Påbud om sikring mod kvælning/forgiftning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Påbud om sikring mod
kvælning/forgiftning
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. maj
2002 behandlet vandværkets klage over påbud om foranstaltninger
mod kvælnings-/forgiftningsrisici ved arbejde/ophold i bygværker
(brønde).
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at det
før og under arbejde og ophold i bygværkerne skal sikres, at
risiko for forgiftning, kvælning mv. effektivt er forebygget.
Nævnet er endvidere enig med tilsynet i, at niveauet for
forebyggelsen er målinger af luften i bygværkerne før og
under arbejde og ophold, som det fremgår af vejledningen til
påbudet. Påbudet kan dog også efterkommes på anden
måde.
Nævnet finder således ikke grundlag for at anfægte
tilsynets vurdering af, at der kan trænge giftige gasser ind i
bygværkerne fra den omgivende jord til skade for de ansattes liv eller
helbred. Bygværkerne er efter det oplyste ikke så tætte, at
dette ikke kan forekomme.
Endvidere finder nævnet ikke den etablerede udluftning
tilstrækkelig, da den kan være tilstoppet, uden at den ansatte
kan konstatere det. Efter det oplyste er der offentlig adgang til
bygværkerne.
Nævnet skal bemærke, at det ikke er sandsynliggjort, at
påbudet strider mod Arbejdstilsynets praksis i tilsvarende
situationer.
Der henvises til §§ 38 og 42 i arbejdsmiljøloven samt til § 5 i
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende
Læs alt
arbejdssteders indretning og §§ 4 og 13 i Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets
udførelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets påbud af 1. august 2001.
Fristen for efterkommelse af påbudet fastsættes til den 1.
juli 2002.
Nævnet finder således ikke faren så alvorlig, at den
bør imødegås straks. Arbejdet har efter det oplyste
været udført i længere tid uden uheld. Endvidere var
Arbejdstilsynets første påbud udstedt med en frist, og der ses
ikke at være fremkommet væsentlige, nye oplysninger, som giver
anledning til en anden vurdering af faren.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. juli 2002.
På klagenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdstilsynet
xxx
Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 1. marts 2001
besøgte XXX Vandværk. Følgende beskrivelse fremgår
af Arbejdstilsynets påbud:
"Arbejdstilsynet har under besøg på vandværket
foretaget en rundering til diverse brønde og bygværker, hvor de
beskæftigede udfører forskellige arbejdsopgaver.
De fleste brønde er opført som underjordiske
bygværker af betonringe og er mere end 2 meter dybe. Flere af disse
bygværker var på inspektionstidspunktet fyldt med vand i op til
50 cm over bund.
Det blev oplyst, at der bliver udført arbejdsopgaver i disse
bygværker, som kræver nedstigning. Der foretages også
pejlinger, uden der foregår nedstigning. Arbejdsopgaverne
udføres som regel kun af en person. Der foretages ikke målinger
før nedstigning, der er ingen udarbejdet APV for området og
ingen instruktion om anvendelse af redningsudstyr og vagtmand. Der er ikke
adgang til måleudstyr, som kan måle, om de ansatte kan arbejde
under forhold, hvor der er tilstrækkelig med ilt og advi-sere om
eventuelle farer fra indtrængende jordgasser.
De fleste stiger er permanent opsat i brøndene. Stigerne er
løse og udformet med runde eller smalle glatte trin. Dette giver ikke
en sikker nedgang i brøndene. En enkelt stige var så defekt, at
den måtte fjernes omgående for imødegåelse af en
eventuel arbejdsulykke. Denne stige, som var udført i aluminium, var
totalt deformeret i vangerne."
Arbejdstilsynet udstedte den 2. april 2001 påbud om, at der inden
nedstigning og løbende under arbejdet i brønde skulle sikres
mod kvælning. Endvidere skulle adgangsvejene sikres, stiger
fast-gøres og forsynes med brede og skridsikre trin.
