Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Den europæiske Socialpagt af 18. oktober 1961. (* 1)

BKI nr 74 af 09/07/1965Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet2. september 1965

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Den europæiske Socialpagt af

18. oktober 1961. (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 13. februar 1965 har Danmark, efter at

folketinget den 2. februar 1965 havde meddelt sit samtykke dertil,

ratificeret den i Turin den 18. oktober 1961 undertegnede europæiske

Socialpagt.

Pagtens ordlyd er som følger:

DEN EUROPÆISKE SOCIALPAGT

Undertegnede regeringer som er medlemmer af Europarådet, er

i betragtning af, at Europarådets mål er at tilvejebringe en fastere enhed

mellem dets medlemmer til befæstelse og virkeliggørelse af de idealer og

grundsætninger, som er deres fælles arv, og til lettelse af deres økonomiske

og sociale fremgang, i særdeleshed ved bevarelse og yderligere

virkeliggørelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

i betragtning af, at Europarådets medlemsstater i den europæiske

konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder, der blev undertegnet i Rom den 4. november 1950, og den

dertil knyttede protokol, der blev undertegnet i Paris den 20. marts 1952, er

blevet enige om at sikre deres befolkninger de deri anførte borgerlige og

politiske frihedsrettigheder;

i betragtning af, at sociale rettigheder bør sikres uden

forskelsbehandling på grundlag af race, hudfarve, køn, religion, politisk

overbevisning, national herkomst eller social oprindelse;

besluttet på ved fælles anstrengelser at forbedre levestandarden og fremme

såvel by- som landbefolkningens sociale velfærd gennem egnede institutioner

og foranstaltninger, og

er blevet enige om følgende:

Afsnit I.

De kontraherende parter anerkender som

målsætning for deres politik,

Læs alt

der søges gennemført på såvel det nationale som det internationale plan og

med alle egnede midler, tilvejebringelse af forhold, hvorunder følgende

rettigheder og grundsætninger kan iværksættes på effektiv måde:

1. Enhver skal have adgang til at skaffe sig et

levebrød ved en beskæftigelse, han selv vælger.

2. Alle arbejdere har ret til rimelige arbejdsvilkår.

3. Alle arbejdere har ret til sikre og sunde forhold

under arbejdet.

4. Alle arbejdere har ret til en rimelig løn, der er

tilstrækkelig til, at de kan opretholde en passende levestandard for sig selv

og deres familie.

5. Alle arbejdere og arbejdsgivere har ret til frit at

organisere sig i nationale eller internationale sammenslutninger til

beskyttelse af deres økonomiske og sociale interesser.

6. Alle arbejdere og arbejdsgivere har ret til at føre

kollektive forhandlinger.

7. Børn og unge mennesker har ret til særlig

beskyttelse mod de farer af fysisk og moralsk art, som de er udsat for.

8. Erhvervsmæssigt beskæftigede kvinder har ret til

særlig beskyttelse under deres arbejde i forbindelse med svangerskab og

fødsel, og i øvrigt når det måtte findes nødvendigt.

9. Enhver har ret til en passende erhvervsvejledning

med henblik på bistand i valg af beskæftigelse under hensyntagen til hans

personlige anlæg og interesser.

10. Enhver har ret til en passende faglig uddannelse.

11. Enhver har ret til at drage nytte af

foranstaltninger, der gør det muligt for ham at opnå den bedst mulige

sundhedstilstand.

12. Alle arbejdere og de, som de forsørger, har ret

til social tryghed.

13. Enhver, der mangler de tilstrækkelige midler til

sit underhold, har ret til social bistand og lægehjælp.

14. Enhver har ret til at drage nytte af sociale

velfærdsforanstaltninger.

15. Erhvervshæmmede har ret til faglig oplæring,

revalidering og tilbageførelse til arbejdslivet, uanset årsagen til og arten

af deres invaliditet.

16. Familien har som en grundlæggende bestanddel af

samfundet ret til passende social, juridisk og økonomisk beskyttelse for at

sikre dens fulde udvikling.

17. Mødre, og børn har, uanset ægteskabelig stilling

og familieforhold, ret til passende social og økonomisk beskyttelse.

18. Statsborgere fra alle de kontraherende parter har

ret til at udføre erhvervsmæssigt arbejde på ethvert af de andre

kontraherende parters område på lige fod med sidstnævnte parts egne

statsborgere med de begrænsninger, der måtte være begrundet i tvingende

økonomiske eller sociale hensyn.

19. Vandrende arbejdere, der er statsborgere i en af

de kontraherende parters lande, og deres familie har ret til beskyttelse og

bistand inden for ethvert af de andre kontraherende parters område.

Afsnit II.

De kontraherende parter går ind på, således

som det er fastsat i

afsnit III, at anse sig for bundet af de i de følgende artikler og stykker

fastsatte forpligtelser.

Artikel 1.

Retten til arbejde.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til arbejde forpligter de

kontraherende parter sig til:

1. at anerkende som et af deres vigtigste mål og

opgaver opnåelse og opretholdelse af et så højt og stabilt

beskæftigelsesniveau som muligt med fuld beskæftigelse som det endelige mål

2. effektivt at beskytte arbejderens ret til at skaffe

sig en levevej ved et erhverv, han selv har valgt;

3. at tilvejebringe eller opretholde vederlagsfri

arbejdsanvisning for alle arbejdere;

4. at tilvejebringe eller fremme egnede

foranstaltninger for erhvervsvejledning, oplæring og revalidering.

Artikel 2.

Retten til rimelige arbejdsvilkår.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til rimelige arbejdsvilkår

forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at fastsætte en rimelig daglig og ugentlig

arbejdstid, idet arbejdsugen gradvis nedsættes i det omfang, hvori

produktivitetsforøgelsen og andre faktorer af betydning tillader det;

2. at fastsætte betaling for offentlige fridage;

3. at foreskrive mindst to ugers årlig ferie med løn;

4. at foreskrive længere ferie med løn eller nedsat

arbejdstid for arbejdere beskæftiget ved farligt eller usundt arbejde af

nærmere bestemt art;

5. at sikre en ugentlig hvileperiode, der så vidt

muligt skal falde sammen med den dag, der efter tradition eller sædvane i det

pågældende land eller område anerkendes som hviledag.

Artikel 3.

Retten til sikre og sunde forhold under arbejdet.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til sikre og sunde forhold

under arbejdet forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at udfærdige sikkerheds- og sundhedsforskrifter;

2. at sikre overholdelsen af disse forskrifter gennem

tilsynsforanstaltninger;

3. I fornødent omfang at forhandle med arbejdsgiver-

og arbejderorganisationer om foranstaltninger, der tager sigte på en

forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen.

Artikel 4.

Retten til en rimelig løn.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til en rimelig løn forpligter

de kontraherende parter sig til:

1. at anerkende arbejdernes ret til en løn af en sådan

størrelse , at den kan give dem og deres familie en passende levestandard;

2. at anerkende arbejdernes ret til højere betaling

for overarbejde med de undtagelser, der måtte være nødvendige i særlige

tilfælde;

3. at anerkende mandlige og kvindelige arbejderes ret

til lige løn for arbejde af samme værdi;

4. at anerkende alle arbejderes ret til et rimeligt

opsigelsesvarsel;

5. kun at tillade fradrag i løn på de betingelser og i

det omfang, det er foreskrevet ved love eller administrative bestemmelser

eller fastsat ved kollektive overenskomster eller voldgiftskendelser.

Udøvelsen af disse rettigheder skal sikres gennem frivilligt afsluttede

kollektive overenskomster, gennem lovmæssig fastsættelse af lønninger eller

på den anden efter forholdene i det enkelte land afpasset måde.

Artikel 5.

Retten til at organisere sig.

For at sikre eller fremme arbejdernes og arbejdsgivernes ret til frit at

oprette lokale, nationale eller internationale organisationer til beskyttelse

af deres økonomiske og sociale interesser og til at tilslutte sig disse

organisationer forpligter de kontraherende parter sig til at drage omsorg

for, at deres lovgivning eller dennes anvendelse ikke begrænser denne frihed.

Det skal fastsættes ved nationale love eller administrative bestemmelser, i

hvilket omfang de i denne artikel fastsatte garantier skal finde anvendelse

på politiet.

Princippet for disse garantiers anvendelse på medlemmer af de væbnede

styrker og den udstrækning, hvori de skal finde anvendelse på personer inden

for denne kategori, skal ligeledes fastsættes ved nationale love eller

administrative bestemmelser.

Artikel 6.

Retten til at føre kollektive forhandlinger.

For at sikre en effektiv udnyttelse af retten til at føre kollektive

forhandlinger forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at fremme fælles forhandlinger mellem arbejdere og

arbejdsgivere;

2. hvor det er fornødent og formålstjenstligt at

fremme indførelse af en fremgangsmåde til frivillige forhandlinger mellem

arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer og arbejderorganisationer med

henblik på en regulering af arbejdsvilkårene gennem kollektive

overenskomster:

3. at fremme indførelse og anvendelse af en egnet

fremgangsmåde til mægling og frivillig voldgift med henblik på bilæggelse af

arbejdskonflikter;

og anerkender:

4. arbejderes og arbejdsgiveres ret til kollektive

skridt i tilfælde af interessekonflikter, herunder strejkeretten, under

iagttagelse af de forpligtelser, der måtte være indeholdt i tidligere

indgåede kollektive overenskomster.

Artikel 7.

Børns og unge menneskers ret til beskyttelse.

For at sikre en effektiv udøvelse af børns og unge menneskers ret til

beskyttelse forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at fastsætte en lavalder af 15 år for adgang til

beskæftigelse, dog at der kan gøres undtagelser for børn beskæftiget ved

nærmere bestemt lettere arbejde, der er uden skade for deres sundhed, moral

eller uddannelse;

2. at foreskrive en højere lavalder for adgang til

beskæftigelse ved nærmere bestemt arbejde, der betragtes som farligt eller

usundt;

3. at foreskrive, at børn i den skolepligtige alder

ikke må beskæftiges ved arbejde, som vil berøve dem det fulde udbytte af

undervisningen,

4. at foreskrive, at arbejdstiden for unge mennesker

under 16 år skal begrænses efter deres udviklings behov, og i særdeleshed

efter deres behov for faglig uddannelse;

5. at anerkende unge arbejderes og lærlinges ret til

en rimelig løn eller andre passende ydelser;

6. at foreskrive, at den tid, som unge mennesker med

arbejdsgiverens samtykke anvender til faglig oplæring i den normale

arbejdstid, skal anses som udgørende en del af arbejdstiden;

7. at foreskrive, at beskæftigede under 18 år skal

have ret til mindst tre ugers ferie årlig med løn;

8. at foreskrive, at personer under 18 år ikke må

beskæftiges ved natarbejde, undtagen hvor det drejer sig om visse ved

nationale love eller administrative bestemmelser nærmere bestemte arbejder;

9. at foreskrive, at personer under 18 år, der er

beskæftiget ved visse ved nationale love eller administrative bestemmelser

nærmere bestemte arbejder, skal være underkastet regelmæssigt lægetilsyn;

10. at drage omsorg for særlig beskyttelse mod fysiske

og moralske farer, som børn og unge mennesker er udsat for, i særdeleshed

sådanne som er en direkte eller indirekte følge af deres arbejde.

Artikel 8.

Erhvervsmæssigt beskæftigede kvinders ret til beskyttelse.

For at sikre en effektiv udøvelse af erhvervsmæssigt beskæftigede kvinders

ret til beskyttelse forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at sikre kvinder adgang til en hvileperiode på

sammenlagt mindst 12 uger før og efter en fødsel, enten gennem orlov med løn,

gennem tilstrækkelige ydelser fra den sociale tryghed eller gennem ydelser

fra offentlige midler;

2. at anse det for ulovligt for en arbejdsgiver at

opsige en kvindelig arbejder under hendes orlov i anledning af fødsel eller

opsige hende på et sådant tidspunkt, at opsigelsen vil træde i kraft under et

sådant fravær fra arbejdet;

3. at foreskrive, at mødre, der ammer deres børn, skal

have ret til den tilstrækkelige fritid til dette formål;

4. a) at fastsætte bestemmelser vedrørende kvindelige

arbejderes beskæftigelse ved natarbejde i industrien; b) at forbyde

beskæftigelse af kvindelige arbejdere ved minearbejde under jorden og, hvis

det måtte findes nødvendigt, ved alt andet arbejde, der på grund af dets

farlige, usunde eller anstrengende karakter er uegnet for dem.

