Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Den europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol (* 1)

BKI nr 22 af 27/05/1961Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet22. august 1961

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Den europæiske

Bosættelseskonvention med tilhørende protokol (* 1)

Ved kgl. resolution af 1. marts 1961, og efter at folketinget den 17.

februar 1961 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret Den

europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol, undertegnet i Paris

den 13. december 1955. Konventionens tekst, hvis franske ordlyd udelades,

lyder som følger:

Oversættelse

DEN EUROPÆISKE BOSÆTTELSESKONVENTION

Undertegnede regeringer, medlemmer af det Europæiske Råd, som tager i

betragtning, at Det europæiske Råds formål er at sikre og virkeliggøre de

idealer og grundsætninger, der er medlemslandenes fælles arv, og at fremme

deres økonomiske og sociale udvikling;

som anerkender den særlig karakter af de mellem Det europæiske Råds

medlemslande bestående bånd, således som de er blevet bekræftet i de

konventioner og overenskomster, der allerede er afsluttet inden for Rådets

rammer, såsom Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og

grundlæggende Frihedsrettigheder, undertegnet den 4. november 1950,

protokollen til denne konvention, undertegnet den 20. marts 1952, Den

europæiske Konvention om social og lægelig Bistand og de to europæiske

midlertidige overenskomster om social sikkerhed, undertegnet den 11. december

1953;

som er forvissede om, at afslutningen af en regional konvention, hvorved

der fastsættes fælles regler for behandlingen af statsborgere fra et

medlemsland på et andet medlemslands område, vil kunne fremme bestræbelserne

for at tilvejebringe større enhed;

som bekræfter, at de rettigheder og fordele, som hver af dem tilstår

statsborgere i de andre medlemslande, udelukkende indrømmes i medfør af den

nære forbindelse, der består mellem medlemmerne af Det europæiske Råd i kraft

af dettes statut;

Læs alt

som fastslår, at konventionen efter sin principielle beskaffenhed falder

nøje inden for rammerne af Det europæiske Råds organisation,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I.

Indrejse, ophold og udvisning.

Artikel 1.

Hver af de kontraherende parter skal lette andre kontraherende parters

statsborgere adgangen til dens område med henblik på midlertidige ophold og

skal tillade dem frit at bevæge sig inden for området, undtagen hvor dette

ville stride imod retsordenen, hensynet til den nationale sikkerhed, den

offentlige sundhed eller moral.

Artikel 2.

Med de begrænsninger, som følger af artikel 1 i denne konvention, skal

enhver af de kontraherende parter, i det omfang dens økonomiske og sociale

forhold tillader det, lette andre kontraherende parters statsborgere adgangen

til længere eller fast ophold på sit område.

Artikel 3.

1. En kontraherende parts statsborgere, som lovligt

opholder sig på en anden kontraherende parts område, kan kun udvises, hvis de

bringer statens sikkerhed i fare eller forser sig imod retsordenen eller

moral.

2. Medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed

taler herfor, skal en statsborger i et af de kontraherende lande ikke kunne

udvises af et andet kontraherende land, når han lovligt har været bosat der i

over to år, uden at der først er givet ham adgang til at anføre grunde, der

måtte tale imod udvisningen, og til at appellere afgørelsen og i forbindelse

hermed at lade sig repræsentere for den kompetente myndighed eller for den

eller de personer, som er særligt udpegede af den kompetente myndighed.

3. En kontraherende parts statsborgere, som i mere end

ti år lovligt har haft bopæl på en anden kontraherende parts område, kan kun

udvises af hensyn til statens sikkerhed eller såfremt de andre grunde, der er

nævnt i denne artikels stk. 1, er af særlig alvorlig karakter.

Kapitel II.

Udøvelse af private rettigheder.

Artikel 4.

En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område

behandles på lige fod med denne parts egne statsborgere for så vidt angår

besiddelsen og udøvelsen af private rettigheder, det være sig personlige

rettigheder eller ejendomsrettigheder.

Artikel 5.

Uanset artikel 4 i denne konvention kan en kontraherende part af hensyn

til statens sikkerhed eller forsvar forbeholde sine egne statsborgere

erhvervelsen, besiddelsen eller brugen af enhver form for ejendom eller for

andre parters statsborgere fastsætte sådanne særlige forskrifter, som finder

anvendelse på udlændinge med hensyn til ejendom af denne art.

Artikel 6.

1. Bortset fra forhold, der står i forbindelse med

statens sikkerhed eller forsvar,

(a) skal enhver af de kontraherende parter, som har forbeholdt sine egne

statsborgere erhvervelsen, besiddelsen eller brugen af visse arter af ejendom

eller har fastsat særlige forskrifter for udlændinges, herunder andre

kontraherende parters statsborgeres erhvervelse, besiddelse eller brug af

sådan ejendom, henholdsvis har gjort sådan erhvervelse, besiddelse eller brug

betinget af gensidighed, ved konventionens undertegnelse overgive Det

europæiske Råds generalsekretær en fortegnelse over de pågældende

indskrænkninger med angivelse af de bestemmelser i dens lovgivning, som

hjemler disse indskrænkninger. Generalsekretæren skal fremsende disse

fortegnelser til de andre parter;

(b) kan en kontraherende part ikke, efter at denne konvention er trådt i

kraft for vedkommende part, indføre yderligere indskrænkninger med hensyn til

de andre parters statsborgeres erhvervelse, besiddelse eller brug af nogen

art af ejendom, medmindre vedkommende part ser sig nødsaget dertil af

tvingende økonomiske eller sociale grunde eller for at forebygge en

monopolisering af landets livsvigtige hjælpekilder. Vedkommende part skal i

så fald holde generalsekretæren fuldt underrettet om de trufne

forholdsregler, begrundelsen for disse og de i betragtning kommende

bestemmelser i lovgivningen. Generalsekretæren skal videregive disse

oplysninger til de andre parter.

2. Enhver af de kontraherende parter skal til fordel

for de andre parters statsborgere bestræbe sig for at reducere sin

fortegnelse over indskrænkninger. Vedkommende part skal underrette

generalsekretæren om enhver ændring, og denne skal give de andre parter

meddelelse derom.

Den enkelte part skal også bestræbe sig for at lade andre parters

statsborgere nyde godt af eventuelle bestemmelser i dens lovgivning om

undtagelser fra de almindelige forskrifter vedrørende udlændinge.

Kapitel III.

Retslige og forvaltningsmæssige garantier.

Artikel 7.

En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område nyde

fuldstændig beskyttelse på lige fod med opholdslandets egne statsborgere i

henhold til lovgivningen og for domstolene for så vidt angår deres person og

ejendom såvel som deres rettigheder og interesser. Navnlig skal de have

adgang til på lige fod med opholdslandets egne statsborgere at søge bistand

hos de kompetente myndigheder, såvel dømmende som administrative, og være

berettigede til at lade sig bistå af en person efter deres eget valg, såfremt

den pågældende efter landets love opfylder betingelserne herfor.

Artikel 8.

1. En kontraherende parts statsborgere skal på en

anden parts område have ret til at erholde vederlagsfri retshjælp på lige fod

med opholdslandets statsborgere.

2. En kontraherende parts ubemidlede statsborgere skal

på en anden parts område have adgang til afgiftsfrit at få udstedt udskrift

af civilstandsregistret i samme omfang som ubemidlede statsborgere i

opholdslandet.

Artikel 9.

1. En kontraherende parts statsborgere, der optræder

som sagsøgere eller intervenienter for domstolene i et andet deltagende land

end det, i hvilket de er statsborgere, og som har bopæl eller sædvanligt

opholdssted på en af parternes område, skal ikke kunne afkræves nogen

sikkerhedsstillelse eller noget depositum under henvisning til, at de er

udlændinge, eller til, at de ikke er bosat eller har fast ophold i landet.

2. Det samme skal gælde beløb, som måtte blive

afkrævet en sagsøger eller intervenient til sikkerhed for sagsomkostninger.

3. Afgørelser, hvorved betaling af gebyrer og

omkostninger i forbindelse med en retssag pålægges en sagsøger eller en

intervenient, som i medfør af de foranstående stykker af denne artikel eller

efter loven i det land, hvor retssagen er anlagt, er fritaget for at stille

sikkerhed, depositum eller garantibeløb, skal af den kompetente myndighed

uden afgift gøres exigible på andre kontraherende parters område, når der

fremsættes anmodning derom ad diplomatisk vej.

Kapitel IV.

Erhvervsmæssig virksomhed.

Artikel 10.

Enhver af de kontraherende parter skal meddele andre parters statsborgere

tilladelse til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på dens område på lige fod

med dens egne statsborgere, medmindre den måtte have tvingende økonomiske

eller sociale grunde til at afslå en sådan tilladelse. Denne bestemmelse skal

finde anvendelse på, men ikke være begrænset til, beskæftigelse inden for

industri, handel, finansiel virksomhed, landbrug, håndværk og de liberale

erhverv, hvad enten den pågældende driver selvstændig virksomhed eller er i

en andens tjeneste.

Artikel 11.

En kontraherende parts statsborgere, som af en anden part har fået

tilladelse til at udøve en erhvervsmæssig virksomhed i et bestemt tidsrum, må

ikke inden for dette tidsrum underkastes indskrænkninger, som ikke var

fastsat, da tilladelsen blev givet, medmindre sådanne indskrænkninger også

finder anvendelse på den sidstnævnte parts statsborgere under tilsvarende

forhold.

Artikel 12.

1. En kontraherende parts statsborgere, som lovligt

opholder sig på en anden parts område, skal uden at være underkastet de

indskrænkninger, som anføres i artikel 10 i denne konvention, have adgang til

at udøve enhver form for erhvervsmæssig virksomhed på lige fod med

opholdslandets statsborgere under forudsætning af, at de opfylder en af de

nedenstående betingelser:

(a) lovligt har udøvet en erhvervsmæssig virksomhed på det pågældende

område i et uafbrudt tidsrum af 5 år;

(b) lovligt har haft ophold på det pågældende område i et uafbrudt

tidsrum af 10 år;

(c) har opnået tilladelse til fast ophold.

Enhver af de kontraherende parter kan ved undertegnelsen eller

ratifikationen af denne konvention erklære, at den ikke akcepterer en eller

to af de ovennævnte betingelser.

2. Den pågældende part kan også under iagttagelse af

den samme fremgangsmåde forlænge det tidsrum, der er fastsat i stk. 1 (a) i

denne artikel, til ikke over 10 år, idet dog en fornyelse af tilladelsen

efter den første femårs-periode ikke skal kunne nægtes for så vidt angår den

indtil da udøvede virksomhed eller gøres afhængig af nogen forandring i denne

virksomhed. Vedkommende part kan også erklære, at den ikke i alle tilfælde

uden videre vil gå med til overgang fra lønnet beskæftigelse til selvstændig

virksomhed.

Artikel 13.

En kontraherende part kan forbeholde sine egne statsborgere udøvelsen af

offentlige hverv eller virksomhed i forbindelse med statens sikkerhed eller

forsvar eller foreskrive særlige betingelser for udlændinges udøvelse af

sådan virksomhed.

Artikel 14.

1.Bortset fra hverv eller virksomhed, som er omtalt i artikel 13 i denne

konvention,

(a) skal enhver kontraherende part, som har forbeholdt sine egne

statsborgere bestemte erhverv, eller som har foreskrevet særlige betingelser

eller stillet krav om gensidighed forsåvidt angår udlændinges, herunder andre

parters statsborgeres, udøvelse af disse, ved undertegnelsen af denne

konvention overgive Det europæiske Råds generalsekretær en fortegnelse over

disse indskrænkninger med angivelse af de bestemmelser i lovgivningen, som

afgiver hjemmel for sådanne indskrænkninger. Generalsekretæren skal

videregive disse fortegnelser til de andre undertegnede parter;

(b) må en kontraherende part, efter at konventionen er trådt i kraft for

denne parts vedkommende, ikke indføre yderligere indskrænkninger med hensyn

til andre parters statsborgeres udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed,

medmindre den ser sig nødsaget dertil af tvingende økonomiske eller sociale

grunde. Vedkommende part skal i så fald holde generalsekretæren fuldt

underrettet om de trufne forholdsregler, begrundelsen for disse og de i

betragtning kommende bestemmelser i dens lovgivning. Generalsekretæren skal

videregive disse oplysninger til de andre parter.

2. Enhver af de kontraherende parter skal til fordel

for de andre parters statsborgere bestræbe sig for:

at reducere fortegnelsen over de beskæftigelser, som er forbeholdt dens

egne statsborgere, eller for hvis udøvelse af udlændinge der er foreskrevet

særlige betingelser eller stillet krav om gensidighed; vedkommende part skal

underrette generalsekretæren om alle sådanne ændringer, og denne skal give de

andre parter meddelelse derom;

at gøre undtagelse fra de gældende forskrifter i det enkelte tilfælde i

det omfang, dens lovgivning tillader det.

Artikel 15.

Såfremt en kontraherende parts statsborgere på en anden parts område

udøver en virksomhed, til hvis udøvelse det af opholdslandets statsborgere

kræves, at de er i besiddelse af faglige eller tekniske kvalifikationer,

eller at de tilvejebringer garantier, skal den førstnævnte parts statsborgere

yde samme garantier og opfylde samme betingelser eller sådanne, som af den

kompetente myndighed i opholdslandet anses for tilsvarende.

Dog skal kontraherende parters statsborgere, som lovligt udøver deres fag

på en af parternes område, kunne hidkaldes til en anden parts område af en af

deres fagfæller for at yde bistand i et særligt tilfælde.

Artikel 16.

Handelsrejsende, som er statsborgere i en af de kontraherende stater, og

som beskæftiges af et foretagende, hvis hovedsæde befinder sig på en

kontraherende parts område, behøver ingen tilladelse for at kunne udøve deres

virksomhed på en anden parts område under forudsætning af, at de ikke

opholder sig der mere end to måneder i løbet af et halvår.

Artikel 17.

1. En kontraherende parts statsborgere skal på en

anden parts område ikke behandles mindre fordelagtigt end opholdslandets egne

statsborgere forsåvidt angår de af myndighederne givne forskrifter med hensyn

til lønninger og arbejdsbetingelser i almindelighed.

2. Bestemmelserne i dette kapitel skal ikke kunne

fortolkes som forpligtende en kontraherende part til på sit område at yde

andre parters statsborgere en behandling, som er fordelagtigere end den, der

bliver vedkommende parts egne statsborgere til del for så vidt angår

udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed.

Kapitel V.

Særlige rettigheder.

Artikel 18.

En kontraherende part kan ikke forbyde en anden parts statsborgere, som i

et tidsrum af mindst fem år lovligt har udøvet virksomhed på dens område, som

vælgerne at tage del på lige fod med opholdslandets egne statsborgere i valg,

som afholdes af økonomiske og faglige sammenslutninger og organer såsom

handelskamre, landbo- og håndværkerforeninger, overensstemmende med de

beslutninger, som de pågældende organer måtte træffe i så henseende inden for

rammerne af deres beføjelser.

Artikel 19.

En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område have

adgang til uden andre begrænsninger end de for den sidstnævnte parts egne

statsborgere gældende at optræde som voldgiftsmænd i voldgiftssager, i hvilke

valget af voldgiftsmænd udelukkende er overladt de pågældende parter.

Artikel 20.

I det omfang adgangen til uddannelse bestemmes af staten, skal der åbnes

et deltagende lands skolepligtige statsborgere, som lovligt opholder sig på

et andet deltagende lands område, adgang til elementær og højere undervisning

såvel som til teknisk og faglig uddannelse på lige fod med opholdslandets

egne statsborgere. Anvendelsen af denne bestemmelse på tildelingen af

stipendier overlades til den enkelte parts eget skøn. Skolegangen skal være

obligatorisk for en kontraherende parts statsborgere, der opholder sig på en

anden parts område, såfremt den er obligatorisk for denne sidste parts egne

statsborgere.

Kapitel VI.

Beskatning, borgerlige ombud,

ekspropriation og nationalisering.

Artikel 21.

1. Under forbehold af de bestemmelser om

dobbeltbeskatning, der indeholdes i bestående eller fremtidige

overenskomster, må en kontraherende parts statsborgere på en anden parts

område ikke pålægges andre, højere eller mere tyngende gebyrer, skatter,

afgifter eller ydelser af en hvilken som helst art end de, der pålægges den

sidstnævnte parts egne statsborgere under tilsvarende omstændigheder. De skal

navnlig nyde godt af nedsættelser og fritagelser for skatter og afgifter og

af fradrag, herunder forsørgerfradrag.

2. En kontraherende part må ikke pålægge en anden

parts statsborgere nogen opholdsafgift, som ikke afkræves dens egne

statsborgere. Denne bestemmelse skal ikke være til hinder for, at der i givet

fald opkræves gebyr i forbindelse med administrative foranstaltninger såsom

udstedelsen af tilladelser og bevillinger, som udlændinge skal være i

besiddelse af. Sådanne afgifter må dog ikke overstige de med udstedelsen

forbundne omkostninger.

Artikel 22.

En kontraherende parts statsborgere må i intet tilfælde på en anden parts

område pålægges borgerlige ombud, det være sig af personlig karakter eller i

forbindelse med ejendom, som er anderledes eller mere tyngende end de, der

påhviler den sidstnævnte parts egne statsborgere.

Artikel 23.

Under forbehold af bestemmelserne i artikel 1 i tillægsprotokollen til

Konventionen om Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende

Frihedsrettigheder skal en kontraherende parts statsborgere, hvis ejendom

måtte blive eksproprieret eller nationaliseret af en anden part, være

berettiget til en behandling, som i hvert fald er lige så fordelagtig som

den, der bliver den sidstnævnte parts egne statsborgere til del.

Kapitel VII.

Det stående Udvalg.

Artikel 24.

1. Der skal nedsættes et stående udvalg inden udløbet

af et år, efter at denne konvention er trådt i kraft. Dette udvalg kan

fremsætte forslag med henblik på at lette den praktiske gennemførelse af

konventionen og om fornødent foreslå ændringer i eller tilføjelser til

bestemmelserne i denne.

2. Såfremt der skulle opstå meningsforskelligheder

imellem parterne vedrørende forståelsen eller anvendelsen af bestemmelserne i

artikel 6, stk. 1 (b), og artikel 14, stk. 1 (b) i denne konvention, skal

udvalget efter anmodning af en af de pågældende parter forsøge at finde en

løsning på sådanne uoverensstemmelser.

3. Udvalget skal drage omsorg for, at der udgives en

periodisk beretning, som indeholder fuldstændige oplysninger om de love og

forskrifter som er gældende på parternes område med hensyn til spørgsmål, som

omhandles i denne konvention.

4. Ethvert medlem af Det europæiske Råd, som har

ratificeret denne konvention, skal udpege en repræsentant til udvalget. Andre

medlemmer af Rådet kan lade sig repræsentere ved en observatør, som har ret

til at tage ordet.

5. Udvalget sammenkaldes af Det europæiske Råds

generalsekretær.

Udvalgets første møde skal finde sted inden udløbet af 3 måneder efter, at

det er nedsat. Herefter skal det holde møde i det mindste hvert andet år.

Udvalget kan også sammenkaldes, når Rådets ministerudvalg anser det for

påkrævet. Toårsfristen skal løbe fra den dag, det sidste møde afsluttes.

6. Det stående Udvalgs meningstilkendegivelser og

henstillinger skal forelægges ministerudvalget.

7. Det stående Udvalg fastsætter selv sin

forretningsorden.

Kapitel VIII.

Almindelige bestemmelser.

Artikel 25.

Bestemmelserne i denne konvention skal ikke ændre noget i de bestemmelser

i parternes lovgivning, i tosidede eller flersidede traktater, konventioner

eller overenskomster, som allerede er i kraft, eller som måtte træde i kraft,

og som indrømmer en eller flere af de kontraherende parters statsborgere en

mere fordelagtig behandling.

Artikel 26.

1. Ethvert medlem af Det europæiske Råd kan ved

undertegnelsen eller ratifikationen af denne konvention tage forbehold

overfor særlige bestemmelser i konventionen, for så vidt en på dens område

gældende lov ikke er i overensstemmelse med den pågældende bestemmelse.

Forbehold af generel karakter skal derimod ikke kunne tages i medfør af

nærværende artikel.

2. Ethvert forbehold, som er taget i medfør af denne

artikel, skal indeholde en kort fremstilling af den i betragtning kommende

lov.

3. Ethvert medlem af Rådet, som tager forbehold i

medfør af denne artikel, skal tilbagekalde forbeholdet, så snart

omstændighederne tillader det. Et sådant tilbagekald sker ved meddelelse til

Rådets generalsekretær og skal have virkning fra den dag, meddelelsen

modtages. Generalsekretæren skal underrette de undertegnende parter om

meddelelsens ordlyd.

Artikel 27.

En kontraherende part, som i medfør af denne konventions artikel 26 har

taget forbehold overfor en særlig bestemmelse i konventionen, kan ikke kræve,

at en anden part skal anvende den pågældende bestemmelse i videre udstrækning

end den førstnævnte part selv har akcepteret den.

Artikel 28.

1. I tilfælde af krig eller anden krisesituation, som

truer nationens eksistens, kan en kontraherende part træffe foranstaltninger,

som afviger fra de forpligtelser, der påhviler den efter denne konvention i

den udstrækning, som den foreliggende situation gør dette strengt nødvendigt,

og på betingelse af, at de trufne foranstaltninger ikke er stridende mod

vedkommende parts øvrige forpligtelser efter folkeretten.

2. En kontraherende part, som benytter sig af denne

adgang til at gøre undtagelser, skal holde Det europæiske Råds

generalsekretær fuldt underrettet om de trufne forholdsregler og begrundelsen

herfor. Den skal ligeledes underrette Rådets generalsekretær, når de

pågældende forholdsregler er ophævet, og konventionens bestemmelser påny

anvendes fuldtud.

Kapitel IX.

Området for Konventionens anvendelse.

Artikel 29.

1. Denne konvention skal anvendes på de kontraherende

parters moderlande.

2. Ethvert medlem af Rådet kan ved undertegnelsen

eller ratifikationen af denne konvention eller senere ved en meddelelse til

Det europæiske Råds generalsekretær erklære, at konventionen skal anvendes på

et eller flere områder, som angives i meddelelsen, og hvis internationale

forbindelser varetages af det pågældende medlem.

3. En erklæring, som er afgivet i overensstemmelse med

det foranstående stykke, kan, for så vidt angår ethvert område, som er

angivet i denne, trækkes tilbage under iagttagelse af den fremgangsmåde, som

er foreskrevet i artikel 33 i denne konvention.

4. Generalsekretæren skal underrette Rådets øvrige

medlemmer om enhver erklæring, som er afgivet overfor ham overensstemmende

med denne artikels stykker 2 og 3.

Artikel 30.

1. For så vidt denne konvention angår, betyder

»statsborgere« fysiske personer, som har statsborgerret i et af de

kontraherende lande.

2. En kontraherende part skal ikke være forpligtet til

at lade statsborgere i et andet kontraherende land nyde godt af denne

konvention, såfremt de pågældende personer har deres sædvanlige opholdssted

på et område, der ikke hører ind under sidstnævnte parts moderland, og på

hvilket denne konvention ikke finder anvendelse.

Kapitel X.

Bilæggelse af tvister.

Artikel 31.

1. Enhver tvist, som måtte opstå mellem de

kontraherende parter med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne

konvention, skal forelægges Den internationale Domstol efter aftale mellem de

tvistende parter eller efter anmodning af en af disse, medmindre parterne

enes om en anden fremgangsmåde til fredelig bilæggelse.

