Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser udenfor staden København om hegnsloven.

Gældende CIR nr 130 af 15/06/1950CirkulæreMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri29. juli 1950

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser

udenfor staden København om hegnsloven.

Ved hoslagt at fremsende særtryk af lov nr. 256 af 27. maj 1950 om hegn,

skal man henlede kommunalbestyrelsernes opmærksomhed på, at loven træder i

kraft den 1. juli d. å. og fra samme tidspunkt ophæver den gældende

lovgivning på dette område.

Ved lovens ikrafttræden afgår de i henhold til lov om hegn af 6. marts

1869 udnævnte hegnsynsmænd, idet der forinden dette tidspunkt vil være at

nedsætte hegnsyn i overensstemmelse med reglerne i den nye lovs kap. V. Dog

kan vedkommende kommunalråd bestemme, at de i henhold til hegnsloven af 1869

udnævnte hegnsynsmænd skal fungere indtil rådets funktionstid udløber.

Mindst et af medlemmerne af de i henhold til den nye lov nedsatte hegnsyn

skal være plantningskyndigt, og i købstæder samt landkommuner med bymæssig

bebyggelse på 1 000 indbyggere eller derover skal et af medlemmerne tillige

være bygningskyndigt. Kravet om, at der i landkommuner med bymæssig

bebyggelse, der har 1 000 medlemmer eller derover, skal være et

bygningskyndigt medlem, referer sig kun til den bymæssige bebyggelse af

kommunen, og såfremt man vælger i henhold til lovens § 27, stk. 2, at søge

nedsat to hegnsyn i kommunen, nemlig et for den bymæssige bebyggelse og et

for den øvrige del af kommunen, behøver der følgelig ikke at været et

bygningskyndigt medlem i hegnsynet for den ikke bymæssigt bebyggede del af

kommunen. Der vil intet være til hinder for, at de to hegnsyn har samme

formand.

Behandlingen af de ved lovens ikrafttræden for hegnsynsmænd,

landvæsenskommission eller overlandvæsenskommission indbragte, men ikke

afsluttede sager tilendebringes efter de hidtil gældende processuelle regler.

Er afgørelse i sagen ikke truffet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1950,

vil bestemmelserne i den nye lovs kap. I-IV være at iagttage.

Loven omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved egne hegn forstås

ifølge § 1 hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel, og det

Læs alt

afgørende i denne forbindelse må være, om hegnets stammer ved jordoverfladen

står på egen grund. Med hensyn til hegn, der er rejst således, at hegnet i

sin halve længde mod naboejendommen står helt på den ene grund, medens den

anden halvdel af hegnet er opført helt på naboejendommen, vil reglerne om

fælleshegn være anvendelige.

Lovens § 3 indeholder regler for elektriske og pigtrådshegns anbringelse.

I betænkning afgivet af det af folketinget nedsatte udvalg til behandling af

hegnslovforslaget udtales, at udvalget mener det vanskeligt at formulere

generelle regler vedrørende spørgsmålet om brug af pigtrådshegn ved beboede

grunde, og udvalget anser ikke behovet herfor for særlig stort, men udtaler

til vejledning for hegnsmyndighederne, at sådanne hegn kun bør anvendes, hvor

erhvervsmæssige eller andre særlige grunde gør sig gældende. - Påtaleretten

med hensyn til overtrædelser af § 3 tilkommer ved offentlig gade, vej, sti

eller plads vedkommende vejmyndighed og politiet, og ved privat gade, vej,

sti eller plads enhver, der har færdselsret hertil.

Ifølge lovens § 9 skal nye fælleshegn som hidtil rejses således, at

skellinien falder midt i hegnet. I forbindelse hermed henledes opmærksomheden

på, at såfremt der hersker uenighed mellem parterne om skelliniens

beliggenhed, må tvistigheder herom afgøres i overensstemmelse med reglerne om

skelsætningsforretninger i kap. V i lov nr. 290 af 31. marts 1949 om

udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme. For behandlingen af de

i udstykningslovens § 28, stk. 3, omhandlede sager tilkommer der hegnsynet et

vederlag på 35 kr., der fordeles som fastsat i hegnslovens § 46, stk. 1. Om

det under en sådan sags behandling passerede foretages indførelse i

hegnsynets protokol i overensstemmelse med reglerne i hegnslovens § 33. For

udfærdigelse af udskrifter desangående gælder de i hegnslovens §§ 40 og 47

fastsatte regler, hvorfor der ikke kan kræves vederlag for den første

udskrift. - For deltagelse i skelsætningsforretninger ifølge

udstykningslovens §§ 29-34 oppebærer hver af de pågældende hegnsynsmænd et

vederlag på 10 kr.

Sluttelig bemærkes, at under ordene »gartneri og havebrug« i

hegnslovens § 18, stk. 2, må også henregnes frugtplantager og planteskoler.

Landbrugsministeriet, den 15. juni 1950.

Kr. Bording.

/H. Kaare.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter