1995 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V. (AKTIVERING AF UNGE) NR L 24 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) bemærker, at sigtet med den forstærkede aktiveringsindsats over for
unge ledige dagpengemodtagere er, at disse i størst muligt omfang skal
tilbydes mulighed for at opnå en anerkendt erhvervsfaglig kompetence, som
giver et godt grundlag for varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Formålet med at give erhvervsskolerne mulighed for at udvikle og udbyde
erhvervsgrunduddannelser skal ses i denne sammenhæng, idet disse
uddannelsesforløb for en del af de unge ledige dagpengemodtagere skal ses som
det første skridt frem mod en egentlig erhvervsuddannelse. EGU-forløbene må
derfor forventes tilrettelagt således, at de giver umiddelbar adgang og
rettigheder til at fortsætte i en kompetencegivende erhvervsuddannelse med
merit for de opnåede kvalifikationer i EGU-forløbet.
Det skal understreges, at det forudsættes, at det af de aftalte
EGU-uddannelsesplaner fremgår, hvilke merit- og godskrivningsmuligheder det
enkelte EGU-forløb forventes at give grundlag for.
Som udgangspunkt må det forudsættes, at kompetenceniveauet for et
EGU-forløb som minimum svarer til niveauet for en eller flere skoleperioder
på erhvervsuddannelsesområdet eller tilsvarende inden for andre
erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser.
Læs alt
Vurderingen heraf foretages for skoledelen af erhvervsskolen og for den
praktiske del af uddannelsen af de relevante faglige udvalg.
Med henblik på at sikre den størst mulige sammenhæng mellem de konkrete
EGU-aktiviteter og de ordinære erhvervsuddannelser forudsættes det, at
EGU-forløbene konkret tilrettelægges efter drøftelse med de relevante faglige
udvalg.
I forlængelse heraf skal det understreges, at sammenhængen med de ordinære
erhvervsuddannelser generelt skal sikres, idet det forudsættes, at
Erhvervsuddannelsesrådet en gang årligt på baggrund af en redegørelse om
indsatsen udtaler sig herom.
Et mindretal (Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
finder, at lovforslaget sammen med lovforslagene nr. L 25 og L 26 er møntet
på at skabe rammer for aktivering af unge på uacceptable betingelser.
Enhedslisten ønsker ikke at støtte regeringens brug af bl.a. EGU som redskab
i forbindelse med regeringens planer om tvangsaktivering. Enhedslisten finder
det heller ikke acceptabelt, at der kan nedsættes ad hoc-udvalg, som har
samme kompetence som de faglige udvalg, og som derfor kan bruges til at lave
ministerkonstruerede kortvarige uddannelser. Enhedslisten ser de tre
lovforslag nr. L 24, L 25 og L 26 som et redskab for regeringen til at
indføre korte erhvervsuddannelser på 18 måneder som et generelt element i de
uddannelsestilbud, som man ønsker at tvangsaktivere unge til. I stedet for
denne udvikling skal der skabes ordentlige økonomiske og studiemæssige rammer
for, at unge kan tage sig en egentlig faglig uddannelse. Absurd at man med
den ene hånd forhindrer unge i at starte på den uddannelse, de ønsker, og med
den anden forringer vilkårene og laver tvangsuddannelser.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse, fordi lovforslaget
er en del af regeringens forslag om etablering af 18 måneders
uddannelsesforløb. Socialistisk Folkeparti finder det meget betænkeligt, at
der etableres uddannelsesforløb, som umiddelbart skal laves, fordi regeringen
vil have lavet stramninger over for unges muligheder for at kunne få
dagpenge.
Uddannelser skal etableres ud fra, hvilket behov samfundet har, og skal
ses i sammenhæng med uddannelsespolitikken i det hele taget.
At Socialistisk Folkeparti indstiller lovforslaget til forkastelse betyder
ikke, at der ikke er enkeltdele i regeringens samlede program for
"Hurtigere i job og uddannelse", som Socialistisk Folkeparti kan
være tilhænger af, f.eks. erhvervsskolernes muligheder for at etablere EGU.
Men dette ændrer ikke ved, at Socialistisk Folkeparti er imod lovforslagene i
aktiveringsprogrammet i deres helhed.
ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (S, V, KF, RV og CD):
Til § 1 1) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 1, stk. 4, § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 13,
stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk.
4«, og i § 13, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 3« til:
»§ 3, stk. 3 og 4«.'
2) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 2, ændres
»1 års« til: »6 måneders«.
3) I det under nr. 5 foreslåede § 5, stk. 4 ,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Ydelsen udgør i 1996 1.297,50 kr. og fastsættes i øvrigt som anført
i stk. 3.«
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,
KF, SF, RV og CD):
4) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 13 indsættes som ny paragraf:
»§ 13 a. Amtsrådene yder tilskud til befordring for
erhvervsgrunduddannelseselever under skoleundervisning, herunder
værkstedsskole med skoleydelse, i henhold til § 28 i lov om gymnasiet
m.v.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget stilles for at give såvel kommunerne som
erhvervsskolerne utvivlsom hjemmel til at yde tilskud til
værkstedsskoleundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2, der efter
ændringsforslaget bliver til § 3, stk. 3.
Hvis tilrettelæggeren af erhvervsgrunduddannelsen ikke kan skaffe praktik
til en elev i et erhvervsgrunduddannelsesforløb, kan eleven i stedet få
værkstedsundervisning (værkstedsskole) med skoleydelse. Der udbetales den
samme skoleydelse som under skoleperioderne i forløbet. Denne ordning har
hele tiden været gældende, men ved ændringen af § 13 ved lov nr. 450 af 14.
juni 1995 blev det ikke gjort helt tydeligt, at udgiften til
værkstedsskoleundervisning fortsat skulle høre under den kommunale
finansiering.
Med lovforslaget om, at erhvervsskoler kan arrangere
erhvervsgrunduddannelse, er behovet for en tydelig finansieringsbestemmelse
blevet forstærket.
Når der er tale om uddannelsesplaner, der er udarbejdet af en
erhvervsskole, skal tilskud ydes af statskassen. Ellers påhviler udgiften
kommunen.
Merudgiften for staten skønnes ubetydelig i sammenhæng med det oprindelige
lovforslag. Der vil på de årlige finanslove blive foreslået en takst pr.
årselev svarende til taksten for særlige aktiveringsforløb på
erhvervsskolerne.
Til nr. 2 Ændringsforslaget stilles, fordi 6 måneders forudgående
beskæftigelse for denne målgruppe må anses for tilstrækkeligt til, at en
erhvervsgrunduddannelse kan gennemføres forsvarligt på 18 måneder.
Til nr. 3 Ændringsforslaget skyldes, at finansloven kommer til afstemning,
før ændringen af loven om erhvervsgrunduddannelse m.v. kan være vedtaget og
stadfæstet. Da det således ikke for 1996 er muligt at fastsætte taksten for
den højere skoleydelse på finansloven, foreslås den fastsat direkte i det
foreslåede nye stk. 4 til § 5.
Til nr. 4 Bestemmelsen i den foreslåede § 13 a om befordringstilskud
svarer i princippet til § 28 i lov om gymnasiet m.v. og § 24 i lov om
erhvervsskoler.
Erhvervsuddannelseselever er berettiget til befordringsgodtgørelse og
statens uddannelsesstøtte (SU), mens de er på skole uden løn, når visse
nærmere støttebetingelser i øvrigt er opfyldt. Skoleydelsen til
erhvervsgrunduddannelseselever er fastsat til et beløb, der som udgangspunkt
svarer til stipendium og studielån efter lov om statens uddannelsesstøtte.
Ændringsforslaget stilles for at stille erhvervsgrunduddannelseselever
lige med elever i de SU-berettigende ungdomsuddannelser for så vidt angår
befordring.
Befordringsordningen finansieres og administreres af amtskommunerne, jf. §
28 i lov om gymnasiet m.v.
Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik
Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Dorit
Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne
Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard
(KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren samt dennes svar
herpå
Spørgsmål 1:
Hvor mange unge har til dato påbegyndt et EGU-forløb og inden for hvilke
områder/brancher?
Svar:
Pr. 31. marts 1995 havde kommunerne ifølge deres indberetninger til
Undervisningsministeriet indgået 1.122 EGU-aftaler. Ved en EGU-aftale forstås
en aftale mellem en kommune og en ung om en uddannelsesplan, der skal
indeholde et uddannelsesforløb med skole- og praktikuddannelse samt en
angivelse af den tilsigtede kompetence samt forventet godskrivning af
skoleundervisning ved fortsat uddannelse. For resten af 1995 har kommunerne
oplyst, at de forventer at indgå yderligere ca. 900 aftaler. Med udgangen af
1995 kan der således forventes at være indgået godt 2.000 EGU-aftaler.
Af vedlagte underbilag 1 og 2 fremgår fordelingen på henholdsvis
skoleområder og praktikbrancher. At procentgrundlaget i underbilag 1 summer
op til 2.288 og ikke til 1.122 skyldes, at den enkelte aftale kan indeholde
mere end et skoleområde.
Spørgsmål 2:
Hvor mange har afsluttet og inden for hvilke områder/brancher?
Svar:
Der er hidtil en elev, der har afsluttet en EGU-uddannelse. Den pågældende
er uddannet som medhjælp i et smedeværksted. Uddannelsen er sammensat af
skoledele fra en erhvervsskole og et AMU-center med tilhørende praktik i et
smedeværksted.
Loven trådte i kraft den 1. august 1993, og kommunerne gik først for alvor
i gang med at udarbejde uddannelsesplaner i begyndelsen af 1994. Det er
således først i 1996, at EGU-eleverne i større målestok begynder at afslutte
deres uddannelse.
Spørgsmål 3:
Hvilken konkret merit til egentlig uddannelse har de unge opnået gennem
EGU-forløbene i de forskellige områder/brancher?
Svar:
Undervisningsministeriet har i forbindelse med indberetningerne for
kommunerne også oplysninger om antallet af meritbestemmelser i de 1.122
uddannelsesplaner (EGU-aftaler), der var indgået frem til og med 31. marts
1995. Fordelingen på merit for skole og merit for praktik fremgår af vedlagte
underbilag 3.
Spørgsmål 4:
Er det rigtigt, at EGU ikke giver en egentlig erhvervskompetence, udover
retten til at blive dagpengeberettiget på dimittendsats?
Svar:
En EGU skal i henhold til formålsbestemmelsen i lovens § 1 give grundlag
for beskæftigelse på arbejdsmarkedet inden for de arbejdsområder, som den
pågældende er oplært i under EGU. Den tilsigtede kompetence beskrives i en
uddannelssplan for eleven, jf. EGU-lovens § 5 og svaret på spørgsmål 1.
Spørgsmål 5:
Hvorledes sikres det, at uddannelsesindsatsen for de unge ledige
tilrettelægges i sammenhæng med de reelt erhvervskompetencegivende
uddannelser?
Svar:
EGU har et dobbelt formål, dels at give grundlag for fortsat uddannelse,
dels at give grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. også svaret
på spørgsmål 4.
Den unge kan som led i sin EGU-uddannelsesplan gennemføre elementer fra
flere eksisterende uddannelser og dermed opnå merit ved eventuel fortsat
uddannelse.
Det fremgår af EGU-lovens § 5, at den forventede godskrivning af
skoleundervisning ved fortsat uddannelse skal fremgå af den enkelte elevs
uddannelsesplan.
Med hensyn til godskrivning af praktik er det inden for
erhvervsuddannelserne de faglige udvalg, der har kompetence til at foretage
denne godskrivning.
Der henvises desuden til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål 6:
Hvorledes sikres det, at uddannelsesindsatsen tilrettelægges i et tæt og
konkret samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder de faglige udvalg på
EUD-området?
Svar:
I tilrettelæggelsen af EGU-forløb anvendes der elementer fra allerede
eksisterende uddannelser. I det omfang, der indgår elementer fra
erhvervsuddannelserne (EUD), har de faglige udvalg således indirekte
indflydelse på EGU.
På eksempelvis erhvervsskolerne og AMU-centrene er arbejdsmarkedets parter
i kraft af skolernes bestyrelser tillige med til at sikre kvaliteten af bl.a.
de uddannelsesdele, som indgår i et EGU-forløb. En væsentlig del (ca. 40
pct.) af skoleundervisningen inden for EGU gennemføres på erhvervsskoler og
AMU-centre.
Arbejdsmarkedets parter har ikke som i erhvervsuddannelserne (EUD) en
direkte indflydelse på tilblivelsen af EGU-uddannelsesplanerne.
Underbilag 1
---------------------------------------------------------------------
Aftalernes skoledele Procentvis procent-
fordeling grundlag
---------------------------------------------------------------------
Erhvervsuddannelse 13 pct. 306
Landbrugsuddannelse 1 pct. 30
Social- og sundhedsuddannelse 7 pct. 152
Søfartsuddannelse 1 pct. 23
Arbejdsmarkedsudddannelse (AMU) 26 pct. 589
Enkeltfagsundervisning på gymnasier m.v. 1 pct. 31
Enkeltfagsundervisning til HH og HTX 0 pct. 11
Almen voksenuddannelse (AVU) 4 pct. 91
Højskolekurser 4 pct. 81
Husholdningskurser 2 pct. 57
Håndarbejdskurser 1 pct. 26
Efterskoleundervisning 0 pct. 7
Heltidsundervisning på ungdomsskoler 11 pct. 247
Daghøjskolekurser 5 pct. 103
Produktionsskoleundervisning 8 pct. 175
Amtskommunal indvandrerundervisning 0 pct. 9
Specialundervisning for voksne 2 pct. 53
Vejledningskurser m.v. jfr. EGU-lovens § 10 13 pct. 297
---------------------------------------------------------------------
I alt 100 pct. 2.288
