Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 4. juni 1985 med Sri Lanka om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

BKI nr 66 af 06/09/1985Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet17. december 1985

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 4. juni 1985

med Sri Lanka om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

Den 4. juni 1985 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark

og Sri Lanka om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger:

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG DEN DEMOKRATISKE

SOCIALISTISKE REPUBLIK SRI LANKAS REGERING VEDRØRENDE FREMME OG GENSIDIG

BESKYTTELSE AF INVESTERINGER

Præambel

Kongeriget Danmarks regering og Den demokratiske socialistiske Republik

Sri Lankas regering,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for et større økonomisk

samarbejde mellem dem og i særdeleshed for investeringer fra den ene stats

statsborgere og selskaber i den anden stats territorium; og som ønsker at

forstærke samarbejdet mellem private foretagender i begge stater med henblik

på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer,

SOM ANERKENDER, at en rimelig og retfærdig behandling af investeringer på

et gensidigt grundlag vil tjene dette formål,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst

1) a) skal »investeringer« betyde ethvert aktiv eller enhver

ret til at deltage i et hvilket som helst selskab, herunder enhver

kapitalandel, som tilkommer statsborgere eller selskaber, såvel som enhver

værdiforøgelse, og i særdeleshed, men ikke udelukkende:

i) aktier, andele eller enhver anden form for deltagelse i selskaber, som

er registrerede eller etablerede i en kontraherende parts territorium;

ii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre rettigheder af

finansiel værdi knyttet til tjenesteydelser;

Læs alt

iii) fast ejendom og løsøre såvel som enhver anden formuerettighed såsom

panterettigheder, privilegier, garantier og andre lignende rettigheder i

overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende parts territorium, hvor

det pågældende formuegode befinder sig;

iv) industrielle og intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologi,

varemærker, goodwill, know-how og enhver anden lignende rettighed;

v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller ved kontrakt,

herunder de rettigheder, der vedrører naturlige ressourcer.

b) skal ovennævnte definition finde anvendelse på alle investeringer i

selskaber, som er foretaget for at etablere varige økonomiske forbindelser

mellem investoren og selskabet.

Investeringsbegrebet dækker alle investeringer foretaget i en

kontraherende parts territorium af statsborgere eller selskaber fra den anden

kontraherende part før eller efter denne overenskomsts ikrafttræden.

2) skal »udbytte« betyde de beløb, som investeringen afkaster,

og i særdeleshed, men ikke udelukkende omfatte fortjeneste, renter,

kapitalgevinster, dividender, royalties og honorarer.

3) skal »statsborgere« betyde

a) for så vidt angår Danmark:

fysiske personer, hvis status som danske statsborgere følger af dansk lov.

b) for så vidt angår Sri Lanka:

personer, som er borgere i Sri Lanka ifølge dets love.

4) skal »selskaber« betyde

a) for så vidt angår Danmark:

selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er registrerede eller

etablerede under gældende ret i en hvilken som helst del af Danmark.

b) for så vidt angår Sri Lanka:

selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er registrerede eller

etablerede under gældende ret i en hvilken som helst del af Sri Lanka.

5) »Territorium« betyder for så vidt angår Danmark og Sri Lanka

det territorium, som udgør henholdsvis Kongeriget Danmark og Den demokratiske

socialistiske Republik Sri Lanka, herunder havområder og undersøiske områder.

6) Denne overenskomst skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Artikel 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sin lovgivning og

administrative praksis opmuntre og tillade investeringer fra den anden

kontraherende parts statsborgere og selskaber og i videst muligt omfang

fremme sådanne investeringer.

Artikel 3

Investeringsbeskyttelse

1) Investeringer fra hver af de kontraherende parters statsborgere eller

selskaber skal til enhver tid gives en rimelig og retfærdig behandling og

ydes fuld beskyttelse og sikkerhed i den anden kontraherende parts

territorium. Ingen kontraherende part må på nogen måde ved urimelige eller

diskriminatoriske foranstaltninger skade forvaltningen, videreførelsen,

anvendelsen, besiddelsen eller afviklingen af investeringer i dens

territorium fra den anden kontraherende parts statsborgere eller selskaber.

Hver kontraherende part skal overholde alle forpligtelser, den måtte have

indgået vedrørende investeringer fra den anden kontraherende parts

statsborgere eller selskaber.

2) Ingen kontraherende part må i sit territorium underkaste investeringer

foretaget af den anden kontraherende parts statsborgere eller selskaber eller

udbytte af sådanne investeringer en mindre gunstig behandling end den, som

gives investeringer og udbytte, der foretages af eller tilkommer dens egne

statsborgere eller selskaber eller statsborgere eller selskaber fra noget

tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

3) Ingen kontraherende part må i sit territorium underkaste den anden

kontraherende parts statsborgere eller selskaber en mindre gunstig behandling

af deres investeringer eller udbytte, hvad angår forvaltning, videreførelse,

anvendelse, besiddelse eller afvikling, end den, som gives dens egne

statsborgere eller selskaber eller statsborgere eller selskaber fra noget

tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

4) Bestemmelserne i denne artikel berører ikke:

a) eksisterende eller fremtidige toldunioner eller tilsvarende

internationale overenskomster, i hvilke den ene eller begge de kontraherende

parter er eller måtte blive part.

b) internationale overenskomster indgået af den ene eller begge de

kontraherende parter, som udelukkende eller hovedsagelig vedrører beskatning.

Artikel 4

Ekspropriation og erstatning

1) Investeringer eller udbytte fra hver kontraherende parts statsborgere

eller selskaber må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes

foranstaltninger med tilsvarende virkning som nationalisering eller

ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) i den

anden kontraherende parts territorium, medmindre det sker af hensyn til

almenvellet og knyttet til den eksproprierende parts interne behov, på et

ikke-diskriminatorisk grundlag og mod en omgående, fyldestgørende og effektiv

erstatning. Denne erstatning skal svare til værdien af den eksproprierede

investering eller det eksproprierede udbytte umiddelbart før ekspropriationen

eller den forestående ekspropriation blev offentlig kendt, skal ske uden

forsinkelse og skal forrentes med en normal rentesats indtil

udbetalingsdagen, have omsætningsværdi og frit kunne overføres. Der skal være

retsregler, der giver den berørte statsborger eller det berørte selskab ret

til omgående at få prøvet lovligheden af den foranstaltning, der er blevet

truffet mod investeringen eller udbyttet, og af erstatningsvurderingen i

overensstemmelse med de principper, der er fastsat i dette stk. ved sagsanlæg

i den eksproprierende kontraherende parts territorium.

2) Hvis en kontraherende part eksproprierer aktiver tilhørende et

selskab, som er registreret eller etableret på enhver del af dens eget

territorium i henhold til gældende ret, og i hvilket den anden kontraherende

parts statsborgere eller selskaber ejer andele eller gældsbreve, skal den

sikre, at bestemmelserne i denne artikels stk. 1) anvendes i nødvendigt

omfang for at garantere ejerne af disse andele eller gældsbreve en omgående,

fyldestgørende og effektiv erstatning for deres investering.

Artikel 5

Erstatning for tab

1) Statsborgere eller selskaber fra en kontraherende part, hvis

investeringer i den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund

af krig eller anden væbnet konflikt, revolution, national

undtagelsestilstand, revolte, oprør eller uroligheder i sidstnævnte

kontraherende parts territorium, skal gives en behandling af sidstnævnte

kontraherende part, hvad angår genindsættelse i tidligere rettigheder,

skadesløsholdelse, erstatning eller anden fyldestgørelse, der ikke er mindre

gunstig end den, som sidstnævnte kontraherende part giver sine egne

statsborgere eller selskaber eller statsborgere eller selskaber fra noget

tredjeland (den set fra investors synspunkt mest gunstige behandling).

2) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel skal

statsborgere og selskaber fra en kontraherende part, som i enhver af de

situationer, der er henvist til i stk. 1, lider tab i den anden kontraherende

parts territorium som følge af:

a) beslaglæggelser af deres ejendom af dens styrker eller myndigheder,

b) ødelæggelse af deres ejendom af dens styrker eller myndigheder, som

ikke var forvoldt i en kampsituation, og som ikke var påkrævet af

situationens nødvendighed, i alle tilfælde tilstås en genindsættelse i

tidligere rettigheder eller en fyldestgørende erstatning.

3) Betalinger som følge af enhver bestemmelse i denne artikel skal frit

kunne overføres, skal ske uden forsinkelse og skal forrentes med en normal

rentesats indtil udbetalingsdagen og skal have omsætningsværdi.

Artikel 6

Hjemtagning og overførsel af kapital og udbytte

1) Hver kontraherende part skal, under forbehold af hver kontraherende

parts ret til at udøve retfærdigt, i god tro og på et ikke-diskriminatorisk

grundlag lovlige beføjelser, uden forsinkelse tillade overførsel af:

a) den investerede kapital eller provenuet af hel eller delvis

likvidation eller overdragelse af investeringen;

b) det realiserede udbytte;

c) betalinger, som udgør afdrag på gæld vedrørende investeringer og

forfaldne renter;

d) en passende del af indkomster fra de borgere, som har tilladelse til

at arbejde i forbindelse med en investering, som er foretaget i den anden

kontraherende parts territorium.

2) Valutaoverførsler i henhold til artiklerne 4 og 5 og stk. 1) i denne

artikel skal foretages i den konvertible valuta, hvori investeringen er

foretaget, eller, hvis investor er enig heri, i en hvilken som helst anden

konvertibel valuta til den officielle vekselkurs gældende på

overførselsdatoen.

Artikel 7

Subrogation

Hvis en kontraherende part foretager betaling til sine egne statsborgere

eller selskaber under en garanti, den har tildelt med hensyn til en

investering i den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte

kontraherende part anerkende:

a) overdragelsen af en hvilken som helst rettighed eller fordring fra

statsborgeren eller selskabet til førstnævnte kontraherende part, hvad enten

den foretages i henhold til lov eller retshandel i dette land, såvel som

b) at førstnævnte kontraherende part er berettiget til i kraft af

subrogation at udøve statsborgerens eller selskabets rettigheder og

gennemtvinge statsborgerens eller selskabets fordringer og skal påtage sig

forpligtelserne vedrørende investeringen.

Artikel 8

Voldgift og mægling

1) Enhver tvist, som måtte opstå mellem en statsborger eller et selskab

fra den ene kontraherende part og den anden kontraherende part i forbindelse

med en investering i den anden kontraherende parts territorium skal gøres til

genstand for forhandlinger mellem tvistens parter.

2) Hvis en tvist mellem en investor fra den ene kontraherende part og den

anden kontraherende part fortsat eksisterer efter en periode på tre måneder,

skal hver af tvistens parter have ret til at forelægge sagen for Det

internationale center for bilæggelse af Investeringstvister med henblik på

mægling eller voldgift under Konventionen om bilæggelse af

investeringstvister mellem stater og statsborgere i andre stater, der blev

åbnet for undertegnelse i Washington den 18. marts 1965.

Artikel 9

Tvister mellem de kontraherende parter

1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og

anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem

forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan tvist ikke kan

bilægges inden for tre måneder fra forhandlingernes begyndelse, skal den

efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges for en

voldgiftsdomstol.

2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på

følgende måde:

Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift, skal hver

kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal

derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende

parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal

udpeges inden for tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre

medlemmer.

Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen af de

angivne perioder, kan enhver kontraherende part i mangel af anden aftale

opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de

nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene

kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre

den nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de

nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i den ene

kontraherende part, eller hvis han også er forhindret i at udføre den nævnte

funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i

anciennitet, og som ikke er statsborger i en kontraherende part, opfordres

til at foretage de nødvendige udpegelser.

3) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst,

andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og folkerettens

gældende procedureregler. Den skal træffe sin afgørelse ved

flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge

kontraherende parter.

4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem

ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til

formanden under udførelse af hans voldgiftsfunktion og de øvrige omkostninger

til domstolen skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

5) Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.

Artikel 10

National ret eller folkeret

Intet i denne aftale begrænser rettigheder eller fordele, som tilfalder

statsborgere eller selskaber fra en kontraherende part i den anden

kontraherende parts territorium som følge af national ret eller folkeret.

Artikel 11

Ikrafttræden, varighed og ophør

1) Denne overenskomst træder i kraft ved undertegnelsen.

2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter

fortsat være i kraft, medmindre en kontraherende part efter den første

tiårsperiodes udløb skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den

har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får

virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

3) Med hensyn til investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen

om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i

artiklerne 1 til 10 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne

dato og med forbehold af den efterfølgende anvendelse af reglerne i den

almindelige folkeret.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres

respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København,

den 4. juni 1985 på dansk,

singalesisk og engelsk, idet alle

tekster skal have samme

gyldighed. I tilfælde af uenighed skal den engelske tekst have forrang.

For Kongeriget Danmarks regering

Uffe Ellemann-Jensen

For Den demokratiske socialistiske Republik Sri Lankas regering

Ronnie de Mel

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 11 i kraft den 4. juni 1985.

Udenrigsministeriet, den 6. september

1985

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter