE er ved at
udarbejde et program vedrørende tilpasning på landbrugsområdet. Når dette
arbejde er afsluttet, vil der blive lavet en oversigt over behovet for
bilateral støtte til programmet.
Efter lettisk opfattelse kan forbedring af fødevarekvaliteten og dertil
relaterede kontrolsystemer, herunder etablering af analyselaboratorier, indgå
i den danske indsats.
PHARE har medvirket til finansiering af opbygningen af den lettiske
rådgivningstjeneste, der er sket med dansk ekspertise. Danske bilaterale
projekter har suppleret denne indsats. Fra lettisk side har man endvidere
peget på muligheden for supplerende bilateral støtte til PHARE's »On
Farm Research Programme«.
Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:
* Forbedring af fødevarekvalitet omfattende avlsarbejde, foderkvalitet,
fodringsmetoder, herunder etablering af analyse og kontrolfaciliteter og
tilpasning af lovgivningen med henblik på opnåelse af EU-standarder og normer
samt effektivisering af markedsføring og afsætning.
* Effektivisering og specialisering af rådgivningen med særlig vægt på
driftsledelse, økonomistyring og opstilling af investeringsplaner samt
formidling af sektorforskningsresultater til primærlandbruget til forbedring
og effektivisering af produktionsforholdene i landbruget.
* Organisationsudvikling og strukturtilpasning med henblik på at
effektivisere samarbejdet mellem primærproducenterne og forarbejdnings- og
afsætningsleddet.
B. Fiskeri
Letland har en befolkning på ca. 2,6 mio. indbyggere fordelt over et
landområde på ca. 64.500 (km2), og kyststrækningen er på ca. 500 km.
Der er 3 større fiskerihavne: Riga, Liepaja og Ventspils. Fiskeriet er
lokalt en vigtig næringsvej og af stor betydning for beskæftigelsen og
indkomstdannelsen.
Det væsentligste fiskeri foregår i Rigabugten og i Østersøen under
anvendelse af mindre og ældre fiskerbåde. Hovedfangsterne udgøres af
brisling, sild, laks og torsk.
Fangsterne sælges til nogle få større og ca. et hundrede mindre
fiskeindustrivirksomheder.
De lettiske fiskefangster suppleres løbende med import af sild og makrel
samt prisbillige fladfisk (skrubbearter) fra Norge, Sverige, Færøerne og
Skotland.
Oversøisk lettisk fiskeri er næsten et overstået stadium p.g.a. manglende
økonomi. Til gengæld er indlandsfiskeriet under hastig udvikling og
akvakulturen gør gode fremskridt med fiskearter som ørred, laks og karper.
Den lettiske fiskeindustri må anses for at være næsten færdigprivatiseret.
Resterende enheder eller dele deraf under statsledelse vil sandsynligvis
blive lukket, fordi de ikke vil kunne drives som økonomisk rentable. Samtidig
er der blevet etableret mange nye småvirksomheder i og omkring Riga. Disse er
gennemgående lokalt finansieret, medens andre har fået tilført kapital fra
tyske interessenter, som investeringsobjekt. De tyske investorer har
tilsyneladende ingen forbindelse med den tyske fiskeindustri. På de ældre
mellemstore og et par større fiskeindustrivirksomheder har man fortsat svært
ved at opretholde en overskudsgivende drift p.g.a. forældet og nedslidt
udstyr. Produktionskapacitetsudnyttelsen angives varierende til mellem 25% -
50% med henvisning til råvaremangel.
Vareudvalget omfatter hel- og halvkonserves samt røgeriprodukter.
Fiskeindustrien er i stand til at dække Letlands eget behov hvortil kommer,
at den største del af produktionen eksporteres til traditionelle markeder i
det tidligere USSR mod betaling i konvertibel valuta.
Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:
* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende
EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/-standarder m.v. for fisk og
fiskevarer, der medfører forbedrede produktionsmetoder, højere
kvalitetsniveau, en forbedret økonomi og dermed et bedre marketinggrundlag.
Introduktionsseminar vedr. HACCP-principper.
* Uddannelse og rådgivning vedr. almene arbejdsforhold om bord, herunder
introduktion af nye fangstredskaber og - metoder, samt energispareprogrammer,
der tilsigter et formindsket energiforbrug.
* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikal som
horisontal integration), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren
inkl. opdræt af fisk og rekreative tiltag.
Litauen
A. Landbrug
Fra litauisk side prioriteres alle aspekter vedrørende EU-tilpasninger på
landbrugsområdet højt, herunder forbedring af fødevarekvaliteten og opnåelse
af EU-standarder.
Landbrugssektoren har som udgangspunkt et godt potentiale i Litauen på
grund af relativt gode klimatiske betingelser for landbrugsproduktion,
veletablerede landbrugstraditioner og veluddannede landmænd og teknikere. Det
tyder på, at faldet i landbrugsproduktionen er stoppet, og der er tegn på, at
landmændene begynder at få tillid til forbedring af situationen. Sektorens
fulde potentiale kan imidlertid først realiseres, når de igangværende
strukturelle reformer er gennemført.
Både arealudbytterne og fodereffektiviteten er lave i forhold til
Vesteuropa, ligesom teknologien inden for forarbejdningsindustrien er
forældet.
Der er således væsentligt potentiale til forbedring af udbytterne i
primærproduktionen samt til etablering af effektive produktions- og
distributionsfaciliteter med henblik på at forbedre landbrugets
produktivitet.
Fra litauisk side prioriteres endvidere etablering af et »Farm
Account Survey«, der skal bidrage til at skabe makroøkonomisk overblik
over økonomien i landbruget og samtidig supplere PHARE-indsatsen og forberede
Verdensbanklånet, ligesom der søges teknisk bistand til et system med
fleksibel rådgivning som supplement til rådgivningstjenesten.
Ligeledes prioriteres udbredelse af kendskabet til maskinanvendelse,
eventuelt i form af en maskinstation tilknyttet en model »Agro Service
Farm«.
I forbindelse med fremme af afsætningen prioriteres støtte til etablering
af et uafhængigt »Agricultural Trade Agency«.
Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:
* Effektivisering og specialisering af rådgivningen med særlig vægt på
driftsledelse, økonomistyring, opstilling af investeringsplaner samt
anvendelse af sektorforskningens resultater i rådgivningsarbejdet til det
primære landbrug med henblik på udvikling og effektivisering af produktionen.
* Forbedring af fødevarekvaliteten generelt omfattende avlsarbejdet,
foderkvalitet, fordringsmetoder, etablering af kontrolsystemer og
analyselaboratorier samt tilpasning af lovgivningen med henblik på opnåelse
af EU-standarder og -normer, herunder etablering af klassificeringssystem for
slagtedyr samt effektivisering af markedsføring og afsætning.
* Organisationsudvikling og strukturtilpasning med henblik på at
effektivisere samarbejdet mellem primærproducenterne og forarbejdnings- og
afsætningsleddet.
* Etablering af afsætningssystemer for frugt og bær med henblik på at
udnytte landets gunstige betingelser i denne sektor.
B. Fiskeri
Litauisk fiskeri var før 1990 i overvejende grad baseret på oversøiske
fiskepladser, der efterhånden igen næsten er faldet helt væk på grund af
dårlig økonomi.
Fiskeriet i 1994 og 1995 udføres i egen fiskerizone efter brisling, sild,
laks og torsk.
Tilførslerne er utilstrækkelige til at forsyne de bagvedliggende
fiskeindustrier, hvoraf en del er blevet lukket af samme grund.
Fiskeindustrien består af ca. en snes mellemstore og mindre virksomheder.
Disse er geografisk jævnt spredt over hele Litauen. Største koncentration
ligger i og omkring Kleipeda.
Overgangen fra statsejede til privateje på aktieselskabsvilkår er i det
store og hele gennemført tilfredsstillende. Staten ejer stadig en del af
aktierne, så man er i stand til at følge udviklingen. Aktierne er
gennemgående spredt på mange hænder især blandt de ansatte og andre med
tilknytning til en given virksomhed.
Aktierne er i de fleste tilfælde overdraget personalet uden vederlag,
hvorfor selskaberne ikke har fået nye midler ind til investering og
forbedringer af driftsforholdene.
Behovet for assistance og hjælp er stort. En del forbedringer vil dog
kunne gennemføres uden større investeringer. Behovet for afholdelse af
kursusvirksomhed, workshops og anden genoptræning, som kan tilbydes fra dansk
side, er ved at blive identificeret.
Overførsel af teknologi i produktionsprocessen er også et meget vigtigt
emne.
Indsatsområderne vil bl.a være følgende:
* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende
EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/-standarder m.v. for fisk og
fiskevarer, der medfører forbedret økonomi og dermed et bedre
marketinggrundlag. Introduktionsseminar vedr. HACCP-principper.
* Uddannelse og rådgivning vedr. almene arbejdsforhold om bord, herunder
introduktion af nye fangstredskaber og -metoder, samt energispareprogrammer,
der tilsigter et formindsket energiforbrug, (ref. »Project Baltic
Trawler«).
* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikal som
horisontal integration), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren
inkl. opdræt af fisk og rekreative tiltag.
Rusland
Den russiske landbrugs- og fødevaresektor har igennem de seneste 3 - 4 år
oplevet en drastisk produktionsnedgang, som på forskellige måder skyldes de
tidligere stats- og kollektivbrugs manglende forudsætninger for at imødegå
sammenbruddet i det centrale planlægningssystem.
For den danske landbrugssektor har denne udvikling i første omgang betydet
åbningen af et betydeligt eksportmarked for fødevarer, som Rusland i dag er
stærkt afhængigt af.
Den russiske landbrugs- og fødevareproduktion rummer imidlertid betydelige
potentialer, som dansk landbrug og industri på længere sigt kan have gavn af
at være med til at udvikle.
Indsatsområdet er enormt og byder således på en bred vifte af såvel
kommercielle som bistandsorienterede aktiviteter. På bistandsområdet er den
danske indsats især efterspurgt inden for drift af private
landbrugsbedrifter, produktions- og forarbejdningsteknik, andelsorganisering
og markedskendskab.
Der er ikke i Rusland koordineret indsamling af bilaterale
samarbejdsforslag. En egentlig »modtagerstruktur« er ikke udviklet.
Der mangler endnu en dansk-russisk regeringsaftale om fritagelse for
afgifter, moms og skatter i forbindelse med bistandsprojekter. De første
leverancer til Smolenskprojektet har opnået fritagelse på basis af en
beslutning i den russiske regerings komite for humanitær og teknisk bistand.
Geografisk har den bilaterale øststøtteindsats hidtil været begrænset til
Smolensk og Skt. Petersborg.
A. Smolenskprogrammet
Den danske assistance til Rusland på landbrugsområdet indledtes i 1993-94
med et integreret landbrugsprogram i Smolensk. Efter en forundersøgelse
finansieret over Østlandepuljen blev dette program iværksat i december 1994
på baggrund af en programaftale mellem det russiske og det danske
landbrugsministerium for anvendelsen af 1994 midlerne.
Smolenskprogrammet går ud på sammen med den russiske organisation for
private landmænd, AKKOR, at opbygge et samarbejde om rådgivning,
mejerivirksomhed og korn- og foderstofomsætning efter dansk mønster for
landmænd i Smolenskområdet. Det er fastlagt i en aftale af 10. august 1994
mellem den russiske og den danske landbrugsminister, som også omhandler andre
samarbejdsområder.
Programmet er opdelt i tre moduler:
Modul I har som vigtigste indhold etableringen af
rådgivningstjenesten på AKKOR53s landbocenter i Smolensk, herunder
organisationstræning af de folkevalgte landmænd i centret.
Desuden omfatter det planlægningen og påbegyndelsen af kornlagerets
etablering, som skal stå klart i 1995. Hertil kommer udarbejdelsen af et
feasibilitystudie for og gennemførelsen af den specifikke planlægning af
andelsmejeriet.
Modul II omfatter primært de store investeringer: Etablering og
indkøring af mejeriet samt etablering og indkøring af korn- og
foderstoflageret. Desuden omfatter det uddannelse og træning af bestyrelse,
ledelse, konsulenter og andre ansatte i rådgivningscentret, mejeriet og
kornlageret samt faglig uddannelse af landmænd. Endelig omfatter modulet også
tilrettelæggelse af, hvorledes modellen kan udbredes til andre egne af
Rusland. Finansieringen heraf påhviler Rusland. Udbredelsen kan i givet fald
støttes fra dansk side med et vist oplysningsarbejde.
Modul III er konsolideringsfasen, der koncentreres om opfølgning
og udfasning af programmet. Det omfatter driftsoptimering og
managementbistand til rådgivningscentret, mejeriet og kornlageret samt
fortsat uddannelse og træning af bestyrelse, ledelse, konsulenter og andre
ansatte i rådgivningscentret, mejeriet og kornlageret og faglig uddannelse af
landmænd.
Smolenskprogrammet indeholder gode perspektiver, fordi det er et stort
bidrag til etableringen af en privat landbrugssektor, og fordi det indeholder
gode muligheder for spredning og for dansk erhvervslivs afsætning på det
russiske marked på længere sigt.
Programmets andet modul er ved at blive gennemført, idet der er opbygget
et andelsdrevet korn- og foderstofanlæg samt en mobil rådgivningstjeneste.
Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:
* I 1995-96 er det planlagt at etablere fødevareindustrier i tilslutning
til Smolenskprogrammet (eksempelvis mejeri- og/eller slagterivirksomhed) samt
at fortsætte udbygningen af de øvrige projektkomponenter. I bestræbelserne på
at etablere disse virksomheder vil muligheden for at inddrage danske
fødevarevirksomheder blive undersøgt. Der udfoldes også bestræbelser på at
mobilisere EBRD og andre finansielle ressourcer i disse projekter.
* Samarbejdet indeholder også en transfermodel, hvilket er en model for,
hvorledes man kan opstille et lignende system for private landmænd andetsteds
i Rusland. Finansieringen af modellens gennemførelse i andre egne påhviler
Rusland. EBRD har udvist interesse for Smolenskprogrammet, idet banken har
deltaget i finansieringen af industriens udvikling i Smolenskområdet og
derfor nu overvejer også at deltage i finansieringen af landbruget, hvilket
kan ske ved at finansiere transfermodellens udbredelse. Dette kan i givet
fald støttes fra dansk side med et vist oplysningsarbejde.
* Desuden kan det opbyggede rådgivningscenter konsolideres ved, at
rådgivningen effektiviseres og specialiseres.
* Samarbejdet omfatter endvidere uddannelse og træning af bestyrelse,
ledelse og andre ansatte i de virksomheder, mejeri og slagteri, der bliver
etableret.
B. Genhusningsprojektet i Skt. Petersborg
Den danske regering har over for den russiske regering tilbudt at stille
midler til rådighed for genhusning af tilbagevendende, demobiliserede tropper
fra især de baltiske lande. Som følge heraf gennemfører Boligministeriet et
genhusningsprojekt i Skt. Petersborgområdet, hvor der er taget skridt til
opførelsen af 70 huse. Der er desuden påbegyndt opførelsen af 25
landbrugsejendomme til tidligere sovjetiske officerer, der for at imødekomme
russiske ønsker er placeret i en klynge og ikke spredt. Fra russisk side er
der stillet arealer på i alt 750 ha til rådighed for
landbrugsudviklingsprogrammet fire steder med nogen indbyrdes afstand. For
tiden er 50 ha taget i brug til kartoffelavl. Der er i medfør af
genhusningsprojektet udarbejdet landbrugsproduktionsplaner og
-træningsprogrammer for officererne, ligesom der er iværksat undersøgelse af
mulighederne for at etablere et mindre mejeri og et slagteri i eksisterende
bygninger. Der er endvidere opstillet planer for oprettelse af en
kartoffelcentral.
I strategipapiret er det forudset, at landbrugsdelen af
genhusningsprojektet i Skt. Petersborgområdet skal gennemføres inden for
rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets erhvervsrelaterede
sektorprogram.
De 25 landbrug, som oprettes i forbindelse med Boligministeriets
genhusningsprojekt for demobiliserede officerer ventes klar til indflytning i
vinteren 1995/96. Der skal derpå iværksættes projekter til uddannelse og
rådgivning af dem samt til planlægning og gennemførelse af
landbrugsudviklingsprogrammet. Jorden skal opdeles hensigtsmæssigt mellem de
nye landmænd, ligesom der påtænkes etableret kvægproduktion samt en mindre
svineproduktion. Desuden skal mulighederne for oprettelse af en
kartoffelcentral undersøges nærmere.
C. Andre aktiviteter
De private landmænds organisation AKKOR har desuden udtrykt ønske om, at
repræsentanter fra forskellige lokale foreninger og regionale
administrationer i Rusland får lejlighed til at studere
landbrugsorganisationer og andelsudvikling i Danmark. Ligeledes er der
igennem det russiske landbrugsministerium kommet forslag om at modtage
individuelle landmænd eller grupper af landbrugsledere på studieophold i
Danmark.
I forbindelse med investeringsovervejelser i forarbejdningsindustrien er
der også fremkommet forslag om projekter til virksomhedsrationalisering.
Mange virksomheder inden for fødevareindustrien har et til dels forældet
produktionsapparat og mangler en effektiv økonomisk styring. Projekter på
dette område giver gode muligheder for salg af dansk materiel. Der er
tilsvarende behov for branchespecifikke træningsprogrammer, ligesom der er
peget på behov for effektivisering af den primære landbrugsproduktion med
tilførsel af bedre avlsmateriale og produktionsteknik.
Endvidere er der fra det russiske kødforskningsinstitut udtrykt ønske om
at indlede samarbejde gående ud på at gennemføre klassificeringssystemer i
kødsektoren efter dansk forbillede.
Verdensbanken har givet et lån på dollar 240 mill. til udvikling af
landbruget i Rusland. Der er herunder reserveret dollar 10 mill. til støtte
til projekter til landbrugets reformering (ARIS-programmet), som omfatter
områder, hvor Danmark har en stor ekspertise. Det tilstræbes at opnå
bilateral assistance for at forøge effekten af de pågældende projekter.
Det er hensigten at støtte andre aktiviteter i Rusland, hvor der ønskes
speciel indsats fra Danmark af afgørende betydning for det pågældende område.
Eksempler på dette er:
* Støtte til etablering af et klassificeringssystem inden for kødsektoren
efter dansk mønster.
* Projekter til virksomhedsrationalisering i fødevareindustrien i
forbindelse med fornyelse af produktionsapparatet og forbedret økonomisk og
teknisk styring samt branchespecifikke træningsprogrammer.
* Effektivisering af den primære landbrugsproduktion med tilførsel af
bedre avlsmateriale og produktionsteknik.
Polen
Landbrug
Polen bevæger sig nu ind i en fase, hvor overskrifterne hedder
»forberedelsen til et kommende EU-medlemskab«. Dette gælder på
samtlige niveauer: Produktion, afsætning, organisation, administration og
kontrol.
Den polske landbrugsproduktion er kendetegnet ved at være uhensigtsmæssigt
struktureret og lever ikke fuldt op til kvalitetskravene på
eksportmarkederne. Kvalitetsfremmende foranstaltninger vil være vigtige
elementer i udviklingen af polsk landbrug, især mejeribruget.
Projekterne skal bidrage til at sikre en økonomisk bæredygtig produktion,
der overholder EU53s kvalitetsnormer.
På baggrund af polske ønsker omfatter sektorprogrammet kvalitetsfremme i
mejerisektoren.
Der er stort behov for effektivisering og specialisering inden for
rådgivningstjenesten.
Sektorprogrammet er afstemt med PHARE/FAPA's program, og i en lang række
tilfælde supplerer de danske projekter FAPA's projekter. Også Verdensbankens
strategi for udviklingen af polske landbrug er der taget hensyn til i
udarbejdelsen af sektorprogrammet.
Indsatsområderne vil bl.a. være:
* Forbedring af mælkekvaliteten hos producenterne samt
kvalitetsbetalingssystemer for råmælk og kvalitetskontrol ved uafhængige
laboratorier. Projekterne vil blive gennemført til komplettering af hidtidige
aktiviteter inden for mælkeproduktionen.
* Yderligere effektivisering og specialisering af den polske
rådgivningstjeneste.
Landbrugs- og Fiskeriministeriets
miljørelaterede sektorprogram 1996
De central- og østeuropæiske lande har under det planøkonomiske system
brugt store mængder kunstgødning og kemikalier i landbruget, hvilket har
medført stor forurening af jord, grundvand, floder og søer med kvælstof og
fosfat. Denne miljøpåvirkning mindskedes betydeligt ved det planøkonomiske
systems fald, idet kunstgødningen blev for dyr. Der er imidlertid ingen tvivl
om, at der er en bedring i relationen mellem landbrugets salgspriser og
priserne for driftsmidler undervejs, som igen vil gøre det fordelagtigt at
anvende gødning og kemikalier. Dette kan resultere i en betydelig stigning i
miljøbelastningen, hvis der ikke sættes ind med en ekstraordinær indsats.
Under Landbrugs- og Fiskeriministeriets miljørelaterede sektorprogrammer
for 1994 er der i Letland og Polen påbegyndt en indsats, der tilsigter at
forebygge, at man vender tilbage til ældre tiders miljøbelastende metoder.
Under programmet for 1995 er det geografiske område for disse aktiviteter
udvidet med Estland og Litauen.
Indsatsen går ud på at bibringe landmændene forståelse for faren for
miljøet ved at gødske og sprøjte for meget og lære dem, hvordan skader skal
undgås, når prisrelationerne igen gør en større anvendelse af kunstgødning og
kemikalier økonomisk interessant. Rådgivningstjenesten, der i de senere år
har været opbygget med dansk bistand, udgør et landsdækkende netværk, som er
særlig egnet til at bibringe landmændene denne forståelse. Indsatsen skal
løbe over en flerårig periode for at kunne få tilstrækkelig effekt. Det er
derfor hensigten at støtte dens videreførelse i 1996.
De store husdyrbrugsbedrifter i disse lande har endvidere uden at tage
hensyn til miljøet udledt husdyrgødning, gylle og ajle, direkte i lavninger
eller i vandløb og søer, hvilket også har betydet stor forurening af jord,
grundvand, floder og søer med kvælstof og fosfat. Hidtil har der ikke været
restriktioner, der kunne forhindre dette. Dette er et problem i alle landene,
og der er stor interesse for at få det løst. Det er tanken at søge det løst
som et led i den regelfastsættelse og strategiudarbejdelse på miljøområdet,
der forestår i forbindelse med EU-tilnærmelsen.
Af drøftelser med miljø- og landbrugsministerierne er fremgået, at den
hidtidige danske miljø-landbrugsmæssige ekspertise nyder anerkendelse og vil
være meget velkommen til at deltage i denne regelfastsættelse og
strategiudarbejdelse på miljøområdet.
I Rusland findes samme problemstilling som i de baltiske lande og Polen,
blot i endnu mere udtalt grad, hvorfor der også her er påkrævet en
ekstraordinær indsats. Denne agtes i 1996 koncentreret i Smolensk Oblast,
hvor en generel dansk landbrugsindsats omfattende opbygningen af en
rådgivningstjeneste er startet i 1994, og hvor der er konstateret et konkret
behov for en ekstraordinær indsats på miljøområdet.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet har endvidere under de hidtidige
miljørelaterede sektorprogrammer støttet projekter vedrørende oprettelse og
udbredelse af økologisk landbrug i Polen og Litauen. Der er brug for en
fortsat ekstraordinær indsats i Litauen. I miljømæssigt sårbare områder
ønsker man økologisk landbrug etableret, hvilket både indebærer hjælp til at
oplære de etablerede landmænd med hensyn til den daglige drift og hjælp til
uddannelse i økologisk landbrug på udvalgte landbrugsskoler. Der er fra
litauisk side endvidere tilkendegivet behov for generelt at få udbredt
kendskabet til økologisk landbrug. I Estland og Letland er der tilsvarende
ønsker om støtte til projekter til udbredelse af økologisk landbrug. Både i
Estland, Letland og Litauen er der desuden behov for bistand til at få
udarbejdet nationale kvalitetskriterier og standarder for økologiske varer,
oprettet et offentligt kontrolsystem for økologisk produktion og udbygget
undervisningen i økologisk landbrug.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BR 7 BERETNING OVER DANMARKS STØTTE TIL REFORMPROCESSEN I CENTRAL- OG ØSTEUROPA (SAMT DET TIDLIGERE SOVJETUNIONEN OG BALTIKUM) NR 7 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 29. januar 1992
- 1990 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL MILJØAKTIVITETER I ØSTLANDENE Retsinformation · 4. oktober 1990
- 1990 LSF 124 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL MILJØAKTIVITETER I ØSTLANDENE Retsinformation · 10. april 1991
- 1990 BTB 50 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE MED DE ØSTEUROPÆISKE LANDE NR B 50 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1991
- 1989 BTB 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MILJØSTØTTEORDNING FOR ØSTLANDENE NR B 35 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 13. februar 1990
- 1989 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN INVESTERINGSFOND OG EN INVESTERINGSGARANTIORDNING FOR ØSTLANDENE Retsinformation · 17. november 1989