Bekendtgørelse om Den europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Den europæiske
Bosættelseskonvention med tilhørende protokol (* 1)
Ved kgl. resolution af 1. marts 1961, og efter at folketinget den 17.
februar 1961 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret Den
europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol, undertegnet i Paris
den 13. december 1955. Konventionens tekst, hvis franske ordlyd udelades,
lyder som følger:
Oversættelse
DEN EUROPÆISKE BOSÆTTELSESKONVENTION
Undertegnede regeringer, medlemmer af det Europæiske Råd, som tager i
betragtning, at Det europæiske Råds formål er at sikre og virkeliggøre de
idealer og grundsætninger, der er medlemslandenes fælles arv, og at fremme
deres økonomiske og sociale udvikling;
som anerkender den særlig karakter af de mellem Det europæiske Råds
medlemslande bestående bånd, således som de er blevet bekræftet i de
konventioner og overenskomster, der allerede er afsluttet inden for Rådets
rammer, såsom Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og
grundlæggende Frihedsrettigheder, undertegnet den 4. november 1950,
protokollen til denne konvention, undertegnet den 20. marts 1952, Den
europæiske Konvention om social og lægelig Bistand og de to europæiske
midlertidige overenskomster om social sikkerhed, undertegnet den 11. december
1953;
som er forvissede om, at afslutningen af en regional konvention, hvorved
der fastsættes fælles regler for behandlingen af statsborgere fra et
medlemsland på et andet medlemslands område, vil kunne fremme bestræbelserne
for at tilvejebringe større enhed;
som bekræfter, at de rettigheder og fordele, som hver af dem tilstår
statsborgere i de andre medlemslande, udelukkende indrømmes i medfør af den
nære forbindelse, der består mellem medlemmerne af Det europæiske Råd i kraft
af dettes statut;
Læs alt
som fastslår, at konventionen efter sin principielle beskaffenhed falder
nøje inden for rammerne af Det europæiske Råds organisation,
er blevet enige om følgende:
Kapitel I.
Indrejse, ophold og udvisning.
Artikel 1.
Hver af de kontraherende parter skal lette andre kontraherende parters
statsborgere adgangen til dens område med henblik på midlertidige ophold og
skal tillade dem frit at bevæge sig inden for området, undtagen hvor dette
ville stride imod retsordenen, hensynet til den nationale sikkerhed, den
offentlige sundhed eller moral.
Artikel 2.
Med de begrænsninger, som følger af artikel 1 i denne konvention, skal
enhver af de kontraherende parter, i det omfang dens økonomiske og sociale
forhold tillader det, lette andre kontraherende parters statsborgere adgangen
til længere eller fast ophold på sit område.
Artikel 3.
1. En kontraherende parts statsborgere, som lovligt
opholder sig på en anden kontraherende parts område, kan kun udvises, hvis de
bringer statens sikkerhed i fare eller forser sig imod retsordenen eller
moral.
2. Medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed
taler herfor, skal en statsborger i et af de kontraherende lande ikke kunne
udvises af et andet kontraherende land, når han lovligt har været bosat der i
over to år, uden at der først er givet ham adgang til at anføre grunde, der
måtte tale imod udvisningen, og til at appellere afgørelsen og i forbindelse
hermed at lade sig repræsentere for den kompetente myndighed eller for den
eller de personer, som er særligt udpegede af den kompetente myndighed.
3. En kontraherende parts statsborgere, som i mere end
ti år lovligt har haft bopæl på en anden kontraherende parts område, kan kun
udvises af hensyn til statens sikkerhed eller såfremt de andre grunde, der er
nævnt i denne artikels stk. 1, er af særlig alvorlig karakter.
Kapitel II.
Udøvelse af private rettigheder.
Artikel 4.
En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område
behandles på lige fod med denne parts egne statsborgere for så vidt angår
besiddelsen og udøvelsen af private rettigheder, det være sig personlige
rettigheder eller ejendomsrettigheder.
Artikel 5.
Uanset artikel 4 i denne konvention kan en kontraherende part af hensyn
til statens sikkerhed eller forsvar forbeholde sine egne statsborgere
erhvervelsen, besiddelsen eller brugen af enhver form for ejendom eller for
andre parters statsborgere fastsætte sådanne særlige forskrifter, som finder
anvendelse på udlændinge med hensyn til ejendom af denne art.
Artikel 6.
1. Bortset fra forhold, der står i forbindelse med
statens sikkerhed eller forsvar,
(a) skal enhver af de kontraherende parter, som har forbeholdt sine egne
statsborgere erhvervelsen, besiddelsen eller brugen af visse arter af ejendom
eller har fastsat særlige forskrifter for udlændinges, herunder andre
kontraherende parters statsborgeres erhvervelse, besiddelse eller brug af
sådan ejendom, henholdsvis har gjort sådan erhvervelse, besiddelse eller brug
betinget af gensidighed, ved konventionens undertegnelse overgive Det
europæiske Råds generalsekretær en fortegnelse over de pågældende
indskrænkninger med angivelse af de bestemmelser i dens lovgivning, som
hjemler disse indskrænkninger. Generalsekretæren skal fremsende disse
fortegnelser til de andre parter;
(b) kan en kontraherende part ikke, efter at denne konvention er trådt i
kraft for vedkommende part, indføre yderligere indskrænkninger med hensyn til
de andre parters statsborgeres erhvervelse, besiddelse eller brug af nogen
art af ejendom, medmindre vedkommende part ser sig nødsaget dertil af
tvingende økonomiske eller sociale grunde eller for at forebygge en
monopolisering af landets livsvigtige hjælpekilder. Vedkommende part skal i
så fald holde generalsekretæren fuldt underrettet om de trufne
forholdsregler, begrundelsen for disse og de i betragtning kommende
bestemmelser i lovgivningen. Generalsekretæren skal videregive disse
oplysninger til de andre parter.
2. Enhver af de kontraherende parter skal til fordel
for de andre parters statsborgere bestræbe sig for at reducere sin
fortegnelse over indskrænkninger. Vedkommende part skal underrette
generalsekretæren om enhver ændring, og denne skal give de andre parter
meddelelse derom.
Den enkelte part skal også bestræbe sig for at lade andre parters
statsborgere nyde godt af eventuelle bestemmelser i dens lovgivning om
undtagelser fra de almindelige forskrifter vedrørende udlændinge.
Kapitel III.
Retslige og forvaltningsmæssige garantier.
Artikel 7.
En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område nyde
fuldstændig beskyttelse på lige fod med opholdslandets egne statsborgere i
henhold til lovgivningen og for domstolene for så vidt angår deres person og
ejendom såvel som deres rettigheder og interesser. Navnlig skal de have
adgang til på lige fod med opholdslandets egne statsborgere at søge bistand
hos de kompetente myndigheder, såvel dømmende som administrative, og være
berettigede til at lade sig bistå af en person efter deres eget valg, såfremt
den pågældende efter landets love opfylder betingelserne herfor.
Artikel 8.
1. En kontraherende parts statsborgere skal på en
anden parts område have ret til at erholde vederlagsfri retshjælp på lige fod
med opholdslandets statsborgere.
2. En kontraherende parts ubemidlede statsborgere skal
på en anden parts område have adgang til afgiftsfrit at få udstedt udskrift
af civilstandsregistret i samme omfang som ubemidlede statsborgere i
opholdslandet.
Artikel 9.
1. En kontraherende parts statsborgere, der optræder
som sagsøgere eller intervenienter for domstolene i et andet deltagende land
end det, i hvilket de er statsborgere, og som har bopæl eller sædvanligt
opholdssted på en af parternes område, skal ikke kunne afkræves nogen
sikkerhedsstillelse eller noget depositum under henvisning til, at de er
udlændinge, eller til, at de ikke er bosat eller har fast ophold i landet.
2. Det samme skal gælde beløb, som måtte blive
afkrævet en sagsøger eller intervenient til sikkerhed for sagsomkostninger.
3. Afgørelser, hvorved betaling af gebyrer og
omkostninger i forbindelse med en retssag pålægges en sagsøger eller en
intervenient, som i medfør af de foranstående stykker af denne artikel eller
efter loven i det land, hvor retssagen er anlagt, er fritaget for at stille
sikkerhed, depositum eller garantibeløb, skal af den kompetente myndighed
uden afgift gøres exigible på andre kontraherende parters område, når der
fremsættes anmodning derom ad diplomatisk vej.
Kapitel IV.
Erhvervsmæssig virksomhed.
Artikel 10.
Enhver af de kontraherende parter skal meddele andre parters statsborgere
tilladelse til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på dens område på lige fod
med dens egne statsborgere, medmindre den måtte have tvingende økonomiske
eller sociale grunde til at afslå en sådan tilladelse. Denne bestemmelse skal
finde anvendelse på, men ikke være begrænset til, beskæftigelse inden for
industri, handel, finansiel virksomhed, landbrug, håndværk og de liberale
erhverv, hvad enten den pågældende driver selvstændig virksomhed eller er i
en andens tjeneste.
Artikel 11.
En kontraherende parts statsborgere, som af en anden part har fået
tilladelse til at udøve en erhvervsmæssig virksomhed i et bestemt tidsrum, må
ikke inden for dette tidsrum underkastes indskrænkninger, som ikke var
fastsat, da tilladelsen blev givet, medmindre sådanne indskrænkninger også
finder anvendelse på den sidstnævnte parts statsborgere under tilsvarende
forhold.
Artikel 12.
1. En kontraherende parts statsborgere, som lovligt
opholder sig på en anden parts område, skal uden at være underkastet de
indskrænkninger, som anføres i artikel 10 i denne konvention, have adgang til
at udøve enhver form for erhvervsmæssig virksomhed på lige fod med
opholdslandets statsborgere under forudsætning af, at de opfylder en af de
nedenstående betingelser:
(a) lovligt har udøvet en erhvervsmæssig virksomhed på det pågældende
område i et uafbrudt tidsrum af 5 år;
(b) lovligt har haft ophold på det pågældende område i et uafbrudt
tidsrum af 10 år;
(c) har opnået tilladelse til fast ophold.
Enhver af de kontraherende parter kan ved undertegnelsen eller
ratifikationen af denne konvention erklære, at den ikke akcepterer en eller
to af de ovennævnte betingelser.
2. Den pågældende part kan også under iagttagelse af
den samme fremgangsmåde forlænge det tidsrum, der er fastsat i stk. 1 (a) i
denne artikel, til ikke over 10 år, idet dog en fornyelse af tilladelsen
efter den første femårs-periode ikke skal kunne nægtes for så vidt angår den
indtil da udøvede virksomhed eller gøres afhængig af nogen forandring i denne
virksomhed. Vedkommende part kan også erklære, at den ikke i alle tilfælde
uden videre vil gå med til overgang fra lønnet beskæftigelse til selvstændig
virksomhed.
Artikel 13.
En kontraherende part kan forbeholde sine egne statsborgere udøvelsen af
offentlige hverv eller virksomhed i forbindelse med statens sikkerhed eller
forsvar eller foreskrive særlige betingelser for udlændinges udøvelse af
sådan virksomhed.
Artikel 14.
1.Bortset fra hverv eller virksomhed, som er omtalt i artikel 13 i denne
konvention,
(a) skal enhver kontraherende part, som har forbeholdt sine egne
statsborgere bestemte erhverv, eller som har foreskrevet særlige betingelser
eller stillet krav om gensidighed forsåvidt angår udlændinges, herunder andre
parters statsborgeres, udøvelse af disse, ved undertegnelsen af denne
konvention overgive Det europæiske Råds generalsekretær en fortegnelse over
disse indskrænkninger med angivelse af de bestemmelser i lovgivningen, som
afgiver hjemmel for sådanne indskrænkninger. Generalsekretæren skal
videregive disse fortegnelser til de andre undertegnede parter;
(b) må en kontraherende part, efter at konventionen er trådt i kraft for
denne parts vedkommende, ikke indføre yderligere indskrænkninger med hensyn
til andre parters statsborgeres udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed,
medmindre den ser sig nødsaget dertil af tvingende økonomiske eller sociale
grunde. Vedkommende part skal i så fald holde generalsekretæren fuldt
underrettet om de trufne forholdsregler, begrundelsen for disse og de i
betragtning kommende bestemmelser i dens lovgivning. Generalsekretæren skal
videregive disse oplysninger til de andre parter.
2. Enhver af de kontraherende parter skal til fordel
for de andre parters statsborgere bestræbe sig for:
at reducere fortegnelsen over de beskæftigelser, som er forbeholdt dens
egne statsborgere, eller for hvis udøvelse af udlændinge der er foreskrevet
særlige betingelser eller stillet krav om gensidighed; vedkommende part skal
underrette generalsekretæren om alle sådanne ændringer, og denne skal give de
andre parter meddelelse derom;
at gøre undtagelse fra de gældende forskrifter i det enkelte tilfælde i
det omfang, dens lovgivning tillader det.
Artikel 15.
Såfremt en kontraherende parts statsborgere på en anden parts område
udøver en virksomhed, til hvis udøvelse det af opholdslandets statsborgere
kræves, at de er i besiddelse af faglige eller tekniske kvalifikationer,
eller at de tilvejebringer garantier, skal den førstnævnte parts statsborgere
yde samme garantier og opfylde samme betingelser eller sådanne, som af den
kompetente myndighed i opholdslandet anses for tilsvarende.
Dog skal kontraherende parters statsborgere, som lovligt udøver deres fag
på en af parternes område, kunne hidkaldes til en anden parts område af en af
deres fagfæller for at yde bistand i et særligt tilfælde.
Artikel 16.
Handelsrejsende, som er statsborgere i en af de kontraherende stater, og
som beskæftiges af et foretagende, hvis hovedsæde befinder sig på en
kontraherende parts område, behøver ingen tilladelse for at kunne udøve deres
virksomhed på en anden parts område under forudsætning af, at de ikke
opholder sig der mere end to måneder i løbet af et halvår.
Artikel 17.
1. En kontraherende parts statsborgere skal på en
anden parts område ikke behandles mindre fordelagtigt end opholdslandets egne
statsborgere forsåvidt angår de af myndighederne givne forskrifter med hensyn
til lønninger og arbejdsbetingelser i almindelighed.
2. Bestemmelserne i dette kapitel skal ikke kunne
fortolkes som forpligtende en kontraherende part til på sit område at yde
andre parters statsborgere en behandling, som er fordelagtigere end den, der
bliver vedkommende parts egne statsborgere til del for så vidt angår
udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed.
Kapitel V.
Særlige rettigheder.
Artikel 18.
En kontraherende part kan ikke forbyde en anden parts statsborgere, som i
et tidsrum af mindst fem år lovligt har udøvet virksomhed på dens område, som
vælgerne at tage del på lige fod med opholdslandets egne statsborgere i valg,
som afholdes af økonomiske og faglige sammenslutninger og organer såsom
handelskamre, landbo- og håndværkerforeninger, overensstemmende med de
beslutninger, som de pågældende organer måtte træffe i så henseende inden for
rammerne af deres beføjelser.
Artikel 19.
En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område have
adgang til uden andre begrænsninger end de for den sidstnævnte parts egne
statsborgere gældende at optræde som voldgiftsmænd i voldgiftssager, i hvilke
valget af voldgiftsmænd udelukkende er overladt de pågældende parter.
Artikel 20.
I det omfang adgangen til uddannelse bestemmes af staten, skal der åbnes
et deltagende lands skolepligtige statsborgere, som lovligt opholder sig på
et andet deltagende lands område, adgang til elementær og højere undervisning
såvel som til teknisk og faglig uddannelse på lige fod med opholdslandets
egne statsborgere. Anvendelsen af denne bestemmelse på tildelingen af
stipendier overlades til den enkelte parts eget skøn. Skolegangen skal være
obligatorisk for en kontraherende parts statsborgere, der opholder sig på en
anden parts område, såfremt den er obligatorisk for denne sidste parts egne
statsborgere.
Kapitel VI.
Beskatning, borgerlige ombud,
ekspropriation og nationalisering.
Artikel 21.
1. Under forbehold af de bestemmelser om
dobbeltbeskatning, der indeholdes i bestående eller fremtidige
overenskomster, må en kontraherende parts statsborgere på en anden parts
område ikke pålægges andre, højere eller mere tyngende gebyrer, skatter,
afgifter eller ydelser af en hvilken som helst art end de, der pålægges den
sidstnævnte parts egne statsborgere under tilsvarende omstændigheder. De skal
navnlig nyde godt af nedsættelser og fritagelser for skatter og afgifter og
af fradrag, herunder forsørgerfradrag.
2. En kontraherende part må ikke pålægge en anden
parts statsborgere nogen opholdsafgift, som ikke afkræves dens egne
statsborgere. Denne bestemmelse skal ikke være til hinder for, at der i givet
fald opkræves gebyr i forbindelse med administrative foranstaltninger såsom
udstedelsen af tilladelser og bevillinger, som udlændinge skal være i
besiddelse af. Sådanne afgifter må dog ikke overstige de med udstedelsen
forbundne omkostninger.
Artikel 22.
En kontraherende parts statsborgere må i intet tilfælde på en anden parts
område pålægges borgerlige ombud, det være sig af personlig karakter eller i
forbindelse med ejendom, som er anderledes eller mere tyngende end de, der
påhviler den sidstnævnte parts egne statsborgere.
Artikel 23.
Under forbehold af bestemmelserne i artikel 1 i tillægsprotokollen til
Konventionen om Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende
Frihedsrettigheder skal en kontraherende parts statsborgere, hvis ejendom
måtte blive eksproprieret eller nationaliseret af en anden part, være
berettiget til en behandling, som i hvert fald er lige så fordelagtig som
den, der bliver den sidstnævnte parts egne statsborgere til del.
Kapitel VII.
Det stående Udvalg.
Artikel 24.
1. Der skal nedsættes et stående udvalg inden udløbet
af et år, efter at denne konvention er trådt i kraft. Dette udvalg kan
fremsætte forslag med henblik på at lette den praktiske gennemførelse af
konventionen og om fornødent foreslå ændringer i eller tilføjelser til
bestemmelserne i denne.
2. Såfremt der skulle opstå meningsforskelligheder
imellem parterne vedrørende forståelsen eller anvendelsen af bestemmelserne i
artikel 6, stk. 1 (b), og artikel 14, stk. 1 (b) i denne konvention, skal
udvalget efter anmodning af en af de pågældende parter forsøge at finde en
løsning på sådanne uoverensstemmelser.
3. Udvalget skal drage omsorg for, at der udgives en
periodisk beretning, som indeholder fuldstændige oplysninger om de love og
forskrifter som er gældende på parternes område med hensyn til spørgsmål, som
omhandles i denne konvention.
4. Ethvert medlem af Det europæiske Råd, som har
ratificeret denne konvention, skal udpege en repræsentant til udvalget. Andre
medlemmer af Rådet kan lade sig repræsentere ved en observatør, som har ret
til at tage ordet.
5. Udvalget sammenkaldes af Det europæiske Råds
generalsekretær.
Udvalgets første møde skal finde sted inden udløbet af 3 måneder efter, at
det er nedsat. Herefter skal det holde møde i det mindste hvert andet år.
Udvalget kan også sammenkaldes, når Rådets ministerudvalg anser det for
påkrævet. Toårsfristen skal løbe fra den dag, det sidste møde afsluttes.
6. Det stående Udvalgs meningstilkendegivelser og
henstillinger skal forelægges ministerudvalget.
7. Det stående Udvalg fastsætter selv sin
forretningsorden.
Kapitel VIII.
Almindelige bestemmelser.
Artikel 25.
Bestemmelserne i denne konvention skal ikke ændre noget i de bestemmelser
i parternes lovgivning, i tosidede eller flersidede traktater, konventioner
eller overenskomster, som allerede er i kraft, eller som måtte træde i kraft,
og som indrømmer en eller flere af de kontraherende parters statsborgere en
mere fordelagtig behandling.
Artikel 26.
1. Ethvert medlem af Det europæiske Råd kan ved
undertegnelsen eller ratifikationen af denne konvention tage forbehold
overfor særlige bestemmelser i konventionen, for så vidt en på dens område
gældende lov ikke er i overensstemmelse med den pågældende bestemmelse.
Forbehold af generel karakter skal derimod ikke kunne tages i medfør af
nærværende artikel.
2. Ethvert forbehold, som er taget i medfør af denne
artikel, skal indeholde en kort fremstilling af den i betragtning kommende
lov.
3. Ethvert medlem af Rådet, som tager forbehold i
medfør af denne artikel, skal tilbagekalde forbeholdet, så snart
omstændighederne tillader det. Et sådant tilbagekald sker ved meddelelse til
Rådets generalsekretær og skal have virkning fra den dag, meddelelsen
modtages. Generalsekretæren skal underrette de undertegnende parter om
meddelelsens ordlyd.
Artikel 27.
En kontraherende part, som i medfør af denne konventions artikel 26 har
taget forbehold overfor en særlig bestemmelse i konventionen, kan ikke kræve,
at en anden part skal anvende den pågældende bestemmelse i videre udstrækning
end den førstnævnte part selv har akcepteret den.
Artikel 28.
1. I tilfælde af krig eller anden krisesituation, som
truer nationens eksistens, kan en kontraherende part træffe foranstaltninger,
som afviger fra de forpligtelser, der påhviler den efter denne konvention i
den udstrækning, som den foreliggende situation gør dette strengt nødvendigt,
og på betingelse af, at de trufne foranstaltninger ikke er stridende mod
vedkommende parts øvrige forpligtelser efter folkeretten.
2. En kontraherende part, som benytter sig af denne
adgang til at gøre undtagelser, skal holde Det europæiske Råds
generalsekretær fuldt underrettet om de trufne forholdsregler og begrundelsen
herfor. Den skal ligeledes underrette Rådets generalsekretær, når de
pågældende forholdsregler er ophævet, og konventionens bestemmelser påny
anvendes fuldtud.
Kapitel IX.
Området for Konventionens anvendelse.
Artikel 29.
1. Denne konvention skal anvendes på de kontraherende
parters moderlande.
2. Ethvert medlem af Rådet kan ved undertegnelsen
eller ratifikationen af denne konvention eller senere ved en meddelelse til
Det europæiske Råds generalsekretær erklære, at konventionen skal anvendes på
et eller flere områder, som angives i meddelelsen, og hvis internationale
forbindelser varetages af det pågældende medlem.
3. En erklæring, som er afgivet i overensstemmelse med
det foranstående stykke, kan, for så vidt angår ethvert område, som er
angivet i denne, trækkes tilbage under iagttagelse af den fremgangsmåde, som
er foreskrevet i artikel 33 i denne konvention.
4. Generalsekretæren skal underrette Rådets øvrige
medlemmer om enhver erklæring, som er afgivet overfor ham overensstemmende
med denne artikels stykker 2 og 3.
Artikel 30.
1. For så vidt denne konvention angår, betyder
»statsborgere« fysiske personer, som har statsborgerret i et af de
kontraherende lande.
2. En kontraherende part skal ikke være forpligtet til
at lade statsborgere i et andet kontraherende land nyde godt af denne
konvention, såfremt de pågældende personer har deres sædvanlige opholdssted
på et område, der ikke hører ind under sidstnævnte parts moderland, og på
hvilket denne konvention ikke finder anvendelse.
Kapitel X.
Bilæggelse af tvister.
Artikel 31.
1. Enhver tvist, som måtte opstå mellem de
kontraherende parter med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne
konvention, skal forelægges Den internationale Domstol efter aftale mellem de
tvistende parter eller efter anmodning af en af disse, medmindre parterne
enes om en anden fremgangsmåde til fredelig bilæggelse.
2. Når Den europæiske Konvention om fredelig
Bilæggelse af Tvister er trådt i kraft, skal deltagerne i denne anvende de
dem forpligtende forskrifter i nævnte konvention på enhver tvist, som måtte
opstå imellem dem med hensyn til nærværende konvention.
3. En tvist, som er optaget til behandling
overensstemmende med de i foranstående stykker omhandlede fremgangsmåder,
skal omgående af de pågældende parter indberettes til Det europæiske Råds
generalsekretær, som uopholdeligt skal underrette de øvrige kontraherende
parter.
4. Hvis en af de tvistende parter undlader at opfylde
forpligtelser, som er fastsat i en afgørelse truffet af Den internationale
Domstol eller i en kendelse afsagt af en voldgiftsret, kan den anden part
indbringe sagen for Det europæiske Råds ministerudvalg. Hvis udvalget anser
det for påkrævet, kan det fremsætte henstillinger med henblik på at sikre
gennemførelsen af den nævnte afgørelse eller kendelse. Til vedtagelse af en
sådan henstilling kræves et flertal af to trediedele af de repræsentanter,
som er berettigede til at tage sæde i udvalget.
Kapitel XI.
Afsluttende bestemmelser.
Artikel 32.
Den protokol, som slutter sig til nærværende konvention, skal udgøre en
integrerende del af samme.
Artikel 33.
1. Denne konvention kan først opsiges af en
kontraherende part efter, at der er forløbet 5 år fra den dag, vedkommende
part blev deltager i konventionen, og efter, at der forud er givet 6 måneders
varsel til Det europæiske Råds generalsekretær, som underretter de andre
parter. Såfremt en part ikke benytter sig af denne opsigelsesret, skal den
derefter være bundet for tidsrum af 2 år ad gangen. Konventionen kan i så
fald kun opsiges med 6 måneders varsel til udløbet af et sådant tidsrum.
2. En sådan opsigelse frigør ikke den pågældende
kontraherende part fra dens forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn
til nogen handling, som den måtte have foretaget før den dag, da opsigelsen
får virkning.
3. På de samme betingelser skal en kontraherende part,
som ophører med at være medlem af Det europæiske Råd, ophøre med at være
deltager i denne konvention.
Artikel 34.
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af
medlemmer af Det europæiske Råd. Den skal ratificeres.
Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.
2. Denne konvention træder i kraft den dag, det femte
ratifikationsdokument deponeres.
3. For så vidt angår en signatarmagt, som ratificerer
senere, træder konventionen i kraft den dag, ratifikationsdokumentet
deponeres.
4. Generalsekretæren underretter samtlige Rådets
medlemmer om konventionens ikrafttræden og om navnene på de kontraherende
parter, som har ratificeret den, såvel som om forbehold, der måtte være
taget, og om efterfølgende deponering af ratifikationsdokumenter.
Til bekræftelse heraf har nedenstående repræsentanter, som er behørigt
befuldmægtigede dertil, undertegnet nærværende konvention.
Udfærdiget i Paris den 13. december 1955 på engelsk og fransk, begge
tekster af lige gyldighed, i eet eksemplar, som deponeres i Det europæiske
Råds arkiv. Generalsekretæren skal overgive signatarmagterne bekræftede
genparter.
For Kongeriget
Belgiens regering:
P. H. Spaak.
For Kongeriget
Danmarks regering:
Ernst Christiansen.
For Den franske
Republiks regering:
Antoine Pinay.
For Forbundsrepublikken
Tysklands regering:
v. Brentano.
For Kongeriget
Grækenlands regering:
Spiro Theotoky.
For Den islandske Republiks
regering:
Kristinn Gudmundsson.
For Irlands regering:
For Den italienske Republiks
regering:
Vittorio Badini.
For Storhertugdømmet Luxembourgs
regering:
Bech.
For Kongeriget Hollands
regering:
J. W. Beyen.
For Kongeriget Norges
regering:
Halvard Lange.
For Saars regering:
(i medfør af ministerudvalgets resolution
(55) 31).
Liam Cosgrave.
For Kongeriget Sveriges
regering:
Under forbehold af ratifikation med den
svenske Rigsdags samtykke.
K. I. Westman.
For Den tyrkiske Republiks
regering:
N. Menemencioglu.
For Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nord-Irlands regering:
Oversættelse
PROTOKOL.
Afsnit I.
ad artiklerne 1, 2, 3, 5, 6 stk. 1 (b), 10,
13 og 14 stk. 1 (b).
(a) Enhver af de kontraherende parter skal ud fra nationale krititerier
have ret til at afgøre:
(1) de hensyn til »retsordenen, statens sikkerhed, sundheden eller
moral«, som kan begrunde, at andre parters statsborgere formenes adgang
til dens område;
(2) »de økonomiske og sociale forhold«, som kan være til hinder
for, at andre parters statsborgere får tilladelse til længere eller fast
ophold eller til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på dens område;
(3) de forhold, som udgør en trusel mod statens sikkerhed eller en
forseelse mod retsordenen eller moral;
(4) de i konventionen anførte forhold, som begrunder, at en kontraherende
part kan forbeholde sine egne statsborgere erhvervelsen, besiddelsen eller
brugen af visse arter ejendom eller udøvelsen af visse rettigheder og
virksomheder eller foreskrive særlige betingelser for de andre parters
statsborgere i så henseende.
(b) Den enkelte kontraherende part afgør selv, om de forhold, som giver
anledning til en udvisning, er af en »særlig alvorlig karakter«.
Der skal herved tages hensyn til den adfærd, den pågældende person har udvist
under hele sit ophold.
(c) En kontraherende part kan kun indskrænke andre parters statsborgeres
rettigheder af de grunde, som er fastsat i denne konvention, og i den
udstrækning det er foreneligt med de forpligtelser, parterne har påtaget sig.
Afsnit II.
ad artiklerne 1, 2, 3, 10, 11, 12, 13, 14,
15, 16, 17 og 20.
(a) Forskrifter vedrørende udlændinges indrejse, ophold og
bevægelsesfrihed såvel som vedrørende deres adgang til erhvervsmæssig
virksomhed skal ikke berøres af denne konvention, for så vidt som de ikke er
stridende imod samme.
(b) En kontraherende parts statsborgere skal anses som havende lovligt
ophold på en anden parts område, når de har iagttaget de nævnte forskrifter.
Afsnit III.
ad artiklerne 1, 2 og 3.
(a) Begrebet »retsordenen« skal tages i videre forstand,
således som det i almindelighed forstås i de kontinentale lande. En
kontraherende part kan således afvise en anden parts statsborgere af
politiske grunde, eller fordi der er grund til at antage, at de er ude af
stand til at betale omkostningerne i forbindelse med opholdet eller har til
hensigt at udøve erhvervsmæssig virksomhed uden at indhente de fornødne
tilladelser.
(b) De kontraherende parter forpligter sig til ved udøvelsen af deres
anerkendte rettigheder at tage fornødent hensyn til familieforhold.
(c) Retten til udvisning kan kun udøves i individuelle tilfælde.
De kontraherende parter skal ved udøvelsen af retten til udvisning handle
med hensynsfuldhed og herunder tage hensyn til de særlige forhold, som består
mellem medlemmerne af Det europæiske Råd. De skal navnlig tage tilbørligt
hensyn til familieforhold og til varigheden af den pågældende persons ophold
på deres område.
Afsnit IV.
ad artiklerne 8 og 9.
Artiklerne 8 og 9 i denne konvention skal ikke på nogen måde gribe ind i
forpligtelser, som følger af bestemmelserne i Haag-konventionen om
civilprocessen.
Afsnit V.
ad artiklerne 10, 11, 12, 13, 14, 15 16 og
17.
(a) Bestemmelserne i artiklerne 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17 i denne
konvention finder anvendelse under iagttagelse af betingelserne for indrejse
og ophold, således som de er fastsat i artiklerne 1 og 2.
(b) Når en statsborger i et af de kontraherende lande har lovligt ophold
på en anden parts område, og hans ægtefælle eller børn, hvis forsørgelse
påhviler ham, har fået tilladelse til at ledsage ham eller slutte sig til
ham, skal de i videst muligt omfang have adgang til at tage beskæftigelse på
det pågældende område overensstemmende med bestemmelserne i denne konvention.
(c) Bestemmelserne i artikel 12 i denne konvention finder ikke anvendelse
på en kontraherende parts statsborgere, som har ophold på en anden parts
område i medfør af særlige ordninger, eller som er erhvervsmæssigt
beskæftigede på dette område i medfør af særlige forskrifter eller
overenskomster, såsom medlemmer af diplomatiske eller konsulære
repræsentationer eller ikke-lokalt antagne medarbejdere ved sådanne
repræsentationer; tjenestemænd i internationale organisationer; praktikanter,
lærlinge, studerende og personer, der er beskæftigede for at kunne fuldende
deres faglige uddannelse; besætninger på skibe og luftfartøjer.
(d) For så vidt angår artikel 16 i denne konvention, vil de kontraherende
parter ikke i deres lovgivning eller forskrifter ligestille virksomhed som
handelsrejsende med omløben med varer eller gadehandel.
(e) Der er enighed om, at artikel 16 kun finder anvendelse på
handelsrejsende, som arbejder for en virksomhed med sæde uden for det
pågældende land, og som udelukkende vederlægges af en sådan virksomhed.
(f) Artikel 17, stk. 1 i denne konvention finder ikke anvendelse på
praktikanter for så vidt angår deres aflønning.
Afsnit VI.
ad artiklerne 2, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17
og 25.
(a) Der er enighed om, at denne konvention ikke finder anvendelse på
industriel, litterær eller kunstnerisk ejendomsret så lidt som på nye
vegetabilske produkter, da disse områder er forbeholdt internationale
konventioner eller andre internationale aftaler herom, som allerede er i
kraft, eller som vil træde i kraft.
(b) De deltagere i denne konvention, som er eller bliver forpligtet ved
de beslutninger, som træffes af Organisationen for Europæisk Økonomisk
Samarbejde (OEEC) vedrørende beskæftigelse af statsborgere i lande, som er
medlem af nævnte organisation, skal i deres indbyrdes forhold for så vidt
angår lønnet beskæftigelse anvende bestemmelserne i nærværende konvention
eller i de nævnte beslutninger, alt efter som de indrømmer lønmodtagerne den
fordelagtigste behandling. Ved anvendelsen af bestemmelserne i artiklerne 2,
10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17 i denne konvention, og ved skønnet over de
økonomiske og sociale forhold, som nævnes i artiklerne 10 og 14, skal de
efterleve ånd og bogstav i de nævnte beslutninger, for så vidt som de er
fordelagtigere for lønmodtagerne end bestemmelserne i nærværende konvention.
Afsnit VII.
ad artikel 26, stk. 1.
De kontraherende parter skal kun gøre brug af deres ret til at tage
forbehold, for så vidt som de skønner, at vigtige bestemmelser i deres
lovgivning gør dette fornødent.
Afsnit VIII.
ad artikel 29, stk. 1.
(a) Denne konvention skal for så vidt Frankrig angår også finde
anvendelse i Algier og de oversøiske departementer.
(b) Forbundsrepublikken Tyskland kan ved en erklæring til Det europæiske
Råds generalsekretær udstrække anvendelsen af denne konvention til
landet Berlin. Generalsekretæren skal i givet fald underrette de andre
kontraherende parter.
ad artikel 29, stk. 2.
Erhvert medlem af Det europæiske Råd, som afgiver en erklæring i medfør af
art. 29, stk. 2 i denne konvention, skal samtidig for så vidt angår ethvert i
erklæringen omhandlet område overgive Rådets generalsekretær de fortegnelser
over indskrænkninger, som omhandles i artikel 6, stk. 1, og artikel 14, stk.
1, såvel som de erklæringer, der måtte blive afgivet i medfør af artikel 12,
og de forbehold, der måtte blive taget i medfør af artikel 26 i denne
konvention.
ad artikel 30.
»Sædvanligt opholdssted« skal forstås overensstemmende med de
regler, som anvendes i det land, i hvilket den pågældende person er
statsborger.
Afsnit IX.
ad artikel 31, stk. 1.
Kontraherende parter, som ikke har tiltrådt Den internationale Domstols
statut, skal træffe de forholdsregler, som er påkrævet for at få adgang til
domstolen.
Danmark har i henhold til konventionens artikler 6 og 14 taget de
nedennævnte forbehold om dansk lovgivnings begrænsninger vedrørende
udlændinges adgang til at udøve ejendomsrettigheder og drive
erhvervsvirksomhed:
ad artikel 6 stk. 1 (a).
Ejendomskategorier forbeholdt danske statsborgere.
Ejendommens art og den Begrænsningens art.
pågældende lovbestemmelse. Skibet skal enten mindst
1. Indregistrering af skibe under for to tredjedeles ved-
dansk flag i henhold til søloven kommende
af 7. maj 1937, jfr. lovbekg. ejes af personer, som
nr. 319 af 1. december 1937 er danske statsborgere
sammenholdt med loven om skibes og ikke er blevet stats-
registrering af 18. april 1892, borgere
jfr. lovbekg. nr. 103 af i fremmed stat,
4. maj 1927. eller som er og i
mindst 5 år har været
bosiddende i den danske
stat eller tilhører et
aktieselskab, hvis
bestyrelse har sit sæde
i den danske stat og
består af aktieejere, som
fyldestgør de nævnte
betingelser.
ad artikel 6 stk. 1 (b).
Kategorier af ejendom, hvoraf erhvervelsen, besiddelsen eller brugen
er undergivet betingelser.
Ejendommens art og den pågældende Begrænsningens Evt. und-
lovbestemmelse. art. tagelser
(gensidig-
hedsbetin-
gelser).
1. Koncessioner for telefon- og Det bestemmes i almindelig-
telegrafselskaber, jernbane- hed, at alle under konces-
selskaber og vandkraftselek- cessionshaveren ansatte
tricitetsværker. skal have dansk stats-
borgerret. I særlige til-
fælde kan der dog dispen-
seres herfra.
2. Indregistrering af et luftfartøj Ejeren af det indregistre-
i Danmark, jfr. lovbekg. nr. 175 rede luftfartøj skal være
af 1. maj 1923 om luftfart, dansk statsborger. Dette
ændret i overensstemmelse med gælder også, såfremt ejeren
lov nr. 124 af 7. maj 1937 § 6. er et aktieselskab, dog er
der mulighed for dispensa-
tion, men ikke for bestyrel-
sens formand eller for mere
end en tredjedel af
bestyrelsens øvrige med-
lemmer.
ad artikel 14 stk. 1 (a).
Beskæftigelser udelukkende forbeholdt danske statsborgere.
Beskæftigelsens art og den pågældende Begrænsningens art.
lovbestemmelse.
1. Tjenestemandsstillinger, jfr. grund- Forbeholdt danske stats-
lovens § 27, stk. 1. borgere.
2. Udøvelse af sagførervirksomhed,
jfr. § 119 i bekg. nr. 265 af
1. september 1953 af lov om rettens
pleje. do.
3. Drift af biografteatre, jfr. lov nr.
111 af 13. april 1938 om biograf-
teatervæsenets ordning, § 3. do.
4. Drift af forlystelser som karusel-
ler, gynger, skydebaner, lykkespil
m.m., jfr. afsnit I, stk. 2 i
justitsministeriets cirkulære nr.
111 af 8. juli 1939 om forlystelser
ved markeder, dyrskuer o. lign. do.
5. Beskikkelse som statsautoriseret
revisor, jfr. lov nr. 138 af
28. april 1931, § 65. do.
6. Beskikkelse som statsautoriseret
dispacheur, jfr. lov nr. 138 af
28. april 1931, § 78. do.
7. Beskikkelse som statsautoriseret
mægler, jfr. lov nr. 138 af 28.
april 1931, § 81. do.
8. Beskikkelse som statsautoriseret
vejer og måler, jfr. lov nr. 138 af
28. april 1931, § 86.
9. Anerkendelse som medlem af
Københavns Fondsbørs, jfr. lov
nr. 80 af 19. marts 1930, § 3. do.
10. Udøvelse af bankvirksomhed, lov-
bekg. nr. 254 af 25. juli 1938,
§§ 1 og 4. do.
11. Stiftelse af et livsforsikrings-
selskab, jfr. lov nr. 155 af 2.
maj 1934, § 1, og lov nr. 299 af
30. juni 1922, § 1. do.
12. Ansættelse som direktør eller af-
delingsbestyrer samt valg til medlem
af tilsynsrådet i sparekasser, jfr.
lovbekg. nr. 255 af 25. juli 1938,
§ 7. do.
13. Fragtfart med skibe a 30 bruttotons
og derunder i den indenlandske fart,
jfr. lov af 1. september 1819. do.
14. Udøvelse i Grønland af erhverv ved
fangst eller fiskeri eller i henhold
til næringsadkomst, jfr. lov nr.
277 af 27. maj 1950 om udøvelse af
erhverv i Grønland. do.
15. Jagt på »havet«, d.v.s. dansk sø-
territorium og i fjorde og vige,
jfr. lov nr. 145 af 28. april 1931,
§ 5. do.
16. Virksomhed som landinspektør, jfr.
kgl. resolution af 22. juni 1943,
optaget under nr. 229 i Ministe-
rialtidende A 1943. do.
17. Koncession til erhvervsmæssig Kan kun tilstås danske
luftfartsvirksomhed med henblik på statsborgere og selskaber,
befordring af personer og gods i hvilke bestyrelsens
alene mellem to steder inden for formand samt en kvalifi-
Danmark, jfr. bekg. nr. 175 af ceret majoritet af bestyrel-
lov af 1. maj 1923 om luftfart, sens medlemmer og af kapi-
ændret i overensstemmelse med talen er dansk.
lov nr. 124 af 7. maj 1937,
§ 34, jfr. § 33.
18. Amatørradiosendetilladelse. Forbeholdt danske statsbor-
Bekg. af 9. december 1952, jfr. gere.
lov nr. 188 af 12. april 1949.
19. Stillingen som apoteker og do.
apoteksbestyrer, jfr. lov nr.
209 af 11. juni 1954, § 8,
stk. 1 og § 27, stk. 2. do.
20. Bestalling som lods, jfr. bekg. do.
nr. 244 af 24. juni 1954, § 9.
ad artikel 14 stk. 1 (b).
Beskæftigelseskategorier, hvor der kan dispenseres fra de gældende
begrænsninger.
Beskæftigelsens art og den pågældende Begræns- Evt. undtagelser
lovbestemmelse. ningens (gensidigheds-
art. betingelser).
1. Selvstændig næringsvirksomhed som Forbeholdt Dispensation
industridrivende, håndværker, danske fra kravet
handlende og auktionsholder, stats- om dansk
handelsagent, vekselerer, speditør borgere. statsborgerret
og vognmand, jfr. lov nr. 138 af kan meddeles for
28. april 1931, afsnit 1. så vidt og i det
omfang adgang
hertil er åbnet
ved traktat-
mæssig
aftale eller ved
en af mini-
steriet
for handel,
industri
og søfart
udfærdiget be-
kendtgørelse,
jfr. bekg. nr.
106 af 29. marts
1932; nærings-
lovens §§ 5 og 6.
2. Beskikkelse som statsautoriseret do. Dispensation
translatør og tolk, jfr. lov nr. fra kravet om
138 af 28. april 1931, § 74. dansk stats-
borgerret kan
meddeles, hvor
særlige forhold
måtte foreligge.
3. Ansættelse som direktør eller valg do. Dispensation fra
til medlem af bestyrelsen i en kravet om dansk
bank, jfr. lovbekg. nr. 254 af statsborgerret
25. juli 1938, § 8. kan meddeles,
hvor særlige
forhold måtte
foreligge.
4. Ansættelse som direktør i aktie- Forbeholdt Der kan gøres
selskab, jfr. lovbekg. nr. 313 danske undtagelse
af 28. august 1952, § 49. statsbor- herfra.
gere eller
personer,
der i de
sidste to
år har
været i bo-
siddende
i riget.
5. Forretningsførere for udenlandske Forbeholdt Der kan gøres
selskabers herværende forret- danske undtagelse
ningsafdelinger, jfr. lovbekg. statsbor- herfra.
nr. 313 af 28. august 1952, § 76. gere eller
personer,
der i de
sidste to
år har
været bo-
siddende i
riget.
6. Valg til medlem af et aktie- Flertallet af bestyrelsens
selskabs bestyrelse, jfr. lovbekg. medlemmer skal have bopæl
nr. 313 af 28. august 1952, § 49. her i landet og derhos
enten være danske stats-
borgere eller i de sidste
5 år have været bosiddende
her. I selskaber, hvis
navn indeholder en dansk
sted- eller nationalitets-
betegnelse, skal alle be-
styrelsens medlemmer op-
fylde disse betingelser.
7. Adgang til at deltage i stiftelsen Flertallet og mindst tre
af et aktieselskab. Lovbekg. nr. af stifterne skal have bopæl
313 af 28. august 1952, § 4. her i landet og derhos enten
være danske statsborgere
eller i mindst 5 år have
været bosiddende her.
8. Ansættelse som forretningsfører Ansættelse som forretnings-
for en afdeling af et udenlandsk fører for et udenlandsk
livsforsikringsselskab, jfr. lov nr. livsforsikringsselskab
299 af 30. juni 1922, § 41. forudsætter mindst 5 års
ophold her i landet.
9. Erhvervelse af sønæringsbevis som Forbeholdt Handelsmini-
kystskipper, sætteskipper, skibs- danske steriet kan
fører, fiskeskipper af anden statsbor- dispensere
klasse og fiskeskipper af første gere. fra kravet
klasse, jfr. lovbekg. nr. 74 af om stats-
31. marts 1928, §§ 6 c, 7 c, 8 c, borgerret.
16 c og 17 c.
10. Indregistrering af skibe under Skibet skal enten mindst for
dansk flag i henhold til søloven to tredjedeles vedkommende
af 7. maj 1937, jfr. lovbekg. nr. ejes af personer, som har
319 af 1. december 1937 sammenholdt dansk statsborgerret og
med loven om skibes registrering ikke er blevet statsborgere
af 18. april 1892, jfr. lovbekg. i fremmed stat, eller som er
nr. 103 af 4. maj 1927. og i mindst 5 år har været
bosiddende i den danske stat
eller tilhører et aktiesel-
skab, hvis bestyrelse har
sit sæde i den danske stat
og består af aktieejere, som
fyldestgør de nævnte betin-
gelser.
11. Fiskeri på dansk søterritorium, Forbeholdt danske stats-
jfr. lov nr. 500 af 19. december borgere eller personer
1951, § 1. der i de sidste to år har
været bosiddende i riget.
12. Virksomhed som kiropraktor og Disse virksomheder er
naturlæge, jfr. § 26 i lov nr. 72 undergivet speciel begræns-
af 14. marts 1934. ning og kontrol, når de ud-
øves af udlændinge.
13. Udøvelse af beværter- og gæst- Forbeholdt Handelsministe-
givernæring, jfr. § 2, stk. 1 danske riet kan dis-
i lov nr. 129 af 15. marts 1939, statsbor- pensere fra
jfr. § 6 i næringsloven af 28. gere. kravet om
april 1931. statsborgerret.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 9. marts 1961 hos
Europarådets generalsekretær i Strasbourg. Konventionen, der tidligere er
ratificeret af Norge, træder i kraft den dag, det femte
ratifikationsinstrument deponeres.
Udenrigsministeriet, den 27. maj 1961.
J. O. Krag.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den europæiske Kulturkonvention af 19. december 1954. (* 1) Retsinformation · 31. juli 1957
- Bekendtgørelse af Den europæiske Socialpagt af 18. oktober 1961. (* 1) Retsinformation · 2. september 1965
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Den europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955 og om konventionens ikrafttræden. Retsinformation · 11. september 1967
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955 Retsinformation · 19. februar 1982
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Overenskomsten af 14. december 1960 om organisationen for økonomisk Samarbejde og Udvikling. (* 1) (* 2) Retsinformation · 22. august 1961
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske bosættelseskonvention med tilhørende protokol af 13. december 1955 Retsinformation · 21. august 1996