1990 LSF 124 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL MILJØAKTIVITETER I ØSTLANDENE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Miljøministeren kan efter denne lov yde tilskud til
aktiviteter i Østlandene med henblik på at bistå disse med at
nedbringe den eksisterende forurening, fremme naturbeskyttelse og
medvirke til, at udviklingen i øvrigt foregår på et bæredygtigt
grundlag.
§ 2. Tilskud kan ydes inden for en ramme på op til 100 mio. kr.
pr. år i finansårene 1991-95.
Stk. 2. Tilskud kan ydes til overførsel og opbygning af viden i
form af styrkelse af miljø- og energiadministration, udrednings~ og
formidlingsprojekter, uddannelse og rådgivning samt til anlægsinvesteringer.
Stk. 3. Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning af alle
udgifter, dog ikke allerede afholdte udgifter. Tilskud til
anlægsinvesteringer kan ydes med indtil halvdelen af udgifterne og i særlige
tilfælde med mere end halvdelen.
Stk. 4. Tilskud kan ydes til deltagelse i aktiviteter, der
finansieres af en eller flere nationale eller internationale institutioner og
organisationer.
§ 3. Størrelsen af tilskuddet fastsættes under hensyntagen til
andre tilskudsmuligheder, herunder internationale finansieringsordninger,
samt den økonomiske risiko ved projektets gennemførelse og dets rentabilitet.
§ 4. Det påhviler ansøgeren at tilvejebringe dokumentation for
modtagerlandets godkendelse og eventuelle deltagelse i projektet.
§ 5. Tilskud ydes fortrinsvis til industri- og
rådgivningsvirksomheder, forsknings-, udviklings- og teknologiske
institutioner, organisationer og offentlige myndigheder.
§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser
for tilskud efter denne lov samt bemyndige Miljøstyrelsen til at administrere
tilskudsordningen og træffe afgørelse i sager om tilskud.
Stk. 2. Miljøministeren rådgives af en komite, hvis formand
udpeges af miljøministeren. Komiteens øvrige medlemmer udpeges af
Læs alt
miljøministeren efter indstilling fra bl.a. Miljøstyrelsen,
Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Udenrigsministeriet, Danmarks
Naturfredningsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Industrirådet og Handelskammeret.
Stk. 3. Afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 7. Loven sættes i kraft ved miljøministerens foranstaltning.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Miljøministeren kan efter denne lov yde tilskud til
aktiviteter
i østlandene med henblik på at bistå disse med at nedbringe den
eksisterende forurening, fremme naturbeskyttelse samt medvirke til,
at udviklingen i øvrigt foregår på et bæredygtigt grundlag.
§ 2. Tilskud kan ydes inden for en ramme på op til 100 mill. kr.
pr. år i finansårene 1991-95.
Stk. 2. Tilskud kan ydes til overførsel og opbygning af viden i
form af styrkelse af miljø- og energiadministration, udrednings~ og
formidlingsprojekter, uddannelse og rådgivning samt til anlægsinvesteringer.
Stk. 3. Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning af alle
udgifter, dog ikke allerede afholdte udgifter. Tilskud til
anlægsinvesteringer kan ydes med indtil halvdelen af udgifterne og i særlige
tilfælde med mere end halvdelen.
Stk. 4. Tilskud kan ydes til deltagelse i aktiviteter, der
finansieres af en eller flere nationale eller internationale institutioner og
organisationer.
§ 3. Størrelsen af tilskuddet fastsættes under hensyntagen til
andre tilskudsmuligheder herunder internationale finansieringsordninger samt
den økonomiske risiko ved projektets gennemførelse og dets rentabilitet.
§ 4. Det påhviler ansøgeren at tilvejebringe dokumentation for
modtagerlandets godkendelse og eventuelle deltagelse i projektet.
§ 5. Tilskud ydes fortrinsvis til industri- og
rådgivningsvirksomheder, forsknings-, udviklings- og teknologiske
institutioner, organisationer og offentlige myndigheder.
§ 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser
for tilskud efter denne lov samt bemyndige Miljøstyrelsen til at administrere
tilskudsordningen og træffe afgørelse i sager om tilskud.
Stk. 2. Miljøministeren rådgives af en komite, hvis formand
udpeges af miljøministeren. Komiteens øvrige medlemmer udpeges af
miljøministeren efter indstilling fra bl.a. Miljøstyrelsen,
Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Udenrigsministeriet, Danmarks
Naturfredningsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Industrirådet og Handelskammeret.
Stk. 3. Afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 7. Loven sættes i kraft ved Miljøministerens foranstaltning.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Under indtryk af den alvorlige forurening i Østeuropa har Folketinget den
8. februar 1990 vedtaget beslutningsforslag nr. B 35 om en miljøstøtteordning
for østlandene, hvorefter Folketinget pålagde regeringen at etablere en sådan
ordning. Formålet er at yde tilskud til aktiviteter, der kan fremme en
miljøforbedrende udvikling i østlandene. Folketinget besluttede, at der over
en 5-årig periode skulle anvendes op til 100 mill. kr. pr. år i tilskud og
bestemte samtidig, at ordningen skulle administreres af Miljøministeriet
bistået af en rådgivende komite.
Beslutningen om en særlig tilskudsordning på miljøområdet skal ses som et
led i regeringens handlingsplan af den 22. september 1989 om støtte til
demokratiseringsprocesserne i Øst- og Centraleuropa. Handlingsplanen
beskriver forskellige finansieringsmuligheder, og det anføres, at det på
baggrund af de meget store belastninger af miljøet i de østeuropæiske lande
ved ydelsen af dansk økonomisk støtte bør sikres, at denne gives med henblik
på investeringer, der fremmer en miljømæssig forsvarlig udvikling.
Den 11. november 1989 fremsatte regeringen Forslag til Lov om støtte til
danske investeringer i østlandene nr. L 63, og den 12. december 1989 vedtog
Folketinget loven. Målet med loven er at bistå de reformvenlige kræfter i
østlandene med at opnå øget økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling og at
fremme mulighederne for et nærmere økonomisk samarbejde mellem Danmark og
østlandene, som vil være til gavn for det generelle øst/vestforhold, og som
vil kunne komme dansk erhvervsliv og beskæftigelse til gode. Til
gennemførelse af loven er der afsat 300 mill. kr. fordelt over årene 1989-91.
Den største del af den afsatte sum er bestemt til en særlig investeringsfond
for østlandene (IØ-fonden), der har til formål at støtte danske virksomheders
investeringer i de udpegede lande i form af såkaldte joint
ventures-aktiviteter. I tilknytning hertil er der for den resterende sum
etableret en særlig »Østlande-pulje«, som yder tilskud til
rådgivningsprojekter indenfor områderne landbrug, miljø, uddannelse, energi,
fiskeri og arbejdsmiljø. Puljen har foreløbig fået tildelt en sum på 50 mill.
kr. Ordningerne er snævert knyttet sammen med reformprocessernes udvikling,
og således er Polen, Ungarn, Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik,
Estland, Letland, og Litauen for tiden udpeget som modtagerlande.
Herudover har Folketinget i maj 1990 vedtaget beslutningsforslag nr. B 72
om Danmarks godkendelse af overenskomsten om oprettelsen af Det Nordiske
Miljøfinansieringsselskab. Fra dansk side indskydes ca. 66 mill. kr. i
selskabet fordelt over årene 1990-95. Selskabet, der er en del af Nordisk
Investeringsbank, har til formål at fremme nordiske investeringer i
produktionen af miljøteknologi i Østeuropa ved risikovillige
kapitalanbringelser i nordiske virksomheders joint ventures-aktiviteter i de
enkelte østlande.
I forbindelse med Folketingets vedtagelse af beslutningsforslaget om en
miljstøtteordning har finansudvalget den 30. maj 1990 tiltrådt et aktstykke
fra Miljøministeriet til dækning af de omkostninger, der indtil den 31.
december 1990 er forbundet med forberedelsen og iværksættelsen af
tilskudsordningen.
2. Forureningssituationen.
Ved kortlægning og undersøgelser igennem de seneste 10 år er det
fastslået, at en betydelig del af den forurening, som vi er udsat for i
Danmark, kommer fra Østeuropa.
Luft- og vandforureningen er typisk de former for forurening, der
fremhæves som grænseoverskridende fra østlandene. Vandforureningen i
Østersøen og Nordsøen stammer i overvejende grad fra belastningen med
næringssalte, tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra østlandene, der
udleder store mængder af disse stoffer via floder som Oder, Wistula, Elben
m.v. Tilsvarende bidrager de østeuropæiske lande væsentligt til belastningen
med forsurende og drivhusskabende gasser. Luftforureningen i form af svovl-
og kvælstofforbindelser, kulmonoxid og kuldioxid, kulbrinter, fotokemiske
oxidanter, chlorflourcarboner (CFC) og tungmetaller har både lokal, regional
og global virkning. Kilderne er hovedsageligt industri,
elektricitetsproduktion, opvarmning, transportmidler og affaldsforbrænding.
Den største kilde til luftforureningen i og fra de østeuropæiske lande er
energisystemerne. Energiproduktionen bygger i overvejende grad på kul og
brunkul, som frembringer langt mere svovldioxid end de kul, der anvendes i
Danmark. Forsynings- og ikke mindst forbrugssystemerne er ineffektive, og der
anvendes typisk 2-3 gange så megen energi pr. produceret enhed som i Danmark.
I de enkelte østeuropæiske lande har den manglende hensyntagen til miljøet
medført, at den økologiske balance er svækket og enkelte steder står over for
et sammenbrud. Landene har ikke alene problemer med den nationale forurening,
men i høj grad også med den indbyrdes grænseoverskridende forurening.
Oplysninger om miljøsituationen i østlandene har inden systemændringerne
enten ikke eksisteret eller været yderst mangelfulde. Tilmed har miljødata
undertiden i enkelte af landene været klassificeret som statshemmeligheder.
På trods af vanskelighederne med at skaffe pålidelige data til at dokumentere
forureningssituationen, erkender alle, at forureningen i de østeuropæiske
lande er meget alvorlig.
Ud over den ovenfor omtalte luft- og vandforurening skal affaldets mængder
og farlighed påpeges. Systemer til bortskaffelse af affald er af en meget
ringe standard i sammenligning med forholdene i Danmark. Lossepladser,
kemikaliedepoter og landbrugets forbrug af kvælstof og bekæmpelsesmidler
truer vandressourcerne.
3. Udviklingen i Østeuropa.
Med de politiske kursændringer i Østeuropa er landene gået i gang med at
ændre samfundssystemerne i retning af politisk pluralisme med demokratiske
rettigheder, som svarer til de vesteuropæiske landes. De østeuropæiske lande
er i forskellige tempi i færd med at ændre samfundsøkonomien fra at være
centralistisk styret planøkonomi til i højere grad at satse på en
markedspræget økonomi.
Som fremhævet på Dublinmødet den 16. juni 1990 mellem miljøministrene fra
EF og Østeuropa kan en forøget vækst i østlandene medvirke til, at der
afsættes flere ressourcer til at gennemføre miljøbeskyttelse. Miljøministrene
konkluderede på konferencen, at det bør sikres, at den økonomiske
rekonstruktion kommer til at foregå efter principperne for en bæredygtig
udvikling. For at undgå at en forøget vækst fører til en øget
miljøbelastning, er det derfor afgørende, at den fremtidige vækst så vidt
mulig tilrettelægges under størst mulig hensyntagen til miljøet.
Det er vigtigt, at der i den økonomiske genopbygningsfase satses på en
miljømæssig forsvarlig forebyggelses- og genanvendelsesstrategi i Østeuropa.
Erfaringen fra de forskellige stadier i miljøpolitikken, som de lande, der er
længst fremme på miljøområdet, allerede har gennemgået, bør udnyttes. Således
har Danmark forladt fortyndingsstrategien til fordel for en indsats ved
kilden. Rensningsteknologien er nødvendig i oprydningssituationer, men i
begrænsningen af emissioner må denne gradvis overtages af en
forebyggelsesstrategi baseret på renere teknologi og genanvendelse.
4. Miljøteknologi og rådgivning.
En miljøstøtteordning til Østeuropa vil udover at bidrage til at begrænse
forureningen og fremme en mere bæredygtig udvikling også give nye muligheder
for, at miljøteknologi- og rådgivningsvirksomhed kan deltage i løsning af
miljøproblemerne i østlandene.
Med vedtagelsen og gennemførelsen af vandmiljøplanen fra 1987, er der
igangsat en hastig udvikling hos den del af miljøindustrien, der udvikler,
producerer og markedsfører udstyr til nedbringelse af spildevandsforurening.
Samtidig er rådgivningsekspertisen på vandområdet blevet styrket betydeligt.
De forskellige danske reguleringstiltag, der tager sigte på begrænsning af
luftforureningen fra energi, industri, trafik og affaldsforbrænding, har
skabt en betydelig national efterspørgsel efter teknologi, der kan nedbringe
emissionerne til luft. Der er følgelig en række virksomheder, der udvikler,
producerer og markedsfører miljøteknisk udstyr til nedbringelse af
luftforureningen. Danmark er tillige kendt for at være langt fremme i
udviklingen og anvendelsen af miljøvenlige energikilder og teknologier som
f.eks. samproduktion af el og varme, anvendelse af vindenergi, udnyttelse af
biomasse, besparelser i forbrugsleddet etc.
På affaldsområdet er Danmark ligeledes kendt for sin indsats for
planlægning, etablering af indsamlingssystemer og genanvendelse samt
transport og bortskaffelse af farligt affald.
I tilknytning til de industrielle produkter er der udviklet en ekspertise
indenfor planlægning og rådgivning, og ved de danske uddannelsesinstitutioner
gives der miljøundervisning af høj kvalitet.
Dansk miljørådgivning og miljøudstyr udmærker sig på de forskellige
renseteknologiske områder, men det er vigtigt også at påpege den danske viden
om forebyggelse af forurening så tæt på kilden som muligt. Der er i Danmark
gennemført projekter, der med udgangspunkt i optimeringen og ændringen af
produktionsprocesser eller produkter i forskellige industrigrene har medført
en effektiv og billig miljøbeskyttelse. Industri og rådgivning kan således
tilbyde ekspertise til at gennemføre projekter indenfor renere teknologi og
genanvendelse. Man kan nævne f.eks. støberier, galvanovirksomheder,
levnedsmiddelindustri og garverier.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser.
Løsningen af en så omfattende opgave, som ønsket med vedtagelsen af
beslutningsforslaget om miljøstøtteordningen til østlandene, vil betyde, at
der skal anvendes ganske betydelige midler. På denne baggrund har Folketinget
vedtaget, at der i en 5-årig periode afsættes op til 100 mill. kr. årligt.
Miljøstyrelsen vil blive bemyndiget til at administrere ordningen og
fungere som sekretariat for den rådgivende komite, jvf. bemærkningerne til §
6.
Det øgede personaleforbrug i Miljøstyrelsen vil blive tilvejebragt ved
omprioritering indenfor Miljøministeriets område.
En række administrative omkostninger såsom udarbejdelse af
informationsmateriale om tilskudsordningen, trykning af publikationer,
udgifter til rejser og møder samt til evt. vederlag til formanden for den
rådgivende komite vil blive finansieret inden for den afsatte beløbsramme til
ordningen.
Lovforslagets finansiering for 1991 indgår i finansloven for 1991. Et
flertal i Folketinget erklærede sig i forbindelse med vedtagelsen af
folketingsbeslutningen B 35 om etablering af en miljøstøtteordning for
østlandene fremtidigt villig til inden ordningens ikrafttræden af medvirke
til at fremskaffe dækning for udgifterne ved støtteordningens gennemførelse.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Loven skal gennem tilskud til miljø- og energiaktiviteter medvirke til at
fremme en miljøforbedrende udvikling i østlandene. Med østlandene menes
Polen, Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik, Ungarn, Estland,
Letland, Litauen, Sovjetunionen, Rumænien, Bulgarien, samt de alliancefrie
lande Jugoslavien og Albanien.
Det er målet,
1) at begrænse forureningen i østlandene og den grænseoverskridende
forurening herfra,
2) at medvirke til, at udviklingsprocessen i østlandene foregår på
miljømæssig forsvarlig vis,
3) at støtte naturbeskyttelsesindsatsen i østlandene og
4) at stille teknologi og rådgivning indenfor miljø- og energiområdet til
rådighed.
Hovedformålet med loven er at yde tilskud til begrænsning af
forureningssituationen i østlandene og herved især medvirke til at nedsætte
transporten af forurenende stoffer via vand og luft til Danmark. Endvidere
skal loven bistå landene med at etablere en miljømæssig forsvarlig udvikling
i forbindelse med den omfattende genopbygnings- og udviklingsproces.
Da plante- og dyrelivet visse steder er truet, skal loven gennem tilskud
medvirke til naturbeskyttelsesaktiviteter for herved at forbedre beskyttelsen
af vilde dyr og planter samt bevare naturlige levesteder.
Loven skal gennem tilskud gøre det muligt at stille teknologi og
rådgivning til rådighed for østlandene. Man kan således hurtigt - uden flere
års forudgående forskning og forsøg - generelt opnå de størst mulige
miljøfordele ved at kendt og velafprøvet teknologi og viden indenfor miljø-
og energiområdet overføres.
Da den grænseoverskridende forurening er størst fra Polen, Den Tjekkiske
og Slovakiske Føderative Republik, Estland, Letland, Litauen, de nærmeste
områder af Sovjetunionen (f.eks. Leningradområdet) og Ungarn, vil disse lande
få størst bevågenhed. Aktiviteter i Rumænien, Bulgarien, Jugoslavien og
Albanien vil ikke være udelukket, men vil ikke blive så højt prioriteret som
aktiviteter i de ovenfor nævnte lande. Selvom en miljøforbedrende udvikling
er målet for tilskudsordningen, administreres ordningen i lyset af
udviklingen i landenes politiske situation, hvorved ustabile politiske
forhold kan tillægges betydning.
Til § 2
Ved afgørelsen af om tilskud skal ydes, vil der blive lagt vægt på, om
der ved gennemførelsen af et projekt sker en væsentlig reduktion af
forureningen. Hvor der er tale om konkrete anlæg, kan det som oftest lade sig
gøre at vurdere, hvor meget forureningen kan nedsættes, medens dette f.eks.
ved uddannelsesprojekter ikke lader sig gøre. Her vil der være behov for at
vurdere, hvor stort behovet for et sådant projekt er set i lyset af en samlet
miljøindsats.
En tilskudsordning til østlandene må endvidere indrettes efter, hvilke
ønsker disse lande måtte have, samt på medfinansiering fra modtagerlandet. En
acceptabel form for medfinansiering kan være at stille f.eks.
personressourcer, lokaler, arealer osv. til rådighed. Som et minimum skal
myndighederne i det pågældende modtagerland godkende aktiviteterne forinden
de iværksættes.
Med henblik på en overordnet samarbejdsstrategi er det nødvendigt, at der
er løbende kontakt mellem den danske miljøadministration og modtagerlandene.
Der eksisterer allerede et udbygget internationalt og bilateralt samarbejde
med de østeuropæiske lande om forureningssituationer. Dette samarbejde skal
suppleres med en udvidet koordination af indsatsen, f.eks. via de særlige
enheder, der nedsættes i disse lande for at koordinere projekter.
Til § 2, stk. 1
Folketinget har med sit beslutningsforslag nr. B 35 om en
miljøstøtteordning for østlandene vedtaget, at der kan ydes tilskud indenfor
en ramme af 100 mill. kr. pr. år i finansårene 1991-95.
Den del af den årlige ramme, der ikke bliver udnyttet i et finansår, kan
overføres til følgende finansår.
Til § 2, stk. 2 og 3
Tilskudsordningens midler kan anvendes til at formidle ekspertise
indenfor administration til varetagelse af miljøopgaverne både på centralt,
regionalt og lokalt plan, herunder en godkendelses- og kontrolfunktion af
forurenende aktiviteter.
Selvom der allerede er iværksat mange oversigtsundersøgelser vil der
fortsat være et behov for at iværksætte udredningsopgaver for at få et
overblik over, hvor der skal sættes ind og hvordan, herunder forprojektering
af konkrete anlægsprojekter. Der er brug for formidlingsopgaver, hvor
allerede afprøvede løsninger fremlægges som mulige aktiviteter. Der er
endvidere brug for uddannelse, træning og rådgivning af medarbejdere i
modtagerlandenes miljø- og energiadministration, industri og landbrug,
således at disse i fremtiden vil være i stand til varetage
miljøbeskyttelsesopgaver på effektiv vis.
Der vil også være behov for tilskud til samarbejde mellem faglige fora med
henblik på, at der kan oprettes netværk til samarbejde og udveksling af
information. Ligeledes kan der være behov for at give tilskud til offentlige
eller private informationskampagner om miljøsituationen.
Tilskuddene til overførsel og opbygning af viden skal forstås som tilskud
til tjenesteydelser baseret på timeløn. Det skønnes, at det kan være
nødvendigt at yde tilskud på op til 100 pct. af udgifterne for at sikre
gennemførelse af projekter eller til den første fase af et projekt. Til
efterfølgende faser vil tilskudsprocenten kunne nedsættes.
Der kan endvidere ydes tilskud til myndigheder og private til
erstatningslønudgifter og øvrige driftsudgifter i den udstrækning, det findes
nødvendigt at disse deltager direkte i projekterne med ekspertbistand og
know-how.
Tilskuddene til anlægsinvesteringer skal forstås som tilskud til udstyr.
For at udstrække tilskudsordningens midler er det nærliggende, at der ydes
tilskud til demonstrationsanlæg, der har til formål at dokumentere bestemte
teknologiers effektivitet og økonomiske fordele. Herved kan etableringen af
et enkelt anlæg betyde et gennembrud i anvendelsen af en særlig teknologi, og
der kan opnås en betydelig spredningseffekt.
Der kan ved etablering af anlæg ydes tilskud til, at anlæggene sikres en
afprøvningsperiode, således at de fungerer tilfredsstillende i
driftssituationen ved modtagerlandets overtagelse og fremover. Der kan ikke
ydes tilskud til almindelige årlige driftsudgifter.
Rådet for De Europæiske Fællesskaber har ved sin beslutning af den 16.
oktober 1989 om offentligt støttede eksportkreditter m.v. vedtaget, at
tilskudselementet ikke må være mindre end 35 pct. af udgifterne. Denne
beslutning er truffet for at forhindre konkurrenceforvridning ved projekter,
der finansieres ved hjælp af eksportkreditter suppleret med et mindre
gaveelement. Følgelig vil tilskudsprocenten som oftest ligge mellem 35 og 50
pct. af udgifterne til en anlægsinvestering. Procentsatsen til udstyr er
lavere end til tjenesteydelser, fordi ordningen bør være hjælp til selvhjælp.
En maksimering af modtagerlandets økonomiske engagement søges udnyttet til at
øge mulighederne for projekternes praktiske gennemførelse. I særlige tilfælde
kan der dog være behov for at yde en højere tilskudsprocent end 50 pct, hvis
medfinansieringen fra modtagerlandet er vanskelig opnåelig på trods af
modtagerlandets ønske om at iværksætte aktiviteterne.
Til § 2, stk. 4
Der kan ydes tilskud til forberedelse eller forstudier i forbindelse med
projekter, der senere vil blive udbudt i licitation fra internationale
finansieringskilder som f.eks. EF's PHARE-program, Verdensbanken og nordiske
finansieringskilder. Herved har virksomhederne mulighed for at udarbejde
målrettede projektforslag.
Der kan ydes tilskud til gennemførelse af mere omfattende projekter,
således at danske tilskud indgår som et element i en samlet
finansieringspakke bestående af midler f.eks. fra modtagerlandet, nordiske
midler, EF's programmer, Den Europæiske Bank for genopbygning og udvikling
samt Verdensbanken.
Der vil være mulighed for, at internationale finansieringskilder kan søge
tilskud under forudsætning af, at midlerne anvendes til målrettede
projektforslag. Dette er en almindelig praksis, der benyttes i Danidas regi -
en såkaldt »Trust Fund«.
Derudover kan der ydes mindre, årlige tilskud til udbygning af centrale
videncentre i østlandene og til internationale naturbeskyttelsesaktiviteter.
Til § 3
Ved afgørelsen af størrelsen på tilskudsprocenten i de enkelte projekter
er det målet at opnå mest mulig miljøbeskyttelse for de tildelte midler.
Midlerne skal ikke forventes at gå til opgaver, der kan hvile på et
kommercielt grundlag, men fortrinsvis til projekter, der har vanskeligt ved
at blive iværksat. Der ydes ikke tilskud til decideret markedsføring.
Hvis der i EF eller Verdensbankregi er afsat øremærkede midler til
bestemte projekter, kan der ikke opnås danske midler til de samme
aktiviteter, men der kan gives tilskud til indledende faser jvf.
bemærkningerne til § 2, stk. 4. Tilskuddene må dog ikke ydes således, at der
sker dobbeltfinansiering til projekter, der støttes fra andre vestlige lande.
Til § 4
Det påhviler ansøgeren at tilvejebringe dokumentation for modtagerlandets
officielle godkendelse og evt. myndighedernes eller andres deltagelse i
projektet. Herved sikres det, at ansøgeren allerede på ansøgningstidspunktet
har gennemdrøftet projektet med samarbejdspartnere i modtagerlandet.
Til § 6, stk. 1
Miljøministeren har til hensigt at udstede en bekendtgørelse, som nærmere
fastlægger regler om betingelser for tilskud efter denne lov, samt bemyndige
Miljøstyrelsen til at administrere tilskudsordningen bistået af en rådgivende
komite. Komiteeens opgaver beskrives nærmere i bemærkningerne til § 6, stk.
2.
Miljøstyrelsen skal - bistået af den rådgivende komite - administrere
tilskudsordningen, herunder fastlægge en nærmere prioritering af lande og
indsatsområder, udforme betingelser for ansøgninger, sikre en sagkyndig
vurdering af projekterne med henblik på at træffe afgørelse om hvorvidt
tilskud skal gives, fastsætte frister for udnyttelse af tilsagn om tilskud,
tilvejebringe et tilfredsstillende kontraktmæssigt grundlag overfor
tilskudsmodtageren, tilse at projekterne gennemføres i overensstemmelse med
ansøgningsgrundlaget, evt. nedsætte følgegrupper hertil, sikre en fornøden
afrapportering af projekterne osv.
Miljøstyrelsen drager omsorg for, at de økonomiske rammer for
tilskudsordningen overholdes, og ligeledes at de gældende regnskabs- og
kontrolmæssige forskrifter overholdes.
Tilskudsmodtageren har ansvaret for, at projektet gennemføres i
overensstemmelse med den opstillede projektbeskrivelse, og vedkommende skal
under og efter et projekts afslutning give Miljøstyrelsen adgang til
besigtigelse eller anden kontrol af projektet. Tilskudsmodtageren skal
afrapportere projektet efter Miljøstyrelsens anvisninger.
Bekendtgørelsen vil også nærmere fastlægge regler for udbetaling af
tilskud og dokumentation i forbindelse hermed.
Ved udvælgelse og vægtning af indsatsområder vil der blive taget hensyn
til eksisterende oplysninger om forureningstilstanden samt tiltag og
handlingsplaner for nedbringelse af den globale og regionale forurening, der
er vedtaget i forskellige internationale fora.
Ved udvælgelsen af modtagerlande vil der blive lagt vægt på den
geografiske afgrænsning jvf. bemærkningerne til § 1. Herudover vil det i
mange situationer være hensigtsmæssigt med en yderligere geografisk
indsnævring, f.eks. til udvalgte regioner i de enkelte prioriterede lande,
således at der opnås størst mulig effekt af indsatsen.
Langt den overvejende del af tilskudsmidlerne vil blive anvendt indenfor
de udpegede indsatsområder, men enkelte andre projekter, der falder udenfor
indsatsområderne, kan også komme i betragtning.
Til § 6, stk. 2
Folketinget har besluttet, at Miljøministeriet ved administrationen af
tilskudsordningen bistås af en rådgivende komite. Komiteen er, som vedtaget i
Folketingsbeslutningen, nedsat pr. 1. juli 1990. Komiteens formand er udpeget
af miljøministeren. De øvrige medlemmer er udpeget af miljøministeren efter
indstilling fra de pågældende institutioner og organisationer. Komiteeen er
sammensat med de i Folketingsvedtagelsen fremhævede repræsentanter dog
således, at de grønne organisationer er repræsenteret ved Danmarks
Naturfredningsforening og de rådgivende virksomheders organisationer ved
Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Miljøministeren har herudover udpeget 1
medlem fra Udenrigsministeriet og 1 medlem fra Handelskammeret.
Komiteen har til opgave at rådgive Miljøministeriet med hensyn til
udformningen af tilskudsordningens formål, retningslinier for
administrationen, faglig prioritering af modtagerlande og indsatsområder samt
deltage i en vurdering af den gennemførte indsats.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL MILJØAKTIVITETER I ØSTLANDENE Retsinformation · 4. oktober 1990
- 1997 LSF 18 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE(* 1) (TILSKUD TIL RENERE PRODUKTER M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (TILSKUD TIL RENERE PRODUKTER M.V.) Retsinformation · 14. november 1997
- Sag om, hvordan fristen for husdyrbrugs overholdelse af kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak skal fastsættes Domsdatabasen · 28. juni 2022
- 1985 BSF 140 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM GENANVENDELSE OG BEGRÆNSNING AF AFFALD Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM GENANVENDELSE OG BEGRÆNSNING AF AFFALD Retsinformation · 21. maj 1988