Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om vilkår ved ansættelse af erhvervsuddannelseselever og erhvervsuddannelseselever i staten (* 1) (Til samtlige ministerier mv.)

Gældende CIR nr 6970 af 15/12/1995CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om vilkår ved ansættelse af

erhvervsuddannelseselever og erhvervsuddannelseselever i staten (* 1)

(Til samtlige ministerier mv.)

Med dette cirkulære orienteres om de væsentligste vilkår, som man skal

være opmærksom på ved ansættelse af elever.

Vilkårene omhandler unge, der ansættes som erhvervsuddannelseselever med

henblik på at gennemgå praktikdelen af en faglig uddannelse eller som

erhvervsgrunduddannelseselever med henblik på at opnå kvalifikationer, som

giver adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse,

eller som giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

I. Erhvervsuddannelseselever

a. Lovgrundlag

Elever, som ansættes med henblik på at gennemgå en erhvervsuddannelse, er

omfattet af Lov om Erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28.

september 1993.

Adgangen til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt

uddannelsespligten efter folkeskoleloven.

b. Uddannelsesbekendtgørelse

For hver enkelt erhvervsuddannelse er udarbejdet en

uddannelsesbekendtgørelse, hvori redegøres for uddannelsens formål, varighed,

opbygning og indhold. De enkelte faglige udvalg har medvirket ved

udarbejdelsen.

For kontoruddannelsen kan således henvises til bekendtgørelse nr. 271 af

15. april 1994 med senere ændringer. Ved lov nr. 446 af 14. juni 1995 er der

vedtaget ændringer af erhvervsuddannelsesloven, hvilket forventes at betyde,

at der skal udarbejdes en ny uddannelsesbekendtgørelse for kontoruddannelsen

og dermed også til specialet offentlig forvaltning, stat.

c. Uddannelsesvej

Elever kan vælge skolevejen og starter så med en skoleperiode, hvorefter

de indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, som dækker

Læs alt

praktikperioden og de resterende skoleperioder.

Elever kan også vælge praktikvejen og starter så med en uddannelsesaftale

med en praktikvirksomhed, som dækker såvel den praktiske som den teoretiske

uddannelsestid.

d. Uddannelsen

Uddannelsens varighed fremgår af den relevante uddannelsesbekendtgørelse.

Uddannelsen er en vekseluddannelse, idet der skiftes mellem skoleundervisning

og praktikuddannelse. Skole- og praktikperioderne skal ses som en helhed, og

praktikvirksomheden skal tilrettelægge det samlede uddannelsesforløb således,

at praktikuddannelsen understøtter og supplerer skoleundervisningen.

Uddannelsen skal gennemføres efter de praktikreg1er, der er fastsat i

uddannelsesbekendtgørelsen.

Som inspirationskilde for kontoruddannelsen har Finansministeriet i 1991

udsendt Vejledning om Ansættelses- og uddannelsesforhold for kontorelever i

staten.

e. Praktikstedet

For at kunne uddanne erhvervsuddannelseselever skal institutionen være

godkendt som praktiksted for den pågældende uddannelse. Ansøgning fås på

erhvervsskolen og sendes til det faglige udvalg.

f. Uddannelsesaftale

Der findes forskellige former for uddannelsesaftaler: Almindelige

uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler og udstationeringsaftaler. Hvis

uddannelsen begynder i en statsinstitution (praktikvejen), skal der oprettes

en uddannelsesaftale med eleven fra uddannelsens begyndelse. Hvis uddannelsen

begynder på skole (skolevejen), skal aftalen oprettes, inden eleven starter

praktikuddannelsen. Blanket til uddannelsesaftale fås på erhvervsskolen og

skal være underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen sendes

til den erhvervsskole, som eleven efter aftale med praktikvirksomheden ønskes

optaget på.

g. Uddannelsesbevis

Ved uddannelsens afslutning udfærdiges et uddannelsesbevis.

For uddannelser, der ikke omfatter svendeprøve, udstedes beviset af

erhvervsskolen eller af det faglige udvalg.

For uddannelser, der omfatter svendeprøve, udstedet beviset af det faglige

udvalg.

For uddannelser, der kun omfatter skoleundervisning, tjener skolebeviset

som uddannelsesbevis.

h. Prøvetid

De første tre måneder af praktiktiden betragtes som gensidig prøvetid.

Hvis en elev på grund af sygdom eller barsel mv. er fraværende i mere end 1

måned af prøvetiden, forlænges denne svarende til fraværsperioden.

i. Ophævelse

I prøvetiden kan hver af parterne ophæve uddannelsesaftalen uden varsel og

begrundelse. Hvis eleven er gravid, er hun imidlertid beskyttet af lov om

ligebehandling af mænd og kvinder, hvorfor det påhviler

ansættelsesmyndigheden at godtgøre, at ophævelsen ikke er begrundet i

graviditeten. Efter prøvetiden kan uddannelsesaftalen kun ophæves ved

gensidig aftale. Endvidere kan aftalen ophæves, hvis en af parterne i

væsentlig grad misligholder sine forpligtelser/aftaler, eller hvis en

væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller

senere brister. Udelukkes en elev fra skoleundervisning, bortfalder

uddannelsesaftalen. Er parterne ikke enige om, at aftalen er misligholdt,

foreligger en tvistighed.

j. Tvistighed

Ved tvistigheder/uoverensstemmelser efter prøvetiden skal det faglige

udvalg straks underrettes med henblik på undersøgelse af forligsmuligheder.

Ved tvistigheder, der vedrører en kontorelev, underrettes således

Områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige forvaltning (OmKOF).

Opnås der ikke forlig, kan sagen af en af parterne indbringes for

Tvistighedsnævnet, som har adresse i Undervisningsministeriet,

Erhvervsskoleafdelingen, og som kan tilkende den skadelidte erstatning.

Nævnets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for de almindelige

domstole inden for en frist af 8 uger.

k. Forlængelse

Uddannelsestiden kan forlænges efter aftale, fx hvis eleven på grund af

sygdom har været fraværende i mere end 10 pct. af den fastlagte

uddannelsestid. Forlængelse med mere end fraværsperioden kræver det faglige

udvalgs godkendelse. Er der ikke enighed mellem elev og institution om

forlængelse, kan det faglige udvalg efter anmodning forlænge uddannelsestiden

med et af udvalget fastsat tidsrum.

1. Ansættelse og aflønning

Ved påbegyndelsen af en praktikuddannelse i en statsinstitution sker

ansættelsen i henhold til gældende (fælles-)overenskomst/organisationsaftale.

Under ansættelsen er eleven bl.a. omfattet af følgende regler:

Løn

Der ydes overenskomstmæssig løn i hele praktikperioden, altså også under

skoleophold i denne periode.

Overarbejde

Elever må ikke deltage i overarbejde, medmindre andet fremgår af

organisationsaftalen.

Ferie

Erhvervsuddannelseselever er omfattet af ferielovens regler. Det fremgår

af lovens § 7, at elever i det første og andet hele ferieår efter

uddannelsesaftalens ikrafttræden har ret til 30 dages ferie. Er ansættelsen

sket inden 1. juli i et ferieår, har eleven også ret til 30 dages ferie i

dette ferieår. Har eleven ikke optjent 1øn eller feriegodtgørelse for alle

feriedagene, betaler institutionen eleven løn i de resterende dage.

Er ansættelsen sket 1. juli eller senere, har eleven - hvis institutionen

holdes lukket under ferie i tiden 1. okt. til 1. maj - ret til højst 6 dages

ferie i dette ferieår. Der kan ikke afvikles ferie i skoleperioderne.

Udligningstillæg

Såfremt lønnen til erhvervsuddannelseselever er mindre end lønnen til

erhvervsgrunduddannelseselever med en statslig praktikaftale, ydes et

udligningstillæg, således at der samlet ydes en 1øn på 5.300 kr/md. (1/4

93-niveau).

Øvrige ansættelsesvilkår

Ud over de vilkår, som måtte være fastsat i overenskomsten, gælder den

almindelige lovgivning om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår i det

omfang, de er forenelige med uddannelsens formål.

Gruppeliv

Erhvervsuddannelseselever, som er ansat efter en organisationsaftale, der

er indgået med en organisation tilsluttet Statsansatte Kartel (StK), er

omfattet af den med Centralorganisationernes Fællesudvalg aftalte

gruppelivsordning. Præmien, der betales af styrelsen/institutionen, er fra 1.

oktober 1995 kr. 36,92 mdl. Der henvises til cirkulæreskrivelse af 15. maj

1995 (Fmst.nr. 16/95).

Befordringsgodtgørelse

Finansministeriet har med centralorganisationerne indgaet aftale om, at

der til erhvervsuddannelseselever i en statsinstitution, som aflønnes efter

overenskomster, indgået med en organisation under CFU's

forhandlingskompetence, hvilket vil sige en organisation, som er tilsluttet

enten

- Statsansattes Kartel (StK),

- Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII),

- Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel (TOK) el ler

- Akademikernes Centralorganisation (AC),

skal ydes godtgørelse for udgifter til transport til/fra skole.

Godtgørelsen omfatter udgifter til befordring den nærmeste vej fra

bopæl/indkvarteringssted/lærested til skolen og tilbage. Der kræves en

forudgående godkendelse fra tjenestestedet.

Godtgørelse ydes, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

* Den samlede skolevej (hen- og tilbagerejsen) skal udgøre

mindst 24 km.

* Der skal i videst muligt omfang anvendes offentlige

transportmidler.

* Eleven kan ikke deltage i undervisningen på en nærmere-

liggende skole.

* Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en

skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse

uanset afstand.

Ved anvendelse af offentlige transportmidler godtgøres de faktiske

udgifter.

Anvendes - efter godkendelse - eget transportmiddel, ydes fra 3. juli 1995

en godtgørelse på 64 øre/kørt km.

Til indkvarterede elever ydes der en godtgørelse af befordringsudgifter

for udrejsen til og hjemrejsen fra skole/indkvarteringssted til bopæl,

såfremt den samlede afstand (hen- og tilbagerejsen) udgør mindst 24 km.

Ligeledes ydes der befordringsgodtgørelse for rejser mellem skole/

indkvarteringssted og bopæl i forbindelse med weekends, påske og juleferie,

såfremt den samlede afstand er mindst 24 km.

Såfremt betingelserne for ydelse af godtgørelse er opfyldt, udbetales

godtgørelsen af den statsinstitution, hvor eleven er ansat. Godtgørelsen er

skattepligtig.

II. Erhvervsgrunduddannelseselever

a. Lovgrundlag

Unge, som ansættes i en statsinstitution med henblik på at opnå bl.a.

faglige kvalifikationer, der giver adgang til at fortsætte i en

erhvervskompetencegivende uddannelse, eller som giver grundlag for

beskæftigelse på arbejdsmarkedet, er omfattet af lov om

erhvervsgrunduddannelse m.v.. jf. bekendtgørelse nr. 808 af 6. okt. 1993 om

oprettelse af erhvervsgrunduddannelser.

b. Uddannelsen

Uddannelsen er en vekseluddannelse og består af virksomhedspraktik og

skoleundervisning. Uddannelsen varer to år, jf. lovbekendtgørelse nr. 491 af

19. juni 1995, men kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års

praktikuddannelse. Af uddannelsen er mindst 20 uger og højst 40 uger

skoleundervisning.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, i hvilket omfang der

tilbydes de unge en erhvervsgrunduddannelse, og som i samarbejde med de

lokale uddannelsesinstitutioner tilrettelægger uddannelsen.

c. Praktikaftale

Forud for påbegyndelse af en erhvervsgrunduddannelse skal der være indgået

en praktikaftale, som skal være godkendt af kommunen inden praktikopholdets

begyndelse. Praktikaftale indgås på den formular, der er udarbejdet i

tilslutning til den ovenfor nævnte bekendtgørelse nr. 808. I praktikaftalen

fastsættes vilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Inden kommunen kan

godkende praktikaftalen, skal en erhvervsskole i området have erklæret, at

statsinstitutionen ikke for tiden opfylder betingelserne for at ansætte en

elev med uddannelsesaftale inden for en erhvervsuddannelse eller landbrugets

grunduddannelse eller, at skolen ikke kan anvise institutionen en sådan elev.

d. Praktikbevis

Efter tilfredsstillende gennemførelse af praktikopholdet udsteder

ansættelsesmyndigheden et bevis for gennemførelsen. Beviset skal indeholde

oplysning om praktikopholdets mål samt de arbejdsområder og funktioner, den

unge har været beskæftiget med.

e. Uddannelsesbevis

Når hele uddannelsen er gennemført, modtager den unge et uddannelsesbevis.

Beviset udstedes af den skole, hvor det sidste skoleophold finder sted.

f. Prøvetid

De første 1-3 måneder af praktiktiden betragtes som gensidig prøvetid, jf.

praktikaftalen.

g. Ophævelse

Kommunen kan ophæve praktikaftalen, hvis eleven ikke fø1ger den fastsatte

uddannelsesplan.

I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale mellem parterne.

h. Ansættelse og aflønning

Unge, der som et led i en erhvervsgrunduddannelse ansættes i en

statsinstitution, omfattes af den mellem Finansministeriet og

centralorganisationerne den 22. aug. 1994 indgåede overenskomst (Fmst nr.

95/94).

Under ansættelsen er eleven bl.a. omfattet af følgende regler:

Løn

Der ydes en løn pa 5.300 kr/md (1. april 1993-niveau). Lønnen reguleres

efter de for tjenestemænd gældende regler. Lønnen forfalder kun under praktik

og udbetales månedsvis bagud. I skoleperioder modtager eleven skoleydelse,

der udbetales af kommunen.

Ferie

Erhvervsgrunduddannelseselever er omfattet af ferielovens regler med de

afvigelser som følger af, at de tillige er omfattet af aftale om ferie mellem

Finansministeriet og centralorganisationerne.

Svgdom. graviditet. barsel og adoption

Erhvervsgrunduddannelseselever er under fravær af nævnte art omfattet af

de aftaler, som Finansministeriet har indgaet med centralorganisationerne.

III. Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

a. Lovgrundlag

Lov nr. 1090 af 23. dec. 1992 om Arbejdsgivernes Elevrefusion med senere

ændringer trådte i kraft den 1. januar 1993.

b. Hvem omfattes

Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af ATP-loven, private

såvel som offentlige.

c. Refusion til arbejdsgiver

AER yder refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale,

der omfatter såvel skole- som praktikophold, har udbetalt løn under

skoleophold til elever i erhvervsuddannelse, landbrugets grunduddannelse og

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og til elever under uddannelser,

der efter undervisningsministerens bestemmelse kan sidestilles med

erhvervsuddannelser.

Lønrefusion

For året 1995 er taksterne følgende:

1. års elever 1100 kr/uge

2. års elever 1270 kr/uge

3. års elever 1370 kr/uge

4. års elever 1590 kr/uge

Voksne elever 2550 kr/uge.

Den særlige sats for voksne elever gælder alene elever, der ved

uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 19 år, og som i det sidste år forud

for aftalens påbegyndelse har været beskæftiget eller arbejdssøgende som

specialarbejder mv. Det er endvidere en betingelse, at der i praktiktiden

mindst ydes specialarbejderløn.

Praktikpladstilskud

Tilskud til praktikpladser gælder også for erhvervsgrunduddannelseselever

og ydes efter ansøgning til AER. Ordningen gjaldt oprindelig til udgangen af

1995, men er forlænget med et år, således at den nu ophører med udgangen af

1996.

Tilskuddet er 16.000 kr/elev i 1995 og 12.000 kr/elev i 1996. Ved

elevansættelser henholdsvis -ophør i løbet af kalenderåret ydes tilskuddet

forholdsmæssigt. Tilskuddet ydes kun, såfremt det aftalte uddannelsesfor hold

er på mindst 3 måneder, og det er i øvrigt en betingelse, at der ikke er sket

ophævelse inden prøvetidens udløb.

Befordringstilskud

Til arbejdsgivere, der har afholdt de udgifter til befordring, som

erhvervsuddannelseselever og dermed ligestillede (men ikke

erhvervsgrunduddannelseselever) har haft i forbindelse med skoleophold, yder

AER efter begæring refusion med indtil 80 pct. af de afholdte udgifter.

Tilskuddet kan dog højst svare til udgifterne til billigste offentlige

befordringsmiddel.

d. Arbejdsgiverbidrag

Til AER betales et årligt arbejdsgiverbidrag, hvis størrelse fastsættes i

de årlige finanslove. Bidraget for 1995 er fastsat til 1260 kr. for hver

fuldtidsansat lønmodtager.

Cirkulærerne af 6. april 1993 (APD nr. 25/93) (* 2) og 4. oktober 1993

(APD nr. 75/93) (* 3) ophæves hermed.

København, den 15. december 1995.

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Niels Erik Bisgaard

Lignende dokumenter