Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte konvention om rettigheder og immuniteter for de særlige institutioner. (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af
De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte
konvention om rettigheder og immuniteter for de særlige institutioner. (* 1)
(* 2)
I henhold til kongelig resolution af 5. december 1949 har Danmark den 25.
januar 1950 deponeret sit under 5. december 1949 udfærdige
tiltrædelsesdokument til følgende den 21. november 1947 af De Forenede
Nationers 2. plenarforsamling godkendte konvention om rettigheder og
immuniteter for de særlige institutioner. Tiltrædelsen omfatter følgende
institutioner: Den Internationale Arbejdsorganisation, De Forenede Nationers
Levnedsmiddels- og Landbrugsorganisation, Organisationen for International
Civil Luftfart, De Forenede Nationers Organisation for Undervisningsmæssige,
Videnskabelige og Kulturelle Spørgsmål. Den Internationale Valutafond, Den
Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling,
Verdenssundhedsorganisationen, Verdenspostunionen, Den Internationale
Flygtningeorganisation og Den Internationale Telekommunikationsunion. (For så
vidt angår denne sidste institution træder konventionen dog først i kraft,
når telekommunikationsunionen har opfyldt visse formelle betingelser).
KONVENTION OM DE SÆRLIGE INSTITUTIONERS RETTIGHEDER OG
IMMUNITETER.
De De Forenede Nationers plenarforsamling den 13. februar 1946 vedtog en
resolution, der havde til formål så vidt muligt at tilvejebringe ensartethed
i de rettigheder og immuniteter, som De Forenede Nationer og de forskellige
særlige institutioner nyder; og
da rådslagninger angående gennemførelsen af ovennævnte resolution har
fundet sted imellem De Forenede Nationer og de særlige institutioner;
har plenarforsamlingen ved en den 21. november 1947 vedtaget resolution
179 (II) godkendt følgende konvention, som forelægges de særlige
institutioner til antagelse og ethvert medlem af De Forenede Nationer og
enhver anden stat, der er medlem af een eller flere af de særlige
Læs alt
institutioner, til tiltrædelse.
Artikel I.
DEFINITIONER OG OMRÅDE.
Stk. 1
I nærværende konvention:
(i) henviser ordene »standard klausuler« til bestemmelserne i
artiklerne II til IX.
(ii) Ordene »særlige institutioner« betyder:
(a) Den Internationale Arbejdsorganisation;
(b) De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og
Landbrugsorganisation;
(c) De Forenede Nationers Organisation for Undervisningsmæssige,
Videnskabelige og Kulturelle Spørgsmål;
(d) Organisationen for International Civil Luftfart;
(e) Den Internationale Valutafond;
(f) Den Internationale Bank for Genopbygning og økonomisk
Udvikling;
(g) Verdenspostunionen;
(i) Den Internationale Telekommunikationsunion;
(j) enhver anden institution, der er i forbindelse med De
Forenede Nationer i overensstemmelse med pagtens artikler 57 og 63.
(iii) Ordet »konvention« betyder i forbindelse med en bestemt
særlig institution standardklausulerne, således som de er nøjere bestemt i
den endelige (eller reviderede) tekst i tillægget, der fremsendes af den
pågældende institution i overensstemmelse med stk. 36 og 38.
(iv) For så vidt angår anvendelsen af artikel III omfatter ordene
»ejendom og aktiver« også ejendom og fonds, der administreres af en
særlig institution til fremme af de den tillagte funktioner.
(v) For så vidt angår anvendelsen af artiklerne V og VII, anses udtrykket
»medlemmers repræsentanter« som omfattende alle repræsentanter,
rådgivere, tekniske sagkyndige og delegationernes sekretærer.
(vi) I stk. 13, 14, 15 og 25 betyder udtrykket »møder indkaldt af en
særlig institution« møder, der afholdes: (1) af dens forsamling og af
dens administrerende udvalg (hvorledes dette end benævnes), og (2) af enhver
kommission, hvorom der er truffet bestemmelse i dens forfatning, (3) af
enhver mellemfolkelig konference, der indkaldes af den, og (4) af et hvert
udvalg af noget af disse organer.
(vii) Udtrykket »administrerende chef« betyder den pågældende
særlige institutions øverste administrerende embedsmand, hvad enten kan
benævnes »generaldirektør« eller noget andet.
Stk. 2
Enhver, stat, der er part i denne konvention, skal, for så vidt angår
enhver særlig institution, på hvilken nærværende konvention er blevet
anvendelig i overensstemmelse med stk. 37, tilstå denne institution de
rettigheder og immuniteter, der er angivet i standardklausulerne, på de deri
anførte betingelser med enhver af de begrænsninger af disse klausuler, der
indeholdes i bestemmelserne i det endelige (eller reviderede) tillæg
vedrørende denne institution, og som er blevet fremsendt i overensstemmelse
med stk. 36 eller 38.
Artikel II.
JURIDISK PERSONLIGHED.
Stk. 3
De særlige institutioner er juridiske personer og skal være berettiget
til:
a) at indgå kontrakter,
b) at erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre,
c) at anlægge retssager.
Artikel III.
EJENDOM, FONDS OG AKTIVER.
Stk. 4
De særlige institutioners ejendele og aktiver skal, hvor de end måtte
forefindes, eller i hvis besiddelse de end måtte være, være fritaget for
enhver form for retsforfølgning, medmindre de særlige institutioner i et
særligt tilfælde udtrykkeligt måtte have givet afkald på denne immunitet. Dog
skal intet afkald på immunitet omfatte noget retshåndhævelsesskridt.
Stk. 5
De særlige institutioners bygninger er ukrænkelige. De særlige
institutioners ejendele og aktiver skal, hvor de end måtte være, være
fritaget for ransagning, rekvisitionering, beslaglæggelse, ekspropriation og
enhver anden form for indblanding, hvad enten denne er af udøvende
administrativ, judiciel eller lovgivende karakter.
Stk. 6
De særlige institutioners arkiver og i almindelighed alle aktstykker, der
tilhører institutionerne eller er i deres besiddelse, skal være ukrænkelige,
hvor de end måtte forefindes.
Stk. 7
De særlige institutioner kan uden indskrænkning af økonomisk kontrol,
regulativer eller moratorier af nogen art:
(a) være indehaver af fonds, guld eller valuta af enhver art og
disponere over konti i enhver valuta;
(b) frit overføre fonds, guld eller valuta fra det ene land til
det andet eller indenfor ethvert lands område og omsætte enhver valuta, som
institutionerne måtte være i besiddelse af, til en hvilken som helst anden
valuta.
Stk. 8
Under udøvelsen af sine rettigheder i henhold til ovenstående stk. 7 skal
enhver af de særlige institutioner tage behørigt hensyn til eventuelle
forestillinger fremsat af regeringer for enhver stat, der er part i
nærværende konvention, for så vidt det skønnes, at der uden skade for
institutionens interesser kan tages hensyn til en sådan forestilling.
Stk. 9
De særlige institutioner, deres aktiver, indkomster og øvrige ejendom skal
være;
(a) fritaget for alle direkte skatter. Dog vil de særlige
institutioner ikke gøre krav på fritagelse for skatter, som faktisk kun er
gebyrer for offentlige tekniske ydelser.
(b) fritaget for toldafgifter, forbud og restriktioner vedrørende
indførsel og udførsel, for så vidt angår genstande, der indføres eller
udføres af de særlige institutioner til deres officielle brug. Der er dog
enighed om, at genstande, indført i henhold til denne fritagelse, ikke vil
blive solgt i det land, hvori de indføres, undtagen på betingelser aftalt med
det pågældende lands regering,
(c) fritaget for toldafgifter, forbud og restriktioner vedrørende
indførsel og udførsel med hensyn til deres publikationer.
Stk. 10
Medens de særlige institutioner ikke i almindelighed vil gøre krav på
fritagelse for betaling af forbrugsafgifter eller afgifter ved salg af løsøre
eller fast ejendom, der indgår i den pris, der skal betales, vil de stater,
der er parter i nærværende konvention, dog, i tilfælde hvor de særlige
institutioner foretager vigtige køb til officiel brug af ejendom, der er
eller måtte blive behæftet med sådanne afgifter, når det måtte være muligt,
træffe hensigtsmæssige administrative foranstaltninger til eftergivelse eller
tilbagebetaling af afgiftens beløb.
Artikel IV.
LETTELSER MED HENSYN TIL OFFICIELLE MEDDELELSER, FORSENDELSER M.V.
Stk. 11
Indenfor området af enhver stat, der er part i nærværende konvention for
en særlig institutions vedkommende, skal der gives denne institutions
officielle meddelelser mindst samme behandling, som den pågældende stats
regering indrømmer en hvilken som helst anden regering, indbefattet dennes
diplomatiske repræsentation, med hensyn til forrettigheder, takster og
afgifter for postforsendelser, telegrammer, radiotelegrammer, telegrafiske
fotografier, telefonsamtaler o.l. samt pressetakster for oplysninger til
pressen og radioen
Stk. 12
De særlige institutioners officielle post og andre officielle meddelelser
skal ikke være genstand for censur.
De særlige institutioner er berettiget til at benytte kode og til at af
sende og modtage deres post med kurer eller i forseglede postsække, som skal
nyde samme immuniteter og forrettigheder som diplomatiske kurerer og
postsække.
Intet i nærværende stykke 12 skal kunne fortolkes således, at det
udelukker indførelsen af behørige sikkerhedsforanstaltninger, som fastsættes
ved overenskomst mellem en stat, der er part i nærværende konvention, og en
særlig institution.
Artikel V.
MEDLEMMERNES REPRÆSENTANTER.
Stk. 13
Medlemmernes repræsentanter på møder indkaldt af en særlig institution
skal, medens de udøver deres funktioner og under rejsen til og fra
mødestedet, nyde følgende forrettigheder og immuniteter:
(a) Fritagelse for anholdelse eller tilbageholdelse og for
beslaglæggelse af personlig bagage og fritagelse for retsforfølgning af
enhver art med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser og alle
handlinger, som de måtte foretage i embeds medfør;
(b) Ukrænkelighed for alle deres papirer og aktstykker;
(c) Ret til at benytte kode og til at modtage papirer eller post
pr. kurer eller i forseglet postsæk;
(d) Fritagelse for dem selv og deres ægtefæller for
indrejserestriktioner, registreringspligt for udlændinge, værnepligt eller
arbejdspligt i den stat, de besøger, eller hvorigennem de rejser under
udøvelsen af deres funktioner;
(e) samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner,
som gives udenlandske magters repræsentanter i midlertidige officielle hverv;
(f) de samme immuniteter og lettelser med hensyn til deres
personlige bagage, som tilstås medlemmer af tilsvarende rang i diplomatiske
missioner.
Stk. 14
For at sikre, at de særlige institutioners medlemmers repræsentanter på
møder indkaldt af disse institutioner får fuld ytringsfrihed og uafhængighed
under udøvelsen af deres funktioner, skal den frihed for retsforfølgning, der
er tillagt dem med hensyn til skriftlige og mundtlige udtalelser og alle
handlinger foretaget under udførelsen af deres hverv, fortsat tilstås de
pågældende, selvom de ikke længere varetager et sådant hverv.
Stk. 15
I tilfælde, hvor en form for beskatning er afhængig af det tidsrum, i
hvilket vedkommende har haft bopæl på stedet, skal de tidsrum ikke medregnes,
i hvilke de særlige institutioners medlemmers repræsentanter på konferencer
sammenkaldt af de særlige institutioner har haft bopæl i en stat for at udøve
deres funktioner.
Stk. 16
Forrettigheder og immuniteter tilstås medlemmernes repræsentanter, ikke
til de pågældendes egen personlige fordel, men for at sikre den uafhængige
udøvelse af deres funktioner i tilknytning til de særlige institutioner.
Følgelig har et medlem ikke blot ret, men også pligt til at give afkald på
sin repræsentants immunitet i ethvert tilfælde, i hvilket det pågældende
medlem skønner, af immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og
at den kan frafaldes uden skal for det formål, for hvilket den er tilstået.
Stk. 17
Bestemmelserne i stk. 13, 14 og 15 finder ikke anvendelse på forholdet
mellem en person og myndighederne i en stat, hvori han er statsborger, eller
for hvilken han er eller har været repræsentant.
Artikel VI.
EMBEDSMÆND.
Stk. 18
Enhver særlig institution fastsætter de klasser af embedsmænd, på hvilke
bestemmelserne i nærværende artikel og i artikel VIII skal komme til
anvendelse. Den skal meddele dem til regeringerne i alle de stater, der er
parter i nærværende konvention for så vidt angår den pågældende institution,
og til De Forenede Nationers generalsekretær. Navnene på de embedsmænd, der
henføres til disse klasser, skal fra tid til anden meddeles de ovennævnte
regeringer.
Stk. 19
De særlige institutioners embedsmænd skal:
(a) fritages for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller
skriftlige udtalelser og alle handlinger udført af dem på embeds vegne;
(b) nyde de samme fritagelser for beskatning af de gager og
vederlag, der ydes dem af de særlige institutioner, og på de samme
betingelser, som tilkommer De Forenede Nationers embedsmænd;
(c) fritages tilligemed deres ægtefælle og de af dem afhængige
slægtninge for alle indvandringsrestriktioner og registreringspligt for
udlændinge;
(d) tilstås samme rettigheder med hensyn til valutalempelser, som
er tillagt embedsmænd af tilsvarende rang indefor diplomatiske missioner;
(e) tilstås, tilligemed deres ægtefæller og de af dem afhængige
slægtninge, samme lettelser til hjemrejse under internationale kriser som
embedsmænd af tilsvarende rang i diplomatiske missioner;
(f) være berettiget til toldfri indførsel af møbler og effekter
på det tidspunkt, da de første gang tiltræder deres stilling i det pågældende
land.
Stk. 20
De særlige institutioners embedsmænd skal være fritaget for al værnepligt
og arbejdspligt, dog således, at en sådan fritagelse i forhold til de stater,
hvori de er statsborgere, skal begrænses til embedsmænd i de særlige
institutioner, hvis navne på grund af deres hverv er blevet opført på en
liste, der er udarbejdet af den særlige institutions administrative chef og
godkendt af den pågældende stat.
Dersom andre embedsmænd i de særlige institutioner indkaldes til aftjening
af værnepligt eller arbejdspligt, skal den pågældende stat på vedkommende
særlige institutions anmodning bevilge sådanne midlertidige udsættelser med
indkaldelsen af vedkommende embedsmænd, som måtte være nødvendige for at
undgå afbrydelse i vigtigt arbejde.
Stk. 21
Foruden de immuniteter og rettigheder, som er angivet i stk. 19 og 20
tilstås der den administrerende chef for enhver særlig institution og enhver
embedsmand, der konstitueres for ham under hans fraværelse fra tjenesten, for
sin egen person og for sin ægtefælle og sine mindreårige børn de samme
rettigheder og immuniteter, fritagelser og lettelser, som efter folkeretten
tilstås diplomatiske udsendinge.
Stk. 22
Rettigheder og immuniteter tilstås de pågældende embedsmænd udelukkende i
de særlige institutioners interesse og ikke til deres egen personlige fordel.
Enhver særlig institution skal være berettiget og forpligtet til at give
afkald på enhver embedsmands immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner,
at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan
frafaldes uden skade for den særlige institutions interesser.
Stk. 23
Enhver særlig institution skal til enhver tid samarbejde med vedkommende
myndigheder i medlemsstaterne for at lette rettens gang, sørge for
iagttagelse af politiforordninger og forhindre forekomsten af misbrug med
hensyn til de i denne artikel nævnte rettigheder, immuniteter og lettelser.
Artikel VII.
MISBRUG AF RETTIGHEDER.
Stk. 24
Hvis nogen stat, der er part i nærværende konvention, er af den
opfattelse, at der er sket misbrug af en rettighed eller en immunitet, der er
tilstået ved nærværende konvention, skal denne stat rådføre sig med den
pågældende særlige institution for at fastslå, om noget sådant misbrug har
fundet sted, og i bekræftende fald forsøge at sikre, at gentagelse ikke
finder sted. Hvis det ikke lykkes ved en sådan rådslagning at opnå et
resultat, der er tilfredsstillende for vedkommende stat og særlige
institution, skal spørgmålet, om et misbrug af en rettighed eller en
immunitet har fundet sted, forelægges Den Mellemfolkelige Domstol i henhold
til stk. 32. Hvis Den Mellemfolkelige Domstol fastslår, at et sådant misbrug
har fundet sted, har den stat, der er part i nærværende konvention, og som er
berørt af et sådant misbrug, ret til efter at have givet meddelelse til den
opgældende særlige institution at nægte institutionen fordelene ved den
rettighed eller immunitet, der er blevet misbrugt.
Stk. 25
1. De stedlige myndigheder kan ikke forlange, at
medlemmernes repræsentanter på møder, der er indkaldt af særlige
institutioner, medens de udøver deres funktioner og under deres rejser til og
fra mødestedet, så lidt som de i stk. 18 omhandlede embedsmænd skal forlade
det land, hvori de udøver deres funktioner, på grund af nogen handling
foretaget i embeds medfør. I tilfælde af, at nogen sådan person har begået
misbrug af opholdsretten ved en virksomhed der i landet, der falder udenfor
hans embedsfunktioner, kan vedkommende lands regering imidlertid forlange, at
han skal rejse, dog således at:
2. (I) det ikke kan forlanges, at medlemmernes
repræsentanter eller personer, som har ret til diplomatisk immunitet i
henhold til stk. 21, skal forlade landet på anden måde end i overensstemmelse
med den diplomatiske praksis, der kommer til anvendelse på diplomatiske
udsendinge akkrediteret i det pågældende land;
(II) der ikke, når det drejer sig om en embedsmand, på hvem stk. 21 ikke
kommer til anvendelse, må udstedes nogen ordre til at forlade landet undtagen
med det pågældende lands udenrigsministers godkendelse, og en sådan
godkendelse må først gives efter samråd med den pågældende særlige
institutions administrerende chef, og hvis der tages skridt til udvisning af
en embedsmand, har den særlige institutions administrerende chef ret til at
intervenere i en sådan sag på den persons vegne, om hvis udvisning det drejer
sig.
Artikel VIII.
LAISSEZ-PASSER.
Stk. 26
De særlige institutioners embedsmænd er berettigede til at bruge De
Forenede Nationers laissez-passer i overensstemmelse med administrative
aftaler, som skal træffes mellem De Forenede Nationers generalsekretær og de
særlige institutioners kompetente myndigheder; der kan tillægges disse
institutioner særlige beføjelser til at udstede laissez-passer. De Forenede
Nationers generalsekretær skal underette enhver stat, der er part i
nærværende konvention, om de administrative aftaler, der således afsluttes.
Stk. 27
De af de særlige institutioner til deres embedsmænd udstedte Forenede
Nationers laissez-passer skal anerkendes og tages for gyldig
rejselegitimation af de stater, der er parter i nærværende konvention.
Stk. 28
Ansøgninger om visum (hvor det kræves) fra embedsmænd i de særlige
institutioner, der er i besiddelse af De Forenede Nationers laissez-passer,
skal, når de ledsages af en erklæring om, at de pågældende rejser i en særlig
institutions anliggender, behandles så hurtigt som muligt. Desuden skal der
tilstås sådanne personer adgang til hurtig rejse.
Stk. 29
Lignende lettelser som de i stk. 28 angivne skal tilstås sagkyndige og
andre personer, der, skønt de ikke er i besiddelse af et af De Forenede
Nationer udstedt laissez-passer, har en erklæring om, at de rejser i en
særlig institutions anliggender.
Stk. 30
Når de særlige institutioners administrerende chefer, vicechefer,
departementschefer og andre embedsmænd, der ikke har lavere rang end
departementschefer, rejser på De Forenede Nationers laissez-passer på embeds
vegne, skal der tilstås dem de samme rejselettelser, som tilstås embedsmænd
af tilsvarende rang i diplomatiske missioner.
Artikel IX.
AFGØRELSE AF TVISTIGHEDER.
Stk. 31
Enhver særlig institution træffer bestemmelse om passende afgørelsesmåder
for:
(a) tvistigheder, der opstår af kontraktforhold, eller andre
tvistigheder af privatretlig karakter, hvori en særlig institution er part;
(b) tvistigheder, der berører en af de særlige institutioners
embedsmænd, som på grund af sin embedsstilling nyder immunitet, der ikke er
frafaldet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 22.
Stk. 32
Alle uoverensstemmelser, der opstår ved fortolkningen eller anvendelsen af
nærværende konvention, skal henvises til Den Mellemfolkelige Domstol, med
mindre det i noget tilfælde er aftalt mellem parterne at anvende en anden
afgørelsesmåde. Hvis en meningsforskel opstår mellem en af de særlige
institutioner på den ene side og et medlem på den anden side, skal der i
overensstemmelse med pagtens art. 96 og art. 65 i domstolens statut og de
sagen vedkommende bestemmelser i de overenskomster, der er afsluttet mellem
De Forenede Nationer og den pågældende særlige institution, anmodes om et
responsum om ethvert juridisk spørgsmål, der er forbundet hermed. Det
responsum, der afgives af domstolen, skal af parterne antages som bindende.
Artikel X.
BILAG OG KONVENTIONENS ANVENDELSE PÅ DE ENKELTE SÆRLIGE INSTITUTIONER.
Stk. 33
Standardklausulerne skal anvendes overfor hver enkelt særlig institution
med forbehold af de ændringer, der fremgår af den endelige (eller reviderede)
tekst i det tillæg, der angår denne institution, som bestemt i stk. 36 og 38.
Stk. 34
Konventionens bestemmelser skal med hensyn til enhver særlig institution
fortolkes på baggrund af de funktioner, der er tillagt denne institution ved
dens forfatning.
Stk. 35
Udkastene til tillæg I-IX udgør forslag til de særlige institutioner, der
er nævnt deri. For de særlige institutioners vedkommende, der ikke er nævnt
ved navn i stk. 1, skal De Forenede Nationers generalsektretær tilstille
institutionen et af det økonomiske og sociale råd anbefalet udkast.
Stk. 36
Hvert tillægs endelige tekst skal være den, der godkendes af den
pågældende særlige institution i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige
forretningsgang. Enhver af de særlige institutioner skal tilstille De
Forenede Nationers generalsektretær et af den godkendt eksemplar af
tillægget; dette skal derefter træde i stedet for det i stk. 35 omtalte
udkast.
Stk. 37
Nærværende konvention kommer til anvendelse på enhver særlig institution,
når den har fremsendt den endelige tekst til det institutionen vedrørende
tillæg til De Forenede Nationers generalsekretær og har meddelt ham, at den
godkender standardklausulerne, således som de er nærmere ændret ved dette
tillæg, og påtager sig at efterkomme stk. 8, 18, 22, 23, 24, 31, 32, 42 og 45
(med forbehold af enhver begrænsning af stk. 32, som måtte findes nødvendig
for at bringe tillæggets endelige tekst i overensstemmelse med institutionens
forfatning) og enhver bestemmelse i tillægget, der pålægger institutionen
forpligtelser. Generalsekretæren skal fremsende bekræftede kopier af alle
tillæg, der er tilsendt ham i henhold til nærværende stykke, og af reviderede
tillæg, der er tilsendt i henhold stk. 38, til alle medlemmer af De Forenede
Nationer og til andre stater, der er medlemmer af de særlige institutioner.
Stk. 38
Hvis nogen særlig institution, efter at den i henhold til stk. 36
fremsendt det endelige tillæg, i overensstemmelse med sin forfatningsmæssige
forretningsgang vedtager ændringer dertil, skal den fremsende et revideret
tillæg til De Forenede Nationers generalsekretær.
Stk. 39
Nærværende konvention skal på ingen måde begrænse eller forringe de
rettigheder eller immuniteter, som er blevet eller herefter måtte blive
tilstået en særlig institution af en stat på grund af, at institutionen har
sit hovedsæde eller sit lokalkontor på den pågældende stats territorium.
Nærværende konvention skal ikke anses at forhindre, at der mellem en stat,
der er part deri, og en særlig institution afsluttes tillægsaftaler, der
tilpasser nærværende konventions bestemmelser eller udvider eller indskrænker
de rettigheder og immuniteter, der er tilstået derved.
Stk. 40
Der er enighed om, at standardklausulerne, således som de er nærmere
bestemt ved den endelige tekst i et tillæg, der er sendt til De Forenede
Nationers generalsekretær af en særlig institution i henhold til stk. 36
(eller et revideret tillæg sendt i henhold til stk. 38), skal være i
overensstemmelse med bestemmelserne i det forfatningsdokument, for den
pågældende institution, der på det tidspunkt er i kraft, samt om at en
ændring i dette dokument, der måtte være påkrævet for at tilvejebringe denne
overensstemmelse i forfatningsdokumentet, skal være sat i kraft i
overensstemmelse med den pågældende institutions forfatningsmæssige
fremgangsmåde, før det endelige (eller reviderede) tillæg fremsendes.
Konventionen skal ikke i sig selv have den virkning at ophæve eller
indskrænke nogen som helst bestemmelse i en særlig institutions
forfatningsdokument eller nogen som helst rettighed eller forpligtelse, som
institutionen måtte have opnået eller påtaget sig på anden måde.
Artikel XI.
SLUTNINGSBESTEMMELSER
Stk. 41
Et medlem af De Forenede Nationer og (med forbehold af bestemmelsen i stk.
42) enhver stat, der er medlem af en særlig institution, kan tiltræde
nærværende konvention ved at deponere hos De Forenede Nationers
generalsekretær et tiltrædelsesdokument, der træder i kraft på datoen for
dets deponering.
Stk. 42
Enhver delagtig særlig institution skal fremsende nærværende konvention
tekst sammen med de dertil hørende tillæg til dem af dens medlemmer, der ikke
er medlemmer af De Forenede Nationer, og skal opfordre dem til at tiltræde
dem, for så vidt angår den pågældende institution, ved deponering af et
tiltrædelsesdokument til nærværende konvention med henblik herpå enten hos De
Forenede Nationers generalsekretær eller hos den særlige institutions
administrerende chef.
Stk. 43
Enhver stat, der er part i nærværende konvention, skal i sit
tiltrædelsesdokument anføre den særlige institution eller de særlige
institutioner med hensyn til hvilken (eller hvilke) den påtager sig at bringe
konventionens bestemmelser til anvendelse. Enhver stat, der er part i denne
konvention, kan ved en senere skriftlig erklæring til De Forenede Nationers
generalsektretær påtage sig yderligere at anvende nærværende konventions
bestemmelser på en eller flere særlige institutioner. Denne erklæring træder
i kraft på den dato, den modtages af generalsekretæren.
Stk. 44
Nærværende konvention træder i kraft med hensyn til en særlig institution
for enhver stat, der er part i nærværende konvention, når den i
overensstemmelse med stk. 37 finder anvendelse på den pågældende institution,
og staten i overensstemmelse med stk. 43 har påtaget sig at bringe
konventionens bestemmelser til anvendelse på institutionen.
Stk. 45
De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette såvel alle De
Forenede Nationers medlemmer som de særlige institutioners medlemmer og de
særlige institutioners administrerende chefer om deponeringen af ethvert
tiltrædelsesdokument, der modtages i henhold til stk. 41, og om senere
erklæringer, der modtages i henhold til stk. 43. En særlig institutions
administrerende chef skal underrette De Forenede Nationers generalsekretær og
den pågældende institutions medlemmer om deponeringen af ethvert
tiltrædelsesdokument, der deponeres hos ham i henhold til stk. 42.
Stk. 46
Der er enighed om, at en stat, når et tiltrædelsesdokument eller en senere
erklæring deponeres på dens vegne, vil være i stand til i henhold til sine
egne love at gennemføre bestemmelserne i nærværende konvention, således som
de er nærmere bestemt ved den endelig tekst i ethvert tillæg angående de
institutioner, som omfattes af sådanne tiltrædelser eller senere erklæringer.
Stk. 47
1. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende
stykkes punkter 2 og 3 påtager enhver stat, der er part i nærværende
konvention, sig at anvende nærværende konvention på enhver særlig
institution, der omfattes af dens tiltrædelse eller senere erklæring, indtil
det tidspunkt da en revideret konvention eller et revideret tillæg er kommet
til anvendelse på denne institution, og den nævnte stat har godkendt den
reviderede konvention eller det reviderede tillæg. For et revideret tillægs
vedkommende skal staternes godkendelse ske ved en til De Forenede Nationers
generalsekretær stilet erklæring, som træder i kraft på den dato, da den
modtages af generalsekretæren.
2. Enhver stat, der er part i nærværende konvention,
og som ikke er, eller har ophørt med at være medlem af en særlige
institution, kan imidlertid rette en skriftlig erklæring til De Forenede
Nationers generalsekretær og vedkommende institutions administrerende chef,
gående ud på, at den har til hensigt at forholde denne institution fordelene
ved nærværende konvention fra en nærmere angivet dato, som tidligst må være
tre måneder fra erklæringens modtagelse.
3. Enhver stat, der er part i nærværende konvention,
kan forholde enhver særlig institution, som ophører med at være i forbindelse
med De Forenede Nationer, fordelene ved nærværende konvention.
4. De Forenede Nationers generalsekretær skal
underrette alle medlemstater, der er parter i nærværende konvention, om
enhver erklæring, der fremsendes til ham i henhold til nærværende stykkes
bestemmelser.
Stk. 48
Efter anmodning af en tredjedel af de stater, der er parter i nærværende
konvention, skal De Forenede Nationers generalsekretær sammenkalde en
konference angående dens revision.
Stk. 49
De Forenede Nationers generalsekretær skal fremsende eksemplarer af
nærværende konvention til alle de særlige institutioner og til alle De
Forenede Nationers medlemmeres regeringer.
Tillæg til forslag til konvention om de særlige institutioners
rettigheder og immuniteter.
Tillæg I.
DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATION.
Standardklausulerne skal gælde for Den Internationale Arbejdsorganisations
vedkommende med følgende begrænsning:
Bestemmelserne i artikel V (med undtagelse af punkt (c) i stk. 13)
og i punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel VII skal omfatte arbejdsgivernes og
arbejdernes medlemmer af Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd og
deres stedfortrædere og rådgivere med den undtagelse, at eventuelle afkald i
henhold til stk. 16 på immuniteten for enhver sådan person skal gives af
styrelsen.
Tillæg II.
DE FORENEDE NATIONERS LEVNEDSMIDDEL- OG LANDBRUGSORGANISATION.
Standardklausulerne skal gælde med hensyn til De Forenede Nationers
Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (herefter i dette tillæg kaldet
»organisationen«) med forbehold af følgende bestemmelser:
1. Artikel V og punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel
VII skal omfatte formanden for organisationens råd med den undtagelse, at et
eventuelt afkald på formandens immunitet i henhold til stk. 16 skal gives af
organisationens råd.
2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med-undtagelse af
embedsmænd, der falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste
i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende
retrigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive
udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i
forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne
hverv:
(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres
personlige bagage;
(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til
mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der
foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse
for retsforholdning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de
ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv
for denne;
(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og
valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås
udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner.
(ii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens
interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen
har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert
tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker
fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.
Tillæg III.
ORGANISATIONEN FOR INTERNATIONAL CIVIL LUFTFART.
Standardklausulerne skal gælde for Organisationen for International Civil
Luftfarts vedkommende (herefter i dette tillæg kaldet
»organisationen«) med følgende begrænsninger:
1. De rettigheder, immuniteter, undetagelser og
lettelser, der omtales i standardklausulernes stk. 21, skal også tilstås
præsidenten for organisationens råd.
2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af
embedsmænd, der falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste
i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende
rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive
udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i
forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne
hverv.
(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres
personlige bagage;
(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til
mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der
foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse
for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de
ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv
for denne;
(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og
valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås
udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner;
(d) Ukrænkelighed af alle de papirer og dokumenter, der vedrører
det arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen.
(ii) I forbindelse med underafsnit (d) i ovenstående stk. 2 skal
det i den sidste sætning i standardklausulernes paragraf 12 indeholdte
princip komme til anvendelse.
(iii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i
organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlig fordel.
Organisationen har ret og pligt til at give afkaldt på enhver sagkyndigs
immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at
retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for
organisationens interesser.
Tillæg IV.
DE FORENEDE NATIONERS ORGANISATION FOR UNDERVISNINGSMÆSSIGE VIDENSKABELIGE
OG KULTURELLE SPØRGSMÅL.
Standardklausulerne skal gælde med hensyn til De Forenede Nationers
Organisation for Undervisningsmæssige, Videnskabelige og Kulturelle Spørgsmål
(herefter i dette tillæg kaldet »organisationen«) med følgende
begrænsninger:
1. Artikel V og punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel
VII skal omfatte præsidenten for organisationens forsamling og medlemmerne af
dens forretningsudvalg, deres suppleanter og rådgivere med undtagelse af, at
et eventuelt afkald i henhold til paragraf 16 på immuniteten for ethvert
sådant medlem af forretningsudvalget skal gives af forretningsudvalget.
2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af
embedsmænd, der falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste
i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende
rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for denne effektive
udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i
forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne
hverv:
(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres
personlige bagage;
(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til
mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der
foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse
for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de
ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv
for denne;
(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og
valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås
udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner.
(ii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens
interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen
har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert
tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker
fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.
Tillæg V.
DEN INTERNATIONALE VALUTAFOND.
Ved deres anvendelse på Den Internationale Valutafond (herefter i dette
tillæg kaldet »fonden«) skal standardklausulerne gælde med følgende
begrænsninger:
1. Stk. 9 erstattes med følgende tekst:
» (a) Fonden, dens aktiver, ejendom og indtægter samt dens i
henhold til denne overenskomst autoriserede virksomhed og forretninger skal
være fritaget for enhver beskatning og for erlæggelse af enhver art af
toldafgifter. Fonden skal være fritaget for indførsels- og udførselsforbud og
-restriktioner, for så vidt angår varer, der indføres eller udføres til dens
officielle brug, og for sine publikationer. Der er dog enighed om, at fonden
ikke vil kræve fritagelse for skatter, som faktisk kun er afgifter for
offentlige tekniske ydelser, og at varer (med undtagelse af dens
publikationer), som indføres i henhold til denne fritagelse, ikke vil blive
solgt i det land, hvori de er blevet indført, undtagen på betingelser, som
aftales med det pågældende lands regering. Fonden skal ligeledes være
fritaget for opkrævning eller betaling af skatter eller afgifter af enhver
art.
(b) Ingen skat af nogen art må pålægges nogen af fonden udstedt
forskrivning eller noget af fonden udstedt værdipapir, herunder udbytte eller
renter deraf, uanset i hvis besiddelse de måtte være:
(i) dersom sådan skat medfører en hårdere beskatning af sådan
forskrivning eller sådant værdipapir udelukkende på grund af dets oprindelse,
eller
(ii) dersom en sådan beskatning udelukkende er baseret på stedet, hvor,
eller valutaen, hvori en sådan forskrivning eller sådant værdipapir er
udstedt, skal indfries eller er indfriet, eller på beliggenheden af et af
fonden benyttet kontor eller forretningslokale.«
2. Standardklausulernes paragraf 32 skal kun komme til
anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen
af rettigheder og immuniteter, som fonden udleder fra nærværende konvention,
og som ikke hører til dem, den kan gøre fordring på i henhold til sine
vedtægter eller på anden måde.
Tillæg VI.
DEN INTERNATIONALE BANK FOR GENOPBYGNING OG ØKONOMISK UDVIKLING.
