Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONER

1995/1 LSF 149Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Danmarks eksklusive økonomiske zone omfatter havområder uden

for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de

til enhver tid gældende basislinjer.

Stk. 2. Udenrigsministeren kan dog bestemme, at farvande, hvor

særlige forhold gør sig gældende, ikke skal være omfattet af denne lov.

§ 2. Afgrænsningen af de eksklusive økonomiske zoner i forhold til

fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en

afstand, der er mindre end 400 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker

i mangel af aftale efter den linje, der ligger lige langt fra de nærmeste

punkter på basislinjerne ved de to staters kyster (midtlinjeprincippet), jf.

kgl. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk

højhedsret over den kontinentale sokkel § 2, stk. 2.

Stk. 2. Udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af de

eksklusive økonomiske zoner.

§ 3. I de eksklusive økonomiske zoner har Danmark suveræne

rettigheder, for så vidt angår efterforskning og udnyttelse, bevarelse og

forvaltning af havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses

naturlige ressourcer, såvel levende som ikkelevende, samt med hensyn til

andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af

zonerne, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind. Endvidere har

Danmark jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og

benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig

havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Endelig har Danmark

sådanne andre rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkommer

Danmark i medfør af folkeretten.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Læs alt

§ 1. Danmarks eksklusive økonomiske zone omfatter havområder uden

for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de

til enhver tid gældende basislinier.

Stk. 2. Udenrigsministeren kan dog bestemme, at farvande, hvor

særlige forhold gør sig gældende, ikke skal være omfattet af denne lov.

§ 2. Afgrænsningen af de eksklusive økonomiske zoner i forhold til

fremmede stater, hvis kyster ligger over for det danske riges kyster i en

afstand, der er mindre end 400 sømil, eller som grænser op til Danmark, sker

i mangel af aftale efter den linie, der ligger lige langt fra de nærmeste

punkter på basislinierne ved de to staters kyster (midtlinieprincippet), jfr.

kgl. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk

højhedsret over den kontinentale sokkel, § 2, stk. 2.

Stk. 2. Udenrigsministeren bekendtgør afgrænsningen af de

eksklusive økonomiske zoner.

§ 3. I de eksklusive økonomiske zoner har Danmark suveræne

rettigheder for så vidt angår efterforskning og udnyttelse, bevarelse og

forvaltning af havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses

naturlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende, samt med hensyn til

andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af

zonerne, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind. Endvidere har

Danmark jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og

benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig

havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Endelig har Danmark

sådanne andre rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkommer

Danmark i medfør af folkeretten.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse rigsdele med de afvigelser, som de særlige

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Begrebet eksklusive økonomiske zoner er udviklet gradvist siden

2. verdenskrig, oprindeligt primært som fiskerizoner, hvorved en række

kyststater ensidigt forbeholdt sig eksklusive udnyttelsesrettigheder på havet

ud til en afstand fra land af 200 sømil. Disse krav mødtes imidlertid med

indsigelser, navnlig fra stater, der traditionelt havde drevet fiskeri i de

pågældende områder, og blev først efterhånden almindeligt anerkendt i

folkeretten. I FN's Havretskonvention af 1982 bekræftes kyststaternes ret til

at oprette eksklusive økonomiske zoner.

Ved Geneve-Konventionen fra 1958 om den Kontinentale Sokkel havde man

allerede givet kyststaten eksklusive rettigheder til udforskning og

udnyttelse af kontinentalsoklen. Disse rettigheder udgør tilsammen med de

efterhånden i den almindelige folkeretlige praksis accepterede 200 sømils

fiskerizoner hovedindholdet af den eksklusive økonomiske zone, som det kom

til at indgå i FN's Havretskonvention af 1982. Konventionen definerer

begrebet og fastlægger kyststaternes og andre staters rettigheder og

forpligtelser i zonen. Ved oprettelsen af en eksklusiv økonomisk zone får

kyststaterne ud over de allerede gældende rettigheder på kontinentalsoklen og

fiskeriterritoriet nye rettigheder til udnyttelse af naturlige ressourcer i

havet og det overliggende luftrum. Herudover opnår kyststaten nye

jurisdiktionsbeføjelser især på miljøområdet. Omfanget af kyststatens

jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone er dog mindre end, hvad der

gælder for kyststatens søterritorium. Dette skyldes ønsket om i videst muligt

omfang at opretholde det traditionelle princip om havenes frihed. Alle stater

har således i zonen ret til fri sejlads, overflyvning og anden international

retmæssig anvendelse svarende til, hvad der folkeretligt er gældende for det

åbne hav.

