Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 275 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (NIVEAUET FOR SUPPLERENDE DAGPENGE, OMLÆGNING AF FERIEDAGPENGEORDNINGEN, OMLÆGNING AF DAGPENGEUGEN, REGELFORENKLING)

1992/1 LSF 275Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr.

178 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 41, stk. 8, indsættes efter »af stk. 1 og

2«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt

løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3, litra a

og b«.

2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5

dage«.

3. I § 47 ændres »2.550« til: »2.635«

og »6« til: »5«.

4. § 51, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,

sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1 nævnte

beløb, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der

overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,

såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for

deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.«

5. I § 67, stk. 3, indsættes efter »af stk. 2«:

», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan

indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1«.

6. I § 68, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1-3«:

», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan

indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3«.

7. § 75 h affattes således:

» § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge

på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser

Læs alt

til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med

feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 3. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på

grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1,

nr. 3, litra c, gælder følgende:

1) Er optagelsen sket før 1. januar i et ferieår, har medlemmet ret til 3

uger med feriedagpenge i dette ferieår.

2) Er optagelsen sket den 1. januar eller senere i et ferieår, har

medlemmet ret til 3 uger med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3) Har medlemmet forud for optagelsen under beskæftigelse optjent ret til

ferie med feriegodtgørelse i et ferieår, reduceres retten til feriedagpenge

efter nr. 1 eller nr. 2 for samme ferieår med medlemmets optjente feriedage

med feriegodtgørelse.

Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på

ferietidspunktet

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 5. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker

således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser

svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med

feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 6. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af

feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til

arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes

medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.«

8. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:

»6,7« og »9,3« til: »7,8«.

9. § 84, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det

højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste

hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.

punktum omhandlede beløb.«

§ 2

§ 1, nr. 1-6 og 9, træder i kraft den 27. september 1993. § 1, nr. 8,

træder i kraft den 1. oktober 1993. § 1, nr. 7, træder i kraft den 2. maj

1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr.

178 af 14. april 1993 foretages følgende ændringer:

1. I § 41, stk. 8, indsættes efter »af stk. 1 og

2«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt

løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3, litra a

og b.«.

2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5

dage«.

3. I § 47 ændres »2.550« til: »2.635«

og »6« til: »5«.

4. § 51, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,

sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1, nævnte

beløb dog således, at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der

overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,

såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for

deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.«.

5. I § 53, stk. 6, indsættes efter »af stk. 2 og

5«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt

løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.«.

6. I § 67, stk. 3, indsættes efter »af stk. 2«:

», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan

indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1.«.

7. I § 68, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1-3«:

», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan

indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.«.

8. § 75 h. affattes således:

» § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge

på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser

til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på

grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1,

nr. 3, litra c, gælder følgende:

1) Er optagelsen sket før 1. januar i et ferieår, har medlemmet ret til 3

uger med feriedagpenge i dette ferieår.

2) Er optagelsen sket den 1. januar eller senere i et ferieår, har

medlemmet ret til 3 uger med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3) Har medlemmet forud for optagelsen under beskæftigelse optjent ret til

ferie med feriegodtgørelse i et ferieår, reduceres retten til feriedagpenge

efter nr. 1 eller nr. 2 for samme ferieår med medlemmets optjente feriedage

med feriegodtgørelse.

Stk. 3. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på

ferietidspunktet

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed, og

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 4. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker

således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser

svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med

feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om

feriedagpengenes størrelse og om lediges underretning til Arbejdsformidlingen

om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.«.

9. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:

»6,7« og »9,3« til: »7,8«.

10. § 84, stk. 1, 2. og 3. pkt. affattes således:

»Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det

højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste

hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.

punktum omhandlede beløb.«.

§ 2

§ 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 10 træder i kraft den 27. september 1993.

§ 1, nr. 9 træder i kraft den 1. oktober 1993. § 1, nr. 8 træder i kraft den

2. maj 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605

og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, og ændret

ved lov nr. 1036 og 1037 af 23. december 1992 samt ved lov nr. 178 af 14.

april 1993. Endelig er der den 10. februar fremsat forslag om ændring af

loven (ATP-indbetaling) (L 187) og 10. marts 1993 fremsat forslag om ændring

af loven (Udbetaling, kontingentrestance m.v.) (L 218).

Der er samtidigt med dette lovforslag fremsat forslag til ændring af loven

(Arbejdskravet, dagpengeperioden m.v.). Lovforslaget er affattet under

hensyntagen til det samtidigt fremsatte forslag.