2. Når Den europæiske Konvention om fredelig

Bilæggelse af Tvister er trådt i kraft, skal deltagerne i denne anvende de

dem forpligtende forskrifter i nævnte konvention på enhver tvist, som måtte

opstå imellem dem med hensyn til nærværende konvention.

3. En tvist, som er optaget til behandling

overensstemmende med de i foranstående stykker omhandlede fremgangsmåder,

skal omgående af de pågældende parter indberettes til Det europæiske Råds

generalsekretær, som uopholdeligt skal underrette de øvrige kontraherende

parter.

4. Hvis en af de tvistende parter undlader at opfylde

forpligtelser, som er fastsat i en afgørelse truffet af Den internationale

Domstol eller i en kendelse afsagt af en voldgiftsret, kan den anden part

indbringe sagen for Det europæiske Råds ministerudvalg. Hvis udvalget anser

det for påkrævet, kan det fremsætte henstillinger med henblik på at sikre

gennemførelsen af den nævnte afgørelse eller kendelse. Til vedtagelse af en

sådan henstilling kræves et flertal af to trediedele af de repræsentanter,

som er berettigede til at tage sæde i udvalget.

Kapitel XI.

Afsluttende bestemmelser.

Artikel 32.

Den protokol, som slutter sig til nærværende konvention, skal udgøre en

integrerende del af samme.

Artikel 33.

1. Denne konvention kan først opsiges af en

kontraherende part efter, at der er forløbet 5 år fra den dag, vedkommende

part blev deltager i konventionen, og efter, at der forud er givet 6 måneders

varsel til Det europæiske Råds generalsekretær, som underretter de andre

parter. Såfremt en part ikke benytter sig af denne opsigelsesret, skal den

derefter være bundet for tidsrum af 2 år ad gangen. Konventionen kan i så

fald kun opsiges med 6 måneders varsel til udløbet af et sådant tidsrum.

2. En sådan opsigelse frigør ikke den pågældende

kontraherende part fra dens forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn

til nogen handling, som den måtte have foretaget før den dag, da opsigelsen

får virkning.

3. På de samme betingelser skal en kontraherende part,

som ophører med at være medlem af Det europæiske Råd, ophøre med at være

deltager i denne konvention.

Artikel 34.

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af

medlemmer af Det europæiske Råd. Den skal ratificeres.

Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft den dag, det femte

ratifikationsdokument deponeres.

3. For så vidt angår en signatarmagt, som ratificerer

senere, træder konventionen i kraft den dag, ratifikationsdokumentet

deponeres.

4. Generalsekretæren underretter samtlige Rådets

medlemmer om konventionens ikrafttræden og om navnene på de kontraherende

parter, som har ratificeret den, såvel som om forbehold, der måtte være

taget, og om efterfølgende deponering af ratifikationsdokumenter.

Til bekræftelse heraf har nedenstående repræsentanter, som er behørigt

befuldmægtigede dertil, undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i Paris den 13. december 1955 på engelsk og fransk, begge

tekster af lige gyldighed, i eet eksemplar, som deponeres i Det europæiske

Råds arkiv. Generalsekretæren skal overgive signatarmagterne bekræftede

genparter.

For Kongeriget

Belgiens regering:

P. H. Spaak.

For Kongeriget

Danmarks regering:

Ernst Christiansen.

For Den franske

Republiks regering:

Antoine Pinay.

For Forbundsrepublikken

Tysklands regering:

v. Brentano.

For Kongeriget

Grækenlands regering:

Spiro Theotoky.

For Den islandske Republiks

regering:

Kristinn Gudmundsson.

For Irlands regering:

For Den italienske Republiks

regering:

Vittorio Badini.

For Storhertugdømmet Luxembourgs

regering:

Bech.

For Kongeriget Hollands

regering:

J. W. Beyen.

For Kongeriget Norges

regering:

Halvard Lange.

For Saars regering:

(i medfør af ministerudvalgets resolution

(55) 31).

Liam Cosgrave.

For Kongeriget Sveriges

regering:

Under forbehold af ratifikation med den

svenske Rigsdags samtykke.

K. I. Westman.

For Den tyrkiske Republiks

regering:

N. Menemencioglu.

For Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nord-Irlands regering:

Oversættelse

PROTOKOL.

Afsnit I.

ad artiklerne 1, 2, 3, 5, 6 stk. 1 (b), 10,

13 og 14 stk. 1 (b).

(a) Enhver af de kontraherende parter skal ud fra nationale krititerier

have ret til at afgøre:

(1) de hensyn til »retsordenen, statens sikkerhed, sundheden eller

moral«, som kan begrunde, at andre parters statsborgere formenes adgang

til dens område;

(2) »de økonomiske og sociale forhold«, som kan være til hinder

for, at andre parters statsborgere får tilladelse til længere eller fast

ophold eller til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på dens område;

(3) de forhold, som udgør en trusel mod statens sikkerhed eller en

forseelse mod retsordenen eller moral;

(4) de i konventionen anførte forhold, som begrunder, at en kontraherende

part kan forbeholde sine egne statsborgere erhvervelsen, besiddelsen eller

brugen af visse arter ejendom eller udøvelsen af visse rettigheder og

virksomheder eller foreskrive særlige betingelser for de andre parters

statsborgere i så henseende.

(b) Den enkelte kontraherende part afgør selv, om de forhold, som giver

anledning til en udvisning, er af en »særlig alvorlig karakter«.

Der skal herved tages hensyn til den adfærd, den pågældende person har udvist

under hele sit ophold.

(c) En kontraherende part kan kun indskrænke andre parters statsborgeres

rettigheder af de grunde, som er fastsat i denne konvention, og i den

udstrækning det er foreneligt med de forpligtelser, parterne har påtaget sig.

Afsnit II.

ad artiklerne 1, 2, 3, 10, 11, 12, 13, 14,

15, 16, 17 og 20.

(a) Forskrifter vedrørende udlændinges indrejse, ophold og

bevægelsesfrihed såvel som vedrørende deres adgang til erhvervsmæssig

virksomhed skal ikke berøres af denne konvention, for så vidt som de ikke er

stridende imod samme.

(b) En kontraherende parts statsborgere skal anses som havende lovligt

ophold på en anden parts område, når de har iagttaget de nævnte forskrifter.

Afsnit III.

ad artiklerne 1, 2 og 3.

(a) Begrebet »retsordenen« skal tages i videre forstand,

således som det i almindelighed forstås i de kontinentale lande. En

kontraherende part kan således afvise en anden parts statsborgere af

politiske grunde, eller fordi der er grund til at antage, at de er ude af

stand til at betale omkostningerne i forbindelse med opholdet eller har til

hensigt at udøve erhvervsmæssig virksomhed uden at indhente de fornødne

tilladelser.

(b) De kontraherende parter forpligter sig til ved udøvelsen af deres

anerkendte rettigheder at tage fornødent hensyn til familieforhold.

(c) Retten til udvisning kan kun udøves i individuelle tilfælde.

De kontraherende parter skal ved udøvelsen af retten til udvisning handle

med hensynsfuldhed og herunder tage hensyn til de særlige forhold, som består

mellem medlemmerne af Det europæiske Råd. De skal navnlig tage tilbørligt

hensyn til familieforhold og til varigheden af den pågældende persons ophold

på deres område.

Afsnit IV.

ad artiklerne 8 og 9.

Artiklerne 8 og 9 i denne konvention skal ikke på nogen måde gribe ind i

forpligtelser, som følger af bestemmelserne i Haag-konventionen om

civilprocessen.

Afsnit V.

ad artiklerne 10, 11, 12, 13, 14, 15 16 og

17.

(a) Bestemmelserne i artiklerne 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17 i denne

konvention finder anvendelse under iagttagelse af betingelserne for indrejse

og ophold, således som de er fastsat i artiklerne 1 og 2.

(b) Når en statsborger i et af de kontraherende lande har lovligt ophold

på en anden parts område, og hans ægtefælle eller børn, hvis forsørgelse

påhviler ham, har fået tilladelse til at ledsage ham eller slutte sig til

ham, skal de i videst muligt omfang have adgang til at tage beskæftigelse på

det pågældende område overensstemmende med bestemmelserne i denne konvention.

(c) Bestemmelserne i artikel 12 i denne konvention finder ikke anvendelse

på en kontraherende parts statsborgere, som har ophold på en anden parts

område i medfør af særlige ordninger, eller som er erhvervsmæssigt

beskæftigede på dette område i medfør af særlige forskrifter eller

overenskomster, såsom medlemmer af diplomatiske eller konsulære

repræsentationer eller ikke-lokalt antagne medarbejdere ved sådanne

repræsentationer; tjenestemænd i internationale organisationer; praktikanter,

lærlinge, studerende og personer, der er beskæftigede for at kunne fuldende

deres faglige uddannelse; besætninger på skibe og luftfartøjer.

(d) For så vidt angår artikel 16 i denne konvention, vil de kontraherende

parter ikke i deres lovgivning eller forskrifter ligestille virksomhed som

handelsrejsende med omløben med varer eller gadehandel.

(e) Der er enighed om, at artikel 16 kun finder anvendelse på

handelsrejsende, som arbejder for en virksomhed med sæde uden for det

pågældende land, og som udelukkende vederlægges af en sådan virksomhed.

(f) Artikel 17, stk. 1 i denne konvention finder ikke anvendelse på

praktikanter for så vidt angår deres aflønning.

Afsnit VI.

ad artiklerne 2, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17

og 25.

(a) Der er enighed om, at denne konvention ikke finder anvendelse på

industriel, litterær eller kunstnerisk ejendomsret så lidt som på nye

vegetabilske produkter, da disse områder er forbeholdt internationale

konventioner eller andre internationale aftaler herom, som allerede er i

kraft, eller som vil træde i kraft.

(b) De deltagere i denne konvention, som er eller bliver forpligtet ved

de beslutninger, som træffes af Organisationen for Europæisk Økonomisk

Samarbejde (OEEC) vedrørende beskæftigelse af statsborgere i lande, som er

medlem af nævnte organisation, skal i deres indbyrdes forhold for så vidt

angår lønnet beskæftigelse anvende bestemmelserne i nærværende konvention

eller i de nævnte beslutninger, alt efter som de indrømmer lønmodtagerne den

fordelagtigste behandling. Ved anvendelsen af bestemmelserne i artiklerne 2,

10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17 i denne konvention, og ved skønnet over de

økonomiske og sociale forhold, som nævnes i artiklerne 10 og 14, skal de

efterleve ånd og bogstav i de nævnte beslutninger, for så vidt som de er

fordelagtigere for lønmodtagerne end bestemmelserne i nærværende konvention.

Afsnit VII.

ad artikel 26, stk. 1.

De kontraherende parter skal kun gøre brug af deres ret til at tage

forbehold, for så vidt som de skønner, at vigtige bestemmelser i deres

lovgivning gør dette fornødent.

Afsnit VIII.

ad artikel 29, stk. 1.

(a) Denne konvention skal for så vidt Frankrig angår også finde

anvendelse i Algier og de oversøiske departementer.

(b) Forbundsrepublikken Tyskland kan ved en erklæring til Det europæiske

Råds generalsekretær udstrække anvendelsen af denne konvention til

landet Berlin. Generalsekretæren skal i givet fald underrette de andre

kontraherende parter.

ad artikel 29, stk. 2.

Erhvert medlem af Det europæiske Råd, som afgiver en erklæring i medfør af

art. 29, stk. 2 i denne konvention, skal samtidig for så vidt angår ethvert i

erklæringen omhandlet område overgive Rådets generalsekretær de fortegnelser

over indskrænkninger, som omhandles i artikel 6, stk. 1, og artikel 14, stk.

1, såvel som de erklæringer, der måtte blive afgivet i medfør af artikel 12,

og de forbehold, der måtte blive taget i medfør af artikel 26 i denne

konvention.

ad artikel 30.

»Sædvanligt opholdssted« skal forstås overensstemmende med de

regler, som anvendes i det land, i hvilket den pågældende person er

statsborger.

Afsnit IX.

ad artikel 31, stk. 1.

Kontraherende parter, som ikke har tiltrådt Den internationale Domstols

statut, skal træffe de forholdsregler, som er påkrævet for at få adgang til

domstolen.

Danmark har i henhold til konventionens artikler 6 og 14 taget de

nedennævnte forbehold om dansk lovgivnings begrænsninger vedrørende

udlændinges adgang til at udøve ejendomsrettigheder og drive

erhvervsvirksomhed:

ad artikel 6 stk. 1 (a).

Ejendomskategorier forbeholdt danske statsborgere.

Ejendommens art og den Begrænsningens art.

pågældende lovbestemmelse. Skibet skal enten mindst

1. Indregistrering af skibe under for to tredjedeles ved-

dansk flag i henhold til søloven kommende

af 7. maj 1937, jfr. lovbekg. ejes af personer, som

nr. 319 af 1. december 1937 er danske statsborgere

sammenholdt med loven om skibes og ikke er blevet stats-

registrering af 18. april 1892, borgere

jfr. lovbekg. nr. 103 af i fremmed stat,

4. maj 1927. eller som er og i

mindst 5 år har været

bosiddende i den danske

stat eller tilhører et

aktieselskab, hvis

bestyrelse har sit sæde

i den danske stat og

består af aktieejere, som

fyldestgør de nævnte

betingelser.

ad artikel 6 stk. 1 (b).

Kategorier af ejendom, hvoraf erhvervelsen, besiddelsen eller brugen

er undergivet betingelser.

Ejendommens art og den pågældende Begrænsningens Evt. und-

lovbestemmelse. art. tagelser

(gensidig-

hedsbetin-

gelser).

1. Koncessioner for telefon- og Det bestemmes i almindelig-

telegrafselskaber, jernbane- hed, at alle under konces-

selskaber og vandkraftselek- cessionshaveren ansatte

tricitetsværker. skal have dansk stats-

borgerret. I særlige til-

fælde kan der dog dispen-

seres herfra.

2. Indregistrering af et luftfartøj Ejeren af det indregistre-

i Danmark, jfr. lovbekg. nr. 175 rede luftfartøj skal være

af 1. maj 1923 om luftfart, dansk statsborger. Dette

ændret i overensstemmelse med gælder også, såfremt ejeren

lov nr. 124 af 7. maj 1937 § 6. er et aktieselskab, dog er

der mulighed for dispensa-

tion, men ikke for bestyrel-

sens formand eller for mere

end en tredjedel af

bestyrelsens øvrige med-

lemmer.

ad artikel 14 stk. 1 (a).

Beskæftigelser udelukkende forbeholdt danske statsborgere.

Beskæftigelsens art og den pågældende Begrænsningens art.

lovbestemmelse.

1. Tjenestemandsstillinger, jfr. grund- Forbeholdt danske stats-

lovens § 27, stk. 1. borgere.

2. Udøvelse af sagførervirksomhed,

jfr. § 119 i bekg. nr. 265 af

1. september 1953 af lov om rettens

pleje. do.

3. Drift af biografteatre, jfr. lov nr.

111 af 13. april 1938 om biograf-

teatervæsenets ordning, § 3. do.

4. Drift af forlystelser som karusel-

ler, gynger, skydebaner, lykkespil

m.m., jfr. afsnit I, stk. 2 i

justitsministeriets cirkulære nr.

111 af 8. juli 1939 om forlystelser

ved markeder, dyrskuer o. lign. do.

5. Beskikkelse som statsautoriseret

revisor, jfr. lov nr. 138 af

28. april 1931, § 65. do.

6. Beskikkelse som statsautoriseret

dispacheur, jfr. lov nr. 138 af

28. april 1931, § 78. do.

7. Beskikkelse som statsautoriseret

mægler, jfr. lov nr. 138 af 28.

april 1931, § 81. do.

8. Beskikkelse som statsautoriseret

vejer og måler, jfr. lov nr. 138 af

28. april 1931, § 86.

9. Anerkendelse som medlem af

Københavns Fondsbørs, jfr. lov

nr. 80 af 19. marts 1930, § 3. do.

10. Udøvelse af bankvirksomhed, lov-

bekg. nr. 254 af 25. juli 1938,

§§ 1 og 4. do.

11. Stiftelse af et livsforsikrings-

selskab, jfr. lov nr. 155 af 2.

maj 1934, § 1, og lov nr. 299 af

30. juni 1922, § 1. do.

12. Ansættelse som direktør eller af-

delingsbestyrer samt valg til medlem

af tilsynsrådet i sparekasser, jfr.

lovbekg. nr. 255 af 25. juli 1938,

§ 7. do.

13. Fragtfart med skibe a 30 bruttotons

og derunder i den indenlandske fart,

jfr. lov af 1. september 1819. do.

14. Udøvelse i Grønland af erhverv ved

fangst eller fiskeri eller i henhold

til næringsadkomst, jfr. lov nr.

277 af 27. maj 1950 om udøvelse af

erhverv i Grønland. do.

15. Jagt på »havet«, d.v.s. dansk sø-

territorium og i fjorde og vige,

jfr. lov nr. 145 af 28. april 1931,

§ 5. do.

16. Virksomhed som landinspektør, jfr.

kgl. resolution af 22. juni 1943,

optaget under nr. 229 i Ministe-

rialtidende A 1943. do.

17. Koncession til erhvervsmæssig Kan kun tilstås danske

luftfartsvirksomhed med henblik på statsborgere og selskaber,

befordring af personer og gods i hvilke bestyrelsens

alene mellem to steder inden for formand samt en kvalifi-

Danmark, jfr. bekg. nr. 175 af ceret majoritet af bestyrel-

lov af 1. maj 1923 om luftfart, sens medlemmer og af kapi-

ændret i overensstemmelse med talen er dansk.

lov nr. 124 af 7. maj 1937,

§ 34, jfr. § 33.

18. Amatørradiosendetilladelse. Forbeholdt danske statsbor-

Bekg. af 9. december 1952, jfr. gere.

lov nr. 188 af 12. april 1949.

19. Stillingen som apoteker og do.

apoteksbestyrer, jfr. lov nr.

209 af 11. juni 1954, § 8,

stk. 1 og § 27, stk. 2. do.

20. Bestalling som lods, jfr. bekg. do.

nr. 244 af 24. juni 1954, § 9.

ad artikel 14 stk. 1 (b).

Beskæftigelseskategorier, hvor der kan dispenseres fra de gældende

begrænsninger.

Beskæftigelsens art og den pågældende Begræns- Evt. undtagelser

lovbestemmelse. ningens (gensidigheds-

art. betingelser).

1. Selvstændig næringsvirksomhed som Forbeholdt Dispensation

industridrivende, håndværker, danske fra kravet

handlende og auktionsholder, stats- om dansk

handelsagent, vekselerer, speditør borgere. statsborgerret

og vognmand, jfr. lov nr. 138 af kan meddeles for

28. april 1931, afsnit 1. så vidt og i det

omfang adgang

hertil er åbnet

ved traktat-

mæssig

aftale eller ved

en af mini-

steriet

for handel,

industri

og søfart

udfærdiget be-

kendtgørelse,

jfr. bekg. nr.

106 af 29. marts

1932; nærings-

lovens §§ 5 og 6.

2. Beskikkelse som statsautoriseret do. Dispensation

translatør og tolk, jfr. lov nr. fra kravet om

138 af 28. april 1931, § 74. dansk stats-

borgerret kan

meddeles, hvor

særlige forhold

måtte foreligge.

3. Ansættelse som direktør eller valg do. Dispensation fra

til medlem af bestyrelsen i en kravet om dansk

bank, jfr. lovbekg. nr. 254 af statsborgerret

25. juli 1938, § 8. kan meddeles,

hvor særlige

forhold måtte

foreligge.

4. Ansættelse som direktør i aktie- Forbeholdt Der kan gøres

selskab, jfr. lovbekg. nr. 313 danske undtagelse

af 28. august 1952, § 49. statsbor- herfra.

gere eller

personer,

der i de

sidste to

år har

været i bo-

siddende

i riget.

5. Forretningsførere for udenlandske Forbeholdt Der kan gøres

selskabers herværende forret- danske undtagelse

ningsafdelinger, jfr. lovbekg. statsbor- herfra.

nr. 313 af 28. august 1952, § 76. gere eller

personer,

der i de

sidste to

år har

været bo-

siddende i

riget.

6. Valg til medlem af et aktie- Flertallet af bestyrelsens

selskabs bestyrelse, jfr. lovbekg. medlemmer skal have bopæl

nr. 313 af 28. august 1952, § 49. her i landet og derhos

enten være danske stats-

borgere eller i de sidste

5 år have været bosiddende

her. I selskaber, hvis

navn indeholder en dansk

sted- eller nationalitets-

betegnelse, skal alle be-

styrelsens medlemmer op-

fylde disse betingelser.

7. Adgang til at deltage i stiftelsen Flertallet og mindst tre

af et aktieselskab. Lovbekg. nr. af stifterne skal have bopæl

313 af 28. august 1952, § 4. her i landet og derhos enten

være danske statsborgere

eller i mindst 5 år have

været bosiddende her.

8. Ansættelse som forretningsfører Ansættelse som forretnings-

for en afdeling af et udenlandsk fører for et udenlandsk

livsforsikringsselskab, jfr. lov nr. livsforsikringsselskab

299 af 30. juni 1922, § 41. forudsætter mindst 5 års

ophold her i landet.

9. Erhvervelse af sønæringsbevis som Forbeholdt Handelsmini-

kystskipper, sætteskipper, skibs- danske steriet kan

fører, fiskeskipper af anden statsbor- dispensere

klasse og fiskeskipper af første gere. fra kravet

klasse, jfr. lovbekg. nr. 74 af om stats-

31. marts 1928, §§ 6 c, 7 c, 8 c, borgerret.

16 c og 17 c.

10. Indregistrering af skibe under Skibet skal enten mindst for

dansk flag i henhold til søloven to tredjedeles vedkommende

af 7. maj 1937, jfr. lovbekg. nr. ejes af personer, som har

319 af 1. december 1937 sammenholdt dansk statsborgerret og

med loven om skibes registrering ikke er blevet statsborgere

af 18. april 1892, jfr. lovbekg. i fremmed stat, eller som er

nr. 103 af 4. maj 1927. og i mindst 5 år har været

bosiddende i den danske stat

eller tilhører et aktiesel-

skab, hvis bestyrelse har

sit sæde i den danske stat

og består af aktieejere, som

fyldestgør de nævnte betin-

gelser.

11. Fiskeri på dansk søterritorium, Forbeholdt danske stats-

jfr. lov nr. 500 af 19. december borgere eller personer

1951, § 1. der i de sidste to år har

været bosiddende i riget.

12. Virksomhed som kiropraktor og Disse virksomheder er

naturlæge, jfr. § 26 i lov nr. 72 undergivet speciel begræns-

af 14. marts 1934. ning og kontrol, når de ud-

øves af udlændinge.

13. Udøvelse af beværter- og gæst- Forbeholdt Handelsministe-

givernæring, jfr. § 2, stk. 1 danske riet kan dis-

i lov nr. 129 af 15. marts 1939, statsbor- pensere fra

jfr. § 6 i næringsloven af 28. gere. kravet om

april 1931. statsborgerret.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 9. marts 1961 hos

Europarådets generalsekretær i Strasbourg. Konventionen, der tidligere er

ratificeret af Norge, træder i kraft den dag, det femte

ratifikationsinstrument deponeres.

Udenrigsministeriet, den 27. maj 1961.

J. O. Krag.

Lignende dokumenter