Bekendtgørelse af overenskomst af 7. februar 1990 med Tyrkiet vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 7. februar
1990 med Tyrkiet vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer
Den 7. februar 1990 undertegnedes i København en overenskomst mellem
Danmark og Tyrkiet vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af
investeringer.
Overenskomstens ordlyd er som følger:
OVERENSKOMST MELLEM REPUBLIKKEN TYRKIETS REGERING OG KONGERIGET
DANMARKS REGERING VEDRØRENDE FREMME OG GENSIDIG BESKYTTELSE AF
INVESTERINGER
Præambel
Republikken Tyrkiets regering og Kongeriget Danmarks regering, hver
herefter benævnt en kontraherende part,
SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for investeringer i begge
stater og styrke samarbejdet mellem private foretagender i begge stater med
henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,
SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på
et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,
ER BLEVET enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner
I denne overenskomst
(1) (a): skal udtrykket »investering« betyde: enhver form for
kapital og i særdeleshed, men ikke udelukkende:
(i) aktier, eller enhver anden form for deltagelse i
selskaber,
(ii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre
rettigheder af finansiel værdi knyttet til en investe-
ring,
(iii) fast ejendom og løsøre såvel som enhver anden
formuerettighed såsom panterettigheder, privilegier,
Læs alt
garantier og andre lignende rettigheder i overensstem-
melse med lovgivningen i den kontraherende parts ter-
riterritorium, hvor det pågældende formuegode
befinder sig,
(iv) industriel og intellektuel ejendomsret, patenter,
industri design, varemærker, goodwill, know-how og
enhver anden lignende rettighed,
(v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller
ved kontrakt, herunder de rettigheder, der vedrører
naturressourcer.
(b) skal ovennævnte definition finde anvendelse:
på alle direkte investeringer, som er foretaget i overensstemmelse med
lovene og bestemmelserne i den kontraherende parts territorium, hvor
investeringerne er foretaget.
Investeringsbegrebet dækker alle investeringer foretaget i en
kontraherende parts territorium af investorer fra den anden kontraherende
part før eller efter denne overenskomsts ikrafttræden.
(2) Udtrykket »udbytte« skal betyde: de beløb, som
investeringen afkaster omfattende især men ikke udelukkende fortjeneste,
renter, kapitalgevinster, dividender, royalties eller honorarer.
(3) Udtrykket »investor« skal betyde:
(a) fysiske personer, hvis status som statsborgere i en
kontraherende part, er en følge af dennes lov.
(b) selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er
registreret eller etableret under gældende ret hvorsomhelst
hos enhver af de kontraherende parter.
(4) Udtrykket »territorium« skal også omfatte de havområder,
der støder op til kysten af vedkommende stat i det omfang, staten udøver
suveræne rettigheder eller jurisdiktion over disse områder i henhold til
folkeretten.
Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Artikel 2
Investeringsfremme
Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love og egen
administrativ praksis tillade investeringer af investorer fra den anden
kontraherende part og i videst muligt omfang fremme sådanne investeringer.
Artikel 3
Investeringsbeskyttelse
(1) Investeringer fra investorer fra hver af de kontraherende parter skal
til enhver tid gives en rimelig og retfærdig behandling og skal ydes fuld
beskyttelse og sikkerhed i den anden kontraherende parts territorium. Ingen
kontraherende part må på nogen måde ved urimelige eller diskriminatoriske
foranstaltninger i dens territorium i forholdet til den anden kontraherende
parts investorer skade forvaltningen, opretholdelsen, anvendelsen,
besiddelsen eller afviklingen af investeringer. Hver kontraherende part skal
overholde alle forpligtelser, den måtte have indgået vedrørende investeringer
fra den anden kontraherende parts investorer.
(2) Ingen kontraherende part må på sit territorium udsætte den anden
kontraherende parts investorer for en mindre gunstig behandling af deres
investeringer og aktiviteter, især hvad angår forvaltning, opretholdelse,
anvendelse, besiddelse eller afvikling end den, som gives dens egne
investorer eller investorer fra noget tredjeland (den set fra investors
synspunkt mest gunstige behandling).
(3) Bestemmelserne i denne aftale berører ikke internationale
overenskomster indgået af den ene eller begge de kontraherende parter, (a)
der vedrører enhver eksisterende eller fremtidig toldunion, regional
økonomisk organisation eller tilsvarende interna- tional overenskomst, (b)
eller helt eller fortrinsvis vedrører beskatning.
Artikel 4
Ekspropriation og erstatning
Investeringer eller udbytte fra enhver kontraherende parts investorer må
ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med
virkning svarende til nationalisering eller ekspropriation (i det følgende
benævnt »ekspropriation«) i den anden kontraherende parts
territorium, medmindre det har et offentligt sigte knyttet til den
eksproprierende parts behov og forudsat, at det sker på fuldt lovlig vis, på
et ikke-diskriminatorisk grundlag og mod en omgående, fyldestgørende og
effektiv erstatning. Denne erstatning skal svare til den fulde markedsværdi
af den eksproprierede investering på det tidspunkt, ekspropriationen blev
offentlig kendt, eller foranstaltning til ekspropriation blev taget; den skal
erlægges uden forsinkelse og forrentes indtil udbetalingsdagen, være frit
omsættelig og skal frit kunne overføres. Den berørte investor skal have ret
til omgående at få prøvet lovligheden af den foranstaltning, der er blevet
truffet og af erstatningsvurderingen hos den eksproprierende parts
vedkommende juridiske eller administrative myndigheder i overensstemmelse med
de principper, der er fastsat i denne artikel.
Artikel 5
Erstatning for tab
(1) Investorer fra en kontraherende part, hvis investeringer i den anden
kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller anden væbnet
konflikt, national undtagelsestilstand, revolte, oprør, uroligheder eller
tilsvarende begivender i sidstnævnte kontraherende parts territorium, skal
gives en behandling af sidstnævnte kontraherende part, hvad angår enhver
foranstaltning den foretager, der ikke er mindre gunstig end den, som
sidstnævnte kontraherende part giver sine egne investorer eller investorer
fra noget tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige
behandling).
(2) Eventuelle betalinger, som måtte hidrøre fra denne artikel, skal
overføres uden forsinkelse.
Artikel 6
Hjemtagning og overførsel af kapitel og udbytte
(1) Hver kontraherende part skal, i det omfang dens relevante love og
bestemmelser tillader det og er i overensstemmelse hermed uden forsinkelse
tillade overførsel af:
(a) provenuet af hel eller delvis likvidation af investeringen,
(b) det realiserede udbytte,
(c) betalingerne, som udgør investeringens hovedstol og rentebetalinger
af investeringernes tilgodehavende,
(d) nettoindkomsterne fra statsborgere i en kontraherende part, der
hidrører fra deres arbejde i forbindelse med en investering, foretaget i den
anden kontraherende parts territorium,
(e) alle betalinger i henhold til artikel 4 og 5.
(2) Overførsler skal ske i den konvertible valuta, hvori investeringen er
foretaget, eller, hvis investor er enig heri, i en hvilken som helst anden
konvertibel valuta og til kursen gældende på overførselsdatoen.
Artikel 7
Subrogation
Hvis investeringer foretaget af en kontraherende parts investor er
forsikret imod ikke-kommercielle risici under et system etableret ved lov
skal en hvilken som helst subrogation, der tilkommer forsikringsgiveren fra
vedkommende investors rettigheder i henhold til vilkårene i en sådan
forsikring anerkendes af den anden kontraherende part.
Forsikringsgiveren skal ikke have ret at udøve andre rettigheder end dem,
som investor ville have haft ret til at udøve.
Tvister mellem en kontraherende part og en forsikringsgiver skal afgøres i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i denne overenskomst.
Artikel 8
Afgørelse af investeringstvister
(1) I denne artikel skal udtrykket »investeringstvist« betyde
en tvist omfattende:
(a) fortolkningen eller anvendelsen af enhver investeringsbemyn- digelse
givet af en kontraherende parts myndighed for fremmed investering til en
investor fra den anden kontraherende part,
(b) et brud på enhver rettighed, der vedrørende en investering er afledt
eller skabt af denne overenskomst.
(2) Såfremt der måtte opstå en investeringstvist mellem en kontraherende
part og en investor fra den anden kontraherende part, skal tvistens parter
først søge at løse tvisten ved konsultationer og forhandlinger ud fra en
velvillig indstilling hertil. Hvis sådanne konsultationer eller forhandlinger
mislykkes, kan tvisten afgøres ved brug af uforpligtende tredjeparts
procedurer, som den pågældende investor og den kontraherende part er enige
om. Hvis tvisten ikke kan løses ved anvendelse af de nævnte procedurer, kan
den pågældende investor vælge at indbringe tvisten for Det Internationale
Center for Bilæggelse af Investeringstvister (»Centret«) med
henblik på en afgørelse ved voldgift på et hvilket som helst tidspunkt efter
et år fra det tidspunkt hvor tvisten opstod på betingelse af, at der ikke er
blevet ydet en endelig godtgørelse ved, at den pågældende investor har
indbragt tvisten for domstolene i det kontraherende land, som er part i
tvisten.
(3) (a) Hver kontraherende part giver herved samtykke til indbringelse af
en investeringstvist for Centret for afgørelse ved voldgift;
(b) Anvendelse af voldgift ved sådanne tvister skal ske i
overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionen vedrørende
Afgørelsen af Investeringstvister mellem Stater og Stats-
borgere i andre stater og Centrets »voldgiftsregler«.
Artikel 9
Tvister mellem de kontraherende parter
(1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og
anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem direkte
og meningsfulde forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan
tvist ikke kan bilægges inden for tre måneder fra forhandlingernes
begyndelse, skal den efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges
for en voldgiftsdomstol.
(2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på
følgende måde:
Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift, skal hver
kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal
derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende
parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal
udpeges indenfor tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre
medlemmer. Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen
af de angivne perioder, kan enhver kontraherende part i mangel af anden
aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de
nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene
kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre
den nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de
nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i en af de
kontraherende parter, eller hvis han også er forhindret i at udføre den
nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den
næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de kontraherende
parter, opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser.
(3) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst,
andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og folkerettens
gældende procedureregler. Den skal træffe sin afgørelse ved
flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge
kontraherende parter.
(4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem
ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til
formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende
parter.
(5) Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.
(6) Denne artikel skal ikke finde anvendelse på en tvist, som er blevet
forelagt og fortsat er under behandling i »Centret« i henhold til
artikel 8 i denne overenskomst.
Artikel 10
National ret eller folkeret
Intet i denne overenskomst skal begrænse rettigheder eller fordele, som
tilfalder investorer fra en kontraherende part i den anden kontraherende
parts territorium som følge af national ret eller folkeret.
Artikel 11
Ikrafttrædelse, varighed og ophør
(1) Denne overenskomst træder i kraft på den første dag i den anden måned
efter den dato, hvor de kontraherende parter skriftligt har informeret
hinanden om, at de konstitutionelle procedurer i deres respektive lande er
afsluttet.
(2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter
fortsat være i kraft, medmindre en kontraherende part efter den første
tiårsperiodes udløb skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den
har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får
virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.
(3) Med hensyn til investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen
om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i
artikel 1 til 10 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne
dato.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres
respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.
UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København,
den 7. februar 1990, på
tyrkisk, dansk og engelsk, idet alle
tekster skal have samme
gyldighed.
I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have
forrang.
For Den tyrkiske
Republiks regering
Ali Tigrel
For Kongeriget
Danmarks regering
Uffe Ellemann-Jensen
Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af
artikel 11 i kraft den 1. august 1992.
Udenrigsministeriet, den 4. februar 1993
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af overenskomst af 30. marts 1992 med Litauen vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af investeringer Retsinformation · 4. maj 1994
- Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1994 med Peru vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af investeringer Retsinformation · 22. oktober 1997
- Bekendtgørelse af overenskomst af 25. oktober 1996 med Zimbabwe vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer Retsinformation · 30. juni 1999
- Bekendtgørelse af overenskomst af 2. juni 1988 med Republikken Korea om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer Retsinformation · 19. oktober 1988
- Bekendtgørelse af overenskomst af 4. juni 1985 med Sri Lanka om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer Retsinformation · 17. december 1985
- Bekendtgørelse af overenskomst af 22. februar 1996 med Sydafrika vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af investeringer Retsinformation · 22. oktober 1997