Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 18/2000

KEN nr 11178 af 12/04/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet14. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

18/2000

Pressenævnet har ved kendelse af 11. februar 2000 (i

sag nr. 14/2000) besluttet at genoptage behandlingen af en klage, som Bjarne

Strikert som advokat for K har indgivet vedrørende nogle artikler

bragt i Nordjyske Stiftstidende den 28. og den 29. oktober 1999 (sag nr.

135/1999).

I en artiklen i Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober

1999 med overskriften "Sigtet for svindel godkendt til

børsen" var det bl.a. anført:

"Rasmussen og Büchler fik tilladelsen i februar

1998, hvor den reelle ejer og leder, [K], var sigtet i en af de store

selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for skyldnersvig af

særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i samme sag.

Med Finanstilsynets blåstempling af

fondsmæglerselskabet lykkedes det for [K] at jonglere med millioner af

andre menneskers kroner og miste dem.

[K] fik alligevel tilladelse til sit

fondsmæglerselskab ved formelt at forlade selskabet og indsætte

den 30-årige Morten Bo Christensen som direktør og ejer

sammen med broderen Jørgen [efternavn], der var bosiddende i

Singapore.

- I realiteten var det hele tiden [K], der drev selskabet.

Jeg refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord, at skulle

have sagt, siger Morten Bo Christensen.

Men selvom der var tale om stråmænd, så

burde Finanstilsynet have undersøgt, hvem der reelt stod bag

selskabet."

I en artikel på forsiden af erhvervssektionen i

Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober 1999 med overskriften

Læs alt

"Finanstilsynet godkendte blakket Mæglerselskab" var det bl.a.

anført:

"Ved at sætte stråmænd ind i ledelse og

bestyrelse lykkedes det for [K] at få Finanstilsynets blå stempel

til at drive en mæglervirksomhed, der har jongleret med millioner af

andre menneskers kroner og mistet dem.

Børnmæglerselskabet Rasmussen og Büchler

fik Finanstilsynets tilladelse i februar 1998. På det tidspunkt var [K]

sigtet i en af de store selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for

skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i

samme sag.

[K] har sin bopæl i forbindelse med kontorerne,

hvorfra han drev børsmæglerselskabet på [vejnavn] i

Aalborg og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen figurerer hans navn i en

række af de selskaber, der har og har haft hjemsted på

adressen.

- Stadigvæk uden at kommentere den konkrete sag

så har Finanstilsynet altså en bevisbyrde, der skal kunne

løftes. Selvom man driver forretning fra samme adresse, så er

det ikke et bevis for, at man også er involveret i ledelsen af

fondsmæglerselskabet, siger Henrik Bjerre-Nielsen."

I artiklen var der indsat et billede af en vej med

følgende undertekst: "Det tidligere børsmæglerfirma havde

til huse her".

I en artikel i erhvervssektionen i Nordjyske Stiftstidende

under overskriften "Sigtet selskabstømmer stod bag

Børsmæglerselskab" var det bl.a. anført, at:

"Fondsmæglerselskabet Rasmussen & Büchler i

Aalborg blev i realiteten ledet af den selskabstømmersigtede,

nordjyske forretningsmand, [K]. Alligevel blev selskabet godkendt som

fondsmæglere af Finanstilsynet og kunne dermed handle med

værdipapirer for kunder i ind og udland.

Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab

ansøgte Finanstilsynet om tilladelse til at drive

fondsmæglervirksomhed 2. januar 1996.

Bag ansøgningen stod selskabets direktør

Morten Bo Christensen. På overfladen var der intet

mistænkeligt ved selskabet. Firmaets grundlægger, [K], havde godt

nok en sigtelse for selskabstømning hængende over hovedet, men

han havde forladt selskabet året før.

Ifølge Morten Bo Christensen forlod [K]

imidlertid aldrig firmaet.

Central rolle

Han spillede derimod en central rolle i lang tid efter, at

han på papiret havde solgt selskabet. Morten Bo Christensens

oplysninger bekræftes af flere andre kilder, avisen har talt med.

Ifølge den daværende direktør trak [K]

sig formelt fra Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab, fordi

han var klar over, at selskabstømmer-sagen ville blive et problem i

forhold til den eftertragtede godkendelse.

- [K] trak sig ud af selskabet på grund af

sigtelsen, men i realiteten var det hele tiden ham, der drev det. Jeg

refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord at skulle have

sagt, siger Morten Bo Christensen, der beskriver [K]s rolle i foretagendet

som "rimeligt tricky".

Det gør han blandt andet med henvisning til de

sindrige ejerforhold, der har kendetegnet [K]s selskaber. Dem havde han

på det tidspunkt tre af i Aalborg. Foruden Rasmussen & Büchler

Fondsmæglerselskab drev [K] to mindre selskaber fra samme adresse i

Aalborg.

Da [K] trak sig fra Rasmussen & Büchler, indsatte

han i første omgang en direktør fra Brønderslev som

stråmand.

Direktøren overtog på samme måde de to

andre selskaber.

Bror tog over

Senere trådte [K]s bror, Jørgen [efternavn],

til og overtog aktiemajoriteten i Rasmussen & Büchler

Fondsmæglerselskab.

Det forhold, at [K] ikke selv stod som ejer af firmaet,

betød, at han kunne handle gennem en fuldmagt fra sin bror, forklarer

Morten Bo Christensen.

Selvom [K] solgte sine selskaber, og nye ejere og

direktører tilflød i en lind strøm, vedblev alle

firmaerne med at have adresse på [adresse] i Aalborg.

Her har [K] også haft privatadresse i en

årrække.

Ifølge tinglysnings-kontoret i Aalborg er [adresse]

ejet af firmaet RB Finans ApS, der er et af [K]s tre "gamle" selskaber.

Ligesom de øvrige selskaber har RB Finans

været på andre hænder i en periode. Ifølge Erhverv

& Selskabsstyrelsen indtrådte [K] imidlertid igen som

direktør i selskabet 8. oktober i år.

Han er ligeledes genindtrådt som direktør i

RB Holding ApS, som han også selv har etableret.

[Adresse] blev i sommer overtaget af broderen

Jørgen [efternavn].

Ud over de tre selskaber har [K] endnu et selskab i sit

eget navn. Selskabet hedder Nordjysk Financiering ApS. Adressen er

Vi ville gerne have snakket med [K] om hans rolle i

Rasmussen & Büchler A/S, men det har ikke været muligt at

træffe ham."

I en artikel i Nordjyske Stiftstidende den 29. oktober

1999 med overskriften "Kunder kræver to-cifret millionbeløb i

erstatning" var det bl.a. anført:

"Ifølge boets tilsynsførende, advokat Henrik

Christensen fra Advokatfirmaet Henrik Christensen i Aalborg, bekræfter

rapporten de første formodninger om, at der har været store

huller i regnskabsføringen. Især 1998-regnskabet har store

mangler, men der er fortsat intet der peger på, at der er

foregået decideret svindel i selskabet bortset fra underslæb.

Nordjyske Stiftstidende skrev i går at

fondsmæglerselskabet, der var godkendt af myndighederne, reelt blev

ledet af en sigtet selskabstømmer. Alligevel mener Henrik Christensen

ikke, at der er grundlag for yderligere undersøgelser.

Vi har et meget godt overblik over regnskabsmaterialet i

dag, og det er min opfattelse, at vi har afdækket alt i det omfang, det

har været muligt. Vi har vendt utrolig mange sten, siger Henrik

Christensen og tilføjer, at man selvfølgelig vil kigge på

sagen igen, hvis der dukker nye oplysninger op."

I forbindelse med behandlingen af sag nr. 135/1999 udtalte

bladet ved skrivelse af 9. november 1999 bl.a., at:

"Nordjyske Stiftstidende har inden offentliggørelse

af artiklerne både telefonisk og ved personligt fremmøde

på (K's) adresse forsøgt at få kommentarer fra (K) til

Nordjyske Stiftstidendes oplysninger til artiklerne.

Det har ikke været muligt at træffe (K).

Derfor har det heller ikke været muligt at forelægge (K) de

oplysninger, som Nordjyske Stiftstidende var i besiddelse af."

Dette gentog bladet ved skrivelse af 24. november 1999 til

Pressenævnet.

Pressenævnet udtalte i sag nr. 135/1999:

"Klageren er sigtet i en selskabstømmersag, hvor

der er nedlagt navneforbud efter bestemmelsen i retsplejelovens § 31, stk. 3.

Det falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om

et sådant navneforbud er overtrådt, idet dette

spørgsmål henhører under domstolene. Pressenævnet

henleder herved opmærksomheden på, at en eventuel

overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en

overtrædelse af reglerne for god presseskik.

Det forhold, at bladet har bragt oplysninger om, at

klageren er sigtet i en ikke nærmere defineret

selskabstømmersag, og at han samtidig var en af personerne bag et af

Finanstilsynet godkendt fondsmæglerselskab, finder Pressenævnet,

på baggrund af den offentlige interesse der er knyttet til sagen, ikke

anledning til at kritisere.

Da bladet både telefonisk og ved personligt

fremmøde på klagerens bopæl har forsøgt at

forelægge ham de måske skadelige og/eller krænkende

oplysninger, har bladet ikke tilsidesat god presseskik."

Klageren fremsendte i forbindelse med anmodningen om

genoptagelse en skrivelse, hvoraf det fremgik, at journalist Kim

Selsø fra Nordjyske Stiftstidende havde vedkendt sig, at han

forgæves havde forsøgt at kontakte (K) den 28. oktober 1999, kl.

9.30, altså den dag de første artikler blev offentliggjort.

Klageren fremsendte endvidere kopi af skrivelse af 25. januar 1999 fra

Nordjyske Stiftstidende til K, hvoraf det fremgik, at "Jeg skal hermed

bekræfte modtagelsen af Deres brev af 21. januar 2000 uden at knytte

yderligere kommentarer hertil".

Pressenævnet udtalte herefter i sag nr. 14/2000:

"Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9.

februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de

nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse

vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af

sagen

Det fremgår af den korrespondance, som klageren har

fremsendt til Pressenævnet, at bladet først anmodede om K's

kommentar den 28. oktober 1999. Det fremgår endvidere, at bladet ikke

har kommentarer til denne oplysning.

Pressenævnet finder derfor, at det ikke kan

udelukkes, at der er fremkommet nye oplysninger, som kan være af

betydning for sagens afgørelse. Begæringen om genoptagelse tages

derfor til følge."

Klageren har i en udtalelse i anledning af den genoptagne

sag anført, at det må lægges til grund, at bladet ikke har

forsøgt at kontakte klageren på hans privatadresse inden

offentliggørelsen af artiklerne, og at bladet ikke har dokumenteret at

have rettet henvendelse til diverse virksomheder for at få kontakt med

klageren. Under henvisning hertil mener klageren, at Pressenævnet

bør omgøre sin kendelse.

Bladet har i en udtalelse i anledning af den genoptagne

sag anført, at man fastholder, at man forgæves har

forsøgt at indhente en kommentarer fra klageren inden

offentliggørelsen af artiklerne den 28. og 29. oktober 1999. Man har

således forsøgt at ringe til de virksomheder, som klageren var

eller havde været tilknyttet. Bladet kendte derimod ikke klagerens

private telefonnummer, hvorfor man ikke ringede hertil. Oplysningen om, at

journalist Kim Selsø først torsdag den 28. oktober 1999

forsøgte at kontakte K på hans private bopæl, kan

journalist Kim Selsø ikke bekræfte. Baggrunden for, at bladet

forsøgte at kontakte klageren på hans bopæl den dag, var

netop, at det ikke tidligere var lykkedes at træffe ham telefonisk.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R.

Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Ved skrivelser af 9. og 24. november 1999 anførte

bladet, at man både ved telefonisk og ved personligt fremmøde

på klagerens adresse havde forsøgt at indhente hans kommentarer

til artiklerne, hvilket Pressenævnet lagde til grund ved behandlingen

af sag nr. 135/1999.

Bladet anfører i anledning af den genoptagne sag,

at man forud for offentliggørelsen af artiklerne rettede telefonisk

henvendelse til de virksomheder, hvor klageren var eller havde været

tilknyttet. At man først den 28. oktober 1999 forsøgte at

kontakte klageren på hans bopæl, kan journalisten ikke

bekræfte.

Pressenævnet finder det er ukorrekt, at bladet ikke

allerede i forbindelse med behandlingen af sag nr. 135/1999

præciserede, at der var usikkerhed omkring datoen for bladets

personlige henvendelse på klagerens bopæl.

Pressenævnet må imidlertid fortsat lægge

til grund, at bladet har forsøgt at forelægge klageren de

måske skadelige og/eller krænkende oplysninger, og nævnet

finder derfor fortsat ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 12. april 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter