1992 LSF 275 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (NIVEAUET FOR SUPPLERENDE DAGPENGE, OMLÆGNING AF FERIEDAGPENGEORDNINGEN, OMLÆGNING AF DAGPENGEUGEN, REGELFORENKLING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr.
178 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 8, indsættes efter »af stk. 1 og
2«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt
løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3, litra a
og b«.
2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5
dage«.
3. I § 47 ændres »2.550« til: »2.635«
og »6« til: »5«.
4. § 51, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,
sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1 nævnte
beløb, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der
overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,
såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for
deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.«
5. I § 67, stk. 3, indsættes efter »af stk. 2«:
», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan
indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1«.
6. I § 68, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1-3«:
», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan
indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3«.
7. § 75 h affattes således:
» § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge
på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser
Læs alt
til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.
Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med
feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt
dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 3. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på
grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1,
nr. 3, litra c, gælder følgende:
1) Er optagelsen sket før 1. januar i et ferieår, har medlemmet ret til 3
uger med feriedagpenge i dette ferieår.
2) Er optagelsen sket den 1. januar eller senere i et ferieår, har
medlemmet ret til 3 uger med feriedagpenge i det følgende ferieår.
3) Har medlemmet forud for optagelsen under beskæftigelse optjent ret til
ferie med feriegodtgørelse i et ferieår, reduceres retten til feriedagpenge
efter nr. 1 eller nr. 2 for samme ferieår med medlemmets optjente feriedage
med feriegodtgørelse.
Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på
ferietidspunktet
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 5. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker
således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser
svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med
feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
Stk. 6. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af
feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til
arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes
medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.«
8. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:
»6,7« og »9,3« til: »7,8«.
9. § 84, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det
højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste
hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.
punktum omhandlede beløb.«
§ 2
§ 1, nr. 1-6 og 9, træder i kraft den 27. september 1993. § 1, nr. 8,
træder i kraft den 1. oktober 1993. § 1, nr. 7, træder i kraft den 2. maj
1994.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr.
178 af 14. april 1993 foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 8, indsættes efter »af stk. 1 og
2«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt
løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3, litra a
og b.«.
2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5
dage«.
3. I § 47 ændres »2.550« til: »2.635«
og »6« til: »5«.
4. § 51, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,
sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1, nævnte
beløb dog således, at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der
overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,
såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for
deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.«.
5. I § 53, stk. 6, indsættes efter »af stk. 2 og
5«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt
løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.«.
6. I § 67, stk. 3, indsættes efter »af stk. 2«:
», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan
indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1.«.
7. I § 68, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1-3«:
», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan
indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.«.
8. § 75 h. affattes således:
» § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge
på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser
til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.
Stk. 2. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på
grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1,
nr. 3, litra c, gælder følgende:
1) Er optagelsen sket før 1. januar i et ferieår, har medlemmet ret til 3
uger med feriedagpenge i dette ferieår.
2) Er optagelsen sket den 1. januar eller senere i et ferieår, har
medlemmet ret til 3 uger med feriedagpenge i det følgende ferieår.
3) Har medlemmet forud for optagelsen under beskæftigelse optjent ret til
ferie med feriegodtgørelse i et ferieår, reduceres retten til feriedagpenge
efter nr. 1 eller nr. 2 for samme ferieår med medlemmets optjente feriedage
med feriegodtgørelse.
Stk. 3. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på
ferietidspunktet
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed, og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 4. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker
således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser
svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med
feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om
feriedagpengenes størrelse og om lediges underretning til Arbejdsformidlingen
om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.«.
9. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:
»6,7« og »9,3« til: »7,8«.
10. § 84, stk. 1, 2. og 3. pkt. affattes således:
»Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det
højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste
hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.
punktum omhandlede beløb.«.
§ 2
§ 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 10 træder i kraft den 27. september 1993.
§ 1, nr. 9 træder i kraft den 1. oktober 1993. § 1, nr. 8 træder i kraft den
2. maj 1994.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605
og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, og ændret
ved lov nr. 1036 og 1037 af 23. december 1992 samt ved lov nr. 178 af 14.
april 1993. Endelig er der den 10. februar fremsat forslag om ændring af
loven (ATP-indbetaling) (L 187) og 10. marts 1993 fremsat forslag om ændring
af loven (Udbetaling, kontingentrestance m.v.) (L 218).
Der er samtidigt med dette lovforslag fremsat forslag til ændring af loven
(Arbejdskravet, dagpengeperioden m.v.). Lovforslaget er affattet under
hensyntagen til det samtidigt fremsatte forslag.
Forslaget tager sigte på at skabe enklere regler og større overskuelighed
samt en reform af reglerne om supplerende dagpenge, således at incitamentet
til i en ledighedsperiode at tage arbejde af kortere varighed styrkes.
Regeringen finder, at reglerne i arbejdsløshedsforsikringen er blevet
stadig mere komplicerede og uigennemskuelige. Af hensyn til medlemmernes
retssikkerhed og for at sikre arbejdsløshedskasserne bedre administrative
vilkår er det nu nødvendigt at gennemføre nogle reelle og mærkbare
forenklinger i regelsættet.
Herudover finder regeringen, at de nugældende regler om udbetaling af
supplerende dagpenge har haft klare uhensigtsmæssige virkninger, bl.a. fordi
reglerne indebærer, at det ofte ikke kan betale sig at overtage beskæftigelse
af kortere varighed. Dette ønsker regeringen at ændre således, at
dagpengesystemet ikke lægger økonomiske hindringer i vejen for at tage
arbejde. De ændrede regler vil betyde en meget væsentlig administrativ
lettelse for arbejdsløshedskasserne, og dermed frigøre ressourcer. Denne del
af lovforslaget bygger på en aftale mellem Centrum- Demokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti,
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre i december 1992 i
forbindelse med fordeling af satsreguleringspuljen. Aftalen vedrører såvel
principperne for ændringerne som de udgiftsmæssige rammer.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
1. Omlægning af dagpengeugen fra 6 til 5 dage.
2. Overgang fra faktiske timer til løntimer.
3. Ændring af niveauet for supplerende dagpenge.
4. Omlægning af feriedagpengeordningen.
Endvidere vil der ske en række ændringer i de administrativt fastsatte
regler. Der er tale om reglerne om supplerende dagpenge (de særlige regler om
søgnehelligdage og mindsteudbetalingsreglen) og reglerne om beregning af
dagpenge for lønmodtagere og selvstændige.
For lønmodtagere vil der administrativt blive fastsat regler om, at der
fremover skal beregnes en ny dagpengesats, når der for et fuldtidsforsikret
medlem foreligger en 12 ugers/3 måneders beskæftigelsesperiode, hvori
medlemmet som minimum har haft et antal løntimer, der svarer til 2/3 af fuld
overenskomstmæssig arbejdstid.
For selvstændige erhvervsdrivende vil der blive fastsat regler om, at
virksomhedens skattemæssige overskud i begrænset omfang kan anvendes ved
beregning af dagpenge. Dette vil medføre en mindre administrativ lettelse i
en del sager.
Ad 1
Arbejdsløshedsforsikringsloven har hidtil beregnet dagpenge ud fra en
arbejdsuge på 6 dage. For at bringe dagpengesystemet i overensstemmelse med
de faktiske forhold på arbejdsmarkedet og dermed lettere at forstå for
medlemmerne, foreslås det at omlægge dagpengeugen til en 5-dages uge.
Som en konsekvens af omlægningen vil der endvidere skulle ske en ændring
af faktoren for beregning af medlemsbidrag for at sikre, at
arbejdsløshedskassernes bidrag for hvert medlem ikke stiger.
Som efter de gældende regler afrundes dagpengebeløbet således, at det både
for en dag og for en uge udgør et helt kronebeløb.
Det sikres endvidere, at arbejdsgivernes udgifter til
arbejdsgivergodtgørelse ikke stiger på grund af omlægningen af dagpengeugen.
Dette vil ske ved, at man uanset omlægning af dagpengeugen fastholder beløbet
af en dagpengegodtgørelse.
For de ledige vil omlægningen af dagpengeugen ikke føre til at
»g-dage« belægges med et større antal timer.
De gældende regler om arbejdsgiverens finansiering af ledighedsdage
fastholdes således for så vidt angår både arbejdsgivere og lønmodtagere.
Ad 2
Efter de gældende regler skal arbejdsløshedskasserne i forbindelse med
optagelsen af nye medlemmer, beregningen af arbejdskravet og ved overflytning
af medlemmer fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring indhente
oplysninger fra arbejdsgiverne for at sikre, at oplysningerne om
beskæftigelsens omfang er korrekte.
Udgangspunktet for reglerne har været, at dokumentationskravet i vid
udstrækning skulle kunne opfyldes ved at anvende lønsedler.
I praksis har det imidlertid medført store administrative problemer, fordi
der skal foreligge dokumentation for de faktiske arbejdstimer.
Da lønsedlerne for funktionærer og ved funktionærlignende ansættelse også
dækker over f.eks. sygdom, har arbejdsløshedskasserne ikke umiddelbart kunne
anvende lønsedlerne. I stedet har de måttet rette henvendelse til
arbejdsgiverne for at få præcise oplysninger om beskæftigelsens omfang og
placering. Dette har betydet en væsentlig belastning af såvel
arbejdsløshedskasserne som arbejdsgiverne.
For at lette såvel arbejdsløshedskasserne som arbejdsgiverne i deres
daglige administration foreslås det, at man fremover skal kunne anvende
løntimer ved beregningen af, om de ovenfor nævnte regler er opfyldt.
Ændringen vil medføre, at det er den lønnede arbejdstid, der danner
udgangspunkt for beregning af de forskellige beskæftigelseskrav i tilfælde,
hvor der foreligger kontrollabel arbejdstid.
For så vidt angår grupper, hvis arbejdstid ikke er kontrollabel, skal der
fortsat kunne ske omregning af indtægt til arbejdstimer efter de gældende
regler.
Det vil blive pålagt arbejdsgiverne, fx kommunerne, at oplyse skrifteligt
om, hvorvidt der er tale om arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud. Der
henvises herved til lovens § 90 a - »den ærlige lønseddel«.
Ad 3
Forslaget tager sigte på at reformere reglerne om supplerende dagpenge
således, at det fremover undgås, at der ved beskæftigelse på nedsat tid
bliver tale om indtægtsnedgang, når arbejdsindtægt og supplerende dagpenge
sættes i forhold til fulde dagpenge.
Forslaget medvirker dels til, at kortvarig beskæftigelse i større
udstrækning end i dag bliver udbudt til ledige dels til, at det bliver mere
attraktivt for ledige at tage arbejde af kortere varighed. Forslaget vil
endvidere betyde en meget betydelig forenkling af regelsættet og dermed en
væsentlig lettelse af arbejdsløshedskassernes administration.
Efter gældende regler kan supplerende dagpenge udbetales med 3 forskellige
satser. Hovedreglen er, at der udbetales med 80 pct. af højeste dagpenge. Ved
påbegyndelse eller ophør med beskæftigelse i en uge kan der udbetales med 90
pct. af højeste dagpenge. Endelig kan der inden for visse fagområder, med
mange kortvarige arbejdsforhold, under visse betingelser udbetales
supplerende dagpenge med medlemmets individuelle sats.
Da supplerende dagpenge som hovedregel udbetales med 80 pct. af højeste
dagpenge, vil ledige, der tager arbejde af kort varighed, i en række tilfælde
i realiteten miste penge ved at tage arbejde. Dette forhold er i et
arbejdsmarkedspolitisk perspektiv særdeles uheldigt - særligt med henblik på
at øge beskæftigelsen.
Der kan endvidere henvises til, at der er fastsat en international norm i
den revidere europæiske kodeks for social sikring (Europarådet). Kodeksen går
ud på, at ved delvis ledighed skal lønindtægten plus supplerende
arbejdsløshedsdagpenge mindst udgøre et beløb, der svarer til det
dagpengebeløb, der vil kunne udbetales til den pågældende ved fuld ledighed.
De gældende regler om supplerende dagpenge er til hinder for, at Danmark kan
ratificere den reviderede kodeks.
Herudover er de komplicerede regler meget vanskelige at administrere,
bl.a. fordi det ofte ikke er muligt alene på grundlag af oplysningerne på
dagpengekortet at fastsætte hvilken sats, der skal anvendes.
På denne baggrund foreslås det, at medlemmets individuelle sats reduceres
med 1 pct. for hver beskæftiget time i ugen ud over 7,4 timer.
Der sker ikke ændringer med hensyn til tidsbegrænsningen af supplerende
dagpenge, idet reglerne opfylder de intentioner, som var tilsigtede ved
udarbejdelsen.
Ad 4
Beregning af retten til feriedagpenge tager i dag udgangspunkt i 30 dage.
Eventuelle perioder med ret til feriegodtgørelse eller løn fradrages i de 30
dage. Der er altså i realiteten tale om et opfyldningsprincip, hvor de
optjente feriedage med feriegodtgørelse eller løn suppleres op med
feriedagpenge til 30 dage.
Det foreslås at overgå til et optjeningsprincip, hvor der optjenes ret til
et antal feriedage med feriedagpenge på grundlag af udbetalte ydelser fra
arbejdsløshedskassen. Herved vil ordningen i princippet svare til ferielovens
optjeningsprincip, hvor der optjenes feriegodtgørelse eller løn under ferie
på grundlag af den udbetalte løn under beskæftigelse i ferieåret.
Med ydelser fra kassen forstås dagpenge, (herunder feriedagpenge),
overgangsydelse, uddannelsesydelse, iværksætterydelse, orlovsydelse og
kursusgodtgørelse. Efterløn optjener ikke ret til feriedagpenge, da en
sondring mellem ferie og arbejde/ledighed for personer, der er uden for
arbejdsmarkedet, ikke er relevant.
Forslaget medfører, at der ikke bliver ret til feriedagpenge på grundlag
af perioder med sygdom, fødsel, uddannelse, selvstændig virksomhed,
beskæftigelse under medhjælperloven, arbejdsretlige konflikter,
frihedsberøvelse, pasning i hjemmet af handicappede børn m.v. og
beskæftigelse som tjenestemand ved senere overgang på pension.
For medlemmer, der er optaget som dimittender på grundlag af en
erhvervsmæssig uddannelse, foreslås en særordning, der giver ret til op til 3
uger med feriedagpenge i det ferieår, hvor optagelsen er sket. Er optagelsen
sket den 1. januar eller senere i et ferieår, skal de 3 ugers ferie med
feriedagpenge dog fordeles i det følgende ferieår.
Ferie med feriegodtgørelse eller løn fradrages i de 3 uger med ret til
feriedagpenge.
Forslaget vil medføre, at feriedagpengeordningen bliver knyttet tættere
til arbejdsløshedsforsikringens øvrige ordninger og formål.
Forslaget vil give arbejdsløshedskasserne en væsentlig administrativ
lettelse, da opsparingen af feriedagpenge kan beregnes maskinelt på grundlag
af oplysninger, som kasserne selv er i besiddelse af. Kasserne slipper for
manuelt at bearbejde 3-400.000 feriedagpengeskemaer om året, og medlemmerne
slipper for at skulle udfylde disse skemaer.
Endvidere vil forslaget betyde, at omfanget af fejludbetalinger reduceres.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget fører til regler, der er væsentligt mere overskuelige og
forståelige for medlemmerne. Endvidere vil forslaget betyde en meget
væsentlig administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne, og derved
frigøre ressourcer til andre formål. Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen skal udarbejde en række nye administrative
forskrifter, men de enklere regler vil reducere antallet af klagesager i
direktoratet og dermed på længere sigt betyde en administrativ lettelse.
Den samlede økonomiske virkning af forslaget er en mindreudgift på ca. 125
mio. kr. opgjort på årsniveau. Da de økonomiske konsekvenser ved forslaget om
ændring af feriedagpengeordningen først har fuld virkning i 1995, vil den
fulde mindreudgift først indtræde i 1995, mens der vil være en merudgift i
1993 på ca. 15 mio. kr. og en mindreudgift i 1994 på ca. 80 mio. kr.
Merudgiften i 1993 finansieres inden for rammerne af satsreguleringspuljen
for 1993, hvor der er reserveret 15 mio. kr.
Forslaget om at omlægge feriedagpengeordningen til en optjeningsordning
anslås at medføre en årlig mindreudgift på ca. 240 mio. kr. Den særlige nye
ordning for dimittender anslås at medføre årlige merudgifter på ca. 90 mio.
kr. Ændringerne på feriedagpengeområdet anslås således samlet at medføre en
årlig mindreudgift på ca. 150 mio. kr.
Forslaget om at omlægge dagpengeugen fra 6 til 5 dage medfører, som følge
af reglerne om afrunding til hele kronebeløb, merudgifter på 5 mio. kr. i
1993 og 10 mio. kr. i 1994, mens der ikke vil være merudgifter i 1995.
Endvidere anslås ændringen af størrelsen af faktorerne for beregning af
medlemsbidraget at medføre et årligt merprovenu på ca. 50 mio. kr.
Forslaget om en omlægning af niveauet for supplerende dagpenge skønnes at
medføre merudgifter på ca. 60 mio. kr. årligt. Heri er medregnet, at en
ophævelse af søgnehelligdagsreglerne skønnes til en merudgift på ca. 35 mio.
kr. årligt.
Forslaget om at overgå fra faktiske timer til løntimer vil medføre
merudgifter til dagpenge, men mindreudgifter til jobtræning m.v. og
kontanthjælp. Sammenlagt skønnes der at blive tale om en årlig mindreudgift
på 10 mio. kr.
Ændringen i de administrativt fastsatte regler om, at der skal foretages
beregning, når der i en 12 ugers/3 måneders beskæftigelsesperiode har været
løntimer, der svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid, skønnes
at betyde årlige merudgifter på ca. 25 mio. kr.
Ændringen i de administrativt fastsatte regler om lempeligere
dokumentationskrav ved beregning af dagpenge for selvstændige skønnes ikke at
have provenumæssige virkning.
Provenuerne af de enkelte delforslag er opgjort på helårsniveau i 1994
pris- og lønniveau.
Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive drøftet med de kommunale
parter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 5, 6 og 7
I dag kan alene faktiske arbejdstimer anvendes ved beregningen af de krav,
der er om beskæftigelse af en vis varighed i forbindelse med blandt andet
optagelse, arbejdskrav og overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Med den foreslåede ændring vil løntimer fremover kunne anvendes til
opfyldelse af beskæftigelseskravene. Samtidig vil lønsedler i større
udstrækning umiddelbart kunne anvendes som dokumentation.
Man vil herved opnå en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne i
dokumentationsmæssig henseende, ligesom forslaget vil betyde en lettelse for
arbejdsgiverne, idet de vil undgå en meget stor del af de henvendelser, de i
dag får fra arbejdsløshedskasserne.
Til nr. 2
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 1.
Til nr. 3, 9 og 10
Ændringerne er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om en omlægning af
dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage.
Til nr. 4
Det foreslås, at supplerende dagpenge udbetales med medlemmets
individuelle sats, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr.
arbejdstime, der overstiger 7,4 timer pr. uge.
Der sker dog kun en reduktion af satsen, såfremt den overstiger 80 pct. af
højeste dagpenge. Det vil sige, satsen for et medlem aldrig på grund af
reduktionen kan komme under 80 pct. af højeste dagpenge. Det betyder
endvidere, at medlemmer, der har en individuel sats, der er lig med eller
lavere end 80 pct. af højeste dagpenge, ikke vil få reduceret deres sats,
selv om de overtager beskæftigelse på nedsat tid.
Endvidere ændres mindsteudbetalingsreglen i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om
supplerende dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager, og
som har nedsat arbejdstid, fra 9 timer til 7,4 timer. Dette vil ligeledes
medvirke til, at det i større udstrækning kan betale sig at tage
beskæftigelse på mindre end fuld tid.
Desuden ændres reglerne for supplerende dagpenge ophæves reglerne om
udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage i ovennævnte bekendtgørelse. Disse
regler har medført, at lediges samlede indtægt inden for en uge i en række
tilfælde er blevet lavere ved en kombination af arbejde og supplerende
dagpenge end ved fuld ledighed. Ved afskaffelse af reglerne sikres, at det
også op til søgnehelligdage kan betale sig at tage arbejde.
Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger ad 3.
Til nr. 8
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 4.
Til § 2
Forslagets nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 10 træder i kraft den 27. september
1993, således at de nye regler har virkning fra en uges begyndelse.
Medlemsbidrag indbetales månedsvis, og forslagets nr. 9 træder derfor i
kraft 1. oktober 1993.
Nr. 8 - ændring af reglerne om feriedagpenge - træder i kraft ved et nyt
ferieårs begyndelse - den 2. maj 1994. Reglerne får således virkning fra og
med optjeningsåret 1993.
Efter 2. behandling den 22. juni 1993
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr.
178 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 8, indsættes efter »af stk. 1 og
2«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt
løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3, litra a
og b«.
2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5
dage«.
3. I § 47 ændres »2.550« til: »2.635«
og »6« til: »5«.
4. § 51, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,
sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1 nævnte
beløb, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der
overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,
såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for
deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.«
5. I § 67, stk. 3, indsættes efter »af stk. 2«:
», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan
indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1«.
6. I § 68, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1-3«:
», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan
indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3«.
7. § 75 h affattes således:
» § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge
på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser
til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.
Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med
feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt
dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 3. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på
grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1,
nr. 3, litra c, gælder følgende:
1) Er optagelsen sket før 1. januar i et ferieår, har medlemmet ret til 3
uger med feriedagpenge i dette ferieår.
2) Er optagelsen sket den 1. januar eller senere i et ferieår, har
medlemmet ret til 3 uger med feriedagpenge i det følgende ferieår.
3) Har medlemmet forud for optagelsen under beskæftigelse optjent ret til
ferie med feriegodtgørelse i et ferieår, reduceres retten til feriedagpenge
efter nr. 1 eller nr. 2 for samme ferieår med medlemmets optjente feriedage
med feriegodtgørelse.
Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på
ferietidspunktet
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 5. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker
således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser
svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med
feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
Stk. 6. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af
feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til
arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes
medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.«
8. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:
»6,7« og »9,3« til: »7,8«.
9. § 84, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det
højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste
hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.
punktum omhandlede beløb.«
§ 2
§ nr. 1-6 og 9, træder i kraft den 27. september 1993. § 1, nr. 8, træder
i kraft den 1. oktober 1993. § 1, nr. 7, træder i kraft den 2. maj 1994.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 327 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER VEDRØRENDE REGULERINGER AF OVERFØRSLER M.V. (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER) NR L 327 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. august 1993
- 1992 BTL 275 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (NIVEAUET FOR SUPPLERENDE DAGPENGE, OMLÆGNING AF FERIEDAGPENGEORDNINGEN, OMLÆGNING AF DAGPENGEUGEN, REGELFORENKLING) NR L 275 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- 1992 LSF 274 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ARBEJDSKRAVET, DAGPENGEPERIODEN M.V.) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1990 LSF 18 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (1. OG 2. LEDIGHEDSDAG, SUPPLERENDE DAGPENGE, RÅDIGHEDSFORPLIGTELSER, DAGPENGERET VED STØTTET ARBEJDE M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- 1990 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FINANSIERING OG YDELSER FOR 2.-5. LEDIGHEDSDAG, OMLÆGNING AF DAGPENGEUGEN, BIDRAG FOR BESKÆFTIGELSE MED SUPPLERENDE DAGPENGE, RÅDIGHEDSFORPLIGTELSEN, DAGPENGERET VED STØTTET ARBEJDE, NEDSÆTTELSE AF MEDLEMSBIDRAGET M.V.) Retsinformation · 20. november 1990
- 1991 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPTAGELSE M.V.) Retsinformation · 13. marts 1992