I den almindelige folkeret anerkendes i dag oprettelsen af økonomiske

zoner uafhængigt af Havretskonventionen, hvis det sker inden for de rammer,

der er fastlagt i konventionen. Hovedreglerne for zonen er derfor gældende

uafhængigt af, om en stat er part i konventionen eller ej. Det antages, at

kyststaten for lovligt at kunne hævde sine rettigheder i zonen først må

proklamere oprettelsen af den økonomiske zone og specificere dens bredde. Der

eksisterer en vis variation i staternes praksis med hensyn til udøvelsen af

rettigheder og jurisdiktion i zonen.

For Danmarks vedkommende udvidedes fiskeriterritoriet til 200 sømil i

1977. I medfør af Genevekonventionen af 1958 om den kontinentale sokkel havde

Danmark allerede retten til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen.

2. De muligheder, som eksklusive økonomiske zoner åbner for at

beskytte havmiljøet førte til, at spørgsmålet om oprettelse af sådanne zoner

på hollandsk initiativ blev taget op i forbindelse med den 3.

Nordsøkonference i Haag i 1990.

Nordsøstaternes miljøministre vedtog på denne baggrund en erklæring om, at

Nordsøstaterne ville samarbejde om at øge kyststaternes jurisdiktion bl.a.

gennem oprettelse af eksklusive økonomiske zoner i de områder af Nordsøen,

hvor sådanne ikke eksisterer.

Blandt Nordsøstaterne har Norge, Sverige, Frankrig og Tyskland oprettet

eksklusive økonomiske zoner. Holland og Belgien er i gang med oprettelsen.

3. Et af hovedformålene med lovforslaget om at oprette eksklusive

økonomiske zoner er et ønske om en bedre og mere effektiv håndhævelse af

internationale regler til beskyttelse af havmiljøet uden for dansk

søterritorium i overensstemmelse med sigtet med Nordsøsamarbejdet. Som nævnt

ovenfor har Danmark allerede rettigheder med hensyn til fiskeri og

aktiviteter på kontinentalsoklen.

Danmark har i dag kun begrænsede muligheder for at udøve jurisdiktion over

for udenlandske skibe uden for dansk søterritorium. Gældende internationale

konventioner giver kun mulighed for indgriben i tilfælde af

olieforureningsulykker og forurening med andre stoffer end olie i meget

specifikke og akutte situationer.

I en eksklusiv økonomisk zone kan kyststaten i væsentligt videre omfang

håndhæve miljøbeskyttelsesregler, som er i overensstemmelse med

internationale regler og normer til beskyttelse af havmiljøet. Eksempelvis

vil man kunne udstrække forbudet mod dumpning, som i dag gælder på dansk

søterritorium og for danske skibe, til at gælde i den eksklusive økonomiske

zone for alle skibe, eller udlægge områder til beskyttelse af flora og fauna

m.v. Ligeledes vil man kunne håndtere ulovlig udtømning af olie, som udgør et

betydeligt problem for Nordsøens miljø, mere effektivt end i dag.

Et andet vigtigt formål med oprettelsen af en eksklusiv økonomisk zone er

at skabe mulighed for udnyttelse uden for søterritoriet af energi fra vandet,

strømme og vind.

Det materielle indhold af Danmarks beføjelser og pligter som kyststat vil,

i det omfang gældende regler ikke direkte kan finde anvendelse, blive

reguleret i speciallovgivningen, herunder i forslag til ændring af lov om

beskyttelse af havmiljøet.

4. Lovforslagets gennemførelse medfører ingen direkte

statsfinansielle, administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Speciallovgivningen om udøvelse af rettigheder og jurisdiktion i de

eksklusive økonomiske zoner vil imidlertid kunne medføre sådanne

konsekvenser.

Uanset lovforslaget ikke har direkte miljømæssige konsekvenser, skaber

det, som anført i bemærkningerne ovenfor, mulighed for øget jurisdiktion på

miljøbeskyttelsesområdet.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe,

Rederiforeningen af 1895, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks

Fiskeriforening, Fiskernes Forbund, Hotel-, Restaurant- og

Fritids-erhvervenes Arbejdsgiverforening, DSB-Rederi A/S,

Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, Dansk Navigatørforening,

Metal Søfart, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Specialarbejderforbundet i

Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Hanstholm afdeling, SID,

Sømændenes Forbund i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø- og

Restaurationsforening, Restaurations- og Bryggeriforbundet i Danmark,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Erhvervenes

Transportudvalg, Foreningen af Danske Privathavne, Sammenslutningen af Danske

Havne, Københavns Havn, Københavns Kommune, Århus Havn, Aalborg Havn,

Statshavneadministrationen i Esbjerg, Statshavneadministrationen i

Frederikshavn, Danmarks Skibsmæglerforening, Arbejdsministeriet,

Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Landbrugs- og

Fiskeriministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet,

Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,

Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Skibs- og Bådebyggeriernes

Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skibs- og Bådebyggere i Danmark,

Søtransportens Brancheforening, Det Norske Veritas, Lloyd's Register of

Shipping, ABS Europe Ltd, Bureau Veritas, Germanischer Lloyd, Nippon Kaiji

Kyokai, Assurandør-Societetet, Assurandørernes Hus, Rederiet A.P. Møller,

Assuranceforeningen SKULD, Kommitteret Jørgen Bredholt, Nivå, Foreningen af

Danske Søassurandører, Skibsbevaringsfonden, Sø- og Handelsretten,

Advokatfirmaet Gorrisen & Federspiel, Advokatfirmaet Reumert &

Partnere, Tilbageholdelsesnævnet (c/o Søfartsstyrelsen), Advokatrådet,

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Dansk Ornitologisk Forening, Danske

Vognmænd, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Mærsk

Olie & Gas A/S, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Sejlunion,

Farvandsvæsenet, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Greenpeace Danmark,

Miljøklagenævnet, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Rigsombudsmanden i

Grønland, Danmarks Sportsfiskerforbund, Færøernes Landsstyre, Miljøstyrelsen,

Energistyrelsen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Hjemmestyre,

Verdensnaturfonden, Dansk Industri, Entreprenørforeningen,

Ingeniørsammenslutningen, Sundhedsstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Skov-

og Naturstyrelsen, og Søfartsstyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved bestemmelsen oprettes en eksklusiv økonomisk zone for Danmarks

vedkommende med virkning fra lovens ikrafttræden. For Færøerne og Grønland

skaber loven i § 5 hjemmel for, at tilsvarende zoner senere kan oprettes ved

kgl. anordning. For Danmarks vedkommende er det ønskeligt, at en eksklusiv

økonomisk zone oprettes snarest muligt under hensyn til det i forbindelse med

Nordsøkonferencen indledte samarbejde om oprettelse af eksklusive økonomiske

zoner med henblik på koordination og effektivisering af håndhævelsen af

miljøbeskyttelsesregler.

Bestemmelsen om zonernes udstrækning er udformet i overensstemmelse med

folkeretlig praksis, som er bekræftet ved FN's Havretskonvention af 1982. Den

eksklusive økonomiske zone, der er beliggende uden for og som støder op til

søterritoriet, må herefter ikke strække sig ud over 200 sømil fra de

basislinier, fra hvilke søterritoriets bredde måles.

Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 er den uafklarede

afgrænsningssituation mellem Bornholm og Polen. Det er hensigten indtil

videre ikke at oprette en eksklusiv økonomisk zone i farvandet mellem

Bornholm og Polen. På grund af den - ligeledes uafklarede -

afgrænsningssituation mellem Færøerne og Storbritannien, oprettes der indtil

videre ikke en eksklusiv økonomisk zone ved Færøerne, jfr. lovforslagets § 5

og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Bestemmelsen bygger på det folkeretlige princip, hvorefter afgrænsningen

af den eksklusive økonomiske zone mellem stater med kyster, der ligger over

for eller grænser op til hinanden, sker ved aftale. Bestemmelsen er relevant

for de havområder, hvor der ikke er plads til fuld udstrækning af en

eksklusiv økonomisk zone.

For Danmarks vedkommende, hvor der ikke er plads til de fulde 200 sømil,

vil de eksisterende aftaler om afgrænsning af kontinentalsoklen og

fiskeriterritoriet være bestemmende for afgrænsningen af de eksklusive

økonomiske zoner i forhold til de pågældende stater. Det drejer sig om

følgende aftaler:

- Overenskomst af 9. juni 1965 med Forbundsrepublikken Tyskland om

afgrænsning af den kontinentale sokkel i Nordsøen i kystområdet med

tilhørende protokol af samme dato om Østersøen. Ved aftale af 30. november

1967 med Forbundsrepublikken Tyskland om fiskerirettigheder på dansk

territorium blev det - inden de to landes etablering af fiskerizoner på

indtil 200 sømil - aftalt, at den sydlige grænse for den danske fiskerizone

foreløbig er den linie, som blev aftalt i overenskomsten af 9. juni 1965 om

afgrænsningen af den kontinentale sokkel i Nordsøen i kystområdet. Der er

ikke siden indgået endelig aftale herom.

- Overenskomst af 8. december 1965 med Norge om afgrænsningen af den

kontinentale sokkel. (Suppleret af aftaler af 24. april 1968 og af 4. juni

1974 om hhv. ajourføring af tripunkt med Sverige og generel teknisk

ajourføring).

- Overenskomst af 28. januar 1971 med Forbundsrepublikken Tyskland om

afgrænsning af den kontinentale sokkel i Nordsøen.

- Overenskomst af 25. november 1971 med Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland om afgrænsningen af den kontinentale sokkel.

(Aftalen trådte i stedet for tidligere overenskomst af 3. marts 1966).

Hvad angår afgrænsningen af Danmarks fiskeriterritorium i de områder, der

er omfattet af de ovenciterede kontinentalsokkeloverenskomster, anvendes

kontinentalsokkelgrænsen de facto som en fiskerigrænse. For så vidt angår

fiskerigrænsen i Nordsøen mod UK er denne baseret på en noteveksling af 13.

og 23. december 1976. Som omtalt ovenfor er der med Forbundsrepublikken

Tyskland indgået en foreløbig aftale om fiskerigrænsen i det område af

Nordsøen, der er omfattet af den dansk-tyske kontinentalsokkeloverenskomst

fra 1965.

- Overenskomst af 9. november 1984 med Sverige vedrørende afgrænsning af

kontinentalsoklen og fiskerizonerne mellem Danmark og Sverige, jf. hertil

Deklarationen af 30. januar 1932 mellem Danmark og Sverige angående

grænseforholdene i Sundet med senere ændringer.

- Traktat af 14. september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om

afgrænsningen af kontinentalsoklen og fiskerizonerne. (Forbundsrepublikken

Tyskland har succederet i traktaten ved genforeningen med DDR fra og med den

3. oktober 1990).

Hvor sokkel- og fiskerigrænsen endnu ikke er fastlagt, hvilket gælder

området mellem Danmark og Polen samt dele af grænselinien mellem Danmark og

Forbundsrepublikken Tyskland, fastholder Danmark, indtil endelig aftale er

indgået, midtlinien som afgrænsningslinie.

Bestemmelsen i stk. 2 bemyndiger udenrigsministeren til at udstede

bekendtgørelser om afgrænsningen af de eksklusive økonomiske zoner med

angivelse af geodætisk datum og koordinater for afgrænsningen. Danmarks

eksklusive økonomiske zone som sådan, jfr. bemærkningerne til § 1, oprettes

direkte ved loven. For Færøernes og Grønlands vedkommende vil oprettelsen

kunne ske ved kgl. anordning med hjemmel i loven.

Til § 3

Bestemmelsen er en rammebestemmelse, der opregner Danmarks rettigheder i

de eksklusive økonomiske zoner i henhold til folkeretten, som gengivet i FN's

Havretskonvention. Danmarks udnyttelse af disse rettigheder er eller vil

blive fastlagt ved selvstændig lovgivning eller administrativ regulering.

De eksklusive økonomiske zoner giver ikke Danmark nye rettigheder med

hensyn til efterforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen og fiskeri.

Disse rettigheder udøves uændret.

For kontinentalsoklens vedkommende vil det således ikke som følge af

lovforslaget blive nødvendigt at ændre den gældende anordning (kgl. anordning

nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af højhedsretten over den

kontinentale sokkel) eller gældende lovgivning om udnyttelse af forekomster

på kontinentalsoklen, bl.a. lov nr. 259 af 9. juni 1971 om kontinentalsoklen,

lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer, lov nr. 294 af 7. juni 1972 om

naturgasforsyning, lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering af og

benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov nr. 292

af 10. juni 1981 om visse havanlæg og lov nr. 293 af 10. juni 1981 om

anvendelse af Danmarks undergrund. Da kontinentalsoklen i modsætning til den

eksklusive økonomiske zone kan udstrækkes ud over 200 sømil, vil gældende

regler uændret finde anvendelse såvel på den del af kontinentalsoklen, der

ligger inden for den eksklusive økonomiske zone som på den del, der ligger

udenfor, og en særskilt lovgivning vil derfor ikke være påkrævet.

Fiskeriterritoriet omfatter det indre territorialfarvand (dvs. området

inden for basislinierne, hvor basislinierne ikke er identiske med kystlinien)

og søterritoriet (dvs. 3 sømil fra basislinierne). Herudover omfatter

fiskeriterritoriet de eksklusive økonomiske zoner, der oprettes (uden for

søterritoriet). De gældende regler (lov nr. 597 af 17. december 1976 om

Danmarks Riges fiskeriterritorium og lov nr. 306 af 4. juni 1986 om

saltvandsfiskeri med senere ændringer og lov nr. 221 af 23. maj 1979 om

regulering af fiskeriet med senere ændringer) vil derfor uændret finde

anvendelse på såvel den del af fiskeriterritoriet, der er beliggende inden

for søterritoriets grænser, som den del, der omfattes af de eksklusive

økonomiske zoner, og en særskilt lovgivning vil derfor ikke være påkrævet.

De øvrige rettigheder, som er omtalt i § 3, er ikke omfattet af

eksisterende lovgivning. Lovforslaget muliggør udnyttelsen af de beføjelser,

der efter folkeretten tilkommer Danmark i de eksklusive økonomiske zoner. Med

forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes

sikkerhed m.v. og søloven, der fremsættes af miljø- og energiministeren i

indeværende folketingssamling, vil en væsentlig del af disse beføjelser blive

udnyttet. Forslaget indebærer, at de pågældende love finder anvendelse i den

eksklusive økonomiske zone.

Ved lovforslaget om oprettelse af eksklusive økonomiske zoner skabes

endvidere grundlag for lovgivning om udnyttelse uden for søterritoriet af

energi fra vandet, strømme og vind.

Udøvelsen af rettigheder sker under opfyldelse af Danmarks forpligtelser

og med behørigt hensyn til andre staters rettigheder og pligter i

overensstemmelse med folkeretten.

Til § 5

Bestemmelsen er en sædvanlig ikrafttrædelsesbestemmelse for Færøernes og

Grønlands vedkommende. For Færøernes vedkommende er bestemmelsen tillige

resultatet af særlige overvejelser på grund af de igangværende maritime

afgrænsningsforhandlinger med UK. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kgl.

anordning senere efter forelæggelse for det færøske og det grønlandske

hjemmestyre kan sættes i kraft for disse dele af Riget samtidig eller hver

for sig. Bestemmelsen giver tillige adgang til sådanne afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter