Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om hegn

Ikke gældende siden 29. januar 2007 LBK nr 717 af 06/08/2001LovbekendtgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri17. august 2001

Gældende udgave: LBK nr 1040 af 10/07/2023

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 37 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 17, Domsdatabasen 11, Vejdirektoratet 8, Retsinformation 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om hegn

(Hegnsloven)

Herved bekendtgøres lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr.

799 af 11. december 1987 med de ændringer, der følger af lov nr.

138 af 7. marts 1990, lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 232 af 2. april

1997 og lov nr. 466 af 7. juni 2001.

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

§ 1. Denne lov omfatter såvel

fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her hegn,

som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de

tilstødende ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses

på egen grund langs ejendommens skel.

§ 2. Egne hegn må ikke påføre

naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf

må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn

med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien, dog

må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg

svarende til 1 1/2 gang afstanden fra hegnet til skellinien. Egne hegn om

kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige

anlæg må opføres af det materiale og i den højde,

anlæggets karakter kræver.

§ 3. Elektriske hegn langs gade, vej, sti eller

plads, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret, skal være

fjernet mindst 1/2 m fra færdselsbanen. Pigtrådshegn skal under

tilsvarende forhold være fjernet mindst 1 m fra færdselsbanen,

for gangstiers vedkommende mindst 1 m fra stiens midtlinie.

§ 4. Til levende hegn må ikke anvendes

træer eller buske, som er giftige eller kan give anledning til

udbredelse af plantesygdomme.

Læs alt

Stk. 2. Forefindes i hegn træer eller buske, som er

giftige, eller som kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme, kan

naboen forlange disse fjernet.

§ 5. De i § 2 samt kap. II, III og IV fastsatte

bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor

særligt retsgrundlag foreligger for en anden ordning.

§ 6. Såfremt der i bygningslovgivningen

eller i en i henhold hertil udfærdiget vedtægt eller reglement

eller i en for kommunen udstedt politivedtægt eller byplan findes

særlige forskrifter om hegn om de i kommunen beliggende ejendomme,

må disse forskrifter efterkommes.

Kapitel II

Rejsning af nyt hegn

§ 7. Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og

§ 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at

deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn og afgive

halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om

hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke

påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom

foreligger.

Stk. 2. En grundejer, der ønsker at hegne på

egen grund, må selv afholde udgiften herved.

§ 8. Udgiften eller arbejdet med rejsning af

fælleshegn deles lige mellem parterne, medmindre hegnets rejsning

overvejende er i den ene parts interesse eller er nødvendiggjort ved

den brug, han gør af sin ejendom, eller hegnsynet har ment at burde

imødekomme en af parternes ønske om rejsning af et særlig

kostbart hegn. I sådanne tilfælde fastsætter hegnsynet

udgiftens eller arbejdets fordeling efter den nytte og interesse, hver af

parterne har i hegnets rejsning.

Stk. 2. Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den

ene parts interesse, fritages naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet

herved.

§ 9. Fælleshegn skal rejses således,

at skellinien falder midt i hegnet.

§ 10. Fælleshegn bør afpasses efter

de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse og være af en

sådan beskaffenhed, at hegnet tydeligt adskiller de

pågældende ejendomme og kan modstå de påvirkninger,

som ejendommenes benyttelse normalt medfører. Hvor de stedlige forhold

gør det påkrævet, bør fælleshegnet kunne yde

de tilgrænsende ejendomme rimelig beskyttelse mod

fredskrænkelser, men det bør på den anden side

påses, at hegnet ikke i højere grad end nødvendigt

spærrer for lys, luft eller udsigt eller på uheldig måde

ændrer landskabsbilledet.

Stk. 2. Ved rejsning af fælleshegn om haver og

lystanlæg bør hensyn tages til, at hegnet kan komme til at danne

en tiltalende ramme om de pågældende ejendomme.

Stk. 3. Ved rejsning af hegn mod gader, veje, stier og

pladser bør tilstræbes et tiltalende helhedsindtryk. Hegn

må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller

vejsving eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger

eller led må ikke kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor

andre end hegnets ejer har færdselsret.

Stk. 4. I bymæssige bebyggelser og villakvarterer

kan hegnsynet bestemme, at hegn om ejendomme, hvorpå der drives

industri, håndværk eller forretningsvirksomhed, og hvis

ubebyggede arealer benyttes til af- eller pålæsning af varer,

henstilling af maskiner, redskaber eller køretøjer eller til

bearbejdning af virksomhedens produkter, skal bestå af

plankeværk, mur, jernbeton el.lign. af ikke under 2 m og ikke over 3 m

højde eller af et lavere fast hegn i forbindelse med en beplantning,

som kan dække udsigten til grunden.

Stk. 5. Hvor det er af betydning at skabe læ for

marker, skove, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og andre dyrkede

jorder eller for bebyggelse, bør fælleshegn dannes ved plantning

af en tjørnehæk eller andre dertil egnede buske eller

træer. Det samme gælder ved spredt bebyggelse, hvor en

sådan beplantning kan danne skærm for gårdspladser, udhuse,

oplagspladser eller skæmmende bygninger.

Stk. 6. Fælleshegnenes dimensioner fastsættes

om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse bør

højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige

forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 m og må ikke uden

naboens samtykke overstige 2 m. For fælleshegn mellem haver og landbrug

eller større åbne pladser, der ikke omfattes af bestemmelsen i §

18, stk. 5, gælder dog samme regler vedrørende levende hegns

højde som i § 18, stk. 4, anført.

Stk. 7. Ved valget mellem forskellige arter af

fælleshegn bør parternes ønsker såvidt muligt

imødekommes, hvorhos der bør lægges vægt på

at undgå jordspild og unødvendige udgifter.

Stk. 8. Plantes fælleshegn af træer eller

buske, som ikke straks kan danne et forsvarligt hegn, kan hegnsynet bestemme,

at der skal opføres et midlertidigt hegn.

§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som

er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere

særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme,

skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan

afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor

skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af

hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6.

Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren stille krav om

deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.

Stk. 2. Fælleshegn kan ikke forlanges rejst,

når de pågældende ejendomme ved et åbent

vandløb eller på anden måde er således adskilt, at

rejsning af hegn må anses for overflødig.

Kapitel III

Ombytning, ændring og sløjfning af hegn

§ 12. Ønskes et fælleshegn ombyttet

eller ændret til hegn af anden beskaffenhed, og kan overenskomst herom

ikke opnås, afgør hegnsynet, om dette ønske bør

imødekommes.

Stk. 2. Inden afgørelse herom træffes,

må hegnsynet underkaste forholdene på begge de tilstødende

ejendomme en samlet overvejelse, og kun såfremt den foreslåede

hegnsmåde under hensyn til den brug, der gøres af de

tilstødende jorder, og de øvrige forhold, som ifølge §

10 bør komme i betragtning, frembyder overvejende fordele, bør

den ønskede ombytning eller ændring af hegnet tillades.

Stk. 3. Levende hegn og stengærder bør dog i

almindelighed kun tillades ombyttet med hegn af anden beskaffenhed,

såfremt ganske særlige omstændigheder efter hegnsynets

skøn taler derfor.

Stk. 4. Medfører ombytningen eller ændringen

tab eller ulemper for naboen, kan hegnsynet tillægge denne en passende

erstatning.

Stk. 5. Hvor der lovligt bygges helt ud til skellinien,

kan hegnet sløjfes uden hegnsynets medvirken.

§ 13. Egne hegn kan hegnets ejer til enhver tid

ombytte, ændre eller sløjfe under iagttagelse af bestemmelserne

i kap. I og II. Dog må arbejdet, såfremt andet hegn ikke findes

mellem de pågældende ejendomme, tidligst påbegyndes 1

måned efter, at naboen har modtaget meddelelse om, at hegnet agtes

ombyttet, ændret eller sløjfet.

Stk. 2. Egne hegn, der påfører naboen

større ulemper, end hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i §

2, jfr. kap. II, finder rimeligt, kan naboen kræve ombyttet eller

ændret. Hegnets ejer er dog i så fald berettiget til at

sløjfe sit hegn og kræve fælleshegn rejst i

overensstemmelse med reglerne i kap. II.

Stk. 3. Hvor egne hegn yder mindre læ for marker,

skove, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og andre dyrkede jorder, end

hegnsynet finder rimeligt, kan naboen kræve fælleshegn rejst i

overensstemmelse med reglerne i kap. II.

Stk. 4. Egne - af anlæggets særlige karakter

krævede - hegn om kirkegårde, militære anlæg,

jernbaner og andre almennyttige anlæg kan naboen ikke kræve

ombyttet eller ændret.

§ 14. Tillades den ønskede ombytning eller

ændring, fastsætter hegnsynet under hensyntagen til reglerne i

kap. II de nødvendige bestemmelser om det nye hegns beskaffenhed og

dimensioner.

§ 15. Den, der ønsker et fælleshegn

ombyttet, ændret eller sløjfet, må - bortset fra de i stk.

2 og 3 nævnte tilfælde - selv afholde udgiften herved.

Stk. 2. Medfører ombytningen eller ændringen

fordele for begge parter, kan naboen tilpligtes at afholde indtil halvdelen

af udgiften.

Stk. 3. Er ombytningen eller ændringen alene eller

hovedsagelig nødvendiggjort ved den særlige brug, naboen

gør af sin ejendom, må denne afholde hele eller den

væsentligste del af udgiften ved sløjfning af det gamle og

rejsning af et nyt og mere hensigtsmæssigt hegn.

