Spring til indhold

Retsinformation

1991 BR 7 BERETNING OVER DANMARKS STØTTE TIL REFORMPROCESSEN I CENTRAL- OG ØSTEUROPA (SAMT DET TIDLIGERE SOVJETUNIONEN OG BALTIKUM) NR 7 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BR 7Selvstændig beretningFolketinget29. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har afholdt to offentlige høringer om henholdsvis

Sovjetunionens økonomi og Baltikum samt haft et samråd med

udenrigsministeren om »Regeringens handlingsplan for Danmarks bidrag

til støtten til reformprocessen i Central- og Østeuropa i årene

1992-1994«. Endelig har udvalget holdt et møde, hvor beretningen er

blevet behandlet og afgivet.

På denne baggrund ønsker et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristelig Folkepartis

medlemmer af udvalget) at udtale følgende:

Folketingets Udenrigsudvalg afgav den 30. april 1991 betænkning over

forslag til folketingsbeslutning om principper for samarbejdet med de

østeuropæiske lande (B 50 i 1990-91, 2. samling).

I betænkningen blev det slået fast, at en fortsat stigende dansk indsats

skal virke fremmende for den økonomiske omstilling til markedsøkonomi. De

vigtigste samarbejdsområder for støtten blev slået fast som værende miljø,

såvel det indre som det ydre, energiområdet, fødevareområdet, uddannelses-,

kultur- samt arbejdsmarkedsområdet. Flertallet bag betænkningen pegede

endvidere på, at støtten principielt bør kunne finansieres uden for det

finanspolitiske måltal.

Beslutningsforslaget blev vedtaget i Folketinget den 7. maj 1991. På

baggrund heraf blev regeringens handlingsplan for støtten i årene 1992-94 i

september 1991 offentliggjort.

På dette grundlag ønsker flertallet at præcisere følgende:

1. Udviklingen i Østlandene

90'erne skulle gerne blive det årti, hvor Østeuropa og det tidligere

Sovjetunionen (som herefter vil blive benævnt Østlandene) for alvor gennemgår

en dybtgående politisk og økonomisk reformproces. Østlandene har behov for,

at der nu sættes en langsigtet og målrettet indsats i gang for at få landene

på fode såvel politisk som økonomisk.

Læs alt

Dilemmaet mellem på den ene side markedsøkonomiske reformer og på den

anden side de uundgåelige økonomiske omfordelinger kræver, at den vestlige

støtte må bevæge sig ad to veje: Den må støtte økonomiske reformer, og den må

tilstræbe at afbøde de sociale konsekvenser af reformerne.

Flertallet finder, det er af stor betydning, også for dansk sikkerhed, at

der bliver tale om en stigende dansk indsats til fremme af økonomisk

omstilling i Østlandene bort fra planøkonomi til markedsøkonomi og demokrati.

Uden en stabilisering af disse økonomier og en undgåelse af de værste sociale

problemer er der alvorlig risiko for, at de demokratiske landvindinger vil gå

tabt.

2. Finansiering

Østhjælpen er af en så vigtig karakter, at der bør aftales en flerårig

ramme for Øststøtten. I 1992 afsættes i finansloven 2,1 mia. kr. til såvel de

multilaterale som de bilaterale hjælpeprogrammer. På samme måde bør der frem

til og med 1994 afsættes mindst 2,1 mia. kr. årligt til Øststøtten, det vil

sige for en treårig periode ligesom støtten fra EF.

Ved besparelser på forsvarsbudgetterne 1991 og 1992 blev der i alt sparet

650 mio. kr., som blev øremærket til Østhjælpen. Yderligere besparelser på

forsvarsbudgettet bør også i fremtiden anvendes direkte til finansiering af

støtten til reformerne i Øst.

3. Faste principper for støtten

Den danske støtte bør være båret frem i en erkendelse af, at måden, vi

støtter på, har betydning for, hvilken type samfund vi fremmer. Den vestlige

hjælp bør indrettes på at skabe forudsætningerne for langsigtede stabile

økonomiske og politiske reformer samt ud fra princippet om en økologisk

bæredygtig udvikling - og ikke på illusioner om hurtige mirakelkure.

Der er på mange områder gjort en god begyndelse med hensyn til den danske

indsats, men samtidig er det vigtigt, at der nu på baggrund af de indhøstede

erfaringer udformes nye og faste retningslinier, og at der sker en målrettet

prioritering af Østhjælpen.

