Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 7. februar 1990 med Tyrkiet vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

BKI nr 2 af 04/02/1993Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet17. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 7. februar

1990 med Tyrkiet vedrørende fremme og beskyttelse af investeringer

Den 7. februar 1990 undertegnedes i København en overenskomst mellem

Danmark og Tyrkiet vedrørende fremme og gensidig beskyttelse af

investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger:

OVERENSKOMST MELLEM REPUBLIKKEN TYRKIETS REGERING OG KONGERIGET

DANMARKS REGERING VEDRØRENDE FREMME OG GENSIDIG BESKYTTELSE AF

INVESTERINGER

Præambel

Republikken Tyrkiets regering og Kongeriget Danmarks regering, hver

herefter benævnt en kontraherende part,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for investeringer i begge

stater og styrke samarbejdet mellem private foretagender i begge stater med

henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,

SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på

et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,

ER BLEVET enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1) (a): skal udtrykket »investering« betyde: enhver form for

kapital og i særdeleshed, men ikke udelukkende:

(i) aktier, eller enhver anden form for deltagelse i

selskaber,

(ii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre

rettigheder af finansiel værdi knyttet til en investe-

ring,

(iii) fast ejendom og løsøre såvel som enhver anden

formuerettighed såsom panterettigheder, privilegier,

Læs alt

garantier og andre lignende rettigheder i overensstem-

melse med lovgivningen i den kontraherende parts ter-

riterritorium, hvor det pågældende formuegode

befinder sig,

(iv) industriel og intellektuel ejendomsret, patenter,

industri design, varemærker, goodwill, know-how og

enhver anden lignende rettighed,

(v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller

ved kontrakt, herunder de rettigheder, der vedrører

naturressourcer.

(b) skal ovennævnte definition finde anvendelse:

på alle direkte investeringer, som er foretaget i overensstemmelse med

lovene og bestemmelserne i den kontraherende parts territorium, hvor

investeringerne er foretaget.

Investeringsbegrebet dækker alle investeringer foretaget i en

kontraherende parts territorium af investorer fra den anden kontraherende

part før eller efter denne overenskomsts ikrafttræden.

(2) Udtrykket »udbytte« skal betyde: de beløb, som

investeringen afkaster omfattende især men ikke udelukkende fortjeneste,

renter, kapitalgevinster, dividender, royalties eller honorarer.

(3) Udtrykket »investor« skal betyde:

(a) fysiske personer, hvis status som statsborgere i en

kontraherende part, er en følge af dennes lov.

(b) selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er

registreret eller etableret under gældende ret hvorsomhelst

hos enhver af de kontraherende parter.

(4) Udtrykket »territorium« skal også omfatte de havområder,

der støder op til kysten af vedkommende stat i det omfang, staten udøver

suveræne rettigheder eller jurisdiktion over disse områder i henhold til

folkeretten.

Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Artikel 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love og egen

administrativ praksis tillade investeringer af investorer fra den anden

kontraherende part og i videst muligt omfang fremme sådanne investeringer.

Artikel 3

Investeringsbeskyttelse

(1) Investeringer fra investorer fra hver af de kontraherende parter skal

til enhver tid gives en rimelig og retfærdig behandling og skal ydes fuld

beskyttelse og sikkerhed i den anden kontraherende parts territorium. Ingen

kontraherende part må på nogen måde ved urimelige eller diskriminatoriske

foranstaltninger i dens territorium i forholdet til den anden kontraherende

parts investorer skade forvaltningen, opretholdelsen, anvendelsen,

besiddelsen eller afviklingen af investeringer. Hver kontraherende part skal

overholde alle forpligtelser, den måtte have indgået vedrørende investeringer

fra den anden kontraherende parts investorer.

(2) Ingen kontraherende part må på sit territorium udsætte den anden

kontraherende parts investorer for en mindre gunstig behandling af deres

investeringer og aktiviteter, især hvad angår forvaltning, opretholdelse,

anvendelse, besiddelse eller afvikling end den, som gives dens egne

investorer eller investorer fra noget tredjeland (den set fra investors

synspunkt mest gunstige behandling).

(3) Bestemmelserne i denne aftale berører ikke internationale

overenskomster indgået af den ene eller begge de kontraherende parter, (a)

der vedrører enhver eksisterende eller fremtidig toldunion, regional

økonomisk organisation eller tilsvarende interna- tional overenskomst, (b)

eller helt eller fortrinsvis vedrører beskatning.

Artikel 4

Ekspropriation og erstatning

Investeringer eller udbytte fra enhver kontraherende parts investorer må

ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med

virkning svarende til nationalisering eller ekspropriation (i det følgende

benævnt »ekspropriation«) i den anden kontraherende parts

territorium, medmindre det har et offentligt sigte knyttet til den

eksproprierende parts behov og forudsat, at det sker på fuldt lovlig vis, på

et ikke-diskriminatorisk grundlag og mod en omgående, fyldestgørende og

effektiv erstatning. Denne erstatning skal svare til den fulde markedsværdi

af den eksproprierede investering på det tidspunkt, ekspropriationen blev

offentlig kendt, eller foranstaltning til ekspropriation blev taget; den skal

erlægges uden forsinkelse og forrentes indtil udbetalingsdagen, være frit

omsættelig og skal frit kunne overføres. Den berørte investor skal have ret

til omgående at få prøvet lovligheden af den foranstaltning, der er blevet

truffet og af erstatningsvurderingen hos den eksproprierende parts

vedkommende juridiske eller administrative myndigheder i overensstemmelse med

de principper, der er fastsat i denne artikel.

Artikel 5

Erstatning for tab

(1) Investorer fra en kontraherende part, hvis investeringer i den anden

kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller anden væbnet

konflikt, national undtagelsestilstand, revolte, oprør, uroligheder eller

tilsvarende begivender i sidstnævnte kontraherende parts territorium, skal

gives en behandling af sidstnævnte kontraherende part, hvad angår enhver

foranstaltning den foretager, der ikke er mindre gunstig end den, som

sidstnævnte kontraherende part giver sine egne investorer eller investorer

fra noget tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige

behandling).

(2) Eventuelle betalinger, som måtte hidrøre fra denne artikel, skal

overføres uden forsinkelse.

Artikel 6

Hjemtagning og overførsel af kapitel og udbytte

(1) Hver kontraherende part skal, i det omfang dens relevante love og

bestemmelser tillader det og er i overensstemmelse hermed uden forsinkelse

tillade overførsel af:

(a) provenuet af hel eller delvis likvidation af investeringen,

(b) det realiserede udbytte,

(c) betalingerne, som udgør investeringens hovedstol og rentebetalinger

af investeringernes tilgodehavende,

(d) nettoindkomsterne fra statsborgere i en kontraherende part, der

hidrører fra deres arbejde i forbindelse med en investering, foretaget i den

anden kontraherende parts territorium,

(e) alle betalinger i henhold til artikel 4 og 5.

(2) Overførsler skal ske i den konvertible valuta, hvori investeringen er

foretaget, eller, hvis investor er enig heri, i en hvilken som helst anden

konvertibel valuta og til kursen gældende på overførselsdatoen.

Artikel 7

Subrogation

Hvis investeringer foretaget af en kontraherende parts investor er

forsikret imod ikke-kommercielle risici under et system etableret ved lov

skal en hvilken som helst subrogation, der tilkommer forsikringsgiveren fra

vedkommende investors rettigheder i henhold til vilkårene i en sådan

forsikring anerkendes af den anden kontraherende part.

Forsikringsgiveren skal ikke have ret at udøve andre rettigheder end dem,

som investor ville have haft ret til at udøve.

Tvister mellem en kontraherende part og en forsikringsgiver skal afgøres i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i denne overenskomst.

Artikel 8

Afgørelse af investeringstvister

(1) I denne artikel skal udtrykket »investeringstvist« betyde

en tvist omfattende:

(a) fortolkningen eller anvendelsen af enhver investeringsbemyn- digelse

givet af en kontraherende parts myndighed for fremmed investering til en

investor fra den anden kontraherende part,

(b) et brud på enhver rettighed, der vedrørende en investering er afledt

eller skabt af denne overenskomst.

(2) Såfremt der måtte opstå en investeringstvist mellem en kontraherende

part og en investor fra den anden kontraherende part, skal tvistens parter

først søge at løse tvisten ved konsultationer og forhandlinger ud fra en

velvillig indstilling hertil. Hvis sådanne konsultationer eller forhandlinger

mislykkes, kan tvisten afgøres ved brug af uforpligtende tredjeparts

procedurer, som den pågældende investor og den kontraherende part er enige

om. Hvis tvisten ikke kan løses ved anvendelse af de nævnte procedurer, kan

den pågældende investor vælge at indbringe tvisten for Det Internationale

Center for Bilæggelse af Investeringstvister (»Centret«) med

henblik på en afgørelse ved voldgift på et hvilket som helst tidspunkt efter

et år fra det tidspunkt hvor tvisten opstod på betingelse af, at der ikke er

blevet ydet en endelig godtgørelse ved, at den pågældende investor har

indbragt tvisten for domstolene i det kontraherende land, som er part i

tvisten.

(3) (a) Hver kontraherende part giver herved samtykke til indbringelse af

en investeringstvist for Centret for afgørelse ved voldgift;

(b) Anvendelse af voldgift ved sådanne tvister skal ske i

overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionen vedrørende

Afgørelsen af Investeringstvister mellem Stater og Stats-

borgere i andre stater og Centrets »voldgiftsregler«.

Artikel 9

Tvister mellem de kontraherende parter

(1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og

anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem direkte

og meningsfulde forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan

tvist ikke kan bilægges inden for tre måneder fra forhandlingernes

begyndelse, skal den efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges

for en voldgiftsdomstol.

(2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på

følgende måde:

Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift, skal hver

kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal

derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende

parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal

udpeges indenfor tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre

medlemmer. Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen

af de angivne perioder, kan enhver kontraherende part i mangel af anden

aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de

nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene

kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre

den nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de

nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i en af de

kontraherende parter, eller hvis han også er forhindret i at udføre den

nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den

næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de kontraherende

parter, opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser.

(3) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst,

andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og folkerettens

gældende procedureregler. Den skal træffe sin afgørelse ved

flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge

kontraherende parter.

(4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem

ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til

formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende

parter.

(5) Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.

(6) Denne artikel skal ikke finde anvendelse på en tvist, som er blevet

forelagt og fortsat er under behandling i »Centret« i henhold til

artikel 8 i denne overenskomst.

Artikel 10

National ret eller folkeret

Intet i denne overenskomst skal begrænse rettigheder eller fordele, som

tilfalder investorer fra en kontraherende part i den anden kontraherende

parts territorium som følge af national ret eller folkeret.

Artikel 11

Ikrafttrædelse, varighed og ophør

(1) Denne overenskomst træder i kraft på den første dag i den anden måned

efter den dato, hvor de kontraherende parter skriftligt har informeret

hinanden om, at de konstitutionelle procedurer i deres respektive lande er

afsluttet.

(2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter

fortsat være i kraft, medmindre en kontraherende part efter den første

tiårsperiodes udløb skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den

har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får

virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

(3) Med hensyn til investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen

om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i

artikel 1 til 10 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne

dato.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres

respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København,

den 7. februar 1990, på

tyrkisk, dansk og engelsk, idet alle

tekster skal have samme

gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have

forrang.

For Den tyrkiske

Republiks regering

Ali Tigrel

For Kongeriget

Danmarks regering

Uffe Ellemann-Jensen

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af

artikel 11 i kraft den 1. august 1992.

Udenrigsministeriet, den 4. februar 1993

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter