Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V. (AKTIVERING AF UNGE) NR L 24 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 24Betænkning over lovforslagFolketinget8. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) bemærker, at sigtet med den forstærkede aktiveringsindsats over for

unge ledige dagpengemodtagere er, at disse i størst muligt omfang skal

tilbydes mulighed for at opnå en anerkendt erhvervsfaglig kompetence, som

giver et godt grundlag for varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Formålet med at give erhvervsskolerne mulighed for at udvikle og udbyde

erhvervsgrunduddannelser skal ses i denne sammenhæng, idet disse

uddannelsesforløb for en del af de unge ledige dagpengemodtagere skal ses som

det første skridt frem mod en egentlig erhvervsuddannelse. EGU-forløbene må

derfor forventes tilrettelagt således, at de giver umiddelbar adgang og

rettigheder til at fortsætte i en kompetencegivende erhvervsuddannelse med

merit for de opnåede kvalifikationer i EGU-forløbet.

Det skal understreges, at det forudsættes, at det af de aftalte

EGU-uddannelsesplaner fremgår, hvilke merit- og godskrivningsmuligheder det

enkelte EGU-forløb forventes at give grundlag for.

Som udgangspunkt må det forudsættes, at kompetenceniveauet for et

EGU-forløb som minimum svarer til niveauet for en eller flere skoleperioder

på erhvervsuddannelsesområdet eller tilsvarende inden for andre

erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser.

Læs alt

Vurderingen heraf foretages for skoledelen af erhvervsskolen og for den

praktiske del af uddannelsen af de relevante faglige udvalg.

Med henblik på at sikre den størst mulige sammenhæng mellem de konkrete

EGU-aktiviteter og de ordinære erhvervsuddannelser forudsættes det, at

EGU-forløbene konkret tilrettelægges efter drøftelse med de relevante faglige

udvalg.

I forlængelse heraf skal det understreges, at sammenhængen med de ordinære

erhvervsuddannelser generelt skal sikres, idet det forudsættes, at

Erhvervsuddannelsesrådet en gang årligt på baggrund af en redegørelse om

indsatsen udtaler sig herom.

Et mindretal (Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget)

finder, at lovforslaget sammen med lovforslagene nr. L 25 og L 26 er møntet

på at skabe rammer for aktivering af unge på uacceptable betingelser.

Enhedslisten ønsker ikke at støtte regeringens brug af bl.a. EGU som redskab

i forbindelse med regeringens planer om tvangsaktivering. Enhedslisten finder

det heller ikke acceptabelt, at der kan nedsættes ad hoc-udvalg, som har

samme kompetence som de faglige udvalg, og som derfor kan bruges til at lave

ministerkonstruerede kortvarige uddannelser. Enhedslisten ser de tre

lovforslag nr. L 24, L 25 og L 26 som et redskab for regeringen til at

indføre korte erhvervsuddannelser på 18 måneder som et generelt element i de

uddannelsestilbud, som man ønsker at tvangsaktivere unge til. I stedet for

denne udvikling skal der skabes ordentlige økonomiske og studiemæssige rammer

for, at unge kan tage sig en egentlig faglig uddannelse. Absurd at man med

den ene hånd forhindrer unge i at starte på den uddannelse, de ønsker, og med

den anden forringer vilkårene og laver tvangsuddannelser.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse, fordi lovforslaget

er en del af regeringens forslag om etablering af 18 måneders

uddannelsesforløb. Socialistisk Folkeparti finder det meget betænkeligt, at

der etableres uddannelsesforløb, som umiddelbart skal laves, fordi regeringen

vil have lavet stramninger over for unges muligheder for at kunne få

dagpenge.

Uddannelser skal etableres ud fra, hvilket behov samfundet har, og skal

ses i sammenhæng med uddannelsespolitikken i det hele taget.

At Socialistisk Folkeparti indstiller lovforslaget til forkastelse betyder

ikke, at der ikke er enkeltdele i regeringens samlede program for

"Hurtigere i job og uddannelse", som Socialistisk Folkeparti kan

være tilhænger af, f.eks. erhvervsskolernes muligheder for at etablere EGU.

Men dette ændrer ikke ved, at Socialistisk Folkeparti er imod lovforslagene i

aktiveringsprogrammet i deres helhed.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et

flertal (S, V, KF, RV og CD):

Til § 1 1) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 1, stk. 4, § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 13,

stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk.

4«, og i § 13, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 3« til:

»§ 3, stk. 3 og 4«.'

2) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 2, ændres

»1 års« til: »6 måneders«.

3) I det under nr. 5 foreslåede § 5, stk. 4 ,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ydelsen udgør i 1996 1.297,50 kr. og fastsættes i øvrigt som anført

i stk. 3.«

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,

KF, SF, RV og CD):

4) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 13 indsættes som ny paragraf:

»§ 13 a. Amtsrådene yder tilskud til befordring for

erhvervsgrunduddannelseselever under skoleundervisning, herunder

værkstedsskole med skoleydelse, i henhold til § 28 i lov om gymnasiet

m.v.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget stilles for at give såvel kommunerne som

erhvervsskolerne utvivlsom hjemmel til at yde tilskud til

værkstedsskoleundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2, der efter

ændringsforslaget bliver til § 3, stk. 3.

Hvis tilrettelæggeren af erhvervsgrunduddannelsen ikke kan skaffe praktik

til en elev i et erhvervsgrunduddannelsesforløb, kan eleven i stedet få

værkstedsundervisning (værkstedsskole) med skoleydelse. Der udbetales den

samme skoleydelse som under skoleperioderne i forløbet. Denne ordning har

hele tiden været gældende, men ved ændringen af § 13 ved lov nr. 450 af 14.

juni 1995 blev det ikke gjort helt tydeligt, at udgiften til

værkstedsskoleundervisning fortsat skulle høre under den kommunale

finansiering.

Med lovforslaget om, at erhvervsskoler kan arrangere

erhvervsgrunduddannelse, er behovet for en tydelig finansieringsbestemmelse

blevet forstærket.

Når der er tale om uddannelsesplaner, der er udarbejdet af en

erhvervsskole, skal tilskud ydes af statskassen. Ellers påhviler udgiften

kommunen.

Merudgiften for staten skønnes ubetydelig i sammenhæng med det oprindelige

lovforslag. Der vil på de årlige finanslove blive foreslået en takst pr.

årselev svarende til taksten for særlige aktiveringsforløb på

erhvervsskolerne.

Til nr. 2 Ændringsforslaget stilles, fordi 6 måneders forudgående

beskæftigelse for denne målgruppe må anses for tilstrækkeligt til, at en

erhvervsgrunduddannelse kan gennemføres forsvarligt på 18 måneder.

Til nr. 3 Ændringsforslaget skyldes, at finansloven kommer til afstemning,

før ændringen af loven om erhvervsgrunduddannelse m.v. kan være vedtaget og

stadfæstet. Da det således ikke for 1996 er muligt at fastsætte taksten for

den højere skoleydelse på finansloven, foreslås den fastsat direkte i det

foreslåede nye stk. 4 til § 5.

Til nr. 4 Bestemmelsen i den foreslåede § 13 a om befordringstilskud

svarer i princippet til § 28 i lov om gymnasiet m.v. og § 24 i lov om

erhvervsskoler.

Erhvervsuddannelseselever er berettiget til befordringsgodtgørelse og

statens uddannelsesstøtte (SU), mens de er på skole uden løn, når visse

nærmere støttebetingelser i øvrigt er opfyldt. Skoleydelsen til

erhvervsgrunduddannelseselever er fastsat til et beløb, der som udgangspunkt

svarer til stipendium og studielån efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Ændringsforslaget stilles for at stille erhvervsgrunduddannelseselever

lige med elever i de SU-berettigende ungdomsuddannelser for så vidt angår

befordring.

Befordringsordningen finansieres og administreres af amtskommunerne, jf. §

28 i lov om gymnasiet m.v.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik

Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Dorit

Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne

Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard

(KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren samt dennes svar

herpå

Spørgsmål 1:

Hvor mange unge har til dato påbegyndt et EGU-forløb og inden for hvilke

områder/brancher?

Svar:

Pr. 31. marts 1995 havde kommunerne ifølge deres indberetninger til

Undervisningsministeriet indgået 1.122 EGU-aftaler. Ved en EGU-aftale forstås

en aftale mellem en kommune og en ung om en uddannelsesplan, der skal

indeholde et uddannelsesforløb med skole- og praktikuddannelse samt en

angivelse af den tilsigtede kompetence samt forventet godskrivning af

skoleundervisning ved fortsat uddannelse. For resten af 1995 har kommunerne

oplyst, at de forventer at indgå yderligere ca. 900 aftaler. Med udgangen af

1995 kan der således forventes at være indgået godt 2.000 EGU-aftaler.

Af vedlagte underbilag 1 og 2 fremgår fordelingen på henholdsvis

skoleområder og praktikbrancher. At procentgrundlaget i underbilag 1 summer

op til 2.288 og ikke til 1.122 skyldes, at den enkelte aftale kan indeholde

mere end et skoleområde.

Spørgsmål 2:

Hvor mange har afsluttet og inden for hvilke områder/brancher?

Svar:

Der er hidtil en elev, der har afsluttet en EGU-uddannelse. Den pågældende

er uddannet som medhjælp i et smedeværksted. Uddannelsen er sammensat af

skoledele fra en erhvervsskole og et AMU-center med tilhørende praktik i et

smedeværksted.

Loven trådte i kraft den 1. august 1993, og kommunerne gik først for alvor

i gang med at udarbejde uddannelsesplaner i begyndelsen af 1994. Det er

således først i 1996, at EGU-eleverne i større målestok begynder at afslutte

deres uddannelse.

Spørgsmål 3:

Hvilken konkret merit til egentlig uddannelse har de unge opnået gennem

EGU-forløbene i de forskellige områder/brancher?

Svar:

Undervisningsministeriet har i forbindelse med indberetningerne for

kommunerne også oplysninger om antallet af meritbestemmelser i de 1.122

uddannelsesplaner (EGU-aftaler), der var indgået frem til og med 31. marts

1995. Fordelingen på merit for skole og merit for praktik fremgår af vedlagte

underbilag 3.

Spørgsmål 4:

Er det rigtigt, at EGU ikke giver en egentlig erhvervskompetence, udover

retten til at blive dagpengeberettiget på dimittendsats?

Svar:

En EGU skal i henhold til formålsbestemmelsen i lovens § 1 give grundlag

for beskæftigelse på arbejdsmarkedet inden for de arbejdsområder, som den

pågældende er oplært i under EGU. Den tilsigtede kompetence beskrives i en

uddannelssplan for eleven, jf. EGU-lovens § 5 og svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 5:

Hvorledes sikres det, at uddannelsesindsatsen for de unge ledige

tilrettelægges i sammenhæng med de reelt erhvervskompetencegivende

uddannelser?

Svar:

EGU har et dobbelt formål, dels at give grundlag for fortsat uddannelse,

dels at give grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. også svaret

på spørgsmål 4.

Den unge kan som led i sin EGU-uddannelsesplan gennemføre elementer fra

flere eksisterende uddannelser og dermed opnå merit ved eventuel fortsat

uddannelse.

Det fremgår af EGU-lovens § 5, at den forventede godskrivning af

skoleundervisning ved fortsat uddannelse skal fremgå af den enkelte elevs

uddannelsesplan.

Med hensyn til godskrivning af praktik er det inden for

erhvervsuddannelserne de faglige udvalg, der har kompetence til at foretage

denne godskrivning.

Der henvises desuden til besvarelsen af spørgsmål 3.

Spørgsmål 6:

Hvorledes sikres det, at uddannelsesindsatsen tilrettelægges i et tæt og

konkret samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder de faglige udvalg på

EUD-området?

Svar:

I tilrettelæggelsen af EGU-forløb anvendes der elementer fra allerede

eksisterende uddannelser. I det omfang, der indgår elementer fra

erhvervsuddannelserne (EUD), har de faglige udvalg således indirekte

indflydelse på EGU.

På eksempelvis erhvervsskolerne og AMU-centrene er arbejdsmarkedets parter

i kraft af skolernes bestyrelser tillige med til at sikre kvaliteten af bl.a.

de uddannelsesdele, som indgår i et EGU-forløb. En væsentlig del (ca. 40

pct.) af skoleundervisningen inden for EGU gennemføres på erhvervsskoler og

AMU-centre.

Arbejdsmarkedets parter har ikke som i erhvervsuddannelserne (EUD) en

direkte indflydelse på tilblivelsen af EGU-uddannelsesplanerne.

Underbilag 1

---------------------------------------------------------------------

Aftalernes skoledele Procentvis procent-

fordeling grundlag

---------------------------------------------------------------------

Erhvervsuddannelse 13 pct. 306

Landbrugsuddannelse 1 pct. 30

Social- og sundhedsuddannelse 7 pct. 152

Søfartsuddannelse 1 pct. 23

Arbejdsmarkedsudddannelse (AMU) 26 pct. 589

Enkeltfagsundervisning på gymnasier m.v. 1 pct. 31

Enkeltfagsundervisning til HH og HTX 0 pct. 11

Almen voksenuddannelse (AVU) 4 pct. 91

Højskolekurser 4 pct. 81

Husholdningskurser 2 pct. 57

Håndarbejdskurser 1 pct. 26

Efterskoleundervisning 0 pct. 7

Heltidsundervisning på ungdomsskoler 11 pct. 247

Daghøjskolekurser 5 pct. 103

Produktionsskoleundervisning 8 pct. 175

Amtskommunal indvandrerundervisning 0 pct. 9

Specialundervisning for voksne 2 pct. 53

Vejledningskurser m.v. jfr. EGU-lovens § 10 13 pct. 297

---------------------------------------------------------------------

I alt 100 pct. 2.288

---------------------------------------------------------------------

Underbilag 2

---------------------------------------------------------------------

EGU-aftalernes branchemæssige Andel af alle Andel af Procent-

tilhørsforhold EGU-aftaler aftaler grundlag

inden for

branchen

---------------------------------------------------------------------

Det grønne område 11 pct. 100 pct. 124

Landbrug 3 pct. 25 pct. 31

Fiskeri 0 pct. 2 pct. 3

Gartneri 5 pct. 43 pct. 53

Skovbrug 1 pct. 5 pct. 6

Heste/dyr 1 pct. 7 pct. 9

Naturformidling 1 pct. 5 pct. 6

Miljø 1 pct. 8 pct. 10

Øvrige 1 pct. 5 pct. 6

Levnedsmiddel 17 pct. 100 pct. 196

Køkken 8 pct. 46 pct. 91

Kantine 4 pct. 20 pct. 40

Restauration/køkken 1 pct. 5 pct. 10

Øvrige 5 pct. 28 pct. 55

Kulturformidling 2 pct. 100 pct. 23

Kultur 1 pct. 35 pct. 8

Museum 1 pct. 26 pct. 6

Idræt 0 pct. 9 pct. 2

Turisme 1 pct. 30 pct. 7

Serviceområdet 5 pct. 100 pct. 57

Rengøring 2 pct. 32 pct. 18

Pedel/vicevært 2 pct. 37 pct. 21

Renovation 0 pct. 9 pct. 5

Ejendomsservice 1 pct. 11 pct. 6

Øvrige 1 pct. 12 pct. 7

Social- og sundhedssektoren 22 pct. 100 pct. 248

Pleje 4 pct. 17 pct. 42

Dag- og døgninst. 12 pct. 55 pct. 137

Øvrige 1 pct. 3 pct. 7

Handel og kontor 9 pct. 100 pct. 100

Butik 5 pct. 52 pct. 52

Kontor 4 pct. 43 pct. 43

Edb 0 pct. 5 pct. 5

Trykte og elektroniske medier 3 pct. 100 pct. 35

Radio- og tv-produktion 3 pct. 94 pct. 33

Grafisk virksomhed 0 pct. 6 pct. 2

Transport/lager 8 pct. 100 pct. 88

Chauffør/transport 3 pct. 41 pct. 36

Lager 2 pct. 26 pct. 23

Søfart/havn 1 pct. 11 pct. 10

Øvrige 2 pct. 22 pct. 19

Jern og metal 12 pct. 100 pct. 140

Autovirksomhed 7 pct. 55 pct. 77

Smedevirksomhed 2 pct. 14 pct. 20

Maskininstallationer 1 pct. 5 pct. 7

Cykel/knallert 1 pct. 6 pct. 8

Øvrige 2 pct. 20 pct. 28

Bygge og anlæg 7 pct. 100 pct. 75

Tømrer/snedker/bygn. 3 pct. 47 pct. 35

El 0 pct. 4 pct. 3

Tagdækning 0 pct. 7 pct. 5

Maler 1 pct. 11 pct. 8

Øvrige 2 pct. 37 pct. 28

Fremstillingsvirksomhed i øvrigt 3 pct. 100 pct. 36

Tekstil 1 pct. 22 pct. 8

Kemisk/lak 0 pct. 8 pct. 3

Metal 1 pct. 17 pct. 6

Træ/møbel 2 pct. 47 pct. 17

Fiskeri 0 pct. 6 pct. 2

---------------------------------------------------------------------

I alt 100 pct. 100 pct. 1.122

---------------------------------------------------------------------

Underbilag 3

EGU-aftaler, der indeholder godskrivningsbestemmelser

(meritbestemmelser)

---------------------------------------------------------------------

merit for skole merit for praktik

-------------------------------------

procentvis procent- Procentvis procent-

fordeling grundlag fordeling grundlag

(antal (antal

aftaler) aftaler)

---------------------------------------------------------------------

Erhvervsuddannelser 53 pct. 192 27 pct. 23

Arbejdsmarkedsuddannelser 22 pct. 80 25 pct. 21

Landbrugsuddannelser 2 pct. 9 4 pct. 3

Social- og sundhedsuddannelser 7 pct. 27 25 pct. 21

Gymnasiale uddannelser 1 pct. 3 0 pct. 0

Højskole, husholdnings- og

håndarbejdskurser 8 pct. 28 7 pct. 6

Andet 7 pct. 24 12 pct. 10

---------------------------------------------------------------------

I alt 100 pct. 363 100 pct. 84

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter