Militær retsplejelov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Militær
retsplejelov
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Ved
behandlingen af militære straffesager finder retsplejelovens regler om
behandlingen
af straffesager anvendelse, medmindre andet er bestemt.
§ 2.
Militære straffesager er
1)
sager om overtrædelse
af militær straffelov mod personer, som efter §§ 1 og 2 i militær
straffelov
kan pådrage sig strafansvar for overtrædelse af denne lov,
2)
sager om andre
strafbare overtrædelser mod personer som nævnt i nr. 1, når lovovertrædelsen
vedrører tjenesten eller er begået i eller i anledning af tjenesten, på
militært område eller i anvist kvarter, og
3)
sager som nævnt under
nr. 2 mod krigsfanger samt sanitetspersonel og feltpræster, der tilbageholdes
som bistand for krigsfanger, eller mod fremmede militærpersoner og andre
personer, der er interneret her i landet, og som i henhold til mellemfolkelig
overenskomst, som er tiltrådt af Danmark, har krav på behandling som
krigsfanger.
Stk. 2.
Læs alt
Loven
gælder for de personer, der er nævnt i stk. l, nr. 3, medmindre andet
følger af de mellemfolkelige overenskomster, der gælder for behandlingen af
dem.
§ 3.
Hvis en person samtidig retsforfølges for flere forhold, som ikke alle
påtales
af den militære anklagemyndighed, sker retsforfølgningen under en militær
straffesag. Er den militære og den almindelige anklagemyndighed enige, kan
sagen behandles som en almindelig straffesag.
Stk. 2.
Retsforfølges flere personer samtidig for et forhold, som ikke for alle
sigtedes eller tiltaltes vedkommende hører under den militære
anklagemyndighed,
kan sagen i sin helhed behandles enten som militær eller almindelig
straffesag,
når den militære og den almindelige anklagemyndighed er enige om det.
§ 4.
Hvis hensynet til den militære sikkerhed kræver det, kan retten beslutte,
1)
at forhandlingen skal
foregå for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29,
2)
at dørene lukkes
under den forhandling, der går forud for rettens kendelse om dørlukning, jf.
retsplejelovens § 29 c,
3)
at retten til
aktindsigt i domme og kendelser m.v. begrænses, jf. retsplejelovens
§ 41 b, stk. 3, § 41 c, stk. 3, og
§ 41 f, stk. 1, 3 og 5,
4)
at forsvarerens og
sigtedes ret til aktindsigt fraviges, jf. retsplejelovens § 729 c,
stk. 1, og
5)
at et vidne pålægges
tavshedspligt, jf. retsplejelovens § 189.
Stk. 2.
Hvis samme
hensyn som nævnt i stk. 1 kræver det, kan auditøren beslutte,
1)
at retten til
aktindsigt i straffesager, der er afsluttet, begrænses, jf. retsplejelovens
§ 41 d, stk. 3,
2)
at udlevering af kopi
af anklageskrift eller retsmødebegæring begrænses, jf. retsplejelovens
§ 41 f, stk. 2,
3)
at nægte samtykke til
udlevering til sigtede eller andre af det materiale, som auditøren har
tilvejebragt
til brug for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 a,
stk. 3, og § 729 b, stk. 2,
4)
at forsvareren
meddeles pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har
modtaget
fra auditøren, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 4, og
5)
at retten til
aktindsigt for den, der har været sigtet, i dokumenter, der vedrører sagen,
begrænses, jf. retsplejelovens § 729 d, stk. 3.
§ 5.
Domsforhandling kan foruden ved de retter, der er nævnt i retsplejelovens
kapitel 63, foretages ved retten på det sted, hvor den tiltalte er
tjenstgørende, eller hvor det skib, vedkommende hører til, er hjemmehørende
eller har taget eller tager havn.
Stk. 2.
Endvidere
kan domsforhandlingen finde sted ved retten på det sted, hvor tiltalte på
gerningstidspunktet
var tjenstgørende, eller hvor det skib, vedkommende hørte til, var
hjemmehørende.
§ 6.
Generalauditøren og auditørerne påtaler lovovertrædelser i sager, der skal
behandles som militære straffesager.
Stk. 2.
Ved
efterforskningen af militære straffesager bistås auditørerne af
auditørfuldmægtige.
Stk. 3.
Forsvarsministeren er generalauditøren og auditørerne overordnet og fører
tilsyn med disse.
§ 7.
Ved
behandlingen af militære straffesager varetager generalauditøren henholdsvis
auditørerne de opgaver, som efter retsplejeloven er henlagt til Rigsadvokaten
henholdsvis statsadvokaterne og politimestrene, jf. dog § 9.
Stk. 2.
Forsvarsministeren
varetager de opgaver inden for den militære strafferetspleje, som efter
retsplejeloven er henlagt til justitsministeren.
Stk. 3.
Forsvarsministeren
varetager i militære straffesager de opgaver, som efter lov om fuldbyrdelse
af
straf m.v. er tillagt justitsministeren om udsættelse og benådning af
fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe, jf. lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. § 10 og § 90, stk. 2.
Stk. 4.
Forsvarsministeren fastsætter i militære straffesager nærmere regler om den
administrative behandling af sager om benådning og om behandlingen af sager
om
udsættelse af fængselsstraffe samt om den administrative behandling af sager
om
eftergivelse af bøder og behandlingen af sager om opkrævning af bøder.
Stk. 5.
Forsvarsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at auditørens afgørelse om
henstand
med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere
administrativ
myndighed.
§ 8.
Militære myndigheder yder auditørerne bistand.
Stk. 2.
Politiet
yder auditørerne bistand under efterforskningen.
Stk. 3.
Politiet
kan af egen drift foretage uopsættelige efterforskningsskridt i militære
straffesager og skal i så fald straks underrette auditøren.
§ 9.
I
tilfælde, hvor det ikke på forhånd har været muligt at indhente auditørens
bemyndigelse, kan militære myndigheder foretage ethvert uopsætteligt
efterforskningsskridt i militære straffesager. Auditøren skal straks
underrettes
herom.
Stk. 2.
Generalauditøren fastsætter nærmere regler om de efterforskningsskridt, der
er
nævnt i stk. 1, herunder hvilket militært personel der kan foretage
disse.
§ 10.
En
overordnet kan anholde en underordnet, der udviser grov ulydighed eller groft
respektstridig opførsel, hvis anholdelse skønnes nødvendig af hensyn til
disciplinen.
§ 11.
En
sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at
vedkommende
har begået en overtrædelse af militær straffelov, som efter loven kan medføre
fængselsstraf, og der er særlig grund til at antage, at sigtedes forbliven på
fri fod vil virke alvorligt nedbrydende på disciplinen.
Stk. 2.
Varetægtsfængsling efter stk. 1 kan højst udstrækkes til 7 dage.
Stk. 3.
Varetægtsfængsling efter stk. 1 kan ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen
kan ventes at ville medføre straf af bøde.
§ 12.
Er
der begrundet mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, der skal
behandles som en militær straffesag, og som efter loven kan medføre
frihedsstraf, kan der uden retskendelse foretages ransagning på militært
område, hvis ransagningen er af væsentlig betydning for efterforskningen, dog
ikke af tjeneste- og lejeboliger. Ransagning kan omfatte den beklædning, som
de
personer, hos hvem ransagningen foretages, er iført.
§ 13.
Ved indgang til og udgang fra militært område kan militære myndigheder uden
retskendelse foretage kontrol af indholdet af tøj, bagage, tasker m.v. og af
transportmidler.
Stk. 2.
I det
omfang det er nødvendigt for at gennemføre kontrollen, kan genstande
foreløbig
tages i bevaring og personer tilbageholdes. Militære myndigheder kan med
henblik herpå anvende den nødvendige magt. Politiet yder efter anmodning
militære myndigheder bistand hertil.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol efter stk. 1
og
2.
§ 14.
Den frist på 24 timer, der er fastsat i retsplejelovens § 760,
stk. 2, § 796, stk. 3, og § 806, stk. 3, kan ved
tjeneste uden for landets grænser, ved orlogsskibe på togt eller i øvrigt
under
ekstraordinære forhold om nødvendigt udstrækkes i indtil 3 gange 24 timer.
§ 15.
Auditøren og andre militære myndigheder kan til enhver tid kræve, at
tjenstgørende militært personel, som fører motordrevet køretøj eller i øvrigt
varetager opgaver, for hvilke der er fastsat særlige promillegrænser,
foretager
udåndingsprøve.
Stk. 2.
Nægter en
person at afgive udåndingsprøve, eller er vedkommende ikke i stand til at
medvirke,
kan vedkommende fremstilles til udtagelse af blodprøve og til afgivelse af
urinprøve. Det samme gælder, hvis udåndingsprøven giver grund til at antage,
at
der foreligger en overtrædelse af militær straffelov § 20 eller en
overskridelse af en promillegrænse fastsat i medfør af § 21 eller
færdselslovens §§ 53 og 54.
Stk. 3.
Er der
begrundet mistanke om, at militært personel gør tjeneste under indflydelse af
euforiserende stoffer, kan pågældende fremstilles til udtagelse af blodprøve
og
til afgivelse af urinprøve.
§ 16.
Meddelelse om anke eller kære af rettens afgørelse i en militær straffesag
kan
gives til en overordnet.
§ 17.
Denne lov træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves militær retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 30. september
1987.
§ 18.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger
Givet på Amalienborg, den 24. juni
2005
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Søren Gade
Lignende dokumenter
- Forslag til Militær retsplejelov Retsinformation · 1. juni 2005
- Forslag til Militær straffelov og ændring af lov om forsvarets personel Retsinformation · 29. oktober 2004
- Forslag til Militær straffelov Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Militær disciplinarlov Retsinformation · 29. oktober 2004
- Cirkulæreskrivelse om strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. Generalauditør meddelelse nr. 3/2018 Retsinformation · 15. februar 2019
- Strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. Retsinformation · 11. december 2020