Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser udenfor staden København om hegnsloven.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser
udenfor staden København om hegnsloven.
Ved hoslagt at fremsende særtryk af lov nr. 256 af 27. maj 1950 om hegn,
skal man henlede kommunalbestyrelsernes opmærksomhed på, at loven træder i
kraft den 1. juli d. å. og fra samme tidspunkt ophæver den gældende
lovgivning på dette område.
Ved lovens ikrafttræden afgår de i henhold til lov om hegn af 6. marts
1869 udnævnte hegnsynsmænd, idet der forinden dette tidspunkt vil være at
nedsætte hegnsyn i overensstemmelse med reglerne i den nye lovs kap. V. Dog
kan vedkommende kommunalråd bestemme, at de i henhold til hegnsloven af 1869
udnævnte hegnsynsmænd skal fungere indtil rådets funktionstid udløber.
Mindst et af medlemmerne af de i henhold til den nye lov nedsatte hegnsyn
skal være plantningskyndigt, og i købstæder samt landkommuner med bymæssig
bebyggelse på 1 000 indbyggere eller derover skal et af medlemmerne tillige
være bygningskyndigt. Kravet om, at der i landkommuner med bymæssig
bebyggelse, der har 1 000 medlemmer eller derover, skal være et
bygningskyndigt medlem, referer sig kun til den bymæssige bebyggelse af
kommunen, og såfremt man vælger i henhold til lovens § 27, stk. 2, at søge
nedsat to hegnsyn i kommunen, nemlig et for den bymæssige bebyggelse og et
for den øvrige del af kommunen, behøver der følgelig ikke at været et
bygningskyndigt medlem i hegnsynet for den ikke bymæssigt bebyggede del af
kommunen. Der vil intet være til hinder for, at de to hegnsyn har samme
formand.
Behandlingen af de ved lovens ikrafttræden for hegnsynsmænd,
landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission indbragte, men ikke
afsluttede sager tilendebringes efter de hidtil gældende processuelle regler.
Er afgørelse i sagen ikke truffet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1950,
vil bestemmelserne i den nye lovs kap. I-IV være at iagttage.
Loven omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved egne hegn forstås
ifølge § 1 hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel, og det
Læs alt
afgørende i denne forbindelse må være, om hegnets stammer ved jordoverfladen
står på egen grund. Med hensyn til hegn, der er rejst således, at hegnet i
sin halve længde mod naboejendommen står helt på den ene grund, medens den
anden halvdel af hegnet er opført helt på naboejendommen, vil reglerne om
fælleshegn være anvendelige.
Lovens § 3 indeholder regler for elektriske og pigtrådshegns anbringelse.
I betænkning afgivet af det af folketinget nedsatte udvalg til behandling af
hegnslovforslaget udtales, at udvalget mener det vanskeligt at formulere
generelle regler vedrørende spørgsmålet om brug af pigtrådshegn ved beboede
grunde, og udvalget anser ikke behovet herfor for særlig stort, men udtaler
til vejledning for hegnsmyndighederne, at sådanne hegn kun bør anvendes, hvor
erhvervsmæssige eller andre særlige grunde gør sig gældende. - Påtaleretten
med hensyn til overtrædelser af § 3 tilkommer ved offentlig gade, vej, sti
eller plads vedkommende vejmyndighed og politiet, og ved privat gade, vej,
sti eller plads enhver, der har færdselsret hertil.
Ifølge lovens § 9 skal nye fælleshegn som hidtil rejses således, at
skellinien falder midt i hegnet. I forbindelse hermed henledes opmærksomheden
på, at såfremt der hersker uenighed mellem parterne om skelliniens
beliggenhed, må tvistigheder herom afgøres i overensstemmelse med reglerne om
skelsætningsforretninger i kap. V i lov nr. 290 af 31. marts 1949 om
udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme. For behandlingen af de
i udstykningslovens § 28, stk. 3, omhandlede sager tilkommer der hegnsynet et
vederlag på 35 kr., der fordeles som fastsat i hegnslovens § 46, stk. 1. Om
det under en sådan sags behandling passerede foretages indførelse i
hegnsynets protokol i overensstemmelse med reglerne i hegnslovens § 33. For
udfærdigelse af udskrifter desangående gælder de i hegnslovens §§ 40 og 47
fastsatte regler, hvorfor der ikke kan kræves vederlag for den første
udskrift. - For deltagelse i skelsætningsforretninger ifølge
udstykningslovens §§ 29-34 oppebærer hver af de pågældende hegnsynsmænd et
vederlag på 10 kr.
Sluttelig bemærkes, at under ordene »gartneri og havebrug« i
hegnslovens § 18, stk. 2, må også henregnes frugtplantager og planteskoler.
Landbrugsministeriet, den 15. juni 1950.
Kr. Bording.
/H. Kaare.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM LÆHEGN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM LÆHEGN Retsinformation · 17. maj 1989
- Vurderingsmændenes kendelse ophæves Domsdatabasen · 15. august 2023
- Videresendelse af anmodning om anketilladelse Retsinformation · 1. marts 2019
- Bekendtgørelse af lov om hegn Retsinformation · 12. juli 2023
- Lov om ændringer i forskellige lovbestemmelser som følge af ændringerne i den kommunale styrelseslovgivning Retsinformation · 15. maj 1969