Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 135/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
135/1999
Bjarne Strikert har som advokat for K klaget til
Pressenævnet over nogle artikler bragt i Nordjyske Stiftstidende den
28. og den 29. oktober 1999, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
I en artiklen i Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober
1999 med overskriften "Sigtet for svindel godkendt til
børsen" var det bl.a. anført:
"Rasmussen og Büchler fik tilladelsen i februar 1998,
hvor den reelle ejer og leder, [K], var sigtet i en af de store
selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for skyldnersvig af
særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i samme sag.
Med Finanstilsynets blåstempling af
fondsmæglerselskabet lykkedes det for [K] at jonglere med millioner af
andre menneskers kroner og miste dem.
[K] fik alligevel tilladelse til sit
fondsmæglerselskab ved formelt at forlade selskabet og indsætte
den 30-årige Morten Bo Christensen som direktør og ejer
sammen med broderen Jørgen [efternavn], der var bosiddende i
Singapore.
- I realiteten var det hele tiden [K], der drev selskabet.
Jeg refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord, at skulle
have sagt, siger Morten Bo Christensen.
Men selvom der var tale om stråmænd, så
burde Finanstilsynet have undersøgt, hvem der reelt stod bag
selskabet."
I en artikel på forsiden af erhvervssektionen i
Nordjyske Stiftstidende den 28. oktober 1999 med overskriften
"Finanstilsynet godkendte blakket Mæglerselskab" var det bl.a.
Læs alt
anført:
"Ved at sætte stråmænd ind i ledelse og
bestyrelse lykkedes det for [K] at få Finanstilsynets blå stempel
til at drive en mæglervirksomhed, der har jongleret med millioner af
andre menneskers kroner og mistet dem.
Børnmæglerselskabet Rasmussen og Büchler
fik Finanstilsynets tilladelse i februar 1998. På det tidspunkt var [K]
sigtet i en af de store selskabstømmersager. Han er i dag tiltalt for
skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed for 60 millioner kroner i
samme sag.
[K] har sin bopæl i forbindelse med kontorerne,
hvorfra han drev børsmæglerselskabet på [vejnavn] i
Aalborg og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen figurerer hans navn i en
række af de selskaber, der har og har haft hjemsted på
adressen.
- Stadigvæk uden at kommentere den konkrete sag
så har Finanstilsynet altså en bevisbyrde, der skal kunne
løftes. Selvom man driver forretning fra samme adresse, så er
det ikke et bevis for, at man også er involveret i ledelsen af
fondsmæglerselskabet, siger Henrik Bjerre-Nielsen."
I artiklen var der indsat et billede af en vej med
følgende undertekst: "Det tidligere børsmæglerfirma havde
til huse her".
I en artikel i erhvervssektionen i Nordjyske Stiftstidende
under overskriften "Sigtet selskabstømmer stod bag
Børsmæglerselskab", var det bl.a. anført at:
"Fondsmæglerselskabet Rasmussen & Büchler i
Aalborg blev i realiteten ledet af den selskabstømmersigtede,
nordjyske forretningsmand, [K]. Alligevel blev selskabet godkendt som
fondsmæglere af Finanstilsynet og kunne dermed handle med
værdipapirer for kunder i ind og udland.
Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab
ansøgte Finanstilsynet om tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed 2. januar 1996.
Bag ansøgningen stod selskabets direktør
Morten Bo Christensen. På overfladen var der intet
mistænkeligt ved selskabet. Firmaets grundlægger, [K], havde godt
nok en sigtelse for selskabstømning hængende over hovedet, men
han havde forladt selskabet året før.
Ifølge Morten Bo Christensen forlod [K]
imidlertid aldrig firmaet.
Central rolle
Han spillede derimod en central rolle i lang tid efter, at
han på papiret havde solgt selskabet. Morten Bo Christensens
oplysninger bekræftes af flere andre kilder, avisen har talt med.
Ifølge den daværende direktør trak [K]
sig formelt fra Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab, fordi
han var klar over, at selskabstømmer-sagen ville blive et problem i
forhold til den eftertragtede godkendelse.
- [K] trak sig ud af selskabet på grund af
sigtelsen, men i realiteten var det hele tiden ham, der drev det. Jeg
refererede til ham, og det var ham, der havde det sidste ord at skulle have
sagt, siger Morten Bo Christensen, der beskriver [K]s rolle i foretagenet
som "rimeligt tricky".
Det gør han blandt andet med henvisning til de
sindrige ejerforhold, der har kendetegnet [K]s selskaber. Dem havde han
på det tidspunkt tre af i Aalborg. Foruden Rasmussen & Büchler
Fondsmæglerselskab drev [K] to mindre selskaber fra samme adresse i
Aalborg.
Da [K] trak sig fra Rasmussen & Büchler, indsatte
han i første omgang en direktør fra Brønderslev som
stråmand.
Direktøren overtog på samme måde de to
andre selskaber.
Bror tog over
Senere trådte [K]s bror, Jørgen [efternavn],
til og overtog aktiemajoriteten i Rasmussen & Büchler
Fondsmæglerselskab.
Det forhold, at [K] ikke selv stod som ejer af firmaet,
betød, at han kunne handle gennem en fuldmagt fra sin bror, forklarer
Morten Bo Christensen.
Selvom [K] solgte sine selskaber, og nye ejere og
direktører tilflød i en lind strøm, vedblev alle
firmaerne med at have adresse på [adresse] i Aalborg.
Her har [K] også haft privatadresse i en
årrække.
Ifølge tinglysnings-kontoret i Aalborg er [adresse]
ejet af firmaet RB Finans ApS, der er et af [K]s tre "gamle" selskaber.
Ligesom de øvrige selskaber har RB Finans
været på andre hænder i en periode. Ifølge Erhverv
& Selskabsstyrelsen indtrådte [K] imidlertid igen som
direktør i selskabet 8. oktober i år.
Han er ligeledes genindtrådt som direktør i
RB Holding ApS, som han også selv har etableret.
[Adresse] blev i sommer overtaget af broderen
Jørgen [efternavn].
Ud over de tre selskaber har [K] endnu et selskab i sit
eget navn. Selskabet hedder Nordjysk Financiering ApS. Adressen er
Vi ville gerne have snakket med [K] om hans rolle i
Rasmussen & Büchler A/S, men det har ikke været muligt at
træffe ham."
I en artikel i Nordjyske Stiftstidende den 29. oktober
1999 med overskriften "Kunder kræver to-cifret millionbeløb i
erstatning" var det bl.a. anført:
"Ifølge boets tilsynsførende, advokat
Henrik Christensen fra Advokatfirmaet Henrik Christensen i Aalborg,
bekræfter rapporten de første formodninger om, at der har
været store huller i regnskabsføringen. Især
1998-regnskabet har store mangler, men der er fortsat intet der peger
på, at der er foregået decideret svindel i selskabet bortset fra
underslæb.
Nordjyske Stiftstidende skrev i går at
fondsmæglerselskabet, der var godkendt af myndighederne, reelt blev
ledet af en sigtet selskabstømmer. Alligevel mener Henrik
Christensen ikke, at der er grundlag for yderligere
undersøgelser.
Vi har et meget godt overblik over regnskabsmaterialet i
dag, og det er min opfattelse, at vi har afdækket alt i det omfang, det
har været muligt. Vi har vendt utrolig mange sten, siger Henrik
Christensen og tilføjer, at man selvfølgelig vil kigge
på sagen igen, hvis der dukker nye oplysninger op."
Klageren har oplyst, at han i en nu ved Københavns
byret verserende straffesag er sigtet for medvirken til skyldnersvig. I denne
straffesag har retten i Korsør ved kendelse af 19. marts 1997 bestemt,
at:
"Det forbydes offentlige i forbindelse med denne sag at
gengive navn, stilling eller bopæl for klager (K), ligesom den
pågældendes identitet ikke på anden måde må
offentliggøres".
I artiklen med overskriften "Sigtet for svindel godkendt
til børsen" er klagerens navn gengivet 4 gange, og der henvises til
sigtelsen for skyldnersvig. I artiklen med overskriften "Finanstilsynet
godkendte blakket Mæglerselskab" har bladet gentaget klagerens navn og
sigtelsen samt offentliggjort navnet på den vej, hvor klageren har sin
privatadresse. I artiklen med overskriften "Sigtet selskabstømmer stod
bag børsmæglerselskab" har bladet oplyst klagerens præcise
adresse. På denne baggrund fremsendte klageren samme dag en telefax til
den ansvarshavende redaktør, hvor han henledte opmærksomheden
på, at bladet havde overtrådt navneforbuddet. På trods
heraf bragte bladet den 29. oktober 1999 artiklen med overskriften "Kunder
kræver to-cifret millionbeløb i erstatning", der uden at
nævne klagerens navn henviser til bladets artikler fra den 28. oktober
1999 samt oplyser, at det pågældende fondsmæglerselskab
blev ledet af en sigtet selskabstømmer.
På denne baggrund gør klageren
gældende, at bladet har overtrådt navneforbuddet, og at bladet
dermed har overtrådt reglerne for god presseskik. Uanset om bladet
havde kendskab til navneforbuddet, burde bladet have undladt at bringe
klagerens navn, bopæl og sigtelsen mod ham, idet der ikke er knyttet
nogen offentlig almen interesse hertil, jf. pkt. C. i reglerne for god
presseskik.