---------------------------------------------------------------------
Underbilag 2
---------------------------------------------------------------------
EGU-aftalernes branchemæssige Andel af alle Andel af Procent-
tilhørsforhold EGU-aftaler aftaler grundlag
inden for
branchen
---------------------------------------------------------------------
Det grønne område 11 pct. 100 pct. 124
Landbrug 3 pct. 25 pct. 31
Fiskeri 0 pct. 2 pct. 3
Gartneri 5 pct. 43 pct. 53
Skovbrug 1 pct. 5 pct. 6
Heste/dyr 1 pct. 7 pct. 9
Naturformidling 1 pct. 5 pct. 6
Miljø 1 pct. 8 pct. 10
Øvrige 1 pct. 5 pct. 6
Levnedsmiddel 17 pct. 100 pct. 196
Køkken 8 pct. 46 pct. 91
Kantine 4 pct. 20 pct. 40
Restauration/køkken 1 pct. 5 pct. 10
Øvrige 5 pct. 28 pct. 55
Kulturformidling 2 pct. 100 pct. 23
Kultur 1 pct. 35 pct. 8
Museum 1 pct. 26 pct. 6
Idræt 0 pct. 9 pct. 2
Turisme 1 pct. 30 pct. 7
Serviceområdet 5 pct. 100 pct. 57
Rengøring 2 pct. 32 pct. 18
Pedel/vicevært 2 pct. 37 pct. 21
Renovation 0 pct. 9 pct. 5
Ejendomsservice 1 pct. 11 pct. 6
Øvrige 1 pct. 12 pct. 7
Social- og sundhedssektoren 22 pct. 100 pct. 248
Pleje 4 pct. 17 pct. 42
Dag- og døgninst. 12 pct. 55 pct. 137
Øvrige 1 pct. 3 pct. 7
Handel og kontor 9 pct. 100 pct. 100
Butik 5 pct. 52 pct. 52
Kontor 4 pct. 43 pct. 43
Edb 0 pct. 5 pct. 5
Trykte og elektroniske medier 3 pct. 100 pct. 35
Radio- og tv-produktion 3 pct. 94 pct. 33
Grafisk virksomhed 0 pct. 6 pct. 2
Transport/lager 8 pct. 100 pct. 88
Chauffør/transport 3 pct. 41 pct. 36
Lager 2 pct. 26 pct. 23
Søfart/havn 1 pct. 11 pct. 10
Øvrige 2 pct. 22 pct. 19
Jern og metal 12 pct. 100 pct. 140
Autovirksomhed 7 pct. 55 pct. 77
Smedevirksomhed 2 pct. 14 pct. 20
Maskininstallationer 1 pct. 5 pct. 7
Cykel/knallert 1 pct. 6 pct. 8
Øvrige 2 pct. 20 pct. 28
Bygge og anlæg 7 pct. 100 pct. 75
Tømrer/snedker/bygn. 3 pct. 47 pct. 35
El 0 pct. 4 pct. 3
Tagdækning 0 pct. 7 pct. 5
Maler 1 pct. 11 pct. 8
Øvrige 2 pct. 37 pct. 28
Fremstillingsvirksomhed i øvrigt 3 pct. 100 pct. 36
Tekstil 1 pct. 22 pct. 8
Kemisk/lak 0 pct. 8 pct. 3
Metal 1 pct. 17 pct. 6
Træ/møbel 2 pct. 47 pct. 17
Fiskeri 0 pct. 6 pct. 2
---------------------------------------------------------------------
I alt 100 pct. 100 pct. 1.122
---------------------------------------------------------------------
Underbilag 3
EGU-aftaler, der indeholder godskrivningsbestemmelser
(meritbestemmelser)
---------------------------------------------------------------------
merit for skole merit for praktik
-------------------------------------
procentvis procent- Procentvis procent-
fordeling grundlag fordeling grundlag
(antal (antal
aftaler) aftaler)
---------------------------------------------------------------------
Erhvervsuddannelser 53 pct. 192 27 pct. 23
Arbejdsmarkedsuddannelser 22 pct. 80 25 pct. 21
Landbrugsuddannelser 2 pct. 9 4 pct. 3
Social- og sundhedsuddannelser 7 pct. 27 25 pct. 21
Gymnasiale uddannelser 1 pct. 3 0 pct. 0
Højskole, husholdnings- og
håndarbejdskurser 8 pct. 28 7 pct. 6
Andet 7 pct. 24 12 pct. 10
---------------------------------------------------------------------
I alt 100 pct. 363 100 pct. 84
---------------------------------------------------------------------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Retsinformation · 20. januar 1999
- 1995 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.) NR L 15 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 17. januar 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler) Retsinformation · 4. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.) Retsinformation · 11. maj 2007
- 1995 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (AD HOC-UDVALG) NR L 26 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 4. januar 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse (Målgruppe, skolebaseret undervisning, tilrettelæggelse af uddannelsesdele m.v.) Retsinformation · 25. maj 2001