Flertallet finder, at eet af de vigtigste midler til at understøtte

udviklingen i Østlandene bliver handelssamarbejdsaftaler. Der må ydes en

fortsat dansk indsats for at give Østlandene adgang til EF-markederne gennem

handels- og associeringsaftaler.

Det er i den forbindelse vigtigt, at der etableres frihandelsaftaler

internt mellem Østlandene, så samhandelen mellem landene genoptages, og at

valutaerne gøres konvertible.

Endelig skal den geografiske fordeling af midlerne være baseret på en

kvalitativ vurdering af de enkelte projekter og udmøntes så decentralt som

muligt.

Al hjælp til Østlandene bør ydes på en sådan måde, at udnyttelsesgraden

maksimeres. Princippet for støtten bør være, at den tilvejebringes ad den

vej, som sikrer størst mulig udnyttelse af pengene til gavn for det påtænkte

land.

Flertallet lægger stor vægt på gennemførelse af projekter i

Østersøregionen.

På baggrund af de positive danske erfaringer på de øvrige hjælpeområder

påpeger flertallet, at organisationer, der ikke repræsenterer regeringen

(NGO'er), og folkelige bevægelser bør prioriteres højt i projektudvælgelsen

på alle områder af Østhjælpen.

Flertallet ønsker at understrege, at det på alle områder må være en dialog

med modtagerlandet samt projekternes kvalitet, der danner grundlag for

tildelingen af både multilaterale og bilaterale midler.

4. En social, kulturel og miljømæssig dimension

Det er flertallets opfattelse, at Øststøtten skal tage hensyn til og

aktivt modvirke de negative sociale eftervirkninger, som følger med en

omstilling til markedsøkonomi. Der bør ydes støtte til etablering af

velfærdsskabende ordninger og institutioner. På disse områder har Danmark en

viden og erfaring, som kan overføres til de nye demokratier i Øst.

Den økologiske dimension bør endvidere indgå som en vigtig gennemgående

faktor i alle de danske støtteprogrammer. Netop miljøet er tidligere blevet

meget lavt prioriteret i Østlandene, hvorfor det må sikres, at økonomisk

støtte fremmer en bæredygtig udvikling.

En styrkelse af respekten for menneskerettighederne bør være et

gennemgående træk, når der stilles kriterier for, hvilke projekter vi ønsker

at støtte.

Østhjælpen bør desuden indeholde en kulturel, uddannelses- og

forskningsmæssig dimension, som kan være med til at sikre en harmonisk,

stabil og forhåbentlig demokratisk udvikling. En videreførelse af

kulturinstituttet i Baltikum vil være eet blandt mange initiativer, som kan

virke befordrende for den »bløde del« af reformerne.

5. Udvalgte områder

Flertallet opfordrer til, at der dels på grund af landenes behov og dels

på grundlag af Danmarks ekspertise sker en koncentration om bestemte områder.

Det drejer sig primært om miljø-, energi-, fødevare-, infrastruktur- og

uddannelsesområdet samt arbejdsmarkedsområdet.

Støtte til omlægning af produktionen fra militær til civil produktion

(conversion) er et område, der påkalder sig særlig opmærksomhed. Omlægning er

en væsentlig forudsætning for at få den civile produktion moderniseret og

dermed en forudsætning for en økonomisk udvikling af Østlandene. Flertallet

mener derfor, at conversion bør være et af de områder, der bør gives høj

prioritet.

I forbindelse med tilbagetrækning af de sovjetiske tropper fra Østlandene

bør der kunne ydes økonomisk støtte til eksempelvis genbosætning.

Ud fra de danske erfaringer på arbejdsmarkedsområdet er det flertallets

opfattelse, at Danmark bør opprioritere arbejdsmarkedsområdet, blandt andet

sådan at uddannelse af arbejdsmarkedets parter prioriteres ved tildeling af

statslige midler.

Inden for miljø- og energiområdet bør blandt andet energibesparelser,

anvendelse af indenlandske brændsler og fremme af vedvarende energi have en

vigtig placering.

På fødevareområdet bør det især være udviklingen af landbruget, herunder

også de økologiske produktionsformer og distributionen, som Danmark forsøger

at støtte, medens en eventuel direkte fødevarehjælp først og fremmest vil

finde sted gennem de multilaterale programmer, specielt gennem EF.

Forbedring af infrastrukturen i Østlandene er en forudsætning for

etablering af markedsøkonomiske rammer. Flertallet finder det naturligt, at

den danske støtte til infrastrukturen koncentrerer sig om områder, hvor

Danmark tidligere har vist ekspertise. Blandt andet vil der være behov for

støtte på det politiske og administrative område. Danmark har i den

forbindelse erfaringer med hensyn til forvaltning, lovgivning m.v., som via

systemeksport og direkte støtte kan være Østlandene til stor nytte.

Telekommunikation og transport er andre områder, hvor Danmark har

forudsætningerne for at give god støtte.

Det er endvidere et formål at styrke samspillet mellem dansk erhvervsliv

og modtagerlandets.

Som et eksempel på et projekt, der støtter en folkelig bevægelse og

behovet for en miljømæssig og humanitær støtte, kan nævnes støtte til

selvhjælpsgrupper og folkelige initiativer omkring Tjernobyl.

Endelig er der på uddannelses- og kulturområdet gjort en god begyndelse

med henholdsvis praktikantordningen og etableringen af et kulturinstitut i

Baltikum. Flertallet ønsker dog at understrege betydningen af, at der fortsat

arbejdes på at få etableret flere initiativer på disse områder, ikke mindst

til fremme af den mellemfolkelige forståelse.

6. Om de enkelte støtteordninger

Idet der konstateres en positiv effekt af de eksisterende ordningers

virke, har det samtidig vist sig nødvendigt med en opfølgning og opstramning

af:

- IØ-FONDEN: Det bør sikres, at der bliver bedre muligheder for, at

små virksomheder kan få en del af den støtteramme, der i 1992 er fastsat til

150 mio. kr.

- ØSTLANDEPULJEN: Den interne fordelingspraksis i det

interministerielle Østlandeudvalg (IMØ-udvalget) angående Østlandepuljen

trænger til en revurdering og opstramning. Der er i 1992 afsat 100 mio. kr.

- EKSPORTKREDITFACILITETEN: Den eksisterende eksportkreditordning

for Østlandene har ikke fungeret tilfredsstillende. Hovedårsagen hertil er

manglende risikovillighed og præmiernes størrelse samt manglende mulighed for

at kunne få forhåndstilsagn om garanti, som det kendes fra sektion 1 og 2

under eksportkreditten. Det er positivt, at hensættelserne på finansloven for

1992 er sat til 250 mio. kr. mod tidligere 100 mio. kr.

Flertallet opfordrer til, at der sideløbende med stigningen i

hensættelserne sikres en mere imødekommende risikovurdering, og til, at

præmiesatserne generelt nedsættes til et niveau, der svarer til det øvrige

Vesteuropa. Endvidere mener flertallet, at et mindre gebyr for tilsagn

eventuelt kombineret med korte tilsagnsfrister, som i givet fald kan

forlænges, vil kunne løse problemet omkring forhåndstilsagn.

- PRAKTIKANTORDNINGEN: Ordningen forlænges ud over 1992.

- DEMOKRATIFONDEN: Denne fond har i det forløbne år gjort stor

gavn. Der er pr. 5. september tiltrådt ansøgninger til et samlet beløb på

45,9 mio. kr. For 1992 udvides den med 30 mio. kr. til 75,9 mio. kr., hvilket

også afsættes i 1993 og 1994. Danmark skal give en reel håndsrækning til de

spirende demokratier i Østlandene. Demokratifonden er eet vigtigt skridt i

den retning.

- MILJØSTØTTEORDNINGEN: Arbejdet med at få nedbragt den

eksisterende forurening og fremme naturbeskyttelsen og således medvirke til,

at udviklingen generelt kommer til at foregå på et bæredygtigt grundlag, skal

også i de kommende år have en betydelig vægt i den danske støtte.

Miljøstøtteordningens målrettede indsats for at forbedre miljøet bør også i

de kommende år have en finansiel ramme på mindst 100 mio. kr.

- ØSTERSØINITIATIVET: Der afsættes en pulje på 550 mio. kr. til

styrkelse af infrastruktur, miljø, uddannelse etc., som nærmere bestemt under

punkt 5, til de Østlande, som grænser op til Østersøen. I denne er Baltikum

og Skt. Petersborg-regionen en meget vigtig del med et stort behov for

ekstraordinær støtte. Den nærmere udformning af ordningen skal ske i

samarbejde med partierne bag beretningen, herunder den endelige fastlæggelse

af ordningens omfang.

- RESERVE: En reserve på cirka 80 mio. kr. udmøntes under hensyn

til de principper, der er beskrevet i denne beretning. Udmøntningen

forudsættes at ske i samarbejde med partierne bag beretningen.

7. Effektiv og koordineret administration af ordningerne

Det er flertallets opfattelse, at der på baggrund af den foreløbige

karakter af midlernes fordeling er behov for en nærmere analyse og

prioritering af administrationen. Eksempelvis kan det påpeges, at

eksportkreditfaciliteten hidtil ikke har virket efter hensigten.

Flertallet finder, at regeringen, som det er tilfældet med

udviklingsbistanden, fremover een gang om året giver en redegørelse for

støttens udgiftsramme, samt for hvordan støtten agtes tilrettelagt og

udmøntet i det kommende år. Endvidere bør regeringen ved finansårets slutning

give en redegørelse vedrørende ordningens administration og virkning.

Flertallet er af den opfattelse, at der kan ske en omfordeling mellem de i

beretningen nævnte puljer, der ikke er lovbundne. Flertallet forudsætter, at

en eventuel omfordeling sker efter aftale med partierne bag beretningen.

Flertallet forudsætter, at en eventuel uudnyttet del af den årlige ramme i

et finansår kan overføres til følgende finansår.

Flertallet forudsætter, at endelig udmøntning af Østhjælpen skal ske i tæt

samarbejde med partierne bag beslutningen. Endvidere opfordres ministeren til

løbende at informere om ordningernes planlægning, udmøntning og

administration.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) ønsker dog at understrege, at partiet ikke vil binde sig til

besparelser på forsvaret for at finde penge til Øststøtten. Situationen i den

østlige del af Europa er så flydende, at det ikke på nuværende tidspunkt er

muligt at forudse eventuelle senere besparelser på forsvaret. Derfor mener

mindretallet, at man ikke på nuværende tidspunkt skal indregne besparelser på

forsvaret som en del af det økonomiske grundlag for støtten til Øst. Hvis det

senere på baggrund af generelle aftaler om nedskæring af forsvaret i Europa

skulle vise sig muligt at overføre penge til Øststøtten, vil det naturligvis

være glædeligt. Mindretallet ønsker ikke at presse på med forsvarsbesparelser

for at opnå økonomisk baggrund for en i øvrigt nødvendig økonomisk støtte til

Østlandene.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at

udtale følgende:

Det er med glæde og stor spænding, at mindretallet betragter udviklingen i

det tidligere marxistiske totalitært styrede Østeuropa.

Forsigtighed fra dansk og vestlig side er en nødvendighed, hvorfor vi også

bør være særdeles varsomme med den form for hjælp, vi yder de nye regimer.

Først og fremmest skal vi gøre op med os selv, hvad det er, vi vil fremme. Er

det de nye regeringer, der bygger videre på gammelkommunisme, eller er det

befolkningernes ret til frie samfund?

For mindretallet er der ingen tvivl: Det må og skal være folkenes ret til

frie samfund med fri markedsøkonomi. Derfor er det ødelæggende med den hjælp,

flertallet foreslår idet man koncentrerer sig om hjælp til forskellige

institutioner i stedet for hjælp til afsætning af varer, således at borgerne

kan se, at de får noget ud af at arbejde.

Markedsøkonomi bygger på, at der viser sig et kontant udbytte ved at

arbejde. Glæden ved selv at kunne klare sig er frihed. Derfor skal hjælpen

heller ikke opbygge et afhængighedsforhold til de vestlige lande og ej heller

føre til, at de kommer i taknemmelighedsgæld, da dette kun medfører

aggressioner.

Fri handel er det forløsende ord. Danmark skal stå som garant for, at EF

ikke bliver protektionistisk. Vi kan hjælpe med råd og vejledning, når vi

bliver spurgt, men Danmark skal ikke belære andre om, hvilket system de skal

bruge, hverken når det gælder økologiske dimensioner, sociale institutioner

eller lignende.

Hvis man fra dansk side ønsker at sikre en stabil udvikling for de nye

lande, skal man hjælpe med at opbygge deres selvrespekt og derigennem det

enkelte individs forståelse for, at det nytter noget, at deres fædreland kan

hive sig selv op ved håret, når det skal. Ellers lægger vi blot ved til bålet

af utilfredshed og dermed ustabilitet. Ved at give 2,1 mia. kr. om året i

Øststøtte får vi kun et øget dansk skatteniveau og en større splittelse inden

for modtagerlandene.

Akut fødevarehjælp til storbyerne i det tidligere Sovjetunionen er

naturligvis en EF-forpligtelse, men derefter er det lige så naturligt og

nødvendigt, at EF åbner sine markeder.

P.u.v.

Gammelgaard

formand

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter