1991 BR 7 BERETNING OVER DANMARKS STØTTE TIL REFORMPROCESSEN I CENTRAL- OG ØSTEUROPA (SAMT DET TIDLIGERE SOVJETUNIONEN OG BALTIKUM) NR 7 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har afholdt to offentlige høringer om henholdsvis
Sovjetunionens økonomi og Baltikum samt haft et samråd med
udenrigsministeren om »Regeringens handlingsplan for Danmarks bidrag
til støtten til reformprocessen i Central- og Østeuropa i årene
1992-1994«. Endelig har udvalget holdt et møde, hvor beretningen er
blevet behandlet og afgivet.
På denne baggrund ønsker et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristelig Folkepartis
medlemmer af udvalget) at udtale følgende:
Folketingets Udenrigsudvalg afgav den 30. april 1991 betænkning over
forslag til folketingsbeslutning om principper for samarbejdet med de
østeuropæiske lande (B 50 i 1990-91, 2. samling).
I betænkningen blev det slået fast, at en fortsat stigende dansk indsats
skal virke fremmende for den økonomiske omstilling til markedsøkonomi. De
vigtigste samarbejdsområder for støtten blev slået fast som værende miljø,
såvel det indre som det ydre, energiområdet, fødevareområdet, uddannelses-,
kultur- samt arbejdsmarkedsområdet. Flertallet bag betænkningen pegede
endvidere på, at støtten principielt bør kunne finansieres uden for det
finanspolitiske måltal.
Beslutningsforslaget blev vedtaget i Folketinget den 7. maj 1991. På
baggrund heraf blev regeringens handlingsplan for støtten i årene 1992-94 i
september 1991 offentliggjort.
På dette grundlag ønsker flertallet at præcisere følgende:
1. Udviklingen i Østlandene
90'erne skulle gerne blive det årti, hvor Østeuropa og det tidligere
Sovjetunionen (som herefter vil blive benævnt Østlandene) for alvor gennemgår
en dybtgående politisk og økonomisk reformproces. Østlandene har behov for,
at der nu sættes en langsigtet og målrettet indsats i gang for at få landene
på fode såvel politisk som økonomisk.
Læs alt
Dilemmaet mellem på den ene side markedsøkonomiske reformer og på den
anden side de uundgåelige økonomiske omfordelinger kræver, at den vestlige
støtte må bevæge sig ad to veje: Den må støtte økonomiske reformer, og den må
tilstræbe at afbøde de sociale konsekvenser af reformerne.
Flertallet finder, det er af stor betydning, også for dansk sikkerhed, at
der bliver tale om en stigende dansk indsats til fremme af økonomisk
omstilling i Østlandene bort fra planøkonomi til markedsøkonomi og demokrati.
Uden en stabilisering af disse økonomier og en undgåelse af de værste sociale
problemer er der alvorlig risiko for, at de demokratiske landvindinger vil gå
tabt.
2. Finansiering
Østhjælpen er af en så vigtig karakter, at der bør aftales en flerårig
ramme for Øststøtten. I 1992 afsættes i finansloven 2,1 mia. kr. til såvel de
multilaterale som de bilaterale hjælpeprogrammer. På samme måde bør der frem
til og med 1994 afsættes mindst 2,1 mia. kr. årligt til Øststøtten, det vil
sige for en treårig periode ligesom støtten fra EF.
Ved besparelser på forsvarsbudgetterne 1991 og 1992 blev der i alt sparet
650 mio. kr., som blev øremærket til Østhjælpen. Yderligere besparelser på
forsvarsbudgettet bør også i fremtiden anvendes direkte til finansiering af
støtten til reformerne i Øst.
3. Faste principper for støtten
Den danske støtte bør være båret frem i en erkendelse af, at måden, vi
støtter på, har betydning for, hvilken type samfund vi fremmer. Den vestlige
hjælp bør indrettes på at skabe forudsætningerne for langsigtede stabile
økonomiske og politiske reformer samt ud fra princippet om en økologisk
bæredygtig udvikling - og ikke på illusioner om hurtige mirakelkure.
Der er på mange områder gjort en god begyndelse med hensyn til den danske
indsats, men samtidig er det vigtigt, at der nu på baggrund af de indhøstede
erfaringer udformes nye og faste retningslinier, og at der sker en målrettet
prioritering af Østhjælpen.
Flertallet finder, at eet af de vigtigste midler til at understøtte
udviklingen i Østlandene bliver handelssamarbejdsaftaler. Der må ydes en
fortsat dansk indsats for at give Østlandene adgang til EF-markederne gennem
handels- og associeringsaftaler.
Det er i den forbindelse vigtigt, at der etableres frihandelsaftaler
internt mellem Østlandene, så samhandelen mellem landene genoptages, og at
valutaerne gøres konvertible.
Endelig skal den geografiske fordeling af midlerne være baseret på en
kvalitativ vurdering af de enkelte projekter og udmøntes så decentralt som
muligt.
Al hjælp til Østlandene bør ydes på en sådan måde, at udnyttelsesgraden
maksimeres. Princippet for støtten bør være, at den tilvejebringes ad den
vej, som sikrer størst mulig udnyttelse af pengene til gavn for det påtænkte
land.
Flertallet lægger stor vægt på gennemførelse af projekter i
Østersøregionen.
På baggrund af de positive danske erfaringer på de øvrige hjælpeområder
påpeger flertallet, at organisationer, der ikke repræsenterer regeringen
(NGO'er), og folkelige bevægelser bør prioriteres højt i projektudvælgelsen
på alle områder af Østhjælpen.
Flertallet ønsker at understrege, at det på alle områder må være en dialog
med modtagerlandet samt projekternes kvalitet, der danner grundlag for
tildelingen af både multilaterale og bilaterale midler.
4. En social, kulturel og miljømæssig dimension
Det er flertallets opfattelse, at Øststøtten skal tage hensyn til og
aktivt modvirke de negative sociale eftervirkninger, som følger med en
omstilling til markedsøkonomi. Der bør ydes støtte til etablering af
velfærdsskabende ordninger og institutioner. På disse områder har Danmark en
viden og erfaring, som kan overføres til de nye demokratier i Øst.
Den økologiske dimension bør endvidere indgå som en vigtig gennemgående
faktor i alle de danske støtteprogrammer. Netop miljøet er tidligere blevet
meget lavt prioriteret i Østlandene, hvorfor det må sikres, at økonomisk
støtte fremmer en bæredygtig udvikling.
En styrkelse af respekten for menneskerettighederne bør være et
gennemgående træk, når der stilles kriterier for, hvilke projekter vi ønsker
at støtte.
Østhjælpen bør desuden indeholde en kulturel, uddannelses- og
forskningsmæssig dimension, som kan være med til at sikre en harmonisk,
stabil og forhåbentlig demokratisk udvikling. En videreførelse af
kulturinstituttet i Baltikum vil være eet blandt mange initiativer, som kan
virke befordrende for den »bløde del« af reformerne.
5. Udvalgte områder
Flertallet opfordrer til, at der dels på grund af landenes behov og dels
på grundlag af Danmarks ekspertise sker en koncentration om bestemte områder.
Det drejer sig primært om miljø-, energi-, fødevare-, infrastruktur- og
uddannelsesområdet samt arbejdsmarkedsområdet.
Støtte til omlægning af produktionen fra militær til civil produktion
(conversion) er et område, der påkalder sig særlig opmærksomhed. Omlægning er
en væsentlig forudsætning for at få den civile produktion moderniseret og
dermed en forudsætning for en økonomisk udvikling af Østlandene. Flertallet
mener derfor, at conversion bør være et af de områder, der bør gives høj
prioritet.
I forbindelse med tilbagetrækning af de sovjetiske tropper fra Østlandene
bør der kunne ydes økonomisk støtte til eksempelvis genbosætning.
Ud fra de danske erfaringer på arbejdsmarkedsområdet er det flertallets
opfattelse, at Danmark bør opprioritere arbejdsmarkedsområdet, blandt andet
sådan at uddannelse af arbejdsmarkedets parter prioriteres ved tildeling af
statslige midler.
Inden for miljø- og energiområdet bør blandt andet energibesparelser,
anvendelse af indenlandske brændsler og fremme af vedvarende energi have en
vigtig placering.
På fødevareområdet bør det især være udviklingen af landbruget, herunder
også de økologiske produktionsformer og distributionen, som Danmark forsøger
at støtte, medens en eventuel direkte fødevarehjælp først og fremmest vil
finde sted gennem de multilaterale programmer, specielt gennem EF.
Forbedring af infrastrukturen i Østlandene er en forudsætning for
etablering af markedsøkonomiske rammer. Flertallet finder det naturligt, at
den danske støtte til infrastrukturen koncentrerer sig om områder, hvor
Danmark tidligere har vist ekspertise. Blandt andet vil der være behov for
støtte på det politiske og administrative område. Danmark har i den
forbindelse erfaringer med hensyn til forvaltning, lovgivning m.v., som via
systemeksport og direkte støtte kan være Østlandene til stor nytte.
Telekommunikation og transport er andre områder, hvor Danmark har
forudsætningerne for at give god støtte.
Det er endvidere et formål at styrke samspillet mellem dansk erhvervsliv
og modtagerlandets.
Som et eksempel på et projekt, der støtter en folkelig bevægelse og
behovet for en miljømæssig og humanitær støtte, kan nævnes støtte til
selvhjælpsgrupper og folkelige initiativer omkring Tjernobyl.
Endelig er der på uddannelses- og kulturområdet gjort en god begyndelse
med henholdsvis praktikantordningen og etableringen af et kulturinstitut i
Baltikum. Flertallet ønsker dog at understrege betydningen af, at der fortsat
arbejdes på at få etableret flere initiativer på disse områder, ikke mindst
til fremme af den mellemfolkelige forståelse.
6. Om de enkelte støtteordninger
Idet der konstateres en positiv effekt af de eksisterende ordningers
virke, har det samtidig vist sig nødvendigt med en opfølgning og opstramning
af:
- IØ-FONDEN: Det bør sikres, at der bliver bedre muligheder for, at
små virksomheder kan få en del af den støtteramme, der i 1992 er fastsat til
150 mio. kr.
- ØSTLANDEPULJEN: Den interne fordelingspraksis i det
interministerielle Østlandeudvalg (IMØ-udvalget) angående Østlandepuljen
trænger til en revurdering og opstramning. Der er i 1992 afsat 100 mio. kr.
- EKSPORTKREDITFACILITETEN: Den eksisterende eksportkreditordning
for Østlandene har ikke fungeret tilfredsstillende. Hovedårsagen hertil er
manglende risikovillighed og præmiernes størrelse samt manglende mulighed for
at kunne få forhåndstilsagn om garanti, som det kendes fra sektion 1 og 2
under eksportkreditten. Det er positivt, at hensættelserne på finansloven for
1992 er sat til 250 mio. kr. mod tidligere 100 mio. kr.
Flertallet opfordrer til, at der sideløbende med stigningen i
hensættelserne sikres en mere imødekommende risikovurdering, og til, at
præmiesatserne generelt nedsættes til et niveau, der svarer til det øvrige
Vesteuropa. Endvidere mener flertallet, at et mindre gebyr for tilsagn
eventuelt kombineret med korte tilsagnsfrister, som i givet fald kan
forlænges, vil kunne løse problemet omkring forhåndstilsagn.
- PRAKTIKANTORDNINGEN: Ordningen forlænges ud over 1992.
- DEMOKRATIFONDEN: Denne fond har i det forløbne år gjort stor
gavn. Der er pr. 5. september tiltrådt ansøgninger til et samlet beløb på
45,9 mio. kr. For 1992 udvides den med 30 mio. kr. til 75,9 mio. kr., hvilket
også afsættes i 1993 og 1994. Danmark skal give en reel håndsrækning til de
spirende demokratier i Østlandene. Demokratifonden er eet vigtigt skridt i
den retning.
- MILJØSTØTTEORDNINGEN: Arbejdet med at få nedbragt den
eksisterende forurening og fremme naturbeskyttelsen og således medvirke til,
at udviklingen generelt kommer til at foregå på et bæredygtigt grundlag, skal
også i de kommende år have en betydelig vægt i den danske støtte.
Miljøstøtteordningens målrettede indsats for at forbedre miljøet bør også i
de kommende år have en finansiel ramme på mindst 100 mio. kr.
- ØSTERSØINITIATIVET: Der afsættes en pulje på 550 mio. kr. til
styrkelse af infrastruktur, miljø, uddannelse etc., som nærmere bestemt under
punkt 5, til de Østlande, som grænser op til Østersøen. I denne er Baltikum
og Skt. Petersborg-regionen en meget vigtig del med et stort behov for
ekstraordinær støtte. Den nærmere udformning af ordningen skal ske i
samarbejde med partierne bag beretningen, herunder den endelige fastlæggelse
af ordningens omfang.
- RESERVE: En reserve på cirka 80 mio. kr. udmøntes under hensyn
til de principper, der er beskrevet i denne beretning. Udmøntningen
forudsættes at ske i samarbejde med partierne bag beretningen.
7. Effektiv og koordineret administration af ordningerne
Det er flertallets opfattelse, at der på baggrund af den foreløbige
karakter af midlernes fordeling er behov for en nærmere analyse og
prioritering af administrationen. Eksempelvis kan det påpeges, at
eksportkreditfaciliteten hidtil ikke har virket efter hensigten.
Flertallet finder, at regeringen, som det er tilfældet med
udviklingsbistanden, fremover een gang om året giver en redegørelse for
støttens udgiftsramme, samt for hvordan støtten agtes tilrettelagt og
udmøntet i det kommende år. Endvidere bør regeringen ved finansårets slutning
give en redegørelse vedrørende ordningens administration og virkning.
Flertallet er af den opfattelse, at der kan ske en omfordeling mellem de i
beretningen nævnte puljer, der ikke er lovbundne. Flertallet forudsætter, at
en eventuel omfordeling sker efter aftale med partierne bag beretningen.
Flertallet forudsætter, at en eventuel uudnyttet del af den årlige ramme i
et finansår kan overføres til følgende finansår.
Flertallet forudsætter, at endelig udmøntning af Østhjælpen skal ske i tæt
samarbejde med partierne bag beslutningen. Endvidere opfordres ministeren til
løbende at informere om ordningernes planlægning, udmøntning og
administration.
Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) ønsker dog at understrege, at partiet ikke vil binde sig til
besparelser på forsvaret for at finde penge til Øststøtten. Situationen i den
østlige del af Europa er så flydende, at det ikke på nuværende tidspunkt er
muligt at forudse eventuelle senere besparelser på forsvaret. Derfor mener
mindretallet, at man ikke på nuværende tidspunkt skal indregne besparelser på
forsvaret som en del af det økonomiske grundlag for støtten til Øst. Hvis det
senere på baggrund af generelle aftaler om nedskæring af forsvaret i Europa
skulle vise sig muligt at overføre penge til Øststøtten, vil det naturligvis
være glædeligt. Mindretallet ønsker ikke at presse på med forsvarsbesparelser
for at opnå økonomisk baggrund for en i øvrigt nødvendig økonomisk støtte til
Østlandene.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker at
udtale følgende:
Det er med glæde og stor spænding, at mindretallet betragter udviklingen i
det tidligere marxistiske totalitært styrede Østeuropa.
Forsigtighed fra dansk og vestlig side er en nødvendighed, hvorfor vi også
bør være særdeles varsomme med den form for hjælp, vi yder de nye regimer.
Først og fremmest skal vi gøre op med os selv, hvad det er, vi vil fremme. Er
det de nye regeringer, der bygger videre på gammelkommunisme, eller er det
befolkningernes ret til frie samfund?
For mindretallet er der ingen tvivl: Det må og skal være folkenes ret til
frie samfund med fri markedsøkonomi. Derfor er det ødelæggende med den hjælp,
flertallet foreslår idet man koncentrerer sig om hjælp til forskellige
institutioner i stedet for hjælp til afsætning af varer, således at borgerne
kan se, at de får noget ud af at arbejde.
Markedsøkonomi bygger på, at der viser sig et kontant udbytte ved at
arbejde. Glæden ved selv at kunne klare sig er frihed. Derfor skal hjælpen
heller ikke opbygge et afhængighedsforhold til de vestlige lande og ej heller
føre til, at de kommer i taknemmelighedsgæld, da dette kun medfører
aggressioner.
Fri handel er det forløsende ord. Danmark skal stå som garant for, at EF
ikke bliver protektionistisk. Vi kan hjælpe med råd og vejledning, når vi
bliver spurgt, men Danmark skal ikke belære andre om, hvilket system de skal
bruge, hverken når det gælder økologiske dimensioner, sociale institutioner
eller lignende.
Hvis man fra dansk side ønsker at sikre en stabil udvikling for de nye
lande, skal man hjælpe med at opbygge deres selvrespekt og derigennem det
enkelte individs forståelse for, at det nytter noget, at deres fædreland kan
hive sig selv op ved håret, når det skal. Ellers lægger vi blot ved til bålet
af utilfredshed og dermed ustabilitet. Ved at give 2,1 mia. kr. om året i
Øststøtte får vi kun et øget dansk skatteniveau og en større splittelse inden
for modtagerlandene.
Akut fødevarehjælp til storbyerne i det tidligere Sovjetunionen er
naturligvis en EF-forpligtelse, men derefter er det lige så naturligt og
nødvendigt, at EF åbner sine markeder.
P.u.v.
Gammelgaard
formand
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTB 50 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE MED DE ØSTEUROPÆISKE LANDE NR B 50 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1991
- 1990 BR 2 BERETNING OVER CSCE (KONFERENCEN OM SIKKERHED OG SAMARBEJDE I EUROPA) NR 2 1990-91, 1. SAMLING Retsinformation · 18. december 1990
- 1990 BR 7 BERETNING VEDRØRENDE INSTITUTIONER I EN NY SIKKERHEDSORDNING NR 7 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 30. juli 1991
- 1990 BRL 139 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK OG NAMIBIA OG AF LOV OM FORBUD MOD NYE DANSKE INVESTERINGER M.V. I SYDAFRIKA OG NAMIBIA NR L 139 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 3. september 1991
- 1989 BTB 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MILJØSTØTTEORDNING FOR ØSTLANDENE NR B 35 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 13. februar 1990
- 1990 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL MILJØAKTIVITETER I ØSTLANDENE Retsinformation · 4. oktober 1990