Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære angående spørgsmålet om ansættelse under staten af personer, der har begået strafbare forhold (* 1)

Gældende CIR nr 2 af 14/01/1963CirkulæreFinansministeriet31. december 1963

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære angående spørgsmålet om ansættelse

under staten af personer, der har begået strafbare forhold (* 1)

§ 1. En ansøger, der har gjort sig skyldig i

strafbart forhold, som begrunder nærliggende fare for misbrug af vedkommende

stilling, kan ikke ansættes som tjenestemand eller i anden stilling inden for

staten.

§ 2. Ansættelse forudsætter, at ansøgeren er værdig

til den agtelse og tillid, som stillingen kræver, jfr. for tjenestemænds

vedkommende § 3, stk. 1, i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og

pensioner m. v. til statens tjenestemænd.

Stk. 2. Det i stk. 1 fastsatte værdighedskrav må

forstås således, at det kun udelukker ansættelse, hvis ansøgeren ikke vil

kunne nyde den agtelse og tillid, som er en saglig forudsætning for, at han

kan beklæde den ansøgte stilling på tilfredsstillende måde.

Stk. 3. Værdighedskravets nærmere indhold afhænger af

den pågældende stillings karakter, herunder om der er tale om

tjenestemandsansættelse eller antagelse på overenskomstvilkår o. lign. og vil

navnlig have betydning ved stillinger, der indebærer myndighedsudøvelse.

§ 3. Der må ikke fastsættes almindelige

administrative forskrifter, hvorefter straffede eller grupper af straffede

generelt udelukkes fra ansættelse i visse stillinger.

Gældende forskrifter af denne karakter bør ophæves.

§ 4. En ansøger, der har begået et strafbart forhold,

må ikke, selv om der foreligger andre ustraffede ansøgere, som følge af det

strafbare forhold på forhånd lades ude af betragtning ved besættelsen af

stillingen. Der skal for ham som for de øvrige ansøgere tilvejebringes

nærmere oplysninger om hans faglige og personlige kvalifikationer. Endvidere

skal der så vidt muligt tilvejebringes nærmere oplysninger om det strafbare

forhold og dets baggrund. Først på det derefter foreliggende grundlag bør der

tages stilling til, hvilken af ansøgerne der er bedst egnet til ansættelse.

Læs alt

§ 5. Ved bedømmelsen af, hvilken betydning et begået

strafbart forhold bør tillægges for afgørelsen af spørgsmålet om ansøgerens

egnethed til den pågældende stilling, skal der lægges vægt på følgende

omstændigheder:

1) Beskaffenheden af det arbejde, han skal udføre i stillingen; der bør

herved navnlig lægges vægt på, om den pågældende offentlige institution

frembyder særlige fristelser til lovovertrædelser, og om den udøver

funktioner af særlig kvalificeret karakter eller kan ligestilles med

sædvanlige private erhvervsvirksomheder.

2) Lovovertrædelsens art og omfang, tidspunktet for dens begåelse,

lovovertræderens alder på gerningstidspunktet og overtrædelsens baggrund;

oplysningerne om disse forhold bør ikke bedømmes isoleret, men i sammenhæng

med de i øvrigt foreliggende oplysninger om ansøgerens person.

Stk. 2. I et vist omfang bør der lægges vægt på,

hvilken afgørelse der er truffet i straffesagen vedrørende den omhandlede

lovovertrædelse. Har lovovertrædelsen alene medført tiltalefrafald eller

betinget dom, vil det således i almindelighed være mere betænkeligt at

tillægge den væsentlig betydning for ansættelsesspørgsmålet, end hvis den har

medført ubetinget frihedsstraf.

§ 6. Såfremt sædvanlige personlige oplysninger,

navnlig om tidligere beskæftigelsesforhold, ikke skønnes at give et

betryggende grundlag for besættelse af en stilling, kan vedkommende myndighed

gennem en straffeattest søge tilvejebragt oplysning om, hvorvidt den

pågældende har begået strafbart forhold. Som det fremgår af

justitsministeriets cirkulære af 5. december 1962 om strafferegistre og

kriminalstatistik m. v. §§ 18- 20, kan visse myndigheder selv rekvirere -

fuldstændige eller 10 års -straffeattester, medens andre offentlige

myndigheder er henvist til at anmode ansøgeren om at forevise en privat

straffeattest.

Stk. 2. De myndigheder, der selv kan rekvirere

straffeattest, må dog ikke foretage sådan rekvisition, forinden ansøgeren -

eventuelt ved en bemærkning i ansøgningsskemaet - er gjort bekendt med, at

rekvisitionen vil finde sted.

§ 7. Er det af administrative grunde nødvendigt, at

strafoplysninger tilvejebringes i forbindelse med ansøgningens indgivelse,

kan sådanne oplysninger søges tilvejebragt ved spørgsmål i ansøgningsskema.

Stk. 2. Sådanne spørgsmål eller eventuelle andre

direkte spørgsmål til ansøgeren vedrørende strafbare forhold må kun

formuleres som spørgsmål om, hvorvidt han er straffet; der må således

ikke spørges, om han har været sigtet, tiltalt eller afhørt af politiet i

anledning af strafbart forhold.

§ 8. Der må heller ikke i øvrigt afæskes ansøgeren

videregående oplysninger, end vedkommende myndighed kan få gennem en

straffeattest, herunder ved ansøgerens forevisning af privat straffeattest.

Stk. 2. Kan ansættelsesmyndigheden efter reglerne i

justitsministeriets cirkulære af 5. december 1962 om strafferegistre og

kriminalstatistik m. v. kun indhente 10 årsstraffeattest (cirkulærets § 20),

må et eventuelt spørgsmål i ansøgningsskemaet formuleres således:

»Har De været straffet inden for de sidste 10 år?»

Stk. 3. Kan ansættelsesmyndigheden ikke selv rekvirere

straffeattest efter reglerne i det nævnte cirkulære, må det omhandlede

spørgsmål formuleres således:

»Har De været straffet indenfor de sidste 5 år?»

§ 9. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1,

finder tilsvarende anvendelse med hensyn til eventuelle private

vandelsattester.

§ 10. Strafoplysninger må ikke søges tilvejebragt på

andre måder end de i §§ 6-9 omtalte.

§ 11. Der skal drages omsorg for, at tilvejebragte

strafoplysninger ikke kommer uvedkommende i hænde. Private straffeattester

for ansøgere, der ikke ansættes, skal tilbagesendes. I øvrigt bør

straffeattester og eventuelle andre skriftlige strafoplysninger opbevares på

særlig betryggende måde og således ikke i et almindeligt tilgængeligt arkiv.

Kun personer, der skal benytte attesterne ved behandling af personalesager,

bør have adgang til dem, og det bør omhyggeligt indskærpes disse personer, at

oplysningerne ikke må viderebringes til uvedkommende, herunder andre ansatte

i institutionen, som ikke deltager i personalesagers behandling.

Finansministeriet, den 14. januar 1963

Poul Hansen

/ Bodil Andersen

Lignende dokumenter