Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om overenskomst af 29. maj 1958 med Forbundsrepublikken Tyskland angående fælles fiskeri i Flensborg inderfjord

BKI nr 10 af 15/02/1960Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet18. juli 1960

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om overenskomst af 29. maj 1958

med Forbundsrepublikken Tyskland angående fælles fiskeri i Flensborg

inderfjord

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

ANGÅENDE FÆLLES FISKERI I FLENSBORG INDERFJORD

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Forbundsrepublikken Tysklands

Præsident

HAR UD FRA ØNSKET om at skabe regler for det fælles fiskeri i Flensborg

inderfjord vedtaget at afslutte en overenskomst og har i denne anledning som

deres befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark Chargee d'Affaires ad interim Bjarne

Paulson,

Forbundsrepublikken Tysklands præsident Ministerialdirigent dr. Wilhelm

von Grolman,

hvilke efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet at være i

god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1.

(1) Denne overenskomst gælder for den del af Flensborg fjord, der mod øst

begrænses af linjen Lille Borrishoved-Nykirke fyr (aftaleområdet). Fra

aftaleområdet undtages dog Nybøl Nor til dets ved de to sømærker betegnede

udmunding.

(2) I aftaleområdet står fiskeriet åbent for sådanne af de kontraherende

staters statsborgere, som ved denne overenskomsts ikrafttræden har deres

bopæl i de til den danske eller den tyske side af denne del af fjorden

grænsende kommuner. Fiskere, der efter dette tidspunkt bosætter sig i disse

kommuner, erhverver først retten til af udøve fiskeri på den anden

kontraherende stats område, efter at de i et år uafbrudt har udøvet fiskeri i

hjemstatens del af fjorden.

(3) Særrettigheder, der hviler på ejendomsret eller privilegier, berøres

ikke af de i stk. 2 indeholdte bestemmelser.

Læs alt

(4) De danske og tyske statsborgere, der ikke har bopæl i de i stk. 2

nævnte kommuner, er kun berettigede til at udøve fiskeri i aftaleområdet

inden for deres egen stats højhedsområde.

Artikel 2.

(1) Fiskere, som i overensstemmelse med artikel 1 deltager i det fælles

fiskeri i aftaleområdet, har ret til, under iagttagelse af de gældende

bestemmelser, derunder navnlig levnedsmiddelkontrol-, told- og

pasforskrifterne, at landsætte og afhænde deres fangster fra aftaleområdet på

de i den anden kontraherende stat i aftaleområdet beliggende kystpladser

(jfr. artikel 4, stk. 1. a), såvel som til sammesteds at indtage og

komplettere deres fiskerifornødenheder og proviant.

(2) Til deltagere i det fælles fiskeri må der i den anden kontraherende

stat ikke udleveres afgiftsfri skibsproviant. De må heller ikke modtage sådan

skibsproviant.

Artikel 3.

(1) Fiskerfartøjer, der er hjemmehørende aftaleområdet, skal foruden

hjemstedsmærke føre det særlige mærke »FF«. Såvel hjemstedsmærke

som mærket »FF« skal anbringes på skroget og storsejlet og skal,

sålænge fartøjet er i brug, tydeligt kunne ses.

(2) For de i artikel 1, stk. 2, nævnte fiskere, der har ret til fiskeri i

aftaleområdet, skal der af vedkommende myndigheder i deres eget land udstedes

et særligt legitimationsbevis, som de pågældende skal have hos sig under

udøvelsen af fiskeriet inden for det andet lands højhedsområde.

Artikel 4.

(1) For udøvelsen af fiskeri i aftaleområdet vil der af begge

kontraherende staters regeringer blive udfærdiget forskrifter af samme

indhold vedrørende

a. de til landing og indkøb i henhold til artikel 2 frigivne kystpladser,

b. afmærkning og benyttelse af fangstpladser,

c. fangstmåder og fangstredskaber,

d. mindstemål og fredningstider,

e. mærkning af fiskerfartøjer og fangstredskaber,

f. indhold, udstedelse og kontrol med legitimationsbeviserne.

Udkast til sådanne forskrifter skal udarbejdes i fællesskab af en

kommission, til hvilken hver af de kontraherende stater udpeger tre

medlemmer.

(2) I øvrigt gælder inden for hver af de kontraherende staters

højhedsområde de almindelige fiskeribestemmelser, for så vidt disse ikke

indskrænkes eller ændres ved de i henhold til stk. 1 udfærdigede forskrifter.

Artikel 5.

(1) Når en overtrædelse af de i denne aftale fastsatte forskrifter har

fundet sted på den del af aftaleområdet, der falder ind under den ene

kontraherende stats højhedsområde, er den pågældende stats tilsynsmyndigheder

i særlig påtrængende tilfælde beføjede til også på den del af den anden

kontraherende stats højhedsområde, der hører til aftaleområdet, at fastslå,

hvem gerningsmanden er. Konstateringen skal indskrænke sig til at fastslå

fartøjets kendingsmærker, kontrollere legitimationsbeviserne og til at

ransage fartøjet med henblik på sikring af bevismateriale. Når vedkommende

myndigheder fra den anden kontraherende stat kommer til stede, er de

forfølgende tilsynsmyndigheder pligtige at overlade disse den videre

konstatering og at vende tilbage til deres eget lands højhedsområde.

(2) Lykkes det først på den anden kontraherende stats højhedsområde at

konstatere overtrædelsen og at fastslå, hvem gerningsmanden er, og er ingen

af denne kontraherende stats tilsynsmyndigheder til stede, er de forfølgende

tilsynsmyndigheder beføjet til at indbringe gerningsmandens fartøj til et

kontrolsted i den anden kontraherende stat og overlade denne at træffe de

videre fornødne forholdsregler. Det er ikke tilladt at føre fartøjet tilbage

til eget område.

(3) Anholdes et fartøj fra den ene kontraherende stat på den anden

kontraherende stats højhedsområde på grund af en overtrædelse af de i denne

aftale fastsatte forskrifter, skal denne anden kontraherende stats

tilsynsmyndigheder, såfremt ingen tilsynsmyndighed fra fartøjets hjemstat er

til stede, være beføjet til at indbringe gerningsmandens fartøj til et

kontrolsted i hjemstaten og overlade denne at træffe de videre fornødne

forholdsregler. Det er ikke tilladt at føre fartøjet ind til egen havn,

medmindre der foreligger en overtrædelse af artikel 1, stk. 4.

(4) Fiskeritilsynsmyndighederne skal have adgang til i tjenesteøjemed at

aflægge hinanden besøg.

Artikel 6.

(1) Overtrædelse af artikel 1, stk. 2, 2. punktum, artikel 3 samt de i

henhold til artikel 4, stk. 1, udstedte forskrifter forfølges og straffes af

den af de kontraherende stater, i hvilken det ved overtrædelsen benyttede

fiskerfartøj er hjemmehørende.

Den, der overtræder artikel 1, stk. 4, og som antræffes på den fremmede

del af aftaleområdet, straffes af myndighederne i dette land efter de der

gældende bestemmelser. Strafforfølgningen kan dog overlades til hjemlandet.

Lykkes det ikke at anholde gerningsmanden inden for det fremmede

højhedsområde, vil han være at forfølge og i givet fald at straffe af sit

hjemlands myndigheder.

(2) Den, der forsætligt

1. overtræder artikel 1, stk. 2, 2. punktum, artikel 3

eller de i henhold til artikel 4, stk. 1, udstedte forskrifter, straffes med

bøde på ikke under 200 kr., henholdsvis 120 DM.

2. overtræder artikel 1, stk. 4, straffes med bøde på

ikke under 400 kr., henholdsvis 240 DM.

(3) Den, der uagtsomt gør sig skyldig i en handling, for hvilken der i

henhold til stk. 2 er fastsat straf, straffes i de i stk. 2, punkt 1, nævnte

tilfælde med bøde på ikke under 100 kr., henholdsvis 60 DM, og i de i stk. 2,

punkt 2, nævnte tilfælde med bøde på ikke under 200 kr., henholdsvis 120 DM.

(4) Ved forsætlig overtrædelse af artikel 1, stk. 2, 2. punktum og stk. 4

samt af de i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c og d udstedte forskrifter

vil der foruden bøden være at afsige dom om konfiskation af hele fangsten.

Ved forsætlig overtrædelse af de i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c

udstedte forskrifter kan der desuden afsiges dom om konfiskation af de

benyttede fangstredskaber med tilhørende slæbetrosser, uanset om

fangstredskaberne og slæbetrosserne tilhører den dømte eller ej. Ved

forsætlig overtrædelse af artikel 1, stk. 4, skal der afsiges dom om

konfiskation af de benyttede fangstredskaber. Er de i 1. punktum nævnte

overtrædelser begået uagtsomt, kan der foruden bøden afsiges dom om

konfiskation af hele fangsten.

Udlevering eller modtagelse af uberigtiget proviant i strid med

bestemmelsen i artikel 2, stk. 2, straffes af myndighederne i den af de

kontraherende stater, i hvilken overtrædelsen har fundet sted, med bøde på

ikke under 100 kr., henholdsvis 60 DM.

Artikel 7.

De to kontraherende staters regeringer forpligter sig til at underrette

hinanden om de foranstaltninger, som de har truffet for at sikre

overholdelsen af de i denne overenskomst indeholdte bestemmelser.

Artikel 8.

(1) Denne overenskomst træder i stedet for overenskomst nr. 9 i traktaten

af 10. april 1922 angående ordning af de som følge af overgangen til Danmark

af suveræniteten over Nordslesvig opståede spørgsmål. Den skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i København så snart som muligt.

(2) Overenskomsten træder i kraft 3 måneder efter udløbet af den måned, i

hvilken ratifikationsinstrumenterne udveksles, og gælder foreløbig for et

tidsrum af 5 år. Derefter forlænges den stiltiende med et år ad gangen,

såfremt den ikke er blevet opsagt med et års varsel.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har begge parters befuldmægtigede forsynet denne

overenskomst med deres underskrifter.

UDFÆRDIGET i Bonn, den 29. maj 1958 i to

eksemplarer på dansk og

tysk, begge tekster af samme gyldighed.

For Forbundsrepublikken Tyskland

signeret:

Wilhelm von Grolman

For Kongeriget Danmark

signeret:

Bjarne Paulson

Udvekslingen af det danske og det tyske ratifikationsinstrument har fundet

sted i København den 30. november 1959, og overenskomsten vil derefter i

henhold til art. 8, afsnit 2, træde i kraft den 1. marts 1960. Ved

noteveksling af 30. november 1959 er det aftalt, at overenskomsten også

gælder for landet Berlin, med mindre Forbundsrepublikken Tysklands regering

inden 3 måneder efter overenskomstens ikrafttræden giver den danske regering

anden meddelelse.

Udenrigsministeriet, den 15. februar

1960.

J. O. Krag.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter