Spring til indhold

Retsinformation

Påbud om sikring mod kvælning/forgiftning

KEN nr 10499 af 12/06/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Påbud om sikring mod

kvælning/forgiftning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. maj

2002 behandlet vandværkets klage over påbud om foranstaltninger

mod kvælnings-/forgiftningsrisici ved arbejde/ophold i bygværker

(brønde).

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at det

før og under arbejde og ophold i bygværkerne skal sikres, at

risiko for forgiftning, kvælning mv. effektivt er forebygget.

Nævnet er endvidere enig med tilsynet i, at niveauet for

forebyggelsen er målinger af luften i bygværkerne før og

under arbejde og ophold, som det fremgår af vejledningen til

påbudet. Påbudet kan dog også efterkommes på anden

måde.

Nævnet finder således ikke grundlag for at anfægte

tilsynets vurdering af, at der kan trænge giftige gasser ind i

bygværkerne fra den omgivende jord til skade for de ansattes liv eller

helbred. Bygværkerne er efter det oplyste ikke så tætte, at

dette ikke kan forekomme.

Endvidere finder nævnet ikke den etablerede udluftning

tilstrækkelig, da den kan være tilstoppet, uden at den ansatte

kan konstatere det. Efter det oplyste er der offentlig adgang til

bygværkerne.

Nævnet skal bemærke, at det ikke er sandsynliggjort, at

påbudet strider mod Arbejdstilsynets praksis i tilsvarende

situationer.

Der henvises til §§ 38 og 42 i arbejdsmiljøloven samt til § 5 i

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende

Læs alt

arbejdssteders indretning og §§ 4 og 13 i Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets

udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets påbud af 1. august 2001.

Fristen for efterkommelse af påbudet fastsættes til den 1.

juli 2002.

Nævnet finder således ikke faren så alvorlig, at den

bør imødegås straks. Arbejdet har efter det oplyste

været udført i længere tid uden uheld. Endvidere var

Arbejdstilsynets første påbud udstedt med en frist, og der ses

ikke at være fremkommet væsentlige, nye oplysninger, som giver

anledning til en anden vurdering af faren.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. juli 2002.

På klagenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdstilsynet

xxx

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 1. marts 2001

besøgte XXX Vandværk. Følgende beskrivelse fremgår

af Arbejdstilsynets påbud:

"Arbejdstilsynet har under besøg på vandværket

foretaget en rundering til diverse brønde og bygværker, hvor de

beskæftigede udfører forskellige arbejdsopgaver.

De fleste brønde er opført som underjordiske

bygværker af betonringe og er mere end 2 meter dybe. Flere af disse

bygværker var på inspektionstidspunktet fyldt med vand i op til

50 cm over bund.

Det blev oplyst, at der bliver udført arbejdsopgaver i disse

bygværker, som kræver nedstigning. Der foretages også

pejlinger, uden der foregår nedstigning. Arbejdsopgaverne

udføres som regel kun af en person. Der foretages ikke målinger

før nedstigning, der er ingen udarbejdet APV for området og

ingen instruktion om anvendelse af redningsudstyr og vagtmand. Der er ikke

adgang til måleudstyr, som kan måle, om de ansatte kan arbejde

under forhold, hvor der er tilstrækkelig med ilt og advi-sere om

eventuelle farer fra indtrængende jordgasser.

De fleste stiger er permanent opsat i brøndene. Stigerne er

løse og udformet med runde eller smalle glatte trin. Dette giver ikke

en sikker nedgang i brøndene. En enkelt stige var så defekt, at

den måtte fjernes omgående for imødegåelse af en

eventuel arbejdsulykke. Denne stige, som var udført i aluminium, var

totalt deformeret i vangerne."

Arbejdstilsynet udstedte den 2. april 2001 påbud om, at der inden

nedstigning og løbende under arbejdet i brønde skulle sikres

mod kvælning. Endvidere skulle adgangsvejene sikres, stiger

fast-gøres og forsynes med brede og skridsikre trin.

Påbudet skulle efterkommes senest 1. maj 2001.

Tilsynet vejledte om, at påbudet fx kunne efterkommes ved at

måle for indholdet af ilt og sundheds-skadelige gasser under

nedstigning og ophold i brønde.

Ved tilbagemelding dateret 8. maj 2001 oplyste XXX Vandværk, at nye

alu-stiger var hjemkøbt, og fastgøringsbøjler var under

fremstilling. Udskiftning af stiger forventedes færdiggjort medio maj

2001.

Arbejdstilsynet besøgte den 1. august 2001 XXX Vandværk.

Følgende beskrivelse fremgår af påbud af samme dato.

"Beskrivelse

I XXX, XXX park, i bygværket/brønden til vandværkets

Boring 11, konstateredes, at assistent XXX var beskæftiget med at pejle

vandstanden i boringen under drift, idet han ved undertegnedes ankomst

befandt sig nede i brønden.

Han medbragte ikke måleudstyr til-, og havde ikke under sit arbejde

foretaget, målinger for at sikre sig mod risiko for, at der kunne

være kvælende eller giftige luftarter i atmosfæren nede i

brønden.

Han var alene på stedet og bekræftede, at det plejer han. Han

skulle efter planen pejle mindst 7-8 boringer. Nogle dog oppefra uden at

stige ned i en brønd.

Brønden skønnes at være ca. 2,3 m dyb, idet han

sagtens kunne stå og arbejde under dækslet, og ca. 2 m i

diameter. Dækslet til ned- og opstigning er firkantet, ca. 60 X 60 cm.

Dækslet/brønden var udstyret med 2 stk. ca. Ø 10 cm

"svanehalsrør". Det ene til bunden, og det andet til toppen,

åbenbart for at sikre naturlig ventilation og holde brønden

fugt- og kondensfri.

Den er i øvrigt opbygget i betonringe med tæt bund for at

sikre mod vandindtrængning, der kan løbe ned langs

betonrøret, oplyste XXX (vandværksbestyrer; sekretariatet).

Det blev oplyst, at Arbejdstilsynet har afgivet påbud til

vandværket om forsvarlige op- og nedstig-ningsforhold, samt om sikring

mod kvælningsrisici før nedstigning og under arbejdet i

brønde/byg-værker.

I den forbindelse er der også etableret forsvarlige stiger.

Desuden mente XXX, at der er etableret sikring mod kvælningsrisici,

idet den naturlige ventilation (som vistnok følger

ingeniørnormerne om vandingsbygværker) med "svanehalsrør"

skaber tilstræk-keligt luftskifte, hvis gasarter trænger ind

f.eks. gennem i bund eller vægge. Han mente også, at det omtalte

påbud var givet et sted, hvor vand stod over ventilationrøret

ved brøndens bund, så denne ikke virkede efter hensigten. Alle

brønde er ventileret på denne måde.

Vandværket har mere end 10 lignende boringer/brønde. Nogle

kan dog pejles oppefra uden ned-stigning (undertegnede besigtigede ikke andre

brøndes opbygning/konstruktion).

Der foretages pejling under drift én gang hver måned.

Opholdet i brønden varer ca. 3-5 minutter pr. gang. Det udføres

af én mand.

Andre opgaver er flere-mands. I disse tilfælde foretages heller ikke

måling af atmosfæren i brøn-dene/bygværkerne.

Vandværket har ikke måleudstyr til at måle

atmosfæren i brøndene med; men man har anskaffet brochure over

udstyr. Jørn Due er ikke vidende om, at andre vandværker

foretager målinger eller ventilerer bygværker/brønde

mekanisk i forbindelse med arbejde i dem."

1. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 1. august 2001 følgende

afgørelse:

"Vurdering

Bygværket/brønden til boring 11 er ikke, via den indbyggede

naturlige ventilation, med tilstræk-kelig sikkerhed ventileret

effektivt mod risici for at indeholde kvælende/giftig atmosfære,

idet luft-arter kan trænge ind gennem betonen eller dennes samlinger,

og der ikke altid vil være trækvirkning i svanehalsrørene.

Der er heller ikke på anden måde sikret mulighed for at

konstatere/kontrollere at atmosfæren er forsvarlig til at udføre

arbejde/foretage ophold i brønden. D.v.s. det er forbundet med stor

risiko for kvælning eller tilsvarende alvorlige helbredsskader at

foretage nedstigning/ophold i bygværket/brønden - og tilsvarende

underjordiske anlæg/bygværker/brønde - når der ikke

er etableret foranstaltninger mod kvælningsrisici.

Påbud

Ved arbejde/ophold i bygværket/brønden til boring 11 og

tilsvarende anlæg skal det, forinden og under det

pågældende arbejde/ophold, sikres, at fare for kvælning,

forgiftning m.v. er effektivt forebygget.

Påbudet skal efterkommes straks.

...

Hjemmel for påbud

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om

skiftende arbejdssteders indretning, § 5

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober

1994 om arbejdets udførelse som ændret ved bekendtgørelse

nr. 1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts

2000, § 4 & 13,2

- Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober

1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16.

maj 2001, § 77, stk. 1 og § 38 samt § 42

Vejledning

Til orientering vedlægges Arbejdsmiljøvejviser nr. 30.

Bemærk specielt side 6, afsnit kvælning, drukning m.v.

Påbudet kan f.eks. efterkommes ved at måle for indholdet af ilt

og sundhedsskadelige gasser før og under nedstigning/ophold.

Luftforsynet åndedrætsværn kan accepteres, men kun som

midlertidig løsning, hvis der er meget vigtigt arbejde - og vil

endvidere indebære grundig instruktion m.v. Derfor vedlægges

At-medde-lelse nr. 4.09.1 om åndedrætsværn.

...

2. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

XXX Vandværk anførte den 2. august 2001, at man fandt det

uforståeligt, at der med kun 4 måne-ders mellemrum blev givet to

påbud om udførelse og sikring ved samme arbejdsopgave.

Vandværket fandt endvidere strakspåbudet irrelevant, da der

hverken var fare for liv eller helbred. Den samme person havde udført

arbejdet hver måned i 30 år.

Indvindingsbygværkerne var udført med naturlig ventilation

gennem svanehalsrør til top og bund.

Vandværket anførte, at der ikke var tale om en brønd,

men om et bygværk, som var gjort tæt i bund og sider som en

kælder for at beskytte grundvandet mod indtrængende vand.

Vandværket fandt, at Arbejdstilsynets vurdering alene hvilede

på subjektive skøn og ikke var dokumenteret.

Vandværket anførte videre, at det samme arbejde blev

udført på landets øvrige vandværker under samme

forhold, men at kun XXX Vandværk havde modtaget påbud.

Vandværket fandt sagen principiel og havde inddraget sin

landsdækkende organisation.

Vandværket påpegede en uoverensstemmelse mellem

besøgsmeddelelsen samt udkastet til påbud og de to påbud.

De to første angav således målinger, mens de to sidste

angav sikring mod kvælning, hvilket allerede var sket ved

ventilation.

Vandværket fandt endelig, at Arbejdstilsynets påbud

medførte usikkerhed blandt personalet og for-hindrede vandværket

i at udføre pejlinger og prøveudtagninger, som var påbudt

i miljøloven.

3. Arbejdstilsynets udtalelse

Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 24. august

2001 udtalte Arbejdstilsynets følgende:

"Arbejdstilsynets vurdering

Ifølge § 13 pkt. 2 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.

867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000, skal det ved

udførelsen af arbejdet sikres, at fare for eksplosion, brand,

forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget.

Arbejdstilsynets praksis for så vidt angår brøndarbejde

fremgår af de anvisninger, der er givet i Arbejdstilsynets publikation

nr. 17 fra 1996 (skal være 1966:ref) om brøndarbejde, og som

særligt tager sigte på den ved arbejdet forbudne kvælnings-

og forgiftningsfare m.m. - Publikationen er formelt ophævet pr. 1.

oktober 1987 i forbindelse med Arbejdstilsynets tilslutning til den statslige

lovdatabase, men de anvisninger, der gives heri, er fortsat udtryk for

Arbejdstilsynets praksis på området.

Af publikationen (side 6) fremgår det om arbejde i fritliggende,

åbne brønde indtil 8 m dybde følgende: "Ingen person

må stige ned i en brønd, før luften i brønden er

undersøgt for indhold af kvælende luftarter (iltmangel). Kan det

befrygtes, at luften kan indeholde eksplosive og giftige luftarter, skal

brønden udluftes ved mekanisk indblæsning af frisk luft."

Af anmærkning 1 til dette punkt fremgår bl.a., at iltfattig

luft, der kan trænge ud i brønden fra de omgivende jordlag, vil

reducere brøndluftens iltindhold, så den er livsfarlig for

mennesker at opholde sig i. Endvidere fremgår det, at iltindholdet, der

kan bestemmes med et særligt iltmåle-apparat, skal ligge omkring

21%, og at selv meget små barometerfald kan bevirke iltmangel,

forårsaget af indtrængende iltfattig luft. Endelig fremgår

det, at iltundersøgelsen derfor skal foretages jævnligt under

personers ophold i brønden.

*

Arbejdstilsynet har ved sin afgørelse lagt til grund, at der efter

almindelige forståelse af ordet "brønd" er tale om brønde

i nærværende sag.

*

Arbejdstilsynet må medgive, at to påbud om samme forhold med 4

måneders mellemrum ikke er i overensstemmelse med de interne

retningslinier vedrørende kontrolfunktionens udøvelse.

Herefter afgives normalt kun påbud én gang om samme forhold,

og ved manglende efterkommelse af påbud indstilles normalt til retslig

tiltale.

Arbejdstilsynet har i den konkrete sag valgt det mindre i det mere,

dels under hensyn til, at det først afgivne påbud var

efterkommet for så vidt angår etablering af forsvarlige

adgangsveje til brøndene, og dels under hensyn til det oplyste

om, at der var indhentet brochurer på måleudstyr. -

Arbejdstilsynet ville på det foreliggende ikke udelukke, at XXX

Vandværk havde til hensigt at efterkomme den resterende del af

påbudet og valgte på den baggrund at "nøjes" med et nyt

påbud.

*

Til klagen over, at der er uoverensstemmelse mellem den afleverede

besøgsrapport og det fremsendte påbud, bemærkes, at

besøgsmeddelelsen udfærdiges af den tilsynsførende

på stedet og er at betragte som en foreløbig underretning til

virksomheden og de ansatte, hvorimod tilsynsrapporten fremsendes efter

nærmere overvejelse og vurdering i Arbejdstilsynet. - såvel i den

omhandlede besøgsmeddelelse som i den efterfølgende

tilsynsrapport med påbud er der vejledt om, at faren for kvælning

kan imødegås ved målinger.

*

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at der kan

trænge kvælende og giftige luftarter ind i brøndene, og at

den indbyggede ventilation med udluftningssvanehalse ikke giver sikkerhed for

tilstrækkelig udluftning heraf.

Arbejdstilsynets indstilling

På den baggrund indstilles, at Arbejdstilsynets afgørelse af

1. august 2001 om, at der straks skal træffes foranstaltninger mod

kvælnings-/forgiftningsrisici ved arbejde i brønde,

fastholdes."

4. Nyt efter klagen

Sikkerhedsrepræsentant XXX anførte den 12. september 2001

på vegne af de ansatte på XXX Vandværk, at

"brøndene, boringerne, bygværkerne" eller, hvad man ellers kunne

kalde dem, var opbygget i betonringe som dem, man bygger kloakbrønde

af. De var samlet med brøndskum eller beton, og bunden var af

beton.

De ansattes indtryk var, at bygværkerne ikke var tætte, da

nogle af dem skulle pumpes tørre, før det var muligt at

gå ned i dem. Svanehalsene, som skulle sikre udluftningen, var

offentligt tilgængelige og kunne tilstoppes, uden at det var muligt at

opdage.

Endelig anførte de ansatte, at vandværkets svar til

Arbejdsmiljøklagenævnet måtte stå for bestyrerens og

bestyrelsens regning.

XXX Vandværk fastholdt den 13. september 2001, at der ikke var tale

om brønde, men om bygvær-ker, som for nogles vedkommende var

totalt nedgravet og for andres delvis over terræn, men med opfyldning

af jord af hensyn til frost.

Bygværkernes indvendige højde skyldtes alene hensynet til en

fornuftig arbejdshøjde for de ansatte.

Vandværket havde i mange år udført samme arbejde, og

bygværkerne var udført efter DS 442 for

indvindingsbygværker. Vandværket fandt udluftningen fuldt

effektiv.

Vandværket fandt Arbejdstilsynets reaktion baseret på

ukendskab til faktiske forhold og sammen-blanding med bygværker til

andre forhold.

Vandværket fandt det ikke helbredstruende at gå ned i en

kælder og anførte, at andre vandfor-syninger i denne og andre

tilsynskredse ikke havde modtaget tilsvarende påbud.

Endelig anførte vandværket, at vandforsyningen ved et

eventuelt pumpenedbrud kunne risikere at skulle indstilles.

På Arbejdsmiljøklagenævnets forespørgsel oplyste

Arbejdstilsynet den 26. februar 2002 følgende:

"Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der i brønde og

bygværker til vandindvinding kan samle sig sumpgas, som trænger

ind gennem betonvæggene fra den omgivende jord. Sumpgassen vil normalt

undvige ved naturlig ventilation, når dækslet fjernes, men det

kan kun ved måling konstateres, om der er gas tilbage i

brønden/bygværket.

Ud over sumpgas kan der fra den omgivende jord trænge vagabonderende

gas (bygas, benzindampe og lignende) ind i en brønd/bygværk.

Riskoen gælder i princippet i alle lukkede rum, hvor der på

grund af manglende ventilation kan samles gasser, som trænger gennem

væggene fra den omgivende jord.

...

Arbejdstilsynet kan oplyse, at kvælningsrisikoen har været

kendt i mange år, jfr. Arbejdstilsynets publikation nr. 17 fra 1966,

"Brøndarbejde", hvori der vejledes om foranstaltninger mod risikoen i

form af målinger. Formentlig har man også endnu tidligere vejledt

om forholdet i andet materiale. Vejledning om måling af indholdet af

ilt og andre gasarter før og under arbejdet er endvidere beskrevet i

Arbejdstilsynets Arbejdsmiljø-vejviser nr. 30, "Vandforsyning, kloak,

lossepladser og forbrænding"

Arbejdstilsynet kan ikke henvise til ulykker, da det er almindeligt kendt

inden for branchen, at der skal træffes foranstaltninger mod

ulykkesrisikoen, hvorfor der kun sjældent forekommer ulykker i

forbindelse med det omhandlede arbejde.

...

I modsætning til påbud med frist anvendes straks-påbud

bl.a., når det vurderes, at faren er så alvorlig, at den skal

imødegås straks, men der ikke er tale om, at faren er

overhængende, betydelig (forbud).

Som nævnt i udtalelsen af 24. august 2001 valgte Arbejdstilsynet i

den konkrete situation det mindre i det mere, og afgav et straks-påbud

i stedet for at foretage politianmeldelse, da det ved besøget den 1.

august 2001 konstateredes, at XXX Vandværk ikke havde efterkommet det

tidligere påbud.

Det beror således på en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde, om der skal nedlægges forbud eller afgives påbud

med frist eller straks-påbud. I en sag som den foreliggende burde der

således - efter en konkret vurdering - ikke være afgivet et

påbud med frist.

Arbejdstilsynet vurderer ud fra tilbagemeldingen på påbud, om

der er behov for kontrolbesøg. - Ved forbud og andre påbud, der

skal efterkommes straks, aflægges kontrolbesøget 1-2 dage

efter.

Arbejdstilsynet er bekendt med, at der ikke dagligt udføres arbejde

i brøndene på XXX Vandværk's område, men at dette

kun forekommer med visse tidsintervaller. Derfor var det ikke muligt at

følge op på strakspåbudet umiddelbart.

Efter modtagelsen af klagen af 3. august 2001 gjorde Arbejdstilsynet

derimod telefonisk XXX Vandværk opmærksom på, at klagen

ikke havde opsættende virkning, og at der skulle arbejdes under

effektiv overholdelse af påbudet.

På den baggrund og i forventning om, at XXX Vandværk herefter

ville efterkomme påbudet, har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til

at aflægge kontrolbesøg."

XXX Vandværk anførte den 5. april 2002, at bygværkerne

var indrettet med naturlig ventilation i henhold til Danske

Ingeniørforeningerne Norm, og at Arbejdstilsynets vurdering af

indtrængende gasarter var hypotetisk gætværk, som

dækkede over manglende indsigt i forholdene. I bygværkerne blev

der indvundet vand, hvorfor der hverken forekom benzindampe, bygas eller

lignende.

Bygværkerne var med overlæg gjort vandtætte, og nogle af

dem var udført helt i glasfiber.

Vandværket anførte endvidere, at Arbejdstilsynet henviste til

en 36 år gammel bekendtgørelse, og at man ikke længere

indvandt vand fra gravede brønde.

Indvindingen foregik i dag fra bygværker, som af hensyn til frost og

arbejdshøjde skulle have en vis dybde. Der forekom således ingen

fri væskeoverflader eller forbindelse til den omkringliggende jord.

Bygværkerne kunne sammenlignes med en kælder uden

afløb, og derfor var Arbejdstilsynets henvisninger til

bekendtgørelse for arbejde i brønde ved vandforsyning,

kloakbrønde og lignende irrelevante.

Arbejdstilsynets forskellig påbud viste ukendskabet til de faktiske

forhold samt manglende evne til at lytte til arbejdspladsens vurdering, idet

samme arbejde gennem 33 år var udført af samme person.

Vandværket anførte videre, at man havde efterkommet

påbudet, idet ventilationen var etableret ved opførelsen af

bygværkerne.

Endelig anførte vandværket, at ved efterfølgende

måling af luftens kvalitet i indvindingsboringerne var der ingen

forskel på luften inden for og uden for bygværket.

Sikkerhedsrepræsentant XXX henviste i brev af 14. april 2002 til sit

tidligere brev af 12. september 2001.

Herudover anførte sikkerhedsrepræsentanten, at der sivede

vand ind i glasfiberbrønden, hvorfor denne heller ikke var

tæt.

Sikkerhedsrepræsentanten beklagede, at virksomheden krævede

påbud, som kunne ankes i stedet for at samarbejde med Arbejdstilsynet.

Han fandt det besynderligt, at de ansattes velfærd betød

så lidt, at det relevante udstyr først blev købt,

når man blev tvunget, om ikke andet så for at kunne fjerne

tvivlen om en eventuel risiko.

Sikkerhedsrepræsentanten anførte endelig, at han ikke var

klar over, om et apparat til måling af indåndingsluften var det

rette til formålet, idet han ikke havde medvirket ved indkøbet

eller var orienteret om brugen.

5. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf lovbekendtgørelse nr. 784 af 11.

oktober 1999

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og

udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er

fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller

sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det

sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller

sundhedsmæssig betydning skal følges.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod

loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,

bringes i orden straks eller inden en frist.

...

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om

skiftende arbejdssteders indretning

§ 5.

Arbejdsgiveren skal, inden et arbejde iværksættes og

under arbejdet, vurdere, om forholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarlige under hensyn til det arbejde, der skal

foregå, og hvis dette ikke er tilfældet, sørge for, at

forholdene i det omfang, det er muligt og rimeligt, ændres, så

arbejdsstedet er forsvarligt indrettet.

Stk. 2. Gener og risici, som arbejdet kan medføre, skal

imødegås med passende foranstaltninger, så forholdene er

forsvarlige for såvel dem, der udfører arbejdet, som for andre,

der er beskæftiget på stedet.

Stk. 3. Er det ikke muligt eller rimeligt at gøre indretningen

af arbejdsstedet forsvarlig, skal der træffes andre forholdsregler,

således at arbejdet kan udføres på forsvarlig måde,

jf. navnlig Arbejds-ministeriets bekendtgørelse om arbejdets

udførelse og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om brug af

personlige værnemidler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994

om arbejdets udførelse

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges

således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet

skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i

bilag 3. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes

anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og

arbejds-metoder, der kan være farlige for eller i øvrigt

forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere

skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet

på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller

sundhed.

Stk. 2. Den under planlægningen og tilrettelæggelsen af

arbejdet foretagne vurdering skal, i den udstrækning den har

særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, foreligge i

skriftlig form, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter

retningslinier for det nærmere indhold af den vurdering, der skal

foretages efter stk. 2, og der tages herunder hensyn til virksomhedernes art

og størrelse.

Stk. 4. På grundlag af den efter stk. 2 foretagne vurdering

træffer arbejdsgiveren de foranstalt-ninger, som er nødvendige,

jf. de angivne forebyggelsesprincipper i bilag 3. Iværksættelsen

skal ske, inden arbejdet påbegyndes.

§ 13.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,

1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge

risiko for sammenstyrtning, nedstyrt-ning, sammenskridning, ulykker

hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,

2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v.

er effektivt forebygget,

3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre

udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt,

gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,

4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de

ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet

foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte,

5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde,

der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til

at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.

6. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Intet medtaget.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter