Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL DANSKE INVESTERINGER I ØSTLANDENE

1989/1 LSF 63Lovforslag som fremsatFolketinget25. januar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Målsætning

§ 1. Målet for Danmarks støtte til danske investeringer i Østlandene skal

være at bistå de reformvenlige kræfter i disse lande med at opnå øget

økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling og at fremme mulighederne for et

nærmere økonomisk samarbejde mellem Danmark og Østlandene, som vil være til

gavn for det generelle Øst-Vest-forhold, og som vil kunne komme dansk

erhvervsliv og beskæftigelse til gode.

Investeringsfond for Østlandene

§ 2. Der oprettes en fond til fremme af investeringer i disse lande i

samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution benævnt

Investeringsfonden for Østlandene.

Stk. 2. Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden

kan endvidere modtage bidrag fra erhvervsorganisationer, enkeltvirksomheder

eller private i form af kontante tilskud eller garantikapital.

Stk. 3. Fonden kan yde støtte til danske investeringer i Østlandene ved

aktietegning, finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder

og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og

kautioner, uddannelse, rådgivning samt andre foranstaltninger, der efter

bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.

Stk. 4. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen

udnævnes af udenrigsministeren, der tillige udpeger formand og næstformand

blandt medlemmerne. Fondens daglige forretninger forestås af en direktør, der

ligeledes udnævnes af udenrigsministeren. Udgifterne ved fondens

administration udredes af fondens midler.

Stk. 5. De nærmere retningslinier for fondens virksomhed fastlægges i en

vedtægt, der godkendes af udenrigsministeren.

Garantiordning for investeringer i Østlandene

§ 3. Udenrigsministeren kan inden for en beløbsramme på 1 mia. kr. give

garanti til virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, mod tab i

forbindelse med direkte nyinvesteringer i Østlandene og hermed ligestillede

Læs alt

lån.

Stk. 2. Garanti kan kun gives mod tab, der skyldes politiske forhold såsom

nationalisering og dermed ligestillede offentlige foranstaltninger,

hindringer for overførsel af betalinger, krigshandlinger eller lignende i det

land, i hvilket investeringen er foretaget.

Stk. 3. For ydede garantier betales en risikopræmie, der indgår i en

garantifond, som anvendes til imødegåelse af tab.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Målsætning

§ 1. Målet for Danmarks støtte til danske investeringer i østlandene skal

være at bistå de reformvenlige kræfter i disse lande med at opnå øget

økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling, og at fremme mulighederne for et

nærmere økonomisk samarbejde mellem Danmark og østlandene, som vil være til

gavn for det generelle øst/vest-forhold, og som vil kunne komme dansk

erhvervsliv og beskæftigelse til gode.

Investeringsfond for Østlandene

§ 2. Der oprettes en fond til fremme af investeringer i disse lande i

samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution benævnt

»Investeringsfonden for Østlandene«.

Stk. 2. Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden

kan endvidere modtage bidrag fra erhvervsorganisationer, enkeltvirksomheder

eller private i form af kontante tilskud eller garantikapital.

Stk. 3. Fonden kan yde støtte til danske investeringer i østlandene ved

aktietegning, finansiering af undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder

og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og

kautioner, uddannelse, rådgivning samt andre foranstaltninger, der efter

bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.

Stk. 4. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen

udnævnes af udenrigsministeren, der tillige udpeger formand og næstformand

blandt medlemmerne. Fondens daglige forretninger forestås af en direktør, der

ligeledes udnævnes af udenrigsministeren. Udgifterne ved fondens

administration udredes af fondens midler.

Stk. 5. De nærmere retningslinier for fondens virksomhed fastlægges i en

vedtægt, der godkendes af udenrigsministeren.

Garantiordning for investeringer i østlandene

§ 3. Udenrigsministeren kan inden for en beløbsramme på 1 mia. kr. give

garanti til virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, mod tab i

forbindelse med direkte nyinvesteringer i østlandene og hermed ligestillede

lån.

Stk. 2. Garanti kan kun gives mod tab, der skyldes politiske forhold,

såsom nationalisering og dermed ligestillede offentlige foranstaltninger,

hindringer for overførsel af betalinger, krigshandlinger eller lignende i det

land, i hvilket investeringen er foretaget.

Stk. 3. For ydede garantier betales en risikopræmie, der indgår i en

garantifond, som anvendes til imødegåelse af tab.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Efter opfordring fra Det Verdensøkonomiske Topmøde i Paris den 14.-16.

juli 1989 har de 24 OECD-lande besluttet at yde koordineret støtte til

reformprocesserne i Polen og Ungarn. På denne baggrund ønsker regeringen at

yde en støtte på 300 mio. kr. over en 3-årig periode til østlandene med

særligt henblik på Polen og Ungarn, herunder blandt andet gennem oprettelse

af en Investeringsfond for Østlandene og etablering af en

investeringsgarantiordning, som er omfattet af nærværende lovforslag, samt

gennem anden økonomisk støtte til projekter, uddannelse og rådgivning, som

vil blive koordineret blandt de involverede ministerier.

Sigtet med såvel fonden som garantiordningen er at bedre

investeringsvilkårene i østlandene for danske virksomheder med det formål at

støtte de reformvenlige østlande i deres bestræbelser på at udvikle sig i

retning mod en højere grad af politisk pluralisme, respekt for

menneskerettighederne samt en mere markedspræget økonomi og at fremme dansk

erhvervslivs muligheder for at deltage i denne proces.

De økonomiske reformer i en række østlande kan skabe nye muligheder for på

længere sigt at forøge det hidtidige begrænsede økonomiske samarbejde med

disse nærmarkeder.

Lovforslaget forventes alene at medføre udgifter for staten til

tilvejebringelse af investeringsfondens kapital, hvoraf fondens

startomkostninger agtes afholdt, idet de løbende driftsudgifter på et senere

tidspunkt tænkes afholdt af de løbende indtægter.

Omkostningerne ved investeringsgarantiordningen forudsættes dækket af de

opkrævede risikopræmier. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere risikoen ved

at investere i østlandene, men erfaringerne fra den i henhold til

udviklingsbistandsloven oprettede garantiordning viser, at tabene, som er

dækket af denne ordning, har været væsentlig mindre end

præmieindbetalingerne.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Loven tager generelt sigte på at fremme danske investeringer i østlandene,

dvs. Albanien, Bulgarien, den Tyske Demokratiske Republik, Jugoslavien,

Polen, Rumænien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn. De i loven

omhandlede investerings- og garantiordninger skal dog alene benyttes i de

lande, hvor der reelt er tale om en politisk og økonomisk reformproces. På

nuværende tidspunkt vil der blive givet prioritet til investeringer i Polen

og Ungarn.

Til § 2

Med henblik på at fremme den økonomiske udvikling ved at lette

kapitaltilførsel og imødegå de kommercielle risici, som fortsat er væsentlige

hindringer for danske erhvervsvirksomheders etablering i østlandene, foreslås

oprettet en investeringsfond for østlandene, i det følgende kaldet IØ-fonden.

Fonden vil kunne virke dels gennem en direkte deltagelse i investeringer,

dels ved at yde garantier og lignende og derved påtage sig nogle af de

kommercielle risici. IØ-fondens formål skal først og fremmest være

igangsættende ved etablering med dansk kapital af virksomheder i østlande, og

det forudsættes, at fonden trækker sig ud af de pågældende foretagender på et

tidspunkt, når virksomhederne normalt vil have nået en vis økonomisk

stabilitet. Fonden skal virke efter forretningsmæssige principper og i nært

samarbejde med det private erhvervsliv.

Investeringsfonden for Østlandene vil blive etableret med

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene som forbillede, jf. lov om

internationalt udviklingssamarbejde § 9.

Ved danske investeringer forstås investeringer foretaget af virksomheder

hjemmehørende i Danmark.

Der er ikke i lovforslaget taget stilling til størrelsen af den kapital,

der indskydes fra statens side i IØ-fonden, idet dette vil afhænge af et skøn

over behovet for kapital til fonden på den ene side og for støtte til

projekter, uddannelse og rådgivning uden for fondens rammer på den anden

side. I første række tænkes en del af de 50 mio. kr., der er søgt bevilling

om i 1989-90, indskudt som startkapital i fonden. Senere vil fonden kunne

tilføres yderligere midler fra den samlede ramme på 300 mio. kr., som af

regeringen tænkes afsat til støtte for østlandene. Beløbet vil blive søgt

bevilget på de årlige finanslove.

IØ-fonden vil i forbindelse med sin virksomhed oppebære indtægter i form

af renter, udbytter, præmier m.v., som vil indgå i fondens midler.

Det er forudset, at private virksomheder, herunder banker og

forsikringsselskaber m.v., kan bidrage til fondens arbejdskapital.

Der er opregnet de væsentligste opgaver, som IØ-fonden skal varetage. I

overensstemmelse med at fondens formål er at virke igangsættende, forudsættes

det, at aktier erhvervet af fonden afhændes, når bestyrelsen af fonden

skønner, at formålet er opfyldt. Finansiering af forundersøgelser af private

investeringsprojekters rentabilitet og af igangsætning af

erhvervsvirksomheder i østlande skal efter bestyrelsens beslutning kunne

eftergives, kræves tilbagebetalt eller konverteret til andels- eller

aktiekapital i fondens besiddelse.

Ved sammensætningen af den foreslåede bestyrelse for IØ-fonden bør der

tilstræbes en passende repræsentation for erhvervslivet og offentlige

myndigheder.

Investeringsfonden for Østlandene forudses på en række praktiske områder

at indgå i et dagligt, nært samarbejde med Industrialiseringsfonden for

Udviklingslandene med henblik på at drage nytte af IFUs erfaringer. Det bør

tilstræbes at etablere et administrativt »bofællesskab« mellem IFU

og IØ-fonden, således at IØ-fonden vil kunne trække på IFUs erfaringer og

personelle ressourcer. Derved vil IØ-fondens driftsomkostninger kunne holdes

nede på et minimum.

I vedtægten vil - udover de almindelige retningslinier for IØ-fondens

administration - blive optaget nærmere bestemmelser om bestyrelsens

sammensætning og kompetence i forhold til direktøren.

Til § 3

Uafhængigt af den i § 2 omtalte Investeringsfond for Østlandene foreslås

oprettet en investeringsgarantiordning. Investeringsgarantiordningen for

udviklingslandene, jf. lov om internationalt udviklingssamarbejde § 8 vil

blive anvendt som forbillede for ordningen.

Administrationen henlægges under Udenrigsministeriet. Et

investeringsgarantiudvalg med deltagelse af bl.a. Udenrigsministeriet og

Industriministeriet vil foretage vurderingen af

investeringsgarantiansøgningerne.

Den af Verdensbanken i 1988 etablerede investeringsgarantiordning

Multilateral Investment Guarantee Agency (MIGA) åbner mulighed for at

supplere den nationale ordning, i det omfang de pågældende østlande har

tilsluttet sig denne ordning. På nuværende tidspunkt har Ungarn ratificeret

og Polen undertegnet konventionen om MIGA.

Begrænsningen af lovens område til alene at omfatte direkte investeringer

og hermed ligestillede lån udelukker rene porteføljeinvesteringer. En direkte

investering er karakteriseret ved, at investor i væsentlig grad får

indflydelse på ledelsen af den virksomhed, hvori investeringen foretages.

Investeringer vil f.eks. kunne ske i forbindelse med oprettelse af

datterselskaber og ikke sjældent som led i såkaldte »joint

ventures«, dvs. samarbejde med lokale interesser. Formen for

investeringer, der kan garanteres, bør i øvrigt bero på en konkret vurdering.

Også nyinvesteringer i bestående virksomheder kan omfattes af ordningen.

Alene her i landet hjemmehørende virksomheder vil kunne opnå garanti. Også

virksomheder, der ikke er organiseret i firma- eller selskabsform, f.eks.

visse af landbrugets afsætningsorganer, bør være omfattet af

garantiordningen. Ikke blot tab af selve investeringen, men også af dennes

afkast vil kunne dækkes ved garanti.

Det vil være en forudsætning for ydelse af investeringsgaranti, at der kan

påvises en sammenhæng mellem investeringen og danske produktions- eller

eksportmæssige interesser.

Der skal i hvert enkelt tilfælde fastsættes en grænse for garantiens

løbetid, og denne bør normalt ikke overstige 15 år.

Ydelsen af investeringsgarantier er foreløbig holdt inden for et

rammebeløb, der foreslås fastsat til 1 mia. kr., hvilket skønnes at være

tilstrækkeligt til at dække garantibehovet i de nærmeste år.

Garantiordningen dækker kun tab i forbindelsemed politiske risici, medens

tab af kommercielle årsager udelukkes fra garanti. Forslaget tilsigter ikke

en udtømmende opregning af politiske risici, der kan dækkes ved garanti, men

nævner kun de mest typiske. Investor forudsættes selv at skulle bære en vis

del af tabet som selvrisiko.

Til imødegåelse af tab under garantiordningen vil der blive opkrævet en

risikopræmie for ydede garantier. Disse præmier vil indgå i en garantifond,

som anvendes til imødegåelse af tab.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter