Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den af de Forenede Nationers Plenarforsamling den 13. Februar 1946 godkendte almindelige Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter. (* 1)

BKI nr 37 af 10/07/1948Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet9. august 1948

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den af

de Forenede Nationers Plenarforsamling den 13. Februar 1946 godkendte

almindelige Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter.

(* 1)

I Henhold til Kgl. Resolution af 2. Juni d A. har Danmark den 10. Juni d

A. deponeret sit under 2. Juni d A. udfærdigede Tiltrædelsesdokument til

fælgende den 13. Februar 1946 af de Forenede Nationers 1. Plenarforsamling,

1. Del, godkendte Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og

Immuniteter:

Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter. Godkendt

af Plenarforsamlingen dan 13. Februar 1946.

Da Artikel 104 i de Forenede Nationers Pagt bestemmer, at Organisationen

paa ethvert Medlems Territorium skal have en saadan Retsstilling, som maatte

være nødvendig til Udøvelsen af dens Funktioner og Gennemførelsen af dens

Formål, og

da Artikel 105 i de Forenede Nationers Pagt bestemmer, at Organisationen

paa ethvert Medlems Territorium skal nyde saadanne Forrettigheder og

Immuniteter, som er nødvendige til Gennemførelsen af dens Formaal, og at

Repræsentanter for Medlemmerne af de Forenede Nationer og Organisationers

Embedsmænd ligeledes skal nyde de Forrettigheder og Immuniteter, som er

nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres Funktioner i Tilknytning til

Organisationen,

har Plenarforsamlingen ved den 13. Februar 1946 vedtaget Resolution

godkendt følgende Konvention og foreslaar, at den tiltrædes af ethvert Medlem

af de Forenede Nationer.

ARTIKEL I.

Juridisk Personlighed.

Stk. 1. De Forenede Nationer er en juridisk Person og

skal være berettiget til

a) at indgaa Kontrakter,

Læs alt

b) at erhverve og afhænde fast Ejendom og Løsøre,

c) at anlægge Retssager.

ARTIKEL II:

Ejendom, Fonds og Aktiver.

Stk. 2. De Forenede Nationers Ejendele og Aktiver skal,

hvor de end maatte forefindes, eller i hvis Besiddelse de end maatte være,

være fritaget for enhver Form for Retsforfølgning, medmindre Organisationen i

er særligt Tilfælde udtrykkeligt maatte have givet Afkald paa denne

Immunitet. Dog skal intet Afkald paa Immunitet omfatte noget

Retshaandhævelsesskridt.

Stk. 3. De Forenede Nationers Bygninger er ukrænkelige.

De Forenede Nationers Ejendele og Aktiver skal, hvor de end maatte

forefindes, eller i hvis Besiddelse de end maatte være, være fritaget for

Ransagning, Rekvisitionering, Beslaglæggelse, Ekspropriation og enhver anden

Form for Indblanding, hvad enten denne er af udøvende, administrativ,

judiciel eller lovgivende Karakter.

Stk. 4. De Forenede Nationers Arkiv og i Almindelighed

alle Aktstykker, der tilhører Organisationen eller er i dens Besiddelse, skal

være ukrænkelige, hvor de end maatte forefindes.

Stk. 5. De Forenede Nationer kan uden Indskrænkning af

økonomisk Kontrol, Regulativer eller Moratorier af nogen Art

a) være Indehaver af Fonds, Guld eller Valuta af enhver Art og disponere

over Konti i enhver Valuta;

b) frit overføre Fonds, Guld eller Valuta fra det ene Land til det andet

eller indenfor ethvert Lands Omraade og omsætte enhver Valuta, som

Organisationen maatte være i Besiddelse af, til en hvilken som helst anden

Valuta.

Stk. 6. Under Udøvelsen af sine Rettigheder i Henhold

til Stk. 5 skal de Forenede Nationer tage behørigt Hensyn til eventuelle

Forestillinger fra et Medlems Regering, forsaavidt det skønnes, at der uden

Skade for de Forenede Nationers Interesser kan tages Hensyn til en saadan

Forestilling.

Stk. 7. De Forenede Nationers Aktiver, Indkomster og

øvrige Ejendomme skal være

a) fritaget for alle direkte Skatter. Dog vil de Forenede Nationer ikke

kræve Fritagelse for Skatter, som faktisk kun er Gebyrer for offentlige

tekniske Ydelser,

b) fritaget for Toldafgifter, Forbud og Restriktioner vedrørende

Indførsel og Udførsel forsaavidt angaar Genstande, der indføres eller udføres

af de Forenede Nationer til Organisationens officielle Brug. Der er dog

Enighed om, at Genstande, indført i Henhold til denne Fritagelse, ikke vil

blive solgt i det Land, hvori de indføres, undtagen paa Betingelser aftalt

med det paagældende Lands Regering;

c) fritaget for Toldafgifter, Forbud og Restriktioner vedrørende

Indførsel og Udførsel med Hensyn til Organisationens Publikationer.

Stk. 8. Medens de Forenede Nationer ikke i

Almindelighed vil kræve Fritagelse for Betaling af Forbrugsafgifter eller

Afgifter ved Salg af Løsøre eller fast Ejendom, der indgaar i den Pris, der

skal betales, vil Medlemmerne dog, i Tilfælde hvor de Forenede Nationer

foretager vigtige Køb til officiel Brug af Ejendom, der er eller maatte blive

behæftet med saadanne Afgifter, naar det maatte være muligt, træffe

hensigtsmæssige administrative Foranstaltninger til Eftergivelse eller

Tilbagebetaling af Afgiftens Beløb.

ARTIKEL III:

Lettelser med Hensyn til officielle Meddelelser, Forsendelser m.v.

Stk. 9. Paa hvert Medlems Omraade skal der gives de

forenede Nationers officielle Meddelelser mindst samme Behandling, som det

paagældende Medlems Regering indrømmer en hvilkensomhelst anden Regering,

indbefattet dennes diplomatiske Repræsentation, med Hensyn til

Forrettigheder, Takster og Afgifter for Postforsendelser, Telegrammer,

Radiotelegrammer, telegrafiske Fotografier, Telefonsamtaler o. lign., samt

Pressetakster for Oplysninger til Pressen og Radioen. De Forenede Nationers

officielle Post og andre officielle Meddelelser skal ikke være Genstand for

Censur.

Stk. 10. De Forenede Nationer skal være berettiget til

at benytte Kode og til at sende og modtage sin Post med Kurer eller i

Postsække, som skal nyde samme Forrettigheder og Immuniteter som diplomatiske

Kurerer og Postsække.

ARTIKEL IV.

Medlemmernes Repræsentanter.

Stk. 11. Medlemmernes Repræsentanter til de Forenede

Nationers Hoved- eller Hjælpeorganer og paa Konferencer sammenkaldt af de

Forenede Nationer skal, medens de udøver deres Funktioner og under Rejsen til

og fra Mødestedet, nyde følgende Forrettigheder og Immuniteter:

a) Fritagelse for Anholdelse eller Tilbageholdelse og for Beslaglæggelse

af personlig Bagage og Fritagelse for Retsforfølgning af enhver Art med

Hensyn til mundtlige eller skriftlige Udtalelser og alle Handlinger, som de

maatte fremsætte eller foretage i deres Egenskab af Repræsentanter;

b) Ukrænkelighed for alle deres Papirer og Aktstykker;

c) Ret til at benytte Kode og til at modtage Papirer eller Post pr. Kurer

eller i forseglet Postsæk;

d) Fritagelse for dem selv og deres Ægtefæller for Indrejserestriktioner,

Registrering af Udlændinge, Værnepligt eller Arbejdspligt i den Stat, de

besøger, eller hvorigennem de rejser under Udøvelsen af deres Funktioner;

e) samme Lettelser med hensyn til Penge- og Valutarestriktioner, som

gives udenlandske Magters Repræsentanter i midlertidige officielle Hverv;

f) samme Immuniteter og Lettelser med Hensyn til deres personlige Bagage,

som tilstaas diplomatiske Udsendinge, samt ligeledes

g) saadanne andre Forrettigheder, Immuniteter og Lettelser, som ikke er i

Strid med det foregaaende , og som diplomatiske Udsendinge nyder, bortset fra

at de ikke skal have Ret til at fordre Fritagelse for at erlægge Told af

indførte Varer (medmindre disse udgør en Del af deres personlige Bagage)

eller for Forbrugs- eller Omsætningsafgifter.

Stk. 12. For at sikre, at Medlemmernes Repræsentanter

til de Forenede Nationers Hoved- og Hjælpeorganer og paa Konferencer

sammenkaldt af de Forenede Nationer faar fuld Ytringsfrihed og Uafhængighed

under Udøvelsen af deres Funktioner, skal den Frihed for Retsforfølgning, der

er tillagt dem med Hensyn til skriftlige og mundtlige Udtalelser og alle

Handlinger foretaget under Udførelsen af deres Hverv, fortsat tilstaas de

paagældende, selvom disse ikke længere er Repræsentanter for Medlemmerne.

Stk. 13. I Tilfælde, hvor en Form for Beskatning er

afhængig af det Tidsrum, i hvilket Vedkommende har haft Bopæl paa Stedet,

skal de Tidsrum ikke medregnes, i hvilke Medlemmernes Repræsentanter til de

Forenede Nationers Hoved- eller Hjælpeorganer eller paa Konferencer

sammenkaldt af de Forenede Nationer har haft Bopæl i en Stat for at udøve

deres Funktioner.

Stk. 14. Forrettigheder og Immuniteter tilstaas

Medlemmernes Repræsentanter, ikke til de paagældendes egen personlige Fordel,

men for at sikre den uafhængig Udøvelse af deres Funktioner i Tilknytning til

de Forenede Nationer. Følgelig har et Medlem ikke blot Ret, men ogsaa Pligt

til at give Afkald paa sin Repræsentants Immunitet i ethvert Tilfælde, i

hvilket det paagældende Medlem skønner, at Immuniteten vil hindre, at

Retfærdigheden sker Fyldest, og at den kan frafaldes uden Skade for det

Formaal, for hvilket den er tilstaaet.

Stk. 15. Bestemmelserne i Stk. 11, 12 og 13 finder ikke

Anvendelse paa Forholdet mellem en Repræsentant og den Statsmyndighed, hvori

han er Statsborger, eller for hvilken han er eller har været Repræsentant.

Stk. 16. I denne Artikel skal Udtrykket

»Repræsentanter« omfatte alle Delegerede, Suppleanter, Raadgivere,

tekniske Konsulenter og Delegationssekretærer.

ARTIKEL V:

Embedsmænd.

Stk. 17. Generalsekretæren fastsætter de Klasser af

Embedsmænd, paa hvilke Bestemmelserne i nærværende Artikel og Artikel VII

skal komme til Anvendelse. Han skal forelægge denne Klassifikation for

Plenarforsamlingen, hvorefter Meddelelse om de paagældende Klasser tilstilles

alle Medlemmernes Regeringer. Navnene paa de Embedsmænd, der henføres til

disse Klasser, skal fra Tid til anden bekendtgøres for Medlemmernes

Regeringer.

Stk. 18. De Forenede Nationers Embedsmænd skal

a) fritages for Retsforfølgning med Hensyn til mundtlige eller skriftlige

Udtalelser, der fremsættes og alle Handlinger, der er udført af dem paa

Embeds Vegne:

b) fritages for Beskatning af de Gager og Ydelser, der ydes dem af de

Forenede Nationer;

c) fritages for al Værnepligt og Arbejdspligt;

d) fritages tilligemed deres Ægtefælle og de af dem afhængige Slægtninge

for alle Indvandringsrestriktioner og Registreringspligt for Udlændinge;

e) tilstaas samme Forrettigheder med Hensyn til Valutalempelser, som er

tillagt Embedsmænd af tilsvarende Rang indenfor de diplomatiske Missioner i

den paagældende Stat;

f) tilstaas, tilligemed deres Ægtefæller og de af dem afhængige

Slægtninge, samme Lettelser til Hjemrejse under internationale Kriser som

diplomatiske Udsendinge;

g) være berettiget til toldfri Indførelse af Møbler og Effekter paa det

Tidspunkt, da de første Gang tiltræder deres Stilling i det paagældende Land.

Stk. 19. Foruden de Immuniteter og Forrettigheder, som

er angivet i Stk. 18, tilstaas der Generalsekretæren og alle

Vice-Generalsekretærer for deres egen Person og for deres Ægtefæller og

mindreaarige Børn de samme Forrettigheder, Immuniteter, Fritagelser og

Lettelser, som efter Folkeretten tilstaas diplomatiske Udsendinge.

Stk. 20. Forrettigheder og Immuniteter tilstaas de

paagældende Embedsmænd i de Forenede Nationers Interesse og ikke til deres

egen personlige Fordel. Generalsekretæren skal være berettiget og forpligtet

til at give Afkald paa enhver Embedsmands Immunitet i ethvert Tilfælde, hvor

han skønner, at Immuniteten vil hindre, at Retfærdigheden sker Fyldest. og at

den kan frafaldes uden Skade for de Forenede Nationers Interesser. Dersom det

drejer sig om Generalsekretæren selv, er Sikkerhedsraadet bemyndiget til at

give Afkald paa Immuniteten.

Stk. 21. De Forenede Nationer skal til enhver Tid

samarbejde med vedkommende Myndigheder i Medlemsstaterne for at lette Rettens

Gang, sørge for Iagttagelse af Politiforordninger og forhindre Forekomsten af

Misbrug med Hensyn til de i denne Artikel nævnte Forrettigheder. Immuniteter

og Lettelser.

ARTIKEL VI.

Sagkyndige i særligt Hverv for de Forenede Nationer.

Stk. 22. Sagkyndige (udover de Embedsmænd, der

omhandles i Artikel V), der er udsendt i særligt Hverv for de Forenede

Nationer, skal tilstaas de Forrettigheder og Immuniteter, som maatte være

nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres Funktioner, saalænge Hvervet

varer, heri indbefattet det Tidsrum de anvender til Rejser i Forbindelse med

deres Hverv. Der skal navnlig tilstaas dem:

a) Fritagelse for Anholdelse eller Tilbageholdelse og for Beslaglæggelse

af deres personlige Bagage;

b) Fritagelse for Retsforfølgning af enhver Art med Hensyn til mundtlige

eller skriftlige Udtalelser og Handlinger, der fremsættes eller foretages af

dem under Udførelsen af deres Hverv. Denne Fritagelse for Retsforfølgning

skal fortsat tilstaas de paagældende Personer, selvom disse ikke længere

varetager Hverv for de Forenede Nationer;

c) Ukrænkelighed for alle Papirer og Dokumenter;

d) Retten til i deres Samkvem med de Forenede Nationer at bruge Kode og

at modtage Papirer eller Post med Kurer eller i forseglede Postsække;

e) de samme Lettelser med Hensyn til Penge- eller Valutarestriktioner,

som tilstaas Repræsentanter for udenlandske Regeringer i midlertidige

officielle Hverv;

f) de samme Immuniteter og Lettelser med Hensyn til deres personlige

Bagage, som tilstaas diplomatiske Udsendinge.

Stk. 23. Forrettigheder og Immuniteter indrømmes de

Sagkyndige i de Forenede Nationers Interesse og ikke til de paagældendes egen

personlige Fordel. Generalsekretæren har Ret og Pligt til at give Afkald paa

Immunitet for enhver som helst Sagkyndig i enhver Sag, hvor han skønner, at

Immuniteten vil hindre, at Retfærdigheden sker Fyldest, og at den kan

frafaldes uden Skade for de Forenede Nationers Interesser.

ARTIKEL VII.

Forenede Nationers laissez-passer.

Stk. 24. De Forenede Nationer kan udstede særlige

laissez-passer til sine Embedsmænd. Disse laissez-passer skal

anerkendes og modtages som gyldige Rejsedokumenter af Medlemmernes

Myndigheder under Hensyntagen til Bestemmelserne i Stk. 25.

Stk. 25. Ansøgninger om Visum (hvor det kræves) fra

Ihændehaveren af de af de Forenede Nationer udstedte laissez-passer

skal, naar de ledsages af en Erklæring om at de paagældende rejser i de

Forenede Nationers Anliggender, behandles saa hurtigt som muligt. Desuden

skal der tilstaas saadanne Personer Adgang til hurtig Rejse.

Stk. 26. Lignende Lettelser som de i Stk. 25 angivne

skal tilstaas Sagkyndige og andre Personer, der, skønt de ikke er i

Besiddelse af et af de Forenede Nationer udstedt laissez-passer, har

en Erklæring om, at de rejser i de Forenede Nationers Anliggender.

Stk. 27. Naar Generalsekretæren, Vice-

Generalsekretærer og Direktører rejser paa de af de Forenede Nationer

udstedte laissez-passer , skal der tilstaas dem de samme Lettelser,

som tilstaas diplomatiske Udsendinge

Stk. 28. Bestemmelserne i denne Artikel kan anvendes

paa Embedsmænd af samme Rang under de særlige Institutioner, hvis de i

Henhold til Pagtens Artikel 63 afsluttede Overenskomster om Forbindelse med

de Forenede Nationer bestemmer det.

ARTIKEL VIII.

Afgørelser af Tvistigheder.

Stk. 29. De Forenede Nationer træffer Bestemmelse om

passende Afgørelsesmaader af

a) Tvistigheder, der opstaar af Kontraktforhold, eller andre Tvistigheder

af privatretlig Karakter, hvori de Forenede Nationer er Part;

b) Tvistigheder, der berører en af de Forenede Nationers Embedsmænd, som

paa Grund af sin Embedsstilling nyder Immunitet, hvis denne ikke er frafaldet

af Generalsekretæren.

Stk. 30. Alle Meningsforskelligheder, der opstaar ved

Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Konvention, henvises til den

mellemfolkelige Domstol, medmindre det i noget Tilfælde er aftalt mellem

Parterne at anvende en anden Afgørelsesmaade. Hvis en Meningsforskel opstaar

mellem de Forenede Nationer paa den ene Side og et Medlem paa den anden Side,

skal der i Overensstemmelse med Pagtens Artikel 96 og Artikel 65 i Domstolens

Statut anmodes om et Responsum om ethvert juridisk Spørgsmaal, der er

forbundet dermed. Det Responsum, der afgives af Domstolen, skal af Parterne

antages som bindende.

Slutningsartikel.

Stk. 31. Denne Konvention forelægges ethvert Medlem af

de Forenede Nationer til Tiltrædelse.

Stk. 32. Tiltrædelse sker ved Deponering hos de

Forenede Nationers Generalsekretær af et Dokument, og Konventionen træder i

Kraft med Hensyn til hvert Medlem paa Datoen for Deponering af hvert enkelt

Tiltrædelsesdokument.

Stk. 33. Generalsekretæren skal underrette alle de

Forenede Nationers Medlemmer om Deponeringen af hvert enkelt

Tiltrædelsesdokumentet.

Stk. 34. Der er Enighed om, at et Medlem, naar et

Tiltrædelsesdokument deponeres paa dets Vegne, vil være i Stand til i Henhold

til sine egne Love at gennemføre Bestemmelserne i nærværende Konvention.

Stk. 35. Nærværende Konvention skal vedblive at være i

Kraft imellem de Forenede Nationer og ethvert Medlem, der har deponeret et

Tiltrædelsesdokument, saa længe dette Medlem vedbliver at være Medlem af de

Forenede Nationer, eller indtil en revideret almindelig Konvention er blevet

godkendt af Plenarforsamlingen, og dette Medlem er blevet Deltager i den

reviderede Konvention.

Stk. 36. Generalsekretæren kan med ethvert Medlem eller

med Medlemmer afslutte Tillægsoverenskomster, hvorved Bestemmelserne i

nærværende Konvention tillempes, forsaavidt angaar dette Medlem eller disse

Medlemmer. Disse Tillægsoverenskomster skal i hvert enkelt Tilfælde være

underkastet Plenarforsamlingens Godkendelse.

Følgende Lande har til Dato deponeret deres Tiltrædelsesdokumenter til

Konventionen: Abessinien, Afghanistan, Den Dominikanske Republik. Frankrig,

Grækenland, Guatemala. Haiti, Honduras, Indien, Iran, Island, Kanada.

Liberia, Nederlandene, Nicaragua, Norge, Ny Zealand, Panama, Den Philippinske

Republik, Polen, Salvador, Sverige og Storbritannien.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet,den 10. Juli 1948.

Gustav Rasmussen.

Lignende dokumenter