Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 2. juni 1988 med Republikken Korea om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

BKI nr 116 af 12/10/1988Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 2. juni 1988

med Republikken Korea om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

Den 2. juni 1988 undertegnedes i Seoul en overenskomst mellem Danmark og

Republikken Korea om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger:

OVERENSKOMST MELLEM

KONGERIGET DANMARKS REGERING OG REPUBLIKKEN KOREAS REGERING VEDRØRENDE

FREMME OG GENSIDIG BESKYTTELSE AF INVESTERINGER

Præambel

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Koreas regering,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for investeringer i begge

stater og styrke samarbejdet mellem private foretagender i begge stater med

henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,

SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på

et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,

ER BLEVET enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1)

a) skal »investeringer« betyde enhver ret til at deltage i et

hvilket som helst selskab, herunder enhver kapitalandel, som tilkommer

statsborgere eller selskaber, såvel som enhver værdiforøgelse, og i

særdeleshed, men ikke udelukkende:

i) aktier, andele eller enhver anden form for deltagelse i selskaber, som

er registrerede i en kontraherende parts territorium;

ii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre rettigheder af

finansiel værdi knyttet til tjenesteydelser;

iii) fast ejendom og løsøre såvel som enhver anden formuerettighed såsom

panterettigheder, privilegier, garantier og andre lignende rettigheder i

Læs alt

overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende parts territorium, hvor

det pågældende formuegode befinder sig;

iv) industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologi,

varemærker, goodwill, know-how og enhver anden lignende rettighed;

v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller ved kontrakt,

herunder de rettigheder, der vedrører nationale ressourcer.

b) skal ovennævnte definition finde anvendelse:

på enhver investering i selskaber, som er foretaget for at etablere varige

økonomiske forbindelser mellem investoren og selskabet, og som giver

investoren mulighed for at øve betydelig indflydelse på det pågældende

selskabs ledelse.

Investeringsbegrebet dækker alle investeringer foretaget i en

kontraherende parts territorium af statsborgere eller selskaber fra den anden

kontraherende part før eller efter denne overenskomsts ikrafttræden.

(2) skal »udbytte« betyde de beløb, som investeringen afkaster,

og i særdeleshed, men ikke udelukkende omfatte fortjeneste, renter,

kapitalgevinster, dividender, royalties og honorarer.

(3) skal »statsborgere« betyde:

a) for så vidt angår Kongeriget Danmark:

fysiske personer, hvis status som danske statsborgere følger af dansk lov.

b) for så vidt angår Republikken Korea:

fysiske personer, hvis status som Republikken Koreas statsborgere følger

af dens love.

(4) skal »selskaber« betyde:

a) for så vidt angår Kongeriget Danmark:

selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er registrerede eller

etablerede under gældende ret i en hvilken som helst del af Danmark.

b) for så vidt angår Republikken Korea:

selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er registrerede eller

etablerede under gældende ret i en hvilken som helst del af Republikken

Korea.

(5) »Territorium« betyder for hver kontraherende part det

territorium, som hører under dens suverænitet, og de havområder og

undersøiske områder over hvilke den kontraherende part, i henhold til

folkeretten udøver suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion.

Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Artikel 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love og

bestemmelser tillade investeringer fra den anden kontraherende parts

statsborgere og selskaber og i videst muligt omfang fremme sådanne

investeringer.

Artikel 3

Investeringsbeskyttelse

(1) Investeringer fra hver af de kontraherende parters statsborgere eller

selskaber skal til enhver tid gives en rimelig og retfærdig behandling og

ydes fuld beskyttelse og sikkerhed i den anden kontraherende parts

territorium. Ingen kontraherende part må på nogen måde ved urimelige eller

diskriminatoriske foranstaltninger skade forvaltningen, videreførelsen,

anvendelsen, besiddelsen eller afviklingen af investeringer i dens

territorium fra den anden kontraherende parts statsborgere eller selskaber.

Hver kontraherende part skal overholde alle forpligtelser, den måtte have

indgået vedrørende investeringer fra den anden kontraherende parts

statsborgere eller selskaber.

(2) Ingen kontraherende part må på sit territorium underkaste

investeringer foretaget af den anden kontraherende parts statsborgere eller

selskaber eller udbytte af sådanne investeringer en mindre gunstig behandling

end den, som gives investeringer og udbytte, der foretages af eller tilkommer

dens egne statsborgere eller selskaber eller statsborgere eller selskaber fra

noget tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(3) Ingen kontraherende part må i sit territorium underkaste den anden

kontraherende parts statsborgere eller selskaber en mindre gunstig behandling

af deres investeringer eller udbytte, hvad angår forvaltning, videreførelse,

anvendelse, besiddelse eller afvikling end den, som gives dens egne

statsborgere eller selskaber eller statsborgere eller selskaber fra noget

tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(4) Bestemmelserne i denne artikel berører ikke internationale

overenskomster indgået af den ene eller begge de kontraherende parter, som

udelukkende eller hovedsagelig vedrører beskatning.

Artikel 4

Ekspropriation og erstatning

(1) Investeringer eller udbytte fra hver kontraherende parts statsborgere

eller selskaber må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes

foranstaltninger med tilsvarende virkning som nationalisering eller

ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) i den

anden kontraherende parts territorium, medmindre det sker af hensyn til

almenvellet og knyttet til den eksproprierende parts interne behov, på et

ikke-diskriminatorisk grundlag og mod en omgående, fyldestgørende og effektiv

erstatning. Denne erstatning skal svare til værdien af den eksproprierede

investering eller det eksproprierede udbytte umiddelbart før ekspropriationen

eller den forestående ekspropriation blev offentlig kendt, skal ske uden

forsinkelse og skal forrentes med en normal rentesats indtil

udbetalingsdagen, have omsætningsværdi og frit kunne overføres. Der skal være

retsregler, der giver den berørte statsborger eller det berørte selskab ret

til omgående at få prøvet lovligheden af den foranstaltning, der er blevet

truffet mod investeringen eller udbyttet, og af erstatningsvurderingen i

overensstemmelse med de principper, der er fastsat i dette stk. ved sagsanlæg

i den eksproprierende kontraherende parts territorium.

(2) Hvis en kontraherende part eksproprierer aktiver tilhørende et

selskab, som er registreret eller etableret på nogen del af dens eget

territorium i henhold til gældende ret, og i hvilket den anden kontraherende

parts statsborgere eller selskaber ejer andele eller gældsbreve, skal den

sikre, at bestemmelserne i denne artikels stk. (1) anvendes i nødvendigt

omfang for at garantere ejerne af disse andele eller gældsbreve en omgående,

fyldestgørende og effektiv erstatning for deres investering.

Artikel 5

Erstatning for tab

(1) Statsborgere eller selskaber fra en kontraherende part, hvis

investeringer i den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund

af krig eller anden væbnet konflikt, revolution, national

undtagelsestilstand, revolte, oprør eller uroligheder i sidstnævnte

kontraherende parts territorium, skal gives en behandling af sidstnævnte

kontraherende part, hvad angår genindsættelse i tidligere rettigheder,

skadesløsholdelse, erstatning eller anden fyldestgørelse, der ikke er mindre

gunstig end den, som sidstnævnte kontraherende part giver sine egne

statsborgere eller selskaber eller statsborgere eller selskaber fra noget

tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

(2) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel skal

statsborgere og selskaber fra en kontraherende part, som i enhver af de

situationer, der er henvist til i stk. 1, lider tab i den anden kontraherende

parts territorium som følge af:

a) beslaglæggelser af deres ejendom af dens styrker eller myndigheder,

b) ødelæggelse af deres ejendom af dens styrker eller myndigheder, som

ikke var forvoldt i en kampsituation, og som ikke var påkrævet af

situationens nødvendighed, i alle tilfælde tilstås en genindsættelse i

tidligere rettigheder eller en fyldestgørende erstatning.

(3) Betalinger som følge af enhver bestemmelse i denne artikel skal frit

kunne overføres, skal ske uden forsinkelse og skal forrentes med en normal

rentesats indtil udbetalingsdagen og skal have omsætningsværdi.

Artikel 6

Hjemtagning og overførsel af kapital og udbytte

(1) Hver kontraherende part skal, under forbehold af hver kontraherende

parts ret til at udøve retfærdigt, i god tro og på et ikke-diskriminatorisk

grundlag lovlige beføjelser, uden forsinkelse tillade overførsel af:

a) den investerede kapital eller provenuet af hel eller delvis

likvidation eller overdragelse af investeringen;

b) det realiserede udbytte;

c) betalinger, som udgør afdrag på gæld vedrørende investeringer og

forfaldne renter;

d) en passende del af indkomster fra de borgere, som har tilladelse til

at arbejde i forbindelse med en investering, som er foretaget i den anden

kontraherende parts territorium.

(2) Valutaoverførsler i henhold til artiklerne 4 og 5 og stk. (1) i denne

artikel skal foretages i den konvertible valuta, hvori investeringen er

foretaget, eller, hvis investor er enig heri, i en hvilken som helst anden

konvertibel valuta til den officielle vekselkurs gældende på

overførselsdatoen.

Artikel 7

Subrogation

Hvis en kontraherende part foretager betaling til sine egne statsborgere

eller selskaber under en garanti, den har tildelt med hensyn til en

investering i den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte

kontraherende part anerkende:

a) overdragelsen af en hvilken som helst rettighed eller fordring fra

investoren til førstnævnte kontraherende part, hvad enten den foretages i

henhold til lov eller retshandel i dette land, såvel som

b) at førstnævnte kontraherende part er berettiget til i kraft af

subrogation at udøve investorens rettigheder og gennemtvinge investorens

fordringer og skal påtage sig forpligtelserne vedrørende investeringen.

Artikel 8

Voldgift og mægling

(1) Enhver tvist, som måtte opstå mellem en statsborger eller et selskab

fra den ene kontraherende part og den anden kontraherende part i forbindelse

med en investering i den anden kontraherende parts territorium skal gøres til

genstand for forhandlinger mellem tvistens parter.

(2) Hvis en tvist mellem en investor fra den ene kontraherende part og

den anden kontraherende part fortsat eksisterer efter en periode på tre

måneder, skal hver af tvistens parter have ret til at forelægge sagen for Det

internationale center for bilæggelse af investeringstvister med henblik på

mægling eller voldgift under Konventionen om bilæggelse af

investeringstvister mellem stater og statsborgere i andre stater, der blev

åbnet for undertegnelse i Washington den 18. marts 1965.

Artikel 9

Tvister mellem de kontraherende parter

(1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og

anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem

forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan tvist ikke kan

bilægges inden for tre måneder fra forhandlingernes begyndelse, skal den

efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges for en

voldgiftsdomstol.

(2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på

følgende måde:

Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift, skal hver

kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal

derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende

parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal

udpeges inden for tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre

medlemmer. Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen

af de angivne perioder, kan enhver kontraherende part i mangel af anden

aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de

nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene

kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre

den nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de

nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i den ene

kontraherende part, eller hvis han også er forhindret i at udføre den nævnte

funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i

anciennitet, og som ikke er statsborger i en kontraherende part, opfordres

til at foretage de nødvendige udpegelser.

(3) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst,

andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og folkerettens

gældende procedureregler. Den skal træffe sin afgørelse ved

flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge

kontraherende parter.

(4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem

ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til

formanden under udførelse af hans voldgiftsfunktion og de øvrige omkostninger

til domstolen skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

(5) Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.

Artikel 10

Ikrafttræden, varighed og ophør

(1) Denne overenskomst træder i kraft ved undertegnelsen.

(2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter

fortsat være i kraft, medmindre en kontraherende part efter den første

tiårsperiodes udløb skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den

har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får

virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

(3) Med hensyn til investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen

om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i

artiklerne 1 til 9 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne

dato.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres

respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i Seoul, den

2. juni 1988 på dansk,

koreansk og engelsk, idet alle tekster

skal have samme gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have

forrang.

For Kongeriget Danmarks regering

Hans J. Assing

For Republikken Koreas regering

Choi Kwang Soo

Overenskomsten trådte i medfør af art. 10 i kraft den 2. juni 1988.

Udenrigsministeriet, den 12. oktober

1988

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter