Bekendtgørelse om konvention af 11. oktober 1985 om oprettelse af Det Multilaterale Investeringsgarantiorgan (MIGA)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om konvention af 11. oktober 1985
om oprettelse af Det Multilaterale Investeringsgarantiorgan (MIGA)
I henhold til kgl. resolution af 14. juli 1987 og efter at
Folketingets finansudvalg den 13. maj s.å. havde meddelt sit
samtykke for så vidt angår Danmarks bidrag har Danmark ratificeret
en konvention om oprettelse af Det Multilaterale
Investeringsgarantiorgan (MIGA). Konventionen, der blev
færdigforhandlet i Verdensbankens bestyrelse i september 1985 og
godkendt på Bankens årsmøde i Seoul den 11. oktober 1985, blev
underskrevet af Danmark den 27. august 1986. Konventionen trådte i
kraft den 12. april 1988.
Konventionen, der kan undertegnes af Verdensbankens 151 medlemslande samt
Schweiz, er indtil den 11. november 1988 blevet underskrevet af 72 lande og
ratificeret af 46 lande. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes i
Verdensbanken, Washington, D.C., den 18. august 1987.
Hvert medlemsland er tildelt en aktieandel i MIGA, hvoraf 10% indbetales
kontant, yderligere 10% indbetales i form af en statsforskrivning og resten
henstår som garantikapital.
MIGAs hovedformål er at fremme udenlandske investeringer i
udviklingslandene ved multilateralt at forsikre dem imod en række
ikke-kommercielle risici.
De investeringer, der er berettiget til dækning, omfatter egenkapital samt
- efter bestyrelsens beslutning - andre former for direkte investeringer. Kun
investeringer, som foretages efter indgivelse af en ansøgning om garanti, kan
garanteres. Garantien kan imidlertid omfatte udvidelse eller modernisering af
en eksisterende investering samt investering af fortjeneste, som frit ville
kunne have været udført fra værtslandet. MIGA skal bl.a. sikre sig, at
investeringen er økonomisk sund, at den bidrager til værtslandets udvikling
og at den er i overensstemmelse med værtslandets lovgivning og
udviklingsplaner.
Læs alt
De typer af risici, imod hvilke der kan udstedes garanti, omfatter
indførelse af restriktioner på pengeudførsler til udlandet, ekspropriation,
kontraktbrud fra værtslandets regerings side, hvor ejeren ikke har rekurs til
nogen domstol, samt krig og borgerlige uroligheder. Der kan ikke ydes garanti
for devalueringsrisici eller tab som følge af almindelige økonomisk-politiske
foranstaltninger.
Som hovedregel er det en forudsætning for garantistillelsen, at
investorerne er statsborgere i et andet medlemsland end værtslandet eller er
aktieselskaber enten med hovedvirksomhed i et andet medlemsland eller hvis
majoritet er ejet af statsborgere i et andet medlemsland. Som hovedregel kan
der kun ydes garanti for investeringer i de af konventionens medlemslande,
som er udviklingslande, og kun hvis værtslandet godkender, at dette finder
sted.
Ud over disse operationer åbner konventionen mulighed for at garantere
visse andre investeringer, hvis et eller flere medlemmer står som sponsorer.
Dette indebærer, at de skal påtage sig en forpligtelse til at dække en
proportional del af eventuelle tab på alle garantier omfattet af
sponsorordningen. Denne ordning åbner bl.a. mulighed for garanti for en
investering fra et ikke-medlemsland, såfremt et medlemsland vil være sponsor
for denne.
Investorer skal for garantierne betale årlige præmier, som inden for
nærmere rammer skal udgøre en vis procentdel af garantibeløbet for hver
enkelt dækket risikotype. Præmierne skal sammen med medlemslandenes
kontantbidrag indgå i en fond til imødegåelse af tab på garantierne. Kun i
tilfælde af, at disse midler måtte være utilstrækkelige, vil der blive
trukket på statsforskrivningerne, som altså vil udgøre en stødpude imellem de
kontante indbetalinger og den egentlige garantikapital.
Administrationsudgifterne skal principielt dækkes af særlige gebyrer fra
investorerne, men må indledningsvis forudses afholdt af kontantbidragene og
disses afkast.
Tvister mellem MIGA og et medlem, f.eks. som følge af at MIGA er indtrådt
i en investors rettigheder, skal løses igennem en trinvis procedure
omfattende forhandling, mægling og voldgift.
MIGA skal i lighed med f.eks. Verdensbanken have en ledelsesstruktur i 3
lag, med et råd, hvori alle medlemslande er repræsenteret, en valgt
bestyrelse og en formand med personale. Reglerne om tildeling af aktiekapital
og stemmer tilsikrer industrilande og udviklingslande samme antal stemmer i
de beslutningstagende organer.
Det er tanken, at MIGA skal supplere eksisterende nationale
investeringsgarantiordninger og samarbejde med disse. MIGA vil derfor
koncentrere sig om at garantere investeringer fra medlemmer uden nationale
ordninger, at samgarantere investeringer sammen med nationale
investeringsgarantiinstitutioner eller genforsikre disses garantier, at
garantere sunde investeringer, som ikke kan garanteres under nationale
ordninger, og at garantere investeringer finansieret af investorer fra mere
end eet medlemsland.
Yderligere oplysninger om konventionen og om MIGA fås ved henvendelse til
Udenrigsministeriet, Departementet for Internationalt Udviklingssamarbejde
(DANIDA), Asiatisk Plads 2, 1448 København K.
Udenrigsministeriet, den 1. maj 1989
Uffe Ellemann-Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE Retsinformation · 25. januar 1990
- C.F.8.1.2.3.2 Bistandskonventionens indhold Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af protokol af 9. juli 1985 til konventionen af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, angående reduktion af svovludsendelser eller disses grænseoverskridende strømme Retsinformation · 22. december 1987
- Beskatning af udbetalinger fra klagerens [...]-pensionsordning Landsskatteretten · 6. november 2024
- 1988 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE (OPHÆVELSE AF LÅNEBISTANDEN SOM BISTANDSFORM, FORHØJELSE AF INVESTERINGSGARANTIRAMMEN, CENTER FOR UDVIKLINGSFORSKNINGS FUNKTIONER OG LEDELSESSTRUKTUR M.V.) Retsinformation · 2. juni 1989
- Bekendtgørelse af protokollen af 31. oktober 1988 om begrænsning af emissionen af kvælstofoxider og disses transport på tværs af grænserne Retsinformation · 4. oktober 2000