Artikel 9.

Retten til erhvervsvejledning.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til erhvervsvejledning

forpligter de kontraherende parter sig til i fornødent omfang at

tilvejebringe eller fremme en vejledningstjeneste, som kan bistå alle,

herunder erhvervshæmmede, med at løse de problemer, der er forbundet med valg

af erhverv og erhvervsmæssig fremgang, under behørig hensynstagen til den

enkeltes forudsætninger og til forholdet mellem disse og de erhvervsmæssige

muligheder. Denne bistand bør være vederlagsfri både for unge mennesker,

herunder skolebørn, og for voksne.

Artikel 10.

Retten til faglig uddannelse.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til faglig uddannelse

forpligter de kontraherende parter sig til:

1. i fornødent omfang at tilvejebringe eller fremme

teknisk uddannelse af alle, herunder erhvervshæmmede, i samråd med

arbejdsgiver- og arbejdsorganisationer samt skabe mulighed for adgang til

højere uddannelse ved læreanstalter og universiteter, udelukkende på grundlag

af den enkeltes anlæg;

2. at tilvejebringe eller fremme en lærlingeordning og

andre systematiske foranstaltninger til oplæring af drenge og piger i deres

forskellige fag;

3. i fornødent omfang at tilvejebringe eller fremme:

a) tilstrækkelige og let tilgængelige oplæringsforanstaltninger for

voksne arbejdere;

b) sådanne særlige foranstaltninger til omskoling af voksne arbejdere,

som måtte være fornødne som følge af den tekniske udvikling eller nye

beskæftigelsesmæssige tendenser på arbejdsmarkedet;

4. at anspore til fuld udnyttelse af de tilvejebragte

foranstaltninger ved dertil egnede midler, f.eks. ved

a) nedsættelse eller ophævelse af alle gebyrer eller afgifter;

b) ydelse af økonomisk hjælp i egnede tilfælde;

c) i den normale arbejdstid at medregne den tid, som arbejderen efter

arbejdsgiverens anmodning anvender til videregående uddannelse i

arbejdstiden;

d) gennem et tilstrækkeligt tilsyn i samråd med arbejdsgiver- og

arbejderorganisationer at sikre, at lærlingeordningen og andre

oplæringsforanstaltninger for unge arbejdere er effektive, og at unge

arbejdere i almindelighed nyder tilstrækkelig beskyttelse.

Artikel 11.

Retten til sundhedsmæssig beskyttelse.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til sundhedsmæssig beskyttelse

forpligter de kontraherende parter sig til, enten umiddelbart eller i

samarbejde med offentlige eller private organisationer, at træffe egnede

foranstaltninger, der bl.a. tager sigte på:

1. så vidt muligt at fjerne årsagerne til dårligt

helbred;

2. at tilvejebringe rådgivnings- og

uddannelsesforanstaltninger til fremme af sundhedstilstanden og anspore den

enkelte til at erkende sit ansvar i sundhedsanliggender;

3. så vidt muligt at forebygge epidemiske, endemiske

og andre sygdomme.

Artikel 12.

Retten til social tryghed.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til social tryghed forpligter

de kontraherende parter sig til:

1. at tilvejebringe eller opretholde en social

tryghedsordning;

2. at opretholde den sociale tryghedsordning på et

tilfredsstillende niveau, som mindst svarer til, hvad der kræves for

ratifikation nr. 102 om minimumsnormer for social tryghed;

3. at tilstræbe stigende forbedringer af den sociale

tryghedsordning;

4. at tage skridt til gennem egnede tosidede og

flersidede overenskomster eller på anden måde og under iagttagelse af de i

sådanne overenskomster fastsatte betingelser at sikre:

a) andre kontraherende parters statsborgere ligestilling med deres egne

statsborgere for så vidt angår ret til social tryghed, herunder retten til at

bevare ydelser fra den sociale tryghed også ved flytning til andre

kontraherende parters områder;

b) ydelse, bevarelse og generhvervelse af retten til sociale ydelser,

f.eks. ved sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder

tilbagelagt i henhold til hver af de kontraherende parters lovgivning.

Artikel 13.

Retten til social og sundhedsmæssig bistand.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til social og sundhedsmæssig

bistand forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at sikre, at enhver, der mangler de tilstrækkelige

midler til sit underhold, og som er ude af stand til at skaffe sig sådanne

midler ved egen hjælp eller fra andre kilder, i særdeleshed gennem ydelser i

henhold til en social tryghedsordning, modtager den fornødne hjælp og under

sygdom tillige den pleje, hans tilstand kræver;

2. at sikre, at modtagelsen af en sådan hjælp ikke

medfører nogen begrænsning i modtagerens politiske eller sociale rettigheder;

3. at foreskrive, at enhver skal have ret til gennem

en egnet offentlig eller privat hjælpetjeneste at modtage en sådan rådgivning

og personlig bistand, som måtte være nødvendig for at forebygge, afhjælpe

eller lindre nød for den pågældende eller hans familie;

4. at anvende de i denne artikels stk. 1, 2 og 3

omhandlede bestemmelser på de øvrige kontraherende parters statsborgere, som

lovligt opholder sig på deres område, på lige fod med deres egne statsborgere

i overensstemmelse med deres forpligtelser ifølge den i Paris den 11.

december 1953 undertegnede europæiske konvention om social og sundhedsmæssig

bistand.

Artikel 14.

Retten til at drage nytte af sociale velfærdsforanstaltninger.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til at drage nytte af sociale

velfærdsforanstaltninger forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at fremme eller tilvejebringe foranstaltninger, der

ved anvendelse af metoder, der gælder for socialt arbejde, kan bidrage til

såvel enkeltpersoners som samfundsgruppers velfærd og udvikling til deres

sociale miljø;

2. at anspore enkeltpersoner samt private eller andre

organisationer til at deltage i oprettelsen og driften af sådanne

foranstaltninger.

Artikel 15.

Fysisk eller sjæleligt invaliderede personers ret til faglig uddannelse,

revalidering og tilbageførelse til arbejdslivet.

For at sikre en effektiv udøvelse af fysisk eller sjæleligt invaliderede

personers ret til faglig uddannelse, revalidering og tilbageførelse til

arbejdslivet forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at træffe de nødvendige foranstaltninger til

tilvejebringelse af oplæringsmuligheder, herunder om fornødent særlige

offentlige eller private institutioner;

2. at træffe de nødvendige foranstaltninger til

anbringelse af erhvervshæmmede i arbejde, f.eks. en særlig arbejdsanvisning,

muligheder for beskyttet beskæftigelse og foranstaltninger, der tager sigte

på at få arbejdsgivere til at antage erhvervshæmmet arbejdskraft.

Artikel 15.

Familiens ret til social, juridisk og økonomisk beskyttelse.

For at sikre tilstedeværelsen af de nødvendige forudsætninger for, at

familien, der er en grundlæggende bestanddel af samfundet, kan nå til fuld

udvikling, forpligter de kontraherende parter sig til at fremme den

økonomiske, juridiske og sociale beskyttelse af familielivet ved hjælp af

sociale ydelser og familieydelser, skatteregler, tilvejebringelse af boliger

for familier, hjælp til nygifte og på anden måde.

Artikel 17.

Mødres og børns ret til social og økonomisk beskyttelse.

For at sikre en effektiv udøvelse af mødres og børns ret til social og

økonomisk beskyttelse vil de kontraherende parter træffe alle egnede og

nødvendige foranstaltninger i dette øjemed, herunder oprettelse eller

opretholdelse af egnede institutioner eller hjælpetjenester.

Artikel 18.

Retten til at udføre erhvervsmæssigt arbejde på de andre kontraherende

parters territorium.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til at udføre erhvervsmæssigt

arbejde på en anden kontraherende parts område forpligter de kontraherende

parter sig til:

1. at anvende de gældende bestemmelser ud fra en

liberal indstilling;

2. at forenkle de gældende formaliteter og nedsætte

eller ophæve eventuelle afgifter, der af udenlandske arbejdere eller deres

arbejdsgivere skal erlægges til konsulære myndigheder;

3. at lempe bestemmelserne vedrørende beskæftigelse af

udenlandske arbejdere, enten i det enkelte tilfælde eller generelt;

og anerkender:

4. deres egne statsborgeres ret til at forlade landet

for at udføre erhvervsmæssigt arbejde på de øvrige kontraherende parters

område.

Artikel 19.

Vandrende arbejderes og deres familiemedlemmers ret til beskyttelse og

bistand.

For at sikre en effektiv udøvelse af vandrende arbejderes og deres

familiemedlemmers ret til beskyttelse og bistand på en anden kontraherende

parts område forpligter de kontraherende parter sig til:

1. at opretholde eller sikre sig, at der opretholdes

en fyldestgørende og vederlagsfri hjælpetjeneste, der tager sigte på at bistå

sådanne arbejdere, i særdeleshed med at opnå rigtige oplysninger, samt træffe

alle egnede foranstaltninger i det omfang,hvori nationale love og

administrative bestemmelser tillader det, mod vildledende propaganda med

hensyn til ud- og indvandring;

2. at gennemføreegnede foranstaltninger inden for

deres eget myndighedsområde for at lette sådanne arbejderes og deres

familiemedlemmers afrejse, rejse og modtagelse samt inden for deres eget

myndighedsområde at tilvejebringe egnede sundhedsforanstaltninger, lægehjælp

og gode hygiejniske forhold under rejsen;

3. at fremme et passende samarbejde mellem offentlige

og private sociale hjælpetjenester i udvandrings- og indvandringslande;

4. for så vidt disse anliggender reguleres ved lov

eller administrative bestemmelser eller er undergivet administrative

myndigheders kontrol, at sikre sådanne arbejdere, der lovligt opholder sig på

deres område, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der ydes

deres egne statsborgere, med hensyn til følgende forhold:

a) løn og andre ansættelses- og arbejdsvilkår;

b) medlemskab af fagforening og adgang til de goder, der opnås ved

kollektive forhandlinger;

c) boliger;

5. at sikre sådanne arbejdere, der lovligt opholder

sig på deres område, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der

ydes deres egne statsborgere, for så vidt angår skatter, afgifter eller

bidrag, der står i forbindelse med arbejdet, og som skal erlægges for

beskæftigede personer;

6. så vidt muligt lette en udenlandsk arbejder, som

har opnået tilladelse til at bosætte sig på deres område, adgangen til at

blive forenet med sin familie;

7. at sikre sådanne arbejdere, der lovligt opholder

sig på deres område, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der

ydes deres egne statsborgere, for så vidt angår retssager om de i denne

artikel omhandlede forhold;

8. at sikre, at sådanne arbejdere, der lovligt

opholder sig på deres område, ikke udvises af landet, medmindre de er en fare

for landets sikkerhed eller krænker samfundets interesse eller moral;

9. inden for lovgivningens grænser at tillade

overførsel af en så stor del af disse arbejderes løn og opsparing, som de

måtte ønske;

10. at udstrække den i denne artikel fastsatte

beskyttelse og bistand til vandrende selvstændige erhvervsdrivende, for så

vidt sådanne foranstaltninger finder anvendelse på disse.

Afsnit III.

Artikel 20.

Forpligtelser.

1. Enhver af de kontraherende parter forpligter sig

til:

a) at anse denne pagts afsnit I som er erklæring om de mål, som

den vil forfølge ved alle egnede midler som anført i indledningen til det

nævnte afsnit;

b) at anse sig for bundet af mindst fem af følgende artikler i denne

pagts afsnit II, artikel 1, 5, 6, 12, 13, 16 og 19;

c) foruden de artikler, som den udvælger i henhold til pkt. b), at anse

sig for bundet af så mange artikler eller nummererede bestemmelser af pagtens

afsnit II, som den måtte vælge, forudsat at det samlede antal artikler

eller nummererede stykker, hvoraf den er forpligtet, udgør mindst 10 artikler

eller 45 nummererede stykker.

2. De kontraherende parter skal samtidig med

deponeringen af deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument underrette

Europarådets generalsekretær om, hvilke artikler eller stykker de udvælger i

henhold til denne artikels stk. 1, b) og c).

3. Enhver kontraherende part kan på et senere

tidspunkt ved meddelelse til generalsekretæren erklære, at den anser sig

forpligtet af en eller flere af de artikler eller nummererede stykker i

pagtens afsnit II, som den ikke allerede har anerkendt i medfør af

denne artikels stk. 1. Sådanne senere afgivne forpligtelser skal anses som

udgørende en fast bestanddel af ratifikationen eller tiltrædelsen og skal

have samme virkning, regnet fra den 30. dag efter datoen for meddelelsen.

4. Generalsekretæren skal underrette de regeringer,

der har undertegnet pagten, samt Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør om de meddelelser, han modtager i medfør af dette afsnit af

pagten.

5. Enhver kontraherende part skal opretholde et

arbejdstilsyn afpasset efter det enkelte lands forhold.

Afsnit IV.

Artikel 21.

Indberetninger om anerkendte bestemmelser.

De kontraherende parter skal til Europarådets generalsekretær hvert andet

år fremsende en indberetning i en af ministerudvalget fastsat form om

anvendelsen af de bestemmelser i pagtens afsnit II, som de har

anerkendt.

Artikel 22.

Indberetninger om ikke anerkendte bestemmelser.

De kontraherende parter skal med passende mellemrum på ministerudvalgets

begæring til generalsekretæren fremsende indberetninger om de bestemmelser i

pagtens afsnit II; som de ikke har anerkendt ved deres ratifikation

eller tiltrædelse eller ved senere meddelelse. Ministerudvalget skal fra tid

til anden bestemme, hvilke bestemmelser disse indberetninger skal vedrøre, og

i hvilken form de skal afgives.

Artikel 23.

Fremsendelse af genparter.

1. Enhver kontraherende part skal fremsende genparter

af de i artikel 21 og 22 omhandlede indberetninger til de organisationer i de

respektive lande, som er tilsluttet de internationale organisation er af

arbejdsgivere og fagforeninger, der i henhold til artikel 27, stk. 2, vil

blive opfordret til at lade sig repræsentere ved møder i underkomiteen under

socialkomiteen.

2. De kontraherende parter skal til generalsekretæren

fremsende de bemærkninger til de omhandlede indberetninger, som de måtte have

modtaget fra de omhandlede nationale organisationer, såfremt disse ønsker

det.

Artikel 24.

Gennemgang af indberetningerne.

De til generalsekretæren i henhold til artikel 21 og 22 fremsendte

indberetninger skal gennemgås af en ekspertkomite, som ligeledes skal have

forelagt de bemærkninger, der måtte være fremsendt til generalsekretæren i

medfør af artikel 23, stk. 2.

Artikel 25.

Ekspertkomiteen.

1. Ekspertkomiteen skal bestå af højst syv medlemmer,

der udnævnes af ministerudvalget på grundlag af en fortegnelse over

uafhængige eksperter, der er absolut upartiske, nyder anerkendelse for deres

indsigt i internationale sociale spørgsmål og er udpeget af de kontraherende

parter.

2. Komiteens medlemmer udnævnes for seks år ad gangen

og kan genvælges. For så vidt angår de først udnævnte medlemmer, skal to

medlemmers funktionstid dog udløbe efter et tidsrum af fire år.

3. De medlemmer, hvis funktionstid udløber efter de

første fire års forløb, skal udtages ved lodtrækning, af ministerudvalget,

umiddelbart efter at den første udnævnelse har fundet sted.

4. Et medlem af ekspertkomiteen, der udnævnes til at

træde i stedet for et medlem, hvis funktionstid ikke er udløbet, skal

bestride hvervet i den resterende del af forgængerens funktionstid.

Artikel 26.

Den internationale Arbejdsorganisations deltagelse.

Den internationale Arbejdsorganisation skal opfordres til at udpege en

repræsentant til som rådgiver at deltage i ekspertkomiteens drøftelser.

Artikel 27.

Underkomite under den sociale komite.

1. De af de kontraherende parter afgivne

indberetninger og ekspertkomiteens beslutninger skal forelægges en

underkomite under Europarådets sociale komite.

2. Underkomiteen skal bestå af een repræsentant for

hver af de kontraherende parter. Den skal opfordre højst to internationale

arbejdsgiverorganisationer og højst to internationale

fagforeningsorganisationer til at lade sig repræsentere ved observatører i

rådgivende egenskab på dens møder. Endvidere kan den rådføre sig med højst to

repræsentanter for internationale ikke-statslige organisationer, der har

rådgivende stilling ved Europarådet, med hensyn til spørgsmål, som disse

organisationer har særlige forudsætninger for at beskæftige sig med, som

f.eks. social velfærd og familiens økonomiske og sociale beskyttelse.

3. Underkomiteen skal til ministerudvalget afgive en

beretning om sine beslutninger og vedlægge ekspertkomiteens beretning.

Artikel 28.

Den rådgivende forsamling.

Europarådets generalsekretær skal fremsende ekspertkomiteens beslutninger

til den rådgivende forsamling. Denne skal meddele ministerudvalget sine

synspunkter med hensyn til disse beslutninger.

Artikel 29.

Ministerudvalget.

Ministerudvalget kan på grundlag af underkomiteens beretning og efter

forhandling med den rådgivende forsamling, som det måtte anse for nødvendig,

til hver af de kontraherende parter. Til beslutning herom kræves et flertal

på to tredjedele af de medlemmer, der har ret til en plads i udvalget.

Afsnit V.

Artikel 30.

Afvigelser under krig eller offentlig nødstilstand.

1. Under krig eller anden offentlig nødstilstand, der

truer nationens eksistens, kan enhver kontraherende part træffe

foranstaltninger, der afviger fra dens forpligtelser i henhold til denne

pagt, i det omfang forholdene gør sådanne foranstaltninger strengt påkrævede,

forudsat at disse ikke er uforenelige med dens øvrige forpligtelser i henhold

til folkeretten.

2. Enhver kontraherende part, som har benyttet sig af

denne ret til at gøre afvigelser, skal inden for et rimeligt tidsrum holde

Europarådets generalsekretær fuldt underrettet om de trufne foranstaltninger

og om årsagerne til disse. Den skal ligeledes underrette generalsekretæren,

når disse foranstaltninger er bortfaldet, og den atter i fuldt omfang

gennemfører de bestemmelser i pagten, som den har anerkendt.

3. Generalsekretæren skal på sin side underrette de

øvrige kontraherende parter samt Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør om alle meddelelser, som han modtager i henhold til denne

artikels stk. 2.

Artikel 31.

Begrænsninger.

1. De i afsnit I fastsatte og gennemførte

rettigheder og principper samt den effektive udøvelse af disse i henhold til

afsnit II må ikke være genstand for indskrænkninger eller

begrænsninger, der ikke er nærmere fastsat i de nævnte afsnit, med undtagelse

af sådanne, som er foreskrevet ved lov, og som i et demokratisk samfund er

nødvendige til beskyttelse af andres ret og frihed eller til beskyttelse af

samfundsmæssige interesser, statens sikkerhed, den offentlige sundhed eller

moral.

2. De tilladte begrænsninger i de i denne pagt

omhandlede rettigheder og forpligtelser må ikke anvendes til andet formål end

det, hvortil de er fastsat.

Artikel 32.

Forholdet mellem pagten og national lovgivning eller internationale

overenskomster.

Denne pagts bestemmelser medfører ingen begrænsning i bestemmelser i

national lovgivning eller eventuelle tosidede eller flersidede traktater,

konventioner eller overenskomster, som allerede er eller måtte blive

gældende, og hvorefter der ydes de deraf omfattede personer en mere gunstig

behandling.

Artikel 33.

Gennemførelse ved kollektive overenskomster.

1. I medlemsstater, hvor de forhold, der omhandles i

artikel 2, stk. 1, 2, 3, 4 og 5, artikel 7, stk. 4, 6 og 7, og artikel 10,

stk. 1, 2, 3 og 4, i denne pagts afsnit II, normalt er overladt til

regulering ved overenskomster mellem arbejdsgivere eller

arbejdsgiverorganisationer og arbejderorganisationer eller normalt reguleres

på anden måde end ved lov, kan forpligtelserne med hensyn til disse

bestemmelser indgås, og opfyldelsen af dem skal anses for effektiv, såfremt

de pågældende bestemmelser iværksættes gennem sådanne overenskomster eller på

anden måde for de pågældende arbejdere.

2. I medlemsstater, hvor disse forhold gøres til

genstand for lovgivning, kan de pågældende forpligtelser ligeledes indgås, og

opfyldelsen af dem skal anses for effektiv, såfremt de pågældende

lovbestemmelser finder anvendelse på de pågældende arbejdere.

Artikel 34.

Anvendelsesområde.

1. Denne pagt skal finde anvendelse på hver

kontraherende parts moderland. Enhver regering, der undertegner pagten, kan

samtidig med undertegnelsen eller ved deponeringen af dens ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrument ved en erklæring stilet til Europarådets

generalsekretær angive, hvilket område der i denne henseende skal anses for

dens moderland.

2. Enhver kontraherende part kan samtidig med sin

ratifikation eller tiltrædelse af denne pagt eller på et hvilket som helst

senere tidspunkt ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær

erklære, at pagten helt eller delvis skal udstrækkes til et eller flere i den

nævnte erklæring nærmere angivne uden for moderlandet beliggende områder, for

hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller for hvilke den

påtager sig internationalt ansvar. Den skal i erklæringen nærmere angive de

artikler eller stykker i pagtens afsnit II, som den anerkender som

bindende for de i erklæringen anførte områder.

3. Pagten skal være gældende for det eller de i den

fornævnte erklæring anførte områder fra den 30. dag efter den dato, da

generalsekretæren har modtaget meddelelse om en sådan erklæring.

4. Enhver kontraherende part kan senere ved en

meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at den for så

vidt angår et eller flere af de områder, til hvilke pagten er blevet udvidet

i medfør af denne artikels stk. 2, anerkender som bindende en eller flere af

de artikler eller nummererede stykker, som den ikke allerede har anerkendt

for det eller de pågældende områder. Sådanne senere afgivne forpligtelser

skal anses for at udgøre en fast bestanddel af den oprindelige erklæring med

hensyn til det pågældende område og skal have samme virkning fra den 30. dag

efter meddelelsens dato at regne.

5. Generalsekretæren skal underrette de øvrige lande

der har undertegnet pagten, samt Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør om de meddelelser, han modtager i henhold til denne artikel.

Artikel 35.

Undertegnelse, ratifikation og ikrafttrædelse.

1. Denne pagt skal stå åben for undertegnelse af

Europarådets medlemmer. Den skal ratificeres eller tiltrædes. Ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets

generalsekretær.

2. Denne pagt træder i kraft fra den 30. dag efter

datoen for deponeringen af det femte ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument.

3. For så vidt angår en kontraherende regering, der

ratificerer på et senere tidspunkt, træder pagten i kraft fra den 30. dag

efter datoen for dens deponering af sit ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument.

4. Generalsekretæren skal underrette Europarådets

medlemmer samt Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør om denne

pagts ikrafttrædelse, om kontraherende parter, der har ratificeret eller

tiltrådt den, samt om eventuelle senere deponeringer af ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter.

Artikel 36.

Ændringer.

Ethvert medlem af Europarådet kan ved en meddelelse stilet til

Europarådets generalsekretær foreslå ændringer i denne pagt.

Generalsekretæren skal sende således fremsætte ændringsforslag til de øvrige

medlemmer af Europarådet, hvorefter ændringerne skal drøftes af

ministerudvalget og forelægges den rådgivende forsamling til udtalelse.

Ændringer, der er godkendt af ministerudvalget, skal træde i kraft fra den

30. dag efter, at samtlige kontraherende parter har underrettet

generalsekretæren om deres godkendelse. Generalsekretæren skal underrette

samtlige medlemmer af Europarådet samt Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør om sådanne ændringers ikrafttrædelse.

Artikel 37.

Opsigelse.

1. Ingen kontraherende part kan opsige nærværende

pagt, før der er forløbet fem år fra den dato, da pagten trådte i kraft for

den pågældende part, eller efter udløbet af enhver efterfølgende periode af

to år, og i begge tilfælde med seks måneders varsel til Europarådets

generalsekretær, der skal underrette de øvrige parter samt Det internationale

Arbejdsbureaus generaldirektør herom. En sådan opsigelse berører ikke pagtens

gyldighed for de øvrige kontraherende parter, forudsat at der til enhver tid

er mindst fem sådanne kontraherende parter.

2. Enhver kontraherende part kan i medfør af de i

foregående stykke omhandlede bestemmelser opsige en hvilken som helst artikel

eller et hvilket som helst stykke i pagtens afsnit II, som den har

anerkendt, forudsat at antallet af de artikler eller bestemmelser, med hensyn

til hvilke det pågældende land er forpligtet, aldrig må være mindre end

henholdsvis 10 og 45, og disse artikler eller stykker fortsat skal omfatte de

artikler, som den pågældende kontraherende part har udvalgt blandt dem,

hvortil der særskilt er henvist i artikel 20, stk. 1, b).

3. Enhver kontraherende part kan opsige denne pagt

eller en eller flere af de artikler eller stykker, der indeholdes i pagtens

afsnit II , på de i denne artikels stk. 1 fastsatte betingelser med

hensyn til et område, på hvilket denne pagt finder anvendelse i medfør af en

i henhold til artikel 34, stk. 2, afgivet erklæring.

Artikel 38

Tillæg.

Tillægget til denne pagt udgør en fast bestanddel af pagten.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne pagt.

Udfærdiget i Turin den 18. oktober 1961 på engelsk og fransk, idet begge

tekster skal have samme gyldighed,i eet eksemplar, der skal deponeres i

Europarådets arkiv. Generalsekretæren skal fremsende bekræftede genparter til

hver af de undertegnede stater.

For Republikken Østrigs regering:

For Kongeriget Belgiens regering: L. Servais.

For Republikken Cyperns regering:

For Kongeriget Danmarks regering: Erik Dreyer.

For Den franske Republiks regering: Gaston Palewski.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Dr. Claussen.

For Kongeriget Grækenlands regering: Michel Pesmazoglou.

For Den islandske Republiks regering:

For Irlands regering: Thomas V. Commins.

For Den italienske Republiks regering: Fiorentino Sullo.

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering: E. Colling.

For Kongeriget Nederlandenes regering: M.Z.N. Witteveen.

For Kongeriget Norges regering: A. Kringlebotten.

For Kongeriget Sveriges regering, under forbehold af Rigsdagens samtykke:

K.G. Lagerfelt.

For Den tyrkiske Republiks regering: Cahit Talas.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irlands regering:

Ashley Clarke.

Tillæg til socialpagten.

Socialpagtens område (personkreds):

1. Under iagttagelse af artikel 12, stk. 4, og artikel

13, stk. 4, finder artiklerne 1-17 kun anvendelse på udlændinge, for så vidt

disse er statsborgere i andre kontraherende parters lande og lovligt opholder

sig eller har fast arbejde på vedkommende kontraherende parts område, dog

således at disse artikler skal fortolkes under hensyn til bestemmelserne i

artikel 18 og 19.

Denne fortolkning skal ikke være til hinder for, at en kontraherende part

tilstår andre personer tilsvarende rettigheder.

2. Enhver kontraherende part vil yde flygtninge - i

den i Geneve-konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951

omhandlede forstand - der lovligt opholder sig på dens område, en så gunstig

behandling som muligt og under ingen omstændigheder stille dem mindre

gunstigt, end hvad der følger af de forpligtelser, som den kontraherende part

har påtaget sig i medfør af den nævnte konvention og i medfør af nogen anden

bestående international aftale vedrørende sådanne flygtninge.

AFSNIT I

Stk. 18

og

AFSNIT II

Artikel 18, stk. 1.

Det forudsættes, at disse bestemmelser ikke vedrører spørgsmålet om

indrejse i de kontraherende parters områder og ikke medfører nogen

begrænsning i bestemmelserne i den i Paris den 13. december 1955 undertegnede

europæiske bosættelseskonvention.

AFSNIT II.

Artikel 1, stk. 2.

Denne bestemmelse må ikke fortolkes således, at den forbyder eller

godkender nogen bestemmelse eller praksis, hvorefter der kræves medlemskab af

en fagforening.

Artikel 4, stk. 4.

Denne bestemmelse skal forstås således, at den ikke er til hinder for

øjeblikkelig afskedigelse for en alvorlig forseelse.

Artikel 4, stk. 5.

Det forudsættes, at en kontraherende part kan påtage sig den i dette

stykke krævede forpligtelse, såfremt det ved lov eller kollektive

overenskomster eller voldgiftskendelser er fastsat, at det overvejende

flertal af arbejdere ikke kan risikere at de personer, der ikke er således

beskyttet, er undtagelser.

Artikel 6, stk. 4.

Det forudsættes, at enhver kontraherende part for sit vedkommende kan

regulere udøvelsen af strejkeretten ved lov, under forudsætning af at en

deraf følgende yderligere begrænsning af retten er berettiget i medfør af

bestemmelserne i artikel 31.

Artikel 7, stk. 8.

Det forudsættes, at en kontraherende part kan påtage sig den i dette

stykke krævede forpligtelse, såfremt den overholder hensigten med denne

forpligtelse ved i sin lovgivning at bestemme, at det overvejende flertal af

personer under 18 år ikke må beskæftiges ved natarbejde.

Artikel 12, stk. 4.

Ordene »under iagttagelse af de i sådanne overenskomster fastsatte

betingelser« i indledningen til dette stykke indebærer bl.a., at en

kontraherende part kan gøre adgangen til ikke-forsikringsmæssige ydelser

betinget af ophold i en nærmere angivet periode, før den tilstår andre

kontraherende parters statsborgere sådanne ydelser.

Artikel 13, stk. 4.

Regeringer, der ikke er deltagere i den europæiske konvention om social og

sundhedsmæssig bistand, kan ratificere dette stykke i socialpagten, såfremt

de yder andre kontraherende parters statsborgere en behandling, der er i

overensstemmelse med den nævnte konventions bestemmelser.

Artikel 19, stk. 6.

I den pågældende bestemmelses forstand skal udtrykket »en udenlandsk

arbejders familie« mindst omfatte hans hustru og uforsørgede børn under

21 år.

AFSNIT III.

Det forudsættes, at pagten indeholder

juridiske forpligtelser af

international karakter, hvis gennemførelse alene er undergivet det i pagtens

afsnit IV omhandlede tilsyn.

Artikel 20, stk. 1.

Det forudsættes, at de »nummererede stykker« kan omfatte

artikler, der kun består af eet stykke.

AFSNIT V.

Artikel 30.

Udtrykket »i tilfælde af krig eller anden offentlig

nødstilstand« skal forstås således, at det også omfatter

krigstrussel .

I henhold til pagtens artikel 35, stk. 2 er denne trådt i kraft den 26.

februar 1965.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeres hos Europarådets

generalsekretær den 3. marts 1965, og pagten træder i henhold til artikel 35,

stk. 3 for Danmarks vedkommende i kraft den 3. april 1965.

Ved ratifikationsinstrumentets deponering afgaves i henhold til pagtens

artikel 20, stk. 2 erklæring om, at Danmark vil anse sig for bundet af

følgende artikler og stykker:

ad artikel 20, stk. 1 (b):

artikel 1, 5, 6, 12, 13 og 16.

ad artikel 20, stk. 1 (c):

artikel 2, stk. 2, 3 og 5,

artikel 3,

artikel 4, stk. 1 og 2,

artikel 8, stk. 1,

artikel 9,

artikel 10,

artikel 11,

artikel 14,

artikel 15,

artikel 17,

artikel 18.

Endvidere blev der i henhold til pagtens artikel 30, stk. 1 afgivet

erklæring om, at udtrykket »moderland« for Danmarks vedkommende

skal forstås som Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.

Pagten finder således ikke anvendelse på Færøerne og Grønland.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret pagten: Irland, Norge, Det

forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige og

Forbundsrepublikken Tyskland.

I henhold til pagtens artikel 20, stk. 2 har disse stater erklæret, at de

anser sig for bundet af nedennævnte artikler og stykker:

Irland.

ad artikel 20, stk. 1 (b):

artikel 1, 5, 6, 13, 16 og 19.

ad artikel 20, stk. 1 (c):

artikel 2,

artikel 3,

artikel 4, stk. 1, 2, 4 og 5,

artikel 7, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 10,

artikel 8, stk. 1 og 4,

artikel 9,

artikel 10,

artikel 11, stk. 3,

artikel 12, stk. 1, 3 og 4,

artikel 14,

artikel 15,

artikel 17,

artikel 18,

Norge.

ad artikel 20, stk. 1 (b):

artikel 1, 5, 6, 12, 13 og 16.

Vedrørende artikel 12 er forpligtelsen underkastet det forbehold, at Norge

med hensyn til de i denne artikels stk. 4 nævnte tosidede og flersidede

overenskomster kan stille som en betingelse for ligestilling, at fremmede

søfolk skal være hjemmehørende i det land, som fartøjet tilhører.

ad artikel 20, stk. 1 (c):

artikel 2,

artikel 3,

artikel 4,

artikel 7, stk. 2, 3, 5, 6, 7, 8 og 10,

artikel 9,

artikel 10,

artikel 11,

artikel 14,

artikel 15,

artikel 17,

artikel 19, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9 og 10.

I overensstemmelse med pagtens artikel 34 erklærer Norge, at Norges

moderland, på hvilket pagtens bestemmelser finder anvendelse, består af

Kongeriget Norge med undtagelse af Svalbard (Spitzbergen) og Jan Mayen.

Pagten finder ikke anvendelse på de norske besiddelser.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

ad artikel 20, stk. 1 (b):

artikel 1, 5, 6, 13, 16 og 19.

ad artikel 20, stk. 1 (c):

artikel 2, stk. 2, 3, 4 og 5,

artikel 3,

artikel 4, stk. 1, 2, 4 og 5,

artikel 7, stk. 2, 3, 5, 6, 8, 9 og 10,

artikel 8, stk. 1 og 4,

artikel 9,

artikel 10,

artikel 11,

artikel 12, stk. 1,

artikel 14,

artikel 15,

artikel 17,

artikel 18,

Desuden erklæres i medfør af artikel 34 (2), at pagtens bestemmelser er

udstrakt til øen Man, der ligeledes anser sig for bundet af ovennævnte

artikler og stykker.

Sverige.

ad artikel 20, stk. 1 (b):

artikel 1, 5, 6, 13 og 16.

ad artikel 20, stk. 1 (c):

artikel 2, stk. 3 og 5,

artikel 3,

artikel 4, stk. 1 og 3,

artikel 7, stk. 2, 3, 4, 7, 8, 9 og 10,

artikel 8, stk. 1 og 3,

artikel 9,

artikel 10,

artikel 11,

artikel 12, stk. 1, 2 og 3,

artikel 14,

artikel 15,

artikel 17,

artikel 18,

artikel 19, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9 og 10.

Forbundsrepublikken Tyskland.

ad artikel 20, stk. 1 (b):

artikel 1, 5, 6, 12, 13, 16 og 19,

ad artikel 20, stk. 1 (c):

artikel 1,

artikel 2,

artikel 3,

artikel 4, stk. 1, 2, 3 og 5,

artikel 7, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10,

artikel 8, stk. 1 og 3,

artikel 9,

artikel 10, stk. 1, 2 og 3,

artikel 11,

artikel 14,

artikel 15,

artikel 17,

artikel 18,

Desuden meddeles, at pagtens bestemmelser tillige finder anvendelse på

Land Berlin.

Udenrigsministeriet, den 9. juli 1965.

J.O. Krag.

Lignende dokumenter