Spring til indhold

Retsinformation

At-cirkulæreskrivelse om Organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige luftarter. (* 1) (* 2) (* 3)

Gældende CIS nr 3100 af 16/02/1988CirkulæreskrivelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

At-cirkulæreskrivelse om Organiske

opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige luftarter. (* 1) (* 2) (* 3)

I. Orientering

1. Hidtidig praksis på området organiske

opløsningsmidler. Arbejdstilsynets praksis på dette område, der senest blev

præciseret i forbindelse med kampagnen i 1985 om organiske opløsningsmidler,

er:

1.1 Unødig påvirkning fra organiske opløsningsmidler skal undgås.

Dette krav følger af § 16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

En metode til at undgå unødig påvirkning kan være substitution, der kan

påbydes i medfør af § 19 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer.

For erhvervsmæssigt arbejde, herunder især bygningsmalearbejde, kan der på

grundlag af kodenumre og anvisninger om substitution gives påbud.

Undertiden vil unødig påvirkning kunne undgås eller nedbringes ved

ændringer af arbejdsstedets indretning eller ved arbejdets tilrettelæggelse

og udførelse.

Det må således betegnes som unødigt, at personer, der ikke selv deltager i

en arbejdsproces, udsættes for forureninger herfra. Foranstaltninger herimod

kan være at flytte arbejdsprocessen til et særligt arbejdsrum. Særlige rum

til tørring af forurenende elementer og låg på bøtter og lignende med

forurenende indhold vil fx også kunne være rimelige foranstaltninger.

1.2 Påvirkningen fra luftforurening skal nedbringes så meget, som det er

teknisk rimeligt.

Dette krav følger af § 16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Ved vurderingen af, hvad der er teknisk rimeligt, kan der sammenlignes

med, hvad der er god standard inden for branchen eller ved lignende

arbejdsprocesser.

Det bør desuden overvejes, om trufne foranstaltninger virker

hensigtsmæssigt. Eksisterende ventilationsanlæg skal forbedres, hvis der er

tekniske og økonomiske muligheder herfor. Ofte kan en justering ved en evt.

Læs alt

ændret placering af sugehoveder og en bedre styring af luftstrømmen

forholdsvis nemt forstærke virkningen.

Hvis de forurenende stoffer og materialer har særlige egenskaber, så der

fx indgår kræftfremkaldende stoffer i forureningen, skal det overvejes, om

yderligere eller særlige foranstaltninger er påkrævet.

Eventuel usikkerhed om forureningens art, fx på grund af opvarmning eller

eventuelle urenheder i de anvendte produkter, skal indgå i fastlæggelsen af

foranstaltningerne.

1.3 På faste arbejdssteder med ansatte skal der ved alle arbejdsprocesser,

hvor luften forurenes af organiske opløsningsmidler, træffes foranstaltninger

til at fjerne luftforureningen på udviklingsstedet og hindre den i at trænge

ind i andre arbejdslokaler.

Dette krav følger af § 13 stk. 1 nr. 16, i lov om almindelig

arbejderbeskyttelse.

Undtagelser herfra accepteres kun i tilfælde, hvor arbejdsprocessen er

enkeltstående og kortvarig. Der skal da træffes andre foranstaltninger, fx

anvendes personlige værnemidler.

Luftforureningen skal således fjernes, selv om arbejdsprocessen ikke er

kontinuerlig, blot den er jævnligt gentaget og ikke af uvæsentlig varighed.

Rumventilationen vil ikke være tilstrækkelig.

Der skal mindst etableres en lokalafsugning, der fjerner forureningen fra

udviklingsstedet, så den ikke passerer de ansattes åndedrætszone.

Det mest effektive er en indkapsling af arbejdsprocessen ved etablering af

et lukket evt. automatisk system.

Recirkulation i forbindelse med udsugning af organiske opløsningsmidler må

normalt ikke finde sted. Udsugningen skal føres direkte til det fri, og den

udsugede luft skal erstattes af en tilsvarende mængde - om nødvendigt

forvarmet - frisk luft.

1.4 Fastsatte grænseværdier skal overholdes.

Dette krav følger af § 16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Det er ikke tilstrækkeligt, at grænseværdien er overholdt, hvis pkt.

1.1-1.3 ikke er opfyldt.

Der skal derfor i den konkrete situation første og fremmest ske en

vurdering af, om der er truffet de foranstaltninger, der er rimelige til

opfyldelse af de tre punkter. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der afgives

påbud.

Målinger af luftforureningen kan ikke alene afgøre, om forholdene opfylder

kravet om, at unødig påvirkning af stoffer og materialer skal undgås.

Afgørelsen må først og fremmest baseres på, om der er truffet

foranstaltninger til fjernelse eller nedbringelse af påvirkningerne, og om

disse foranstaltninger er teknisk rimelige. En overholdelse af grænseværdien

kan ikke fritage for at træffe sådanne foranstaltninger. Når alle rimelige

tekniske foranstaltninger til fjernelse eller nedbringelse af

luftforureningen er truffet, kan målinger benyttes som kontrol af

foranstaltningernes effektivitet

Påbud om målinger afgives med hjemmel i § 21 i arbejdsmiljøloven.

B. Højesterets dom fra september 1987

Højesteret har 16. september 1987 afsagt dom i en sag, hvor

arbejdstilsynet havde afgivet påbud til en virksomhed om ventilation, selv om

grænseværdier ikke var overskredet.

Virksomheden foretog sprøjtearbejde ved undervognsbehandling med et

materiale, der indeholdt et organisk opløsningsmiddel. Arbejdet blev

foretaget i et særligt arbejdsrum, hvor der ikke var truffet foranstaltninger

til at fjerne de sundhedsfarlige luftarter. Kredsen gav derfor påbud om, at

der skulle etableres tilstrækkelig effektiv ventilation.

Virksomheden nægtede at efterkomme påbudet, fordi målinger viste, at

grænseværdier ikke var overskredet.

Herefter blev der på arbejdstilsynets foranledning rejst retslig tiltale

mod virksomheden.

Byretten fandt, at arbejdstilsynet havde hjemmel til at påbyde

virksomheden at forsyne sprøjterummet med effektiv ventilation, selv om

målinger ved sprøjtearbejdet havde vist, at grænseværdier ikke var

overskredet. Hjemmelen fandtes i § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 16 i

arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets

udførelse og § 13, nr. 16, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 297 af 4.

juli 1968 om lov om almindelig arbejderbeskyttelse.

Landsretten, hvortil virksomheden havde anket byrettens afgørelse,

frifandt virksomheden. Landsrettens afgørelse blev begrundet med, at

luftforureningen ikke oversteg de fastsatte grænseværdier, og at det ikke

fandtes godtgjort, at der uanset dette forelå en sundhedsskadelig forurening.

Højesteret, hvortil anklagemyndigheden ankede landsrettens afgørelse,

stadfæstede byrettens dom.

Højesteret udtaler:

»§ 13, stk. 1, nr. 16, i lov nr. 226 af 11. juni

1954 om almindelig arbejderbeskyttelse bestemmer, at sundhedsskadelige

luftarter, som udvikler sig i arbejdsrum, så vidt muligt skal fjernes på

udviklingsstedet. Denne bestemmelse er, med hjemmel i arbejdsmiljølovens §

89, stk. 2, fortsat opretholdt. Arbejdstilsynet har herefter, når der

udvikles sundhedsfarlige luftarter i arbejdsrum, hjemmel i arbejdsmiljølovens

§ 77 til at påbyde effektiv ventilation, uanset om der er konstateret en

luftforurening, der overstiger fastsatte grænseværdier«.

II Instruktion

Afgivelse af påbud i forbindelse med brugen af organiske opløsningsmidler

skal fortsat ske i overensstemmelse med ovennævnte praksis.

Samme praksis skal følges, hvor der udvikles andre sundhedsskadelige

luftarter.

Som hjemmel for påbud:

- om fjernelse af dampe fra organiske opløsningsmidler og andre

sundhedsskadelige luftarter på udviklingsstedet i arbejdsrum angives § 13,

stk. 1, nr. 16, i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, som opretholdt ved

bekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985

- om at unødig påvirkning skal undgås, og påvirkning fra luftforurening

skal medbringes så meget, som det er teknisk rimeligt, angives § 16 i

bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse

- om substitution angives i § 19 i bekendtgørelse nr. 540 af 2. september

1982 om stoffer og materialer

- om målinger angives arbejdsmiljølovens § 21.

III Ikrafttræden

Straks.

16. februar 1988

Erik Andersen

Lignende dokumenter