Anordning angaaende Beskyttelse for fremmede Varemærker og Patenter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Anordning angaaende Beskyttelse for fremmede
Varemærker og Patenter.
Vi Christian den Niende, af Guds naade Konge til Danmark, de Venders
og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg,
Gøre vitterligt: At da det med Vor allerhøjeste Bemyndigelse er
tilkendegivet den Schweiziske Forbundsregering, at den danske Regering fra
den 1ste Oktober d. A. at regne tiltræder den i Paris den 20de Marts 1883
mellem forskellige Stater indgaaede, i Oversættelse vedføjede Konvention om
Dannelsen af en international Union til Beskyttelse af den industrielle
Ejendomsret, og Danmark saaledes fra det nævnte Tidspunkt indtræder i denne
Union, der for Tiden bestaar af:
Belgien,
Brasilien,
Forenede Stater i Nord-Amerika,
Frankrig med Martinique, Guadeloupe og tilhørende Øer, Reunion og
tilhørende Ø Sainte-Marie ved Madagascar, Cochinchina, St. Pierre og
Miquelon, Guyana, Senegal med tilhørende (Rivieres-du-Sud,
Grand-Bassam, Assinie Porto-Novo og Kotonou), Kongo og Gabon,
Mayotte, Rossi-Be, de franske Etablissementer i Indien (Pondichery,
Chandernagor, Karikal, Mahe, Janaon), Ny-Caledonien, de franske
Etablissementer i Det stille Hav (Tahiti og tilhørende Øer), Obock og
Diego-Suarez,
Guatemala,
Italien,
Nederlandene med ostindiske Kolonier, Surinam og Curacao,
Norge,
Portugal med Azorerne og Madeira,
San Domingo,
Schweiz,
Læs alt
Serbien,
Spanien med Cuba, Porto Rico og Philippinerne,
Storbritanien med Ny-Zeeland og Queensland,
Sverig og
Tunis,
saa ville Vi i Henhold til Lov om Benyttelse for Varemærker af 11te April
1890 § 14 og Patentlov af 13de April 1894 § 28 herved have anordnet følgende:
I.
1. Den ved Lov om Benyttelse for Vareværker af 11te
April 1890 hjemlede Beskyttelse tilkommer dels dem, der i en af de ovennævnte
Stater drive Fabriks- eller Haandværksvirksomhed, Jordbrug, Bjærgværk, Handel
eller anden Næring, dels Undersaatter eller Statsborgere af disse Stater, der
i en anden Stat drive en Virksomhed som den angivne.
2. Varemærker, der anmeldes i Henhold hertil,
registreres, for saa vidt de ikke stride imod Moralen eller den offentlige
Orden, i den Form, hvori de i den fremmede Stat ere gyldige, Lov af 11te
April 1890 § 14 Nr. 4.
3. Har vedkommende senest inden 3 maaneder - eller,
saafremt den fremmede Stat er beliggende uden for Europa, 4 Maaneder - efter,
at Varemærket er blevet anmeldt i den fremmede Stat, anmeldt det til
Registrering her i Riget, skal saadan Anmeldelse i Forhold til andre
Anmeldelser anses som sket samtidig med Anmeldelsen i den fremmede Stat, Lov
af 11te April 1890 § 14 Nr. 5.
II.
1. Naar en Opfindelse er fremstillet paa en
international Udstilling i en af de nævnte, til Unionen hørende Stater, og
Udstillingen er anerkendt af vedkommende Stats Regering, skal Opfinderen være
berettiget til, naar han indleverer Ansøgning til den danske Patentkommission
inden 6 maaneder efter Opfindelsens Fremstilling paa Udstillingen, at faa
patent her i Riget uden Hensyn til, om Opfindelsen i Løbet af dette Tidsrum
er bleven saaledes beskreven eller bragt i Anvendelse som i Patentlov af 13de
April 1894 § 1 Nr. 3 ommeldt.
2. Den Opfinder, der i en af de nævnte Stater har
indleveret Ansøgning om Patent paa en Opfindelse, skal, naar han inden 6
Maaneder - eller, saafremt vedkommende Stat er beliggende uden for Europa, 7
Maaneder - derefter indleverer Ansøgning om Patent her i Landet paa den samme
Opfindelse, være berettiget til at faa saadant Patent uden Hensyn til, om
Opfindelsen i Løbet af dette Tidsrum er bleven saaledes beskreven eller bragt
i Anvendelse, som i Patentlov af 13de April 1894 § 1 Nr. 3 ommeldt, hvorhos
den saaledes her i Landet indleverede Ansøgning i Forhold til andre
Ansøgninger skal anses som indleveret samtidig med Ansøgningen i den fremmede
Stat.
III.
Da den ved Loven af 2den Juli 1880 og Loven af 11te April 1890, hvis
Bestemmelser ifølge § 19 ere traadte i Stedet for den fornævnte Lov af 2den
Juli 1880, hjemlede Beskyttelse for Varemærker ved Vore allerhøjeste
Anordninger af 13de Oktober 1880, 20de Marts 1883 og 2den Juni 1888 er gjort
anvendelig i Forhold til Tyskland, Venezuela, den argentinske Republik og
Østerrig-Ungarn, og da disse Stater ikke ere indtraadte i den internationale
Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, saa har det fremdeles
sit Forblivende ved de nævnte Anordninger.
Denne Anordning træder i Kraft den 1ste Oktober d. A.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 28de
September 1894.
Under Vor Kongelige haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
/Hørring.
Konvention.
Art. 1.
Regeringerne i Belgien .... o.s.v. .... konstituere sig som en Union til
Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.
Art. 2.
Undersaatterne eller Borgerne i enhver af de Kontraherende Stater skulle i
alle de øvrige af Unionens Stater, hvad angaar Patenter for opfindelser,
industrielle Mønstre eller Modeller, Fabrik- eller handels-Mærker og
Firma-Navne nyde de samme Fordele, som vedkommende Lovgivninger for Tiden
tilstaa eller fremtidig komme til at tilstaa Landets egne Undersaatter. Som
Følge heraf skulle de nyde den samme Beskyttelse og have Adgang til de samme
Retsmidler mod ethvert Indgreb i deres Rettigheder som disse sidstnævnte,
under Forbehold af, at de opfylde de Formaliteter og Betingelser, som enhver
Stats indre Lovgivning foreskriver for dennes egne Undersaatter.
Art 3.
Med Undersaatter eller Borgere af de kontraherende Stater ligestilles
Undersaatter eller Borgere af Stater, der ikke tilhøre Unionen, som saa vidt
de ere bosatte eller have industrielle eller handels-Etablissementer paa en
af unionsstaternes omraade.
Art. 4.
Den, som i en af de kontraherende Stater paa foreskreven Maade har anmeldt
et Patent-Andragende, et industrielt Mønster eller Model, et Fabrik- eller
handels-Mærke, skal til Indgivelse af lignende Anmeldelse i de andre Stater,
og under Forbehold af Trediemands Rettigheder, nyde Fortrinsret inden den
nedenfor bestemte Tidsfrist.
Som Følge heraf kan en Anmeldelse, der senere indgives i en af de øvrige
Unionsstater inden Udløbet af denne Tidsfrist, ikke blive ugyldig paa Grund
af Begivenheder, der indtræffe i Mellemtiden, altsaa navnlig ikke paa Grund
af en anden Anmeldelse, paa Grund af Bekendtgørelse af Opfindelsen eller ved
at denne udøves af nogen anden, ved at Eksemplarer af Mønsteret eller
Modellen bringes i Handelen, eller ved at Mærket benyttes.
Ovennævnte Tidsfrister for Fortrinsretten skulle være seks maaneder for
Patenter og tre maaneder for industrielle Mønstre eller Modeller samt Fabrik-
og Handels-Mærker. De forøges med en Maaned for oversøiske Lande.
Art. 5.
Det skal ikke medføre Patentets Fortabelse, at patenthaveren i det Land,
hvori han har erhvervet patent, indfører Genstande, forfærdigede i en anden
af Unionsstaterne.
Dog skal Patenthaveren være forpligtet til at udøve sin Opfindelse
overensstemmende med Lovene i det land, hvori han indfører de patenterede
Genstande.
Art. 6.
Ethvert Fabrik- eller Handels-Mærke, der paa foreskreven maade er
registreret i hjemlandet, skal modtages til Registrering og beskyttes i samme
Form i enhver af Unionens Stater.
Som Hjemland anses det Land, hvor Anmelderen har sit Hoved-Etablissement.
Saafremt dette Hoved-Etablissement ikke er beliggende i nogen af Unionens
Stater, skal som Hjemland anses det Land, hvortil Anmelderen hører.
Registrering kan nægtes, saafremt det Mærke, for hvilket den forlanges,
anses som stridende mod Moralen eller mod den offentlige Orden.
Art. 7.
Beskaffenheden af den Genstand, hvorpaa Fabrik- eller Handels-Mærket er
bestemt til at anbringes, skal i intet Tilfælde hindre Mærkets Registrering.
Art. 8.
Firma-Navn skal beskyttes i alle Unionens Lande uden nogen Forpligtelse
til Anmeldelse, hvad enten det udgør en Del af et Fabrik- eller handels-Mærke
eller ikke.
Art. 9.
Enhver Vare, paa hvilken ulovlig er anbragt et Fabrik- eller Handels-Mærke
eller et Firma-Navn, kan beslaglægges ved Indførelsen i de Unionsstater, i
hvilke dette Mærke eller dette Firma-Navn har Ret til lovlig Beskyttelse.
Beslaglæggelse finder Sted paa Forlangende enten af den offentlige
Myndighed eller af den interesserede Part, overensstemmende med enhver Stats
indre Lovgivning.
Art. 10.
Bestemmelserne i den foregaaende Artikel kunne anvendes paa enhver Vare,
paa hvilken falskelig er anbragt Navnet paa et bestemt Sted som Angivelse af
Varens Frembringelsessted, saafremt der til denne Angivelse er føjet et
opdigtet eller i svigagtig Hensigt laant Firma-Navn.
Som interesseret Part anses enhver Fabrikant eller handlende, som
beskæftiger sig med Forfærdigelsen af eller Handel med saadan Vare, og som er
etableret paa det Sted, der falskelig er angivet som Varens
Frembringelsested.
Art. 11.
De høje kontraherende Parter forpligte sig med Hensyn til Varer, der
fremstilles paa officielle eller officielt anerkendte internationale
Udstillinger, at tilstaa en midlertidig Beskyttelse for Opfindelser, der
kunne gøres til Genstand for Patent, for industrielle Mønstre eller Modeller,
saavel som for Fabrik- eller Handels-mærker.
Art. 12.
Enhver af de høje kontraherende Parter forpligter sig til at oprette et
særligt Kontor for den industrielle Ejendomsret og et for Almenheden
tilgængeligt Centralregister for Patenter, industrielle Mønstre eller
Modeller samt Fabrik- og handels-Mærker.
Art. 13.
Et internationalt Kontor oprettes under Navn af Internationalt Bureau for
Foreningen til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.
Dette Bureau, hvis Udgifter skulle bæres af Regeringerne i alle de
kontraherende Stater, stilles under den schweiziske Forbundsregerings
Myndighed og virker under denne Tilsyn. Dets Virksomhedsomraade bestemmes ved
fælles Overenskomst mellem Unionens Stater.
Art. 14
Nærværende Konvention skal undergives periodiske Revisioner med det
Formaal i samme at indføre Forbedringer, som kunne fuldkommengøre Unionens
System.
I dette Øjemed skal der efterhaanden i en af de kontraherende Stater
afholdes Konferencer mellem delegerede fra disse Stater.
Art. 15.
Det er en Selvfølge, at de høje kontraherende Parter forbeholde sig hver
for sig Ret til indbyrdes at indgaa særlige Overenskomster til Beskyttelse af
den industrielle Ejendomsret, for saa vidt disse Overenskomster ikke stride
mod Bestemmelserne i nærværende Konvention.
Art. 16.
Stater, som ikke have taget Del i nærværende Konvention, skulle have
Adgang til paa Begæring at tiltræde samme.
Saadan Tiltrædelse skal ad diplomatisk Vej meddeles til den schweiziske
Forbundsregering og af denne til de øvrige Stater.
Tiltrædelsen medfører fuldstændig Tilslutning til alle Konventionens
Bestemmelser og Deltagelse i alle ved samme stipulerede Begunstigelser.
Art. 17.
Udførelsen af de gensidige Forpligtelser, som indeholdes i nærværende
Konvention, er, for saa vidt fornødent, afhængig af Iagttagelsen af de
Fremgangsmaader og Bestemmelser, der ere fastsatte ved de konstitutionelle
Love i de høje kontraherende Parter, som ere forpligtede til at iagttage
saadant. Disse forpligte sig til snarest muligt at træffe fornøden
Foranstaltning i saa Henseende.
Art. 18.
Nærværende Konvention træder i Kraft en maaned efter Udvekslingen af
Ratifikationerne og forbliver gældende i ubestemt Tid, indtil Udløbet af et
Aar efter den Dag, da Opsigelse maatte have fundet Sted.
Saadan Opsigelse skal rettes til den Regering, der er befuldmægtiget til
at modtage Tiltrædelser. Den har kun Virkning med hensyn til den Stat, fra
hvilken den udgaar, medens Konventionen forbliver i Kraft for de øvrige
Kontraherende Parters Vedkommende.
Art. 19.
Nærværende Konvention ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i
Paris, senest i Løbet af et Aar.
Til Bekræftelse herpaa o.s.v.
Paris, 20de Marts 1883.
Slutnings-Protokol.
1. Ordene industriel ejendomsret skulle forstaas i
deres videste Betydning, saaledes at de ikke alene anvendes paa
Frembringelser af den egentlige Industri, men ogsaa paa Frembringelser af
Agerbrug (Vin, Korn, Frugter, Kvæg o.s.v.) samt paa mineralske
Frembringelser, der bringes i Handelen (miniralske Vande o.s.v.).
2. Under Benævnelsen Patenter indbefattes de
forskellige Arter af industrielle Patenter, som anerkendes af de
kontraherende Staters Lovgivninger, saasom Indførsels-Patenter,
Forbedrings-Patenter o.s.v.
3. Det er en Selvfølge, at Slutningsbestemmelsen i
Konventionens Art. 2 ikke medfører nogen som helst Forandring i enhver af de
kontraherende Parters Lovgivning med Hensyn til den Procesform, der følges
for Domstolene, og med Hensyn til disse Domstoles Kompetence.
4. 1ste Stykke i Art. 6 skal forstaas saaledes, at
intet Fabrik- eller handels-Mærke kan udelukkes fra Beskyttelse i en
unionsstat paa Grund af den Omstændighed alene, at det med Hensyn til de
Betegnelser, som det bestaar af, ikke opfylder Betingelserne efter denne
Stats Lovgivning, saafremt det dog i saa henseende tilfredsstiller
Hjemlandets Lovgivning og det derhos i dette sidste Land er behørig
registreret.
Med denne Undtagelse, som kun vedrører Mærkets Form, og under fornøden
Hensyntagen til Bestemmelserne i Konventionens andre Artikler bliver hver
Stats indre Lovgivning at anvende.
For at undgaa enhver Misforstaaelse fastslaas det, at Brugen af offentlige
Vaabenmærker og Ordenstegn kan betragttes som stridende mod offentlig Orden i
den Betydning, som ommeldes i sidste Stykke af Art. 6.
5. Organisationen af det i Art. 12 nævnte særlige
Kontor for den industrielle ejendomsret skal saa vidt muligt medføre, at der
i enhver Stat udgives en officiel periodisk Tidende.
6. De fælles Omkostninger ved det internationale
Bureau, som er oprettet ved Art. 13, kan ikke i noget Tilfælde aarlig
overskride en hovedsum, svarende til et Gennemsnitsbeløb af 2,000 Franks for
hver deltagende Stat. (* 1)
Til Bestemmelse af hver enkelt Stats Andel i denne Sum deles de deltagende
Stater og de, som senere tiltræde Unionen, i seks Klasser, der hver bidrager
efter et bestemt Antal Enheder, nemlig:
1ste Klasse med 25 Enheder
2den - - 20 -
3die - - 15 -
4de - - 10 -
5te - - 5 -
6te - - 3 -
Disse Koefficienter multipliceres med Antallet af Stater i hver Klasse, og
den udkomne samlede Sum angiver det Antal Enheder, hvormed den samlede Udgift
skal deles. Kvotienten angiver Størrelsen af Enheden for Udgiften.
Den schweiziske Regering har Tilsyn med det internationale Bureaus
Udgifter, gør de fornødne Forskud og aflægger det aarlige Regnskab, hvilket
meddeles alle de øvrige Regeringer.
Det internationale Bureau samler Oplysninger af enhver Art vedrørende
Beskyttelse for den industrielle Ejendomsret og afgiver paa Grundlag heraf en
almindelig statistisk Beretning, hvilken skal fordeles til alle Regeringerne.
Det foretager Undersøgelser af almindelig Interesse vedrørende Unionen, og
ved Hjælp af de Dokumenter, som stilles til dens Raadighed fra de forskellige
Administrationer, udgiver den en periodisk Tidende i det franske Sprog
angaaende de Spørgsmaal, der vedrøre Unionens Formaal.
Denne Tidende skal, ligesom alle Skrifter, som udgives af det
internationale Bureau, fordeles mellem vedkommende Regeringer i de Unionen
tilhørende Stater, i Forhold til det Antal Enheder, hvormed disse i henhold
til overstaaende bidrage til Udgifterne. Yderligere Antal Eksemplarer og
Dokumenter, som maatte forlanges af disse Regeringer eller af private
Foreninger eller Personer, betales særskilt.
Det internationale Bureau skal til enhver Tid være til Tjeneste for
Unionens Medlemmer, for at skaffe dem de særlige Oplysninger, hvorfor de
maatte have Brug, med Hensyn til den internationale Behandling af Sager
vedrørende den industrielle Ejendomsret.
Regeringen i det Land, hvor den næste Konference skal finde Sted,
forbereder med Bistand af det internationale Bureau Arbejderne til denne
Konference.
Direktøren for det internationale Bureau er til Stede ved Konferencens
Møder og tager Del i Forhandlingerne, dog uden at deltage i Afstemningerne,
Han afgiver aarlig en Beretning om sin Virksomhed, hvilken meddeles alle
Unionens Medlemmer.
Det internationale Bureaus officielle Sprog er det franske Sprog.
7. Nærværende Slutnings-Protokol, der skal ratificeres
samtidig med den i Dag afsluttede Konvention, skal betragtes som udgørende en
integrerende Del af denne Konvention og have samme Gyldighed og Varighed som
denne.
Til Bekræftelse heraf o.s.v.
Officielle noter
(* 1) Denne Bestemmelse er paa Unionens Konference i Madrid i 1890
forandret saaledes:
Det internationale Bureaus Udgifter skulle bæres i Fællesskab af de
kontraherende Stater. De kunne i intet Tilfælde overskride en Sum af 60,000
Frcs. aarlig.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om en den 2den Juni 1911 i Washington undertegnet Konvention, der ændrer den den 20de Marts 1883 i Paris afsluttede og den 14de December 1900 i Bryssel gennemsete Konvention om Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, samt Danmarks Tiltræden af Konventionen. (* 1) Retsinformation · 26. september 1914
- Bekendtgørelse om en den 14de December 1900 i Bryssel undertegnet Tillægsakt ændrende Konventionen om Beskyttelse af industriel Ejendomsret af 20de Marts 1883 med tilhørende slutningsprotokol. (* 1) Retsinformation · 4. september 1902
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911, i Haag den 6. November 1925 og i London den 2. Juni 1934. (* 2) Retsinformation · 11. oktober 1938
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6. November 1925. (* 1) Retsinformation · 6. juli 1938
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Berlin 1908 reviderede Beskyttelse af Literatur og Kunst. (Berlin-akten) Retsinformation · 9. juli 1912
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Rom i 1928 reviderede Bernerkonvention til Værn for litterære og kunstneriske Værker. (* 1) (Rom-akten). Retsinformation · 27. september 1933