Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 135/1999

KEN nr 11023 af 15/12/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet17. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

135/1999

Bjarne Strikert har som advokat for K klaget til

Pressenævnet over nogle artikler bragt i Nordjyske Stiftstidende den

28. og den 29. oktober 1999, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

I en artiklen i Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober

1999 med overskriften "Sigtet for svindel godkendt til

børsen" var det bl.a. anført:

"Rasmussen og Büchler fik tilladelsen i februar 1998,

hvor den reelle ejer og leder, [K], var sigtet i en af de store

selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for skyldnersvig af

særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i samme sag.

Med Finanstilsynets blåstempling af

fondsmæglerselskabet lykkedes det for [K] at jonglere med millioner af

andre menneskers kroner og miste dem.

[K] fik alligevel tilladelse til sit

fondsmæglerselskab ved formelt at forlade selskabet og indsætte

den 30-årige Morten Bo Christensen som direktør og ejer

sammen med broderen Jørgen [efternavn], der var bosiddende i

Singapore.

- I realiteten var det hele tiden [K], der drev selskabet.

Jeg refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord, at skulle

have sagt, siger Morten Bo Christensen.

Men selvom der var tale om stråmænd, så

burde Finanstilsynet have undersøgt, hvem der reelt stod bag

selskabet."

I en artikel på forsiden af erhvervssektionen i

Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober 1999 med overskriften

"Finanstilsynet godkendte blakket Mæglerselskab" var det bl.a.

Læs alt

anført:

"Ved at sætte stråmænd ind i ledelse og

bestyrelse lykkedes det for [K] at få Finanstilsynets blå stempel

til at drive en mæglervirksomhed, der har jongleret med millioner af

andre menneskers kroner og mistet dem.

Børnmæglerselskabet Rasmussen og Büchler

fik Finanstilsynets tilladelse i februar 1998. På det tidspunkt var [K]

sigtet i en af de store selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for

skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i

samme sag.

[K] har sin bopæl i forbindelse med kontorerne,

hvorfra han drev børsmæglerselskabet på [vejnavn] i

Aalborg og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen figurerer hans navn i en

række af de selskaber, der har og har haft hjemsted på

adressen.

- Stadigvæk uden at kommentere den konkrete sag

så har Finanstilsynet altså en bevisbyrde, der skal kunne

løftes. Selvom man driver forretning fra samme adresse, så er

det ikke et bevis for, at man også er involveret i ledelsen af

fondsmæglerselskabet, siger Henrik Bjerre-Nielsen."

I artiklen var der indsat et billede af en vej med

følgende undertekst: "Det tidligere børsmæglerfirma havde

til huse her".

I en artikel i erhvervssektionen i Nordjyske Stiftstidende

under overskriften "Sigtet selskabstømmer stod bag

Børsmæglerselskab", var det bl.a. anført at:

"Fondsmæglerselskabet Rasmussen & Büchler i

Aalborg blev i realiteten ledet af den selskabstømmersigtede,

nordjyske forretningsmand, [K]. Alligevel blev selskabet godkendt som

fondsmæglere af Finanstilsynet og kunne dermed handle med

værdipapirer for kunder i ind og udland.

Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab

ansøgte Finanstilsynet om tilladelse til at drive

fondsmæglervirksomhed 2. januar 1996.

Bag ansøgningen stod selskabets direktør

Morten Bo Christensen. På overfladen var der intet

mistænkeligt ved selskabet. Firmaets grundlægger, [K], havde godt

nok en sigtelse for selskabstømning hængende over hovedet, men

han havde forladt selskabet året før.

Ifølge Morten Bo Christensen forlod [K]

imidlertid aldrig firmaet.

Central rolle

Han spillede derimod en central rolle i lang tid efter, at

han på papiret havde solgt selskabet. Morten Bo Christensens

oplysninger bekræftes af flere andre kilder, avisen har talt med.

Ifølge den daværende direktør trak [K]

sig formelt fra Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab, fordi

han var klar over, at selskabstømmer-sagen ville blive et problem i

forhold til den eftertragtede godkendelse.

- [K] trak sig ud af selskabet på grund af

sigtelsen, men i realiteten var det hele tiden ham, der drev det. Jeg

refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord at skulle have

sagt, siger Morten Bo Christensen, der beskriver [K]s rolle i foretagenet

som "rimeligt tricky".

Det gør han blandt andet med henvisning til de

sindrige ejerforhold, der har kendetegnet [K]s selskaber. Dem havde han

på det tidspunkt tre af i Aalborg. Foruden Rasmussen & Büchler

Fondsmæglerselskab drev [K] to mindre selskaber fra samme adresse i

Aalborg.

Da [K] trak sig fra Rasmussen & Büchler, indsatte

han i første omgang en direktør fra Brønderslev som

stråmand.

Direktøren overtog på samme måde de to

andre selskaber.

Bror tog over

Senere trådte [K]s bror, Jørgen [efternavn],

til og overtog aktiemajoriteten i Rasmussen & Büchler

Fondsmæglerselskab.

Det forhold, at [K] ikke selv stod som ejer af firmaet,

betød, at han kunne handle gennem en fuldmagt fra sin bror, forklarer

Morten Bo Christensen.

Selvom [K] solgte sine selskaber, og nye ejere og

direktører tilflød i en lind strøm, vedblev alle

firmaerne med at have adresse på [adresse] i Aalborg.

Her har [K] også haft privatadresse i en

årrække.

Ifølge tinglysnings-kontoret i Aalborg er [adresse]

ejet af firmaet RB Finans ApS, der er et af [K]s tre "gamle" selskaber.

Ligesom de øvrige selskaber har RB Finans

været på andre hænder i en periode. Ifølge Erhverv

& Selskabsstyrelsen indtrådte [K] imidlertid igen som

direktør i selskabet 8. oktober i år.

Han er ligeledes genindtrådt som direktør i

RB Holding ApS, som han også selv har etableret.

[Adresse] blev i sommer overtaget af broderen

Jørgen [efternavn].

Ud over de tre selskaber har [K] endnu et selskab i sit

eget navn. Selskabet hedder Nordjysk Financiering ApS. Adressen er

Vi ville gerne have snakket med [K] om hans rolle i

Rasmussen & Büchler A/S, men det har ikke været muligt at

træffe ham."

I en artikel i Nordjyske Stiftstidende den 29. oktober

1999 med overskriften "Kunder kræver to-cifret millionbeløb i

erstatning" var det bl.a. anført:

"Ifølge boets tilsynsførende, advokat

Henrik Christensen fra Advokatfirmaet Henrik Christensen i Aalborg,

bekræfter rapporten de første formodninger om, at der har

været store huller i regnskabsføringen. Især

1998-regnskabet har store mangler, men der er fortsat intet der peger

på, at der er foregået decideret svindel i selskabet bortset fra

underslæb.

Nordjyske Stiftstidende skrev i går at

fondsmæglerselskabet, der var godkendt af myndighederne, reelt blev

ledet af en sigtet selskabstømmer. Alligevel mener Henrik

Christensen ikke, at der er grundlag for yderligere

undersøgelser.

Vi har et meget godt overblik over regnskabsmaterialet i

dag, og det er min opfattelse, at vi har afdækket alt i det omfang, det

har været muligt. Vi har vendt utrolig mange sten, siger Henrik

Christensen og tilføjer, at man selvfølgelig vil kigge

på sagen igen, hvis der dukker nye oplysninger op."

Klageren har oplyst, at han i en nu ved Københavns

byret verserende straffesag er sigtet for medvirken til skyldnersvig. I denne

straffesag har retten i Korsør ved kendelse af 19. marts 1997 bestemt,

at:

"Det forbydes offentlige i forbindelse med denne sag at

gengive navn, stilling eller bopæl for klager (K), ligesom den

pågældendes identitet ikke på anden måde må

offentliggøres".

I artiklen med overskriften "Sigtet for svindel godkendt

til børsen" er klagerens navn gengivet 4 gange, og der henvises til

sigtelsen for skyldnersvig. I artiklen med overskriften "Finanstilsynet

godkendte blakket Mæglerselskab" har bladet gentaget klagerens navn og

sigtelsen samt offentliggjort navnet på den vej, hvor klageren har sin

privatadresse. I artiklen med overskriften "Sigtet selskabstømmer stod

bag børsmæglerselskab" har bladet oplyst klagerens præcise

adresse. På denne baggrund fremsendte klageren samme dag en telefax til

den ansvarshavende redaktør, hvor han henledte opmærksomheden

på, at bladet havde overtrådt navneforbuddet. På trods

heraf bragte bladet den 29. oktober 1999 artiklen med overskriften "Kunder

kræver to-cifret millionbeløb i erstatning", der uden at

nævne klagerens navn henviser til bladets artikler fra den 28. oktober

1999 samt oplyser, at det pågældende fondsmæglerselskab

blev ledet af en sigtet selskabstømmer.

På denne baggrund gør klageren

gældende, at bladet har overtrådt navneforbuddet, og at bladet

dermed har overtrådt reglerne for god presseskik. Uanset om bladet

havde kendskab til navneforbuddet, burde bladet have undladt at bringe

klagerens navn, bopæl og sigtelsen mod ham, idet der ikke er knyttet

nogen offentlig almen interesse hertil, jf. pkt. C. i reglerne for god

presseskik.

Artiklerne i bladet handler ikke direkte om den

selskabstømmersag, som klageren er sigtet i, men om et

økonomisk sammenbrud i et børsmæglerselskab, i hvilken

forbindelse klageren ikke er mistænkt for

straffelovsovertrædelser. Artiklerne sammenkæder alligevel

på utilstedelig vis de to sager, hvilket er en overtrædelse af

reglerne for god presseskik ptk. C. 8, hvorefter de mod en person tidligere

rejste straffesager ikke bør omtales i en anden

nyhedssammenhæng.

Når det i artiklerne nævnes, at klageren er

"selskabstømmer," er dette i strid med pkt. C. 5, sålænge

straffesagen mod ham ikke er endelig afgjort. Det burde endvidere have

fremgået, om klageren havde erklæret sig skyldig eller ej.

Endelig gør klageren gældende, at

oplysningerne i artiklerne er krænkende for ham, og at oplysningerne

derfor i særlig grad skulle have været efterprøvet ved

forelæggelse for ham, hvilket ikke er sket, jf. pkt. A. 3. Herved ville

det også være kommet frem, at der var nedlagt navneforbud i

sagen.

Udover at indbringe sagen for Pressenævnet, har

klageren indgivet politianmeldelse til Københavns Politi for

overtrædelse af navneforbuddet.

Bladet har anført, at man ikke mener at have

overtrådt navneforbuddet, idet artiklerne ikke omtaler, hvilken konkret

sag om selskabstømning klageren er sigtet i, og at kendelsen om

navneforbud netop kun refererer til den konkrete sag, jf. kendelsens

formulering. Bladet har ikke omtalt den konkrete sag, men blot henvist til,

at han er sigtet i en selskabstømmersag.

Bladet har endvidere anført, at man anser det for

at være af almen interesse at beskrive personkredsen bag det lukkede

fondsmæglerselskabet, og at man derfor ikke har handlet i strid med de

presseetiske regler.

Bladet mener i øvrigt ikke, at oplysningerne i

artiklerne er i strid med god presseskik , jf. det faktum, at det er en

væsentlig pointe for forståelsen af artiklerne at bringe

oplysning om, at en person bag selskabet var sigtet, idet dette belyser det

kritisable i, at Finanstilsynet har godkendt fondsmæglerselskabet.

Hertil kommer, at bladet ikke har omtalt klageren som andet end sigtet

selskabstømmer.

Endelig oplyser bladet, at man ved telefonisk og personlig

fremmøde på klagerens bopæl har forsøgt at få

hans kommentarer, inden artiklerne blev bragt, men at det ikke har

været muligt at komme i forbindelse med ham.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Klageren er sigtet i en selskabstømmersag, hvor der

er nedlagt navneforbud efter bestemmelsen i retsplejelovens § 31, stk. 3. Det

falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om et

sådant navneforbud er overtrådt, idet dette

spørgsmål henhører under domstolene. Pressenævnet

henleder herved opmærksomheden på, at en eventuel

overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en

overtrædelse af reglerne for god presseskik.

Det forhold, at bladet har bragt oplysninger om, at

klageren er sigtet i en ikke nærmere defineret

selskabstømmersag, og at han samtidig var en af personerne bag et af

Finanstilsynet godkendt fondsmæglerselskab, finder Pressenævnet,

på baggrund af den offentlige interesse der er knyttet til sagen, ikke

anledning til at kritisere.

Da bladet både telefonisk og ved personligt

fremmøde på klagerens bopæl har forsøgt at

forelægge ham de måske skadelige og/eller krænkende

oplysninger, har bladet ikke tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 15. december 1999.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter