Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 18. maj 1956 om beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad landevej. (* 1)

BKI nr 68 af 26/06/1968Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet28. august 1968

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 18. maj 1956 om

beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad landevej.

(* 1)

KONVENTION

om beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad

landevej

De kontraherende parter er, i betragtning af, at visse europæiske

stater har sluttet tosidige aftaler om eller truffet andre foranstaltninger

til indførelse af en mere liberal ordning end den ifølge konventionen af 30.

marts 1931 om beskatning af udenlandske motorkøretøjer anvendte, og

i ønsket om at lette udviklingen af den internationale

turisttrafik,

blevet enige om følgende:

Artikel 1

I denne konvention skal udtrykket

(a) »køretøjer« betyde alle cykler, alle motorkøretøjer, som

benyttes til kørsel ad landevej, og alle påhængsvogne, der kan tilkobles

sådanne køretøjer, hvad enten de indføres sammen med køretøjet eller

særskilt, dog bortset fra køretøjer eller vogntog af sammenkoblede køretøj er

til personbefordring med mere end otte siddepladser foruden førersædet,

(b) »privat brug« udelukke såvel befordring af personer mod

betaling, godtgørelse eller andet vederlag som industriel eller kommerciel

transport af varer mod eller uden vederlag.

Artikel 2

Køretøjer, der er indregistreret på en af de kontraherende parters

territorium, og køretøjer, som tillades anvendt på det pågældende territorium

uden pligt til registrering på dette, skal, når de midlertidigt indføres til

privat brug på en anden kontraherende parts territorium, på de nedenfor

fastsatte betingelser være fritaget for skatter og afgifter, som på den

pågældende kontraherende parts territorium pålægges for benyttelsen eller

Læs alt

besiddelsen af køretøjer. Denne fritagelse omfatter ikke bro- eller

vejafgifter eller forbrugsafgifter.

Artikel 3

1. Denne fritagelse indrømmes på hver kontraherende

parts territorium, så længe de i de på vedkommende territorium gældende

toldbestemmelser fastsatte betingelser for midlertidig indførsel uden

erlæggelse af indførselstold og indførselsafgift af de af artikel 2 omfattede

køretøjer er opfyldt.

2. Dog kan hver kontraherende part begrænse varigheden

af denne fritagelse til tre hundrede og femogtres på hinanden følgende dage,

selv om køretøjet er tilladt indført midlertidigt uden erlæggelse af

indførselstold og indførselsafgifter for et længere tidsrum.

Artikel 4

Så snart et land, som er kontraherende part i konventionen af 30. marts

1931 om beskatning af udenlandske køretøjer, bliver kontraherende part i

nærværende konvention. skal det tage de i artikel 17 i konventionen af 1931

omhandlede skridt til at opsige konventionen.

SLUTBESTEMMELSER

Artikel 5

1. Lande, som er medlemmer af Den økonomiske

Kommission for Europa, og lande, som i henhold til stk. 8 i kommissionens

mandat er knyttet til den i rådgivende egenskab, kan blive kontraherende

parter i denne konvention

(a) ved at undertegne den.

(b) ved at ratificere den efter at have undertegnet den med

ratifikationsforbehold,

(c) ved at tiltræde den.

2. Lande, som måtte deltage i visse af Den økonomiske

Kommission for Europa udøvede funktioner i overensstemmelse med stk. 11 i

kommissionens mandat, kan blive kontraherende parter i denne konvention ved

at tiltræde den efter dens ikrafttræden.

3. Konventionen skal være åben for undertegnelse til

og med den 31. august 1956, efter hvilken dato den skal være åben for

tiltrædelse.

4. Ratifikation eller tiltrædelse skal ske ved

deponering af et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 6

1. Denne konvention træder i kraft den

halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 5. stk. 1, omhandlede

lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret

deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2. For ethvert land, som ratificerer eller tiltræder

den, efter at fem lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller

har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder

denne konvention i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at nævnte land

har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 7

1. Enhver kontraherende part kan opsige denne

konvention ved at give meddelelse herom til De forenede Nationers

generalsekretær.

2. En opsigelse træder i kraft femten måneder efter

den dato, på hvilken generalsekretæren modtager meddelelse om opsigelsen.

Artikel 8

Denne konvention træder ud af kraft, såfremt antallet af kontraherende

parter i noget tidsrum af tolv på hinanden følgende måneder efter dens

ikrafttræden er mindre end fem.

Artikel 9

1. Ethvert land kan ved sin undertegnelse af denne

konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst

senere tidspunkt erklære i en meddelelse stilet til De forenede Nationers

generalsekretær, at denne konvention skal udvides til samtlige eller eet af

de territorier, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt.

Konventionen skal udvides til vedkommende i meddelelsen angivne territorium

eller territorier fra den halvfemsindstyvende dag efter, at generalsekretæren

har modtaget meddelelsen eller - såfremt konventionen endnu ikke er trådt i

kraft på denne dato - på tidspunktet for konventionens ikrafttræden.

2. Ethvert land, som i medfør af foranstående afsnit

har afgivet en erklæring, hvorved denne konvention udvides til noget

territorium, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt, kan i

henhold til bestemmelserne i artikel 7 opsige konventionen for det pågældende

territorium alene.

Artikel 10

1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende

parter angående denne konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt

muligt bilægges ved forhandling mellem dem.

2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling,

skal henvises til voldgift, såfremt en af de stridende kontraherende parter

anmoder herom, og skal i overensstemmelse hermed forelægges en eller flere

voldgiftsmænd, der vælges efter aftale mellem de de stridende parter. Såfremt

de stridende parter ikke inden tre måneder efter den dato, da anmodningen om

voldgift er fremsat, kan nå til enighed om udpegelsen af en eller flere

voldgiftsmænd, kan enhver af disse parter anmode De forenede Nationers

generalsekretær om at udpege en enkelt voldgiftsmand, til hvis afgørelse

tvisten skal henvises.

3. Den af voldgiftsmanden, respektive

voldgiftsmændene, udpeget i henhold til foranstående afsnit, trufne afgørelse

skal være bindende for de stridende kontraherende parter.

Artikel 11

1. Enhver kontraherende part kan ved sin

undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention eller på et

hvilket som helst senere tidspunkt erklære, at den ikke vil anvende

konventionen på cykler uden motor.

2. Enhver kontraherende part kan ved sin

undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention erklære, at

den ikke betragter sig som bundet af konventionens artikel 10. Andre

kontraherende parter skal ikke være bundet af artikel 10, for så vidt angår

nogen kontraherende part, som har taget et sådant forbehold.

3. Enhver kontraherende part, der har taget et

forbehold, således som hjemlet i stk. 1 eller stk. 2, kan når som helst

trække det tilbage ved at give De forenede Nationers generalsekretær

meddelelse herom.

4. Det skal ikke være tilladt at tage noget andet

forbehold vedrørende denne konvention.

Artikel 12

1. Når denne konvention har været i kraft i tre år,

kan enhver kontraherende part ved henvendelse til De forenede Nationers

generalsekretær anmode om, at der indkaldes til en konference med det formål

at revidere konventionen. Generalsekretæren skal underrette samtlige

kontraherende parter om anmodningen og indkalde til en revisionskonference,

såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden for et tidsrum

af fire måneder efter datoen for generalsekretærens meddelelse underretter

ham om, at de tilslutter sig anmodningen.

2. Såfremt der indkaldes til en konference i henhold

til ovenstående afsnit, skal generalsekretæren underrette samtlige

kontraherende parter herom og opfordre dem til inden for et tidsrum af tre

måneder at fremlægge sådanne forslag, som de måtte ønske behandlet på

konferencen. Generalsekretæren skal til samtlige kontraherende parter udsende

den foreløbige dagsorden for konferencen tillige med teksten til sådanne

forslag mindst tre måneder før den dato, da konferencen skal træde sammen.

3. Generalsekretæren skal indbyde samtlige i artikel

5, stk. 1, omhandlede lande samt lande, som er blevet kontraherende parter i

medfør af artikel 5, stk. 2, til en hvilken som helst konference, hvortil der

indkaldes i henhold til denne artikel.

Artikel 13

1. Enhver kontraherende part kan foreslå en eller

flere ændringer af denne konvention. Teksten til ethvert ændringsforslag skal

fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær. som skal videresende

det til samtlige kontraherende parter og give alle andre i artikel 5, stk. 1,

omhandlede lande underretning herom.

2. Ethvert ændringsforslag, der udsendes i henhold til

det foregående afsnit. skal betragtes som godkendt, såfremt ingen af de

kontraherende parter gør indsigelse inden for et tidsrum af seks måneder

efter datoen for generalsekretærens udsendelse af ændringsforslaget.

3. Generalsekretæren skal snarest muligt meddele

samtlige kontraherende parter, om der er fremkommet nogen indsigelse mod

ændringsforslaget. Såfremt der er fremkommet en indsigelse mod

ændringsforslaget. skal ændringen betragtes som ikke godkendt og uden nogen

som helst virkning. Dersom ingen sådan indsigelse er rejst, skal ændringen

træde i kraft for samtlige kontraherende parter tre måneder efter udløbet af

det i foranstående afsnit omhandlede tidsrum af seks måneder.

Artikel 14

Foruden de i artikel 12 og 13 omtalte meddelelser skal De forenede

Nationers generalsekretær give de i artikel 5, stk. 1, omhandlede lande samt

de lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 5, stk. 2,

underretning om:

(a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel

5,

(b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med

artikel 6,

(c) opsigelser i henhold til artikel 7,

(d) denne konventions ophør i overensstemmelse med artikel 8,

(e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 9,

(f) erklæringer og meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel

11, stk. 1 og 2,

(g) ikrafttræden af eventuelle ændringer i overensstemmelse med artikel

13.

Artikel 15

Undertegnelsesprotokollen til denne konvention skal have samme gyldighed,

virkning og varighed som selve konventionen, af hvilken den skal betragtes

som en integrerende del.

Artikel 16

Efter den 31. august 1956 skal originaleksemplaret af denne konvention

deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende

bekræftede genparter deraf til hvert af de i artikel 5, stk. 1 og 2,

omhandlede lande.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil,

underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Geneve den attende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds i

eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.

For Albanien

For Amerikas forenede Stater

For Belgien

Under forbehold af ratifikation

Leroy

For Den bjelorussiske socialistiske

Sovjetrepublik

For Bulgarien

For Danmark

For Finland

Torsten Tikanvaara

For Frankrig

Under forbehold af ratifikation

De Curton

For Grækenland

For Irland

For Island

For Italien

For Jugoslavien

Under forbehold af ratifikation

Ljubisa Veselinovic

For Luxembourg

Under forbehold af ratifikation

R. Logelin

For Nederlandene

For kongeriget i Europa

Under forbehold af ratifikation

W. H. J. van Asch van Wijck

For Norge

For Polen

Under forbehold af ratifikation

Jerzy Koszyk

For Portugal

For Rumæenien

For Schweiz

For De socialistiske sovjetrepublikkers

Union

For Spanien

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Under forbehold af ratifikation

James C. Wardrop

For Sverige

Under forbehold af ratifikation

G. de Sydow

For Tjekkoslovakiet

For Tyrkiet

For Forbundsrepublikken Tyskland

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

For Ungarn

For Østrig

Under forbehold af ratifikation

Dr. Josef Stangelberger

UNDERTEGNELSESPROTOKOL

Ved undertegnelsen af konventionen af dags dato om beskatning af

landevejskøretøjer til privat brug i international trafik er undertegnede,

som er behørigt befuldmægtigede, blevet enige om følgende nærmere

bestemmelser og har taget følgende forbehold til efterretning:

1. For så vidt angår denne konvention skal anvendelsen

af et lejet køretøj anses for at være privat brug af køretøjet, dersom

køretøjet er lejet uden fører, selv om den, der lejer køretøjet, selv

engagerer en fører deraf.

2. Transport af personlig bagage tilhørende

passagererne eller transport af handelsrejsendes prøver skal ikke forhindre,

at køretøjets anvendelse anses for at være privat brug.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil,

underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Geneeve den attende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds i

eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.

Efter at det i artikel 6, stk. 1, foreskrevne vilkår var blevet opfyldt,

trådte konventionen i kraft den 18. august 1959 for følgende fem lande:

Finland

Frankrig

Nederlandene

(inklusive Surinam, De nederlandske Antiller og Nederlandsk Ny

Guinea)

Sverige

Østrig.

Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos De forenede Nationers

generalsekretær pr. 9. februar 1968, hvorefter konventionen i medfør af

artikel 6, stk. 2, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 9. maj 1968.

For nedennævnte lande er konventionen trådt i kraft på de vedføjede

datoer:

Australien (inklusive Papua og Ny Guinea)....... 1. august 1961

Cambodia ....................................... 21. december 1959

Ghana .......................................... 16. november 1959

Irland ......................................... 29. august 1962

Jugoslavien .................................... 7. juli 1960

Luxembourg ..................................... 26. august 1965

Malta .......................................... 20. februar 1967

Norge .......................................... 7. oktober 1965

Rumænien (betragter sig ikke som bundet af

artikel 10, stk. 2 og 3) ....................... 8. oktober 1967

Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland (inklusive Alderney, Guernsey, Jersey

og Man) ........................................ 15. april 1963

Tjekkoslovakiet (betragter sig ikke som bundet

af artikel 10) ................................. 30. september 1962

Forbundsrepublikken Tyskland (inklusive Land

Berlin) ........................................ 5. oktober 1961.

Ifølge notifikationer fra Storbritannien er konventionen i medfør af

artikel 9 udvidet til at omfatte følgende områder med virkning fra de

vedføjede datoer:

Britisk Guiana ................................. 6. februar 1964

Brunei ......................................... 6. februar 1964

Falklandsøerne ................................. 4. september 1963

Gibraltar ...................................... 4. september 1963

Jomfruøerne..................................... 16. oktober 1963

Mauritius ...................................... 4. august 1964

Montserrat ..................................... 24. oktober 1963

Seychellerne ................................... 16. oktober 1963

St. Lucia ...................................... 24. oktober 1963

St. Vincent .................................... 6. februar 1964

Zanzibar ....................................... 6. februar 1964.

Udenrigsministeriet, den 26. juni 1968.

Poul Hartling.

Lignende dokumenter