Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den europæiske Kulturkonvention af 19. december 1954. (* 1)

BKI nr 32 af 28/06/1957Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet31. juli 1957

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den

europæiske Kulturkonvention af 19. december 1954. (* 1)

Ved kgl. resolution af 16. april 1955 har Danmark ratificeret ovennævnte

overenskomst, hvis tekst lyder som følger:

EUROPÆISK KULTURKONVENTION

I betragtning af, at Det europæiske Råds mål er at hidføre en nærmere

forening mellem rådets medlemmer bl.a. til befæstelse og virkeliggørelse af

de idealer og grundsætninger, som er deres fælles arv;

i betragtning af, at en øget gensidig forståelse mellem Europas folk vil

fremme bestræbelserne for at nå dette mål;

og i betragtning af, at det i dette øjemed er ønskeligt ikke alene at

indgå tosidede kulturoverenskomster mellem rådets medlemmer, men også at

handle i fællesskab for at værne den europæiske kultur og fremme dens

udvikling;

er de undertegnede regeringer, som er medlemmer af Det europæiske Råd, og

som har besluttet at afslutte en almindelig europæisk kultur konvention, der

tager sigte på at anspore statsborgere i alle rådets medlemslande og i

sådanne andre europæiske lande, som måtte tiltræde denne konvention, til

studium af de andre kontraherende parters sprog, historie og civilisation,

samt af deres fælles civilisation,

blevet enige om følgende:

Artikel 1.

Hver kontraherende part skal træffe foranstaltninger, der er egnede til at

værne om og anspore til videreførelsen af dens eget bidrag til Europas fælles

kulturarv.

Artikel 2.

Hver kontraherende part skal i den udstrækning, det er muligt

a) anspore sine egne statsborgere til studium af de andre kontraherende

parters sprog, historie og civilisation og på sit område tilstå disse parter

lettelser til fremme af sådanne studier,

Læs alt

b) søge at fremme studiet af sit eget sprog eller sine egne sprog, sin

historie og sin civilisation på de andre kontraherende parters områder og at

lette de andre kontraherende parters statsborgere adgangen til at foretage

sådanne studier på sit eget område.

Artikel 3.

De kontraherende parter skal inden for Det europæiske Råds rammer rådføre

sig med hinanden med henblik på samordningen af deres bestræbelser for at

fremme kulturel virksomhed af europæisk interesse.

Artikel 4.

Til gennemførelse af artiklerne 2 og 3 skal hver kontraherende part i den

udstrækning, det er muligt lette udsendelse og udveksling af personer såvel

som af genstande af kulturel værdi.

Artikel 5.

Hver kontraherende part skal anse alle genstande af europæisk, kulturel

værdi, over hvilke den råder, som integrerende dele af Europas fælles

kulturarv, træffe de nødvendige forholdsregler til deres beskyttelse og lette

adgangen til den.

Artikel 6.

1. Forslag til gennemgørelse af bestemmelserne i

nærværende konvention og spørgsmål vedrørende dens fortolkning skal behandles

på møder i Det europæiske Råds udvalg af kultureksperter.

2. Enhver stat, som uden at være medlem af Det

europæiske Råd har tiltrådt nærværende konvention i overensstemmelse med

bestemmelserne i art. 9, stk. 4, kan udpege en eller flere repræsentanter til

at deltage i de i det foregående stykke omhandlede møder.

3. Beslutninger, som træffes på de i nærværende

artikels stk. 1 omhandlede møder, skal i form af henstillinger forelægges Det

europæiske Råds ministerudvalg, med mindre det drejer sig om afgørelser, der

ligger inden for udvalget af kultureksperters kompetence, som vedrørende

sager af administrativ karakter, der ikke medfører ekstraudgifter.

4. Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette

rådets medlemmer og regeringen i ethvert land, som har tiltrådt nærværende

konvention, om enhver beslutning konventionen vedrørende, som måtte blive

truffet af ministerudvalget eller udvalget af kultureksperter.

5. Hver kontraherende part skal til sin tid underrette

Det europæiske Råds generalsekretær om ethvert skridt, som den måtte tage i

medfør af beslutninger truffet af ministerudvalget eller udvalget af

kultureksperter, til gennemførelse af nærværende konventions bestemmelser.

6. Dersom visse forslag til gennemførelse af

nærværende konvention kun har interesse for et begrænset antal af de

kontraherende parter, kan behandlingen af sådanne forslag fremmes i

overensstemmelse med reglerne i artikel 7, forudsat at deres gennemførelse

ikke medfører udgifter for Det europæiske Råd.

Artikel 7.

Hvis to eller flere kontraherende parter til opnåelse af de mål, der er

sat for nærværende konvention, ønsker at arrangere andre møder ved

Europarådets sæde end de, som omhandles i artikel 6, stk. 1, skal rådets

generalsekretær yde dem den fornødne administrative bistand.

Artikel 8.

Ingen bestemmelse i nærværende konvention skal anses at indvirke på

a) bestemmelserne i nogen tosidet kulturoverenskomst, som en af de

kontraherende parter måtte have undertegnet, eller at gøre det mindre

ønskeligt, at en af de kontraherende parter senere afslutter en sådan aftale,

eller

b) forpligtelsen til at overholde de love og bestemmelser, som gælder

inden for en kontraherende parts område vedrørende udlændinges indrejse,

ophold og udrejse.

Artikel 9.

1. Nærværende konvention står åben for undertegnelse

for Det europæiske Råds medlemmer. Den skal ratificeres, og

ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds

generalsekretær.

2. Såsnart tre undertegnende regeringer har deponeret

deres ratifikationsinstrumenter, skal nærværende konvention træde i kraft for

disse regeringers vedkommende.

3. For så vidt angår de undertegnende regeringer, som

ratificerer senere, skal konventionen træde i kraft på dagen for

ratifikationsinstrumentets deponering.

4. Det europæiske Råds ministerudvalg kan ved

enstemmig beslutning vedtage at indbyde enhver europæisk stat, som ikke er

medlem af rådet, til at tiltræde nærværende konvention på de vilkår, som

ministerudvalget finder rimelige og passende. Enhver stat, som har modtaget

en sådan indbydelse, kan tiltræde konventionen ved at deponere sit

tiltrædelsesinstrument hos Det europæiske Råds generalsekretær. Tiltrædelsen

har virkning fra den dag, på hvilken tiltrædelsesinstrumentet modtages.

5. Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette

rådets medlemmer og de stater, der måtte have tiltrådt konventionen, om

deponeringen af ethvert ratifikations- og tiltrædelsesinstrument.

Artikel 10.

Enhver kontraherende part kan angive de landområder, for hvilke

konventionens bestemmelser skal gælde, ved at fremsende en erklæring herom

til Det europæiske Råds generalsekretær, som skal gøre alle de øvrige

kontraherende parter bekendt med erklæringen.

Artikel 11.

1. Efter fem års forløb fra konventionens ikrafttræden

at regne kan den til enhver tid opsiges af enhver af de kontraherende parter

ved en skriftlig meddelelse til Det europæiske Råds generalsekretær, som skal

underrette de øvrige kontraherende parter.

2. Opsigelsen får virkning for vedkommende

kontraherende part seks måneder efter den dag, på hvilken den er modtaget af

Det europæiske Råds generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har de nedenstående, som er behørigt befuldmægtiget

dertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i Paris den 19. december 1954 på engelsk og fransk, således at

begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal deponeres i Det

europæiske Råds arkiv. Generalsekretæren skal sende en bekræftet afskrift til

enhver regering, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

For Kongeriget Belgiens regering:

P.H. Spaak

For Kongeriget Danmarks regering:

H.C. Hansen

For Den franske republiks regering:

Mendes-France

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Blucher

For Kongeriget Grækenlands regering:

Stephanopoulos

Ved undertegnelsen af nærværende konvention erklærer jeg, at den græske

regering fortolker ordene »i den udstrækning, det er muligt« i

artikel 2 og artikel 4 i konventionen på følgende måde:

»under hensyntagen til hvert lands love og såvidt dets interne

forhold tillader det.«

For republiken Islands regering:

Kristinn Gudmundsson

For Irlands regering:

Lian Cosgrave

For Republiken Italiens regering:

G. Martino

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering:

Jos. Bech

For Kongeriget Nederlandenes regering:

J:W. Beyen

For Kongeriget Norges regering:

Halvard Lange

For Saars regering:

(i henhold til ministerkomiteens resolution (54) 18)

Stephanopoulos

For Kongeriget Sveriges regering:

K.I. Westman

For Republiken Tyrkiets regering:

F. Køprulu

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering:

Anthony Eden

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Belgien, Frankrig,

Irland, Island, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Forbundsrepubliken

Tyskland og Storbritannien

For Danmarks vedkommende er konventionen i medfør af artikel 9, stk. 3,

trådt i kraft den 7. maj 1955.

Udenrigsministeriet, den 28. juni 1957.

H.C. Hansen.

Lignende dokumenter