Spring til indhold

Retsinformation

Militær retsplejelov

Gældende LOV nr 531 af 24/06/2005LovForsvarsministeriet25. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Militær

retsplejelov

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Ved

behandlingen af militære straffesager finder retsplejelovens regler om

behandlingen

af straffesager anvendelse, medmindre andet er bestemt.

§ 2.

Militære straffesager er

1)

sager om overtrædelse

af militær straffelov mod personer, som efter §§ 1 og 2 i militær

straffelov

kan pådrage sig strafansvar for overtrædelse af denne lov,

2)

sager om andre

strafbare overtrædelser mod personer som nævnt i nr. 1, når lovovertrædelsen

vedrører tjenesten eller er begået i eller i anledning af tjenesten, på

militært område eller i anvist kvarter, og

3)

sager som nævnt under

nr. 2 mod krigsfanger samt sanitetspersonel og feltpræster, der tilbageholdes

som bistand for krigsfanger, eller mod fremmede militærpersoner og andre

personer, der er interneret her i landet, og som i henhold til mellemfolkelig

overenskomst, som er tiltrådt af Danmark, har krav på behandling som

krigsfanger.

Stk. 2.

Læs alt

Loven

gælder for de personer, der er nævnt i stk. l, nr. 3, medmindre andet

følger af de mellemfolkelige overenskomster, der gælder for behandlingen af

dem.

§ 3.

Hvis en person samtidig retsforfølges for flere forhold, som ikke alle

påtales

af den militære anklagemyndighed, sker retsforfølgningen under en militær

straffesag. Er den militære og den almindelige anklagemyndighed enige, kan

sagen behandles som en almindelig straffesag.

Stk. 2.

Retsforfølges flere personer samtidig for et forhold, som ikke for alle

sigtedes eller tiltaltes vedkommende hører under den militære

anklagemyndighed,

kan sagen i sin helhed behandles enten som militær eller almindelig

straffesag,

når den militære og den almindelige anklagemyndighed er enige om det.

§ 4.

Hvis hensynet til den militære sikkerhed kræver det, kan retten beslutte,

1)

at forhandlingen skal

foregå for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29,

2)

at dørene lukkes

under den forhandling, der går forud for rettens kendelse om dørlukning, jf.

retsplejelovens § 29 c,

3)

at retten til

aktindsigt i domme og kendelser m.v. begrænses, jf. retsplejelovens

§ 41 b, stk. 3, § 41 c, stk. 3, og

§ 41 f, stk. 1, 3 og 5,

4)

at forsvarerens og

sigtedes ret til aktindsigt fraviges, jf. retsplejelovens § 729 c,

stk. 1, og

5)

at et vidne pålægges

tavshedspligt, jf. retsplejelovens § 189.

Stk. 2.

Hvis samme

hensyn som nævnt i stk. 1 kræver det, kan auditøren beslutte,

1)

at retten til

aktindsigt i straffesager, der er afsluttet, begrænses, jf. retsplejelovens

§ 41 d, stk. 3,

2)

at udlevering af kopi

af anklageskrift eller retsmødebegæring begrænses, jf. retsplejelovens

§ 41 f, stk. 2,

3)

at nægte samtykke til

udlevering til sigtede eller andre af det materiale, som auditøren har

tilvejebragt

til brug for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 a,

stk. 3, og § 729 b, stk. 2,

4)

at forsvareren

meddeles pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har

modtaget

fra auditøren, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 4, og

5)

at retten til

aktindsigt for den, der har været sigtet, i dokumenter, der vedrører sagen,

begrænses, jf. retsplejelovens § 729 d, stk. 3.

§ 5.

Domsforhandling kan foruden ved de retter, der er nævnt i retsplejelovens

kapitel 63, foretages ved retten på det sted, hvor den tiltalte er

tjenstgørende, eller hvor det skib, vedkommende hører til, er hjemmehørende

eller har taget eller tager havn.

Stk. 2.

Endvidere

kan domsforhandlingen finde sted ved retten på det sted, hvor tiltalte på

gerningstidspunktet

var tjenstgørende, eller hvor det skib, vedkommende hørte til, var

hjemmehørende.

§ 6.

Generalauditøren og auditørerne påtaler lovovertrædelser i sager, der skal

behandles som militære straffesager.

Stk. 2.

Ved

efterforskningen af militære straffesager bistås auditørerne af

auditørfuldmægtige.

Stk. 3.

Forsvarsministeren er generalauditøren og auditørerne overordnet og fører

tilsyn med disse.

§ 7.

Ved

behandlingen af militære straffesager varetager generalauditøren henholdsvis

auditørerne de opgaver, som efter retsplejeloven er henlagt til Rigsadvokaten

henholdsvis statsadvokaterne og politimestrene, jf. dog § 9.

Stk. 2.

Forsvarsministeren

varetager de opgaver inden for den militære strafferetspleje, som efter

retsplejeloven er henlagt til justitsministeren.

Stk. 3.

Forsvarsministeren

varetager i militære straffesager de opgaver, som efter lov om fuldbyrdelse

af

straf m.v. er tillagt justitsministeren om udsættelse og benådning af

fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe, jf. lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. § 10 og § 90, stk. 2.

Stk. 4.

Forsvarsministeren fastsætter i militære straffesager nærmere regler om den

administrative behandling af sager om benådning og om behandlingen af sager

om

udsættelse af fængselsstraffe samt om den administrative behandling af sager

om

eftergivelse af bøder og behandlingen af sager om opkrævning af bøder.

Stk. 5.

Forsvarsministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at auditørens afgørelse om

henstand

med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere

administrativ

myndighed.

§ 8.

Militære myndigheder yder auditørerne bistand.

Stk. 2.

Politiet

yder auditørerne bistand under efterforskningen.

Stk. 3.

Politiet

kan af egen drift foretage uopsættelige efterforskningsskridt i militære

straffesager og skal i så fald straks underrette auditøren.

§ 9.

I

tilfælde, hvor det ikke på forhånd har været muligt at indhente auditørens

bemyndigelse, kan militære myndigheder foretage ethvert uopsætteligt

efterforskningsskridt i militære straffesager. Auditøren skal straks

underrettes

herom.

Stk. 2.

Generalauditøren fastsætter nærmere regler om de efterforskningsskridt, der

er

nævnt i stk. 1, herunder hvilket militært personel der kan foretage

disse.

§ 10.

En

overordnet kan anholde en underordnet, der udviser grov ulydighed eller groft

respektstridig opførsel, hvis anholdelse skønnes nødvendig af hensyn til

disciplinen.

§ 11.

En

sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at

vedkommende

har begået en overtrædelse af militær straffelov, som efter loven kan medføre

fængselsstraf, og der er særlig grund til at antage, at sigtedes forbliven på

fri fod vil virke alvorligt nedbrydende på disciplinen.

Stk. 2.

Varetægtsfængsling efter stk. 1 kan højst udstrækkes til 7 dage.

Stk. 3.

Varetægtsfængsling efter stk. 1 kan ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen

kan ventes at ville medføre straf af bøde.

§ 12.

Er

der begrundet mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, der skal

behandles som en militær straffesag, og som efter loven kan medføre

frihedsstraf, kan der uden retskendelse foretages ransagning på militært

område, hvis ransagningen er af væsentlig betydning for efterforskningen, dog

ikke af tjeneste- og lejeboliger. Ransagning kan omfatte den beklædning, som

de

personer, hos hvem ransagningen foretages, er iført.

§ 13.

Ved indgang til og udgang fra militært område kan militære myndigheder uden

retskendelse foretage kontrol af indholdet af tøj, bagage, tasker m.v. og af

transportmidler.

Stk. 2.

I det

omfang det er nødvendigt for at gennemføre kontrollen, kan genstande

foreløbig

tages i bevaring og personer tilbageholdes. Militære myndigheder kan med

henblik herpå anvende den nødvendige magt. Politiet yder efter anmodning

militære myndigheder bistand hertil.

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol efter stk. 1

og

2.

§ 14.

Den frist på 24 timer, der er fastsat i retsplejelovens § 760,

stk. 2, § 796, stk. 3, og § 806, stk. 3, kan ved

tjeneste uden for landets grænser, ved orlogsskibe på togt eller i øvrigt

under

ekstraordinære forhold om nødvendigt udstrækkes i indtil 3 gange 24 timer.

§ 15.

Auditøren og andre militære myndigheder kan til enhver tid kræve, at

tjenstgørende militært personel, som fører motordrevet køretøj eller i øvrigt

varetager opgaver, for hvilke der er fastsat særlige promillegrænser,

foretager

udåndingsprøve.

Stk. 2.

Nægter en

person at afgive udåndingsprøve, eller er vedkommende ikke i stand til at

medvirke,

kan vedkommende fremstilles til udtagelse af blodprøve og til afgivelse af

urinprøve. Det samme gælder, hvis udåndingsprøven giver grund til at antage,

at

der foreligger en overtrædelse af militær straffelov § 20 eller en

overskridelse af en promillegrænse fastsat i medfør af § 21 eller

færdselslovens §§ 53 og 54.

Stk. 3.

Er der

begrundet mistanke om, at militært personel gør tjeneste under indflydelse af

euforiserende stoffer, kan pågældende fremstilles til udtagelse af blodprøve

og

til afgivelse af urinprøve.

§ 16.

Meddelelse om anke eller kære af rettens afgørelse i en militær straffesag

kan

gives til en overordnet.

§ 17.

Denne lov træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves militær retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 30. september

1987.

§ 18.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske forhold tilsiger

Givet på Amalienborg, den 24. juni

2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Søren Gade

Lignende dokumenter