Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 146/1999

KEN nr 11041 af 12/01/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

146/1999

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en

artikel bragt i Berlingske Tidende den 27. november 1999, idet han mener, at

god presseskik er tilsidesat.

Artiklen blev bragt i Berlingske Tidende den 27. november

1999 havde overskriften "Offer og Bøddel". Det fremgik bl.a. heraf

at:

"Et eksempel på hvor svært det er at balancere

var historikeren [K]s bog "Hvilken befrielse" (1995) om sine nazistiske

forældre. Det var et modigt forsøg på at skildre [K]s

familieskæbne på et tidspunkt, hvor der endnu ikke blev talt

eller skrevet meget om de danske nazister ud fra et menneskeligt mere

indfølende perspektiv.

[K]s sympatiske forsøg blev mislykket, fordi han

ikke havde modet til at lægge kortene ærligt frem. Han forfulgte

ikke med passende ildhu de ledetråde, der ville have afdækket

forældrenes skyld. De var nogle af de mest fanatiske antisemitter

blandt de danske nazister, og for at sløre sporene introducerede [K]

eksistensen af et jødisk ægtepar, som hans forældre

angiveligt skulle have reddet til Sverige. På den måde blev skyld

og uskyld sløret, og det jødiske ægtepar der i bogen

blev tillagt pro-racistiske synspunkter blev ufrivilligt brugt til at give

forældrene en slags moralsk genoprejsning".

Berlingske Tidende bragte i anledning af klagen på

eget initiativ en rettelse den 16. december 1999 på side 2 med

følgende indhold:

"R E T T E L S E

Berlingske Tidende bragte den 27. november en

boganmeldelse i Kultursektionen, hvori det om ægteparret [K's

Læs alt

forældre] hed, at de " var nogle af de mest fanatiske antisemitter

blandt de danske nazister". Det er der ikke belæg for. [K's far] var

med i ledelsen af det danske nazistparti DNSAP, der uomtvisteligt var et

antisemitisk parti. Men historikere er enige om, at de mest fanatiske

antisemitter blandt danske nazister fandtes i kredse omkring udbryderpartiet

National Socialistisk Arbejder Parti og dets tidsskrift Kamptegnet. Disse

kredse blev re-integreret i DNSAP i 1941. Der foreligger ingen antisemitiske

tilkendegivelser fra [K's forældre]. Berlingske Tidende beklager den

nævnte passage".

Klageren har anført, at det er forkert og i strid

med god presseskik, når det i artiklen nævnes, at hans

forældre var nogle af de mest fanatiske antisemitter blandt de danske

nazister, og når det anføres, at han skulle have forsøgt

at sløre sporene i sin bog ved at omtale et jødisk

ægtepar, der ufrivilligt skulle være brugt til at give

forældrene en slags moralsk genoprejsning.

Klageren oplyser, at hans mor, [navn], end ikke var medlem

af det danske nazistparti DNSAP, og at hun derfor ikke bør betegnes

nazist. Klagerens far, [navn], tilhørte en gren af partiet, som ikke

var så antisemitisk som det tyske NSDAP eller som en mindre nazistisk

gruppering i Danmark. Endvidere oplyser klageren, at han i sin bog "Hvilken

befrielse" tager et opgør med nazismens holdninger, herunder

antisemitismen, og at han ikke bruger det jødiske ægtepar til at

frikende sine forældre, men til at vise, at virkeligheden under

besættelsen var mere kompleks end mange tror i dag.

Klageren anfører, at udtalelserne i artiklen er

dybt krænkende for ham og hans pårørende, og han

forlanger, at bladet trækker dem tilbage. Der må være

grænser for, hvor negativt et blad kan tillade sig at omtale mennesker,

der stadig lever i mands minde, og hvis direkte efterkommere stadig er i

live. Klageren har ikke krævet et genmæle af bladet, idet han

ikke ønsker at debattere på det niveau, som bladet har valgt,

men han ønsker, at bladet bliver pålagt at bringe

Pressenævnets afgørelse.

Klageren mener ikke, at den rettelse, som bladet bragte

den 16. december 1999, er tilfredsstillende, idet den intet nævner om,

at hans mor ikke var medlem af DNSAP, og da påstanden om, at klageren

skulle have forsøgt at sløre skyld og uskyld, og "give

forældrene en slags moralsk genoprejsning" ikke beklages.

Klageren finder, at bladet er gået over stregen for

anstændig omtale af mennesker, og bladet belaster dermed uden grund de

efterlevende.

Vedrørende klagerens udtalelser til dagbladet

Information, som Berlingske Tidende henviser til, anfører klageren, at

udtalelserne af bladet er kortet ned til det, der står, og at de dermed

er meget forenklede. Hvis klageren selv skulle have skrevet det, havde

udtalelserne været uddybet og begrundede. Klageren har ved flere

lejligheder på det skarpeste taget afstand fra racisme og

antisemitisme, hvilket ikke burde være undgået Berlingske

Tidendes opmærksomhed.

Berlingske Tidende har anført, at man har opfordret

klageren til at fremsende et genmæle til bladet, samt at klageren

fortsat er velkommen til at fremsende et genmæle, men at han selv har

afstået herfra.

Berlingske Tidende har ved udformningen af rettelsen bragt

den 16. december 1999 brugt klagerens oplysninger, men anfører til

brug for Pressenævnets behandling af sagen, at kredsen omkring

Kamptegnet, der var de mest yderliggående nazister, blev optaget i

DNSAP i 1941, mens klagerens far var partimedlem. Endvidere anfører

bladet, at historien omkring klagerens forældre og det jødiske

ægtepar kan tolkes på flere måder, samt at bladet og

klagerens opfattelse af begrebet "antisemitisme" ikke nødvendigvis er

den samme. I denne forbindelse henviser bladet til, at klageren i dagbladet

Information er citeret for at have udtalt: "Der var meget få danskere,

som satte en indmeldelse i partiet (DNSAP) lig med en sympati med udryddelsen

af jøderne. Indmeldelsen var mest et udtryk for en nationalistisk og

social tankegang", og at klageren i samme artikel understreger, at DNSAP

"efter tidens tilstande ikke var mere racistisk end nutidens Dansk

Folkeparti".

Bladet mener endvidere, at man ved rettelsen bragt den 16.

december 1999 har beklaget eventuelle fejloplysninger eller fejlslutninger i

artiklen (boganmeldelse) fra den 27. november 1999, og at det kan sluttes ud

fra denne rettelse, at klagerens mor ikke var medlem af DNSAP. At det er

bladets vurdering, at klager i sin bog slører skyld og uskyld, er en

vurdering, som ikke er i strid med god presseskik.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kaare R.

Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke

har mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af, om de

oplysninger og vurderinger, bladet har bragt, er korrekte.

Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at

udtalelsen i bladet om, at klagers forældre "var nogle af de mest

fanatiske antisemitter blandt de danske nazister", er en oplysning, som kan

virke skadelig, krænkende og agtelsesforringende for klageren.

Udtalelsen skulle derfor have været efterprøvet i særlig

grad, før den blev bragt, hvilket ikke er sket. Pressenævnet

udtaler i denne anledning sin kritik af bladet. Da bladet imidlertid i

rettelsen, der blev bragt den 16. december 1999, har udtalt, at der ikke var

belæg for den angivne udtalelse, finder Pressenævnet ikke

anledning til at pålægge bladet at foretage yderligere.

Udtalelsen i bladet om, at klageren i sin bog skulle have

forsøgt at sløre sporene ved at omtale et jødisk

ægtepar, der skulle være brugt til at give forældrene en

slags moralsk genoprejsning, er en vurdering, som efter Pressenævnets

opfattelse ikke går ud over det tilladelige i en artikel som den

foreliggende.

Afsagt den 12. januar 2000.

Lignende dokumenter