Påbudet skulle efterkommes senest 1. maj 2001.
Tilsynet vejledte om, at påbudet fx kunne efterkommes ved at
måle for indholdet af ilt og sundheds-skadelige gasser under
nedstigning og ophold i brønde.
Ved tilbagemelding dateret 8. maj 2001 oplyste XXX Vandværk, at nye
alu-stiger var hjemkøbt, og fastgøringsbøjler var under
fremstilling. Udskiftning af stiger forventedes færdiggjort medio maj
2001.
Arbejdstilsynet besøgte den 1. august 2001 XXX Vandværk.
Følgende beskrivelse fremgår af påbud af samme dato.
"Beskrivelse
I XXX, XXX park, i bygværket/brønden til vandværkets
Boring 11, konstateredes, at assistent XXX var beskæftiget med at pejle
vandstanden i boringen under drift, idet han ved undertegnedes ankomst
befandt sig nede i brønden.
Han medbragte ikke måleudstyr til-, og havde ikke under sit arbejde
foretaget, målinger for at sikre sig mod risiko for, at der kunne
være kvælende eller giftige luftarter i atmosfæren nede i
brønden.
Han var alene på stedet og bekræftede, at det plejer han. Han
skulle efter planen pejle mindst 7-8 boringer. Nogle dog oppefra uden at
stige ned i en brønd.
Brønden skønnes at være ca. 2,3 m dyb, idet han
sagtens kunne stå og arbejde under dækslet, og ca. 2 m i
diameter. Dækslet til ned- og opstigning er firkantet, ca. 60 X 60 cm.
Dækslet/brønden var udstyret med 2 stk. ca. Ø 10 cm
"svanehalsrør". Det ene til bunden, og det andet til toppen,
åbenbart for at sikre naturlig ventilation og holde brønden
fugt- og kondensfri.
Den er i øvrigt opbygget i betonringe med tæt bund for at
sikre mod vandindtrængning, der kan løbe ned langs
betonrøret, oplyste XXX (vandværksbestyrer; sekretariatet).
Det blev oplyst, at Arbejdstilsynet har afgivet påbud til
vandværket om forsvarlige op- og nedstig-ningsforhold, samt om sikring
mod kvælningsrisici før nedstigning og under arbejdet i
brønde/byg-værker.
I den forbindelse er der også etableret forsvarlige stiger.
Desuden mente XXX, at der er etableret sikring mod kvælningsrisici,
idet den naturlige ventilation (som vistnok følger
ingeniørnormerne om vandingsbygværker) med "svanehalsrør"
skaber tilstræk-keligt luftskifte, hvis gasarter trænger ind
f.eks. gennem i bund eller vægge. Han mente også, at det omtalte
påbud var givet et sted, hvor vand stod over ventilationrøret
ved brøndens bund, så denne ikke virkede efter hensigten. Alle
brønde er ventileret på denne måde.
Vandværket har mere end 10 lignende boringer/brønde. Nogle
kan dog pejles oppefra uden ned-stigning (undertegnede besigtigede ikke andre
brøndes opbygning/konstruktion).
Der foretages pejling under drift én gang hver måned.
Opholdet i brønden varer ca. 3-5 minutter pr. gang. Det udføres
af én mand.
Andre opgaver er flere-mands. I disse tilfælde foretages heller ikke
måling af atmosfæren i brøn-dene/bygværkerne.
Vandværket har ikke måleudstyr til at måle
atmosfæren i brøndene med; men man har anskaffet brochure over
udstyr. Jørn Due er ikke vidende om, at andre vandværker
foretager målinger eller ventilerer bygværker/brønde
mekanisk i forbindelse med arbejde i dem."
1. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 1. august 2001 følgende
afgørelse:
"Vurdering
Bygværket/brønden til boring 11 er ikke, via den indbyggede
naturlige ventilation, med tilstræk-kelig sikkerhed ventileret
effektivt mod risici for at indeholde kvælende/giftig atmosfære,
idet luft-arter kan trænge ind gennem betonen eller dennes samlinger,
og der ikke altid vil være trækvirkning i svanehalsrørene.
Der er heller ikke på anden måde sikret mulighed for at
konstatere/kontrollere at atmosfæren er forsvarlig til at udføre
arbejde/foretage ophold i brønden. D.v.s. det er forbundet med stor
risiko for kvælning eller tilsvarende alvorlige helbredsskader at
foretage nedstigning/ophold i bygværket/brønden - og tilsvarende
underjordiske anlæg/bygværker/brønde - når der ikke
er etableret foranstaltninger mod kvælningsrisici.
Påbud
Ved arbejde/ophold i bygværket/brønden til boring 11 og
tilsvarende anlæg skal det, forinden og under det
pågældende arbejde/ophold, sikres, at fare for kvælning,
forgiftning m.v. er effektivt forebygget.
Påbudet skal efterkommes straks.
...
Hjemmel for påbud
- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om
skiftende arbejdssteders indretning, § 5
- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober
1994 om arbejdets udførelse som ændret ved bekendtgørelse
nr. 1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts
2000, § 4 & 13,2
- Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober
1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16.
maj 2001, § 77, stk. 1 og § 38 samt § 42
Vejledning
Til orientering vedlægges Arbejdsmiljøvejviser nr. 30.
Bemærk specielt side 6, afsnit kvælning, drukning m.v.
Påbudet kan f.eks. efterkommes ved at måle for indholdet af ilt
og sundhedsskadelige gasser før og under nedstigning/ophold.
Luftforsynet åndedrætsværn kan accepteres, men kun som
midlertidig løsning, hvis der er meget vigtigt arbejde - og vil
endvidere indebære grundig instruktion m.v. Derfor vedlægges
At-medde-lelse nr. 4.09.1 om åndedrætsværn.
...
2. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
XXX Vandværk anførte den 2. august 2001, at man fandt det
uforståeligt, at der med kun 4 måne-ders mellemrum blev givet to
påbud om udførelse og sikring ved samme arbejdsopgave.
Vandværket fandt endvidere strakspåbudet irrelevant, da der
hverken var fare for liv eller helbred. Den samme person havde udført
arbejdet hver måned i 30 år.
Indvindingsbygværkerne var udført med naturlig ventilation
gennem svanehalsrør til top og bund.
Vandværket anførte, at der ikke var tale om en brønd,
men om et bygværk, som var gjort tæt i bund og sider som en
kælder for at beskytte grundvandet mod indtrængende vand.
Vandværket fandt, at Arbejdstilsynets vurdering alene hvilede
på subjektive skøn og ikke var dokumenteret.
Vandværket anførte videre, at det samme arbejde blev
udført på landets øvrige vandværker under samme
forhold, men at kun XXX Vandværk havde modtaget påbud.
Vandværket fandt sagen principiel og havde inddraget sin
landsdækkende organisation.
Vandværket påpegede en uoverensstemmelse mellem
besøgsmeddelelsen samt udkastet til påbud og de to påbud.
De to første angav således målinger, mens de to sidste
angav sikring mod kvælning, hvilket allerede var sket ved
ventilation.
Vandværket fandt endelig, at Arbejdstilsynets påbud
medførte usikkerhed blandt personalet og for-hindrede vandværket
i at udføre pejlinger og prøveudtagninger, som var påbudt
i miljøloven.
3. Arbejdstilsynets udtalelse
Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 24. august
2001 udtalte Arbejdstilsynets følgende:
"Arbejdstilsynets vurdering
Ifølge § 13 pkt. 2 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000, skal det ved
udførelsen af arbejdet sikres, at fare for eksplosion, brand,
forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget.
Arbejdstilsynets praksis for så vidt angår brøndarbejde
fremgår af de anvisninger, der er givet i Arbejdstilsynets publikation
nr. 17 fra 1996 (skal være 1966:ref) om brøndarbejde, og som
særligt tager sigte på den ved arbejdet forbudne kvælnings-
og forgiftningsfare m.m. - Publikationen er formelt ophævet pr. 1.
oktober 1987 i forbindelse med Arbejdstilsynets tilslutning til den statslige
lovdatabase, men de anvisninger, der gives heri, er fortsat udtryk for
Arbejdstilsynets praksis på området.
Af publikationen (side 6) fremgår det om arbejde i fritliggende,
åbne brønde indtil 8 m dybde følgende: "Ingen person
må stige ned i en brønd, før luften i brønden er
undersøgt for indhold af kvælende luftarter (iltmangel). Kan det
befrygtes, at luften kan indeholde eksplosive og giftige luftarter, skal
brønden udluftes ved mekanisk indblæsning af frisk luft."
Af anmærkning 1 til dette punkt fremgår bl.a., at iltfattig
luft, der kan trænge ud i brønden fra de omgivende jordlag, vil
reducere brøndluftens iltindhold, så den er livsfarlig for
mennesker at opholde sig i. Endvidere fremgår det, at iltindholdet, der
kan bestemmes med et særligt iltmåle-apparat, skal ligge omkring
21%, og at selv meget små barometerfald kan bevirke iltmangel,
forårsaget af indtrængende iltfattig luft. Endelig fremgår
det, at iltundersøgelsen derfor skal foretages jævnligt under
personers ophold i brønden.
*
Arbejdstilsynet har ved sin afgørelse lagt til grund, at der efter
almindelige forståelse af ordet "brønd" er tale om brønde
i nærværende sag.
*
Arbejdstilsynet må medgive, at to påbud om samme forhold med 4
måneders mellemrum ikke er i overensstemmelse med de interne
retningslinier vedrørende kontrolfunktionens udøvelse.
Herefter afgives normalt kun påbud én gang om samme forhold,
og ved manglende efterkommelse af påbud indstilles normalt til retslig
tiltale.
Arbejdstilsynet har i den konkrete sag valgt det mindre i det mere,
dels under hensyn til, at det først afgivne påbud var
efterkommet for så vidt angår etablering af forsvarlige
adgangsveje til brøndene, og dels under hensyn til det oplyste
om, at der var indhentet brochurer på måleudstyr. -
Arbejdstilsynet ville på det foreliggende ikke udelukke, at XXX
Vandværk havde til hensigt at efterkomme den resterende del af
påbudet og valgte på den baggrund at "nøjes" med et nyt
påbud.
*
Til klagen over, at der er uoverensstemmelse mellem den afleverede
besøgsrapport og det fremsendte påbud, bemærkes, at
besøgsmeddelelsen udfærdiges af den tilsynsførende
på stedet og er at betragte som en foreløbig underretning til
virksomheden og de ansatte, hvorimod tilsynsrapporten fremsendes efter
nærmere overvejelse og vurdering i Arbejdstilsynet. - såvel i den
omhandlede besøgsmeddelelse som i den efterfølgende
tilsynsrapport med påbud er der vejledt om, at faren for kvælning
kan imødegås ved målinger.
*
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at der kan
trænge kvælende og giftige luftarter ind i brøndene, og at
den indbyggede ventilation med udluftningssvanehalse ikke giver sikkerhed for
tilstrækkelig udluftning heraf.
Arbejdstilsynets indstilling
På den baggrund indstilles, at Arbejdstilsynets afgørelse af
1. august 2001 om, at der straks skal træffes foranstaltninger mod
kvælnings-/forgiftningsrisici ved arbejde i brønde,
fastholdes."
4. Nyt efter klagen
Sikkerhedsrepræsentant XXX anførte den 12. september 2001
på vegne af de ansatte på XXX Vandværk, at
"brøndene, boringerne, bygværkerne" eller, hvad man ellers kunne
kalde dem, var opbygget i betonringe som dem, man bygger kloakbrønde
af. De var samlet med brøndskum eller beton, og bunden var af
beton.
De ansattes indtryk var, at bygværkerne ikke var tætte, da
nogle af dem skulle pumpes tørre, før det var muligt at
gå ned i dem. Svanehalsene, som skulle sikre udluftningen, var
offentligt tilgængelige og kunne tilstoppes, uden at det var muligt at
opdage.
Endelig anførte de ansatte, at vandværkets svar til
Arbejdsmiljøklagenævnet måtte stå for bestyrerens og
bestyrelsens regning.
XXX Vandværk fastholdt den 13. september 2001, at der ikke var tale
om brønde, men om bygvær-ker, som for nogles vedkommende var
totalt nedgravet og for andres delvis over terræn, men med opfyldning
af jord af hensyn til frost.
Bygværkernes indvendige højde skyldtes alene hensynet til en
fornuftig arbejdshøjde for de ansatte.
Vandværket havde i mange år udført samme arbejde, og
bygværkerne var udført efter DS 442 for
indvindingsbygværker. Vandværket fandt udluftningen fuldt
effektiv.
Vandværket fandt Arbejdstilsynets reaktion baseret på
ukendskab til faktiske forhold og sammen-blanding med bygværker til
andre forhold.
Vandværket fandt det ikke helbredstruende at gå ned i en
kælder og anførte, at andre vandfor-syninger i denne og andre
tilsynskredse ikke havde modtaget tilsvarende påbud.
Endelig anførte vandværket, at vandforsyningen ved et
eventuelt pumpenedbrud kunne risikere at skulle indstilles.
På Arbejdsmiljøklagenævnets forespørgsel oplyste
Arbejdstilsynet den 26. februar 2002 følgende:
"Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der i brønde og
bygværker til vandindvinding kan samle sig sumpgas, som trænger
ind gennem betonvæggene fra den omgivende jord. Sumpgassen vil normalt
undvige ved naturlig ventilation, når dækslet fjernes, men det
kan kun ved måling konstateres, om der er gas tilbage i
brønden/bygværket.
Ud over sumpgas kan der fra den omgivende jord trænge vagabonderende
gas (bygas, benzindampe og lignende) ind i en brønd/bygværk.
Riskoen gælder i princippet i alle lukkede rum, hvor der på
grund af manglende ventilation kan samles gasser, som trænger gennem
væggene fra den omgivende jord.
...
Arbejdstilsynet kan oplyse, at kvælningsrisikoen har været
kendt i mange år, jfr. Arbejdstilsynets publikation nr. 17 fra 1966,
"Brøndarbejde", hvori der vejledes om foranstaltninger mod risikoen i
form af målinger. Formentlig har man også endnu tidligere vejledt
om forholdet i andet materiale. Vejledning om måling af indholdet af
ilt og andre gasarter før og under arbejdet er endvidere beskrevet i
Arbejdstilsynets Arbejdsmiljø-vejviser nr. 30, "Vandforsyning, kloak,
lossepladser og forbrænding"
Arbejdstilsynet kan ikke henvise til ulykker, da det er almindeligt kendt
inden for branchen, at der skal træffes foranstaltninger mod
ulykkesrisikoen, hvorfor der kun sjældent forekommer ulykker i
forbindelse med det omhandlede arbejde.
...
I modsætning til påbud med frist anvendes straks-påbud
bl.a., når det vurderes, at faren er så alvorlig, at den skal
imødegås straks, men der ikke er tale om, at faren er
overhængende, betydelig (forbud).
Som nævnt i udtalelsen af 24. august 2001 valgte Arbejdstilsynet i
den konkrete situation det mindre i det mere, og afgav et straks-påbud
i stedet for at foretage politianmeldelse, da det ved besøget den 1.
august 2001 konstateredes, at XXX Vandværk ikke havde efterkommet det
tidligere påbud.
Det beror således på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, om der skal nedlægges forbud eller afgives påbud
med frist eller straks-påbud. I en sag som den foreliggende burde der
således - efter en konkret vurdering - ikke være afgivet et
påbud med frist.
Arbejdstilsynet vurderer ud fra tilbagemeldingen på påbud, om
der er behov for kontrolbesøg. - Ved forbud og andre påbud, der
skal efterkommes straks, aflægges kontrolbesøget 1-2 dage
efter.
Arbejdstilsynet er bekendt med, at der ikke dagligt udføres arbejde
i brøndene på XXX Vandværk's område, men at dette
kun forekommer med visse tidsintervaller. Derfor var det ikke muligt at
følge op på strakspåbudet umiddelbart.
Efter modtagelsen af klagen af 3. august 2001 gjorde Arbejdstilsynet
derimod telefonisk XXX Vandværk opmærksom på, at klagen
ikke havde opsættende virkning, og at der skulle arbejdes under
effektiv overholdelse af påbudet.
På den baggrund og i forventning om, at XXX Vandværk herefter
ville efterkomme påbudet, har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til
at aflægge kontrolbesøg."
XXX Vandværk anførte den 5. april 2002, at bygværkerne
var indrettet med naturlig ventilation i henhold til Danske
Ingeniørforeningerne Norm, og at Arbejdstilsynets vurdering af
indtrængende gasarter var hypotetisk gætværk, som
dækkede over manglende indsigt i forholdene. I bygværkerne blev
der indvundet vand, hvorfor der hverken forekom benzindampe, bygas eller
lignende.
Bygværkerne var med overlæg gjort vandtætte, og nogle af
dem var udført helt i glasfiber.
Vandværket anførte endvidere, at Arbejdstilsynet henviste til
en 36 år gammel bekendtgørelse, og at man ikke længere
indvandt vand fra gravede brønde.
Indvindingen foregik i dag fra bygværker, som af hensyn til frost og
arbejdshøjde skulle have en vis dybde. Der forekom således ingen
fri væskeoverflader eller forbindelse til den omkringliggende jord.
Bygværkerne kunne sammenlignes med en kælder uden
afløb, og derfor var Arbejdstilsynets henvisninger til
bekendtgørelse for arbejde i brønde ved vandforsyning,
kloakbrønde og lignende irrelevante.
Arbejdstilsynets forskellig påbud viste ukendskabet til de faktiske
forhold samt manglende evne til at lytte til arbejdspladsens vurdering, idet
samme arbejde gennem 33 år var udført af samme person.
Vandværket anførte videre, at man havde efterkommet
påbudet, idet ventilationen var etableret ved opførelsen af
bygværkerne.
Endelig anførte vandværket, at ved efterfølgende
måling af luftens kvalitet i indvindingsboringerne var der ingen
forskel på luften inden for og uden for bygværket.
Sikkerhedsrepræsentant XXX henviste i brev af 14. april 2002 til sit
tidligere brev af 12. september 2001.
Herudover anførte sikkerhedsrepræsentanten, at der sivede
vand ind i glasfiberbrønden, hvorfor denne heller ikke var
tæt.
Sikkerhedsrepræsentanten beklagede, at virksomheden krævede
påbud, som kunne ankes i stedet for at samarbejde med Arbejdstilsynet.
Han fandt det besynderligt, at de ansattes velfærd betød
så lidt, at det relevante udstyr først blev købt,
når man blev tvunget, om ikke andet så for at kunne fjerne
tvivlen om en eventuel risiko.
Sikkerhedsrepræsentanten anførte endelig, at han ikke var
klar over, om et apparat til måling af indåndingsluften var det
rette til formålet, idet han ikke havde medvirket ved indkøbet
eller var orienteret om brugen.
5. Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf lovbekendtgørelse nr. 784 af 11.
oktober 1999
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og
udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er
fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning skal følges.
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod
loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
bringes i orden straks eller inden en frist.
...
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om
skiftende arbejdssteders indretning
§ 5.
Arbejdsgiveren skal, inden et arbejde iværksættes og
under arbejdet, vurdere, om forholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarlige under hensyn til det arbejde, der skal
foregå, og hvis dette ikke er tilfældet, sørge for, at
forholdene i det omfang, det er muligt og rimeligt, ændres, så
arbejdsstedet er forsvarligt indrettet.
Stk. 2. Gener og risici, som arbejdet kan medføre, skal
imødegås med passende foranstaltninger, så forholdene er
forsvarlige for såvel dem, der udfører arbejdet, som for andre,
der er beskæftiget på stedet.
Stk. 3. Er det ikke muligt eller rimeligt at gøre indretningen
af arbejdsstedet forsvarlig, skal der træffes andre forholdsregler,
således at arbejdet kan udføres på forsvarlig måde,
jf. navnlig Arbejds-ministeriets bekendtgørelse om arbejdets
udførelse og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om brug af
personlige værnemidler
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994
om arbejdets udførelse
§ 4.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges
således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet
skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i
bilag 3. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes
anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og
arbejds-metoder, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere
skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet
på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller
sundhed.
Stk. 2. Den under planlægningen og tilrettelæggelsen af
arbejdet foretagne vurdering skal, i den udstrækning den har
særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, foreligge i
skriftlig form, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter
retningslinier for det nærmere indhold af den vurdering, der skal
foretages efter stk. 2, og der tages herunder hensyn til virksomhedernes art
og størrelse.
Stk. 4. På grundlag af den efter stk. 2 foretagne vurdering
træffer arbejdsgiveren de foranstalt-ninger, som er nødvendige,
jf. de angivne forebyggelsesprincipper i bilag 3. Iværksættelsen
skal ske, inden arbejdet påbegyndes.
§ 13.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,
1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge
risiko for sammenstyrtning, nedstyrt-ning, sammenskridning, ulykker
hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,
2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v.
er effektivt forebygget,
3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre
udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt,
gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,
4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de
ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet
foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte,
5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde,
der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til
at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.
6. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.
Intet medtaget.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal anerkende erstatningsansvar i forbindelse med arbejdeulykke Domsdatabasen · 1. marts 2024
- Sag om, hvorvidt arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for den arbejdsskade, som sagsøger var udsat for Domsdatabasen · 22. november 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den skade, sagsøger pådrog sig ved et fald fra en stige under sit arbejde for sagsøgte A/S, og i givet fald om sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte Domsdatabasen · 8. marts 2022
- Sag om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig i anledning af sagsøgers ulykke, og opgørelse af et eventuelt krav Domsdatabasen · 22. januar 2021
- Sag om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte samt udgifter i anledning af arbejdsulykke Domsdatabasen · 24. oktober 2023
- Den udskilte del af sagen angår, om sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den sygdomssmitte med Covid-19, som de tre sagsøgere pådrog sig i sommeren 2020, mens de arbejdede på sagsøgtes slagteri i Ringsted Domsdatabasen · 10. januar 2025
Lignende dokumenter
- Sikring af vægtere mod nedstyrtning i forbindelse med rundering på byggeplads Retsinformation · 9. januar 2013
- Fastholdelse af påbud om at angive særlige risici i projektmateriale – asbestholdige materialer Retsinformation · 5. april 2019
- Hjemvisning af påbud om, at den projekterende skal sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse Retsinformation · 16. februar 2017
- Fastholdelse af påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at sikre mod ulykker med elektrisk strøm og eksplosioner ved åbning af låger i el-tavler under spænding Retsinformation · 23. september 2015
- Hjemvisning på grund af usikkerhed om rette arbejdsgiver Retsinformation · 15. november 2011
- Påbud om at sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning på byggepladsen bro over motorvej. Retsinformation · 12. august 2015