Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske
undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø(* 1)
I medfør af § 39, § 63, § 75, stk. 1 og § 84 samt efter bemyndigelse
i henhold til § 73 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april
1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992 og
lov nr. 474 af 24. juni 1992, fastsættes:
Område og formål
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejdsmedicinske
undersøgelser af ansatte, der er foreskrevet i regler efter
arbejdsmiljølovgivningen eller bestemt af direktøren for Arbejdstilsynet
efter §§ 2-4.
Stk. 2. Undersøgelser efter denne bekendtgørelse skal
tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe
arbejdsbetingede lidelser.
Stk. 3. §§ 6-10 finder kun anvendelse i det omfang,
andet ikke er fastsat i reglerne eller bestemt efter §§ 2-4.
Almindelige bestemmelser
§ 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan bestemme, at
en virksomhed som betingelse for at beskæftige ansatte ved arbejde, der er
forbundet med fare for deres sundhed, skal sørge for, at de gennemgår
arbejdsmedicinske undersøgelser eller tilbydes sådanne foretaget, eventuelt
regelmæssigt og om nødvendigt også før arbejdet påbegyndes.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor
arbejdet er forbundet med særlige sygdomsrisici, stille krav om, at de
ansatte vaccineres eller tilbydes vaccination, som betingelse for
beskæftigelsen.
Stk. 3. Tilsvarende bestemmelser kan træffes for
virksomheder og for grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med
sundhedsfare.
Læs alt
§ 3. Hvis der ved en arbejdsmedicinsk undersøgelse
efter bekendtgørelsen konstateres en anomali, der kan skyldes påvirkning
under arbejdet, kan direktøren for Arbejdstilsynet bestemme, at andre,
herunder tidligere ansatte, som under arbejde på virksomheden har været udsat
for påvirkning af samme art, skal tilbydes undersøgelse.
§ 4. I tilfælde, hvor direktøren for Arbejdstilsynet
vurderer, at forholdene i en virksomhed kan indebære en fare for de ansattes
sundhed, kan han, til konstatering heraf lade iværksætte arbejdsmedicinske
undersøgelser af vedkommende ansatte.
Stk. 2. Tilsvarende arbejdsmedicinske undersøgelser kan
iværksættes for fag og faglige områder efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.
Stk. 3. Det kan bestemmes, at en undersøgelse efter
stk. 1 og 2 skal tilbydes tidligere ansatte i virksomheden, faget eller det
faglige område.
§ 5. Virksomheden skal meddele den, der foretager
undersøgelser efter bekendtgørelsen, alle nødvendige oplysninger til brug
herfor.
Betaling m.v.
§ 6. Hvor der efter reglerne eller bestemmelser i
henhold til denne bekendtgørelse foretages arbejdsmedicinske undersøgelser af
ansatte i en virksomhed, afholder virksomheden udgiften herved. Dette gælder
også udgifterne ved undersøgelser af tidligere ansatte i virksomheden,
medmindre en sådan undersøgelse er iværksat efter § 4, stk. 3.
§ 7. Arbejdsgiveren skal sørge for, at
undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt
muligt i arbejdstiden.
Stk. 2. Hvis en undersøgelse omfatter tidligere ansatte
i en virksomhed, og en nuværende arbejdsgiver som følge af stk. 1 eventuelt
påføres omkostninger, skal der kompenseres herfor af den, der afholder
udgiften ved den arbejdsmedicinske undersøgelse.
Undersøgelsesmetoder m.v.
§ 8. Arbejdsmedicinske undersøgelsesmetoder mv. skal
anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsens formål, jf. § 1, stk. 2, og
de retningslinier, der gives af direktøren for Arbejdstilsynet, og skal
gennemføres af sagkyndige.
Stk. 2. Lægeundersøgelser skal forestås af
arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske
ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.
Undersøgelsesresultater m.v.
§ 9. Den, der forestår undersøgelser efter
bekendtgørelsen, indsender resultaterne heraf til den stedlige
arbejdstilsynskreds og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette
skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt.
Stk. 2. Resultaterne må ikke overlades til
arbejdsgiveren.
Stk. 3. Arbejdstilsynet gør virksomheden bekendt med,
hvorvidt resultaterne giver anledning til foranstaltninger.
§ 10. Den, der forestår undersøgelser skal opbevare
undersøgelsesresultatet for en ansat og optegnelser, der ligger til grund
herfor, i mindst 40 år efter, at påvirkningen under arbejdet er ophørt.
Opbevaring og eventuel videregivelse af materialet skal i øvrigt ske efter de
af direktøren for Arbejdstilsynet givne retningslinier, hvori der kan
fastsættes en kortere opbevaringstid.
Stk. 2. Den ansatte kan forlange at blive gjort bekendt
med de i stk. 1, nævnte oplysninger.
Klageadgang
§ 11. Arbejdstilsynets afgørelser efter
bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.
Straf
§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov
om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den,
der
1) overtræder §§ 5-8, § 9, stk. 1 og 2, samt § 10,
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til
bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Ikrafttræden m.v.
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar
1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bestemmelser, optaget
under § 2 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985
om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre
ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden:
Lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4.
juni 1968, som ændret senest ved lov nr. 330 af 19. juni 1974, § 9, stk. 1 og
2.
Arbejdstilsynet, den 16. december 1992
Erik Andersen
/ Charlotte Skjoldager
Officielle noter
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende
1989, L 183 s. 1, Rådets direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990 om beskyttelse
af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for
kræftfremkaldende stoffer, EF-Tidende 1990, L 196 s. 1, Rådets direktiv
90/679/EØF af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne
ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet, EF-Tidende 1990, L
374 s. 1.
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 14. april 1993
- Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler (* 1) Retsinformation · 30. december 1992
- Afslag om dispensation fra krav om indretning af sprøjtekabine og påbud om indretning af sprøjtekabine Retsinformation · 29. december 2009
- Bekendtgørelse om manuel håndtering(* 1) Retsinformation · 30. december 1992
- Ophævelse af strakspåbud om fastsættelse af MAL-kode Retsinformation · 1. februar 2011
- 1994 LSF 240 FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF HELBREDSOPLYSNINGER M.V. PÅ ARBEJDSMARKEDET Retsinformation · 26. april 1995