Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. november 2006 af
Anne Baastrup (SF), Ole Sohn (SF) og
Kristen Touborg (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester
Folketinget opfordrer justitsministeren til at ændre reglerne
for udstedelse af straffeattester med henblik på at sikre, at en arbejdsgiver
i
forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene kan
få oplysninger om, hvorvidt lønmodtageren har begået et strafbart forhold, i
det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til
virksomhedens eller andres sikkerhed og oplysningerne er relevante for
udførelse af det pågældende arbejde.
Bemærkninger til forslaget
1. Baggrund og formål
De seneste år er antallet af udstedelser af private
straffeattester vokset. Stadig flere arbejdsgivere ønsker at se en
straffeattest i forbindelse med en ansættelse. Det gælder uanset, om det er
en
flaskedreng, en salgsassistent eller en leder, arbejdsgiveren søger.
Umiddelbart er der ikke noget på arbejdsmarkedet, der kan
begrunde denne udvikling. Konsekvensen er imidlertid meget uheldig.
Virksomhedernes stigende brug af straffeattester kan reelt virke som en
ekstra
straf. Kravet om en ren straffeattest betyder bl.a., at unge, som har begået
mindre kriminalitet, kan få svært ved at få et job og dermed bliver fastholdt
i
ledighed. Det øger risikoen for, at de kommer ind i en ond spiral med ny
kriminalitet. Brugen af straffeattester er gået for vidt. I dag kan en enkelt
Læs alt
dom betyde, at et ellers dygtigt og fornuftigt ungt menneske ikke kan få en
læreplads.
Forslagsstillerne mener ikke, at problemet kan løses med
oplysning og holdningspåvirkning eller gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter. Forslagsstillerne foreslår derfor, at der indføres regler, som
begrænser
arbejdsgivernes adgang til at få straffeattester til kun at gælde, i det
omfang
det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens eller
andres sikkerhed og oplysningerne er relevante for udførelse af det
pågældende
arbejde.
2. Kriminalregisteret
Det Centrale Kriminalregister består af en afgørelsesdel og en
efterforskningsdel. Registerets formål er bl.a. at registrere afgørelser m.v.
i
kriminelle sager til brug i strafferetsplejen, at tjene som internt
arbejdsregister
for politiet og at danne grundlag for udskrift af straffeattester og andre
meddelelser til brug i strafferetsplejen, til privat brug og til brug for
andre
myndigheder. I afgørelsesdelen optages oplysninger om personer, om hvem der
er
truffet afgørelser i straffesager. I efterforskningsdelen optages oplysninger
af politimæssig betydning. De nærmere regler fremgår af bekendtgørelse om
behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret). De lovovertrædelser, som er registreret i
Kriminalregisteret,
vil stå på den private straffeattest i 2-5 år. Af et bilag til
beslutningsforslaget fremgår, hvor længe de enkelte lovovertrædelser
bliver stående på den private straffeattest.
Politiet udsteder straffeattester for private personer, når de
pågældende fremsætter begæring herom. I straffeattester optages alene
afgørelser, som er tilført afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelser af
straffeloven og lovgivningen om euforiserende stoffer, eller udenlandske
afgørelser, dog med nogle begrænsninger. Oplysninger fra afgørelsesdelen kan
videregives, når den, oplysningerne angår, har givet samtykke.
3. Udviklingen i udstedelsen af straffeattester
Justitsministeren
har i et svar af 27/9 2005 på spørgsmål nr. 215 (alm. del, folketingsåret
2004-05,
2. samling) fra Folketingets Retsudvalg bl.a. oplyst:
»Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
om udviklingen i antallet af registreringer og arbejdsgivernes krav til
straffeattest i forbindelse med ansættelse af unge indhentet en udtalelse fra
Rigspolitichefen, der har oplyst følgende:
»Politikredsene forestår som udgangspunkt udstedelse af private
straffeattester, når anmodningen om en privat straffeattest fremsættes af den
registrerede over for politiet. Hvis der er tilførsler til en privat
straffeattest,
udstedes denne dog af Rigspolitichefen.
Rigspolitichefen forestår endvidere udstedelsen af private
straffeattester, når anmodningen om udstedelse fremsættes af en anden end den
registrerede eller anmodningen om udstedelse af en privat straffeattest af
den
registrerede fremsættes direkte over for Rigspolitichefen.
Endelig forestår Rigspolitichefen udstedelsen af offentlige
straffeattester og særlige attester til politi og anklagemyndighed til brug i
strafferetsplejen.
Af skemaet fremgår antallet af offentlige og private
straffeattester udstedt af Rigspolitichefen i perioden 2000-2005. Opgørelsen
af
antallet af udstedte offentlige straffeattester omfatter tillige
straffeattester udstedt til brug i strafferetsplejen.
Rigspolitichefen er ikke i besiddelse af oplysninger om
antallet af private straffeattester uden tilførsler, der er udstedt af
politikredsene.
År
Offentlige u/tilførsler
Offentlige m/tilførsler
Private u/tilførsler
udstedt af Rigspolitich.
Private m/tilførsler
I alt
2000
63.427
64.585
4.281*
6.084
138.377
2001
63.684
57.411
3.988*
6.632
131.715
2002
66.498
56.300
3.550*
7.092
133.440
2003
77.312
95.061
4.444*
7.411
184.228
2004
86.596
80.762
6.899*
8.518
182.775
01.01.05-30.06.05
32.290
28.914
4.211*
4.914
70.329
* I tallet indgår ikke antallet af private straffeattester uden
tilførsler udstedt af politikredsene.
Det kan endvidere oplyses, at Rigspolitichefen ikke umiddelbart
har tilgængeligt statistisk materiale, der belyser udviklingen i antallet af
registreringer af mindre straffelovsovertrædelser.
Endelig kan det oplyses, at Rigspolitichefen ikke er i
besiddelse af oplysninger, der belyser udviklingen i arbejdsgivernes krav til
straffeattester i forbindelse med ansættelsen af unge, herunder f.eks. i
forbindelse med lære- og praktikpladser.«
Som det fremgår af Rigspolitichefens udtalelse, har
Rigspolitichefen ikke umiddelbart tilgængeligt statistisk materiale, der
belyser udviklingen i antallet af registreringer af mindre
straffelovsovertrædelser.«
Forslagsstillerne kan hertil tilføje, at tal fra eksempelvis
Glostrup Politikreds viser, at der i 1999 er udstedt 6.781 private
straffeattester, mens dette tal i 2004 er steget til 10.276.
4. Helbredsloven
Udformningen af beslutningsforslaget er inspireret af
helbredsloven.
Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet
(helbredsloven) har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke
uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå
eller
bevare ansættelse. Loven gælder for brug af helbredsoplysninger på
arbejdsmarkedet. Hovedindholdet af loven er, at en arbejdsgiver i forbindelse
med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene må anmode om
helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller
har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når
sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed
ved
det pågældende arbejde. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved
overtrædelse
af loven, kan tilkendes en godtgørelse. Den, der overtræder loven, straffes
med
bøde.
5. Forslaget
Beslutningsforslaget indebærer, at Folketinget opfordrer
justitsministeren til at ændre reglerne for udstedelse af straffeattester med
henblik på at sikre, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse eller
under ansættelse af en lønmodtager alene kan få oplysninger om, hvorvidt
lønmodtageren har begået et strafbart forhold, i det omfang det er nødvendigt
for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens eller andres sikkerhed
og
oplysningerne er relevante for udførelse af det pågældende arbejde.
Ved udmøntningen af forslaget skal det bl.a. sikres, at
arbejdsgiveren ved anmodning om oplysninger om begåede strafbare forhold over
for lønmodtageren skal angive, hvilke straffelovsovertrædelser der ønskes
oplysninger om, og hvilken relevans oplysningerne har for arbejdets
udførelse.
Det er altså alene straffeoplysninger, som har betydning for
det konkrete arbejdes udførelse, som kan indhentes. Med en sådan regelændring
imødegås det problem, at en enkelt anmærkning, som ikke er relevant for
jobbet,
kan afskære ansøgeren fra at få jobbet. Der skal derfor skabes mulighed for
at
splitte straffeattesten op, så arbejdsgiveren kun får den del, der kan være
relevant i det pågældende arbejde. I den forbindelse kan der til
sammenligning
henvises til reglerne om børneattester. Børneattester indeholder oplysninger
om
overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under
15
år. Børneattester udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder,
idrætsforeninger, organisationer og andre, der skal ansætte eller beskæftige
personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det kan f.eks.
være ved ansættelse af en fodboldtræner, en spejderleder, en svømmelærer
eller
en pædagog. Børneattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren
skriftligt har givet samtykke til det. Arbejdsgivere, som har brug for at få
udleveret
en børneattest i forbindelse med en ansættelse, skal aflevere en anmodning
til
Rigspolitiets Dataafdeling. Anmodningen om børneattesten skal indeholde
oplysninger om, at den opslåede stilling indebærer direkte kontakt til børn
under 15 år. Det skal også fremgå, hvilken funktion ansøgeren skal varetage.
Eksempler:
En børnehaveleder skal således f. eks. fortsat have lov til at
anmode om oplysninger om, hvorvidt en ansøger har begået nogen form for
kriminalitet eller uterlighed over for børn eller unge. Derimod vil
børnehavelederen
ikke have lov til at kræve en ansat oplysninger om, hvorvidt en ansøger for
et
par år siden i kådhed har stjålet en bil eller lavet skattesvindel.
En forretningsindehaver skal f. eks. have lov til at få
oplysninger om, hvorvidt en ansøger til en stilling som bogholder har begået
underslæb. Derimod skal forretningsindehaveren ikke have oplysninger om,
hvorvidt
den ansatte for nogle år siden har været indblandet i et værtshusslagsmål.
Ved udformningen af reglerne skal der endvidere tages stilling
til, hvilke sanktioner, overtrædelser af reglerne skal indebære.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester.
(Beslutningsforslag nr. B 25).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Oversigt over, hvilke lovovertrædelser der står på en
straffeattest. Oversigten viser også, hvor længe en lovovertrædelse bliver
stående på henholdsvis den private straffeattest og den
straffeattest, der er forbeholdt politiet og offentlige myndigheder (kilde:
rigspolitiets
hjemmeside).
Afgørelsestyper
Privat
Straffeattest
Straffeattest
til politiet m.fl.
Sletningstidspunkt
beregnes ud fra
Straffeloven
Ubetinget Straf
5 år
10 år
Prøvetidsudløb eller dato for løsladelse1)
Foranstaltninger efter §§ 68-70
5 år
10 år
Endelig ophævelse
Betinget dom
3 år
10 år
Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår
2 år2)
10 år
Dato for den endelige afgørelse
Bøde
2 år2)
10 år
Afgørelsesdato
Narkotikaloven
Ubetinget straf
5 år
10 år
Prøvetids udløb eller dato for løsladelse1)
Foranstaltninger efter §§ 68-70
5 år
10 år
Endelig ophævelse
Betinget dom
3 år
10 år
Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår
2 år2)
10 år
Dato for den endelige afgørelse
Anden særlovgivning
Ubetinget straf
10 år
Prøvetids udløb eller dato for løsladelse1)
Foranstaltninger efter §§ 68-70
10 år
Endelig ophævelse
Betinget dom
10 år
Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår
10 år
Dato for den endelige afgørelse
Frakendelse ubetinget
10 år
Frakendelsesudløb
Frakendelse betinget
10 år
Afgørelsesdato
Noter
1)
På
privat straffeattest (§11) regnes udskrivningslængden altid fra den faktiske
løsladelsesdato
2)
På
privat straffeattest (§11) medtages den første bøde eller det
første tiltalefrafald med vilkår om
UNGDOMSKONTRAKT kun i 1 år, såfremt den pågældende på gerningstidspunktet var
under 18 år.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om brugerbetalte velfærdsbesøg i kvæg- og svinebesætninger Retsinformation · 2. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Retsinformation · 21. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres ekstraindtægter i bestyrelser og fra mellemkommunale hverv Retsinformation · 28. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om borgmestres ekstraindtægter fra bestyrelsesarbejde og fra mellemkommunale hverv Retsinformation · 13. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om mistillidsvotum til borgmestre Retsinformation · 13. oktober 2005
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester Retsinformation · 19. september 2007