Ved deres anvendelse på Den Internationale Bank for Genopbygning og
Økonomisk Udvikling (herefter i dette tillæg kaldet »banken«) skal
standardklausulerne gælde med følgende begrænsninger:
1. I stedet for stykke 4 indsættes følgende:
»Retssager kan kun anlægges mod banken ved en kompetent domstol
indenfor et medlems landsområder, hvor banken har et kontor, har udnævnt en
befuldmægtiget til at modtage stævning eller varsel om sagsanlæg eller har
udstedt eller garanteret værdipapirer. Ingen sag kan dog anlægges af
medlemmer eller af personer, der optræder på et medlems vegne, eller hvis
fordringer hidrører fra medlemmer. Bankens ejendele og aktiver skal, hvor de
end måtte bero, og i hvis besiddelse de end måtte være, nyde beskyttelse mod
enhver form for beslaglæggelse, arrest eller udlæg, indtil endelig dom er
afsagt i bankens disfavør«.
2. I stedet for stykke 9 indsættes følgende:
» (a) Banken, dens aktiver, ejendom og indtægter samt dens i
henhold til denne overenskomst autoriserede virksomhed og forretninger skal
være fritaget for enhver beskatning og for erlæggelse af enhver art at
toldafgifter. Banken skal være fritaget for indførsels- og udførselsforbud,
for så vidt angår varer, der indføres eller udføres til dens officielle brug,
og for sine publikationer. Der er dog enighed om, at banken ikke vil kræve
fritagelse for skatter, som faktisk kun er afgifter for offentlige tekniske
ydelser, og at varer (med undtagelse af dens publikationer), som indføres i
henhold til denne fritagelse, ikke vil blive solgt i det land, hvori de er
blevet indført, undtagen på betingelser, som aftales med den pågældende lands
regering.
Banken skal ligeledes være fritaget for opkrævning eller betaling af
skatter eller afgifter af enhver art.
(b) Ingen skat af nogen art må pålægges nogen af banken udstedt
forskrivning eller noget af banken udstedt værdipapir, herunder udbytte eller
renter deraf, uanset hvem der er indehaver af sådan forskrivning eller sådant
værdipapir:
(i) dersom sådan skat medfører en hårdere beskatning af sådan
forskrivning eller sådant værdipapir udelukkende, fordi det er udstedt af
banken, eller
(ii) dersom en sådan beskatning udelukkende er baseret på stedet, hvor,
eller valutaen, hvori sådan forskrivning eller sådant værdipapir er udstedt,
skal indfries eller er indfriet, eller på beliggenheden af et af banken
benyttet kontor eller forretningslokale.
(c) Der skal ikke svares skat af forskrivning eller værdipapir,
garanteret af banken (herunder udbytte eller renter), uanset hvem der er
indehaver af sådan forskrivning eller sådant værdipapir:
(i) dersom den pågældende skat medfører en hårdere beskatning af
forskrivningen eller værdipapiret udelukkende på grund af bankens garanti,
eller
(ii) dersom beskatningen udelukkende er baseret på beliggenheden af et af
banken benyttet kontor eller forretningslokale.«
3. Standardklausulernes stykke 32 skal kun komme til
anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen
af rettigheder og immuniteter, som banken udleder fra nærværende konvention,
og som ikke hører til dem, den kan gøre fordring på i henhold til sine
vedtægter eller på anden måde.
Tillæg VII.
VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN.
Ved deres anvendelse på Verdenssundhedsorganisationen (herefter i dette
tillæg kaldet »organisationen) skal standardklausulerne gælde med
følgende begrænsninger.
1. Artikel V og punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel
VII skal omfatte personer, der er udpeget til at gøre tjeneste i
organisationens eksekutivkomite, deres stedfortrædere og rådgivere med
undtagelse af, at et eventuelt afkald i henhold til paragraf 16 på enhver
sådan persons immunitet skal gives af rådet.
2. (i)-Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af
embedsmænd, der
falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste i
organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne,
følgende rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt
for den effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid,
der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg
eller ved udførelsen af sådanne hverv:
(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres
personlige bagage;
(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til
mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der
foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse
for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de
ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv
for denne;
(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og
valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås
udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner.
(ii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens
interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen
har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert
tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker
fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.
Tillæg VIII.
VERDENSPOSTUNIONEN.
Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.
Tillæg IX.
DEN INTERNATIONALE TELEKOMMUNIKATIONSUNION.
Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.
Tillæg X.
DEN INTERNATIONALE FLYGTNINGEORGANISATION.
Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.
Følgende lande har til dato deponeret deres tiltrædelsesdokumenter til
konventionen: Holland, Indien, Storbritannien og Norge.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 11. april 1950.
Gustav Rasmussen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- C.F.7.2.2 Organisationer, hvor lønnen er objektiv skattefri Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Cirkulære om fritagelse for beskatning for internationale organisationer m.m. Retsinformation · 31. juli 1951
- Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af nye eller ændrede tillæg til De Forenede Nationers konvention om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne. Retsinformation · 31. januar 1963
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte konvention om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter. Retsinformation · 5. januar 1962
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter. (* 1) Retsinformation · 8. september 1959
- Vederlag fra [Organisation1] Landsskatteretten · 31. januar 2017