Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Storbritannien og Nordirland afsluttet Konvention om visse civil-processuelle Forhold. (* 1)

BKI nr 206 af 24/05/1933Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet3. juni 1933

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og

Storbritannien og Nordirland afsluttet Konvention om visse civil-processuelle

Forhold. (* 1)

Ved kgl. Resolution af 7. Januar 1933 har Danmark ratificeret følgende

under 29. November 1932 i London undertegnede Konvention mellem Danmark og

Storbritannien og Nordirland om visse civil-processuelle Forhold:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og hans Majestæt Kongen af

Storbritannien, Irland og de britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af

Indien,

Har, i det Ønske at yde gensidig processuel Bistand paa deres respektive

Omraader i borgerlige Sager og Handelssager, der behandles eller maa

forudsættes at ville blive behandlet af deres respektive judicielle

Myndigheder,

Besluttet at afslutte en Konvention i dette Øjemed og udnævnt til deres

befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:

Sin Overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i London Greve

Preben Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig; og

Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og de britiske oversøiske

Besiddelser, Kejser af Indien:

For Storbritannien og Nord-Irland:

The Right Honourable Sir John Allsebrook Simon, G.C.S.I., K.C.V.O.,

O.B.E., K.C., M.P., Hans Mæjestæts første Statssekretær for udenrigske

Anliggender;

Hvilke, efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter og befundet dem i

god og behørig Form, er kommet overens om følgende:

I. - Indledende Bestemmelser.

Artikel 1.

Stk. 1. Denne Konvention gælder kun borgerlige Sager og

Handelssager, derunder sager vedrørende frivillig Retshjælp.

Læs alt

Stk. 2. I denne Konvention skal Ordene »den ene

(eller den anden) høje kontraherende Parts Omraade« til enhver Tid

forstaas som omfattende et hvilket som helst af vedkommende høje

kontraherende Parts Omraader, for hvilket Konventionen paa det Tidspunkt

gælder.

Stk. 3. I denne Konvention skal Ordene

»Statsborger i den ene (eller den anden) kontraherende Stat«,

forsaavidt angaar Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og de

britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af Indien, betragtes som betydende

alle Hans Majestæts Undersaatter uden Hensyn til Bopæl og skal omfatte alle

Personer under Hans Majestæts Beskyttelse.

II. - Forkyndelse af retslige og udenretslige Dokumenter.

Artikel 2.

Naar retslige eller udenretslige Dokumenter, der er udfærdiget paa en af

de høje kontraherende Parters Omraade, af en judiciel Myndighed, der har sit

Sæde der, ønskes forkyndt for Enkeltpersoner, Interessentskaber,

Aktieselskaber, Foreninger eller andre Sammenslutninger, der befinder sig paa

den anden høje kontraherende Parts Omraade, kan saadanne Dokumenter, uden at

Bestemmelserne i Artikel 5 herved berøres, forkyndes for Modtageren af

Aktstykket paa en af de i Artiklerne 3 og 4 angivne Maader.

Artikel 3.

Stk. 1. Begæring om Forkyndelse skal af de

Konsularembedsmand for den kontraherende Stat, fra hvis Omraade de

Dokumenter, der skal forkyndes, hidrører, stilestil den kompetente Myndighed

i det Land, hvor Dokumenterne skal forkyndes, med Anmodning til nævnte

Myndighed om at foranledige Dokumenternes Forkyndelse. Begæringen skal

afsendes af nævnte Konsularembedsmand til nævnte Myndighed.

Stk. 2. Begæringen om Forkyndelse skal være affattet i

det Lands Sprog, hvor Forkyndelse skal foretages. Begæringen om Forkyndelse

skal angive Parternes fulde Navn og Stilling, Modtagerens fulde Navn,

Stilling og Bopæl, samt Arten af det Dokument, der skal forkyndes, og skal, i

dobbelt Udfærdigelse, ledsages af ethvert Dokument, der skal forkyndes.

Stk. 3. Det Dokument, der skal forkyndes, skal enten

være affattet i det Lands Sprog, hvor det skal forkyndes, eller være ledsaget

af en Oversættelse til dette Sprog. Rigtigheden af Oversættelsen skal være

bekræftet af en Konsularembedsmand for den kontraherende Stat, fra hvis

Omraade Dokumentet hidrører.

