Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 18/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
18/2000
Pressenævnet har ved kendelse af 11. februar 2000 (i
sag nr. 14/2000) besluttet at genoptage behandlingen af en klage, som Bjarne
Strikert som advokat for K har indgivet vedrørende nogle artikler
bragt i Nordjyske Stiftstidende den 28. og den 29. oktober 1999 (sag nr.
135/1999).
I en artiklen i Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober
1999 med overskriften "Sigtet for svindel godkendt til
børsen" var det bl.a. anført:
"Rasmussen og Büchler fik tilladelsen i februar
1998, hvor den reelle ejer og leder, [K], var sigtet i en af de store
selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for skyldnersvig af
særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i samme sag.
Med Finanstilsynets blåstempling af
fondsmæglerselskabet lykkedes det for [K] at jonglere med millioner af
andre menneskers kroner og miste dem.
[K] fik alligevel tilladelse til sit
fondsmæglerselskab ved formelt at forlade selskabet og indsætte
den 30-årige Morten Bo Christensen som direktør og ejer
sammen med broderen Jørgen [efternavn], der var bosiddende i
Singapore.
- I realiteten var det hele tiden [K], der drev selskabet.
Jeg refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord, at skulle
have sagt, siger Morten Bo Christensen.
Men selvom der var tale om stråmænd, så
burde Finanstilsynet have undersøgt, hvem der reelt stod bag
selskabet."
I en artikel på forsiden af erhvervssektionen i
Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober 1999 med overskriften
Læs alt
"Finanstilsynet godkendte blakket Mæglerselskab" var det bl.a.
anført:
"Ved at sætte stråmænd ind i ledelse og
bestyrelse lykkedes det for [K] at få Finanstilsynets blå stempel
til at drive en mæglervirksomhed, der har jongleret med millioner af
andre menneskers kroner og mistet dem.
Børnmæglerselskabet Rasmussen og Büchler
fik Finanstilsynets tilladelse i februar 1998. På det tidspunkt var [K]
sigtet i en af de store selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for
skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i
samme sag.
[K] har sin bopæl i forbindelse med kontorerne,
hvorfra han drev børsmæglerselskabet på [vejnavn] i
Aalborg og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen figurerer hans navn i en
række af de selskaber, der har og har haft hjemsted på
adressen.
- Stadigvæk uden at kommentere den konkrete sag
så har Finanstilsynet altså en bevisbyrde, der skal kunne
løftes. Selvom man driver forretning fra samme adresse, så er
det ikke et bevis for, at man også er involveret i ledelsen af
fondsmæglerselskabet, siger Henrik Bjerre-Nielsen."
I artiklen var der indsat et billede af en vej med
følgende undertekst: "Det tidligere børsmæglerfirma havde
til huse her".
I en artikel i erhvervssektionen i Nordjyske Stiftstidende
under overskriften "Sigtet selskabstømmer stod bag
Børsmæglerselskab" var det bl.a. anført, at:
"Fondsmæglerselskabet Rasmussen & Büchler i
Aalborg blev i realiteten ledet af den selskabstømmersigtede,
nordjyske forretningsmand, [K]. Alligevel blev selskabet godkendt som
fondsmæglere af Finanstilsynet og kunne dermed handle med
værdipapirer for kunder i ind og udland.
Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab
ansøgte Finanstilsynet om tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed 2. januar 1996.
Bag ansøgningen stod selskabets direktør
Morten Bo Christensen. På overfladen var der intet
mistænkeligt ved selskabet. Firmaets grundlægger, [K], havde godt
nok en sigtelse for selskabstømning hængende over hovedet, men
han havde forladt selskabet året før.
Ifølge Morten Bo Christensen forlod [K]
imidlertid aldrig firmaet.
Central rolle
Han spillede derimod en central rolle i lang tid efter, at
han på papiret havde solgt selskabet. Morten Bo Christensens
oplysninger bekræftes af flere andre kilder, avisen har talt med.
Ifølge den daværende direktør trak [K]
sig formelt fra Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab, fordi
han var klar over, at selskabstømmer-sagen ville blive et problem i
forhold til den eftertragtede godkendelse.
- [K] trak sig ud af selskabet på grund af
sigtelsen, men i realiteten var det hele tiden ham, der drev det. Jeg
refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord at skulle have
sagt, siger Morten Bo Christensen, der beskriver [K]s rolle i foretagendet
som "rimeligt tricky".
Det gør han blandt andet med henvisning til de
sindrige ejerforhold, der har kendetegnet [K]s selskaber. Dem havde han
på det tidspunkt tre af i Aalborg. Foruden Rasmussen & Büchler
Fondsmæglerselskab drev [K] to mindre selskaber fra samme adresse i
Aalborg.
Da [K] trak sig fra Rasmussen & Büchler, indsatte
han i første omgang en direktør fra Brønderslev som
stråmand.
Direktøren overtog på samme måde de to
andre selskaber.
Bror tog over
Senere trådte [K]s bror, Jørgen [efternavn],
til og overtog aktiemajoriteten i Rasmussen & Büchler
Fondsmæglerselskab.
Det forhold, at [K] ikke selv stod som ejer af firmaet,
betød, at han kunne handle gennem en fuldmagt fra sin bror, forklarer
Morten Bo Christensen.
Selvom [K] solgte sine selskaber, og nye ejere og
direktører tilflød i en lind strøm, vedblev alle
firmaerne med at have adresse på [adresse] i Aalborg.
Her har [K] også haft privatadresse i en
årrække.
Ifølge tinglysnings-kontoret i Aalborg er [adresse]
ejet af firmaet RB Finans ApS, der er et af [K]s tre "gamle" selskaber.
Ligesom de øvrige selskaber har RB Finans
været på andre hænder i en periode. Ifølge Erhverv
& Selskabsstyrelsen indtrådte [K] imidlertid igen som
direktør i selskabet 8. oktober i år.
Han er ligeledes genindtrådt som direktør i
RB Holding ApS, som han også selv har etableret.
[Adresse] blev i sommer overtaget af broderen
Jørgen [efternavn].
Ud over de tre selskaber har [K] endnu et selskab i sit
eget navn. Selskabet hedder Nordjysk Financiering ApS. Adressen er
Vi ville gerne have snakket med [K] om hans rolle i
Rasmussen & Büchler A/S, men det har ikke været muligt at
træffe ham."
I en artikel i Nordjyske Stiftstidende den 29. oktober
1999 med overskriften "Kunder kræver to-cifret millionbeløb i
erstatning" var det bl.a. anført:
"Ifølge boets tilsynsførende, advokat Henrik
Christensen fra Advokatfirmaet Henrik Christensen i Aalborg, bekræfter
rapporten de første formodninger om, at der har været store
huller i regnskabsføringen. Især 1998-regnskabet har store
mangler, men der er fortsat intet der peger på, at der er
foregået decideret svindel i selskabet bortset fra underslæb.
Nordjyske Stiftstidende skrev i går at
fondsmæglerselskabet, der var godkendt af myndighederne, reelt blev
ledet af en sigtet selskabstømmer. Alligevel mener Henrik Christensen
ikke, at der er grundlag for yderligere undersøgelser.
Vi har et meget godt overblik over regnskabsmaterialet i
dag, og det er min opfattelse, at vi har afdækket alt i det omfang, det
har været muligt. Vi har vendt utrolig mange sten, siger Henrik
Christensen og tilføjer, at man selvfølgelig vil kigge på
sagen igen, hvis der dukker nye oplysninger op."
I forbindelse med behandlingen af sag nr. 135/1999 udtalte
bladet ved skrivelse af 9. november 1999 bl.a., at:
"Nordjyske Stiftstidende har inden offentliggørelse
af artiklerne både telefonisk og ved personligt fremmøde
på (K's) adresse forsøgt at få kommentarer fra (K) til
Nordjyske Stiftstidendes oplysninger til artiklerne.
Det har ikke været muligt at træffe (K).
Derfor har det heller ikke været muligt at forelægge (K) de
oplysninger, som Nordjyske Stiftstidende var i besiddelse af."
Dette gentog bladet ved skrivelse af 24. november 1999 til
Pressenævnet.
Pressenævnet udtalte i sag nr. 135/1999:
"Klageren er sigtet i en selskabstømmersag, hvor
der er nedlagt navneforbud efter bestemmelsen i retsplejelovens § 31, stk. 3.
Det falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om
et sådant navneforbud er overtrådt, idet dette
spørgsmål henhører under domstolene. Pressenævnet
henleder herved opmærksomheden på, at en eventuel
overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en
overtrædelse af reglerne for god presseskik.
Det forhold, at bladet har bragt oplysninger om, at
klageren er sigtet i en ikke nærmere defineret
selskabstømmersag, og at han samtidig var en af personerne bag et af
Finanstilsynet godkendt fondsmæglerselskab, finder Pressenævnet,
på baggrund af den offentlige interesse der er knyttet til sagen, ikke
anledning til at kritisere.
Da bladet både telefonisk og ved personligt
fremmøde på klagerens bopæl har forsøgt at
forelægge ham de måske skadelige og/eller krænkende
oplysninger, har bladet ikke tilsidesat god presseskik."
Klageren fremsendte i forbindelse med anmodningen om
genoptagelse en skrivelse, hvoraf det fremgik, at journalist Kim
Selsø fra Nordjyske Stiftstidende havde vedkendt sig, at han
forgæves havde forsøgt at kontakte (K) den 28. oktober 1999, kl.
9.30, altså den dag de første artikler blev offentliggjort.
Klageren fremsendte endvidere kopi af skrivelse af 25. januar 1999 fra
Nordjyske Stiftstidende til K, hvoraf det fremgik, at "Jeg skal hermed
bekræfte modtagelsen af Deres brev af 21. januar 2000 uden at knytte
yderligere kommentarer hertil".
Pressenævnet udtalte herefter i sag nr. 14/2000:
"Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9.
februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de
nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse
vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af
sagen
Det fremgår af den korrespondance, som klageren har
fremsendt til Pressenævnet, at bladet først anmodede om K's
kommentar den 28. oktober 1999. Det fremgår endvidere, at bladet ikke
har kommentarer til denne oplysning.
Pressenævnet finder derfor, at det ikke kan
udelukkes, at der er fremkommet nye oplysninger, som kan være af
betydning for sagens afgørelse. Begæringen om genoptagelse tages
derfor til følge."
Klageren har i en udtalelse i anledning af den genoptagne
sag anført, at det må lægges til grund, at bladet ikke har
forsøgt at kontakte klageren på hans privatadresse inden
offentliggørelsen af artiklerne, og at bladet ikke har dokumenteret at
have rettet henvendelse til diverse virksomheder for at få kontakt med
klageren. Under henvisning hertil mener klageren, at Pressenævnet
bør omgøre sin kendelse.
Bladet har i en udtalelse i anledning af den genoptagne
sag anført, at man fastholder, at man forgæves har
forsøgt at indhente en kommentarer fra klageren inden
offentliggørelsen af artiklerne den 28. og 29. oktober 1999. Man har
således forsøgt at ringe til de virksomheder, som klageren var
eller havde været tilknyttet. Bladet kendte derimod ikke klagerens
private telefonnummer, hvorfor man ikke ringede hertil. Oplysningen om, at
journalist Kim Selsø først torsdag den 28. oktober 1999
forsøgte at kontakte K på hans private bopæl, kan
journalist Kim Selsø ikke bekræfte. Baggrunden for, at bladet
forsøgte at kontakte klageren på hans bopæl den dag, var
netop, at det ikke tidligere var lykkedes at træffe ham telefonisk.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Ved skrivelser af 9. og 24. november 1999 anførte
bladet, at man både ved telefonisk og ved personligt fremmøde
på klagerens adresse havde forsøgt at indhente hans kommentarer
til artiklerne, hvilket Pressenævnet lagde til grund ved behandlingen
af sag nr. 135/1999.
Bladet anfører i anledning af den genoptagne sag,
at man forud for offentliggørelsen af artiklerne rettede telefonisk
henvendelse til de virksomheder, hvor klageren var eller havde været
tilknyttet. At man først den 28. oktober 1999 forsøgte at
kontakte klageren på hans bopæl, kan journalisten ikke
bekræfte.
Pressenævnet finder det er ukorrekt, at bladet ikke
allerede i forbindelse med behandlingen af sag nr. 135/1999
præciserede, at der var usikkerhed omkring datoen for bladets
personlige henvendelse på klagerens bopæl.
Pressenævnet må imidlertid fortsat lægge
til grund, at bladet har forsøgt at forelægge klageren de
måske skadelige og/eller krænkende oplysninger, og nævnet
finder derfor fortsat ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 12. april 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, besiddelse af våben med tilhørende ammunition samt for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., for at have været i besiddelse af kokain og hash. Domsdatabasen · 27. maj 2021
- Tiltale for overtrædelse af retsplejelovens § 32 b jf. medieansvarslovens § 10, og til dels § 24, ved at have brudt navneforbud og offentliggjort artikel med oplysningerne Domsdatabasen · 20. januar 2023
- Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1., jf. § 21, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 43, samt knivlovens § 7 stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. tidligere våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1 nr. 1. Påstand om udvisning og konfiskation Domsdatabasen · 7. maj 2020
- Tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 242 omkring systematisk stalking via internettet Domsdatabasen · 25. marts 2025
- Anmodning om ophævelse af navneforbud Domsdatabasen · 26. august 2013
- Sag vedr. nedlæggelse af referatforbud Domsdatabasen · 7. august 2019
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 135/1999 Retsinformation · 17. december 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 14/2000 Retsinformation · 14. februar 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 122/2002 Retsinformation · 26. februar 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 124/2002 Retsinformation · 26. februar 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-13 Retsinformation · 30. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/2002 Retsinformation · 26. februar 2003