Artiklerne i bladet handler ikke direkte om den
selskabstømmersag, som klageren er sigtet i, men om et
økonomisk sammenbrud i et børsmæglerselskab, i hvilken
forbindelse klageren ikke er mistænkt for
straffelovsovertrædelser. Artiklerne sammenkæder alligevel
på utilstedelig vis de to sager, hvilket er en overtrædelse af
reglerne for god presseskik ptk. C. 8, hvorefter de mod en person tidligere
rejste straffesager ikke bør omtales i en anden
nyhedssammenhæng.
Når det i artiklerne nævnes, at klageren er
"selskabstømmer," er dette i strid med pkt. C. 5, sålænge
straffesagen mod ham ikke er endelig afgjort. Det burde endvidere have
fremgået, om klageren havde erklæret sig skyldig eller ej.
Endelig gør klageren gældende, at
oplysningerne i artiklerne er krænkende for ham, og at oplysningerne
derfor i særlig grad skulle have været efterprøvet ved
forelæggelse for ham, hvilket ikke er sket, jf. pkt. A. 3. Herved ville
det også være kommet frem, at der var nedlagt navneforbud i
sagen.
Udover at indbringe sagen for Pressenævnet, har
klageren indgivet politianmeldelse til Københavns Politi for
overtrædelse af navneforbuddet.
Bladet har anført, at man ikke mener at have
overtrådt navneforbuddet, idet artiklerne ikke omtaler, hvilken konkret
sag om selskabstømning klageren er sigtet i, og at kendelsen om
navneforbud netop kun refererer til den konkrete sag, jf. kendelsens
formulering. Bladet har ikke omtalt den konkrete sag, men blot henvist til,
at han er sigtet i en selskabstømmersag.
Bladet har endvidere anført, at man anser det for
at være af almen interesse at beskrive personkredsen bag det lukkede
fondsmæglerselskabet, og at man derfor ikke har handlet i strid med de
presseetiske regler.
Bladet mener i øvrigt ikke, at oplysningerne i
artiklerne er i strid med god presseskik , jf. det faktum, at det er en
væsentlig pointe for forståelsen af artiklerne at bringe
oplysning om, at en person bag selskabet var sigtet, idet dette belyser det
kritisable i, at Finanstilsynet har godkendt fondsmæglerselskabet.
Hertil kommer, at bladet ikke har omtalt klageren som andet end sigtet
selskabstømmer.
Endelig oplyser bladet, at man ved telefonisk og personlig
fremmøde på klagerens bopæl har forsøgt at få
hans kommentarer, inden artiklerne blev bragt, men at det ikke har
været muligt at komme i forbindelse med ham.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Klageren er sigtet i en selskabstømmersag, hvor der
er nedlagt navneforbud efter bestemmelsen i retsplejelovens § 31, stk. 3. Det
falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om et
sådant navneforbud er overtrådt, idet dette
spørgsmål henhører under domstolene. Pressenævnet
henleder herved opmærksomheden på, at en eventuel
overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en
overtrædelse af reglerne for god presseskik.
Det forhold, at bladet har bragt oplysninger om, at
klageren er sigtet i en ikke nærmere defineret
selskabstømmersag, og at han samtidig var en af personerne bag et af
Finanstilsynet godkendt fondsmæglerselskab, finder Pressenævnet,
på baggrund af den offentlige interesse der er knyttet til sagen, ikke
anledning til at kritisere.
Da bladet både telefonisk og ved personligt
fremmøde på klagerens bopæl har forsøgt at
forelægge ham de måske skadelige og/eller krænkende
oplysninger, har bladet ikke tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 15. december 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, besiddelse af våben med tilhørende ammunition samt for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., for at have været i besiddelse af kokain og hash. Domsdatabasen · 27. maj 2021
- Tiltale for overtrædelse af retsplejelovens § 32 b jf. medieansvarslovens § 10, og til dels § 24, ved at have brudt navneforbud og offentliggjort artikel med oplysningerne Domsdatabasen · 20. januar 2023
- Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1., jf. § 21, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 43, samt knivlovens § 7 stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. tidligere våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1 nr. 1. Påstand om udvisning og konfiskation Domsdatabasen · 7. maj 2020
- Tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 242 omkring systematisk stalking via internettet Domsdatabasen · 25. marts 2025
- Anmodning om ophævelse af navneforbud Domsdatabasen · 26. august 2013
- Sag vedr. nedlæggelse af referatforbud Domsdatabasen · 7. august 2019
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 18/2000 Retsinformation · 14. april 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 14/2000 Retsinformation · 14. februar 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/77 Retsinformation · 24. juni 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00988 Retsinformation · 17. september 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01128 Retsinformation · 30. juni 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0916 Retsinformation · 22. januar 2010