Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 146/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
146/1999
En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en
artikel bragt i Berlingske Tidende den 27. november 1999, idet han mener, at
god presseskik er tilsidesat.
Artiklen blev bragt i Berlingske Tidende den 27. november
1999 havde overskriften "Offer og Bøddel". Det fremgik bl.a. heraf
at:
"Et eksempel på hvor svært det er at balancere
var historikeren [K]s bog "Hvilken befrielse" (1995) om sine nazistiske
forældre. Det var et modigt forsøg på at skildre [K]s
familieskæbne på et tidspunkt, hvor der endnu ikke blev talt
eller skrevet meget om de danske nazister ud fra et menneskeligt mere
indfølende perspektiv.
[K]s sympatiske forsøg blev mislykket, fordi han
ikke havde modet til at lægge kortene ærligt frem. Han forfulgte
ikke med passende ildhu de ledetråde, der ville have afdækket
forældrenes skyld. De var nogle af de mest fanatiske antisemitter
blandt de danske nazister, og for at sløre sporene introducerede [K]
eksistensen af et jødisk ægtepar, som hans forældre
angiveligt skulle have reddet til Sverige. På den måde blev skyld
og uskyld sløret, og det jødiske ægtepar der i bogen
blev tillagt pro-racistiske synspunkter blev ufrivilligt brugt til at give
forældrene en slags moralsk genoprejsning".
Berlingske Tidende bragte i anledning af klagen på
eget initiativ en rettelse den 16. december 1999 på side 2 med
følgende indhold:
"R E T T E L S E
Berlingske Tidende bragte den 27. november en
boganmeldelse i Kultursektionen, hvori det om ægteparret [K's
Læs alt
forældre] hed, at de " var nogle af de mest fanatiske antisemitter
blandt de danske nazister". Det er der ikke belæg for. [K's far] var
med i ledelsen af det danske nazistparti DNSAP, der uomtvisteligt var et
antisemitisk parti. Men historikere er enige om, at de mest fanatiske
antisemitter blandt danske nazister fandtes i kredse omkring udbryderpartiet
National Socialistisk Arbejder Parti og dets tidsskrift Kamptegnet. Disse
kredse blev re-integreret i DNSAP i 1941. Der foreligger ingen antisemitiske
tilkendegivelser fra [K's forældre]. Berlingske Tidende beklager den
nævnte passage".
Klageren har anført, at det er forkert og i strid
med god presseskik, når det i artiklen nævnes, at hans
forældre var nogle af de mest fanatiske antisemitter blandt de danske
nazister, og når det anføres, at han skulle have forsøgt
at sløre sporene i sin bog ved at omtale et jødisk
ægtepar, der ufrivilligt skulle være brugt til at give
forældrene en slags moralsk genoprejsning.
Klageren oplyser, at hans mor, [navn], end ikke var medlem
af det danske nazistparti DNSAP, og at hun derfor ikke bør betegnes
nazist. Klagerens far, [navn], tilhørte en gren af partiet, som ikke
var så antisemitisk som det tyske NSDAP eller som en mindre nazistisk
gruppering i Danmark. Endvidere oplyser klageren, at han i sin bog "Hvilken
befrielse" tager et opgør med nazismens holdninger, herunder
antisemitismen, og at han ikke bruger det jødiske ægtepar til at
frikende sine forældre, men til at vise, at virkeligheden under
besættelsen var mere kompleks end mange tror i dag.
Klageren anfører, at udtalelserne i artiklen er
dybt krænkende for ham og hans pårørende, og han
forlanger, at bladet trækker dem tilbage. Der må være
grænser for, hvor negativt et blad kan tillade sig at omtale mennesker,
der stadig lever i mands minde, og hvis direkte efterkommere stadig er i
live. Klageren har ikke krævet et genmæle af bladet, idet han
ikke ønsker at debattere på det niveau, som bladet har valgt,
men han ønsker, at bladet bliver pålagt at bringe
Pressenævnets afgørelse.
Klageren mener ikke, at den rettelse, som bladet bragte
den 16. december 1999, er tilfredsstillende, idet den intet nævner om,
at hans mor ikke var medlem af DNSAP, og da påstanden om, at klageren
skulle have forsøgt at sløre skyld og uskyld, og "give
forældrene en slags moralsk genoprejsning" ikke beklages.
Klageren finder, at bladet er gået over stregen for
anstændig omtale af mennesker, og bladet belaster dermed uden grund de
efterlevende.
Vedrørende klagerens udtalelser til dagbladet
Information, som Berlingske Tidende henviser til, anfører klageren, at
udtalelserne af bladet er kortet ned til det, der står, og at de dermed
er meget forenklede. Hvis klageren selv skulle have skrevet det, havde
udtalelserne været uddybet og begrundede. Klageren har ved flere
lejligheder på det skarpeste taget afstand fra racisme og
antisemitisme, hvilket ikke burde være undgået Berlingske
Tidendes opmærksomhed.
Berlingske Tidende har anført, at man har opfordret
klageren til at fremsende et genmæle til bladet, samt at klageren
fortsat er velkommen til at fremsende et genmæle, men at han selv har
afstået herfra.
Berlingske Tidende har ved udformningen af rettelsen bragt
den 16. december 1999 brugt klagerens oplysninger, men anfører til
brug for Pressenævnets behandling af sagen, at kredsen omkring
Kamptegnet, der var de mest yderliggående nazister, blev optaget i
DNSAP i 1941, mens klagerens far var partimedlem. Endvidere anfører
bladet, at historien omkring klagerens forældre og det jødiske
ægtepar kan tolkes på flere måder, samt at bladet og
klagerens opfattelse af begrebet "antisemitisme" ikke nødvendigvis er
den samme. I denne forbindelse henviser bladet til, at klageren i dagbladet
Information er citeret for at have udtalt: "Der var meget få danskere,
som satte en indmeldelse i partiet (DNSAP) lig med en sympati med udryddelsen
af jøderne. Indmeldelsen var mest et udtryk for en nationalistisk og
social tankegang", og at klageren i samme artikel understreger, at DNSAP
"efter tidens tilstande ikke var mere racistisk end nutidens Dansk
Folkeparti".
Bladet mener endvidere, at man ved rettelsen bragt den 16.
december 1999 har beklaget eventuelle fejloplysninger eller fejlslutninger i
artiklen (boganmeldelse) fra den 27. november 1999, og at det kan sluttes ud
fra denne rettelse, at klagerens mor ikke var medlem af DNSAP. At det er
bladets vurdering, at klager i sin bog slører skyld og uskyld, er en
vurdering, som ikke er i strid med god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet ikke
har mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af, om de
oplysninger og vurderinger, bladet har bragt, er korrekte.
Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at
udtalelsen i bladet om, at klagers forældre "var nogle af de mest
fanatiske antisemitter blandt de danske nazister", er en oplysning, som kan
virke skadelig, krænkende og agtelsesforringende for klageren.
Udtalelsen skulle derfor have været efterprøvet i særlig
grad, før den blev bragt, hvilket ikke er sket. Pressenævnet
udtaler i denne anledning sin kritik af bladet. Da bladet imidlertid i
rettelsen, der blev bragt den 16. december 1999, har udtalt, at der ikke var
belæg for den angivne udtalelse, finder Pressenævnet ikke
anledning til at pålægge bladet at foretage yderligere.
Udtalelsen i bladet om, at klageren i sin bog skulle have
forsøgt at sløre sporene ved at omtale et jødisk
ægtepar, der skulle være brugt til at give forældrene en
slags moralsk genoprejsning, er en vurdering, som efter Pressenævnets
opfattelse ikke går ud over det tilladelige i en artikel som den
foreliggende.
Afsagt den 12. januar 2000.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0125 Retsinformation · 22. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-388/403 Retsinformation · 12. december 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10649 Retsinformation · 31. maj 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11126 Retsinformation · 31. maj 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0122 Retsinformation · 22. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/2001 Retsinformation · 8. maj 2002