§ 16. Udgiften ved ombytning, ændring eller

sløjfning af egne hegn påhviler hegnets ejer.

Stk. 2. Er hegnet lovligt opført inden

nærværende lovs ikrafttræden og i god stand, må dog

den, der forlanger hegnet ombyttet eller ændret, selv afholde udgiften

herved.

Stk. 3. Medfører rejsning af fælleshegn i

henhold til § 13, stk. 3, sløjfning eller ændring af egne hegn,

må den, der kræver fælleshegn rejst, selv afholde udgiften

ved sløjfningen eller ændringen. Det ved sløjfningen

fremkomne materiale tilhører hegnets ejer.

§ 17. Når et fælleshegn

sløjfes, har parterne ret til hegnsmaterialet eller det ved salg heraf

indkomne beløb i samme forhold, som de i sin tid har bidraget til

hegnets rejsning.

Stk. 2. Kan dette ikke længere oplyses, deles

materialet eller salgssummen lige mellem parterne.

Kapitel IV

Hegnenes vedligeholdelse

§ 18. Hegnene må ikke beskadiges og skal

stedse holdes i forsvarlig stand, således at de kan opfylde deres

formål.

Stk. 2. Fælleshegn mellem jorder, der anvendes til

landbrug, gartneri og havebrug, samt mellem sådanne jorder og skove

kan, hvor lævirkningen er af væsentlig betydning, kun

kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 5

m.

Stk. 3. Ved boligbebyggelse kan levende fælleshegn

kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 2 m

eller til den af hegnsynet i henhold til § 10, stk. 6, for sådant hegn

fastsatte højde.

Stk. 4. Andre levende fælleshegn kan af naboen

forlanges nedkappet én gang årligt til en højde af 3,5

m.

Stk. 5. Levende hegn mod gade, vej, sti eller plads, hvor

andre end hegnets ejer er berettiget til at færdes, skal holdes

studsede, således at bevoksningen ikke er til ulempe for

færdselen eller hindrer udsynet for vejfarende.

Stk. 6. Det ved lovlig nedkapning, stævning eller

udtynding af levende hegn fremkomne materiale tilhører den

vedligeholdelsespligtige, såfremt ingen anden kan godtgøre at

have erhvervet en særlig ret hertil. Arbejdet skal udføres

på forsvarlig måde og på passende årstid.

Stk. 7. Den vedligeholdelsespligtige må ikke

egenmægtigt nedkappe et levende fælleshegn under de i stk. 2, 3

og 4 fastsatte højder eller udtynde et sådant hegn så

stærkt, at det mister sin lægivende virkning.

Stk. 8. Hvor læhegn består af hassel eller

anden plantning, der normalt nedkappes ved at beskæres til roden, kan

hegnsynet efter begæring af en af parterne bestemme, at hegnet ikke

må beskæres, når dets lægivende virkning er af

overvejende betydning for de tilstødende jorder.

Stk. 9. Egne levende hegn kan forlanges nedkappet og

klippet, således at de ikke påfører naboen større

ulemper end fælleshegn.

§ 19. Den til hegnet stødende jord må

ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved

beskadiges.

Stk. 2. Grene, som vokser ind gennem hegnet eller

så tæt hen over hegnet, at dette herved udsættes for

beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift

nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og

køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe i

skellinien.

Stk. 3. Grene, der på grund af alder, råd el.

lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på

naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring

pålægge ejeren at fjerne.

Stk. 4. Ejeren af en til skov grænsende ejendom kan

kræve, at skovejeren i skellinien kapper grene i større

højde end i stk. 2 anført, når hegnsynet efter indhentet

erklæring fra lederen af statsskovdistriktet eller, hvis denne

skønnes inhabil, fra en af Miljøministeriet udpeget sagkyndig

finder, at betydningen af sådan kapning væsentlig overstiger de

af kapningen følgende ulemper for skovbrynets landskabelige

værdi eller for skoven.

Stk. 5. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove

vokser ind over hegnet til nabogrunden i større højde end i

stk. 2 anført, kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af

domstolene.

Stk. 6. Hække om gårds- og huspladser, haver,

gartnerier, planteskoler og frugtplantager er hver af parterne berettiget til

at klippe på den mod hans ejendom vendende side.

Stk. 7. Hvor kapning eller klipning foretages i henhold

til stk. 2, 4 og 6, skal arbejdet udføres på forsvarlig

måde og på passende årstid. Det ved kapningen eller

klipningen fremkomne kvas tilfalder den, som har ladet arbejdet

udføre.

Stk. 8. Drives der løsdrift af husdyr på de

til et levende hegn eller en skelgrøft grænsende arealer, skal

den pågældende lodsejer i passende afstand herfra opsætte

og vedligeholde et beskyttelseshegn af tråd el. lign., således at

beskadigelse ikke kan finde sted.

Stk. 9. Husdyr må ikke tøjres så

nær ved levende hegn eller skelgrøft, at dyrene kan beskadige

hegnet eller grøften.

§ 20. Udgiften eller arbejdet ved

fælleshegnenes vedligeholdelse deles lige mellem parterne.

Stk. 2. Godkender hegnsynet af hensyn til en ejendoms

særlige karakter eller benyttelse eller ejerens særlige

ønsker opførelse af et fælleshegn, som er særlig

bekosteligt at vedligeholde, bør der dog ikke pålægges

naboen større byrde, end vedligeholdelse af et almindeligt forsvarligt

hegn ville medføre. I det i § 8, stk. 2, omhandlede tilfælde er

naboen fritaget for at deltage i udgiften eller arbejdet ved hegnets

vedligeholdelse.

Stk. 3. Egne hegn må grundejeren selv vedligeholde,

medmindre hegnsynet finder, at hegnet også er til væsentlig nytte

for naboen. I så fald kan det, når hegnet har stået i

mindst 3 år og er i god stand, pålægges denne at overtage

indtil halvdelen af vedligeholdelsesbyrden.

Stk. 4. Hvor arbejdet eller udgiften ved egne hegns

vedligeholdelse er delt mellem parterne, kan hegnets ejer overtage hele

vedligeholdelsen mod at give hegnsynet og naboen underretning herom, jfr. dog

§ 19, stk. 6.

§ 21. Når vedligeholdelsesbyrden

ønskes fordelt mellem parterne, tildeler hegnsynet hver et hegnsstykke

at vedligeholde på begge sider - såvidt muligt i en samlet

strækning, der ikke støder op mod naboens have, gårds-

eller husplads.

Stk. 2. Består fælleshegn af plankeværk

eller mur, bør det pålægges hver af parterne i

fornødent omfang at male, tjære eller kalke den mod hans grund

vendende side af hegnet.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler derfor, eller

parterne fremsætter ønske derom, kan hegnsynet fordele

vedligeholdelsesbyrden på anden måde end i stk. 1 og 2

anført.

§ 22. Den vedligeholdelsespligtige er berettiget

til i tidsrummet mellem 1. november og 1. maj på hensynsfuld måde

at færdes på naboens grund langs hegnet i det omfang, hegnets

vedligeholdelse gør det nødvendigt.

Stk. 2. Er det pålagt nogen at renholde et

læhegn, har han ret til også udenfor ovennævnte tidsrum at

færdes på naboens grund med hest, mindre traktorer og redskaber

og bearbejde jorden i en bredde af 1 m regnet fra hegnets midte, uden at

naboen har krav på erstatning for de derved forvoldte ulemper.

Stk. 3. Tillader forholdene i øvrigt benyttelse af

heste, vogne, maskiner eller redskaber ved vedligeholdelsesarbejdernes

udførelse, må den skade, som forvoldes ved sådan

færdsel, erstattes.

§ 23. Hvor hegn helt eller delvis består af

jordvolde, er den vedligeholdelsespligtige berettiget til at tage den jord,

der er nødvendig til vedligeholdelse af den mod naboen vendende side

af hegnet, på naboens grund langs hegnets fod.

Stk. 2. Dannes hegn af grøft eller vandløb,

kan den vedligeholdelsespligtige oplægge halvdelen af det ved

vedligeholdelsen oprensede på naboens grund.

§ 24. En grundejer, der hidtil har vedligeholdt

mere end halvdelen af fælleshegn mod nabogrunden, kan, når hegnet

efter hegnsynets skøn opfylder forskrifterne i denne lov og er i god

stand efter at have stået i mindst 3 år, kræve, at naboen

for eftertiden overtager halvdelen af vedligeholdelsesbyrden, medmindre

dennes interesse i hegnet er så ringe, at det findes rimeligt kun at

pålægge ham en mindre del, eller særligt retsgrundlag

findes for den hidtidige ordning.

§ 25. Enhver grundejer har ret til på et mod

hans grund vendende plankeværk eller mur at befæste espalier,

halvtage, mindre skure o.lign.

Stk. 2. Bliver hegnets vedligeholdelse herved mere

byrdefuld for naboen, kan denne kræve den gældende fordeling af

vedligeholdelsesbyrden ændret.

§ 26. Beskadiger en grundejer hegnet mod

nabogrunden eller undlader at udføre et ham påhvilende

vedligeholdelsesarbejde, derunder nødvendig renholdelse, eller at

træffe de i § 19, stk. 8, påbudte beskyttelsesforanstaltninger,

kan hegnsynet efter naboens begæring ved kendelse pålægge

den pågældende inden en nærmere fastsat frist at udbedre

skaden eller udføre det manglende arbejde.

Kapitel V

Hegnsynet

§ 27. For hver primærkommune nedsættes

et hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilke det ene beskikkes til

formand. Mindst ét af medlemmerne skal være plantningskyndigt. I

kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller

derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem.

Stk. 2. Om fornødent kan der i en kommune

nedsættes to eller flere hegnsyn med hvert sit distrikt.

§ 28. Medlemmerne af hegnsynet beskikkes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. På samme måde beskikkes suppleanter

til at udføre hvervet i tilfælde af, at nogen af

synsmændene har forfald eller i henhold til § 31 er afskåret fra

at deltage i behandlingen af en hegnssag.

Stk. 3. Synsmændene er forpligtet til også at

udføre hegnsynsforretninger i nærliggende distrikter, når

de her beskikkede synsmænd har lovligt forfald, og det kræves af

vedkommende hegnsyns formand.

§ 29. Synsmændene beskikkes for perioder,

der falder sammen med valgperioderne for kommunalbestyrelserne.

Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70

år, kan beskikkes til synsmand. Ingen, der har opnået en alder af

60 år, er forpligtet til at modtage beskikkelse som synsmand. Den, der

har fungeret som synsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage

beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i

øvrigt nogen har gyldig grund til at fordre sig fritaget for hvervet,

afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indankes for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

§ 30. Afskedigelse af en synsmand eller suppleant

kan foretages af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indankes for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Stk. 2. Nødvendiggør afskedigelse eller

dødsfald beskikkelse af en ny synsmand eller suppleant, sker

beskikkelsen for den tilbageværende del af den løbende

periode.

§ 31. Ingen må deltage som medlem af

hegnsynet i behandlingen af eller være sagkyndig i en sag, når

han

1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald,

2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller

nedstigende linie eller i sidelinien så nær som

søskendebørn eller er en af parternes ægtefælle,

værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv- eller

plejebarn,

3) er afskediget som synsmand i henhold til § 30, men har indanket

afgørelsen for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

og dettes afgørelse endnu ikke foreligger.

§ 32. Spørgsmålet om, hvorvidt en

synsmand i henhold til § 31, 1) og 2), skal fratræde behandlingen af en

sag, afgøres af hegnsynet og bør så vidt muligt rejses

inden forhandlingernes begyndelse.

Stk. 2. Kendelser, hvorved det pålægges en

synsmand at fratræde behandlingen af en sag, er ikke genstand for

kære eller anke. Kendelser, hvorved indsigelser mod en synsmands

habilitet forkastes, kan indbringes for civildommeren i den

pågældende retskreds. Når det straks forlanges, kan i den

anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.

Kapitel VI

Hegnsynsforretninger

§ 33. Hegnsynets forretninger indføres i en

for kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret

protokol, der opbevares af hegnsynets formand.

Stk. 2. I protokollen skal, foruden en nøje

angivelse af det pågældende hegns beliggenhed med oplysning om

ejendommenes matrikelbetegnelse, indføres en kort fremstilling af

forhandlingerne og de fremsatte påstande. Til protokollen skal

føres et efter ejerlav inddelt register over ejendommenes

matrikelnumre med henvisning til den side i protokollen, hvor behandlingen af

vedkommende hegnssag er indført.

Stk. 3. Protokollen underskrives ved hvert mødes

slutning af synsmændene.

§ 34. Begæring om afholdelse af

hegnsynsforretning indgives skriftligt til formanden for vedkommende

hegnsynsdistrikt. Ligger hegnet i skellet mellem to hegnsynsdistrikter,

indgives begæringen til formanden i det distrikt, hvori naboejendommen

er beliggende.

Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysning om

matrikelbetegnelsen for klagerens ejendom samt en fremstilling af de forhold,

der ønskes undergivet hegnsynets bedømmelse, og af de

påstande, der agtes nedlagt. Endvidere skal i begæringen opgives

med navn og bopæl, hvem der ønskes indkaldt til forretningen,

samt, hvis klageren er bekendt hermed, tillige matrikelbetegnelsen for

indklagedes tilstødende grund.

Stk. 3. Hegnsynets formand skal umiddelbart efter

begæringens modtagelse beramme en åstedsforretning og forsyne

begæringen med påtegning om tiden for forretningens afholdelse

samt med en indkaldelse til de pågældende om at overvære

samme. Bruges jorden af en anden end ejeren, skal både ejer og bruger

indvarsles.

Stk. 4. Begæringen med de nævnte

påtegninger bliver derpå ved foranstaltning af den, der har

begæret forretningen afholdt, ved anbefalet brev, ved

stævningsmand på den i lov om rettens pleje for borgerlige sager

foreskrevne måde, eller på anden vidnefast måde at forkynde

for den anden part, således at denne får mindst 8 dages varsel.

Ved forkyndelsen skal der overleveres indklagede en genpart af

begæringen med påtegninger. Efter foretagen forkyndelse vil

begæringen med oplysning om den anvendte forkyndelsesmåde

være at tilbagelevere hegnsynets formand.

Stk. 5. Til senere møder indvarsles ved, at

formanden, inden åstedsforretningen afsluttes, meddeler tid og sted for

det næste møde. For så vidt dette ikke er muligt, giver

formanden de mødende underretning om, på hvilken måde

indvarsling vil ske.

Stk. 6. Forretningen kan fremmes, selvom indklagede,

skønt lovligt varslet, udebliver uden til formanden at have anmeldt

gyldigt forfald. Udebliver klageren uden at have anmeldt gyldigt forfald, kan

sagen hæves. Godtgør indklagede inden 8 dage, at hans

udeblivelse skyldes en ham utilregnelig årsag, kan hegnsynet genoptage

sagen.

Stk. 7. Er gyldigt forfald anmeldt, udsættes

forretningen, medmindre ganske særlige omstændigheder taler

herimod.

Stk. 8. Hæves sagen på grund af klagerens

udeblivelse eller efter dennes begæring, kan hegnsynet ved kendelse

pålægge klageren helt eller delvis at godtgøre indklagede

de af ham afholdte direkte udgifter.

§ 35. Hegnsynets forretninger ledes af formanden

og foretages af denne i forening med de to andre synsmænd.

Stk. 2. Ligger hegnet i skellet mellem to

hegnsynsdistrikter, udføres forretningen af begge formænd i

forening med en ved lodtrækning blandt de øvrige synsmænd

udpeget synsmand. Den formand, der har modtaget begæringen om

forretningens foretagelse, fungerer som formand under denne.

§ 36. Sagkyndig medhjælp vil være at

tilkalde, når en af parterne begærer dette, eller det

ønskes af hegnsynet. Den sagkyndige har efter hegnsynets anmodning at

udtale sig mundtligt eller skriftligt om de spørgsmål, hvorom

hans erklæring ønskes. Han skal endvidere deltage i behandlingen

af sagen, men ikke i dennes afgørelse. Såfremt han afgiver en

skriftlig redegørelse, skal denne henlægges til sagens

akter.

Stk. 2. Udgifter til sagkyndig medhjælp henregnes

til sagens omkostninger.

Stk. 3. Hegnsynet kan forlange, at den, der

fremsætter begæring om sagkyndig medhjælp, inden en

nærmere fastsat frist deponerer et til dækning af udgifterne

herved passende beløb.

§ 37. Fremsættes der under forhandlingerne

for hegnsynet påstand om, at det eksisterende hegn ikke er et

fælleshegn, fastsætter hegnsynet en frist, inden for hvilken

vedkommende part må søge dette spørgsmål afgjort

efter reglerne om afsætning af ejendomsgrænser i kapitel 5 i lov

om udstykning og anden registrering i matriklen. Fremsættes der i

øvrigt fra en af parternes side påstand om, at noget af de ved

sagens ordning i betragtning kommende forhold ifølge særlig

adkomst vil være at afgøre på en fra

nærværende lovs bestemmelser afvigende måde, skal der, hvis

de pågældende ikke kan blive enige om at lade

spørgsmålet afgøre af hegnsynet, gives vedkommende part

en passende frist til at indbringe spørgsmålet for domstolene.

Hegnssagen udsættes da, indtil endelig dom er faldet, medmindre den

pågældende undlader rettidig påtale af sagen, i hvilket

tilfælde hegnssagen fremmes på sædvanlig måde, som om

hans påstand var blevet underkendt ved domstolene. Dog skal der i

så fald i kendelsen tages et udtrykkeligt forbehold om, at det skal

stå ham frit for, hvis han senere måtte vinde sagen ved

domstolene, at forlange hegnssagen påny taget under behandling på

egen bekostning.

Stk. 2. Udsættes hegnssagen, kan hegnsynet efter en

af parternes begæring, om fornødent ved kendelse, bestemme

midlertidige foranstaltningers udførelse, og ved hvem disse skal

udføres, samt hvem der foreløbig skal udrede omkostningerne

herved.

§ 38. Under forhandlingerne skal formanden vejlede

parterne og søge forlig tilvejebragt imellem dem.

Stk. 2. Opnås forlig, indføres dette i

hegnsynets protokol og underskrives af parterne.

Stk. 3. Forlig, indgåede for hegnsynet, har samme

gyldighed og kraft som en kendelse.

Stk. 4. Forlig, der indgås uden hegnsynets

medvirken, kan, når de indeholder oplysning om de i § 41 nævnte

forhold og ikke tilsidesætter en af offentlige hensyn given forskrift,

forlanges tilført hegnsynets protokol ved formandens foranstaltning og

får da samme gyldighed og kraft som forlig indgåede for

hegnsynet.

§ 39. Kan forlig ikke opnås, optages sagen

til kendelse, der afsiges snarest muligt og senest 8 dage efter

forhandlingernes afslutning.

Stk. 2. Afsiges kendelse ikke umiddelbart efter

forhandlingernes afslutning, meddeler hegnsynet parterne, hvor og når

kendelsen vil blive afsagt.

Stk. 3. Kendelse afsiges efter stemmeflerhed. Er alle tre

synsmænd af forskellig mening, gør formandens stemme

udslaget.

Stk. 4. Kendelsen med fornøden begrundelse

indføres i hegnsynets protokol.

§ 40. Når hegnsynet har afsluttet

behandlingen af en sag, tilstiller formanden parterne en udskrift af det

afsluttede forlig eller kendelsen.

Stk. 2. Overværer parterne ikke kendelsens

afsigelse, skal udskrift af kendelsen inden 8 dage efter afsigelsen tilsendes

parterne ved anbefalet brev.

§ 41. Hvad enten sagen afgøres ved forlig

eller kendelse, skal den trufne afgørelse i hvert af de nedenfor

nævnte tilfælde indeholde oplysning om de her anførte

punkter.

I. Rejsning af nyt hegn.

1. Hegnets beliggenhed i forhold til skellinien.

2. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.

3. Fordeling af udgiften eller arbejdet.

4. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.

5. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.

6. Om midlertidigt hegn eller beskyttelseshegn skal opføres og i

bekræftende fald de fornødne bestemmelser herom.

II. Ombytning af hegn.

1-6. Som ovenfor under I. anført.

7. Fordeling af udgiften eller arbejdet ved fjernelse af det gamle

hegn.

8. Fastsættelse af eventuel erstatning i henhold til § 12, stk.

4.

III. Ændring af hegn.

1. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.

2. Fordeling af udgiften eller arbejdet.

3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.

4. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.

5. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald

de fornødne bestemmelser herom.

IV. Hegnenes vedligeholdelse.

1. Hvorledes og af hvem det foreskrevne arbejde skal

udføres.

2. Fordeling af udgiften.

3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.

4. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald

de fornødne bestemmelser herom.

Stk. 2. Endvidere skal såvel forlig som kendelser

indeholde oplysning om, af hvem de i § 46 omhandlede vederlag samt sagens

øvrige omkostninger skal udredes.

§ 42. Hegnsynets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Når forholdene er undergået

væsentlige ændringer, eller erfaringen har vist, at den fastsatte

ordning ikke i alle punkter er hensigtsmæssig eller stemmende med

nærværende lovs bestemmelser, kan sagen på en af parternes

begæring af hegnsynet tages op til fornyet overvejelse.

§ 43. Hegnssager, der er omfattet af denne lov,

kan ikke indbringes for domstolene, før hegnsynet har truffet

afgørelse.

Stk. 2. Hegnsynets afgørelse kan af hver af

parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade,

at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når

ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 44. Undlader nogen at udføre et ham ved

forlig, kendelse eller dom pålagt arbejde inden den fastsatte frist,

eller er det udførte arbejde behæftet med mangler, kan hegnsynet

efter naboens begæring ved kendelse bestemme, at det manglende arbejde

skal udføres eller manglerne afhjælpes ved formandens eller

klagerens foranstaltning på den forsømmeliges bekostning.

Stk. 2. I mangel af betaling på anfordring af de

til arbejdets udførelse medgåede udgifter kan beløbet

på formandens begæring inddrives ved udpantning med fortrinsret

som for kommunale skatter af fast ejendom. Som grundlag for udpantningen

tjener en udskrift af den om arbejdets udførelse på den

forsømmeliges bekostning afsagte kendelse samt en erklæring fra

formanden om, at han har besigtiget det udførte arbejde og fundet det

forsvarligt udført og den medgåede udgift rimelig.

Stk. 3. Hegnsynets vederlag og øvrige udgifter kan

inddrives ved udpantning med fortrinsret som for kommunale skatter.

Stk. 4. Hegnsynets kendelser fuldbyrdes i øvrigt

efter de for domme fastsatte bestemmelser i overensstemmelse med

retsplejelovens tvangsregler. Fuldbyrdelsesfristen er 15 dage, medmindre

andet fremgår af kendelsens indhold.

§ 45. Udføres de i § 44, stk. 1, omhandlede

arbejder ved foranstaltning af hegnsynets formand, stilles de hertil

fornødne midler forskudsvis til rådighed af kommunens

kasse.

§ 46. For behandling af en hegnssag tilkommer der

hegnsynet et vederlag på 35 kr., der, når sagen afgøres

ved kendelse, i almindelighed vil være at udrede af den, hvem kendelsen

går imod. Samme vederlag tilkommer der hegnsynet for behandling af de i

§ 19, stk. 3 og 4, omhandlede forhold. Af vederlaget oppebærer

formanden 15 kr. og hver af de to andre synsmænd 10 kr.

Stk. 2. For afsigelse af kendelser i de i § 34, stk. 8,

og § 44, stk. 1, omhandlede tilfælde, samt når sagen hæves

på grund af klagerens udeblivelse eller efter dennes begæring,

tilkommer der hegnsynet et vederlag på 20 kr. Af vederlaget

oppebærer formanden 10 kr. og hver af de to andre synsmænd 5

kr.

Stk. 3. For godkendelse og indførelse i hegnsynets

protokol af de i § 38, stk. 4, omhandlede forlig tilkommer der formanden et

vederlag på 5 kr.

Stk. 4. Amtmanden kan bevilge en part, hvis

økonomiske forhold i forbindelse med sagens vigtighed og begrundethed

giver anledning dertil, fritagelse for at betale sagens omkostninger for

hegnsynet, hvilke da udredes af statskassen.

§ 47. Udskrift af hegnsynets protokol meddeles af

formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folioark. For de i §

40 omhandlede udskrifter erlægges dog intet vederlag.

Stk. 2. De i nærværende paragrafs stk. 1, 1.

pkt., omhandlede udskrifter skal være afsendt senest 8 dage, efter at

de er bestilt; vederlaget kan kræves erlagt forud.

§ 48. De i §§ 46 og 47 fastsatte vederlag kan til

enhver tid ændres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.1)

§ 49. Protokoller, begæringer, udskrifter og

andre udfærdigelser angående hegnsynets forretninger er

stempelfri.

Kapitel VII

Særlige bestemmelser

§ 50. Grundens ejer er ansvarlig for opfyldelsen

af de ejendommen påhvilende hegnsforpligtelser.

Stk. 2. Er en jordlod udlejet eller bortforpagtet, uden

at der i leje- eller forpagtningskontrakten er truffet bestemmelse om

hegnspligten, påhviler hegnenes vedligeholdelse brugeren.

Stk. 3. Pålægges der ejendommen pligt til

rejsning af nyt hegn, kan ejeren forlange, at brugeren forrenter udgiften

herved med 4 pct. p.a.

§ 51. Overtrædelse af de i § 18, stk. 6, 2.

pkt., og stk. 7, samt § 19, stk. 7, fastsatte bestemmelser eller et af

hegnsynet i henhold til § 18, stk. 8, udstedt påbud, straffes med

bøder.

Stk. 2. Overtræder nogen bestemmelserne i § 19,

stk. 1 og 9, kan hegnsynet pålægge vedkommende fremtidig at holde

sig disse bestemmelser efterrettelig. Undladelse af at efterkomme et

sådant pålæg straffes med bøder.

Kapitel VII A

Hegnsordningen i København

§ 52. Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder

ikke for Københavns kommune. I stedet gælder stk. 2-6.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen bestemmer, hvorvidt

der skal anbringes hegn i skellinien mellem grundstykker.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan med ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse fastsætte

nærmere bestemmelser om:

1) hegnspligt,

2) hegnets art, højde og vedligeholdelse,

3) fordeling mellem grundejerne af en pålagt hegnspligt,

4) udnyttelse af andenmands hegn eller mur beliggende i skel.

Stk. 4. Indtil bestemmelser er fastsat efter stk. 3,

gælder bestemmelserne i § 16 i bygningsvedtægten af 18. december

1939 for staden København.

Stk. 5. Forbud efter stk. 2 mod anbringelse af hegn kan

indbringes for by- og boligministeren. I øvrigt kan

Borgerrepræsentationens afgørelser ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 6. Med bøde straffes den, der undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i medfør af stk. 2

eller de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3 og 4.

Kapitel VIII

Lovens ikrafttræden m.m.

§ 53. Denne lov gælder ikke for

Færøerne.

I lov nr. 175 af 30. april 1969 om ændring i forskellige

lovbestemmelser som følge af ændringen i den kommunale

styrelseslovgivning fastsættes i § 22, stk. 3, at de ved lovens

ikrafttræden samtidig med lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommuners

styrelse bestående hegnsynsdistrikter bibeholdes, indtil anden

distriktsinddeling fastsættes i medfør af hegnslovens § 27.

I lov nr. 288 af 26. juni 1975 om ændring af forskellige

lovbestemmelser i anledning af lov om kommuneplanlægning og byggelov

der indsatte kap VII A fastsættes i § 17, stk. 1, at loven træder

i kraft den 1. februar 1977.

I lov nr. 466 af 7. juni 2001 om ophævelse af lov om

landvæsensretter og om ændring af forskellige love som

følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne

fastsættes i § 17, at loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Sager, som er indbragt for en landvæsensret inden lovens

ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, den 6. august 2001

Ritt Bjerregaard

/Bodil Ekner

Officielle noter

1) Vederlagene er

senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1079 af 11. december

1996.

Lignende dokumenter