Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester

2006/1 BSF 25Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. november 2006 af

Anne Baastrup (SF), Ole Sohn (SF) og

Kristen Touborg (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester

Folketinget opfordrer justitsministeren til at ændre reglerne

for udstedelse af straffeattester med henblik på at sikre, at en arbejdsgiver

i

forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene kan

få oplysninger om, hvorvidt lønmodtageren har begået et strafbart forhold, i

det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til

virksomhedens eller andres sikkerhed og oplysningerne er relevante for

udførelse af det pågældende arbejde.

Bemærkninger til forslaget

1. Baggrund og formål

De seneste år er antallet af udstedelser af private

straffeattester vokset. Stadig flere arbejdsgivere ønsker at se en

straffeattest i forbindelse med en ansættelse. Det gælder uanset, om det er

en

flaskedreng, en salgsassistent eller en leder, arbejdsgiveren søger.

Umiddelbart er der ikke noget på arbejdsmarkedet, der kan

begrunde denne udvikling. Konsekvensen er imidlertid meget uheldig.

Virksomhedernes stigende brug af straffeattester kan reelt virke som en

ekstra

straf. Kravet om en ren straffeattest betyder bl.a., at unge, som har begået

mindre kriminalitet, kan få svært ved at få et job og dermed bliver fastholdt

i

ledighed. Det øger risikoen for, at de kommer ind i en ond spiral med ny

kriminalitet. Brugen af straffeattester er gået for vidt. I dag kan en enkelt

Læs alt

dom betyde, at et ellers dygtigt og fornuftigt ungt menneske ikke kan få en

læreplads.

Forslagsstillerne mener ikke, at problemet kan løses med

oplysning og holdningspåvirkning eller gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets

parter. Forslagsstillerne foreslår derfor, at der indføres regler, som

begrænser

arbejdsgivernes adgang til at få straffeattester til kun at gælde, i det

omfang

det er nødvendigt for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens eller

andres sikkerhed og oplysningerne er relevante for udførelse af det

pågældende

arbejde.

2. Kriminalregisteret

Det Centrale Kriminalregister består af en afgørelsesdel og en

efterforskningsdel. Registerets formål er bl.a. at registrere afgørelser m.v.

i

kriminelle sager til brug i strafferetsplejen, at tjene som internt

arbejdsregister

for politiet og at danne grundlag for udskrift af straffeattester og andre

meddelelser til brug i strafferetsplejen, til privat brug og til brug for

andre

myndigheder. I afgørelsesdelen optages oplysninger om personer, om hvem der

er

truffet afgørelser i straffesager. I efterforskningsdelen optages oplysninger

af politimæssig betydning. De nærmere regler fremgår af bekendtgørelse om

behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

(Kriminalregisteret). De lovovertrædelser, som er registreret i

Kriminalregisteret,

vil stå på den private straffeattest i 2-5 år. Af et bilag til

beslutningsforslaget fremgår, hvor længe de enkelte lovovertrædelser

bliver stående på den private straffeattest.

Politiet udsteder straffeattester for private personer, når de

pågældende fremsætter begæring herom. I straffeattester optages alene

afgørelser, som er tilført afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelser af

straffeloven og lovgivningen om euforiserende stoffer, eller udenlandske

afgørelser, dog med nogle begrænsninger. Oplysninger fra afgørelsesdelen kan

videregives, når den, oplysningerne angår, har givet samtykke.

3. Udviklingen i udstedelsen af straffeattester

Justitsministeren

har i et svar af 27/9 2005 på spørgsmål nr. 215 (alm. del, folketingsåret

2004-05,

2. samling) fra Folketingets Retsudvalg bl.a. oplyst:

»Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

om udviklingen i antallet af registreringer og arbejdsgivernes krav til

straffeattest i forbindelse med ansættelse af unge indhentet en udtalelse fra

Rigspolitichefen, der har oplyst følgende:

»Politikredsene forestår som udgangspunkt udstedelse af private

straffeattester, når anmodningen om en privat straffeattest fremsættes af den

registrerede over for politiet. Hvis der er tilførsler til en privat

straffeattest,

udstedes denne dog af Rigspolitichefen.

Rigspolitichefen forestår endvidere udstedelsen af private

straffeattester, når anmodningen om udstedelse fremsættes af en anden end den

registrerede eller anmodningen om udstedelse af en privat straffeattest af

den

registrerede fremsættes direkte over for Rigspolitichefen.

Endelig forestår Rigspolitichefen udstedelsen af offentlige

straffeattester og særlige attester til politi og anklagemyndighed til brug i

strafferetsplejen.

Af skemaet fremgår antallet af offentlige og private

straffeattester udstedt af Rigspolitichefen i perioden 2000-2005. Opgørelsen

af

antallet af udstedte offentlige straffeattester omfatter tillige

straffeattester udstedt til brug i strafferetsplejen.

Rigspolitichefen er ikke i besiddelse af oplysninger om

antallet af private straffeattester uden tilførsler, der er udstedt af

politikredsene.

År

Offentlige u/tilførsler

Offentlige m/tilførsler

Private u/tilførsler

udstedt af Rigspolitich.

Private m/tilførsler

I alt

2000

63.427

64.585

4.281*

6.084

138.377

2001

63.684

57.411

3.988*

6.632

131.715

2002

66.498

56.300

3.550*

7.092

133.440

2003

77.312

95.061

4.444*

7.411

184.228

2004

86.596

80.762

6.899*

8.518

182.775

01.01.05-30.06.05

32.290

28.914

4.211*

4.914

70.329

* I tallet indgår ikke antallet af private straffeattester uden

tilførsler udstedt af politikredsene.

Det kan endvidere oplyses, at Rigspolitichefen ikke umiddelbart

har tilgængeligt statistisk materiale, der belyser udviklingen i antallet af

registreringer af mindre straffelovsovertrædelser.

Endelig kan det oplyses, at Rigspolitichefen ikke er i

besiddelse af oplysninger, der belyser udviklingen i arbejdsgivernes krav til

straffeattester i forbindelse med ansættelsen af unge, herunder f.eks. i

forbindelse med lære- og praktikpladser.«

Som det fremgår af Rigspolitichefens udtalelse, har

Rigspolitichefen ikke umiddelbart tilgængeligt statistisk materiale, der

belyser udviklingen i antallet af registreringer af mindre

straffelovsovertrædelser.«

Forslagsstillerne kan hertil tilføje, at tal fra eksempelvis

Glostrup Politikreds viser, at der i 1999 er udstedt 6.781 private

straffeattester, mens dette tal i 2004 er steget til 10.276.

4. Helbredsloven

Udformningen af beslutningsforslaget er inspireret af

helbredsloven.

Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet

(helbredsloven) har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke

uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå

eller

bevare ansættelse. Loven gælder for brug af helbredsoplysninger på

arbejdsmarkedet. Hovedindholdet af loven er, at en arbejdsgiver i forbindelse

med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene må anmode om

helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller

har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når

sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed

ved

det pågældende arbejde. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved

overtrædelse

af loven, kan tilkendes en godtgørelse. Den, der overtræder loven, straffes

med

bøde.

5. Forslaget

Beslutningsforslaget indebærer, at Folketinget opfordrer

justitsministeren til at ændre reglerne for udstedelse af straffeattester med

henblik på at sikre, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse eller

under ansættelse af en lønmodtager alene kan få oplysninger om, hvorvidt

lønmodtageren har begået et strafbart forhold, i det omfang det er nødvendigt

for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhedens eller andres sikkerhed

og

oplysningerne er relevante for udførelse af det pågældende arbejde.

Ved udmøntningen af forslaget skal det bl.a. sikres, at

arbejdsgiveren ved anmodning om oplysninger om begåede strafbare forhold over

for lønmodtageren skal angive, hvilke straffelovsovertrædelser der ønskes

oplysninger om, og hvilken relevans oplysningerne har for arbejdets

udførelse.

Det er altså alene straffeoplysninger, som har betydning for

det konkrete arbejdes udførelse, som kan indhentes. Med en sådan regelændring

imødegås det problem, at en enkelt anmærkning, som ikke er relevant for

jobbet,

kan afskære ansøgeren fra at få jobbet. Der skal derfor skabes mulighed for

at

splitte straffeattesten op, så arbejdsgiveren kun får den del, der kan være

relevant i det pågældende arbejde. I den forbindelse kan der til

sammenligning

henvises til reglerne om børneattester. Børneattester indeholder oplysninger

om

overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under

15

år. Børneattester udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder,

idrætsforeninger, organisationer og andre, der skal ansætte eller beskæftige

personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det kan f.eks.

være ved ansættelse af en fodboldtræner, en spejderleder, en svømmelærer

eller

en pædagog. Børneattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren

skriftligt har givet samtykke til det. Arbejdsgivere, som har brug for at få

udleveret

en børneattest i forbindelse med en ansættelse, skal aflevere en anmodning

til

Rigspolitiets Dataafdeling. Anmodningen om børneattesten skal indeholde

oplysninger om, at den opslåede stilling indebærer direkte kontakt til børn

under 15 år. Det skal også fremgå, hvilken funktion ansøgeren skal varetage.

Eksempler:

En børnehaveleder skal således f. eks. fortsat have lov til at

anmode om oplysninger om, hvorvidt en ansøger har begået nogen form for

kriminalitet eller uterlighed over for børn eller unge. Derimod vil

børnehavelederen

ikke have lov til at kræve en ansat oplysninger om, hvorvidt en ansøger for

et

par år siden i kådhed har stjålet en bil eller lavet skattesvindel.

En forretningsindehaver skal f. eks. have lov til at få

oplysninger om, hvorvidt en ansøger til en stilling som bogholder har begået

underslæb. Derimod skal forretningsindehaveren ikke have oplysninger om,

hvorvidt

den ansatte for nogle år siden har været indblandet i et værtshusslagsmål.

Ved udformningen af reglerne skal der endvidere tages stilling

til, hvilke sanktioner, overtrædelser af reglerne skal indebære.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udstedelse af straffeattester.

(Beslutningsforslag nr. B 25).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Oversigt over, hvilke lovovertrædelser der står på en

straffeattest. Oversigten viser også, hvor længe en lovovertrædelse bliver

stående på henholdsvis den private straffeattest og den

straffeattest, der er forbeholdt politiet og offentlige myndigheder (kilde:

rigspolitiets

hjemmeside).

Afgørelsestyper

Privat

Straffeattest

Straffeattest

til politiet m.fl.

Sletningstidspunkt

beregnes ud fra

Straffeloven

Ubetinget Straf

5 år

10 år

Prøvetidsudløb eller dato for løsladelse1)

Foranstaltninger efter §§ 68-70

5 år

10 år

Endelig ophævelse

Betinget dom

3 år

10 år

Afgørelsesdato

Tiltalefrafald med vilkår

2 år2)

10 år

Dato for den endelige afgørelse

Bøde

2 år2)

10 år

Afgørelsesdato

Narkotikaloven

Ubetinget straf

5 år

10 år

Prøvetids udløb eller dato for løsladelse1)

Foranstaltninger efter §§ 68-70

5 år

10 år

Endelig ophævelse

Betinget dom

3 år

10 år

Afgørelsesdato

Tiltalefrafald med vilkår

2 år2)

10 år

Dato for den endelige afgørelse

Anden særlovgivning

Ubetinget straf

10 år

Prøvetids udløb eller dato for løsladelse1)

Foranstaltninger efter §§ 68-70

10 år

Endelig ophævelse

Betinget dom

10 år

Afgørelsesdato

Tiltalefrafald med vilkår

10 år

Dato for den endelige afgørelse

Frakendelse ubetinget

10 år

Frakendelsesudløb

Frakendelse betinget

10 år

Afgørelsesdato

Noter

1)

På

privat straffeattest (§11) regnes udskrivningslængden altid fra den faktiske

løsladelsesdato

2)

På

privat straffeattest (§11) medtages den første bøde eller det

første tiltalefrafald med vilkår om

UNGDOMSKONTRAKT kun i 1 år, såfremt den pågældende på gerningstidspunktet var

under 18 år.

Lignende dokumenter