Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den mellem Danmark, det britiske Rige, de amerikanske Forenede Stater, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Nederlandene og Sverige den 9. Februar 1920 i Paris undertegnede Traktat angaaende Spitzbergen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den
mellem Danmark, det britiske Rige, de amerikanske Forenede Stater, Frankrig,
Italien, Japan, Norge, Nederlandene og Sverige den 9. Februar 1920 i Paris
undertegnede Traktat angaaende Spitzbergen
Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den mellem Danmark, det
britiske Rige, de amerikanske Forenede Stater, Frankrig, Italien, Japan,
Norge, Nederlandene og Sverige den 9. Februar 1920 i Paris undertegnede
Traktat angaaende Spitzbergen.
Ved kgl. Resolution af 24. December 1923 har Danmark ratificeret følgende
mellem Danmark, det britiske Rige, de amerikanske Forenede Stater, Frankrig,
Italien, Japan, Norge, Nederlandene og Sverige under 9. Februar 1920 i Paris
afsluttede Traktat, til hvilken Rigsdagen under 19. December 1923 havde givet
sit Samtykke:
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater, Hans Majestæt Kongen af
Storbritannien og Irland og de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af
Indien, Hans Majestæt Kongen af Danmark, den franske Republiks Præsident,
Hans Majestæt Kongen af Italien, Hans Majestæt Kejseren af Japan, Hans
Majestæt Kongen af Norge, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, Hans
Majestæt Kongen af Sverige,
Som nærer det Ønske ved en Anerkendelse af Norges Højhedsret over Øgruppen
Spitzbergen, derunder indbefattet Bjørneøen, at give disse Egne en retfærdig
Styrelse for at sikre deres Udvikling og fredelige Udnyttelse,
Har udnævnt til deres respektive Befuldmægtigede i det Øjemed at afslutte
en Traktat i saa Henseende:
Præsidenten for de amerikanske Forenede Stater:
Hr. Hugh Campbell Wallace, de amerikanske Forenede Staters overordentlige
og befuldmægtigede Ambassadør i Paris;
Hans Majestæt Kongen af Storbritannien:
The Right Honourable Earl of Derby, K. G., G. C. V. O., C. B., Hans
Britiske Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Paris;
Læs alt
og,
for Kanada:
The Right Honourable Sir George Halsey Perley, K. C. M. G., Kanadas
Højkommissær i det Forenede Kongerige
for det australske Statssamfund:
The Right Honourable Andrew Fisher, Australiens Højkommissær i det
Forenede Kongerige;
for Ny-Zealand:
The Right Honourable Sir Thomas Mackenzie, K. C. M. G., Ny-Zealands
Højkommissær i det Forenede Kongerige;
for den sydafrikanske Union:
Hr. Reginald Andrew Blankenberg, O. B. E., Sydafrikas fungerende
Højkommissær i det Forenede Kongerige;
for Indien:
The Right Honourable Earl of Derby, K. G., G. C. V. O., C. B.;
Hans Majestæt Kongen af Danmark:
Hr. Herman Anker Bernhoft, Hans Majestæt Kongen af Danmarks overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;
Den franske Republiks Præsident:
Hr. Alexandre Millerand, Konsejlspræsident og Udenrigsminister;
Hans Majestæt Kongen af Italien:
Hr. Maggiorino Ferraris, Senator;
Hans Majestæt Kejseren af Japan:
Hr. K. Matsui, Hans Majestæt Kejseren af Japans overordentlige og
befuldmægtigede Ambassadør i Paris;
Hans Majestæt Kongen af Norge:
Baron Wedel Jarlsberg, Hans Majestæt Kongen af Norges overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
Hr. John Loudon, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandenes
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;
Hans Majestæt Kongen af Sverige:
Grev J.-J.-A. Ehrensværd, Hans Majestæt Kongen af Sveriges overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Paris;
Som efter at have udvekslet deres Fuldmagter, der befandtes i god og
behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser:
Artikel 1.
De Høje Kontraherende Parter er enige om under de i denne Traktat
fastsatte Betingelser at anerkende Norges fulde og uindskrænkede Højhedsret
over Øgruppen Spitzbergen, omfattende, tilligemed Bjørneøen eller
Beeren-Eiland, alle Øer, som ligger mellem den 10. og 35. Længdegrad Øst for
Greenwich og mellem den 74. og 81. nordlige Breddegrad, navnlig
Vest-Spitzbergen, Nord-Østlandet, Øen Barent, Øen Edge, Øen Wiche, Haabøen
eller Hopen-Eiland og Prins Karls Land tilligemed de dertil hørende større og
mindre Øer og Klipper (se vedføjede Kort).(* 1)
Artikel 2.
Alle de Høje Kontraherende Parters Skibe og Statsborgere skal i lige Grad
nyede Ret til Fiskeri og Jagt i de i Artikel 1 angivne Omraader og deres
Søterritorier.
Det skal staa Norge frit for at opretholde, tage eller foreskrive egnede
Forholdsregler for at sikre Bevarelsen og, om fornødent, Genoprettelsen af
Dyre- og Planteverdenen i de nævnte Omraader og deres Søterritorier, under
Forudsætning af, at saadanne Forholdsregler altid skal bringes ligeligt til
Anvendelse paa alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere uden
nogensomhelst Undtagelse, Fortrinsret eller Begunstigelse, direkte eller
indirekte, til Fordel for nogen af dem.
De, som har taget Landomraader i Besiddelse, og hvis Rettigheder er blevet
anerkendt i Overensstemmelse med Forskrifterne i Artiklerne 6 og 7, skal have
udelukkende Ret til Jagt paa deres Grundstykker: 1) i Nærheden af deres
Beboelse, Huse, Oplag, Værksteder og Anlæg, som paa de ved de stedlige
Politiforskrifter fastsatte Betingelser er oprettet til Udnyttelse af
Grundejendommen; 2) indenfor en Radius af 10 km omkring Foretagendernes eller
Virksomhedernes Hovedsæde; og i begge Tilfælde under Iagttagelse af de
Forskrifter, som udstedes af den norske Regering i Overensstemmelse med de i
nærværende Artikel foreskrevne Betingelser.
Artikel 3.
Alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere skal i lige Grad have fri
Adgang og Ret til af hvilkensomhelst Grund og i hvilketsomhelst Øjemed at
sejle ind i Farvande, Fjorde og Havne, hørende til de i Artikel 1 angivne
Omraader; de skal deer uden nogen Hindring kunne udøve enhver til Søen
knyttet Virksomhed, Industri, Minedrift og Handel paa fuldkommen lige Fod
under Iagttagelse af de stedlige Love og Bestemmelser.
De skal under samme lige Vilkaar have Adgang til Udøvelse og Udnyttelse af
enhver til Søen knyttet Virksomhed, Industri, Minedrift og Handel, baade paa
Land og paa Søterritoriet, uden at der kan indføres noget Monopol i nogen
Henseende eller for nogetsomhelst Foretagende.
Uden Hensyn til de Regler, som maatte være gældende i Norge med Hensyn til
Kystfart, skal de Høje Kontraherende Parters Skibe, som sejler til eller
kommer fra de i Art. 1 angivne Omraader, have Ret til at anløbe norske Havne
paa deres Frem- eller Tilbagerejse for at indskibe eller udskibe Passagerer
eller Varer, som er bestemte til eller kommer fra de nævnte Omraader, eller i
et hvilketsomhelst andet Øjemed.
Man er enig om, at alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere
saavelsom deres Skibe og Varer i alle Henseender og navnlig med Hensyn til
alt, hvad der angaar Udførsel, Indførsel og Gennemførsel, ikke maa
underkastes nogensomhelst Afgift eller Restriktion, som ikke anvendes paa
Statsborgere, Skibe eller Varer, der i Norge Nyder
Mestbegunstigelsesbehandling, idet norske Statsborgere, Skibe eller Varer i
denne Henseende ligestilles med saadanne fra de andre Høje Kontraherende
Parter og ikke maa behandles gunstigere i nogen Henseende.
Der maa ikke paalæges Udførselen af nogensomhelst Vare, som er bestemt til
nogen af de Kontraherende Parters Omraade, nogen anden eller mere byrdefuld
Afgift eller Restriktion, end der paalægges Udførselen af lignende Vare til
en hvilkensomhelst anden af de Kontraherende Magters (derunder indbefattet
Norges) Omraade eller til et hvilketsomhelst andet Land.
Artikel 4.
Alle offentlige traadløse Telegrafstationer, der indenfor de i Artikel 1
omhandlede Omraader er eller vil blive oprettet med den norske Regerings
Tilladelse eller paa dens Foranstaltning, skal altid paa fuldkommen lige Fod
staa aaben for Meddelelser fra Skibe af enhver Nationalitet og fra de Høje
Kontraherende Parters Statsborgere paa de Betingelser, der er fastsat i
Konventionen om traadløs Telegrafering af 5. Juli 1912 eller i den
internationale Konvention, som senere maatte blive afsluttet i dens Sted.
Under Forbehold af mellemfolkelige Forpligtelser som Følge af
Krigstilstand skal Grundejere til eget Brug altid have Adgang til at opsætte
og benytte Apparater til traadløs Telegrafering, ved Hjælp af hvilke det skal
være berettiget at korrespondere om private Forretninger med faste eller
bevægelige Stationer, derunder indbefattet Stationer i Skibe eller
Luftfartøjer.
Artikel 5.
De Høje Kontraherende Parter anerkender Nytten af paa det i Artikel 1
angivne Omraade at oprette en international meteorologisk Station, hvis
Indretning skal være Genstand for en senere Konvention.
Der skal endvidere afsluttes Konventioner om de nærmere Betingelser for
Udførelse af videnskabelige Undersøgelser i de nævnte Omraader.
Artikel 6.
Under Forbehold af Bestemmelserne i nærværende Artikel skal Rettigheder,
som er erhvervet af de Høje Kontraherende Parters Statsborgere, anerkendes
som gyldige.
Krav, der opstaar som Føge af Besiddelsestagen eller Okkupation af Land,
der har fundet Sted inden Udertegnelsen af nærværende Traktat, skal behandles
i Overensstemmelse med vedføjede Tillæg, der skal have samme Kraft og
Gyldighed som nærværende Traktat.
Artikel 7.
Norge forpligter sig til i de i Artikel 1 angivne Omraader at indrømme
alle de Høje Kontraherende Parters Statsborgere en fuldtud ligelig Behandling
i Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Traktat, for saa vidt
angaar Ejendomsrettens Erhvervsmaader, dens Udnyttelse og Udøvelse, derunder
Minerettigheder.
Ekspropriation kan kun finde Sted, hvor det almene Vel kræver det, og mod
Ydelse af Erstatning efter Ret og Billighed.
Artikel 8.
Norge forpligter sig til for de i Artikel 1 angivne Omraader at udfærdige
et Reglement for Minedrift, som navnlig med Hensyn til Skatter, Afgifter
eller Byrder af en hvilkensomhelst Art og med Hensyn til almindelige og
særlige Arbejdsbetingelser skal udelukke alle Forrettigheder, Monopoler og
Begunstigelser saavel til Fordel for en af de kontraherende Stater som for
Statsborgere i nogen af disse, derunder indbefattet Norge, og sikre det
lønnede Personale af enhver Art den Lønning og Beskyttelse, som er nødvendig
for deres fysiske, moralske og aandelige Velvære.
Skatter, Byrder og Afgifter, der oppebæres, skal udelukkende anvendes til
Fordel for de nævnte Omraader og maa ikke overstige, hvad der er nødvendigt i
det paagældende Øjemed.
Hvad særlig angaar Udførselen af Mineralier har den norske Regering Ret
til at paalægge en Udførselsafgift, som dog ikke maa overstige 1 pCt. af den
samlede Værdi af de første 100.000 Tons udførte Mineralier, og for
Kvantiteter derudover skal Afgiften aftage proportionelt. Afgiften skal
fastsættes ved Slutningen af Skibsfartssæsonen ved en Beregning af den
opnaaede Gennemsnitspris frit om Bord.
3 Maaneder forinden det Tidspunkt, paa hvilket Reglementet for Minedriften
skal træde i Kraft, skal Udkastet dertil af den norske Regering meddeles de
andre kontraherende Magter. Hvis en eller flere af de nævnte Magter i Løbet
af denne Frist foreslaar at forandre disse Bestemmelser, forinden de kommer
til Anvendelse, skal Forslag herom af den norske Regering meddeles de andre
kontraherende Magter, for at de kan blive gjort til Genstand for Undersøgelse
og Afgørelse af en Kommission, sammensat af en Repræsentant for hver af de
nævnte Magter. Denne Kommission skal træde sammen efter Indbydelse af den
norske Regering og skal træffe Afgørelse indenfor en Frist af 3 Maaneder
efter sin Sammentræden. Dens Beslutninger træffes med Stemmeflerhed.
Artikel 9.
Med Forbehold af de Rettigheder og Pligter, som opstaar for Norge ved dets
Tiltræden af Folkenes Forbund, forpligter Norge sig til ikke at skabe eller
tillade oprettet nogen Flaadebasis i de i Artikel 1 angivne Omraader og ikke
at anlægge noget Fæstningsværk indenfor de nævnte Omraader, som aldrig maa
benyttes i Krigsøjemed.
Artikel 10.
Indtil de Høje Kontraherende Parters Anerkendelse af en russisk Regering
tillader Rusland at tiltræde nærværende Traktat, skal russiske Statsborgere
og Selskaber nyde de samme Rettigheder som de Høje Kontraherende Parters
Statsborgere.
De Krav, som de maatte have at fremsætte paa de i Art. 1 nævnte Omraader,
skal ved Mellemkomst af den danske Regering, som erklærer sig villig til at
yde sin gode Bistand i dette Øjemed, gøres gældende paa de i Art. 6 og i
Tillæget til nærværende Traktat fastsatte Betingelser.
Nærværende Traktat, hvis franske og engelske Tekst begge skal være
autentiske, skal ratificeres.
Ratifikationerne skal deponeres i Paris saa snart som muligt.
Magter uden for Europa kan gennem deres diplomatiske Repræsentant i Paris
indskrænke sig til at meddele den franske Republiks Regering, at deres
Ratifikation har fundet Sted, og de skal i saa Fald oversende
Ratifikationsinstrumentet saa snart som muligt.
Nærværende Traktat skal, for saa vidt angaar Bestemmelserne i Artikel 8,
træde i Kraft, saa snart den er blevet ratificeret af alle de undertegnende
Magter, og i alle andre Henseender paa samme Dag som det i den nævnte Artikel
omhandlede Reglement for Minedrift.
Udenforstaaende Magter skal af den franske Republiks Regering indbydes til
at tiltræde nærværende Traktat, naar den er behørig ratificeret. Saadan
Tiltræden finder Sted ved en Notifikation, der rettes til den franske
Regering, som paatager sig at give de andre kontraherende Parter Underretning
derom.
Til Bekræftelse heraf har de nedennævnte Befuldmægtigede undertegnet
nærværende Traktat.
Sket i Paris den 9. Februar 1920 i to Eksemplarer, hvoraf det ene
oversendes til Hans Majestæt Kongen af Norges Regering, og det ande deponeres
i den franske Republiks Arkiv. Bekræftede Genparter skal tilstilles de andre
undertegnende Magter.
(L.S.) HUGH WALLACE.
(L.S.) DERBY.
(L.S.) GEORGE H. PERLEY.
(L.S.) ANDREW FISHER.
(L.S.) TH. MACKENZIE.
(L.S.) R.A. BLANKENBERG.
(L.S.) DERBY.
(L.S.) H.A. BERNHOFT.
(L.S.) A. MILLERAND.
(L.S.) MAGGIORINO FERRARIS.
(L.S.) K. MATSUI.
(L.S.) WEDEL JARLSBERG.
(L.S.) J. LOUDON.
(L.S.) J. EHRENSVÆRD.
TILLÆG
I.
1. Indenfor et Tidsrum af tre Maaneder fra nærværende
Traktats Ikrafttræden skal alle Krav paa Landomraader, som maatte være blevet
fremsat ovenfor de forskellige Magters Regeringer inden Undertegnelsen af
nærværende Traktat, af Reklamantens Regering notificeres en Kommissær, hvis
Hverv det er at undersøge saadanne Krav. Kommissæren skal være en Dommer
eller Retskyndig af dansk Nationalitet med de fornødne Kvalifikationer og
skal udpeges af den danske Regering.
2. Notifikationen skal indeholde en nøjagtig
Afgrænsning af Udstrækningen af det Landomraade, paa hvilket der gøres Krav,
og være ledsaget af en Kortskitse i en Maalestok, som ikke er mindre end
1:1,000,000, og paa hvilken det Landomraade, som der gøres Krav paa, er
tydeligt afmærket.
3. Samtidig med Notifikationen maa der til Dækning af
de ved Kravenes Undersøgelse foranledigede Omkostninger deponeres en Sum af 1
penny for hver Acre (40 ares) af det Landomraade, der gøres Krav paa.
4. Kommissæren kan af dem, der fremsætter Krav,
forlange alle andre Dokumenter eller Oplysninger, som han maatte anse for
nødvendige.
5. Kommissæren undersøger de Krav, der saaledes er
notificeret. I dette Øjemed kan han benytte sig af saadan teknisk Bistand,
som han maatte anse for nødvendig, og i paakommende Tilfælde foranledige
Undersøgelser paa Stedet.
6. Kommissærens Vederlag skal fastsættes ved
Overenskomst mellem den danske Regering og de øvrige interesserede
Regeringer. Kommissæren fastsætter selv Vederlaget til de Medhjælpere, som
han anser det for nødvendig at ansætte.
7. Efter at have undersøgt Kravene skal Kommissæren
udarbejde en Beretning, der nøjagtigt angiver de Krav, som efter hans Mening
straks skal anerkendes som velbegrundede, og dem, der enten paa Grund af
Indsigelse eller af andre Grunde efter hans Opfattelse bør gøres til Genstand
for Voldgift, saaledes som nedenfor bestemt. Genparter af denne Beretning
skal af Kommissæren tilstilles de interesserede Regeringer.
8. Hvis Summen af de i Henhold til Punkt 3 deponerede
Beløb er utilstrækkelig til at dække de Omkostninger, som foraarsages ved
Undersøgelsen af Kravene, skal Kommissæren, hvis Kravet synes ham begrundet,
straks angive det Restbeløb, som den, der fremsætter Kravet, skal erlægge.
Dette Beløb skal fastsættes efter Størrelsen af det Landomraade, med Hensyn
til hvilket Reklamantens Adkomst anerkendes.
Skulde de i Henhold til Punkt 3 deponerede Beløb overskride de med
Undersøgelsen forbundne Omkostninger, skal forskellen anvendes til Betaling
af Udgifterne ved den nedennævnte Voldgift.
9. Indenfor en Frist af 3 Maaneder, at regne fra
Afgivelsen af den i nærværende Afsnits Punkt 7 omhandlede Beretning, skal den
norske Regering tage de nødvendige Forholdsregler for at give de Personer,
hvis Krav Kommissærende har anerkendt som berettiget, en gyldig Adkomst, der
sikrer dem den udelukkende Ejendomsret over det paagældende Landomraade i
Overensstemmelse med de Love og Bestemmelser, som er eller vil blive sat i
Kraft i de i nærværende Traktats Artikel 1 angivne Omraader, og med Forbehold
af Bestemmelserne i det i nævnte Traktats Artikel 8 omhandlede Reglement for
Minedrift.
Skulle imidlertid et yderligere Beløb kræves i Henhold til nærværende
Afsnits Punkt 8, skal der alene gives en foreløbig Adkomst, som først vil
blive endelig, naar den, der har fremsat Kravet, har erlagt det ham
yderligere afkrævede Beløb indenfor et saadant passende Tidsrum, som den
norske Regering vil kunne fastsætte.
II.
Krav, som den i foregaaende Afsnits Punkt 1 omhandlede Kommissær af en
hvilkensomhelst Grund ikke har anerkendt som gyldige, skal afgøres i
Overensstemmelse med nedenstaaende Bestemmelser:
1. Indenfor 3 Maaneder at regne fra Afgivelsen af den
i foregaaende Afsnits Punkt 7 nævnte Beretning vil enhver af de Regeringer,
hvis Statsborgeres Krav ikke er blevet anerkendt, udnævne en Voldgiftsmand.
Kommissæren skal være Formand for den saaledes sammensatte Domstol. I
tilfælde, hvor Stemmerne staar lige, skal han have den afgørende Stemme. Han
udnævner en Sekretær til at modtage de i nærværende Afsnits Punkt 2
omhandlede Dokumenter og til at træffe de nødvendige Foranstaltninger til
Domstolens Sammentræden.
2. Indenfor en Maaned efter Udnævnelsen af den i Punkt
1 nævnte Sekretær skal de paagældende, der har fremsat Krav, ved deres
respektive Regeringers Mellemkomst tilstille ham en Redegørelse, der
nøjagtigt angiver deres Krav, og som er ledsaget af saadanne Dokumenter og
nærmere Begrundelser, som de ønsker at anføre til Støtte derfor.
3. Inden 2 Maaneder efter Udnævnelsen af den i Punkt 1
omhandlede Sekretær skal Domstolen træde sammen i København for at behandle
de Krav, som er bleven forelagt den.
4. Domstolens Sprog skal være Engelsk. Dokumenter og
Redegørelser kan forelægges samme af de interesserede Parter i deres eget
Sprog, men skal i saa Fald være ledsaget af en Oversættelse til Engelsk.
5. De, der har fremsat Kravene, skal være berettiget
til, forsaavidt de fremsætter Ønske derom, at blive hørt af Domstolen, enten
personlig eller ved Stedfortrædere, og Domstolen skal være berettiget til at
afkræve dem, der har fremsat Kravene, saadanne yderligere Forklaringer,
Dokumenter eller Redegørelser, som den maatte anse for nødvendige.
6. Forinden Sagens Behandling begynder, skal Domstolen
afkræve Parterne Deponering af eller Sikkerhedsstillelse for et saadant
Beløb, som den maatte anse nødvendig til Betaling af den Del af Domstolens
Udgifter, som falder paa hver Part. Ved Fastsættelsen af dette Beløbs
Størrelse skal Domstolen først og fremmest tage Hensyn til Størrelsen af det
Landomraade, paa hvilket der fremsættes Krav. Domstolen kan ogsaa afkræve
Parterne en yderligere Deponering i Tilfælde, som vil medføre særlige
Udgifter.
7. Voldgiftsdommernes Honorar skal beregnes per Maaned
og fastsættes af de interesserede Regeringer. Formanden fastsætter Lønningen
til Sekretæren og de andre Personer, som Domstolen maatte anvende.
8. Med Forbehold af Bestemmelserne i dette Tillæg skal
Domstolen frit kunne fastsætte Procesmaaden.
9. Ved Kravenes Behandling skal Domstolen tage Hensyn
til:
a. alle folkeretlige Regler, som er anvendelige paa Tilfældet;
b. almindelige Retfærdigheds- og Billighedsgrundsætninger;
c. følgende Omstændigheder:
1) Det Tidspunkt, paa hvilket det Landomraade, som kræves, første Gang er
bleven taget i Besiddelse af den, som fremsætter Kravet, eller af hans
Forgængere;
2) Det Tidspunkt, paa hvilket Kravet er blevet fremsat for Reklamantens
Regering;
3) Det Omfang, i hvilket den, der fremsætter Kravet, eller hans
Forgængere, har udviklet og udnyttet det Landomraade, paa hvilket der
fremsættes Krav. I saa Henseende skal Domstolen tage Hensyn til, i hvilken
Udstrækning de, der fremsætter Krav, kan have været forhindret fra at udvikle
deres Foretagender ved Omstændigheder eller Hindringer, som følger af Krigen
1914-1919.
10. Alle Domstolens Udgifter skal i et af Domstolen
fastsat Forhold fordeles paa dem, der fremsætter Krav. Hvis Størrelsen af de
Summer, som er erlagt i Henhold til Punkt 6, skulde overskride Domstolens
Udgifter, skal Forskellen i et saadant Forhold, som Domstolen maatte anse for
passende, tilbagebetales de Parter, hvis Krav er blevet anerkendt.
11. Domstolens Afgørelser skal af den meddeles de
interesserede Regeringer, derunder i alle Tilfælde den norske Regering.
Den norske Regering skal inden 3 Maaneder efter Modtagelsen af hver
Afgørelse tage de fornødne Skridt til at give dem, der har fremsat Krav, som
er blevet anerkendt af Domstolen, en gyldig Adkomst til det paagældende
Landomraade i Overensstemmelse med de Love og Bestemmelser, som er eller vil
blive sat i Kraft paa de i Art. 1 angivne Omraader og med Forbehold af
Bestemmelserne i det i nærværende Traktats Art. 8 omhandlede Reglement for
Minedrift. Dog skal de saaledes givne Adkomster først blive endelige, naar
den, der har fremsat Kravet, erlægger sin Andel af Domstolens Udgifter
indenfor en saadan passende Frist, som den norske Regering vil kunne
fastsætte.
III.
Ethvert Krav, som ikke er blevet notificeret overfor Kommissæren i
Overensstemmelse med Punkt 1 i Afsnit I, eller som ikke er blevet anerkendt
af ham og ikke forelagt Domstolen i Overensstemmelse med Afsnit II, skal være
endelig bortfaldet.
Ratifikationsinstrument er blevet deponeret i det franske
Udenrigsministerium af det serbisk-kroatisk-slovenske Kongerige den 6. Juli
d. A. og af Rumænien
Officielle noter
(* 1) Ikke medtaget her.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af traktaten af 9. februar 1920 om Spitzbergen Retsinformation · 10. marts 1999
- Bekendtgørelse angaaende den i Paris den 27. August 1928 mellem forskellige Stater afsluttede, almindelige Traktat om Afkald paa krig. (Kellog-pagten) (Briand-Kellogg-Treaty). Retsinformation · 9. oktober 1929
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den d. 17. juni 1925 i Geneve undertegnede Protokol, der forbyder til Krigsbrug at anvende kvælende, giftige eller lignende Gasarter samt bakteriologiske Krigsmidler. (* 1) Retsinformation · 28. juni 1930
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den paa den første almindelige Konference angaaende Samfærdselens og Transittens Frihed i Barcelona den 20. April 1921 vedtagne Konvention og Statut angaaende Transitfriheden Retsinformation · 17. maj 1923
- Bekendtgørelse om en den 2den Juni 1911 i Washington undertegnet Konvention, der ændrer den den 20de Marts 1883 i Paris afsluttede og den 14de December 1900 i Bryssel gennemsete Konvention om Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, samt Danmarks Tiltræden af Konventionen. (* 1) Retsinformation · 26. september 1914
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark, det britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan den 5te Juli 1920 afsluttet Traktat vedrørende Slesvig. Retsinformation · 31. januar 1921