Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3 afgørelser
Retsinformation 2, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
De nyeste afgørelser
- 17.2025 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven og godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. august 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - er handicap - medhold Retsinformation · 10. april 2021
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold Retsinformation · 9. december 2015
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på
arbejdsmarkedet
(Helbredslov)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel I
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1. Loven har til formål at sikre, at
helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres
muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Dette gælder, uanset om
oplysningerne hidrører fra genetiske undersøgelser, almindelige undersøgelser
eller andre kilder.
Stk. 2. Loven gælder for brug af helbredsoplysninger på
arbejdsmarkedet. Loven finder dog ikke anvendelse, i det omfang der i anden
særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat
regler om brug af helbredsoplysninger.
Stk. 3. Ved anmodning om og ved indhentning af
helbredsoplysninger forstås i denne lov tillige foretagelse af undersøgelser,
i det omfang disse er nødvendige for at tilvejebringe de pågældende
helbredsoplysninger.
Kapitel II
Indhentning af oplysninger
§ 2. En arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse
eller under ansættelse af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger
med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en
sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil
have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det
pågældende arbejde, jf. dog §§ 3-6.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan dog kun anmode om
Læs alt
oplysninger, jf. stk. 1, som lønmodtageren ikke selv er bekendt med, hvis
forholdene ved det pågældende arbejde særlig taler for at indhente dem.
Stk. 3. Ved anmodning om oplysninger efter stk. 1 og 2
skal arbejdsgiveren angive over for lønmodtageren, hvilke sygdomme eller
symptomer på sygdomme der ønskes oplysninger om.
Stk. 4. En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med
ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager anmode om, indhente eller
modtage og gøre brug af helbredsoplysninger med det formål at få belyst
lønmodtagerens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, jf. dog § 3.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder tillige for
konsulenter og andre, der optræder på arbejdsgiverens vegne.
§ 3. En arbejdsgiver kan tilbyde, at der indhentes
helbredsoplysninger med de formål, som er nævnt i § 2, stk. 1 og 4, hvis
forhold i arbejdsmiljøet gør det rimeligt og hensigtsmæssigt af hensyn til
lønmodtageren selv eller andre ansatte.
Stk. 2. Indhentning af oplysninger efter stk. 1 skal
være velegnet til at forebygge arbejdsbetingede lidelser eller til forbedring
af arbejdsmiljøforholdene. Arbejdsmiljølovgivningens regler og retningslinjer
for undersøgelsesmetoder og brug af sagkyndige finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal orientere den stedlige
arbejdstilsynskreds, inden sådanne undersøgelser iværksættes. Orienteringen
skal indeholde fyldestgørende oplysninger om undersøgelsen, herunder omfang,
metode m.v., og om, hvem der medvirker ved og forestår undersøgelsen.
Undersøgelsen må først iværksættes 4 uger efter, at orienteringen er kommet
frem til arbejdstilsynskredsen.
Stk. 4. Når der iværksættes en helbredsundersøgelse,
skal arbejdsgiveren
1) meddele den, der foretager undersøgelsen, alle nødvendige oplysninger
til brug herfor,
2) afholde udgifterne i forbindelse med undersøgelsen og
3) sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for
lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at
en undersøgelse ikke iværksættes, eller at den standses, hvis den ikke
opfylder kravene efter stk. 2.
Stk. 6. Direktørens påbud kan påklages efter samme
regler som afgørelser efter arbejdsmiljøloven. Klage har dog ikke opsættende
virkning for påbudet.
§ 4. Arbejdsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra det i § 8 nævnte råd tillade, at en arbejdsgiver foranlediger, at der
indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har
symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, i det omfang det er
nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til
1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed,
2) det ydre miljø eller
3) andre samfundsinteresser.
Stk. 2. Det er en betingelse for at indhente
helbredsoplysningerne, at det pågældende hensyn klart overstiger hensynet til
lønmodtageren, og at det ikke er muligt for virksomheden at tilgodese
hensynet på anden måde.
Stk. 3. En helbredsundersøgelse skal foretages ved
anvendelse af den mindst indgribende metode, som kan opfylde formålet.
Stk. 4. § 3, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 5. En arbejdsgiver kan foranledige, at der
indhentes oplysninger om, hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har
symptomer på en sygdom eller frembyder smittefare, når det er nødvendigt for
at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens drift, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren eller
dennes organisation indgår aftale herom med den eller de modstående
lønmodtagerorganisationer, jf. dog stk. 3. En aftale skal sendes til
arbejdsministeren til orientering.
Stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke kan indgås aftale
efter stk. 2, kan arbejdsministeren efter indhentet udtalelse fra det i § 8
nævnte råd give tilladelse til indhentning af helbredsoplysningerne.
Stk. 4. § 3, stk. 4, og § 4, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel III
Lønmodtagerens oplysningspligt
§ 6. En lønmodtager skal inden ansættelsen af egen
drift eller på spørgsmål derom fra arbejdsgiveren oplyse, om lønmodtageren er
bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil
have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det
pågældende arbejde.
§ 7. Hvis arbejdsgiveren på grundlag af oplysninger,
der er indhentet i medfør af § 4 og § 5, bør gennemføre foranstaltninger i
forbindelse med arbejdet eller foretage andre dispositioner, skal
lønmodtageren sørge for, at arbejdsgiveren underrettes herom.
Kapitel IV
Det sagkyndige råd
§ 8. Arbejdsministeren nedsætter et råd, der udtaler
sig efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes
til ministeren i henhold til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger rådets formand. Rådet
består herudover af 16 medlemmer, der udpeges af arbejdsministeren efter
indstilling fra følgende myndigheder og organisationer:
1 repræsentant for Arbejdsministeriet,
1 repræsentant for Arbejdsmiljøinstituttet,
1 repræsentant for Det Etiske Råd,
1 repræsentant for Direktoratet for Arbejdstilsynet,
1 repræsentant for Erhvervsministeriet,
1 repræsentant for Den almindelige danske Lægeforening,
1 repræsentant for Justitsministeriet,
1 repræsentant for Sundhedsstyrelsen,
1 repræsentant for Akademikernes Centralorganisation,
1 repræsentant for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
1 repræsentant for Ledernes Hovedorganisation,
1 repræsentant for Landsorganisationen i Danmark,
1 repræsentant for Dansk Arbejdsgiverforening,
1 repræsentant for Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen i Danmark i forening,
1 repræsentant for Finanssektorens Arbejdsgiverforening og
1 repræsentant for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere.
Stk. 3. Medlemmerne udpeges for 3 år ad gangen.
Genudpegelse kan finde sted.
Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kapitel V
Informeret samtykke
§ 9. Før der foretages en undersøgelse med de i § 2,
stk. 1 og 4, jf. § 3, nævnte formål, skal den, der foretager undersøgelsen,
sikre sig, at lønmodtageren er skriftligt og mundtligt informeret om
1) undersøgelsens formål og art,
2) undersøgelsens metode,
3) eventuelle risici, der er forbundet med undersøgelsen,
4) de eventuelle konsekvenser, som undersøgelsens resultater kan få for
lønmodtageren,
5) karakteren af de oplysninger, som kan fremkomme ved undersøgelsen,
herunder om størrelsen af risikoen for fremtidig sygdom m.v.,
6) betingelserne for videregivelse af oplysninger, jf. §§ 7 og 11,
7) undersøgelsens opfølgning, herunder om underretning af arbejdsgiveren,
8) hvordan undersøgelsens resultater skal opbevares,
9) hvor undersøgelsens karakter gør det naturligt, også muligheden for,
at et undersøgelsesresultat kan indvirke på den undersøgtes livsforventning
og selvopfattelse.
Stk. 2. Før undersøgelsen foretages, skal
arbejdsgiveren sørge for, at lønmodtageren er informeret om de eventuelle
konsekvenser, som et afslag på at lade sig undersøge kan få for
lønmodtageren.
Stk. 3. Undersøgelsen må kun foretages, når
lønmodtageren skriftligt har givet sit samtykke dertil. Lønmodtageren skal
have en frist på mindst 2 arbejdsdage efter at have fået information som
nævnt i stk. 1 til at give samtykke.
Stk. 4. Hvis lønmodtageren udtrykkeligt ønsker
begrænsninger i oplysningerne om vurderingen af, hvilke konsekvenser
undersøgelsens resultater får for lønmodtageren, eller om undersøgelsen
indvirker på den undersøgtes livsforventning og selvopfattelse, skal den, der
informerer lønmodtageren om undersøgelsens resultat og fortolkning efter §
10, stk. 4, respektere dette.
Kapitel VI
Sagkyndige
§ 10. Anmodning om foretagelse af undersøgelser i
medfør af §§ 2, 4 og 5 skal gennem lønmodtageren og efter lønmodtagerens valg
rettes enten til en praktiserende læge, som den pågældende lønmodtager
sædvanligvis benytter, eller til en tilsvarende sagkyndig i den
bedriftssundhedstjeneste, som virksomheden måtte være tilsluttet.
Stk. 2. Den, der modtager anmodningen, skal inddrage
den nødvendige og tilstrækkelig kvalificerede lægelige eller anden
sagkundskab, herunder arbejdsmedicinsk, klinisk-kemisk, genetisk eller
biokemisk sagkundskab, såvel til udførelse af selve undersøgelsen som i
forbindelse med fortolkningen af kliniske konsekvenser af undersøgelsen.
Stk. 3. Den, der på grundlag af en undersøgelse afgiver
erklæring om en lønmodtagers helbredstilstand og risiko for at udvikle eller
pådrage sig sygdomme, skal samtidig give en vurdering, der belyser graden af
usikkerhed ved fortolkningen af sådanne undersøgelser.
Stk. 4. Erklæring om en undersøgelses resultater skal
videregives til lønmodtageren af den, der har modtaget anmodningen efter stk.
1, jf. dog § 9, stk. 4.
Kapitel VII
Tavshedspligt m.v.
§ 11. Læger, klinikker, laboratorier, offentlige
myndigheder m.v. må ikke videregive helbredsoplysninger omfattet af denne lov
til andre end den person, som oplysningerne angår, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan dog ske, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde formålet. Det er
endvidere en betingelse, at videregivelsen
1) følger af anden særlig lov eller bestemmelser fastsat med hjemmel
heri,
2) sker til brug for forskning med den pågældende persons samtykke eller
3) er nødvendig for at afværge risici af den karakter, som er nævnt i §
4, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgiveren må ikke anmode om eller modtage
og gøre brug af fuldmagt til indhentning af helbredsoplysninger.
Kapitel VIII
Sanktioner
§ 12. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved
overtrædelse af §§ 2 og 9, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 13. Den, der overtræder § 2, § 3, stk. 3, eller §§
9-11 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
§ 14. Er en overtrædelse begået af et selskab, en
forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar
pålægges den juridiske person som sådan. Er overtrædelsen begået af staten,
en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan bødeansvar pålægges staten, kommunen eller det kommunale
fællesskab som sådan.
Kapitel IX
Ikrafttræden
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Givet på Christiansborg Slot, den 24.
april 1996
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Jytte Andersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester Retsinformation · 3. november 2006
- 1995 LSF 13 FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF HELBREDSOPLYSNINGER M.V. PÅ ARBEJDSMARKEDET Retsinformation · 1. maj 1996
- 1994 LSF 240 FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF HELBREDSOPLYSNINGER M.V. PÅ ARBEJDSMARKEDET Retsinformation · 26. april 1995
- 54.2021 (Denne sag drejer sig om, hvorvidt klager har krav på godtgørelser, herunder efter lov om helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. juni 2022
- Arbejdsrettens dom af 3. oktober 2022 i sag 2022 - 2 (tidl. 2019-454, AR2019.0559) Arbejdsretten m.fl. · 3. oktober 2022
- Forslag til Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) Retsinformation · 7. november 2024