Bekendtgørelse af Konvention om Fiskeriet (den europæiske fiskerikonvention) med protokol om den foreløbige anvendelse af konventionen. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Konvention om Fiskeriet (den
europæiske fiskerikonvention) med protokol om den foreløbige anvendelse af
konventionen. (* 1)
Efter at Folketinget den 29. maj 1964 havde meddelt sit samtykke til
Danmarks ratifikation af den i London under 9. marts 1964 udfærdigede
Konvention om Fiskeriet, har Hans Majestæt Kongen ved resolution af 25.
august 1964 ratificeret nævnte konvention.
Ordlyden af konventionen og den til denne hørende protokol om den
foreløbige anvendelse af konventionen er følgende:
KONVENTION
OM FISKERIET
Regeringerne i Østrig, Belgien, Danmark, Den franske Republik,
Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene,
Portugal, Spanien, Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland, som ønsker at fastlægge en varig ordning af fiskeriet, er blevet
enige om følgende:
Artikel 1.
(1) Enhver kontraherende part anerkender de øvrige kontraherende parters
ret til at indføre en ordning af fiskeriet som beskrevet i denne konventions
artikler 2-6.
(2) Enhver kontraherende part bevarer dog retten til at opretholde den
ordning af fiskeriet, som den anvender på datoen, hvor denne konvention åbnes
for undertegnelse, såfremt den pågældende ordning er mere fordelagtig for
andre landes fiskeri end den i artiklerne 2-6 beskrevne.
Artikel 2.
Kyststaten har eneret til at drive fiskeri og udelukkende jurisdiktion i
fiskerisager inden for seksmilegrænsen regnet fra basislinien for det ydre
territorialfarvand.
Artikel 3.
I området mellem 6 og 12 mil, regnet fra basislinien for det ydre
Læs alt
territorialfarvand, er retten til at drive fiskeri forbeholdt kyststaten og
sådanne andre kontraherende parter, hvis fiskefartøjer traditionelt har
fisket i dette område mellem 1. januar 1953 og 31. december 1962.
Artikel 4.
Fiskefartøjer fra andre kontraherende parter end kyststaten, der er
berettiget til at drive fiskeri i medfør af art. 3, må ikke rette deres
fiskeri mod fiskebestande eller -banker, der i væsentlig grad afviger fra
dem, de traditionelt har udnyttet. Kyststaten kan håndhæve denne bestemmelse.
Artikel 5.
(1) Inden for det i artikel 3 nævnte område er kyststaten beføjet til at
fastsætte regler for fiskeriet og til at håndhæve sådanne regler, herunder
regler, som tager sigte på gennemførelsen af internationalt vedtagne
fredningsforanstaltninger, alt forudsat, at der hverken formelt eller reelt
diskrimineres mod andre kontraherende parters fiskefartøjer, der driver
fiskeri i overensstemmelse med artiklerne 3 og 4.
(2) Før kyststaten udsteder sådanne regler, skal den underrettte de
øvrige interesserede kontraherende parter herom, og hvis disse ønsker det,
rådføre sig med dem.
Artikel 6.
Enhver ret basislinie eller linie tværs over en bugt, som en kontraherende
part måtte drage, skal være i overensstemmelse med folkerettens almindelige
regler og i særdeleshed med bestemmelserne i konventionen om det ydre
territorialfarvand og den tilstødende zone, som blev åbnet for undertegnelse
i Geneve den 29. april 1958.
Artikel 7.
Når to kontraherende parters kyster ligger over for eller grænser op til
hinanden, er ingen af parterne - medmindre der foreligger anden aftale mellem
dem - berettiget til at indføre en ordning af fiskeriet, der rækker ud over
den midterlinie, som overalt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på
lavvandslinierne for de pågældende kontraherende parters kyster.
Artikel 8.
(1) Når en kontraherende part har indført den i artiklerne 2-6 beskrevne
ordning, skal enhver ret til at fiske, som denne part derefter måtte indrømme
en ikke-kontraherende part, automatisk tilkomme de øvrige kontraherende
parter i det omfang, denne ret udnyttes effektivt og sædvanemæssigt af den
ikke-kontraherende part, uafhængigt af om de kontraherende parter måtte kunne
gøre retten gældende i kraft af traditionelt fiskeri.
(2) Såfremt en kontraherende part, som har indført den i artiklerne 2-6
beskrevne ordning, indrømmer en anden kontraherende part nogen ret til at
fiske, som denne ikke kan kræve efter artiklerne 3 og 4, skal denne ret
automatisk tilkomme samtlige kontraherende parter.
Artikel 9.
For at gøre det muligt for andre kontraherende parters fiskere, som
traditionelt har fisket inden for det i art. 2 nævnte område, at tilpasse sig
til udelukkelsen fra dette område, skal en kontraherende part, som har
indført den i artiklerne 2-6 omhandlede ordning, tilstå sådanne fiskere ret
til at fiske i området i en overgangsperiode, som fastsættes ved aftale
mellem de pågældende kontraherende parter.
(2) Såfremt en kontraherende part indfører den i artiklerne 2-6 beskrevne
ordning, kan den pågældende part - uanset bestemmelserne i artikel 2 -
fortsat indrømme andre kontraherende parter, hvis fiskere traditionelt har
fisket i dette område som følge af naboordninger, ret til at fiske i hele det
i artikel 2 omhandlede område eller i en del deraf.
Artikel 10.
Intet i denne konvention skal være til hinder for opretholdelsen eller
indførelsen af en særlig ordning af fiskeriet:
(a) mellem stater, der er medlemmer af eller associeret Det europæiske
økonomiske Fællesskab,
(b) mellem stater, der er medlemmer af Beneluxlandenes økonomiske union,
(c) mellem Danmark, Norge og Sverige,
(d) mellem Frankrig og Det forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland med hensyn til Granville Bay og Minquiers og Ecrehous,
(e) mellem Spanien og Portugal og deres respektive nabolande i Afrika,
(f) i Skagerrak og Kattegat.
Artikel 11.
Med de andre kontraherende parters samtykke kan en kyststat undtage
særlige områder fra den fulde anvendelse af artiklerne 3 og 4 til fordel for
den lokale befolkning, såfremt denne i overvældende grad er afhængig af
kystfiskeri.
Artikel 12.
Denne konvention finder anvendelse på de farvande, som grænser op til de
kontraherende parters kyster, som er opført i anneks I. Dette anneks kan
ændres efter samtykke fra de kontraherende parters regeringer. Ethvert
ændringsforslag skal fremsendes til Det forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirlands regering, som skal gøre samtlige kontraherende parter bekendt med
det og underrette dem om tidspunktet for dets ikrafttræden.
Artikel 13.
Medmindre parterne bliver enige om at søge en løsning ved anden fredelig
fremgangsmåde, skal enhver tvist som måtte opstå mellem kontraherende parter
vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, på begæring
af en af parterne, underkastes voldgift i overensstemmelse med bestemmelserne
i anneks II til denne konvention.
Artikel 14.
(1) Denne konvention skal stå åben for undertegnelse fra den 9. marts
1964 til 10. april 1964. Denne skal ratificeres eller godkendes af
signatarmagternes regeringer i overensstemmelse med disses statsretlige
regler. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal snarest muligt
deponeres hos Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.
(2) Denne konvention træder i kraft, når 8 af signatarmagternes
regeringer har deponeret deres ratifikations eller godkendelsesinstrumenter.
Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt den 1. januar 1966, kan de
regeringer, som har deponeret deres ratifikations- eller
godkendelsesinstrumenter, ved en særprotokol træffe aftale om den dato, på
hvilken konventionen skal træde i kraft. I begge tilfælde skal konventionen
for enhver regering, som derefter ratificerer eller godkender den, træde i
kraft på datoen for deponeringen af dennes ratifikations- eller
godkendelsesinstrument.
(3) Enhver stat kan til enhver tid efter at konventionen er trådt i kraft
tiltræde denne på sådanne vilkår, som den måtte aftale med de kontraherende
parter. Tiltrædelse på de aftalte betingelser sker ved skriftlig meddelelse
til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.
(4) Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering
underretter alle signatar- og tiltrædende magters regeringer om alle
deponerede ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter og om alle modtagne
tiltrædelseserklæringer, samt om de datoer, på hvilke konventionen træder i
kraft, samt de regeringer, for hvilke det sker.
Artikel 15.
Denne konvention skal være af ubegrænset varighed. Dog kan enhver af de
kontraherende parter til enhver tid, når der er forløbet 20 år efter
konventionens oprindelige ikrafttræden, opsige den med to års skriftligt
varsel til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.
Denne vil underrette de kontraherende parter om opsigelsen.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte, som behørigt er bemyndiget
dertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i London den niende marts 1964 på engelsk og fransk,
begge tekster af lige gyldighed, i et originaleksemplar, som skal deponeres i
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regeringsarkiver. Det
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering skal fremsende en
bekræftet genpart til hver signatar- eller tiltrædende magts regering.
For Belgiens regering: J. de Thier.
For Danmarks regering: Nils Svenningsen.
For den franske Republiks regering: G. de Courcel.
For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Hasso von Etzdorf.
For Irlands regering: Sean F. Lemass.
For Italiens regering: P. Quaroni.
For Luxembourgs regering: A. J. Clasen
For Nederlandenes regering: C. W. van Boetzelaer
For Portugals regering: Humberto Alves Morgado
For Spaniens regering: Santa Cruz.
For Sveriges regering: Gunnar Haggløf.
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering:
R. A. Butler.
Anneks I.
Konventionen finder anvendelse på følgende af de kontraherende parters
kyster:
Belgien
Alle kyster.
Danmark
Nordsøens, Skagerraks og Kattegats kyster (d.v.s området nord og vest for
linier trukket fra Hasenøre Hoved til Gnibens Spids, fra Korshage til
Spodsbjerg, og fra Gilbjerg Hoved til Kullen).
Frankrig
Kysterne mod Atlanterhavet, Nordsøen og Den engelske Kanal.
Forbundsrepublikken Tysk-
land
Nordsøkysten.
Irland
Alle kyster.
Nederlandene
Nordsøkysten.
Portugal
Atlanterhavskysten nord for den 36. breddegrad og Madeirakysten.
Spanien
Atlanterhavskysten nord for den 36. breddegrad.
Sverige
Vestkysten nord for en linie trukket fra Kullen til Gilbjerg Hoved.
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Alle kyster, herunder Nordirlands, øen Mans og Kanaløernes kyster.
Anneks II.
VOLDGIFT
Artikel 1.
(1) Enhver regering, der undertegner eller tiltræder konventionen, skal
inden 3 måneder efter undertegnelsen eller tiltrædelsen udpege 5 personer,
som er rede til at påtage sig de med voldgiftsdommerhvervet forbundne
pligter, og som er statsborgere i en stat, der er medlem af Organisationen
for økonomisk samarbejde og udvikling.
(2) De således udpegede personer opføres på en liste, som af Det forenede
Kongeriges regering bekendtgøres over for alle regeringer, der har
underskrevet eller tiltrådt konventionen.
(3) Enhver ændring i listen over voldgiftsdommere skal bekendtgøres på
tilsvarende måde.
(4) Den samme person kan udpeges af mere end en regering.
(5) Voldgiftsdommerne udpeges for et tidsrum af 6 år og kan genvælges.
(6) I tilfælde af en voldgiftsdommers død eller tilbagetræden erstattes
han efter den fremgangsmåde, som er fastsat for hans udpegelse, og for et nyt
tidsrum af 6 år.
Artikel 2.
(1) Den part, der anmoder om voldgift efter de i dette anneks fastsatte
regler, skal underrette den anden part om det krav, den har til hensigt at
henskyde til voldgift samt give en summarisk redegørelse for det grundlag,
hvorpå kravet hviler.
(2) Voldgiftsretten skal bestå af 5 medlemmer. Heraf udpeger parterne
hver et medlem, der kan vælges blandt deres respektive statsborgere. De tre
andre voldgiftsdommere, herunder formanden, vælges efter aftale mellem
parterne blandt andre landes statsborgere, hvis navne findes på den i artikel
1 nævnte listen
Artikel 3.
Dersom udnævnelsen af voldgiftsrettens medlemmer ikke finder sted inden 1
måned fra den dato, da der først blev anmodet om voldgift, skal det
overdrages formanden for Den internationale Domstol at foretage de fornødne
udnævnelser. Dersom denne er statsborger i en af de stater, der er parter i
tvisten, overdrages hvervet til domstolens næstformand eller den dommer, der
er næst i anciennitetsfølgen i domstolen, og som ikke er statsborger i nogen
af de stater, der er parter i tvisten.
Artikel 4.
De voldgiftsdommere, der skal udpeges af formanden for Den internationale
Domstol, skal vælges blandt statsborgere i de stater, der er medlemmer af
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling og fortrinsvis blandt de
personer, som er opført på den i artikel 1 omhandlede liste. Formanden for
Den internationale Domstol skal forinden rådføre sig med parterne i striden
og kan rådføre sig med generaldirektøren for De forenede Nationers
levnedsmiddel- og landbrugsorganisation og formanden for Det internationale
Havundersøgelsesråd. Voldgiftsdommmerne skal have forskellige nationaliteter.
Artikel 5.
Parterne kan slutte en særlig aftale, hvori tvistens genstand og den
fremgangsmåde, der skal følges, nærmere angives.
Artikel 6.
I mangel af fyldestgørende enkeltheder i den særlige aftale eller i dette
anneks vedrørende de i samme anneks artikel 5 omhandlede forhold, skal
reglerne i artiklerne 59-82 i Haager-konventionen af 18. oktober 1907
angående fredelig bilæggelse af internationale tvister finde anvendelse i
videst muligt omfang.
Artikel 7.
Parterne skal lette voldgiftsdomstolens virksomhed og skal især i videst
muligt omfang forsyne den med alle relevante dokumenter og oplysninger. De
skal anvende de til rådighed stående midler til at give den adgang til på
deres territorium og i henhold til deres lovgivning at indkalde og afhøre
vidner eller sagkyndige samt til at besøge de omhandlede steder.
Artikel 8.
I mangel af anden aftale mellem parterne skal voldgiftsdomstolens
afgørelse træffes med stemmeflerhed, og afgørelserne har, undtagen i
procedurespørgsmål, kun gyldighed, dersom samtlige medlemmer er til stede.
Hverken stemmeafgivningen eller afvigende eller særskilte standpunkter må
offentliggøres.
Artikel 9.
(1) Så længe voldgiftsforhandlingerne finder sted, modtager hver af
dommerne en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes efter aftale mellem
parterne, som hver bærer en lige del deraf.
(2) De med voldgiftsdomstolens virksomhed forbundne omkostninger fordeles
på samme måde.
Artikel 10.
Gyldigheden af retsregler, som er trådt i kraft før den dato, hvor
konventionen blev åbnet for undertegnelse, kan ikke anfægtes under processer
for voldgiftsdomstolen.
Artikel 11.
(1) I tilfælde af at striden udspringer af en påstand om krænkelse af
private interesser, der i henhold til en af parternes interne lovgivning
henhører under dens dømmende eller administrative myndigheders kompetence,
kan denne part modsætte sig, at den pågældende tvist underkastes den i dette
anneks foreskrevne behandlingsmåde, indtil en endelig afgørelse inden for en
rimelig frist er truffet af den pågældende kompetente myndighed.
(2) Dersom en endelig afgørelse er blevet truffet af den pågældende stats
egne myndigheder, vil det efter forløbet af 5 år fra denne afgørelses dato
ikke længere være muligt at anvende den i dette bilag foreskrevne
behandlingsmåde.
Artikel 12.
Såfremt fuldbyrdelsen af voldgiftsrettens afgørelse ville være stridende
mod en dom eller anden beslutning hidrørende fra en domstol eller anden
myndighed hos en af de stridende parter og dersom den pågældende parts
lovgivning ikke tillader eller kun delvis tillader ophævelse af den
omhandlede dom eller beslutning, skal voldgiftsretten om fornødent tildele
den forurettede part en passende godtgørelse.
Artikel 13.
(1) I alle tilfælde, hvor en tvist er genstand for voldgift, særlig
såfremt det spørgsmål, hvorom parterne er uenige, opstår som følge af
allerede foretagne handlinger eller handlinger, der er ved at blive
foretaget, træffer voldgiftsretten inden for den kortest mulige frist
beslutning om, hvilke foreløbige forholdsregler der skal gennemføres. De
stridende parter er forpligtede til at rette sig herefter.
(2) Parterne forpligter sig til at afholde sig fra ethvert skridt, der er
egnet til at præjudicere udførelsen af voldgiftsrettens afgørelse, og til i
almindelighed ikke at foretage nogen handling, af hvad art den måtte være,
som er egnet til at skærpe eller udvide tvisten.
Artikel 14.
(1) Så snart voldgiftsretten er nedsat, skal formanden underrette de
kontraherende parter om den tvist, der er indbragt for retten.
(2) Enhver kontraherende part kan intervenere i sagen inden for 1 måned
efter modtagelsen af en sådan underretning, dersom den godtgør at have en
berettiget interesse i tvistens afgørelse. Interventionen skal ske alene med
det formål helt eller delvis at støtte eller bestride de af tvistens
oprindelige parter fremsatte påstande. En intervention kan ikke føre til
ændring af voldgiftsrettens oprindelige sammensætning
Artikel 15.
Enhver af de kontraherende parter skal efterkomme voldgiftsrettens
afgørelse i enhver tvist, hvori den er part.
PROTOKOL
OM DEN FORELØBIGE
ANVENDELSE AF
FISKERIKONVENTIONEN
Regeringerne i Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Forbundsrepubikken
Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien,
Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er blevet
enige om følgende:
Artikel 1.
De kontraherende parter vil ikke modsætte sig, at en regering, som har
ratificeret eller godkendt Fiskerikonventionen, der står åben for
undertegnelse i London fra den 9. marts 1964, foreløbig anvender
Konventionens bestemmelser, når en beslutning herom forinden er blevet
meddelt Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.
Artikel 2.
(1) En kontraherende parts midlertidige anvendelse af
Fiskerikonventionens bestemmelser vil medføre opstilling af den liste over
voldgiftsdommere, der er foreskrevet i artikel 1 i anneks II til
konventionen.
(2) En kontraherende part, som foreløbig har anvendt konventionens
bestemmelser, er bundet af disse bestemmelser, særlig artikel 13, og kan ikke
gøre indvendinger, hvis de med henblik på at bilægge en tvist fremkaldt af
den midlertidige anvendelse bliver påberåbt af en regering, som har
undertegnet nærværende Protokol og Konventionen, selv ikke, hvis den
sidstnævnte regering endnu ikke har ratificeret eller godkendt Konventionen.
Artikel 3.
Nærværende Protokol skal stå åben for undertegnelse fra den 9. marts 1964
til den 10. april 1964. Den træder i kraft, når den er blevet undertegnet af
to regeringer, for så vidt angår disse to regeringer, og for så vidt angår
enhver regering, der undertegner senere, træder den i kraft fra den dag, den
undertegnes af vedkommende regering.
Artikel 4.
(1) Når Konventionen træder i kraft, ophører nærværende Protokol
automatisk med at have virkning for de regeringer, der er blevet deltagere i
Konventionen.
(2) Nærværende Protokol ophører med at have virkning for enhver regering,
der meddeler Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering,
at den har besluttet ikke at ratificere eller godkende Konventionen.
Artikel 5.
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering skal
ufortøvet underrette alle, der har underskrevet nærværende Protokol, om
enhver meddelelse, den modtager i henhold til artikel 1 eller artikel 4, stk.
2.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte, som behørigt er bemyndiget
dertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i London, den niende marts nitten hundrede og
fireogtres, på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i et
enkelt eksemplar, som skal deponeres i Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirlands regeringsarkiv. En behørigt bekræftet genpart skal af Det
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering tilsendes enhver
signatar- eller tiltrædende regering.
For Belgiens regering: J. de Thier.
For Danmarks regering: Nils Svenningsen.
For den franske Republiks regering: G. de Courcel.
For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Hasso von Etzdorf.
For Irlands regering: Sean F. Lemass.
For Italiens regering: P. Quaroni.
For Luxembourgs regering: A. J. Clasen.
For Nederlandenes regering: F. W. van Boetzelaer.
For Portugals regering: Humberto Alves Morgado.
For Spaniens regering: Santa Cruz.
For Sveriges regering: Gunnar Haggløf.
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering: R.
A. Butler.
Danmarks ratifikationsinstrument er under 9. oktober 1964 deponeret hos
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.
Foruden Danmark har Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
deponeret sit ratifikationsinstrument.
Konventionen vil i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2 træde i kraft,
når otte af signatarmagternes regeringer har deponeret deres ratifikations-
eller godkendelsesinstrumenter. Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt den
1. januar 1966, kan de regeringer, som har deponeret deres ratifikations-
eller godkendelsesinstrumenter, ved en særprotokol træffe aftale om den dato,
på hvilken konventionen skal træde i kraft.
I overensstemmelse med en mellem de danske og de britiske myndigheder
tilvejebragt forståelse vil hvert af de to lande i deres indbyrdes forhold
indtil videre undlade at gøre traditionelle fiskerettigheder gældende efter
konventionens artikel 3.
Udenrigsministeriet, den 27. januar
1965.
Per Hækkerup.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om korrektion af teksten til Konvention om Fiskeriet af 9. marts 1964 (den europæiske fiskerikonvention). Retsinformation · 20. oktober 1965
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konvention om fiskeriet (den europæiske fiskerikonvention) af 9. marts 1964. Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (EF-asylkonventionen) Retsinformation · 22. oktober 1997
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af protokol af 26. marts 1986 til ændring af konventionen til forhindring af landbaseret havforurening Retsinformation · 18. december 1991
- Forslag til Lov om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) (Udvidelse med de nye EU-medlemsstater) Retsinformation · 13. december 2005
- Bekendtgørelse af konvention af 18. maj 1956 om beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad landevej. (* 1) Retsinformation · 28. august 1968