Bekendtgørelse af lov om hegn
Gældende udgave: LBK nr 1040 af 10/07/2023
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 37 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 17, Domsdatabasen 11, Vejdirektoratet 8, Retsinformation 1
De nyeste afgørelser
- Afvisning af klage over Odense Kommunes byggetilladelse til garage, overdækning og skur på [Adresse 1], Odense SV Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. juni 2026
- Højesteret stadfæster byrettens dom, således at Hegnssynets kendelse om renholde et jordstykke op til appellantens hegn stadfæstes Domsdatabasen · 19. august 2025
- Afgørelse i klagesag om Horsens Kommunes lovliggørende byggetilladelse til en hævet terrasse og et plankeværk på [A1], Horsens - Verserende retssag BS-37167/2025-HRS Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. januar 2025
- Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, hvorefter appelindstævnte skal anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til appelindstævntes hegn Domsdatabasen · 1. juli 2024
- Afgørelse i klagesag om Kerteminde Kommunes afslag på lovliggørende byggetilladelse til udhus på [A1], Martofte Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. maj 2024
- Vejdirektoratet hjemviser Holbæk Kommunes påbud om beskæring af beplantning til fornyet behandling. Vejdirektoratet · 22. december 2023
- Vejdirektoratet afviser at behandle en klage, da Helsingør Kommune ikke har truffet en afgørelse. Vejdirektoratet · 22. december 2023
- Vurderingsmændenes kendelse ophæves Domsdatabasen · 15. august 2023
- Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse om ejendomshævd i skel Domsdatabasen · 23. juni 2023
- Sagen angår prøvelse af en hegnssynskendelse, hvorved sagsøger i medfør af hegnslovens § 19, stk. 1, blev pålagt minimum en gang årligt at renholde et jordstykke op til sagsøgtes hegn, så hegnet ikke blev beskadiget Domsdatabasen · 27. februar 2023
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om hegn
(Hegnsloven)
Herved bekendtgøres lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr.
799 af 11. december 1987 med de ændringer, der følger af lov nr.
138 af 7. marts 1990, lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 232 af 2. april
1997 og lov nr. 466 af 7. juni 2001.
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
§ 1. Denne lov omfatter såvel
fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her hegn,
som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de
tilstødende ejendomme. Ved egne hegn forstås hegn, som rejses
på egen grund langs ejendommens skel.
§ 2. Egne hegn må ikke påføre
naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf
må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn
med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinien, dog
må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg
svarende til 1 1/2 gang afstanden fra hegnet til skellinien. Egne hegn om
kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige
anlæg må opføres af det materiale og i den højde,
anlæggets karakter kræver.
§ 3. Elektriske hegn langs gade, vej, sti eller
plads, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret, skal være
fjernet mindst 1/2 m fra færdselsbanen. Pigtrådshegn skal under
tilsvarende forhold være fjernet mindst 1 m fra færdselsbanen,
for gangstiers vedkommende mindst 1 m fra stiens midtlinie.
§ 4. Til levende hegn må ikke anvendes
træer eller buske, som er giftige eller kan give anledning til
udbredelse af plantesygdomme.
Læs alt
Stk. 2. Forefindes i hegn træer eller buske, som er
giftige, eller som kan give anledning til udbredelse af plantesygdomme, kan
naboen forlange disse fjernet.
§ 5. De i § 2 samt kap. II, III og IV fastsatte
bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor
særligt retsgrundlag foreligger for en anden ordning.
§ 6. Såfremt der i bygningslovgivningen
eller i en i henhold hertil udfærdiget vedtægt eller reglement
eller i en for kommunen udstedt politivedtægt eller byplan findes
særlige forskrifter om hegn om de i kommunen beliggende ejendomme,
må disse forskrifter efterkommes.
Kapitel II
Rejsning af nyt hegn
§ 7. Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og
§ 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at
deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn og afgive
halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om
hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke
påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom
foreligger.
Stk. 2. En grundejer, der ønsker at hegne på
egen grund, må selv afholde udgiften herved.
§ 8. Udgiften eller arbejdet med rejsning af
fælleshegn deles lige mellem parterne, medmindre hegnets rejsning
overvejende er i den ene parts interesse eller er nødvendiggjort ved
den brug, han gør af sin ejendom, eller hegnsynet har ment at burde
imødekomme en af parternes ønske om rejsning af et særlig
kostbart hegn. I sådanne tilfælde fastsætter hegnsynet
udgiftens eller arbejdets fordeling efter den nytte og interesse, hver af
parterne har i hegnets rejsning.
Stk. 2. Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den
ene parts interesse, fritages naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet
herved.
§ 9. Fælleshegn skal rejses således,
at skellinien falder midt i hegnet.
§ 10. Fælleshegn bør afpasses efter
de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse og være af en
sådan beskaffenhed, at hegnet tydeligt adskiller de
pågældende ejendomme og kan modstå de påvirkninger,
som ejendommenes benyttelse normalt medfører. Hvor de stedlige forhold
gør det påkrævet, bør fælleshegnet kunne yde
de tilgrænsende ejendomme rimelig beskyttelse mod
fredskrænkelser, men det bør på den anden side
påses, at hegnet ikke i højere grad end nødvendigt
spærrer for lys, luft eller udsigt eller på uheldig måde
ændrer landskabsbilledet.
Stk. 2. Ved rejsning af fælleshegn om haver og
lystanlæg bør hensyn tages til, at hegnet kan komme til at danne
en tiltalende ramme om de pågældende ejendomme.
Stk. 3. Ved rejsning af hegn mod gader, veje, stier og
pladser bør tilstræbes et tiltalende helhedsindtryk. Hegn
må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller
vejsving eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger
eller led må ikke kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor
andre end hegnets ejer har færdselsret.
Stk. 4. I bymæssige bebyggelser og villakvarterer
kan hegnsynet bestemme, at hegn om ejendomme, hvorpå der drives
industri, håndværk eller forretningsvirksomhed, og hvis
ubebyggede arealer benyttes til af- eller pålæsning af varer,
henstilling af maskiner, redskaber eller køretøjer eller til
bearbejdning af virksomhedens produkter, skal bestå af
plankeværk, mur, jernbeton el.lign. af ikke under 2 m og ikke over 3 m
højde eller af et lavere fast hegn i forbindelse med en beplantning,
som kan dække udsigten til grunden.
Stk. 5. Hvor det er af betydning at skabe læ for
marker, skove, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og andre dyrkede
jorder eller for bebyggelse, bør fælleshegn dannes ved plantning
af en tjørnehæk eller andre dertil egnede buske eller
træer. Det samme gælder ved spredt bebyggelse, hvor en
sådan beplantning kan danne skærm for gårdspladser, udhuse,
oplagspladser eller skæmmende bygninger.
Stk. 6. Fælleshegnenes dimensioner fastsættes
om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse bør
højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige
forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 m og må ikke uden
naboens samtykke overstige 2 m. For fælleshegn mellem haver og landbrug
eller større åbne pladser, der ikke omfattes af bestemmelsen i §
18, stk. 5, gælder dog samme regler vedrørende levende hegns
højde som i § 18, stk. 4, anført.
Stk. 7. Ved valget mellem forskellige arter af
fælleshegn bør parternes ønsker såvidt muligt
imødekommes, hvorhos der bør lægges vægt på
at undgå jordspild og unødvendige udgifter.
Stk. 8. Plantes fælleshegn af træer eller
buske, som ikke straks kan danne et forsvarligt hegn, kan hegnsynet bestemme,
at der skal opføres et midlertidigt hegn.
§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som
er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere
særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme,
skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan
afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor
skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af
hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6.
Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren stille krav om
deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.
Stk. 2. Fælleshegn kan ikke forlanges rejst,
når de pågældende ejendomme ved et åbent
vandløb eller på anden måde er således adskilt, at
rejsning af hegn må anses for overflødig.
Kapitel III
Ombytning, ændring og sløjfning af hegn
§ 12. Ønskes et fælleshegn ombyttet
eller ændret til hegn af anden beskaffenhed, og kan overenskomst herom
ikke opnås, afgør hegnsynet, om dette ønske bør
imødekommes.
Stk. 2. Inden afgørelse herom træffes,
må hegnsynet underkaste forholdene på begge de tilstødende
ejendomme en samlet overvejelse, og kun såfremt den foreslåede
hegnsmåde under hensyn til den brug, der gøres af de
tilstødende jorder, og de øvrige forhold, som ifølge §
10 bør komme i betragtning, frembyder overvejende fordele, bør
den ønskede ombytning eller ændring af hegnet tillades.
Stk. 3. Levende hegn og stengærder bør dog i
almindelighed kun tillades ombyttet med hegn af anden beskaffenhed,
såfremt ganske særlige omstændigheder efter hegnsynets
skøn taler derfor.
Stk. 4. Medfører ombytningen eller ændringen
tab eller ulemper for naboen, kan hegnsynet tillægge denne en passende
erstatning.
Stk. 5. Hvor der lovligt bygges helt ud til skellinien,
kan hegnet sløjfes uden hegnsynets medvirken.
§ 13. Egne hegn kan hegnets ejer til enhver tid
ombytte, ændre eller sløjfe under iagttagelse af bestemmelserne
i kap. I og II. Dog må arbejdet, såfremt andet hegn ikke findes
mellem de pågældende ejendomme, tidligst påbegyndes 1
måned efter, at naboen har modtaget meddelelse om, at hegnet agtes
ombyttet, ændret eller sløjfet.
Stk. 2. Egne hegn, der påfører naboen
større ulemper, end hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i §
2, jfr. kap. II, finder rimeligt, kan naboen kræve ombyttet eller
ændret. Hegnets ejer er dog i så fald berettiget til at
sløjfe sit hegn og kræve fælleshegn rejst i
overensstemmelse med reglerne i kap. II.
Stk. 3. Hvor egne hegn yder mindre læ for marker,
skove, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og andre dyrkede jorder, end
hegnsynet finder rimeligt, kan naboen kræve fælleshegn rejst i
overensstemmelse med reglerne i kap. II.
Stk. 4. Egne - af anlæggets særlige karakter
krævede - hegn om kirkegårde, militære anlæg,
jernbaner og andre almennyttige anlæg kan naboen ikke kræve
ombyttet eller ændret.
§ 14. Tillades den ønskede ombytning eller
ændring, fastsætter hegnsynet under hensyntagen til reglerne i
kap. II de nødvendige bestemmelser om det nye hegns beskaffenhed og
dimensioner.
§ 15. Den, der ønsker et fælleshegn
ombyttet, ændret eller sløjfet, må - bortset fra de i stk.
2 og 3 nævnte tilfælde - selv afholde udgiften herved.
Stk. 2. Medfører ombytningen eller ændringen
fordele for begge parter, kan naboen tilpligtes at afholde indtil halvdelen
af udgiften.
Stk. 3. Er ombytningen eller ændringen alene eller
hovedsagelig nødvendiggjort ved den særlige brug, naboen
gør af sin ejendom, må denne afholde hele eller den
væsentligste del af udgiften ved sløjfning af det gamle og
rejsning af et nyt og mere hensigtsmæssigt hegn.
§ 16. Udgiften ved ombytning, ændring eller
sløjfning af egne hegn påhviler hegnets ejer.
Stk. 2. Er hegnet lovligt opført inden
nærværende lovs ikrafttræden og i god stand, må dog
den, der forlanger hegnet ombyttet eller ændret, selv afholde udgiften
herved.
Stk. 3. Medfører rejsning af fælleshegn i
henhold til § 13, stk. 3, sløjfning eller ændring af egne hegn,
må den, der kræver fælleshegn rejst, selv afholde udgiften
ved sløjfningen eller ændringen. Det ved sløjfningen
fremkomne materiale tilhører hegnets ejer.
§ 17. Når et fælleshegn
sløjfes, har parterne ret til hegnsmaterialet eller det ved salg heraf
indkomne beløb i samme forhold, som de i sin tid har bidraget til
hegnets rejsning.
Stk. 2. Kan dette ikke længere oplyses, deles
materialet eller salgssummen lige mellem parterne.
Kapitel IV
Hegnenes vedligeholdelse
§ 18. Hegnene må ikke beskadiges og skal
stedse holdes i forsvarlig stand, således at de kan opfylde deres
formål.
Stk. 2. Fælleshegn mellem jorder, der anvendes til
landbrug, gartneri og havebrug, samt mellem sådanne jorder og skove
kan, hvor lævirkningen er af væsentlig betydning, kun
kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 5
m.
Stk. 3. Ved boligbebyggelse kan levende fælleshegn
kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 2 m
eller til den af hegnsynet i henhold til § 10, stk. 6, for sådant hegn
fastsatte højde.
Stk. 4. Andre levende fælleshegn kan af naboen
forlanges nedkappet én gang årligt til en højde af 3,5
m.
Stk. 5. Levende hegn mod gade, vej, sti eller plads, hvor
andre end hegnets ejer er berettiget til at færdes, skal holdes
studsede, således at bevoksningen ikke er til ulempe for
færdselen eller hindrer udsynet for vejfarende.
Stk. 6. Det ved lovlig nedkapning, stævning eller
udtynding af levende hegn fremkomne materiale tilhører den
vedligeholdelsespligtige, såfremt ingen anden kan godtgøre at
have erhvervet en særlig ret hertil. Arbejdet skal udføres
på forsvarlig måde og på passende årstid.
Stk. 7. Den vedligeholdelsespligtige må ikke
egenmægtigt nedkappe et levende fælleshegn under de i stk. 2, 3
og 4 fastsatte højder eller udtynde et sådant hegn så
stærkt, at det mister sin lægivende virkning.
Stk. 8. Hvor læhegn består af hassel eller
anden plantning, der normalt nedkappes ved at beskæres til roden, kan
hegnsynet efter begæring af en af parterne bestemme, at hegnet ikke
må beskæres, når dets lægivende virkning er af
overvejende betydning for de tilstødende jorder.
Stk. 9. Egne levende hegn kan forlanges nedkappet og
klippet, således at de ikke påfører naboen større
ulemper end fælleshegn.
§ 19. Den til hegnet stødende jord må
ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved
beskadiges.
Stk. 2. Grene, som vokser ind gennem hegnet eller
så tæt hen over hegnet, at dette herved udsættes for
beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift
nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og
køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe i
skellinien.
Stk. 3. Grene, der på grund af alder, råd el.
lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på
naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring
pålægge ejeren at fjerne.
Stk. 4. Ejeren af en til skov grænsende ejendom kan
kræve, at skovejeren i skellinien kapper grene i større
højde end i stk. 2 anført, når hegnsynet efter indhentet
erklæring fra lederen af statsskovdistriktet eller, hvis denne
skønnes inhabil, fra en af Miljøministeriet udpeget sagkyndig
finder, at betydningen af sådan kapning væsentlig overstiger de
af kapningen følgende ulemper for skovbrynets landskabelige
værdi eller for skoven.
Stk. 5. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove
vokser ind over hegnet til nabogrunden i større højde end i
stk. 2 anført, kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af
domstolene.
Stk. 6. Hække om gårds- og huspladser, haver,
gartnerier, planteskoler og frugtplantager er hver af parterne berettiget til
at klippe på den mod hans ejendom vendende side.
Stk. 7. Hvor kapning eller klipning foretages i henhold
til stk. 2, 4 og 6, skal arbejdet udføres på forsvarlig
måde og på passende årstid. Det ved kapningen eller
klipningen fremkomne kvas tilfalder den, som har ladet arbejdet
udføre.
Stk. 8. Drives der løsdrift af husdyr på de
til et levende hegn eller en skelgrøft grænsende arealer, skal
den pågældende lodsejer i passende afstand herfra opsætte
og vedligeholde et beskyttelseshegn af tråd el. lign., således at
beskadigelse ikke kan finde sted.
Stk. 9. Husdyr må ikke tøjres så
nær ved levende hegn eller skelgrøft, at dyrene kan beskadige
hegnet eller grøften.
§ 20. Udgiften eller arbejdet ved
fælleshegnenes vedligeholdelse deles lige mellem parterne.
Stk. 2. Godkender hegnsynet af hensyn til en ejendoms
særlige karakter eller benyttelse eller ejerens særlige
ønsker opførelse af et fælleshegn, som er særlig
bekosteligt at vedligeholde, bør der dog ikke pålægges
naboen større byrde, end vedligeholdelse af et almindeligt forsvarligt
hegn ville medføre. I det i § 8, stk. 2, omhandlede tilfælde er
naboen fritaget for at deltage i udgiften eller arbejdet ved hegnets
vedligeholdelse.
Stk. 3. Egne hegn må grundejeren selv vedligeholde,
medmindre hegnsynet finder, at hegnet også er til væsentlig nytte
for naboen. I så fald kan det, når hegnet har stået i
mindst 3 år og er i god stand, pålægges denne at overtage
indtil halvdelen af vedligeholdelsesbyrden.
Stk. 4. Hvor arbejdet eller udgiften ved egne hegns
vedligeholdelse er delt mellem parterne, kan hegnets ejer overtage hele
vedligeholdelsen mod at give hegnsynet og naboen underretning herom, jfr. dog
§ 19, stk. 6.
§ 21. Når vedligeholdelsesbyrden
ønskes fordelt mellem parterne, tildeler hegnsynet hver et hegnsstykke
at vedligeholde på begge sider - såvidt muligt i en samlet
strækning, der ikke støder op mod naboens have, gårds-
eller husplads.
Stk. 2. Består fælleshegn af plankeværk
eller mur, bør det pålægges hver af parterne i
fornødent omfang at male, tjære eller kalke den mod hans grund
vendende side af hegnet.
Stk. 3. Hvor særlige forhold taler derfor, eller
parterne fremsætter ønske derom, kan hegnsynet fordele
vedligeholdelsesbyrden på anden måde end i stk. 1 og 2
anført.
§ 22. Den vedligeholdelsespligtige er berettiget
til i tidsrummet mellem 1. november og 1. maj på hensynsfuld måde
at færdes på naboens grund langs hegnet i det omfang, hegnets
vedligeholdelse gør det nødvendigt.
Stk. 2. Er det pålagt nogen at renholde et
læhegn, har han ret til også udenfor ovennævnte tidsrum at
færdes på naboens grund med hest, mindre traktorer og redskaber
og bearbejde jorden i en bredde af 1 m regnet fra hegnets midte, uden at
naboen har krav på erstatning for de derved forvoldte ulemper.
Stk. 3. Tillader forholdene i øvrigt benyttelse af
heste, vogne, maskiner eller redskaber ved vedligeholdelsesarbejdernes
udførelse, må den skade, som forvoldes ved sådan
færdsel, erstattes.
§ 23. Hvor hegn helt eller delvis består af
jordvolde, er den vedligeholdelsespligtige berettiget til at tage den jord,
der er nødvendig til vedligeholdelse af den mod naboen vendende side
af hegnet, på naboens grund langs hegnets fod.
Stk. 2. Dannes hegn af grøft eller vandløb,
kan den vedligeholdelsespligtige oplægge halvdelen af det ved
vedligeholdelsen oprensede på naboens grund.
§ 24. En grundejer, der hidtil har vedligeholdt
mere end halvdelen af fælleshegn mod nabogrunden, kan, når hegnet
efter hegnsynets skøn opfylder forskrifterne i denne lov og er i god
stand efter at have stået i mindst 3 år, kræve, at naboen
for eftertiden overtager halvdelen af vedligeholdelsesbyrden, medmindre
dennes interesse i hegnet er så ringe, at det findes rimeligt kun at
pålægge ham en mindre del, eller særligt retsgrundlag
findes for den hidtidige ordning.
§ 25. Enhver grundejer har ret til på et mod
hans grund vendende plankeværk eller mur at befæste espalier,
halvtage, mindre skure o.lign.
Stk. 2. Bliver hegnets vedligeholdelse herved mere
byrdefuld for naboen, kan denne kræve den gældende fordeling af
vedligeholdelsesbyrden ændret.
§ 26. Beskadiger en grundejer hegnet mod
nabogrunden eller undlader at udføre et ham påhvilende
vedligeholdelsesarbejde, derunder nødvendig renholdelse, eller at
træffe de i § 19, stk. 8, påbudte beskyttelsesforanstaltninger,
kan hegnsynet efter naboens begæring ved kendelse pålægge
den pågældende inden en nærmere fastsat frist at udbedre
skaden eller udføre det manglende arbejde.
Kapitel V
Hegnsynet
§ 27. For hver primærkommune nedsættes
et hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilke det ene beskikkes til
formand. Mindst ét af medlemmerne skal være plantningskyndigt. I
kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller
derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem.
Stk. 2. Om fornødent kan der i en kommune
nedsættes to eller flere hegnsyn med hvert sit distrikt.
§ 28. Medlemmerne af hegnsynet beskikkes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. På samme måde beskikkes suppleanter
til at udføre hvervet i tilfælde af, at nogen af
synsmændene har forfald eller i henhold til § 31 er afskåret fra
at deltage i behandlingen af en hegnssag.
Stk. 3. Synsmændene er forpligtet til også at
udføre hegnsynsforretninger i nærliggende distrikter, når
de her beskikkede synsmænd har lovligt forfald, og det kræves af
vedkommende hegnsyns formand.
§ 29. Synsmændene beskikkes for perioder,
der falder sammen med valgperioderne for kommunalbestyrelserne.
Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70
år, kan beskikkes til synsmand. Ingen, der har opnået en alder af
60 år, er forpligtet til at modtage beskikkelse som synsmand. Den, der
har fungeret som synsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage
beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i
øvrigt nogen har gyldig grund til at fordre sig fritaget for hvervet,
afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indankes for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
§ 30. Afskedigelse af en synsmand eller suppleant
kan foretages af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indankes for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Stk. 2. Nødvendiggør afskedigelse eller
dødsfald beskikkelse af en ny synsmand eller suppleant, sker
beskikkelsen for den tilbageværende del af den løbende
periode.
§ 31. Ingen må deltage som medlem af
hegnsynet i behandlingen af eller være sagkyndig i en sag, når
han
1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald,
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller
nedstigende linie eller i sidelinien så nær som
søskendebørn eller er en af parternes ægtefælle,
værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv- eller
plejebarn,
3) er afskediget som synsmand i henhold til § 30, men har indanket
afgørelsen for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
og dettes afgørelse endnu ikke foreligger.
§ 32. Spørgsmålet om, hvorvidt en
synsmand i henhold til § 31, 1) og 2), skal fratræde behandlingen af en
sag, afgøres af hegnsynet og bør så vidt muligt rejses
inden forhandlingernes begyndelse.
Stk. 2. Kendelser, hvorved det pålægges en
synsmand at fratræde behandlingen af en sag, er ikke genstand for
kære eller anke. Kendelser, hvorved indsigelser mod en synsmands
habilitet forkastes, kan indbringes for civildommeren i den
pågældende retskreds. Når det straks forlanges, kan i den
anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.
Kapitel VI
Hegnsynsforretninger
§ 33. Hegnsynets forretninger indføres i en
for kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret
protokol, der opbevares af hegnsynets formand.
Stk. 2. I protokollen skal, foruden en nøje
angivelse af det pågældende hegns beliggenhed med oplysning om
ejendommenes matrikelbetegnelse, indføres en kort fremstilling af
forhandlingerne og de fremsatte påstande. Til protokollen skal
føres et efter ejerlav inddelt register over ejendommenes
matrikelnumre med henvisning til den side i protokollen, hvor behandlingen af
vedkommende hegnssag er indført.
Stk. 3. Protokollen underskrives ved hvert mødes
slutning af synsmændene.
§ 34. Begæring om afholdelse af
hegnsynsforretning indgives skriftligt til formanden for vedkommende
hegnsynsdistrikt. Ligger hegnet i skellet mellem to hegnsynsdistrikter,
indgives begæringen til formanden i det distrikt, hvori naboejendommen
er beliggende.
Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysning om
matrikelbetegnelsen for klagerens ejendom samt en fremstilling af de forhold,
der ønskes undergivet hegnsynets bedømmelse, og af de
påstande, der agtes nedlagt. Endvidere skal i begæringen opgives
med navn og bopæl, hvem der ønskes indkaldt til forretningen,
samt, hvis klageren er bekendt hermed, tillige matrikelbetegnelsen for
indklagedes tilstødende grund.
Stk. 3. Hegnsynets formand skal umiddelbart efter
begæringens modtagelse beramme en åstedsforretning og forsyne
begæringen med påtegning om tiden for forretningens afholdelse
samt med en indkaldelse til de pågældende om at overvære
samme. Bruges jorden af en anden end ejeren, skal både ejer og bruger
indvarsles.
Stk. 4. Begæringen med de nævnte
påtegninger bliver derpå ved foranstaltning af den, der har
begæret forretningen afholdt, ved anbefalet brev, ved
stævningsmand på den i lov om rettens pleje for borgerlige sager
foreskrevne måde, eller på anden vidnefast måde at forkynde
for den anden part, således at denne får mindst 8 dages varsel.
Ved forkyndelsen skal der overleveres indklagede en genpart af
begæringen med påtegninger. Efter foretagen forkyndelse vil
begæringen med oplysning om den anvendte forkyndelsesmåde
være at tilbagelevere hegnsynets formand.
Stk. 5. Til senere møder indvarsles ved, at
formanden, inden åstedsforretningen afsluttes, meddeler tid og sted for
det næste møde. For så vidt dette ikke er muligt, giver
formanden de mødende underretning om, på hvilken måde
indvarsling vil ske.
Stk. 6. Forretningen kan fremmes, selvom indklagede,
skønt lovligt varslet, udebliver uden til formanden at have anmeldt
gyldigt forfald. Udebliver klageren uden at have anmeldt gyldigt forfald, kan
sagen hæves. Godtgør indklagede inden 8 dage, at hans
udeblivelse skyldes en ham utilregnelig årsag, kan hegnsynet genoptage
sagen.
Stk. 7. Er gyldigt forfald anmeldt, udsættes
forretningen, medmindre ganske særlige omstændigheder taler
herimod.
Stk. 8. Hæves sagen på grund af klagerens
udeblivelse eller efter dennes begæring, kan hegnsynet ved kendelse
pålægge klageren helt eller delvis at godtgøre indklagede
de af ham afholdte direkte udgifter.
§ 35. Hegnsynets forretninger ledes af formanden
og foretages af denne i forening med de to andre synsmænd.
Stk. 2. Ligger hegnet i skellet mellem to
hegnsynsdistrikter, udføres forretningen af begge formænd i
forening med en ved lodtrækning blandt de øvrige synsmænd
udpeget synsmand. Den formand, der har modtaget begæringen om
forretningens foretagelse, fungerer som formand under denne.
§ 36. Sagkyndig medhjælp vil være at
tilkalde, når en af parterne begærer dette, eller det
ønskes af hegnsynet. Den sagkyndige har efter hegnsynets anmodning at
udtale sig mundtligt eller skriftligt om de spørgsmål, hvorom
hans erklæring ønskes. Han skal endvidere deltage i behandlingen
af sagen, men ikke i dennes afgørelse. Såfremt han afgiver en
skriftlig redegørelse, skal denne henlægges til sagens
akter.
Stk. 2. Udgifter til sagkyndig medhjælp henregnes
til sagens omkostninger.
Stk. 3. Hegnsynet kan forlange, at den, der
fremsætter begæring om sagkyndig medhjælp, inden en
nærmere fastsat frist deponerer et til dækning af udgifterne
herved passende beløb.
§ 37. Fremsættes der under forhandlingerne
for hegnsynet påstand om, at det eksisterende hegn ikke er et
fælleshegn, fastsætter hegnsynet en frist, inden for hvilken
vedkommende part må søge dette spørgsmål afgjort
efter reglerne om afsætning af ejendomsgrænser i kapitel 5 i lov
om udstykning og anden registrering i matriklen. Fremsættes der i
øvrigt fra en af parternes side påstand om, at noget af de ved
sagens ordning i betragtning kommende forhold ifølge særlig
adkomst vil være at afgøre på en fra
nærværende lovs bestemmelser afvigende måde, skal der, hvis
de pågældende ikke kan blive enige om at lade
spørgsmålet afgøre af hegnsynet, gives vedkommende part
en passende frist til at indbringe spørgsmålet for domstolene.
Hegnssagen udsættes da, indtil endelig dom er faldet, medmindre den
pågældende undlader rettidig påtale af sagen, i hvilket
tilfælde hegnssagen fremmes på sædvanlig måde, som om
hans påstand var blevet underkendt ved domstolene. Dog skal der i
så fald i kendelsen tages et udtrykkeligt forbehold om, at det skal
stå ham frit for, hvis han senere måtte vinde sagen ved
domstolene, at forlange hegnssagen påny taget under behandling på
egen bekostning.
Stk. 2. Udsættes hegnssagen, kan hegnsynet efter en
af parternes begæring, om fornødent ved kendelse, bestemme
midlertidige foranstaltningers udførelse, og ved hvem disse skal
udføres, samt hvem der foreløbig skal udrede omkostningerne
herved.
§ 38. Under forhandlingerne skal formanden vejlede
parterne og søge forlig tilvejebragt imellem dem.
Stk. 2. Opnås forlig, indføres dette i
hegnsynets protokol og underskrives af parterne.
Stk. 3. Forlig, indgåede for hegnsynet, har samme
gyldighed og kraft som en kendelse.
Stk. 4. Forlig, der indgås uden hegnsynets
medvirken, kan, når de indeholder oplysning om de i § 41 nævnte
forhold og ikke tilsidesætter en af offentlige hensyn given forskrift,
forlanges tilført hegnsynets protokol ved formandens foranstaltning og
får da samme gyldighed og kraft som forlig indgåede for
hegnsynet.
§ 39. Kan forlig ikke opnås, optages sagen
til kendelse, der afsiges snarest muligt og senest 8 dage efter
forhandlingernes afslutning.
Stk. 2. Afsiges kendelse ikke umiddelbart efter
forhandlingernes afslutning, meddeler hegnsynet parterne, hvor og når
kendelsen vil blive afsagt.
Stk. 3. Kendelse afsiges efter stemmeflerhed. Er alle tre
synsmænd af forskellig mening, gør formandens stemme
udslaget.
Stk. 4. Kendelsen med fornøden begrundelse
indføres i hegnsynets protokol.
§ 40. Når hegnsynet har afsluttet
behandlingen af en sag, tilstiller formanden parterne en udskrift af det
afsluttede forlig eller kendelsen.
Stk. 2. Overværer parterne ikke kendelsens
afsigelse, skal udskrift af kendelsen inden 8 dage efter afsigelsen tilsendes
parterne ved anbefalet brev.
§ 41. Hvad enten sagen afgøres ved forlig
eller kendelse, skal den trufne afgørelse i hvert af de nedenfor
nævnte tilfælde indeholde oplysning om de her anførte
punkter.
I. Rejsning af nyt hegn.
1. Hegnets beliggenhed i forhold til skellinien.
2. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.
3. Fordeling af udgiften eller arbejdet.
4. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
5. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.
6. Om midlertidigt hegn eller beskyttelseshegn skal opføres og i
bekræftende fald de fornødne bestemmelser herom.
II. Ombytning af hegn.
1-6. Som ovenfor under I. anført.
7. Fordeling af udgiften eller arbejdet ved fjernelse af det gamle
hegn.
8. Fastsættelse af eventuel erstatning i henhold til § 12, stk.
4.
III. Ændring af hegn.
1. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.
2. Fordeling af udgiften eller arbejdet.
3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
4. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.
5. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald
de fornødne bestemmelser herom.
IV. Hegnenes vedligeholdelse.
1. Hvorledes og af hvem det foreskrevne arbejde skal
udføres.
2. Fordeling af udgiften.
3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
4. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald
de fornødne bestemmelser herom.
Stk. 2. Endvidere skal såvel forlig som kendelser
indeholde oplysning om, af hvem de i § 46 omhandlede vederlag samt sagens
øvrige omkostninger skal udredes.
§ 42. Hegnsynets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Når forholdene er undergået
væsentlige ændringer, eller erfaringen har vist, at den fastsatte
ordning ikke i alle punkter er hensigtsmæssig eller stemmende med
nærværende lovs bestemmelser, kan sagen på en af parternes
begæring af hegnsynet tages op til fornyet overvejelse.
§ 43. Hegnssager, der er omfattet af denne lov,
kan ikke indbringes for domstolene, før hegnsynet har truffet
afgørelse.
Stk. 2. Hegnsynets afgørelse kan af hver af
parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade,
at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 44. Undlader nogen at udføre et ham ved
forlig, kendelse eller dom pålagt arbejde inden den fastsatte frist,
eller er det udførte arbejde behæftet med mangler, kan hegnsynet
efter naboens begæring ved kendelse bestemme, at det manglende arbejde
skal udføres eller manglerne afhjælpes ved formandens eller
klagerens foranstaltning på den forsømmeliges bekostning.
Stk. 2. I mangel af betaling på anfordring af de
til arbejdets udførelse medgåede udgifter kan beløbet
på formandens begæring inddrives ved udpantning med fortrinsret
som for kommunale skatter af fast ejendom. Som grundlag for udpantningen
tjener en udskrift af den om arbejdets udførelse på den
forsømmeliges bekostning afsagte kendelse samt en erklæring fra
formanden om, at han har besigtiget det udførte arbejde og fundet det
forsvarligt udført og den medgåede udgift rimelig.
Stk. 3. Hegnsynets vederlag og øvrige udgifter kan
inddrives ved udpantning med fortrinsret som for kommunale skatter.
Stk. 4. Hegnsynets kendelser fuldbyrdes i øvrigt
efter de for domme fastsatte bestemmelser i overensstemmelse med
retsplejelovens tvangsregler. Fuldbyrdelsesfristen er 15 dage, medmindre
andet fremgår af kendelsens indhold.
§ 45. Udføres de i § 44, stk. 1, omhandlede
arbejder ved foranstaltning af hegnsynets formand, stilles de hertil
fornødne midler forskudsvis til rådighed af kommunens
kasse.
§ 46. For behandling af en hegnssag tilkommer der
hegnsynet et vederlag på 35 kr., der, når sagen afgøres
ved kendelse, i almindelighed vil være at udrede af den, hvem kendelsen
går imod. Samme vederlag tilkommer der hegnsynet for behandling af de i
§ 19, stk. 3 og 4, omhandlede forhold. Af vederlaget oppebærer
formanden 15 kr. og hver af de to andre synsmænd 10 kr.
Stk. 2. For afsigelse af kendelser i de i § 34, stk. 8,
og § 44, stk. 1, omhandlede tilfælde, samt når sagen hæves
på grund af klagerens udeblivelse eller efter dennes begæring,
tilkommer der hegnsynet et vederlag på 20 kr. Af vederlaget
oppebærer formanden 10 kr. og hver af de to andre synsmænd 5
kr.
Stk. 3. For godkendelse og indførelse i hegnsynets
protokol af de i § 38, stk. 4, omhandlede forlig tilkommer der formanden et
vederlag på 5 kr.
Stk. 4. Amtmanden kan bevilge en part, hvis
økonomiske forhold i forbindelse med sagens vigtighed og begrundethed
giver anledning dertil, fritagelse for at betale sagens omkostninger for
hegnsynet, hvilke da udredes af statskassen.
§ 47. Udskrift af hegnsynets protokol meddeles af
formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folioark. For de i §
40 omhandlede udskrifter erlægges dog intet vederlag.
Stk. 2. De i nærværende paragrafs stk. 1, 1.
pkt., omhandlede udskrifter skal være afsendt senest 8 dage, efter at
de er bestilt; vederlaget kan kræves erlagt forud.
§ 48. De i §§ 46 og 47 fastsatte vederlag kan til
enhver tid ændres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri.1)
§ 49. Protokoller, begæringer, udskrifter og
andre udfærdigelser angående hegnsynets forretninger er
stempelfri.
Kapitel VII
Særlige bestemmelser
§ 50. Grundens ejer er ansvarlig for opfyldelsen
af de ejendommen påhvilende hegnsforpligtelser.
Stk. 2. Er en jordlod udlejet eller bortforpagtet, uden
at der i leje- eller forpagtningskontrakten er truffet bestemmelse om
hegnspligten, påhviler hegnenes vedligeholdelse brugeren.
Stk. 3. Pålægges der ejendommen pligt til
rejsning af nyt hegn, kan ejeren forlange, at brugeren forrenter udgiften
herved med 4 pct. p.a.
§ 51. Overtrædelse af de i § 18, stk. 6, 2.
pkt., og stk. 7, samt § 19, stk. 7, fastsatte bestemmelser eller et af
hegnsynet i henhold til § 18, stk. 8, udstedt påbud, straffes med
bøder.
Stk. 2. Overtræder nogen bestemmelserne i § 19,
stk. 1 og 9, kan hegnsynet pålægge vedkommende fremtidig at holde
sig disse bestemmelser efterrettelig. Undladelse af at efterkomme et
sådant pålæg straffes med bøder.
Kapitel VII A
Hegnsordningen i København
§ 52. Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder
ikke for Københavns kommune. I stedet gælder stk. 2-6.
Stk. 2. Borgerrepræsentationen bestemmer, hvorvidt
der skal anbringes hegn i skellinien mellem grundstykker.
Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan med ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse fastsætte
nærmere bestemmelser om:
1) hegnspligt,
2) hegnets art, højde og vedligeholdelse,
3) fordeling mellem grundejerne af en pålagt hegnspligt,
4) udnyttelse af andenmands hegn eller mur beliggende i skel.
Stk. 4. Indtil bestemmelser er fastsat efter stk. 3,
gælder bestemmelserne i § 16 i bygningsvedtægten af 18. december
1939 for staden København.
Stk. 5. Forbud efter stk. 2 mod anbringelse af hegn kan
indbringes for by- og boligministeren. I øvrigt kan
Borgerrepræsentationens afgørelser ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 6. Med bøde straffes den, der undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i medfør af stk. 2
eller de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3 og 4.
Kapitel VIII
Lovens ikrafttræden m.m.
§ 53. Denne lov gælder ikke for
Færøerne.
I lov nr. 175 af 30. april 1969 om ændring i forskellige
lovbestemmelser som følge af ændringen i den kommunale
styrelseslovgivning fastsættes i § 22, stk. 3, at de ved lovens
ikrafttræden samtidig med lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommuners
styrelse bestående hegnsynsdistrikter bibeholdes, indtil anden
distriktsinddeling fastsættes i medfør af hegnslovens § 27.
I lov nr. 288 af 26. juni 1975 om ændring af forskellige
lovbestemmelser i anledning af lov om kommuneplanlægning og byggelov
der indsatte kap VII A fastsættes i § 17, stk. 1, at loven træder
i kraft den 1. februar 1977.
I lov nr. 466 af 7. juni 2001 om ophævelse af lov om
landvæsensretter og om ændring af forskellige love som
følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne
fastsættes i § 17, at loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Sager, som er indbragt for en landvæsensret inden lovens
ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, den 6. august 2001
Ritt Bjerregaard
/Bodil Ekner
Officielle noter
1) Vederlagene er
senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1079 af 11. december
1996.
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM LÆHEGN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM LÆHEGN Retsinformation · 17. maj 1989
- Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser udenfor staden København om hegnsloven. Retsinformation · 29. juli 1950
- Sagen drejer sig om skelforhold. Der har været afholdt en skelforretning, og der forelå en skelforretningskendelse den 31. marts 2020. Sagen angår prøvelse af dele af skelforretningskendelsens resultat i forhold til ejendomshævd Domsdatabasen · 24. marts 2021
- Tvist bl.a. om, hvorvidt hæk mellem ejendomme var placeret i skel Domsdatabasen · 29. november 2010
- Vejledning om tilskud til læplantning Retsinformation · 25. september 1997