Forslaget tager sigte på at skabe enklere regler og større overskuelighed

samt en reform af reglerne om supplerende dagpenge, således at incitamentet

til i en ledighedsperiode at tage arbejde af kortere varighed styrkes.

Regeringen finder, at reglerne i arbejdsløshedsforsikringen er blevet

stadig mere komplicerede og uigennemskuelige. Af hensyn til medlemmernes

retssikkerhed og for at sikre arbejdsløshedskasserne bedre administrative

vilkår er det nu nødvendigt at gennemføre nogle reelle og mærkbare

forenklinger i regelsættet.

Herudover finder regeringen, at de nugældende regler om udbetaling af

supplerende dagpenge har haft klare uhensigtsmæssige virkninger, bl.a. fordi

reglerne indebærer, at det ofte ikke kan betale sig at overtage beskæftigelse

af kortere varighed. Dette ønsker regeringen at ændre således, at

dagpengesystemet ikke lægger økonomiske hindringer i vejen for at tage

arbejde. De ændrede regler vil betyde en meget væsentlig administrativ

lettelse for arbejdsløshedskasserne, og dermed frigøre ressourcer. Denne del

af lovforslaget bygger på en aftale mellem Centrum- Demokraterne, Det

Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti,

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre i december 1992 i

forbindelse med fordeling af satsreguleringspuljen. Aftalen vedrører såvel

principperne for ændringerne som de udgiftsmæssige rammer.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Omlægning af dagpengeugen fra 6 til 5 dage.

2. Overgang fra faktiske timer til løntimer.

3. Ændring af niveauet for supplerende dagpenge.

4. Omlægning af feriedagpengeordningen.

Endvidere vil der ske en række ændringer i de administrativt fastsatte

regler. Der er tale om reglerne om supplerende dagpenge (de særlige regler om

søgnehelligdage og mindsteudbetalingsreglen) og reglerne om beregning af

dagpenge for lønmodtagere og selvstændige.

For lønmodtagere vil der administrativt blive fastsat regler om, at der

fremover skal beregnes en ny dagpengesats, når der for et fuldtidsforsikret

medlem foreligger en 12 ugers/3 måneders beskæftigelsesperiode, hvori

medlemmet som minimum har haft et antal løntimer, der svarer til 2/3 af fuld

overenskomstmæssig arbejdstid.

For selvstændige erhvervsdrivende vil der blive fastsat regler om, at

virksomhedens skattemæssige overskud i begrænset omfang kan anvendes ved

beregning af dagpenge. Dette vil medføre en mindre administrativ lettelse i

en del sager.

Ad 1

Arbejdsløshedsforsikringsloven har hidtil beregnet dagpenge ud fra en

arbejdsuge på 6 dage. For at bringe dagpengesystemet i overensstemmelse med

de faktiske forhold på arbejdsmarkedet og dermed lettere at forstå for

medlemmerne, foreslås det at omlægge dagpengeugen til en 5-dages uge.

Som en konsekvens af omlægningen vil der endvidere skulle ske en ændring

af faktoren for beregning af medlemsbidrag for at sikre, at

arbejdsløshedskassernes bidrag for hvert medlem ikke stiger.

Som efter de gældende regler afrundes dagpengebeløbet således, at det både

for en dag og for en uge udgør et helt kronebeløb.

Det sikres endvidere, at arbejdsgivernes udgifter til

arbejdsgivergodtgørelse ikke stiger på grund af omlægningen af dagpengeugen.

Dette vil ske ved, at man uanset omlægning af dagpengeugen fastholder beløbet

af en dagpengegodtgørelse.

For de ledige vil omlægningen af dagpengeugen ikke føre til at

»g-dage« belægges med et større antal timer.

De gældende regler om arbejdsgiverens finansiering af ledighedsdage

fastholdes således for så vidt angår både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Ad 2

Efter de gældende regler skal arbejdsløshedskasserne i forbindelse med

optagelsen af nye medlemmer, beregningen af arbejdskravet og ved overflytning

af medlemmer fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring indhente

oplysninger fra arbejdsgiverne for at sikre, at oplysningerne om

beskæftigelsens omfang er korrekte.

Udgangspunktet for reglerne har været, at dokumentationskravet i vid

udstrækning skulle kunne opfyldes ved at anvende lønsedler.

I praksis har det imidlertid medført store administrative problemer, fordi

der skal foreligge dokumentation for de faktiske arbejdstimer.

Da lønsedlerne for funktionærer og ved funktionærlignende ansættelse også

dækker over f.eks. sygdom, har arbejdsløshedskasserne ikke umiddelbart kunne

anvende lønsedlerne. I stedet har de måttet rette henvendelse til

arbejdsgiverne for at få præcise oplysninger om beskæftigelsens omfang og

placering. Dette har betydet en væsentlig belastning af såvel

arbejdsløshedskasserne som arbejdsgiverne.

For at lette såvel arbejdsløshedskasserne som arbejdsgiverne i deres

daglige administration foreslås det, at man fremover skal kunne anvende

løntimer ved beregningen af, om de ovenfor nævnte regler er opfyldt.

Ændringen vil medføre, at det er den lønnede arbejdstid, der danner

udgangspunkt for beregning af de forskellige beskæftigelseskrav i tilfælde,

hvor der foreligger kontrollabel arbejdstid.

For så vidt angår grupper, hvis arbejdstid ikke er kontrollabel, skal der

fortsat kunne ske omregning af indtægt til arbejdstimer efter de gældende

regler.

Det vil blive pålagt arbejdsgiverne, fx kommunerne, at oplyse skrifteligt

om, hvorvidt der er tale om arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud. Der

henvises herved til lovens § 90 a - »den ærlige lønseddel«.

Ad 3

Forslaget tager sigte på at reformere reglerne om supplerende dagpenge

således, at det fremover undgås, at der ved beskæftigelse på nedsat tid

bliver tale om indtægtsnedgang, når arbejdsindtægt og supplerende dagpenge

sættes i forhold til fulde dagpenge.

Forslaget medvirker dels til, at kortvarig beskæftigelse i større

udstrækning end i dag bliver udbudt til ledige dels til, at det bliver mere

attraktivt for ledige at tage arbejde af kortere varighed. Forslaget vil

endvidere betyde en meget betydelig forenkling af regelsættet og dermed en

væsentlig lettelse af arbejdsløshedskassernes administration.

Efter gældende regler kan supplerende dagpenge udbetales med 3 forskellige

satser. Hovedreglen er, at der udbetales med 80 pct. af højeste dagpenge. Ved

påbegyndelse eller ophør med beskæftigelse i en uge kan der udbetales med 90

pct. af højeste dagpenge. Endelig kan der inden for visse fagområder, med

mange kortvarige arbejdsforhold, under visse betingelser udbetales

supplerende dagpenge med medlemmets individuelle sats.

Da supplerende dagpenge som hovedregel udbetales med 80 pct. af højeste

dagpenge, vil ledige, der tager arbejde af kort varighed, i en række tilfælde

i realiteten miste penge ved at tage arbejde. Dette forhold er i et

arbejdsmarkedspolitisk perspektiv særdeles uheldigt - særligt med henblik på

at øge beskæftigelsen.

Der kan endvidere henvises til, at der er fastsat en international norm i

den revidere europæiske kodeks for social sikring (Europarådet). Kodeksen går

ud på, at ved delvis ledighed skal lønindtægten plus supplerende

arbejdsløshedsdagpenge mindst udgøre et beløb, der svarer til det

dagpengebeløb, der vil kunne udbetales til den pågældende ved fuld ledighed.

De gældende regler om supplerende dagpenge er til hinder for, at Danmark kan

ratificere den reviderede kodeks.

Herudover er de komplicerede regler meget vanskelige at administrere,

bl.a. fordi det ofte ikke er muligt alene på grundlag af oplysningerne på

dagpengekortet at fastsætte hvilken sats, der skal anvendes.

På denne baggrund foreslås det, at medlemmets individuelle sats reduceres

med 1 pct. for hver beskæftiget time i ugen ud over 7,4 timer.

Der sker ikke ændringer med hensyn til tidsbegrænsningen af supplerende

dagpenge, idet reglerne opfylder de intentioner, som var tilsigtede ved

udarbejdelsen.

Ad 4

Beregning af retten til feriedagpenge tager i dag udgangspunkt i 30 dage.

Eventuelle perioder med ret til feriegodtgørelse eller løn fradrages i de 30

dage. Der er altså i realiteten tale om et opfyldningsprincip, hvor de

optjente feriedage med feriegodtgørelse eller løn suppleres op med

feriedagpenge til 30 dage.

Det foreslås at overgå til et optjeningsprincip, hvor der optjenes ret til

et antal feriedage med feriedagpenge på grundlag af udbetalte ydelser fra

arbejdsløshedskassen. Herved vil ordningen i princippet svare til ferielovens

optjeningsprincip, hvor der optjenes feriegodtgørelse eller løn under ferie

på grundlag af den udbetalte løn under beskæftigelse i ferieåret.

Med ydelser fra kassen forstås dagpenge, (herunder feriedagpenge),

overgangsydelse, uddannelsesydelse, iværksætterydelse, orlovsydelse og

kursusgodtgørelse. Efterløn optjener ikke ret til feriedagpenge, da en

sondring mellem ferie og arbejde/ledighed for personer, der er uden for

arbejdsmarkedet, ikke er relevant.

Forslaget medfører, at der ikke bliver ret til feriedagpenge på grundlag

af perioder med sygdom, fødsel, uddannelse, selvstændig virksomhed,

beskæftigelse under medhjælperloven, arbejdsretlige konflikter,

frihedsberøvelse, pasning i hjemmet af handicappede børn m.v. og

beskæftigelse som tjenestemand ved senere overgang på pension.

For medlemmer, der er optaget som dimittender på grundlag af en

erhvervsmæssig uddannelse, foreslås en særordning, der giver ret til op til 3

uger med feriedagpenge i det ferieår, hvor optagelsen er sket. Er optagelsen

sket den 1. januar eller senere i et ferieår, skal de 3 ugers ferie med

feriedagpenge dog fordeles i det følgende ferieår.

Ferie med feriegodtgørelse eller løn fradrages i de 3 uger med ret til

feriedagpenge.

Forslaget vil medføre, at feriedagpengeordningen bliver knyttet tættere

til arbejdsløshedsforsikringens øvrige ordninger og formål.

Forslaget vil give arbejdsløshedskasserne en væsentlig administrativ

lettelse, da opsparingen af feriedagpenge kan beregnes maskinelt på grundlag

af oplysninger, som kasserne selv er i besiddelse af. Kasserne slipper for

manuelt at bearbejde 3-400.000 feriedagpengeskemaer om året, og medlemmerne

slipper for at skulle udfylde disse skemaer.

Endvidere vil forslaget betyde, at omfanget af fejludbetalinger reduceres.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget fører til regler, der er væsentligt mere overskuelige og

forståelige for medlemmerne. Endvidere vil forslaget betyde en meget

væsentlig administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne, og derved

frigøre ressourcer til andre formål. Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen skal udarbejde en række nye administrative

forskrifter, men de enklere regler vil reducere antallet af klagesager i

direktoratet og dermed på længere sigt betyde en administrativ lettelse.

Den samlede økonomiske virkning af forslaget er en mindreudgift på ca. 125

mio. kr. opgjort på årsniveau. Da de økonomiske konsekvenser ved forslaget om

ændring af feriedagpengeordningen først har fuld virkning i 1995, vil den

fulde mindreudgift først indtræde i 1995, mens der vil være en merudgift i

1993 på ca. 15 mio. kr. og en mindreudgift i 1994 på ca. 80 mio. kr.

Merudgiften i 1993 finansieres inden for rammerne af satsreguleringspuljen

for 1993, hvor der er reserveret 15 mio. kr.

Forslaget om at omlægge feriedagpengeordningen til en optjeningsordning

anslås at medføre en årlig mindreudgift på ca. 240 mio. kr. Den særlige nye

ordning for dimittender anslås at medføre årlige merudgifter på ca. 90 mio.

kr. Ændringerne på feriedagpengeområdet anslås således samlet at medføre en

årlig mindreudgift på ca. 150 mio. kr.

Forslaget om at omlægge dagpengeugen fra 6 til 5 dage medfører, som følge

af reglerne om afrunding til hele kronebeløb, merudgifter på 5 mio. kr. i

1993 og 10 mio. kr. i 1994, mens der ikke vil være merudgifter i 1995.

Endvidere anslås ændringen af størrelsen af faktorerne for beregning af

medlemsbidraget at medføre et årligt merprovenu på ca. 50 mio. kr.

Forslaget om en omlægning af niveauet for supplerende dagpenge skønnes at

medføre merudgifter på ca. 60 mio. kr. årligt. Heri er medregnet, at en

ophævelse af søgnehelligdagsreglerne skønnes til en merudgift på ca. 35 mio.

kr. årligt.

Forslaget om at overgå fra faktiske timer til løntimer vil medføre

merudgifter til dagpenge, men mindreudgifter til jobtræning m.v. og

kontanthjælp. Sammenlagt skønnes der at blive tale om en årlig mindreudgift

på 10 mio. kr.

Ændringen i de administrativt fastsatte regler om, at der skal foretages

beregning, når der i en 12 ugers/3 måneders beskæftigelsesperiode har været

løntimer, der svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid, skønnes

at betyde årlige merudgifter på ca. 25 mio. kr.

Ændringen i de administrativt fastsatte regler om lempeligere

dokumentationskrav ved beregning af dagpenge for selvstændige skønnes ikke at

have provenumæssige virkning.

Provenuerne af de enkelte delforslag er opgjort på helårsniveau i 1994

pris- og lønniveau.

Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive drøftet med de kommunale

parter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 5, 6 og 7

I dag kan alene faktiske arbejdstimer anvendes ved beregningen af de krav,

der er om beskæftigelse af en vis varighed i forbindelse med blandt andet

optagelse, arbejdskrav og overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.

Med den foreslåede ændring vil løntimer fremover kunne anvendes til

opfyldelse af beskæftigelseskravene. Samtidig vil lønsedler i større

udstrækning umiddelbart kunne anvendes som dokumentation.

Man vil herved opnå en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne i

dokumentationsmæssig henseende, ligesom forslaget vil betyde en lettelse for

arbejdsgiverne, idet de vil undgå en meget stor del af de henvendelser, de i

dag får fra arbejdsløshedskasserne.

Til nr. 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 1.

Til nr. 3, 9 og 10

Ændringerne er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om en omlægning af

dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage.

Til nr. 4

Det foreslås, at supplerende dagpenge udbetales med medlemmets

individuelle sats, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr.

arbejdstime, der overstiger 7,4 timer pr. uge.

Der sker dog kun en reduktion af satsen, såfremt den overstiger 80 pct. af

højeste dagpenge. Det vil sige, satsen for et medlem aldrig på grund af

reduktionen kan komme under 80 pct. af højeste dagpenge. Det betyder

endvidere, at medlemmer, der har en individuel sats, der er lig med eller

lavere end 80 pct. af højeste dagpenge, ikke vil få reduceret deres sats,

selv om de overtager beskæftigelse på nedsat tid.

Endvidere ændres mindsteudbetalingsreglen i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om

supplerende dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager, og

som har nedsat arbejdstid, fra 9 timer til 7,4 timer. Dette vil ligeledes

medvirke til, at det i større udstrækning kan betale sig at tage

beskæftigelse på mindre end fuld tid.

Desuden ændres reglerne for supplerende dagpenge ophæves reglerne om

udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage i ovennævnte bekendtgørelse. Disse

regler har medført, at lediges samlede indtægt inden for en uge i en række

tilfælde er blevet lavere ved en kombination af arbejde og supplerende

dagpenge end ved fuld ledighed. Ved afskaffelse af reglerne sikres, at det

også op til søgnehelligdage kan betale sig at tage arbejde.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger ad 3.

Til nr. 8

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 4.

Til § 2

Forslagets nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 10 træder i kraft den 27. september

1993, således at de nye regler har virkning fra en uges begyndelse.

Medlemsbidrag indbetales månedsvis, og forslagets nr. 9 træder derfor i

kraft 1. oktober 1993.

Nr. 8 - ændring af reglerne om feriedagpenge - træder i kraft ved et nyt

ferieårs begyndelse - den 2. maj 1994. Reglerne får således virkning fra og

med optjeningsåret 1993.

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr.

178 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 41, stk. 8, indsættes efter »af stk. 1 og

2«: », herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt

løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3, litra a

og b«.

2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5

dage«.

3. I § 47 ændres »2.550« til: »2.635«

og »6« til: »5«.

4. § 51, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,

sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1 nævnte

beløb, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der

overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,

såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for

deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.«

5. I § 67, stk. 3, indsættes efter »af stk. 2«:

», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan

indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1«.

6. I § 68, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1-3«:

», herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan

indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3«.

7. § 75 h affattes således:

» § 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge

på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser

til medlemmet. Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med

feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 3. For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på

grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1,

nr. 3, litra c, gælder følgende:

1) Er optagelsen sket før 1. januar i et ferieår, har medlemmet ret til 3

uger med feriedagpenge i dette ferieår.

2) Er optagelsen sket den 1. januar eller senere i et ferieår, har

medlemmet ret til 3 uger med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3) Har medlemmet forud for optagelsen under beskæftigelse optjent ret til

ferie med feriegodtgørelse i et ferieår, reduceres retten til feriedagpenge

efter nr. 1 eller nr. 2 for samme ferieår med medlemmets optjente feriedage

med feriegodtgørelse.

Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på

ferietidspunktet

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 5. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker

således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser

svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med

feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 6. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af

feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til

arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes

medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.«

8. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:

»6,7« og »9,3« til: »7,8«.

9. § 84, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det

højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste

hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.

punktum omhandlede beløb.«

§ 2

§ nr. 1-6 og 9, træder i kraft den 27. september 1993. § 1, nr. 8, træder

i kraft den 1. oktober 1993. § 1, nr. 7, træder i kraft den 2. maj 1994.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter