1995 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Danmarks eksklusive økonomiske zone omfatter havområder uden
for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de
til enhver tid gældende basislinjer.
Stk. 2. Udenrigsministeren kan dog bestemme, at farvande, hvor
særlige forhold gør sig gældende, ikke skal være omfattet af denne lov.
§ 2. Afgrænsningen af de eksklusive økonomiske zoner i forhold til
fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en
afstand, der er mindre end 400 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker
i mangel af aftale efter den linje, der ligger lige langt fra de nærmeste
punkter på basislinjerne ved de to staters kyster (midtlinjeprincippet), jf.
kgl. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk
højhedsret over den kontinentale sokkel § 2, stk. 2.
Stk. 2. Udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af de
eksklusive økonomiske zoner.
§ 3. I de eksklusive økonomiske zoner har Danmark suveræne
rettigheder, for så vidt angår efterforskning og udnyttelse, bevarelse og
forvaltning af havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses
naturlige ressourcer, såvel levende som ikkelevende, samt med hensyn til
andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af
zonerne, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind. Endvidere har
Danmark jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og
benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig
havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Endelig har Danmark
sådanne andre rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkommer
Danmark i medfør af folkeretten.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Læs alt
§ 1. Danmarks eksklusive økonomiske zone omfatter havområder uden
for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de
til enhver tid gældende basislinier.
Stk. 2. Udenrigsministeren kan dog bestemme, at farvande, hvor
særlige forhold gør sig gældende, ikke skal være omfattet af denne lov.
§ 2. Afgrænsningen af de eksklusive økonomiske zoner i forhold til
fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en
afstand, der er mindre end 400 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker
i mangel af aftale efter den linie, der ligger lige langt fra de nærmeste
punkter på basislinierne ved de to staters kyster (midtlinieprincippet), jfr.
kgl. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk
højhedsret over den kontinentale sokkel, § 2, stk. 2.
Stk. 2. Udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af de
eksklusive økonomiske zoner.
§ 3. I de eksklusive økonomiske zoner har Danmark suveræne
rettigheder for så vidt angår efterforskning og udnyttelse, bevarelse og
forvaltning af havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses
naturlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende, samt med hensyn til
andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af
zonerne, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind. Endvidere har
Danmark jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og
benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig
havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Endelig har Danmark
sådanne andre rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkommer
Danmark i medfør af folkeretten.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Begrebet eksklusive økonomiske zoner er udviklet gradvist siden
2. verdenskrig, oprindeligt primært som fiskerizoner, hvorved en række
kyststater ensidigt forbeholdt sig eksklusive udnyttelsesrettigheder på havet
ud til en afstand fra land af 200 sømil. Disse krav mødtes imidlertid med
indsigelser, navnlig fra stater, der traditionelt havde drevet fiskeri i de
pågældende områder, og blev først efterhånden almindeligt anerkendt i
folkeretten. I FN's Havretskonvention af 1982 bekræftes kyststaternes ret til
at oprette eksklusive økonomiske zoner.
Ved Geneve-Konventionen fra 1958 om den Kontinentale Sokkel havde man
allerede givet kyststaten eksklusive rettigheder til udforskning og
udnyttelse af kontinentalsoklen. Disse rettigheder udgør tilsammen med de
efterhånden i den almindelige folkeretlige praksis accepterede 200 sømils
fiskerizoner hovedindholdet af den eksklusive økonomiske zone, som det kom
til at indgå i FN's Havretskonvention af 1982. Konventionen definerer
begrebet og fastlægger kyststaternes og andre staters rettigheder og
forpligtelser i zonen. Ved oprettelsen af en eksklusiv økonomisk zone får
kyststaterne ud over de allerede gældende rettigheder på kontinentalsoklen og
fiskeriterritoriet nye rettigheder til udnyttelse af naturlige ressourcer i
havet og det overliggende luftrum. Herudover opnår kyststaten nye
jurisdiktionsbeføjelser især på miljøområdet. Omfanget af kyststatens
jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone er dog mindre end, hvad der
gælder for kyststatens søterritorium. Dette skyldes ønsket om i videst muligt
omfang at opretholde det traditionelle princip om havenes frihed. Alle stater
har således i zonen ret til fri sejlads, overflyvning og anden international
retmæssig anvendelse svarende til, hvad der folkeretligt er gældende for det
åbne hav.
I den almindelige folkeret anerkendes i dag oprettelsen af økonomiske
zoner uafhængigt af Havretskonventionen, hvis det sker inden for de rammer,
der er fastlagt i konventionen. Hovedreglerne for zonen er derfor gældende
uafhængigt af, om en stat er part i konventionen eller ej. Det antages, at
kyststaten for lovligt at kunne hævde sine rettigheder i zonen først må
proklamere oprettelsen af den økonomiske zone og specificere dens bredde. Der
eksisterer en vis variation i staternes praksis med hensyn til udøvelsen af
rettigheder og jurisdiktion i zonen.
For Danmarks vedkommende udvidedes fiskeriterritoriet til 200 sømil i
1977. I medfør af Genevekonventionen af 1958 om den kontinentale sokkel havde
Danmark allerede retten til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen.
2. De muligheder, som eksklusive økonomiske zoner åbner for at
beskytte havmiljøet førte til, at spørgsmålet om oprettelse af sådanne zoner
på hollandsk initiativ blev taget op i forbindelse med den 3.
Nordsøkonference i Haag i 1990.
Nordsøstaternes miljøministre vedtog på denne baggrund en erklæring om, at
Nordsøstaterne ville samarbejde om at øge kyststaternes jurisdiktion bl.a.
gennem oprettelse af eksklusive økonomiske zoner i de områder af Nordsøen,
hvor sådanne ikke eksisterer.
Blandt Nordsøstaterne har Norge, Sverige, Frankrig og Tyskland oprettet
eksklusive økonomiske zoner. Holland og Belgien er i gang med oprettelsen.
3. Et af hovedformålene med lovforslaget om at oprette eksklusive
økonomiske zoner er et ønske om en bedre og mere effektiv håndhævelse af
internationale regler til beskyttelse af havmiljøet uden for dansk
søterritorium i overensstemmelse med sigtet med Nordsøsamarbejdet. Som nævnt
ovenfor har Danmark allerede rettigheder med hensyn til fiskeri og
aktiviteter på kontinentalsoklen.
Danmark har i dag kun begrænsede muligheder for at udøve jurisdiktion over
for udenlandske skibe uden for dansk søterritorium. Gældende internationale
konventioner giver kun mulighed for indgriben i tilfælde af
olieforureningsulykker og forurening med andre stoffer end olie i meget
specifikke og akutte situationer.
I en eksklusiv økonomisk zone kan kyststaten i væsentligt videre omfang
håndhæve miljøbeskyttelsesregler, som er i overensstemmelse med
internationale regler og normer til beskyttelse af havmiljøet. Eksempelvis
vil man kunne udstrække forbudet mod dumpning, som i dag gælder på dansk
søterritorium og for danske skibe, til at gælde i den eksklusive økonomiske
zone for alle skibe, eller udlægge områder til beskyttelse af flora og fauna
m.v. Ligeledes vil man kunne håndtere ulovlig udtømning af olie, som udgør et
betydeligt problem for Nordsøens miljø, mere effektivt end i dag.
Et andet vigtigt formål med oprettelsen af en eksklusiv økonomisk zone er
at skabe mulighed for udnyttelse uden for søterritoriet af energi fra vandet,
strømme og vind.
Det materielle indhold af Danmarks beføjelser og pligter som kyststat vil,
i det omfang gældende regler ikke direkte kan finde anvendelse, blive
reguleret i speciallovgivningen, herunder i forslag til ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet.
4. Lovforslagets gennemførelse medfører ingen direkte
statsfinansielle, administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Speciallovgivningen om udøvelse af rettigheder og jurisdiktion i de
eksklusive økonomiske zoner vil imidlertid kunne medføre sådanne
konsekvenser.
Uanset lovforslaget ikke har direkte miljømæssige konsekvenser, skaber
det, som anført i bemærkningerne ovenfor, mulighed for øget jurisdiktion på
miljøbeskyttelsesområdet.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe,
Rederiforeningen af 1895, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks
Fiskeriforening, Fiskernes Forbund, Hotel-, Restaurant- og
Fritids-erhvervenes Arbejdsgiverforening, DSB-Rederi A/S,
Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, Dansk Navigatørforening,
Metal Søfart, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Specialarbejderforbundet i
Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Hanstholm afdeling, SID,
Sømændenes Forbund i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø- og
Restaurationsforening, Restaurations- og Bryggeriforbundet i Danmark,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Erhvervenes
Transportudvalg, Foreningen af Danske Privathavne, Sammenslutningen af Danske
Havne, Københavns Havn, Københavns Kommune, Århus Havn, Aalborg Havn,
Statshavneadministrationen i Esbjerg, Statshavneadministrationen i
Frederikshavn, Danmarks Skibsmæglerforening, Arbejdsministeriet,
Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Landbrugs- og
Fiskeriministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet,
Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,
Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Skibs- og Bådebyggeriernes
Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skibs- og Bådebyggere i Danmark,
Søtransportens Brancheforening, Det Norske Veritas, Lloyd's Register of
Shipping, ABS Europe Ltd, Bureau Veritas, Germanischer Lloyd, Nippon Kaiji
Kyokai, Assurandør-Societetet, Assurandørernes Hus, Rederiet A.P. Møller,
Assuranceforeningen SKULD, Kommitteret Jørgen Bredholt, Nivå, Foreningen af
Danske Søassurandører, Skibsbevaringsfonden, Sø- og Handelsretten,
Advokatfirmaet Gorrisen & Federspiel, Advokatfirmaet Reumert &
Partnere, Tilbageholdelsesnævnet (c/o Søfartsstyrelsen), Advokatrådet,
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Dansk Ornitologisk Forening, Danske
Vognmænd, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Mærsk
Olie & Gas A/S, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Sejlunion,
Farvandsvæsenet, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Greenpeace Danmark,
Miljøklagenævnet, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Rigsombudsmanden i
Grønland, Danmarks Sportsfiskerforbund, Færøernes Landsstyre, Miljøstyrelsen,
Energistyrelsen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Hjemmestyre,
Verdensnaturfonden, Dansk Industri, Entreprenørforeningen,
Ingeniørsammenslutningen, Sundhedsstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Skov-
og Naturstyrelsen, og Søfartsstyrelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved bestemmelsen oprettes en eksklusiv økonomisk zone for Danmarks
vedkommende med virkning fra lovens ikrafttræden. For Færøerne og Grønland
skaber loven i § 5 hjemmel for, at tilsvarende zoner senere kan oprettes ved
kgl. anordning. For Danmarks vedkommende er det ønskeligt, at en eksklusiv
økonomisk zone oprettes snarest muligt under hensyn til det i forbindelse med
Nordsøkonferencen indledte samarbejde om oprettelse af eksklusive økonomiske
zoner med henblik på koordination og effektivisering af håndhævelsen af
miljøbeskyttelsesregler.
Bestemmelsen om zonernes udstrækning er udformet i overensstemmelse med
folkeretlig praksis, som er bekræftet ved FN's Havretskonvention af 1982. Den
eksklusive økonomiske zone, der er beliggende uden for og som støder op til
søterritoriet, må herefter ikke strække sig ud over 200 sømil fra de
basislinier, fra hvilke søterritoriets bredde måles.
Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 er den uafklarede
afgrænsningssituation mellem Bornholm og Polen. Det er hensigten indtil
videre ikke at oprette en eksklusiv økonomisk zone i farvandet mellem
Bornholm og Polen. På grund af den - ligeledes uafklarede -
afgrænsningssituation mellem Færøerne og Storbritannien, oprettes der indtil
videre ikke en eksklusiv økonomisk zone ved Færøerne, jfr. lovforslagets § 5
og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Bestemmelsen bygger på det folkeretlige princip, hvorefter afgrænsningen
af den eksklusive økonomiske zone mellem stater med kyster, der ligger over
for eller grænser op til hinanden, sker ved aftale. Bestemmelsen er relevant
for de havområder, hvor der ikke er plads til fuld udstrækning af en
eksklusiv økonomisk zone.
For Danmarks vedkommende, hvor der ikke er plads til de fulde 200 sømil,
vil de eksisterende aftaler om afgrænsning af kontinentalsoklen og
fiskeriterritoriet være bestemmende for afgrænsningen af de eksklusive
økonomiske zoner i forhold til de pågældende stater. Det drejer sig om
følgende aftaler:
- Overenskomst af 9. juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om
afgrænsning af den kontinentale sokkel i Nordsøen i kystområdet med
tilhørende protokol af samme dato om Østersøen. Ved aftale af 30. november
1967 med Forbundsrepublikken Tyskland om fiskerirettigheder på dansk
territorium blev det - inden de to landes etablering af fiskerizoner på
indtil 200 sømil - aftalt, at den sydlige grænse for den danske fiskerizone
foreløbig er den linie, som blev aftalt i overenskomsten af 9. juni 1965 om
afgrænsningen af den kontinentale sokkel i Nordsøen i kystområdet. Der er
ikke siden indgået endelig aftale herom.
- Overenskomst af 8. december 1965 med Norge om afgrænsningen af den
kontinentale sokkel. (Suppleret af aftaler af 24. april 1968 og af 4. juni
1974 om hhv. ajourføring af tripunkt med Sverige og generel teknisk
ajourføring).
- Overenskomst af 28. januar 1971 med Forbundsrepublikken Tyskland om
afgrænsning af den kontinentale sokkel i Nordsøen.
- Overenskomst af 25. november 1971 med Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland om afgrænsningen af den kontinentale sokkel.
(Aftalen trådte i stedet for tidligere overenskomst af 3. marts 1966).
Hvad angår afgrænsningen af Danmarks fiskeriterritorium i de områder, der
er omfattet af de ovenciterede kontinentalsokkeloverenskomster, anvendes
kontinentalsokkelgrænsen de facto som en fiskerigrænse. For så vidt angår
fiskerigrænsen i Nordsøen mod UK er denne baseret på en noteveksling af 13.
og 23. december 1976. Som omtalt ovenfor er der med Forbundsrepublikken
Tyskland indgået en foreløbig aftale om fiskerigrænsen i det område af
Nordsøen, der er omfattet af den dansk-tyske kontinentalsokkeloverenskomst
fra 1965.
- Overenskomst af 9. november 1984 med Sverige vedrørende afgrænsning af
kontinentalsoklen og fiskerizonerne mellem Danmark og Sverige, jf. hertil
Deklarationen af 30. januar 1932 mellem Danmark og Sverige angående
grænseforholdene i Sundet med senere ændringer.
- Traktat af 14. september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om
afgrænsningen af kontinentalsoklen og fiskerizonerne. (Forbundsrepublikken
Tyskland har succederet i traktaten ved genforeningen med DDR fra og med den
3. oktober 1990).
Hvor sokkel- og fiskerigrænsen endnu ikke er fastlagt, hvilket gælder
området mellem Danmark og Polen samt dele af grænselinien mellem Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland, fastholder Danmark, indtil endelig aftale er
indgået, midtlinien som afgrænsningslinie.
Bestemmelsen i stk. 2 bemyndiger udenrigsministeren til at udstede
bekendtgørelser om afgrænsningen af de eksklusive økonomiske zoner med
angivelse af geodætisk datum og koordinater for afgrænsningen. Danmarks
eksklusive økonomiske zone som sådan, jfr. bemærkningerne til § 1, oprettes
direkte ved loven. For Færøernes og Grønlands vedkommende vil oprettelsen
kunne ske ved kgl. anordning med hjemmel i loven.
Til § 3
Bestemmelsen er en rammebestemmelse, der opregner Danmarks rettigheder i
de eksklusive økonomiske zoner i henhold til folkeretten, som gengivet i FN's
Havretskonvention. Danmarks udnyttelse af disse rettigheder er eller vil
blive fastlagt ved selvstændig lovgivning eller administrativ regulering.
De eksklusive økonomiske zoner giver ikke Danmark nye rettigheder med
hensyn til efterforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen og fiskeri.
Disse rettigheder udøves uændret.
For kontinentalsoklens vedkommende vil det således ikke som følge af
lovforslaget blive nødvendigt at ændre den gældende anordning (kgl. anordning
nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af højhedsretten over den
kontinentale sokkel) eller gældende lovgivning om udnyttelse af forekomster
på kontinentalsoklen, bl.a. lov nr. 259 af 9. juni 1971 om kontinentalsoklen,
lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer, lov nr. 294 af 7. juni 1972 om
naturgasforsyning, lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering af og
benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov nr. 292
af 10. juni 1981 om visse havanlæg og lov nr. 293 af 10. juni 1981 om
anvendelse af Danmarks undergrund. Da kontinentalsoklen i modsætning til den
eksklusive økonomiske zone kan udstrækkes ud over 200 sømil, vil gældende
regler uændret finde anvendelse såvel på den del af kontinentalsoklen, der
ligger inden for den eksklusive økonomiske zone som på den del, der ligger
udenfor, og en særskilt lovgivning vil derfor ikke være påkrævet.
Fiskeriterritoriet omfatter det indre territorialfarvand (dvs. området
inden for basislinierne, hvor basislinierne ikke er identiske med kystlinien)
og søterritoriet (dvs. 3 sømil fra basislinierne). Herudover omfatter
fiskeriterritoriet de eksklusive økonomiske zoner, der oprettes (uden for
søterritoriet). De gældende regler (lov nr. 597 af 17. december 1976 om
Danmarks Riges fiskeriterritorium og lov nr. 306 af 4. juni 1986 om
saltvandsfiskeri med senere ændringer og lov nr. 221 af 23. maj 1979 om
regulering af fiskeriet med senere ændringer) vil derfor uændret finde
anvendelse på såvel den del af fiskeriterritoriet, der er beliggende inden
for søterritoriets grænser, som den del, der omfattes af de eksklusive
økonomiske zoner, og en særskilt lovgivning vil derfor ikke være påkrævet.
De øvrige rettigheder, som er omtalt i § 3, er ikke omfattet af
eksisterende lovgivning. Lovforslaget muliggør udnyttelsen af de beføjelser,
der efter folkeretten tilkommer Danmark i de eksklusive økonomiske zoner. Med
forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes
sikkerhed m.v. og søloven, der fremsættes af miljø- og energiministeren i
indeværende folketingssamling, vil en væsentlig del af disse beføjelser blive
udnyttet. Forslaget indebærer, at de pågældende love finder anvendelse i den
eksklusive økonomiske zone.
Ved lovforslaget om oprettelse af eksklusive økonomiske zoner skabes
endvidere grundlag for lovgivning om udnyttelse uden for søterritoriet af
energi fra vandet, strømme og vind.
Udøvelsen af rettigheder sker under opfyldelse af Danmarks forpligtelser
og med behørigt hensyn til andre staters rettigheder og pligter i
overensstemmelse med folkeretten.
Til § 5
Bestemmelsen er en sædvanlig ikrafttrædelsesbestemmelse for Færøernes og
Grønlands vedkommende. For Færøernes vedkommende er bestemmelsen tillige
resultatet af særlige overvejelser på grund af de igangværende maritime
afgrænsningsforhandlinger med UK. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kgl.
anordning senere efter forelæggelse for det færøske og det grønlandske
hjemmestyre kan sættes i kraft for disse dele af Riget samtidig eller hver
for sig. Bestemmelsen giver tillige adgang til sådanne afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om eksklusive økonomiske zoner Retsinformation · 23. maj 1996
- Forslag til Lov om tilstødende zone Retsinformation · 6. april 2005
- Skriftlig fremsættelse (6. april 2005) - L 146 Retsinformation · 6. april 2005
- Forslag til Lov om afgrænsning af søterritoriet Retsinformation · 12. oktober 1998
- Lov om tilstødende zone Retsinformation · 25. juni 2005
- Ikke fast driftssted ved sandsugning uden for 12 sømilegrænsen for dansk territorialfarvand SKM-databasen · 27. januar 2026