Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Konvention om Fiskeriet (den europæiske fiskerikonvention) med protokol om den foreløbige anvendelse af konventionen. (* 1)

BKI nr 10 af 27/01/1965Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet13. juli 1965

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Konvention om Fiskeriet (den

europæiske fiskerikonvention) med protokol om den foreløbige anvendelse af

konventionen. (* 1)

Efter at Folketinget den 29. maj 1964 havde meddelt sit samtykke til

Danmarks ratifikation af den i London under 9. marts 1964 udfærdigede

Konvention om Fiskeriet, har Hans Majestæt Kongen ved resolution af 25.

august 1964 ratificeret nævnte konvention.

Ordlyden af konventionen og den til denne hørende protokol om den

foreløbige anvendelse af konventionen er følgende:

KONVENTION

OM FISKERIET

Regeringerne i Østrig, Belgien, Danmark, Den franske Republik,

Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene,

Portugal, Spanien, Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland, som ønsker at fastlægge en varig ordning af fiskeriet, er blevet

enige om følgende:

Artikel 1.

(1) Enhver kontraherende part anerkender de øvrige kontraherende parters

ret til at indføre en ordning af fiskeriet som beskrevet i denne konventions

artikler 2-6.

(2) Enhver kontraherende part bevarer dog retten til at opretholde den

ordning af fiskeriet, som den anvender på datoen, hvor denne konvention åbnes

for undertegnelse, såfremt den pågældende ordning er mere fordelagtig for

andre landes fiskeri end den i artiklerne 2-6 beskrevne.

Artikel 2.

Kyststaten har eneret til at drive fiskeri og udelukkende jurisdiktion i

fiskerisager inden for seksmilegrænsen regnet fra basislinien for det ydre

territorialfarvand.

Artikel 3.

I området mellem 6 og 12 mil, regnet fra basislinien for det ydre

Læs alt

territorialfarvand, er retten til at drive fiskeri forbeholdt kyststaten og

sådanne andre kontraherende parter, hvis fiskefartøjer traditionelt har

fisket i dette område mellem 1. januar 1953 og 31. december 1962.

Artikel 4.

Fiskefartøjer fra andre kontraherende parter end kyststaten, der er

berettiget til at drive fiskeri i medfør af art. 3, må ikke rette deres

fiskeri mod fiskebestande eller -banker, der i væsentlig grad afviger fra

dem, de traditionelt har udnyttet. Kyststaten kan håndhæve denne bestemmelse.

Artikel 5.

(1) Inden for det i artikel 3 nævnte område er kyststaten beføjet til at

fastsætte regler for fiskeriet og til at håndhæve sådanne regler, herunder

regler, som tager sigte på gennemførelsen af internationalt vedtagne

fredningsforanstaltninger, alt forudsat, at der hverken formelt eller reelt

diskrimineres mod andre kontraherende parters fiskefartøjer, der driver

fiskeri i overensstemmelse med artiklerne 3 og 4.

(2) Før kyststaten udsteder sådanne regler, skal den underrettte de

øvrige interesserede kontraherende parter herom, og hvis disse ønsker det,

rådføre sig med dem.

Artikel 6.

Enhver ret basislinie eller linie tværs over en bugt, som en kontraherende

part måtte drage, skal være i overensstemmelse med folkerettens almindelige

regler og i særdeleshed med bestemmelserne i konventionen om det ydre

territorialfarvand og den tilstødende zone, som blev åbnet for undertegnelse

i Geneve den 29. april 1958.

Artikel 7.

Når to kontraherende parters kyster ligger over for eller grænser op til

hinanden, er ingen af parterne - medmindre der foreligger anden aftale mellem

dem - berettiget til at indføre en ordning af fiskeriet, der rækker ud over

den midterlinie, som overalt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på

lavvandslinierne for de pågældende kontraherende parters kyster.

Artikel 8.

(1) Når en kontraherende part har indført den i artiklerne 2-6 beskrevne

ordning, skal enhver ret til at fiske, som denne part derefter måtte indrømme

en ikke-kontraherende part, automatisk tilkomme de øvrige kontraherende

parter i det omfang, denne ret udnyttes effektivt og sædvanemæssigt af den

ikke-kontraherende part, uafhængigt af om de kontraherende parter måtte kunne

gøre retten gældende i kraft af traditionelt fiskeri.

(2) Såfremt en kontraherende part, som har indført den i artiklerne 2-6

beskrevne ordning, indrømmer en anden kontraherende part nogen ret til at

fiske, som denne ikke kan kræve efter artiklerne 3 og 4, skal denne ret

automatisk tilkomme samtlige kontraherende parter.

Artikel 9.

For at gøre det muligt for andre kontraherende parters fiskere, som

traditionelt har fisket inden for det i art. 2 nævnte område, at tilpasse sig

til udelukkelsen fra dette område, skal en kontraherende part, som har

indført den i artiklerne 2-6 omhandlede ordning, tilstå sådanne fiskere ret

til at fiske i området i en overgangsperiode, som fastsættes ved aftale

mellem de pågældende kontraherende parter.

(2) Såfremt en kontraherende part indfører den i artiklerne 2-6 beskrevne

ordning, kan den pågældende part - uanset bestemmelserne i artikel 2 -

fortsat indrømme andre kontraherende parter, hvis fiskere traditionelt har

fisket i dette område som følge af naboordninger, ret til at fiske i hele det

i artikel 2 omhandlede område eller i en del deraf.

Artikel 10.

Intet i denne konvention skal være til hinder for opretholdelsen eller

indførelsen af en særlig ordning af fiskeriet:

(a) mellem stater, der er medlemmer af eller associeret Det europæiske

økonomiske Fællesskab,

(b) mellem stater, der er medlemmer af Beneluxlandenes økonomiske union,

(c) mellem Danmark, Norge og Sverige,

(d) mellem Frankrig og Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland med hensyn til Granville Bay og Minquiers og Ecrehous,

(e) mellem Spanien og Portugal og deres respektive nabolande i Afrika,

(f) i Skagerrak og Kattegat.

Artikel 11.

Med de andre kontraherende parters samtykke kan en kyststat undtage

særlige områder fra den fulde anvendelse af artiklerne 3 og 4 til fordel for

den lokale befolkning, såfremt denne i overvældende grad er afhængig af

kystfiskeri.

Artikel 12.

Denne konvention finder anvendelse på de farvande, som grænser op til de

kontraherende parters kyster, som er opført i anneks I. Dette anneks kan

ændres efter samtykke fra de kontraherende parters regeringer. Ethvert

ændringsforslag skal fremsendes til Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirlands regering, som skal gøre samtlige kontraherende parter bekendt med

det og underrette dem om tidspunktet for dets ikrafttræden.

Artikel 13.

Medmindre parterne bliver enige om at søge en løsning ved anden fredelig

fremgangsmåde, skal enhver tvist som måtte opstå mellem kontraherende parter

vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, på begæring

af en af parterne, underkastes voldgift i overensstemmelse med bestemmelserne

i anneks II til denne konvention.

Artikel 14.

(1) Denne konvention skal stå åben for undertegnelse fra den 9. marts

1964 til 10. april 1964. Denne skal ratificeres eller godkendes af

signatarmagternes regeringer i overensstemmelse med disses statsretlige

regler. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal snarest muligt

deponeres hos Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

(2) Denne konvention træder i kraft, når 8 af signatarmagternes

regeringer har deponeret deres ratifikations eller godkendelsesinstrumenter.

Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt den 1. januar 1966, kan de

regeringer, som har deponeret deres ratifikations- eller

godkendelsesinstrumenter, ved en særprotokol træffe aftale om den dato, på

hvilken konventionen skal træde i kraft. I begge tilfælde skal konventionen

for enhver regering, som derefter ratificerer eller godkender den, træde i

kraft på datoen for deponeringen af dennes ratifikations- eller

godkendelsesinstrument.

(3) Enhver stat kan til enhver tid efter at konventionen er trådt i kraft

tiltræde denne på sådanne vilkår, som den måtte aftale med de kontraherende

parter. Tiltrædelse på de aftalte betingelser sker ved skriftlig meddelelse

til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

(4) Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

underretter alle signatar- og tiltrædende magters regeringer om alle

deponerede ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter og om alle modtagne

tiltrædelseserklæringer, samt om de datoer, på hvilke konventionen træder i

kraft, samt de regeringer, for hvilke det sker.

Artikel 15.

Denne konvention skal være af ubegrænset varighed. Dog kan enhver af de

kontraherende parter til enhver tid, når der er forløbet 20 år efter

konventionens oprindelige ikrafttræden, opsige den med to års skriftligt

varsel til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

Denne vil underrette de kontraherende parter om opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte, som behørigt er bemyndiget

dertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i London den niende marts 1964 på engelsk og fransk,

begge tekster af lige gyldighed, i et originaleksemplar, som skal deponeres i

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regeringsarkiver. Det

forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering skal fremsende en

bekræftet genpart til hver signatar- eller tiltrædende magts regering.

For Belgiens regering: J. de Thier.

For Danmarks regering: Nils Svenningsen.

For den franske Republiks regering: G. de Courcel.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Hasso von Etzdorf.

For Irlands regering: Sean F. Lemass.

For Italiens regering: P. Quaroni.

For Luxembourgs regering: A. J. Clasen

For Nederlandenes regering: C. W. van Boetzelaer

For Portugals regering: Humberto Alves Morgado

For Spaniens regering: Santa Cruz.

For Sveriges regering: Gunnar Haggløf.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering:

R. A. Butler.

Anneks I.

Konventionen finder anvendelse på følgende af de kontraherende parters

kyster:

Belgien

Alle kyster.

Danmark

Nordsøens, Skagerraks og Kattegats kyster (d.v.s området nord og vest for

linier trukket fra Hasenøre Hoved til Gnibens Spids, fra Korshage til

Spodsbjerg, og fra Gilbjerg Hoved til Kullen).

Frankrig

Kysterne mod Atlanterhavet, Nordsøen og Den engelske Kanal.

Forbundsrepublikken Tysk-

land

Nordsøkysten.

Irland

Alle kyster.

Nederlandene

Nordsøkysten.

Portugal

Atlanterhavskysten nord for den 36. breddegrad og Madeirakysten.

Spanien

Atlanterhavskysten nord for den 36. breddegrad.

Sverige

Vestkysten nord for en linie trukket fra Kullen til Gilbjerg Hoved.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Alle kyster, herunder Nordirlands, øen Mans og Kanaløernes kyster.

Anneks II.

VOLDGIFT

Artikel 1.

(1) Enhver regering, der undertegner eller tiltræder konventionen, skal

inden 3 måneder efter undertegnelsen eller tiltrædelsen udpege 5 personer,

som er rede til at påtage sig de med voldgiftsdommerhvervet forbundne

pligter, og som er statsborgere i en stat, der er medlem af Organisationen

for økonomisk samarbejde og udvikling.

(2) De således udpegede personer opføres på en liste, som af Det forenede

Kongeriges regering bekendtgøres over for alle regeringer, der har

underskrevet eller tiltrådt konventionen.

(3) Enhver ændring i listen over voldgiftsdommere skal bekendtgøres på

tilsvarende måde.

(4) Den samme person kan udpeges af mere end en regering.

(5) Voldgiftsdommerne udpeges for et tidsrum af 6 år og kan genvælges.

(6) I tilfælde af en voldgiftsdommers død eller tilbagetræden erstattes

han efter den fremgangsmåde, som er fastsat for hans udpegelse, og for et nyt

tidsrum af 6 år.

Artikel 2.

(1) Den part, der anmoder om voldgift efter de i dette anneks fastsatte

regler, skal underrette den anden part om det krav, den har til hensigt at

henskyde til voldgift samt give en summarisk redegørelse for det grundlag,

hvorpå kravet hviler.

(2) Voldgiftsretten skal bestå af 5 medlemmer. Heraf udpeger parterne

hver et medlem, der kan vælges blandt deres respektive statsborgere. De tre

andre voldgiftsdommere, herunder formanden, vælges efter aftale mellem

parterne blandt andre landes statsborgere, hvis navne findes på den i artikel

1 nævnte listen

Artikel 3.

Dersom udnævnelsen af voldgiftsrettens medlemmer ikke finder sted inden 1

måned fra den dato, da der først blev anmodet om voldgift, skal det

overdrages formanden for Den internationale Domstol at foretage de fornødne

udnævnelser. Dersom denne er statsborger i en af de stater, der er parter i

tvisten, overdrages hvervet til domstolens næstformand eller den dommer, der

er næst i anciennitetsfølgen i domstolen, og som ikke er statsborger i nogen

af de stater, der er parter i tvisten.

Artikel 4.

De voldgiftsdommere, der skal udpeges af formanden for Den internationale

Domstol, skal vælges blandt statsborgere i de stater, der er medlemmer af

Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling og fortrinsvis blandt de

personer, som er opført på den i artikel 1 omhandlede liste. Formanden for

Den internationale Domstol skal forinden rådføre sig med parterne i striden

og kan rådføre sig med generaldirektøren for De forenede Nationers

levnedsmiddel- og landbrugsorganisation og formanden for Det internationale

Havundersøgelsesråd. Voldgiftsdommmerne skal have forskellige nationaliteter.

Artikel 5.

Parterne kan slutte en særlig aftale, hvori tvistens genstand og den

fremgangsmåde, der skal følges, nærmere angives.

Artikel 6.

I mangel af fyldestgørende enkeltheder i den særlige aftale eller i dette

anneks vedrørende de i samme anneks artikel 5 omhandlede forhold, skal

reglerne i artiklerne 59-82 i Haager-konventionen af 18. oktober 1907

angående fredelig bilæggelse af internationale tvister finde anvendelse i

videst muligt omfang.

Artikel 7.

Parterne skal lette voldgiftsdomstolens virksomhed og skal især i videst

muligt omfang forsyne den med alle relevante dokumenter og oplysninger. De

skal anvende de til rådighed stående midler til at give den adgang til på

deres territorium og i henhold til deres lovgivning at indkalde og afhøre

vidner eller sagkyndige samt til at besøge de omhandlede steder.

Artikel 8.

I mangel af anden aftale mellem parterne skal voldgiftsdomstolens

afgørelse træffes med stemmeflerhed, og afgørelserne har, undtagen i

procedurespørgsmål, kun gyldighed, dersom samtlige medlemmer er til stede.

Hverken stemmeafgivningen eller afvigende eller særskilte standpunkter må

offentliggøres.

Artikel 9.

(1) Så længe voldgiftsforhandlingerne finder sted, modtager hver af

dommerne en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes efter aftale mellem

parterne, som hver bærer en lige del deraf.

(2) De med voldgiftsdomstolens virksomhed forbundne omkostninger fordeles

på samme måde.

Artikel 10.

Gyldigheden af retsregler, som er trådt i kraft før den dato, hvor

konventionen blev åbnet for undertegnelse, kan ikke anfægtes under processer

for voldgiftsdomstolen.

Artikel 11.

(1) I tilfælde af at striden udspringer af en påstand om krænkelse af

private interesser, der i henhold til en af parternes interne lovgivning

henhører under dens dømmende eller administrative myndigheders kompetence,

kan denne part modsætte sig, at den pågældende tvist underkastes den i dette

anneks foreskrevne behandlingsmåde, indtil en endelig afgørelse inden for en

rimelig frist er truffet af den pågældende kompetente myndighed.

(2) Dersom en endelig afgørelse er blevet truffet af den pågældende stats

egne myndigheder, vil det efter forløbet af 5 år fra denne afgørelses dato

ikke længere være muligt at anvende den i dette bilag foreskrevne

behandlingsmåde.

Artikel 12.

Såfremt fuldbyrdelsen af voldgiftsrettens afgørelse ville være stridende

mod en dom eller anden beslutning hidrørende fra en domstol eller anden

myndighed hos en af de stridende parter og dersom den pågældende parts

lovgivning ikke tillader eller kun delvis tillader ophævelse af den

omhandlede dom eller beslutning, skal voldgiftsretten om fornødent tildele

den forurettede part en passende godtgørelse.

Artikel 13.

(1) I alle tilfælde, hvor en tvist er genstand for voldgift, særlig

såfremt det spørgsmål, hvorom parterne er uenige, opstår som følge af

allerede foretagne handlinger eller handlinger, der er ved at blive

foretaget, træffer voldgiftsretten inden for den kortest mulige frist

beslutning om, hvilke foreløbige forholdsregler der skal gennemføres. De

stridende parter er forpligtede til at rette sig herefter.

(2) Parterne forpligter sig til at afholde sig fra ethvert skridt, der er

egnet til at præjudicere udførelsen af voldgiftsrettens afgørelse, og til i

almindelighed ikke at foretage nogen handling, af hvad art den måtte være,

som er egnet til at skærpe eller udvide tvisten.

Artikel 14.

(1) Så snart voldgiftsretten er nedsat, skal formanden underrette de

kontraherende parter om den tvist, der er indbragt for retten.

(2) Enhver kontraherende part kan intervenere i sagen inden for 1 måned

efter modtagelsen af en sådan underretning, dersom den godtgør at have en

berettiget interesse i tvistens afgørelse. Interventionen skal ske alene med

det formål helt eller delvis at støtte eller bestride de af tvistens

oprindelige parter fremsatte påstande. En intervention kan ikke føre til

ændring af voldgiftsrettens oprindelige sammensætning

Artikel 15.

Enhver af de kontraherende parter skal efterkomme voldgiftsrettens

afgørelse i enhver tvist, hvori den er part.

PROTOKOL

OM DEN FORELØBIGE

ANVENDELSE AF

FISKERIKONVENTIONEN

Regeringerne i Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Forbundsrepubikken

Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien,

Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er blevet

enige om følgende:

Artikel 1.

De kontraherende parter vil ikke modsætte sig, at en regering, som har

ratificeret eller godkendt Fiskerikonventionen, der står åben for

undertegnelse i London fra den 9. marts 1964, foreløbig anvender

Konventionens bestemmelser, når en beslutning herom forinden er blevet

meddelt Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

Artikel 2.

(1) En kontraherende parts midlertidige anvendelse af

Fiskerikonventionens bestemmelser vil medføre opstilling af den liste over

voldgiftsdommere, der er foreskrevet i artikel 1 i anneks II til

konventionen.

(2) En kontraherende part, som foreløbig har anvendt konventionens

bestemmelser, er bundet af disse bestemmelser, særlig artikel 13, og kan ikke

gøre indvendinger, hvis de med henblik på at bilægge en tvist fremkaldt af

den midlertidige anvendelse bliver påberåbt af en regering, som har

undertegnet nærværende Protokol og Konventionen, selv ikke, hvis den

sidstnævnte regering endnu ikke har ratificeret eller godkendt Konventionen.

Artikel 3.

Nærværende Protokol skal stå åben for undertegnelse fra den 9. marts 1964

til den 10. april 1964. Den træder i kraft, når den er blevet undertegnet af

to regeringer, for så vidt angår disse to regeringer, og for så vidt angår

enhver regering, der undertegner senere, træder den i kraft fra den dag, den

undertegnes af vedkommende regering.

Artikel 4.

(1) Når Konventionen træder i kraft, ophører nærværende Protokol

automatisk med at have virkning for de regeringer, der er blevet deltagere i

Konventionen.

(2) Nærværende Protokol ophører med at have virkning for enhver regering,

der meddeler Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering,

at den har besluttet ikke at ratificere eller godkende Konventionen.

Artikel 5.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering skal

ufortøvet underrette alle, der har underskrevet nærværende Protokol, om

enhver meddelelse, den modtager i henhold til artikel 1 eller artikel 4, stk.

2.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte, som behørigt er bemyndiget

dertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i London, den niende marts nitten hundrede og

fireogtres, på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i et

enkelt eksemplar, som skal deponeres i Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirlands regeringsarkiv. En behørigt bekræftet genpart skal af Det

forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering tilsendes enhver

signatar- eller tiltrædende regering.

For Belgiens regering: J. de Thier.

For Danmarks regering: Nils Svenningsen.

For den franske Republiks regering: G. de Courcel.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Hasso von Etzdorf.

For Irlands regering: Sean F. Lemass.

For Italiens regering: P. Quaroni.

For Luxembourgs regering: A. J. Clasen.

For Nederlandenes regering: F. W. van Boetzelaer.

For Portugals regering: Humberto Alves Morgado.

For Spaniens regering: Santa Cruz.

For Sveriges regering: Gunnar Haggløf.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering: R.

A. Butler.

Danmarks ratifikationsinstrument er under 9. oktober 1964 deponeret hos

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

Foruden Danmark har Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

deponeret sit ratifikationsinstrument.

Konventionen vil i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2 træde i kraft,

når otte af signatarmagternes regeringer har deponeret deres ratifikations-

eller godkendelsesinstrumenter. Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt den

1. januar 1966, kan de regeringer, som har deponeret deres ratifikations-

eller godkendelsesinstrumenter, ved en særprotokol træffe aftale om den dato,

på hvilken konventionen skal træde i kraft.

I overensstemmelse med en mellem de danske og de britiske myndigheder

tilvejebragt forståelse vil hvert af de to lande i deres indbyrdes forhold

indtil videre undlade at gøre traditionelle fiskerettigheder gældende efter

konventionens artikel 3.

Udenrigsministeriet, den 27. januar

1965.

Per Hækkerup.

Lignende dokumenter