Cirkulære om vilkår ved ansættelse af erhvervsuddannelseselever og erhvervsuddannelseselever i staten (* 1) (Til samtlige ministerier mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om vilkår ved ansættelse af
erhvervsuddannelseselever og erhvervsuddannelseselever i staten (* 1)
(Til samtlige ministerier mv.)
Med dette cirkulære orienteres om de væsentligste vilkår, som man skal
være opmærksom på ved ansættelse af elever.
Vilkårene omhandler unge, der ansættes som erhvervsuddannelseselever med
henblik på at gennemgå praktikdelen af en faglig uddannelse eller som
erhvervsgrunduddannelseselever med henblik på at opnå kvalifikationer, som
giver adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse,
eller som giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
I. Erhvervsuddannelseselever
a. Lovgrundlag
Elever, som ansættes med henblik på at gennemgå en erhvervsuddannelse, er
omfattet af Lov om Erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28.
september 1993.
Adgangen til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt
uddannelsespligten efter folkeskoleloven.
b. Uddannelsesbekendtgørelse
For hver enkelt erhvervsuddannelse er udarbejdet en
uddannelsesbekendtgørelse, hvori redegøres for uddannelsens formål, varighed,
opbygning og indhold. De enkelte faglige udvalg har medvirket ved
udarbejdelsen.
For kontoruddannelsen kan således henvises til bekendtgørelse nr. 271 af
15. april 1994 med senere ændringer. Ved lov nr. 446 af 14. juni 1995 er der
vedtaget ændringer af erhvervsuddannelsesloven, hvilket forventes at betyde,
at der skal udarbejdes en ny uddannelsesbekendtgørelse for kontoruddannelsen
og dermed også til specialet offentlig forvaltning, stat.
c. Uddannelsesvej
Elever kan vælge skolevejen og starter så med en skoleperiode, hvorefter
de indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, som dækker
Læs alt
praktikperioden og de resterende skoleperioder.
Elever kan også vælge praktikvejen og starter så med en uddannelsesaftale
med en praktikvirksomhed, som dækker såvel den praktiske som den teoretiske
uddannelsestid.
d. Uddannelsen
Uddannelsens varighed fremgår af den relevante uddannelsesbekendtgørelse.
Uddannelsen er en vekseluddannelse, idet der skiftes mellem skoleundervisning
og praktikuddannelse. Skole- og praktikperioderne skal ses som en helhed, og
praktikvirksomheden skal tilrettelægge det samlede uddannelsesforløb således,
at praktikuddannelsen understøtter og supplerer skoleundervisningen.
Uddannelsen skal gennemføres efter de praktikreg1er, der er fastsat i
uddannelsesbekendtgørelsen.
Som inspirationskilde for kontoruddannelsen har Finansministeriet i 1991
udsendt Vejledning om Ansættelses- og uddannelsesforhold for kontorelever i
staten.
e. Praktikstedet
For at kunne uddanne erhvervsuddannelseselever skal institutionen være
godkendt som praktiksted for den pågældende uddannelse. Ansøgning fås på
erhvervsskolen og sendes til det faglige udvalg.
f. Uddannelsesaftale
Der findes forskellige former for uddannelsesaftaler: Almindelige
uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler og udstationeringsaftaler. Hvis
uddannelsen begynder i en statsinstitution (praktikvejen), skal der oprettes
en uddannelsesaftale med eleven fra uddannelsens begyndelse. Hvis uddannelsen
begynder på skole (skolevejen), skal aftalen oprettes, inden eleven starter
praktikuddannelsen. Blanket til uddannelsesaftale fås på erhvervsskolen og
skal være underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen sendes
til den erhvervsskole, som eleven efter aftale med praktikvirksomheden ønskes
optaget på.
g. Uddannelsesbevis
Ved uddannelsens afslutning udfærdiges et uddannelsesbevis.
For uddannelser, der ikke omfatter svendeprøve, udstedes beviset af
erhvervsskolen eller af det faglige udvalg.
For uddannelser, der omfatter svendeprøve, udstedet beviset af det faglige
udvalg.
For uddannelser, der kun omfatter skoleundervisning, tjener skolebeviset
som uddannelsesbevis.
h. Prøvetid
De første tre måneder af praktiktiden betragtes som gensidig prøvetid.
Hvis en elev på grund af sygdom eller barsel mv. er fraværende i mere end 1
måned af prøvetiden, forlænges denne svarende til fraværsperioden.
i. Ophævelse
I prøvetiden kan hver af parterne ophæve uddannelsesaftalen uden varsel og
begrundelse. Hvis eleven er gravid, er hun imidlertid beskyttet af lov om
ligebehandling af mænd og kvinder, hvorfor det påhviler
ansættelsesmyndigheden at godtgøre, at ophævelsen ikke er begrundet i
graviditeten. Efter prøvetiden kan uddannelsesaftalen kun ophæves ved
gensidig aftale. Endvidere kan aftalen ophæves, hvis en af parterne i
væsentlig grad misligholder sine forpligtelser/aftaler, eller hvis en
væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller
senere brister. Udelukkes en elev fra skoleundervisning, bortfalder
uddannelsesaftalen. Er parterne ikke enige om, at aftalen er misligholdt,
foreligger en tvistighed.
j. Tvistighed
Ved tvistigheder/uoverensstemmelser efter prøvetiden skal det faglige
udvalg straks underrettes med henblik på undersøgelse af forligsmuligheder.
Ved tvistigheder, der vedrører en kontorelev, underrettes således
Områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige forvaltning (OmKOF).
Opnås der ikke forlig, kan sagen af en af parterne indbringes for
Tvistighedsnævnet, som har adresse i Undervisningsministeriet,
Erhvervsskoleafdelingen, og som kan tilkende den skadelidte erstatning.
Nævnets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for de almindelige
domstole inden for en frist af 8 uger.
k. Forlængelse
Uddannelsestiden kan forlænges efter aftale, fx hvis eleven på grund af
sygdom har været fraværende i mere end 10 pct. af den fastlagte
uddannelsestid. Forlængelse med mere end fraværsperioden kræver det faglige
udvalgs godkendelse. Er der ikke enighed mellem elev og institution om
forlængelse, kan det faglige udvalg efter anmodning forlænge uddannelsestiden
med et af udvalget fastsat tidsrum.
1. Ansættelse og aflønning
Ved påbegyndelsen af en praktikuddannelse i en statsinstitution sker
ansættelsen i henhold til gældende (fælles-)overenskomst/organisationsaftale.
Under ansættelsen er eleven bl.a. omfattet af følgende regler:
Løn
Der ydes overenskomstmæssig løn i hele praktikperioden, altså også under
skoleophold i denne periode.
Overarbejde
Elever må ikke deltage i overarbejde, medmindre andet fremgår af
organisationsaftalen.
Ferie
Erhvervsuddannelseselever er omfattet af ferielovens regler. Det fremgår
af lovens § 7, at elever i det første og andet hele ferieår efter
uddannelsesaftalens ikrafttræden har ret til 30 dages ferie. Er ansættelsen
sket inden 1. juli i et ferieår, har eleven også ret til 30 dages ferie i
dette ferieår. Har eleven ikke optjent 1øn eller feriegodtgørelse for alle
feriedagene, betaler institutionen eleven løn i de resterende dage.
Er ansættelsen sket 1. juli eller senere, har eleven - hvis institutionen
holdes lukket under ferie i tiden 1. okt. til 1. maj - ret til højst 6 dages
ferie i dette ferieår. Der kan ikke afvikles ferie i skoleperioderne.
Udligningstillæg
Såfremt lønnen til erhvervsuddannelseselever er mindre end lønnen til
erhvervsgrunduddannelseselever med en statslig praktikaftale, ydes et
udligningstillæg, således at der samlet ydes en 1øn på 5.300 kr/md. (1/4
93-niveau).
Øvrige ansættelsesvilkår
Ud over de vilkår, som måtte være fastsat i overenskomsten, gælder den
almindelige lovgivning om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår i det
omfang, de er forenelige med uddannelsens formål.
Gruppeliv
Erhvervsuddannelseselever, som er ansat efter en organisationsaftale, der
er indgået med en organisation tilsluttet Statsansatte Kartel (StK), er
omfattet af den med Centralorganisationernes Fællesudvalg aftalte
gruppelivsordning. Præmien, der betales af styrelsen/institutionen, er fra 1.
oktober 1995 kr. 36,92 mdl. Der henvises til cirkulæreskrivelse af 15. maj
1995 (Fmst.nr. 16/95).
Befordringsgodtgørelse
Finansministeriet har med centralorganisationerne indgaet aftale om, at
der til erhvervsuddannelseselever i en statsinstitution, som aflønnes efter
overenskomster, indgået med en organisation under CFU's
forhandlingskompetence, hvilket vil sige en organisation, som er tilsluttet
enten
- Statsansattes Kartel (StK),
- Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII),
- Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel (TOK) el ler
- Akademikernes Centralorganisation (AC),
skal ydes godtgørelse for udgifter til transport til/fra skole.
Godtgørelsen omfatter udgifter til befordring den nærmeste vej fra
bopæl/indkvarteringssted/lærested til skolen og tilbage. Der kræves en
forudgående godkendelse fra tjenestestedet.
Godtgørelse ydes, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
* Den samlede skolevej (hen- og tilbagerejsen) skal udgøre
mindst 24 km.
* Der skal i videst muligt omfang anvendes offentlige
transportmidler.
* Eleven kan ikke deltage i undervisningen på en nærmere-
liggende skole.
* Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en
skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse
uanset afstand.
Ved anvendelse af offentlige transportmidler godtgøres de faktiske
udgifter.
Anvendes - efter godkendelse - eget transportmiddel, ydes fra 3. juli 1995
en godtgørelse på 64 øre/kørt km.
Til indkvarterede elever ydes der en godtgørelse af befordringsudgifter
for udrejsen til og hjemrejsen fra skole/indkvarteringssted til bopæl,
såfremt den samlede afstand (hen- og tilbagerejsen) udgør mindst 24 km.
Ligeledes ydes der befordringsgodtgørelse for rejser mellem skole/
indkvarteringssted og bopæl i forbindelse med weekends, påske og juleferie,
såfremt den samlede afstand er mindst 24 km.
Såfremt betingelserne for ydelse af godtgørelse er opfyldt, udbetales
godtgørelsen af den statsinstitution, hvor eleven er ansat. Godtgørelsen er
skattepligtig.
II. Erhvervsgrunduddannelseselever
a. Lovgrundlag
Unge, som ansættes i en statsinstitution med henblik på at opnå bl.a.
faglige kvalifikationer, der giver adgang til at fortsætte i en
erhvervskompetencegivende uddannelse, eller som giver grundlag for
beskæftigelse på arbejdsmarkedet, er omfattet af lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v.. jf. bekendtgørelse nr. 808 af 6. okt. 1993 om
oprettelse af erhvervsgrunduddannelser.
b. Uddannelsen
Uddannelsen er en vekseluddannelse og består af virksomhedspraktik og
skoleundervisning. Uddannelsen varer to år, jf. lovbekendtgørelse nr. 491 af
19. juni 1995, men kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års
praktikuddannelse. Af uddannelsen er mindst 20 uger og højst 40 uger
skoleundervisning.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, i hvilket omfang der
tilbydes de unge en erhvervsgrunduddannelse, og som i samarbejde med de
lokale uddannelsesinstitutioner tilrettelægger uddannelsen.
c. Praktikaftale
Forud for påbegyndelse af en erhvervsgrunduddannelse skal der være indgået
en praktikaftale, som skal være godkendt af kommunen inden praktikopholdets
begyndelse. Praktikaftale indgås på den formular, der er udarbejdet i
tilslutning til den ovenfor nævnte bekendtgørelse nr. 808. I praktikaftalen
fastsættes vilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Inden kommunen kan
godkende praktikaftalen, skal en erhvervsskole i området have erklæret, at
statsinstitutionen ikke for tiden opfylder betingelserne for at ansætte en
elev med uddannelsesaftale inden for en erhvervsuddannelse eller landbrugets
grunduddannelse eller, at skolen ikke kan anvise institutionen en sådan elev.
d. Praktikbevis
Efter tilfredsstillende gennemførelse af praktikopholdet udsteder
ansættelsesmyndigheden et bevis for gennemførelsen. Beviset skal indeholde
oplysning om praktikopholdets mål samt de arbejdsområder og funktioner, den
unge har været beskæftiget med.
e. Uddannelsesbevis
Når hele uddannelsen er gennemført, modtager den unge et uddannelsesbevis.
Beviset udstedes af den skole, hvor det sidste skoleophold finder sted.
f. Prøvetid
De første 1-3 måneder af praktiktiden betragtes som gensidig prøvetid, jf.
praktikaftalen.
g. Ophævelse
Kommunen kan ophæve praktikaftalen, hvis eleven ikke fø1ger den fastsatte
uddannelsesplan.
I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale mellem parterne.
h. Ansættelse og aflønning
Unge, der som et led i en erhvervsgrunduddannelse ansættes i en
statsinstitution, omfattes af den mellem Finansministeriet og
centralorganisationerne den 22. aug. 1994 indgåede overenskomst (Fmst nr.
95/94).
Under ansættelsen er eleven bl.a. omfattet af følgende regler:
Løn
Der ydes en løn pa 5.300 kr/md (1. april 1993-niveau). Lønnen reguleres
efter de for tjenestemænd gældende regler. Lønnen forfalder kun under praktik
og udbetales månedsvis bagud. I skoleperioder modtager eleven skoleydelse,
der udbetales af kommunen.
Ferie
Erhvervsgrunduddannelseselever er omfattet af ferielovens regler med de
afvigelser som følger af, at de tillige er omfattet af aftale om ferie mellem
Finansministeriet og centralorganisationerne.
Svgdom. graviditet. barsel og adoption
Erhvervsgrunduddannelseselever er under fravær af nævnte art omfattet af
de aftaler, som Finansministeriet har indgaet med centralorganisationerne.
III. Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)
a. Lovgrundlag
Lov nr. 1090 af 23. dec. 1992 om Arbejdsgivernes Elevrefusion med senere
ændringer trådte i kraft den 1. januar 1993.
b. Hvem omfattes
Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af ATP-loven, private
såvel som offentlige.
c. Refusion til arbejdsgiver
AER yder refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale,
der omfatter såvel skole- som praktikophold, har udbetalt løn under
skoleophold til elever i erhvervsuddannelse, landbrugets grunduddannelse og
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og til elever under uddannelser,
der efter undervisningsministerens bestemmelse kan sidestilles med
erhvervsuddannelser.
Lønrefusion
For året 1995 er taksterne følgende:
1. års elever 1100 kr/uge
2. års elever 1270 kr/uge
3. års elever 1370 kr/uge
4. års elever 1590 kr/uge
Voksne elever 2550 kr/uge.
Den særlige sats for voksne elever gælder alene elever, der ved
uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 19 år, og som i det sidste år forud
for aftalens påbegyndelse har været beskæftiget eller arbejdssøgende som
specialarbejder mv. Det er endvidere en betingelse, at der i praktiktiden
mindst ydes specialarbejderløn.
Praktikpladstilskud
Tilskud til praktikpladser gælder også for erhvervsgrunduddannelseselever
og ydes efter ansøgning til AER. Ordningen gjaldt oprindelig til udgangen af
1995, men er forlænget med et år, således at den nu ophører med udgangen af
1996.
Tilskuddet er 16.000 kr/elev i 1995 og 12.000 kr/elev i 1996. Ved
elevansættelser henholdsvis -ophør i løbet af kalenderåret ydes tilskuddet
forholdsmæssigt. Tilskuddet ydes kun, såfremt det aftalte uddannelsesfor hold
er på mindst 3 måneder, og det er i øvrigt en betingelse, at der ikke er sket
ophævelse inden prøvetidens udløb.
Befordringstilskud
Til arbejdsgivere, der har afholdt de udgifter til befordring, som
erhvervsuddannelseselever og dermed ligestillede (men ikke
erhvervsgrunduddannelseselever) har haft i forbindelse med skoleophold, yder
AER efter begæring refusion med indtil 80 pct. af de afholdte udgifter.
Tilskuddet kan dog højst svare til udgifterne til billigste offentlige
befordringsmiddel.
d. Arbejdsgiverbidrag
Til AER betales et årligt arbejdsgiverbidrag, hvis størrelse fastsættes i
de årlige finanslove. Bidraget for 1995 er fastsat til 1260 kr. for hver
fuldtidsansat lønmodtager.
Cirkulærerne af 6. april 1993 (APD nr. 25/93) (* 2) og 4. oktober 1993
(APD nr. 75/93) (* 3) ophæves hermed.
København, den 15. december 1995.
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Niels Erik Bisgaard
Lignende dokumenter
- 35.2023 (Denne sag drejer sig om, hvilken overenskomst der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. december 2024
- 54.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2021
- 1992 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V. Retsinformation · 6. juli 1993
- 1995 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V. (AKTIVERING AF UNGE) NR L 24 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 8. januar 1996
- DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 29. april 2004 EU-domme · 29. april 2004
- 14.2023 og 15.2023 (Denne sag drejer sig om, hvilken overenskomst der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. august 2024