Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for kirkeindvielse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for
kirkeindvielse
Efter indstilling fra ministeriet har det den 6. marts 1987 behaget Hendes
Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritual for kirkeindvielse til
brug i folkekirken:
Indvielsesgudstjenesten foregår på en søn- eller helligdag og ledes af
biskoppen eller i hans forfald af provsten eller en anden præst, som
biskoppen beskikker dertil. - Søndagen forinden skal der i alle provstiets
kirker bedes om, at Gud vil give sin nåde til den forestående handling og
lade det nye kirkehus tjene til hans navns ære og hans menigheds opbyggelse.
Aftenen før indvielsen, før solens nedgang, ringes der en time med kirkens
klokker. På indvielsesdagen ringes der, således som det er skik på
højtidsdage, og menigheden forsamles i kirken. Biskoppen, provsten og de af
omegnens præster, som kan være til stede, menighedsrådet såvel som andre
særligt indbudte mødes, f.eks. i et nærliggende hus.
Når der ringes sammen, går først biskoppen (i korkåbe) med den øverste
tilstedeværende verdslige øvrighedsperson, derefter provsten med kirkens
præst(er), og siden de øvrige præster og indbudte lægfolk to og to i
procession til kirken. Nogle af præsterne og lægfolket bærer dåbsfad og
kande, kalk og disk samt alterbibelen og de øvrige til alteret hørende bøger.
Når de træder ind i kirken, spiller organisten et præludium, såfremt et orgel
haves, eller koret synger et introitus. Biskoppen går for alteret.
Alterlysene tændes. Under handlingen står biskoppen med ansigtet vendt mod
menigheden.
Biskoppen:
Dengang kong Salomo byggede Gud Herren et tempel i Jerusalem, sagde han:
»Gud satte solen på himmelen, men selv vil han bo i mulmet«. Nu har
vi bygget en kirke, for at Guds navn kan bo midt iblandt os. Kan Gud da
virkelig bo på jorden? Nej, himlenes himle kan ikke rumme ham, langt mindre
det hus, vi har bygget til ham. Men vi mennesker må have huse at samles i. Og
Læs alt
til os sendte Gud sin kære Søn, Jesus, døbt ved et menneskes hånd i vand,
stadfæstet af Guds hellige Ånd, og han sad til bords i vore huse. Og da han
blev optaget i herlighed, sendte han Talsmanden, sandhedens Ånd, for at bede
med os og vidne for os i ord og sakramenter. Derfor vil vi nu tage dette hus
i brug og med Guds ord og bøn gøre alle ting rede, så evangeliet kan
forkyndes og velsignelsen lyde fra alter og prædikestol, mennesker modtages
ved døbefont og nadverbord, og sammen bede til Gud og takke ham, når vi
spiller og synger til Guds ære.
1. vers af indvielsessalmen:
Hvor Gud sit hus ej bygge vil,
omsonst er kalk og stene,
thi der skal mer og andet til,
end verdens folk vil mene;
det gælder om et Guddoms-ord,
når, som i Himlen så på jord,
et Guds-hus skal opbygges.
Biskoppen får alterbibelen og de øvrige bøger overrakt og læser 1. Mosebog
kap. 1, vers 1-5:
Således skrives i Skabelsens Bog:
I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og
der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud
sagde: »Der blive lys!» og der blev lys. Og Gud så, at lyset var
godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket, og Gud kaldte lyset dag, og
mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.
Lad os alle bede:
Herre, vor Gud! Lad dine øjne være åbne over dette hus, når vi samles for
at høre, hvad du vil sige til os, du, Herre, som skabte os, du, Frelser, som
forløste os, du, hellige Ånd, som giver os mod i livet og i døden. Når vi
synder imod dig og omvender os til dig, bekender dit navn og opsender bønner
til dig fra dette sted, så hør du det, hvor du bor, du høre og tilgive ved
Jesus Kristus vor Herre! Amen.
2. vers af invielsessalmen:
Et klokketårn, en døbefont,
et bord med lys, som brænder,
det findes kan al verden rundt,
det gøres kan med hænder;
men trøst og fred og hjertensfryd,
det skaber ingen klokkelyd
og ingen altertavle.
Dåbsfad og -kande bæres til døbefonten og anbringes. En af de præster
eller lægfolk, der har udført handlingen, læser Romerbrevet kap. 6, vers
3-11:
Således skriver apostelen Paulus i sit brev til romerne:
Ved I ikke, at alle vi, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til
hans død? Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden, for at som
Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi
leve et helt nyt liv. Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner
hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo,
at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med ham, for at det syndige
legeme skulle miste min magt, så vi ikke mere skulle trælle for synden. Thi
den, som er død, er retfærdiggjort fra synden. Og er vi døde med Kristus, da
tror vi, at vi også skal leve med ham, fordi vi ved, at Kristus er opvakt fra
døde og dør ikke mere. Døden er ikke mere herre over ham. Thi den død, han
døde, døde han een gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever,
lever han for Gud. Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og
levende for Gud i Kristus Jesus.
Lad os alle bede:
Herre, du skabte os af jord og sagde: Til jord skal du blive. Vi takker
dig, fordi du for Jesu skyld modtager os her og genføder os ved vand og Ånd
til livet i dit rige, Amen.
3. vers af indvielsessalmen:
Thi beder vi: vor Gud! Byg med!
lad her din Ånd regere!
Da bliver her et helligt sted,
jo længere, jo mere;
hver Herrens dag, hvert kirkeår
velsignet kommer, priset går
med livets Ord på læbe!
Alterkalk og disk m.m. bæres frem til alteret af præster og lægfolk og
anbringes. En af dem læser 1. Korinterbrev kap. 10, vers 15-17.
Således skriver apostelen Paulus i sit første brev til korinterne:
Jeg taler til jer som til forstandige; døm selv om det, jeg siger.
Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke fællesskab om Kristi blod?
Det brød, som vi bryder, er det ikke fællesskab om Kristi legeme? Fordi der
er eet brød, er vi eet legeme, skønt vi er mange; thi alle har vi del i det
ene brød.
Lad os alle bede:
Almægtige evige Gud! Korn på marken og druer gav du mennesket, for at vi
skulle overleve, og vi takker dig. Og ved din tjener Jesus gav du os mad og
drikke til evigt liv, og derfor æres du i evighed. Herre, se ned til din
menighed. Udfri os fra alt ondt, fra gerrighed, splid og bekymring. Som
brødet var spredt ud over agrene, men blev samlet i eet brød, således samler
du din menighed fra jordens yderste grænser ind i dit rige. Ja, kom, Herre
Jesus! Amen.
4. vers af indvielsessalmen:
Til det Guds ord, der, som en sol,
med liv og lys kan virke,
vi rejste denne prædikestol,
vi bygged denne kirke,
vi helliger dens skib og kor,
dens døbefont og alterbord,
Guds Ord de skal tilhøre.
En præst eller lægmand går op på prædikestolen og læser 1. Korinterbrev
kap. 1, vers 21-25:
Således skriver apostelsen Paulus i sit første brev til korinterne:
Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede
Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror. Thi jøder kræver tegn,
og grækere søger visdom, vi derimod prædiker Kristus som korsfæstet, for
jøder en forargelse og for hedninger en dårskab, men for de kaldede selv,
både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Guds visdom. Thi Guds
dårskab er visere end menneskene, og Guds svaghed er stærkere end menneskene.
Lad os alle bede:
Almægtige, evige Gud! Lad fra denne prædikestol din Søn Jesus Kristus
blive forkyndt som vor eneste salighed. Nedbryd al sikkerhed og hovmod hos
prædikant og menighed, og trøst alle modløse og sørgende med dit ord og din
Ånd. Ikke os, men dit navn, det give du ære for din miskundheds og
trofastheds skyld. Amen.
5. vers af indvielsessalmen:
Bygmester for den hvælving blå,
som jordens kreds omspænder,
det ringe værksted ej forsmå
nu dine Guddoms-hænder!
Med Ord og Ånd byg her en fløj
af helgen-kirken himmelhøj
med rum til alle sjæle!
En præst eller lægmand læser for orglets plads Kolossenserbrevets 3.
kapitel, vers 16-17:
Således skriver apostelen Paulus i sit brev til kolossenserne:
Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder
hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i
jeres hjerter for Gud.
Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i
Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.
Lad os alle bede:
Herre, vor Gud, alt, hvad der ånder, skylder dig ære og lovsang. Mere end
nogen anden skabning må mennesket prise dig, fordi du ved din Søn Jesus
Kristus, har forkyndt, at du elsker os. Hør os, når vi også i kirken klager
vor nød, beder om den godhed, vi ikke har fortjent, og takker for den hjælp,
du sender os i rette tid. Amen.
6. vers af indvielsessalmen:
I Jesu navn vi bede her, på Jesu ord vi bygge,
vort navn mod Hans er intet værd,
vort ord af Hans kun skygge.
Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv,
af stene, som har ånd og liv,
dit tempel i vor midte!
Biskoppen for alteret:
Så erklærer jeg nu, at dette hus og alt, hvad det rummer, ved Guds ord og
bøn er indviet og taget i brug som Guds hus og kirke for NN menighed i NN
stift. Men dersom Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves.
Derfor vil vi bede:
Himmelske Fader! Du har skabt jorden som et hjem for mennesker! Giv os,
som ved synden er blevet fremmede i verden, her i dit hus at være omsluttede
af din kærlighed og høre, at du har gjort os til dine børn ved din Søn, Jesus
Kristus, vor broder. Herre, vi beder dig, at du ved din Helligånd vil forny
din menighed dag for dag og sende os ud i tjeneste for vor næste. Amen.
Biskoppen taler derefter over en selvvalgt tekst, sluttende med
trosbekendelsen (dersom der ikke er dåb) og Fadervor.
Efter en salme prædiker stedets præst kort over dagens tekst eller, om han
foretrækker dette, over en selvvalgt tekst. Herefter følger den sædvanlige
kirkebøn og den apostolske velsignelse.
Efter prædikenen synges en salme, hvorefter gudstjenesten fortsætter efter
ritualet for højmesse.
----------
Eventuelt kan ibrugtagningen af en kirke eller et kirkerum foregå som en
almindelig gudstjeneste, hvor stiftets biskop leder gudstjenesten til og med
prædiken, mens stedets præst leder resten af gudstjenesten.
----------
Hvor omstændighederne ikke tillader, at det foreskrevne nøje iagttages,
kan biskoppen foretage sådanne ændringer, som han finder passende.
Kirkeministeriet, den 20. marts 1987
Mette Madsen
/Finn Langager Larsen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende Autorisation af et Ritual for Kirkevielse Retsinformation · 29. november 1898
- Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielseEfter Kirkeministeriets indstilling har det den 12. juni 1992 behaget Hendes Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritualer til brug i den danske folkekirke. Retsinformation · 20. oktober 1992
- Bekendtgørelse angaaende Afskaffelse af det ved kongelig Resolution af 3die Maj 1887 fastsatte provsteløfte og Autorisation af en ændring i Ritualet for Provsteindsættelse Retsinformation · 29. august 1912
- Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for provsteindsættelse Retsinformation · 3. april 1987
- Skrivelse om autorisation af forslag til ny alterbog m.m. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for bispevielse Retsinformation · 3. april 1987