Stk. 4. Begæring om Forkyndelse skal stiles og sendes-

i Danmark: til Retten paa det Sted, hvor Modtageren bor eller opholder

sig, for Københavns Vedkommende til Københavns Byret;

i England: til Senior Master i Højesteret.

Hvis den Myndighed, til hvilken en Begæring om Forkyndelse er sendt, ikke

er kompetent til at foretage Forkyndelsen, skal denne Myndighed af sig selv

fremsende Dokumentet til den kompetente Myndighed i Landet.

Stk. 5. Forkyndelse skal foretages af den dertil

kompetente Myndighed i det Land, hvor Dokumentet skal forkyndes, og denne

Myndighed skal forkynde Dokumentet paa den for Forkyndelse af saadanne

Dokumenter ved det paagældende Lands Love foreskrevne Maade, dog at man,

saafremt der i Begæringen om Forkyndelse udtales Ønsket om en særlig

Forkyndelsesmaade, skal foretage Forkyndelsen paa denne Maade, for saa vidt

den ikke er uforenelig med det paagældende Lands Love.

Stk. 6. Er Begæring om Forkyndelse rigtig fremsat efter

de foregaaende Bestemmelser i denne Artikel, skal Forkyndelse ikke kunne

nægtes foretaget, medmindre: (1) Ægtheden af Begæringen om Forkyndelse ikke

er godtgjort, eller (2) den høje kontraherende Part, paa hvis Omraade

Forkyndelse skal foretages, skønner, at dens Suverænitet eller Sikkerhed

vilde blive udsat for Fare derved.

Stk. 7. Den Myndighed, overfor hvilken der er fremsat

Begæring om Forkyndelse, skal udstede en Attest, eller angiver Grunden til,

at Forkyndelse ikke har kunnet foretages, samt Maaden og Datoen for

Forkyndelsen eller Forsøget paa Forkyndelse, og skal sende nævnte Attest til

den Konsularembedsmand, af hvem Begæringen om Forkyndelse er fremsat.

Attesten om Forkyndelsen eller Forsøg paa Forkyndelse skal paategnes eller

vedhæftes det ene Eksemplar af den Udfærdigelse, som er forkyndt eller

forsøgt forkyndt.

Artikel 4.

Stk. 1. Saafremt Modtageren af Aktstykket ikke er

Statsborger i den kontraherende Stat, paa hvis Omraade Dokumentet skal

forkyndes, kan Forkyndelse foretages uden nogen Anmodning til eller

Mellemkomst af Myndighederne i det Land, hvor den foretages:

(1) af en Konsularembedsmand for den kontraherende Stat, fra hvis Omraade

Dokumentet hidrører;

(2) af en Befuldmægtiget, der beskikkes hertil enten af den judicielle

Myndighed, af hvilken Forkyndelse af Doku,entet begæres, eller af den Part,

paa hvis Anmodning Dokumentet er udfærdiget.

Stk. 2. Alle Dokumenter, der er forkyndt paa den i det

foregaaende Stykke foreskrevne Maade, skal, medmindre Modtageren af

Aktstykket er Statsborger i den kontraherende Stat, fra hvis Omraade det

Dokument, der skal forkyndes, hidrører, enten være affattet i det Lands

Sprog, hvor Forkyndelsen skal foretages, eller være ledsaget af en

Oversættelse til dette Sprog, hvis Rigtighed skal være bekræftet som

foreskrevet i Artikel 3, 3. Stk.

Artikel 5.

Bestemmelserne i denne Konvention skal ikke være til Hinder for, at

Dokumenter, der er affattet paa en af de høje kontraherende Parters Omraade,

lovligt og gyldigt kan forkyndes paa den anden høje kontraherende Parts

Omraade paa en af de følgende Forkyndelsesmaader i alle Tilfælde hvor saadan

Forkyndelsesmaade er anerkendt gyldig efter Lovgivningen i det Land, fra

hvilket Dokumenterne hidrører:-

(-a-) ved de dertil kompetente Embeds- eller Bestillingsmænd i det Land,

hvor Dokumenterne skal forkyndes, direkte efter Anmodning af Parterne i alle

Sager, hvor det ikke ifølge Landets Lovgivning er forbudt saadanne Embeds-

eller Bestillingsmænd at foretage Forkyndelse paa saadan Vis;

( b ) gennem Postvæsenet; eller

( c ) ved enhver anden Forkyndelsesmaade, der ikke strider mod den

til enhver Tid gældende Lovgivning i det Land, hvor Forkyndelse skal

foretages.

Artikel 6

Stk. 1. I alle Tilfælde, hvor Dokumenter er forkyndt i

Overensstemmelse med Forskrifterne i Artikel 3, skal den høje kontraherende

Part, af hvis Konsularembedsmand Begæringen om Forkyndelse er fremsendt,

betale den anden høje kontraherende Part alle Omkostninger og Udgifter, der

ifølge Lovgivningen i det Land, hvor Forkyndelsen er foretaget, skal erlægges

til de Personer, der anvendes til at foretage Forkyndelsen, og alle ved en

særlig Forkyndelsesmaade paaløbende Omkostninger og Udgifter. Disse

Omkostninger maa ikke andrage mere end de, der sædvanlig beregnes ved det

paagældende Lands Domstole.

Stk. 2. Refusion af disse Omkostninger og Udgifter skal

af den kompetente Myndighed, af hvilken Forkyndelsen er foretaget, samtidig

med Indsendelsen af den i Artikel 3, 7. Stk. nævnte Attest afkræves den

Konsularembedsmand, af hvem Begæringen er fremsendt.

Stk. 3. Udover hvad der foran er bestemt, skal intet

Gebyr af nogen Art betales af den høje kontraherende Part til den anden i

Forbindelse med Forkyndelse af noget Dokument.

III.- Optagelse af Bevis.

Artikel 7.

Naar en judiciel Myndighed paa en af de høje kontraherende Parters Omraade

begærer Bevis optaget paa den anden høje kontraherende Parts Omraade, kan

saadant Bevis optages paa en af de i Artiklerne 8 og 9 foreskrevne Maader.

Artikel 8.

Stk. 1. Den judicielle Myndighed, der begærer Bevis

optaget, kan i Overensstemmelse med den i dens eget Land gældende Lovgivning

ved en Retsanmodning henvende sig til den kompetente Myndighed i det Land,

hvor Beviset skal optages, med Anmodning til nævnte Myndighed om at optage

Beviset.

Stk. 2. Retsanmodningen skal være affattet i det Lands

Sprog, hvor Beviset skal optages, eller være ledsaget af en Oversættelse til

det paagældende Sprog. Rigtigheden af denne Oversættelse skal være bekræftet

af en Konsularembedsmand for den kontraherende Stat, hvis judicielle

Myndighed har fremsat Anmodningen. Retsanordningen skal angive Arten af den

Sag, i hvilken Bevis begæres optaget, Parternes fulde Navn og Stilling og

Vidnernes fulde Navn, Stilling og Bopæl. Den skal derhos enten være ledsaget

af en Liste over de Spørgsmaal, der ønskes stillet Vidnet eller Vidnerne,

tillige med en Oversættelse af disse Spørgsmaal, hvis Rigtighed er bekræftet

paa den ovenfor foreskrevne Maade, eller indeholde Anmodning til den

kompetente Myndighed om Tilladelse til, at der mundtlig stilles Vidnerne de

Spørgsmaal, som Parterne eller deres Befuldmægtigede maatte ønske at stille.

Stk. 3. Retsanmodninger skal fremsendes- i Danmark: af

en britisk Konsularembedsmand til Retten paa det Sted, hvor den Person, der

skal møde for Retten, bor eller opholder sig, naar dette er udenfor

København; for Københavns Vedkommende til Justitsministeriet;

i England: af en dansk Konsularembedsmand til Senior Master i Højesteret.

Hvis den Myndighed, til hvilken en Retsanordning er fremsendt, ikke er

kompetent til at efterkomme Anmodningen skal Retsanordningen uden videre

Begæring oversendes til den kompetente Myndighed i Landet.

Stk. 4. Den kompetente Myndighed til hvilken en

Retsanmodning er sendt eller oversendt, skal efterkomme Anmodning og

fremskaffe de ønskede Beviser og dertil benytte de samme Tvangsmidler og den

samme Fremgangsmaade, som benyttes ved Udførelsen af en Anmodning eller et

Paalæg fra Landets egne Myndigheder, dog at man, saafremt der i

Retsanordningen skulde være udtalt Ønsket om en særlig Fremgangsmaade, da

skal følge denne, for saa vidt den ikke er uforenelig med Lovgivningen i det

Land, hvor Beviset begæres optaget.

Stk. 5. Den Konsularembedsmand, af hvem Retsanmodningen

fremsendes, skal, saafremt han ønsker dette, underrettes om Dag og Sted for

Bevisoptagelsen, for at han kan underrette de vedkommende, og disse skal være

berettiget til at overvære denne personlig eller ved Befuldmægtiget, saafremt

de ønsker dette.

Stk. 6. Udførelsen af Retsanmodninger skal kun kunne

nægtes-

(1) saafremt Ægtheden af Retsanmodningen ikke er godtgjort;

(2) saafremt i det Land, hvor Bevis skal optages, Udførelsen af den

paagældende Retsanmodning ikke henhører under Domstolenes Kompetence;

(3) saafremt den høje kontraherende Part, paa hvis Omraade Bevis skal

optages, skønner, at dens Suverænitet eller Sikkerhed vilde blive udsat for

Fare derved.

Stk. 7. I alle Tilfælde, hvor en Retsanmodning ikke

udføres af den Myndighed, til hvilken den er rettet, skal denne straks give

den Konsularembedsmand, af hvem den er fremsendt, Meddelelse herom med

Angivelse af Grundene til, at Udførelsen af Retsanmodningen er nægtet, eller

Angivelse af den judicielle Myndighed, til hvilken den er oversendt.

Artikel 9.

Stk. 1. Bevis kan ogsaa optages - uden nogen Anmodning

til eller Mellemkomst af Myndighederne i det Land, i hvilket det skal optages

- af en Person i nævnte Land, der direkte er beskikket hertil af den Domstol,

af hvilken Beviset begæres optaget. En Konsularembedsmand for den

kontraherende Stat, hvis Domstol begærer Beviset optaget, eller anden dertil

egnet Person kan beskikkes hertil.

Stk. 2. Den, der saaledes beskikkes til at optage

Bevis, kan tilsige de Personer, der opgives ham af den Domstol, der har

beskikket ham, til at give Møde for sig og afgive Forklaring eller fremlægge

Dokumenter. Han har Ret til at optage enhver Art Bevis, der ikke strider mod

Lovgivningen i det Land, hvor Beviset skal optages, og skal have Ret til at

modtage Edsaflæggelse, men ikke at anvende Tvangsmidler.

Stk. 3. Tilsigelser om at give Møde, udstedt af en paa

nævnte Maade beskikket Person, skal, medmindre den tilsagte er Statsborger i

den kontraherende Stat, til Brug for hvis judicielle Myndighed Beviset

begæres optaget, affattes i det Lands Sprog, hvor Beviset skal optages, eller

være ledsaget af en Oversættelse til dette Sprog.

Stk. 4. Beviset kan optages i Overensstemmelse med den

Fremgangsmaade, der anerkendes af Lovgivningen i det Land, til Brug for hvis

judicielle Myndighed Beviset begæres optaget, og Parterne skal have Ret til

at give Møde eller at lade sig repræsentere ved Advokater eller Sagførere fra

det paagældende Land eller ved andre Personer, der er berettiget til at give

Møde i Retten i noget af de paagældende Lande.

Stk. 5. Den i denne Artikel bestemte Fremgangsmaade er

ganske frivillig, og det staar enhver frit for at vægre sig ved at efterkomme

saadan Anmodning eller at afgive nogen Vidneforklaring eller at fremlægge

noget Dokument. Den, der fremsætter saadan Vægring, skal derved ikke ifalde

Straf eller lide anden Skade i Forbindelse med den Retssag, for hvilken

Beviset begæres optaget.

Artikel 10.

Den Omstændighed, at et Forsøg paa at optage Bevis paa den i Artikel 9

nævnte Maade ikke er lykkedes som Følge af et Vidnes Vægring ved at give

Møde, afgive Forklaring eller fremlægge Dokumenter, er ikke til Hinder for,

at en Retsanmodning senere kan fremsættes i Overensstemmelse med Artikel 8.

Artikel 11.

Stk. 1. I de Tilfælde, hvor Bevis optages paa den i

Artikel 8 bestemte Maade, skal den høje kontraherende Part, af hvis

judicielle Myndighed Retsanmodningen er fremsendt, refundere den anden høje

kontraherende Part alle Omkostninger, som sidstnævntes kompetente Myndighed

maatte have haft ved Udførelsen af Anmodningen, forsaavidt angaar Udgifter og

Omkostninger til Vidner, Skønsmænd, Tolke eller Translatører, Omkostninger

ved at faa de Vidner til at møde, der ikke godvillig har givet Møde, og

Omkostninger og Udgifter til alle, hvem nævnte Embedsmand maatte have

bemyndiget til at møde for sig i de sager, hvor hans eget Lands Lovgivning

tillader saadant, og alle Omkostninger og Udgifter, der maatte være opstaaet

som Følge af Anmodning om en særlig Fremgangsmaade og af, at denne er fulgt.

Disse Omkostninger maa ikke andrage mere end de, der sædvanlig beregnes i

lignende Sager ved Domstolene i det Land, hvor Beviset er blevet optaget.

Stk. 2. Refusion af disse Omkostninger skal af den

kompetente Myndighed, af hvilken Retsanmodningen er efterkommet, samtidig med

Fremsendelsen af de Dokumenter, af hvilke det fremgaar, at Anmodningen er

udført, afkræves den Konsularembedsmand, fra hvem Anmodningen er modtaget.

Stk. 3. Udover hvad der foran er bestemt, skal intet

Gebyr af nogen Art betales af den høje kontraherende Part til den anden i

Forbindelse med Optagelse af Bevis.

IV.- Retshjælp til ubemidlede, Gældsfængsel og Sikkerhedsstillelse for

Omkostninger.

Artikel 12.

Statsborgere i den ene kontraherende Stat skal paa den anden kontraherende

Stats Omraade nyde fuld Lighed med sidstnævntes Statsborgere med Hensyn til

gratis Retshjælp til ubemidlede og Fængsling for Gæld, og skal ikke, naar de

er fast bosiddende paa nævnte Omraade, være forpligtede til at stille

Sikkerhed for Omkostninger i nogen Sag, hvor en Statsborger i den anden

kontraherende Stat ikke skulde stille saadan Sikkerhed.

V.--Almindelige Bestemmelser.-

Artikel 13.

Alle Vanskeligheder, der maatte opstaa i Forbindelse med Anvendelsen af

denne Konvention, skal udjævnes ad diplomatisk Vej.

Artikel 14.

Nærværende Konvention, hvis engelske og danske Tekst er i lige Grad

autentiske, skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i London.

Konventionen skal træde i Kraft en Maaned efter den Dag, paa hvilken

Ratifikationerne er udvekslet, og skal forblive i Kraft tre Aar efter Dagen

for dens Ikrafttræden. Saafremt ingen af de høje kontraherende Parter mindst

seks Maaneder for Udløbet af nævnte Treaarsperiode ad diplomatisk Vej maatte

have opsagt Konventionen, skal den forblive i Kraft indtil Udløbet af seks

Maaneder fra den Dag, paa hvilken en af de høje kontraherende Parter maatte

opsige den.

Artikel 15.

Stk. 1. Denne Konvention skal ikke uden videre gælde

for Skotland eller Nord-Irland eller nogen af Hans Britiske Majestæts

Kolonier eller Protektorater eller for noget Omraade under hans Overhøjhed

eller for noget Mandatomraade, der bestyres af Hans Majestæts Regering i det

Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland, men Hans Britiske Majestæt

kan til enhver Tid, saalænge denne Konvention er i Kraft i Henhold til

Artikel 14, ved en Notifikation gennem sin Gesandt i København udvide denne

Konvention til ogsaa at gælde ethvert af de ovenfor nævnte omraader.

Stk. 2. Saadan Notifikation skal indeholde Angivelse af

de Myndigheder i de paagældende Omraader, til hvilke Begæringer om

Forkyndelse eller om Optagelse af Bevis skal fremsendes, og af det Sprog, i

hvilket Meddelelser eller Oversættelser skal affattes. Enhver saadan

Udvidelse af Konventionens Gyldighed skal træde i Kraft en Maaned efter

modtagelsen af Notifikationen herom.

Stk. 3. Tre Aar efter at en Udvidelse af denne

Konvention er traadt i Kraft for noget af de i denne Artikels 1, Stykke

nævnte Omraader, kan enhver af de høje kontraherende Parter til enhver Tid

bringe en saadan Udvidelse til Ophør ved Opsigelse med seks Maaneders Varsel

ad diplomatisk Vej.

Stk. 4. Ophør af denne Konvention i Henhold til Artikel

14 skal, medmindre andet udtrykkeligt vedtages af begge de høje kontraherende

Parter, af sig selv bringe denne til Ophør for alle de Omraader, til hvilke

den maatte være udvidet i Henhold til 1. Stykke i denne Artikel.

Artikel 16.

Stk. 1. Hans Britiske Majestæt kan til enhver Tid,

saalænge denne Konvention er i Kraft enten i henhold til Artikel 14 eller som

Følge af en Tiltrædelse i Henhold til denne Artikel, ved en Notifikation ad

Diplomatisk Vej tiltræde nærværende Konvention, for saa vidt angaar ethvert

af hans selvstyrende Lande eller Indien, dog at ingen Notifikation om

Tiltrædelse kan afgives paa et Tidspunkt, hvor Hans Majestæt Kongen af

Danmark og Island har givet varsel om Ophør, for saa vidt angaar alle de Hans

Britiske Majestæt tilhørende Omraader, for hvilke Konventionen gælder.

Bestemmelserne i Artikel 15, 2. Stk., skal finde Anvendelse paa saadan

Notifikation. En Tiltrædelse som den nævnte skal træde i Kraft en Maaned

efter Dagen for dens Notifikation.

Stk. 2. Efter Udløbet af tre Aar fra den Dag, da en

Tiltrædelse i Henhold til 1. Stykke i denne Artikel er traadt i Kraft, kan

enhver af de høje kontraherende Parter ved Opsigelse med seks Maaneders

Varsel ad diplomatisk Vej bringe Konventionens Anvendelse til Ophør i ethvert

Land, med Hensyn til hvilket en Notifikation om Tiltrædelse har været

afgivet. Ophør af Konventionen i Henhold til Artikel 14 skal ikke berøre dens

Anvendelse paa saadant Land.

Stk. 3. Enhver Notifikation om Tiltrædelse i Henhold

til 1. Stykke i denne Artikel kan omfatte ethvert Biland eller Mandatomraade,

der bestyres af Regeringen i det Land, med Hensyn til hvilket saadan

Notifikation om Tiltrædelse er afgivet; og ethvert Varsel om Ophør for saa

vidt angaar et saadant Land i Henhold til 2. Stykke skal være gældende for

ethvert Biland eller Mandatomraade, som var indbefatter i Notifikationen om

Tiltrædelse for et saadant Lands Vedkommende.

Til Bekræftelse heraf har de Undertegnede underskrevet nærværende

Konvention i det danske og det engelske Sprog og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i London den 29. November 1932.

(L.S.) P.F. Ahlefeldt-Laurvig.

(L.S.) John Simon.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab, idet bemærkes, at

Ratifikationsdokumenterne under 12. Maj 1933 er blevet udvekslet i London, og

at Konventionen som Følge heraf i Overensstemmelse med Art. 14 træder i Kraft

den 12. Juni 1933.

Udenrigsministeriet, den 24. Maj 1933.

P. Munch.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter