Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V.

1992/1 LSF 107Lovforslag som fremsatFolketinget6. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår

personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar

adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver

grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de

lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge, der bor i

kommunen, jf. § 5, og som er i en utilfredsstillende uddannelses- eller

beskæftigelsesmæssig situation.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsen efter indstilling fra det Erhvervsuddannelsesråd, der er nedsat i

medfør af lov om erhvervsuddannelser, herunder regler om, hvilke elementer

uddannelsen kan bestå af, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejde

mellem kommuner og de lokale uddannelsesinstitutioner om tilvejebringelse af

skoleundervisning, jf. § 3, stk. 3.

§ 2. Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og

skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt

omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner,

modenhed og motivation og udgøre et hele, således at den unge

1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private

eller det offentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar

fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk. 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af

målene ved at bibringe den unge

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer

kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

Læs alt

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en

fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene

ved at bibringe den unge

1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner,

der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede

erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

Kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

§ 3. Uddannelsen varer 2 år, hvoraf mindst 20 uger og højst 40

uger er skoleundervisning, jf. § 2, stk. 3. Uddannelsen kan i særlige

tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

Stk. 2. Praktikdelen, jf. § 2, stk. 2, foregår enten på en

arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden eller på

værkstedsskole med skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 3. Skoleundervisningen kan foregå på

arbejdsmarkedsuddannelsescentre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler,

ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, social- og

sundhedsskoler og lignende skoler, der er godkendt i henhold til anden

lovgivning.

§ 4. Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et

uddannelsesbevis på grundlag af de i stk. 2 nævnte beviser.

Uddannelsesbeviset udfærdiges af den sidste skole, som giver eleven

undervisning.

Stk. 2. Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte

praktikophold og de enkelte skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og

skolerne bevis for gennemførelsen.

Stk. 3. Hvis der ikke kan udstedes uddannelsesbevis i henhold til

stk. 1, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemførelse af

uddannelsen.

§ 5. Kommunen sammensætter ved aftale med en eller flere af de

skoler, der er nævnt i § 3, stk. 3, og i samarbejde med eleven og en eller

flere virksomheder et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende

uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en

uddannelsesplan, herunder angives den forventede godskrivning af

skoleundervisning ved fortsat uddannelse. Godskrivning af praktikuddannelse i

en erhvervsuddannelse kan udskydes til afgørelse i indtil et år efter

uddannelsesplanens iværksættelse. De enkelte elementer af skoleundervisningen

skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet forløb.

Stk. 2. Uddannelsesplanen udformes som en aftale mellem kommunen

og eleven om gennemførelse af et uddannelsesforløb. Aftalen kan i særlige

tilfælde ændres efter aftale mellem parterne.

Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der

udbetales af kommunen. Størrelsen af skoleydelsen udgør i 1993 500 kr. pr.

uge for elever under 18 år og 1.000 kr. pr. uge for elever over 18 år og

fastsættes for de følgende år på de årlige finanslove. Eleverne modtager

skoleydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Kommunen kan ophæve aftalen, hvis eleven ikke følger den

fastsatte uddannelsesplan. I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale

mellem parterne.

§ 6. En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en

praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet

med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal

angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf.

§ 2, stk. 2.

Stk. 2. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er

omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens

løn- og arbejdsvilkår. I andre tilfælde skal løn- og arbejdsvilkårene svare

til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om,

hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 22 i lov om

Arbejdsretten.

§ 7. En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og

underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på

en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid,

opsigelse og ophævelse.

Stk. 2. Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og

forsyner den med påtegning om, at aftalen bidrager til den unges opfyldelse

af den aftale, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Stk. 3. Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2,

når en erhvervsskole i området efter kommunens anmodning har erklæret, at

virksomheden ikke for tiden opfylder betingelserne for at ansætte en elev med

tilsvarende arbejdsområde og funktion med uddannelsesaftale inden for en

erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse eller, at skolen ikke

kan anvise virksomheden en sådan elev.

§ 8. For unge, der er undergivet forældremyndighed, kræves

samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige de

aftaler, der er nævnt i §§ 5 og 6.

§ 9. Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven

om arbejdsskadeforsikring anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler

skolerne efter de sædvanlige regler herom.

Kapitel 3

Ungdomsvejledning og særlige uddannelsesforanstaltninger

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende

mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør

eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de

fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de

unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden kan

kommuner og amtskommuner iværksætte eller yde tilskud til uddannelser, kurser

samt kontakt- og informationsordninger for unge.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge, jf.

stk. 1, og om ordninger i henhold til stk. 2.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 11. Klager over en skoles afgørelse kan indbringes for den

myndighed, som er klageinstans efter reglerne for den pågældende

undervisning.

§ 12. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til

dækning af udgifter til udvikling af nye uddannelsesforløb.

§ 13. Kommunen dækker skolernes udgifter til undervisning.

Betaling sker efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform. Kommunen

udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

§ 14. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra

kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 15. I lov om kommmunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992,

indsættes i § 10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale

beskæftigelsesordninger«: »og i erhvervsgrunduddannelser«.

§ 16. Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen for tilskudsåret

1993.

Stk. 3. Lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstaltninger ophæves.

Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk.

3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af andre regler.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår

personlige, sociale og faglige kvalifikationer, der kan føre til en fast

tilknytning til arbejdsmarkedet eller til at fortsætte i en anden uddannelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger erhvervsgrunduddannelse

for unge, der bor i kommunen, jf. § 5.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om uddannelsen efter indstilling fra det Erhvervsuddannelsesråd, der

er nedsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, herunder regler om, hvilke

elementer uddannelsen kan bestå af, jf. § 2, stk. 1.

§ 2. Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og

skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt

omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner,

modenhed og motivation og udgøre et hele således, at den unge

1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private

eller det offentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er efterspurgte på

arbejdsmarkedet og er relevante i relation til fortsat uddannelse, og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk. 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af

målene ved at bibringe den unge

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer

kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en

fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene

ved at bibringe den unge

1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner,

der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede

erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

Kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

§ 3. Uddannelsen varer 2 år, hvoraf mindst 20 uger og højst 40

uger foregår på en skole. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med

indtil 1 års praktikuddannelse.

Stk. 2. Virksomhedspraktik foregår på arbejdspladser inden for det

private eller det offentlige arbejdsmarked og bygger på midlertidig

ansættelse af den unge i virksomheden.

Stk. 3. Skoleundervisningen kan foregå på

arbejdsmarkedsuddannelsescentre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler,

ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler og social- og

sundhedsskoler m.v.

§ 4. Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et

uddannelsesbevis på grundlag af de i stk. 2 nævnte beviser.

Uddannelsesbeviset udfærdiges af den sidste skole, som giver eleven

undervisning.

Stk. 2. Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte

praktikophold og de enkelte skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og

skolerne bevis for gennemførelsen.

Stk. 3. Hvis der ikke kan udstedes uddannelsesbevis i henhold til

stk. 1, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemførelse af

uddannelsen.

§ 5. Kommunen sammensætter i samarbejde med eleven, virksomheder

og skoler et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende

uddannelsestilbud. Forløbet beskrives i en uddannelsesplan. De enkelte

elementer af skoleundervisningen skal så vidt muligt hver for sig udgøre et

afsluttet forløb.

Stk. 2. Der indgås en aftale mellem kommunen og eleven om

uddannelsesforløbet. Aftalen vedlægges den uddannelsesplan, der er nævnt i

stk. 1. Aftalen kan i særlige tilfælde ændres efter aftale mellem parterne.

Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der

udbetales af kommunen. Størrelsen af skoleydelsen udgør i 1993 1.000 kr. pr.

uge og fastsættes for de følgende år på de årlige finanslove. Eleverne

modtager skoleydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Kommunen kan ophæve aftalen, hvis eleven ikke følger den

fastsatte uddannelsesplan. I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale

mellem parterne.

§ 6. En praktikperiode skal være omfattet af en praktikaftale

mellem eleven og virksomheden.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter udtalelse

fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte særlige lønvilkår for elever i

erhvervsgrunduddannelsen.

§ 7. En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og

underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på

en formular, der er godkendt af kommunen.

Stk. 2. Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og

godkender, at aftalen kan bidrage til den unges opfyldelse af den aftale, der

er nævnt i § 5, stk. 2.

§ 8. For unge, der er undergivet forældremyndighed, kræves

samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige de

aftaler, der er nævnt i §§ 5 og 6.

§ 9. Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven

om arbejdsskadeforsikring anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler

skolerne efter de sædvanlige regler herom.

Kapitel 3

Ungdomsvejledning

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende

mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør

eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de

fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de

unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 11. Klager over en skoles afgørelse kan indbringes for den

myndighed, som er klageinstans efter reglerne for den pågældende

undervisning.

§ 12. Kommunen dækker skolernes udgifter til undervisning.

Betaling sker efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform. Kommunen

udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan indhente

oplysninger fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og

kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 14. I lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstaltninger affattes lovens titel således: »Lov om visse

uddannelsesforanstaltninger«, og § 1 ophæves.

§ 15. I lov om kommmunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992,

indsættes i § 10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale

beskæftigelsesordninger«: »og i erhvervsgrunduddannelser«.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen fra og med

tilskudsåret 1993.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Forslaget om en erhvervsgrunduddannelse fremsættes på baggrund af

Socialkommissionens forslag om en sådan uddannelse, der er specielt

tilrettelagt for de mindre bogligt indstillede unge.

Kommissionen har fundet, at der er behov for et uddannelsesforløb, som kan

skabe en sammenhængende, men fleksibel overgang til arbejdsmarkedet for de

mindre bogligt indstillede, hvor forløbet gerne i vidt omfang må inddrage de

uddannelsestilbud, der eksisterer i forvejen.

Kommissionen påpeger, at erhvervsgrunduddannelsen skal opfylde

følgende krav:

- Uddannelsen skal i videst muligt omfang forstærke de pågældende unges

evne til at klare sig blandt andre på en arbejdsplads. Det indebærer, at

uddannelsen skal indledes med en praktikperiode af passende længde, og at

praktikperioder i det hele taget skal udgøre et markant indslag i

uddannelsen.

- Uddannelsen skal indeholde et islæt af ledsagende undervisning af såvel

almen som fagrelateret karakter. Formålet er at udbygge den enkelte unges

færdigheder på begge punkter og at fremme den unges lyst til videre

uddannelse. Sammenhængen mellem færdigheder og evnen til at klare sig på

arbejdsmarkedet skal tydeliggøres.

- Uddannelsen skal danne et hele, men samtidig være fleksibel. Den skal

kunne danne forlængelse af såvel folkeskolens 9. som 10. skoleår. Desuden

skal den kunne færdiggøres på forskellige niveauer, der modsvarer evner og

interesser for den relevante del af de unge.

- Uddannelsen skal i videst muligt omfang kunne godskrives ved

fortsættelse i det øvrige uddannelsessystem, især erhvervsuddannelserne.

- Uddannelsen må ikke underminere de ordinære erhvervsuddannelser. Den

skal udgøre en selvstændig mulighed i spektret af ungdomsuddannelser.

2. Forslaget

Erhvervsgrunduddannelsen er et tilbud til unge, der ikke er gået i gang

med en ungdomsuddannelse, og som ikke har fået fast fodfæste på

arbejdsmarkedet. Det forudsættes, at en del af de unge er mindre bogligt

indstillede og vil være motiverede for indlæring, hvor undervisningen knytter

sig direkte til praktisk arbejde. Uddannelsen er 2- til 3-årig og har et

stort indhold af praktik, således at skoledelen udgør mindst 20 uger og højst

40 uger af den samlede uddannelsestid. En af ideerne bag

erhvervsgrunduddannelsen er også at bidrage til, at de aktiveringstilbud, som

kommunen iværksætter, får et uddannelsesperspektiv.

Målgruppen vil være meget sammensat, hvor nogle vil have gode muligheder

for at gennemføre en af de nuværende ungdomsuddannelser, mens andre alene vil

kunne gennemføre en erhvervsgrunduddannelse.

Hensigten er at etablere nye veje til arbejde eller erhvervsuddannelse ved

at supplere praktik med relevante elementer af eksisterende uddannelser i nye

kombinationer. Der kan f.eks. være tale om AMU-kurser, AVU-kurser,

daghøjskoleforløb, ungdomsskoleforløb, efterskoleforløb,

produktionsskoleforløb eller skoleundervisning fra erhvervsuddannelserne,

social- og sundhedsuddannelserne og landbrugets grunduddannelse.

Kommunerne har kontakt med målgruppen dels som ungdomsydelsesmodtagere,

dels i forbindelse med ungdomsvejledningen. § 1 i lov nr. 268 af 6. juni 1985

om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger er derfor optaget i

denne lov som § 10. På denne baggrund er det i forslaget kommunerne, der

tilrettelægger uddannelsesplanen i samarbejde med de unge, virksomhederne og

skolerne.

Uddannelsesforløbene tilrettelægges individuelt for de enkelte unge

afhængigt af den enkeltes forudsætninger og ønsker, praktikmulighederne i det

lokale erhvervsliv samt uddannelsestilbuddene i de lokale

uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsen tilrettelægges, så den skifter mellem praktik- og skoleophold.

Der stilles krav om, at eleven supplerer den praktiske oplæring i

virksomhedspraktikken med undervisning, der med hensyn til niveau og indhold

afpasses de unges behov og ønsker.

Erhvervsgrunduddannelsen må være både beskæftigelsesrettet og meritgivende

ved den unges eventuelle overgang til fortsat ungdoms- eller

arbejdsmarkedsuddannelse.

Ved fortsat uddannelse efter erhvervsgrunduddannelsen gives merit for den

gennemførte uddannelse efter reglerne for de uddannelser, eleverne fortsætter

på.

Skoleydelserne til eleverne efter § 5, stk. 3, foreslås fastsat til 1.000

kr. pr. uge i 1993. For de følgende år forudsættes ydelsens størrelse fastsat

ved finansloven.

Størrelsen svarer til det beløb, de unge oppebærer i ungdomsydelse i

forbindelse med deltagelse i beskæftigelsesprojekter, jf. afsnit IIIA i lov

om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 med

senere ændringer. Denne ydelse udgør 4.333 kr. pr. måned eller 1.000 kr. pr.

uge. Det forudsættes, at reguleringen af skoleydelsen følger reguleringen af

ungdomsydelsen.

Elevlønnen forudsættes fastsat ved kollektiv overenskomst mellem

arbejdsmarkedets parter. Der foreslås dog fastsat hjemmel til, at

undervisnings- og forskningsministeren efter høring af

Erhvervsuddannelsesrådet kan fastsætte særlige lønvilkår for elever i

erhvervsgrunduddannelsen.

Da erhvervsgrunduddannelsen i høj grad er baseret på praktik i

virksomheder, vil det være en forudsætning, at der kan fremskaffes

praktikpladser. Dette forudsætter, at lønnen til eleverne i

praktikvirksomhederne fastsættes på et niveau, der højst svarer til f.eks.

elevlønnen i de to første uddannelsesår på jern- og metalområdet.

En ung, der ikke ønsker at deltage i et tilbudt uddannelsesforløb, eller

som afbryder et sådant, er ikke berettiget til kontanthjælp efter

bistandsloven, så længe det konkrete tilbud står ved magt.

Uddannelsen forudsættes omfattet af det samtidigt med dette lovforslag

fremsatte forslag om praktikpladstilskud, jf. lovforslag om Arbejdsgivernes

Elevrefusion.

3. Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til de benyttede skoleelementer i uddannelsen og til

skoleydelserne til eleverne finansieres af kommunen.

De kommunale udgifter til en ligevægtsbestand på 6.000 elever skønnes at

blive:

Skoleundervisning ......................... 117 mio. kr.

Ydelser til elever under skoleophold ...... 72 mio. kr.

---------------------------------------------------------

Kommunale udgifter i alt .................. 189 mio. kr.

---------------------------------------------------------

Det er her forudsat, at der oprettes uddannelser af en varighed på 2 år

med et gennemsnitligt skoleophold på 12 uger pr. år til 65.000 kr. pr.

årselev (40 uger), inkl. fællesudgifter. De kommunale udgifter pr. plads

skønnes således at være godt 30.000 kr. pr. årselev.

Kommunernes samlede nettoudgifter ved aktiveringen af de unge er omfattet

af statens budgetgarantiordning, jf. § 10, stk. 3, nr. 4, i lovbekendtgørelse

nr. 445 af 4. juni 1992 om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner. Det foreslås, at denne budgetgaranti udvides til

også at omfatte erhvervsgrunduddannelseselevernes skoleudgifter.

Eventuelle udgifter ved praktik på beskæftigelsesprojekter er i forvejen

omfattet af budgetgarantien. Staten finansierer således eventuelle

merudgifter i forbindelse med erhvervsgrunduddannelseseleverne.

Den samlede ordning skønnes derfor ikke at medføre merudgifter for

kommunerne, hvorfor der ikke skal ske bloktilskudsregulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål m.v.

Til § 1

Til stk. 1

Erhvervsgrunduddannelsen skal danne grundlag for fortsat beskæftigelse og

for eventuel fortsættelse i anden uddannelse, f.eks. i erhvervsuddannelserne,

i landbrugsuddannelserne, i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

og i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Uddannelsen har tillige det formål at støtte elevernes personlige

udvikling og forståelse af samfundet.

Til stk. 2

Om begrundelsen for at forankre hovedansvaret for lovens anvendelse hos

kommunalbestyrelsen henvises til de almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til § 5.

Til stk. 3

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter § 1, stk. 3,

nærmere regler om, hvilke elementer uddannelsen kan bestå af, samt nærmere

regler om uddannelsen i øvrigt.

Reglerne foreslås fastsat efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Det forudsættes, at andre rådgivende organer og ministerområder inddrages i

den udstrækning, uddannelseselementerne vedrører disses område.

Til § 2

Den unge skal ikke opfylde særlige krav om forudgående uddannelses- eller

arbejdserfaringer for at kunne begynde på uddannelsen.

Målene er i overensstemmelse med og har de samme grundelementer som målene

for erhvervsuddannelserne og andre erhvervsrettede kompetencegivende

ungdomsuddannelser og giver gode forudsætninger for fortsat uddannelse.

Erhvervsgrunduddannelsen adskiller sig fra de øvrige ungdomsuddannelser

ved sit konkrete og praktiske udgangspunkt, der kan imødekomme mindre bogligt

indstillede elevers uddannelsesforudsætninger. Det konkrete udgangspunkt

suppleres med en skoleundervisning, hvis indhold knytter sig til og

perspektiverer det praktiske.

Til kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

Til § 3

Til stk. 1

Uddannelseslængden er fastsat, så den kan rumme så tilpas lange praktik-

og skoleophold, at eleven kan opnå et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at

få tilknytning til arbejdsmarkedet og eventuelt motivation til videre

uddannelse.

For unge, der har behov for mere tid til at skabe tilstrækkeligt

erfaringsgrundlag, gives der mulighed for at udvide den praktiske del af

uddannelsen med et år.

Til stk. 2

Praktikuddannelsen forudsættes for den enkelte elev at skulle foregå i

forskellige virksomheder i løbet af det samlede uddannelsesforløb. De

konkrete mål med de enkelte praktikophold forudsættes fastsat under hensyn

til bestemmelserne i § 2, stk. 2.

Målene fastsættes i uddannelsesplanen for eleven og indgår dermed i

aftalen mellem eleven og virksomheden, jf. § 5, stk. 1 og 2.

Alle virksomheder har arbejdsfunktioner, som i forskellig udstrækning kan

indgå i uddannelsen og bidrage til, at eleven når uddannelsesmålene ved at

deltage i virksomhedens produktion under uddannelsesmæssige former. Den unges

deltagelse i beskæftigelsesprojekter og lign. efter anden lovgivning kan

træde i stedet for praktikuddannelse efter denne lov.

Til § 4

Til stk. 1 og 2

Ministeren fastsætter retningslinier for udformningen af

uddannelsesbeviser, jf. § 1, stk. 3.

Den sidste skole, som i henhold til uddannelsesplanen giver eleven

undervisning, udfærdiger uddannelsesbeviset på baggrund af beviserne for

tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og skoleophold.

Praktikophold, der ligger efter det sidste skoleophold, skal indgå i

uddannelsesbeviset.

Til stk. 3

Det er tanken, at skolen udsteder et uddannelsesbevis for den samlede

gennemførelse af uddannelsen, jf. stk. 1. I tilfælde af at eleven ikke

gennemfører den samlede uddannelse, udsteder den sidste skole, hvor eleven

har deltaget i undervisningen, en dokumentation for den uddannelse, der er

gennemført.

Dokumentationen omfatter både praktikophold og skoleophold.

Dokumentationen kan udstedes på skolens brevpapir eller på en særligt

udformet blanket.

Til § 5

Til stk. 1

Det er hensigten, at uddannelsen skal bestå af elementer fra de

eksisterende ungdoms- og voksenuddannelser og dele af de uddannelsestilbud,

der er etableret for unge arbejdsløse i henhold til anden lovgivning.

Uddannelsen består af flere elementer med mindst et skoleophold og mindst

en praktikperiode.

Uddannelsesplanen udfærdiges af kommunen i samarbejde med eleven,

virksomheder og skoler.

Uddannelsesplanen er en beskrivelse af det samlede uddannelsesforløb. Den

skal udformes på en sådan måde, at praktik- og skoleperioder supplerer

hinanden, og således at skoledelen rummer en perspektivering af den praktiske

arbejdssituation.

Der skal i uddannelsesplanen være fastsat mål og øvrige rammer for

indholdet i praktik- og skoledelene.

Uddannelsen kan sammensættes på forskellig måde.

Der er i bilag 2 vist eksempler på modeller for samlede

uddannelsesforløb, hvori der indgår elementer fra eksisterende uddannelser.

Til stk. 2

Kommunen har ansvaret for at sammensætte uddannelsesplanen til den enkelte

elev.

Aftalen mellem kommunen og eleven skal tage udgangspunkt i

uddannelsesplanen, jf. stk. 1. Aftalen fastlægger kommunens og elevens

gensidige forpligtelser.

Det forudsættes, at der kan ske ændring i uddannelsesplanen, hvis elevens

mål og interesser tilsiger en ændring.

Til stk. 3

Skoleydelsen træder i stedet for ungdomsydelse eller bistandshjælp m.v.,

som kommunen ofte ville skulle yde til den unge.

Til stk. 4

Det forudsættes, at uddannelsesplanen indeholder henvisninger til de

ordensregler, fraværsbestemmelser m.v., som er gældende for eleven i

skoleforløbet.

For så vidt angår praktikken henvises til bemærkningerne til § 7.

Til § 6

Til stk. 1

Som udgangspunkt skal alle private og offentlige arbejdsgivere kunne indgå

aftaler om praktikpladser på erhvervsgrunduddannelserne.

Det er kommunernes ansvar at tilse, at praktikvirksomhederne kan opfylde

uddannelsens formål.

Til stk. 2

Under praktikuddannelsen i en virksomhed forudsættes eleverne ansat i et

normalt ansættelsesforhold med uddannelsessigte inden for

beskæftigelsesområdet. De unge vil derfor være omfattet af den almindelige

lovgivning om lønmodtageres retsstilling og af de almindelige ordninger ved

kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Hvis de konkrete

ansættelsesforhold ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, vil

virksomheden og den unge frit kunne aftale løn- og ansættelsesvilkårene inden

for lovgivningens rammer.

Bestemmelsen i stk. 2 er medtaget for at sikre, at der kan fastsættes

særlige lønvilkår for eleverne i den nye uddannelse, således at den nye

uddannelse ikke strander på manglende eller eventuelle uhensigtsmæssige

lønstrukturer. Bemyndigelsen svarer til arbejdsministerens bemyndigelse til

at fastsætte lønvilkår for unge, der ansættes i beskæftigelsesprojekter med

det offentlige som arbejdsgiver. Dog omfatter den foreslåede bemyndigelse

både det offentlige og det private arbejdsmarked.

Til § 7

Aftalen mellem eleverne og virksomhederne, jf. § 6, stk. 1, tager

udgangspunkt i uddannelsesplanen, der er fastsat af kommunen i samarbejde med

den unge, virksomhed(er) og skole(r), jf. § 5, stk. 1.

Kommunen skal medvirke til at fremskaffe praktiksteder, som aftaler kan

indgås med. Kommunen godkender formular for praktikaftale.

Kommunen sikrer, at praktikaftalen er i overensstemmelse med målene i

uddannelsesplanen.

Til § 9

Med bestemmelsen bliver elever stillet på samme måde som elever inden for

erhvervsuddannelserne med hensyn til skader under skoleophold, der ikke er

omfattet af en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Til kapitel 3

Ungdomsvejledning

Til § 10

Bestemmelsen er en gentagelse af § 1 i lov nr. 268 af 6. juni 1985 om

ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger, som derfor foreslås

ophævet. Bestemmelsen er et led i lovgivningen om kommunernes og

amtskommunernes indsats mod ungdomsarbejdsløshed.

Da lovforslagets formål er at skabe en ny ramme for tilbud til unge, der

er i en utilfredsstillende uddannelses- eller arbejdsmæssig situation, vil

forslaget indebære en øget kommunal indsats med hensyn til vejledningen af de

unge, bl.a. ved en effektivisering af samarbejdet mellem de forskellige

vejledningsordninger.

Da bestemmelserne om erhvervsgrunduddannelsen har nær sammenhæng med

reglerne om ungdomsvejledning, findes det hensigtsmæssigt at få samlet

bestemmelserne herom i een lov.

Til kapitel 4

Forskellige bestemmelser

Til § 11

Det er hensigten, at der skal være overensstemmelse mellem den

klageadgang, som gives på erhvervsgrunduddannelsen, og klageadgangen i de

uddannelsesforløb, som erhvervsgrunduddannelsen har fælles med de allerede

etablerede uddannelser.

Til § 12

Forslaget indebærer, at kommunerne, som fastlægger indholdet af forløbene,

også afholder de fulde udgifter ved skoledelen af erhvervsgrunduddannelsen.

Betalingen til skolerne er efter forslaget de normale for de anvendte

uddannelseselementer.

Til § 13

Bestemmelsen forventes anvendt til at indhente de fornødne oplysninger om

omfanget og arten af planlagte og gennemførte forløb, pædagogiske erfaringer

med uddannelsen og ressourceforbrug og lign.

Til § 15

Forslaget til § 15 skal ses i sammenhæng med § 5, stk. 3, og § 12 i

forslaget.

Forslaget til § 15 indebærer, at kommunernes udgifter i forbindelse med

skoleophold for deltagere i erhvervsgrunduddannelser inddrages under den

kommunale budgetgarantiordning.

Ifølge denne ordning reguleres de generelle tilskud fra staten til

kommunerne for kommunale mer- og mindreudgifter som følge af ændringer i

- antallet af kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ungdomsydelse med 50

pct. refusion,

- antallet af arbejdstilbudspersoner, hvortil kommunerne afholder

udgifterne,

- udgifter vedrørende deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger,

- udgifter vedrørende førtidspensionister med 50 pct. refusion.

Deltagelse i erhvervsgrunduddannelse må ses som et supplement til den

vifte af beskæftigelses- og uddannelsesmæssige initiativer, som kommunerne

har i dag. Det indgår i forslaget, at uddannelsen efter denne lov bl.a. kan

ske gennem deltagelse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt.

Da der derfor kan ske en integration af erhvervsgrunduddannelserne i de

kommunale beskæftigelsesordninger - der indgår i budgetgarantiordningen - vil

det være hensigtsmæssigt, at erhvervsgrunduddannelserne ligeledes inddrages i

denne ordning.

Med forslaget sikres det, at kommunerne under eet over de generelle

tilskud fra staten automatisk får kompensation for merudgifter som følge af

deltagere i erhvervsgrunduddannelser under skoleophold.

Den kommunale budgetgarantiordning blev indført ved lov nr. 384 af 6. juni

1991 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner. Ordningen var et led i gennemførelsen af aftalen af

27. september 1990 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om

refusionsomlægning af førtidspension og budgetgaranti.

Formålet med budgetgarantiordningen er at sikre, at den kommunale økonomi

ikke påvirkes af ændringer i antallet af kontanthjælpsmodtagere, modtagere af

ungdomsydelse og personer i arbejdstilbud i kommunerne samt i udgifterne til

beskæftigelsesordninger og førtidspension, idet udviklingen inden for disse

områder til en vis grad bestemmes af konjunkturerne og kun i begrænset omfang

kan styres af kommunerne.

Dette sker ved, at statens generelle tilskud til kommunerne reguleres for

de udgiftsmæssige konsekvenser af disse ændringer.

Budgetgarantien havde første gang virkning for ændringerne 1990-92. Det

kommunale tilskud blev for 1992 foreløbigt forhøjet med 861,4 mio. kr. I

1993-tilskuddet blev foretaget en a conto op- og efterregulering af det

foreløbigt fastsatte beløb med i alt 1.111,2 mio. kr. Samtidig blev

tilskuddet forøget med 725,3 mio. kr. vedrørende foreløbigt beregnet

budgetgaranti for 1992-93.

Med lovforslaget foreslås det, at kommunale mer- eller mindreudgifter

vedrørende deltagere i erhvervsgrunduddannelser under skoleophold inddrages i

beregningen af budgetgarantien med virkning fra og med beregningen for

1992-93.

Da der som nævnt i det kommunale tilskud for 1993 allerede er foretaget en

foreløbig regulering vedrørende 1992-93, vil inddragelsen ske i forbindelse

med den senere regulering af den foreløbige beregning. Denne vil kunne

gennemføres enten ved en a conto regulering i 1994 af det kommunale tilskud

for 1993 eller ved den endelige efterregulering.

Budgetgarantien vedrørende erhvervsgrunduddannelser vil blive beregnet ud

fra de kommunale bruttodriftsudgifter i forbindelse med skoleophold i henhold

til lovforslaget, fratrukket evt. kommunale indtægter fra elevtilskud hertil,

jf. lovforslaget om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

I det omfang deltagerne i erhvervsgrunduddannelser gennemfører

praktikforløb som led i en kommunal beskæftigelsesordning, vil kommunernes

udgifter (fratrukket indtægter fra tilskud) i forbindelse hermed som omtalt

ovenfor ligeledes være omfattet af budgetgarantien.

Beregningen vil i øvrigt ske på tilsvarende grundlag som for de øvrige

dele af budgetgarantien.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 14

I lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstaltninger affattes lovens titel således: »Lov om visse

uddannelsesforanstaltninger«, og § 1 ophæves.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende

mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør

eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de

fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de

unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder

om samordningen med anden vejledning for unge.

§ 15

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, indsættes i §

10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale beskæftigelsesordninger«:

»og i erhvervsgrunduddannelser«.

§ 10. - - -

Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med

tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 16.

Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af

efterregulering samt det samlede rentetillæg som følge af

8-procent-points-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts-

og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i

tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den

bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet

af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af

ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner,

hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende

deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50

pct. refusion,

5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar

efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og § 21.

§ 16

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen fra og med

tilskudsåret 1993.

Bilag 2

MODELLER FOR ERHVERVSGRUNDUDDANNELSESFORLØB

Efter 2. behandling den 18. juni 1993

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår

personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar

adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver

grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de

lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge, der bor i

kommunen, jf. § 5, og som er i en utilfredsstillende uddannelses- eller

beskæftigelsesmæssig situation.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsen efter indstilling fra det Erhvervsuddannelsesråd, der er nedsat i

medfør af lov om erhvervsuddannelser, herunder regler om, hvilke elementer

uddannelsen kan bestå af, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejde

mellem kommuner og de lokale uddannelsesinstitutioner om tilvejebringelse af

skoleundervisning, jf. § 3, stk. 3.

§ 2. Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og

skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt

omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner,

modenhed og motivation og udgøre et hele, således at den unge

1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private

eller det offentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar

fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk. 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af

målene ved at bibringe den unge

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer

kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en

fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene

ved at bibringe den unge

1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner,

der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede

erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

Kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

§ 3. Uddannelsen varer 2 år, hvoraf mindst 20 uger og højst 40

uger er skoleundervisning, jf. § 2, stk. 3. Uddannelsen kan i særlige

tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

Stk. 2. Praktikdelen, jf. § 2, stk. 2, foregår enten på en

arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden eller på

værkstedsskole med skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 3. Skoleundervisningen kan foregå på

arbejdsmarkedsuddannelsescentre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler,

ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, social- og

sundhedsskoler og lignende skoler, der er godkendt i henhold til anden

lovgivning.

§ 4. Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et

uddannelsesbevis på grundlag af de i stk. 2 nævnte beviser.

Uddannelsesbeviset udfærdiges af den sidste skole, som giver eleven

undervisning.

Stk. 2. Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte

praktikophold og de enkelte skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og

skolerne bevis for gennemførelsen.

Stk. 3. Hvis der ikke kan udstedes uddannelsesbevis i henhold til

stk. 1, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemførelse af

uddannelsen.

§ 5. Kommunen sammensætter ved aftale med en eller flere af de

skoler, der er nævnt i § 3, stk. 3, og i samarbejde med eleven og en eller

flere virksomheder et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende

uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en

uddannelsesplan, herunder angives den forventede godskrivning af

skoleundervisning ved fortsat uddannelse. Godskrivning af praktikuddannelse i

en erhvervsuddannelse kan udskydes til afgørelse i indtil et år efter

uddannelsesplanens iværksættelse. De enkelte elementer af skoleundervisningen

skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet forløb.

Stk. 2. Uddannelsesplanen udformes som en aftale mellem kommunen

og eleven om gennemførelse af et uddannelsesforløb. Aftalen kan i særlige

tilfælde ændres efter aftale mellem parterne.

Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der

udbetales af kommunen. Størrelsen af skoleydelsen udgør i 1993 500 kr. pr.

uge for elever under 18 år og 1.000 kr. pr. uge for elever over 18 år og

fastsættes for de følgende år på de årlige finanslove. Eleverne modtager

skoleydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Kommunen kan ophæve aftalen, hvis eleven ikke følger den

fastsatte uddannelsesplan. I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale

mellem parterne.

§ 6. En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en

praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet

med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal

angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf.

§ 2, stk. 2.

Stk. 2. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er

omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens

løn- og arbejdsvilkår. I andre tilfælde skal løn- og arbejdsvilkårene svare

til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om,

hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 22 i lov om

Arbejdsretten.

§ 7. En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og

underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på

en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid,

opsigelse og ophævelse.

Stk. 2. Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og

forsyner den med påtegning om, at aftalen bidrager til den unges opfyldelse

af den aftale, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Stk. 3. Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2,

når en erhvervsskole i området efter kommunens anmodning har erklæret, at

virksomheden ikke for tiden opfylder betingelserne for at ansætte en elev med

tilsvarende arbejdsområde og funktion med uddannelsesaftale inden for en

erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse eller, at skolen ikke

kan anvise virksomheden en sådan elev.

§ 8. For unge, der er undergivet forældremyndighed, kræves

samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige de

aftaler, der er nævnt i §§ 5 og 6.

§ 9. Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven

om arbejdsskadeforsikring anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler

skolerne efter de sædvanlige regler herom.

Kapitel 3

Ungdomsvejledning og særlige uddannelsesforanstaltninger

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende

mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og

beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør

eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de

fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de

unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden kan

kommuner og amtskommuner iværksætte eller yde tilskud til uddannelser, kurser

samt kontakt- og informationsordninger for unge.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge, jf.

stk. 1, og om ordninger i henhold til stk. 2.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 11. Klager over en skoles afgørelse kan indbringes for den

myndighed, som er klageinstans efter reglerne for den pågældende

undervisning.

§ 12. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til

dækning af udgifter til udvikling af nye uddannelsesforløb.

§ 13. Kommunen dækker skolernes udgifter til undervisning.

Betaling sker efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform. Kommunen

udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

§ 14. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra

kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte

nærmere regler herom.

§ 15. I lov om kommmunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992,

indsættes i § 10, stk. 3, nr. 4, efter »kommunale

beskæftigelsesordninger«: »og i erhvervsgrunduddannelser«.

§ 16. Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen for tilskudsåret

1993.

Stk. 3. Lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstaltninger ophæves.

Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk.

3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af andre regler.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter