Spring til indhold

Retsinformation

Anordning angaaende Beskyttelse for fremmede Varemærker og Patenter.

BKI nr 181 af 28/09/1894Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet29. september 1894

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Anordning angaaende Beskyttelse for fremmede

Varemærker og Patenter.

Vi Christian den Niende, af Guds naade Konge til Danmark, de Venders

og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Oldenborg,

Gøre vitterligt: At da det med Vor allerhøjeste Bemyndigelse er

tilkendegivet den Schweiziske Forbundsregering, at den danske Regering fra

den 1ste Oktober d. A. at regne tiltræder den i Paris den 20de Marts 1883

mellem forskellige Stater indgaaede, i Oversættelse vedføjede Konvention om

Dannelsen af en international Union til Beskyttelse af den industrielle

Ejendomsret, og Danmark saaledes fra det nævnte Tidspunkt indtræder i denne

Union, der for Tiden bestaar af:

Belgien,

Brasilien,

Forenede Stater i Nord-Amerika,

Frankrig med Martinique, Guadeloupe og tilhørende Øer, Reunion og

tilhørende Ø Sainte-Marie ved Madagascar, Cochinchina, St. Pierre og

Miquelon, Guyana, Senegal med tilhørende (Rivieres-du-Sud,

Grand-Bassam, Assinie Porto-Novo og Kotonou), Kongo og Gabon,

Mayotte, Rossi-Be, de franske Etablissementer i Indien (Pondichery,

Chandernagor, Karikal, Mahe, Janaon), Ny-Caledonien, de franske

Etablissementer i Det stille Hav (Tahiti og tilhørende Øer), Obock og

Diego-Suarez,

Guatemala,

Italien,

Nederlandene med ostindiske Kolonier, Surinam og Curacao,

Norge,

Portugal med Azorerne og Madeira,

San Domingo,

Schweiz,

Læs alt

Serbien,

Spanien med Cuba, Porto Rico og Philippinerne,

Storbritanien med Ny-Zeeland og Queensland,

Sverig og

Tunis,

saa ville Vi i Henhold til Lov om Benyttelse for Varemærker af 11te April

1890 § 14 og Patentlov af 13de April 1894 § 28 herved have anordnet følgende:

I.

1. Den ved Lov om Benyttelse for Vareværker af 11te

April 1890 hjemlede Beskyttelse tilkommer dels dem, der i en af de ovennævnte

Stater drive Fabriks- eller Haandværksvirksomhed, Jordbrug, Bjærgværk, Handel

eller anden Næring, dels Undersaatter eller Statsborgere af disse Stater, der

i en anden Stat drive en Virksomhed som den angivne.

2. Varemærker, der anmeldes i Henhold hertil,

registreres, for saa vidt de ikke stride imod Moralen eller den offentlige

Orden, i den Form, hvori de i den fremmede Stat ere gyldige, Lov af 11te

April 1890 § 14 Nr. 4.

3. Har vedkommende senest inden 3 maaneder - eller,

saafremt den fremmede Stat er beliggende uden for Europa, 4 Maaneder - efter,

at Varemærket er blevet anmeldt i den fremmede Stat, anmeldt det til

Registrering her i Riget, skal saadan Anmeldelse i Forhold til andre

Anmeldelser anses som sket samtidig med Anmeldelsen i den fremmede Stat, Lov

af 11te April 1890 § 14 Nr. 5.

II.

1. Naar en Opfindelse er fremstillet paa en

international Udstilling i en af de nævnte, til Unionen hørende Stater, og

Udstillingen er anerkendt af vedkommende Stats Regering, skal Opfinderen være

berettiget til, naar han indleverer Ansøgning til den danske Patentkommission

inden 6 maaneder efter Opfindelsens Fremstilling paa Udstillingen, at faa

patent her i Riget uden Hensyn til, om Opfindelsen i Løbet af dette Tidsrum

er bleven saaledes beskreven eller bragt i Anvendelse som i Patentlov af 13de

April 1894 § 1 Nr. 3 ommeldt.

2. Den Opfinder, der i en af de nævnte Stater har

indleveret Ansøgning om Patent paa en Opfindelse, skal, naar han inden 6

Maaneder - eller, saafremt vedkommende Stat er beliggende uden for Europa, 7

Maaneder - derefter indleverer Ansøgning om Patent her i Landet paa den samme

Opfindelse, være berettiget til at faa saadant Patent uden Hensyn til, om

Opfindelsen i Løbet af dette Tidsrum er bleven saaledes beskreven eller bragt

i Anvendelse, som i Patentlov af 13de April 1894 § 1 Nr. 3 ommeldt, hvorhos

den saaledes her i Landet indleverede Ansøgning i Forhold til andre

Ansøgninger skal anses som indleveret samtidig med Ansøgningen i den fremmede

Stat.

III.

Da den ved Loven af 2den Juli 1880 og Loven af 11te April 1890, hvis

Bestemmelser ifølge § 19 ere traadte i Stedet for den fornævnte Lov af 2den

Juli 1880, hjemlede Beskyttelse for Varemærker ved Vore allerhøjeste

Anordninger af 13de Oktober 1880, 20de Marts 1883 og 2den Juni 1888 er gjort

anvendelig i Forhold til Tyskland, Venezuela, den argentinske Republik og

Østerrig-Ungarn, og da disse Stater ikke ere indtraadte i den internationale

Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, saa har det fremdeles

sit Forblivende ved de nævnte Anordninger.

Denne Anordning træder i Kraft den 1ste Oktober d. A.

Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 28de

September 1894.

Under Vor Kongelige haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

/Hørring.

Konvention.

Art. 1.

Regeringerne i Belgien .... o.s.v. .... konstituere sig som en Union til

Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.

Art. 2.

Undersaatterne eller Borgerne i enhver af de Kontraherende Stater skulle i

alle de øvrige af Unionens Stater, hvad angaar Patenter for opfindelser,

industrielle Mønstre eller Modeller, Fabrik- eller handels-Mærker og

Firma-Navne nyde de samme Fordele, som vedkommende Lovgivninger for Tiden

tilstaa eller fremtidig komme til at tilstaa Landets egne Undersaatter. Som

Følge heraf skulle de nyde den samme Beskyttelse og have Adgang til de samme

Retsmidler mod ethvert Indgreb i deres Rettigheder som disse sidstnævnte,

under Forbehold af, at de opfylde de Formaliteter og Betingelser, som enhver

Stats indre Lovgivning foreskriver for dennes egne Undersaatter.

Art 3.

Med Undersaatter eller Borgere af de kontraherende Stater ligestilles

Undersaatter eller Borgere af Stater, der ikke tilhøre Unionen, som saa vidt

de ere bosatte eller have industrielle eller handels-Etablissementer paa en

af unionsstaternes omraade.

Art. 4.

Den, som i en af de kontraherende Stater paa foreskreven Maade har anmeldt

et Patent-Andragende, et industrielt Mønster eller Model, et Fabrik- eller

handels-Mærke, skal til Indgivelse af lignende Anmeldelse i de andre Stater,

og under Forbehold af Trediemands Rettigheder, nyde Fortrinsret inden den

nedenfor bestemte Tidsfrist.

Som Følge heraf kan en Anmeldelse, der senere indgives i en af de øvrige

Unionsstater inden Udløbet af denne Tidsfrist, ikke blive ugyldig paa Grund

af Begivenheder, der indtræffe i Mellemtiden, altsaa navnlig ikke paa Grund

af en anden Anmeldelse, paa Grund af Bekendtgørelse af Opfindelsen eller ved

at denne udøves af nogen anden, ved at Eksemplarer af Mønsteret eller

Modellen bringes i Handelen, eller ved at Mærket benyttes.

Ovennævnte Tidsfrister for Fortrinsretten skulle være seks maaneder for

Patenter og tre maaneder for industrielle Mønstre eller Modeller samt Fabrik-

og Handels-Mærker. De forøges med en Maaned for oversøiske Lande.

Art. 5.

Det skal ikke medføre Patentets Fortabelse, at patenthaveren i det Land,

hvori han har erhvervet patent, indfører Genstande, forfærdigede i en anden

af Unionsstaterne.

Dog skal Patenthaveren være forpligtet til at udøve sin Opfindelse

overensstemmende med Lovene i det land, hvori han indfører de patenterede

Genstande.

Art. 6.

Ethvert Fabrik- eller Handels-Mærke, der paa foreskreven maade er

registreret i hjemlandet, skal modtages til Registrering og beskyttes i samme

Form i enhver af Unionens Stater.

Som Hjemland anses det Land, hvor Anmelderen har sit Hoved-Etablissement.

Saafremt dette Hoved-Etablissement ikke er beliggende i nogen af Unionens

Stater, skal som Hjemland anses det Land, hvortil Anmelderen hører.

Registrering kan nægtes, saafremt det Mærke, for hvilket den forlanges,

anses som stridende mod Moralen eller mod den offentlige Orden.

Art. 7.

Beskaffenheden af den Genstand, hvorpaa Fabrik- eller Handels-Mærket er

bestemt til at anbringes, skal i intet Tilfælde hindre Mærkets Registrering.

Art. 8.

Firma-Navn skal beskyttes i alle Unionens Lande uden nogen Forpligtelse

til Anmeldelse, hvad enten det udgør en Del af et Fabrik- eller handels-Mærke

eller ikke.

Art. 9.

Enhver Vare, paa hvilken ulovlig er anbragt et Fabrik- eller Handels-Mærke

eller et Firma-Navn, kan beslaglægges ved Indførelsen i de Unionsstater, i

hvilke dette Mærke eller dette Firma-Navn har Ret til lovlig Beskyttelse.

Beslaglæggelse finder Sted paa Forlangende enten af den offentlige

Myndighed eller af den interesserede Part, overensstemmende med enhver Stats

indre Lovgivning.

Art. 10.

Bestemmelserne i den foregaaende Artikel kunne anvendes paa enhver Vare,

paa hvilken falskelig er anbragt Navnet paa et bestemt Sted som Angivelse af

Varens Frembringelsessted, saafremt der til denne Angivelse er føjet et

opdigtet eller i svigagtig Hensigt laant Firma-Navn.

Som interesseret Part anses enhver Fabrikant eller handlende, som

beskæftiger sig med Forfærdigelsen af eller Handel med saadan Vare, og som er

etableret paa det Sted, der falskelig er angivet som Varens

Frembringelsested.

Art. 11.

De høje kontraherende Parter forpligte sig med Hensyn til Varer, der

fremstilles paa officielle eller officielt anerkendte internationale

Udstillinger, at tilstaa en midlertidig Beskyttelse for Opfindelser, der

kunne gøres til Genstand for Patent, for industrielle Mønstre eller Modeller,

saavel som for Fabrik- eller Handels-mærker.

Art. 12.

Enhver af de høje kontraherende Parter forpligter sig til at oprette et

særligt Kontor for den industrielle Ejendomsret og et for Almenheden

tilgængeligt Centralregister for Patenter, industrielle Mønstre eller

Modeller samt Fabrik- og handels-Mærker.

Art. 13.

Et internationalt Kontor oprettes under Navn af Internationalt Bureau for

Foreningen til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.

Dette Bureau, hvis Udgifter skulle bæres af Regeringerne i alle de

kontraherende Stater, stilles under den schweiziske Forbundsregerings

Myndighed og virker under denne Tilsyn. Dets Virksomhedsomraade bestemmes ved

fælles Overenskomst mellem Unionens Stater.

Art. 14

Nærværende Konvention skal undergives periodiske Revisioner med det

Formaal i samme at indføre Forbedringer, som kunne fuldkommengøre Unionens

System.

I dette Øjemed skal der efterhaanden i en af de kontraherende Stater

afholdes Konferencer mellem delegerede fra disse Stater.

Art. 15.

Det er en Selvfølge, at de høje kontraherende Parter forbeholde sig hver

for sig Ret til indbyrdes at indgaa særlige Overenskomster til Beskyttelse af

den industrielle Ejendomsret, for saa vidt disse Overenskomster ikke stride

mod Bestemmelserne i nærværende Konvention.

Art. 16.

Stater, som ikke have taget Del i nærværende Konvention, skulle have

Adgang til paa Begæring at tiltræde samme.

Saadan Tiltrædelse skal ad diplomatisk Vej meddeles til den schweiziske

Forbundsregering og af denne til de øvrige Stater.

Tiltrædelsen medfører fuldstændig Tilslutning til alle Konventionens

Bestemmelser og Deltagelse i alle ved samme stipulerede Begunstigelser.

Art. 17.

Udførelsen af de gensidige Forpligtelser, som indeholdes i nærværende

Konvention, er, for saa vidt fornødent, afhængig af Iagttagelsen af de

Fremgangsmaader og Bestemmelser, der ere fastsatte ved de konstitutionelle

Love i de høje kontraherende Parter, som ere forpligtede til at iagttage

saadant. Disse forpligte sig til snarest muligt at træffe fornøden

Foranstaltning i saa Henseende.

Art. 18.

Nærværende Konvention træder i Kraft en maaned efter Udvekslingen af

Ratifikationerne og forbliver gældende i ubestemt Tid, indtil Udløbet af et

Aar efter den Dag, da Opsigelse maatte have fundet Sted.

Saadan Opsigelse skal rettes til den Regering, der er befuldmægtiget til

at modtage Tiltrædelser. Den har kun Virkning med hensyn til den Stat, fra

hvilken den udgaar, medens Konventionen forbliver i Kraft for de øvrige

Kontraherende Parters Vedkommende.

Art. 19.

Nærværende Konvention ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i

Paris, senest i Løbet af et Aar.

Til Bekræftelse herpaa o.s.v.

Paris, 20de Marts 1883.

Slutnings-Protokol.

1. Ordene industriel ejendomsret skulle forstaas i

deres videste Betydning, saaledes at de ikke alene anvendes paa

Frembringelser af den egentlige Industri, men ogsaa paa Frembringelser af

Agerbrug (Vin, Korn, Frugter, Kvæg o.s.v.) samt paa mineralske

Frembringelser, der bringes i Handelen (miniralske Vande o.s.v.).

2. Under Benævnelsen Patenter indbefattes de

forskellige Arter af industrielle Patenter, som anerkendes af de

kontraherende Staters Lovgivninger, saasom Indførsels-Patenter,

Forbedrings-Patenter o.s.v.

3. Det er en Selvfølge, at Slutningsbestemmelsen i

Konventionens Art. 2 ikke medfører nogen som helst Forandring i enhver af de

kontraherende Parters Lovgivning med Hensyn til den Procesform, der følges

for Domstolene, og med Hensyn til disse Domstoles Kompetence.

4. 1ste Stykke i Art. 6 skal forstaas saaledes, at

intet Fabrik- eller handels-Mærke kan udelukkes fra Beskyttelse i en

unionsstat paa Grund af den Omstændighed alene, at det med Hensyn til de

Betegnelser, som det bestaar af, ikke opfylder Betingelserne efter denne

Stats Lovgivning, saafremt det dog i saa henseende tilfredsstiller

Hjemlandets Lovgivning og det derhos i dette sidste Land er behørig

registreret.

Med denne Undtagelse, som kun vedrører Mærkets Form, og under fornøden

Hensyntagen til Bestemmelserne i Konventionens andre Artikler bliver hver

Stats indre Lovgivning at anvende.

For at undgaa enhver Misforstaaelse fastslaas det, at Brugen af offentlige

Vaabenmærker og Ordenstegn kan betragttes som stridende mod offentlig Orden i

den Betydning, som ommeldes i sidste Stykke af Art. 6.

5. Organisationen af det i Art. 12 nævnte særlige

Kontor for den industrielle ejendomsret skal saa vidt muligt medføre, at der

i enhver Stat udgives en officiel periodisk Tidende.

6. De fælles Omkostninger ved det internationale

Bureau, som er oprettet ved Art. 13, kan ikke i noget Tilfælde aarlig

overskride en hovedsum, svarende til et Gennemsnitsbeløb af 2,000 Franks for

hver deltagende Stat. (* 1)

Til Bestemmelse af hver enkelt Stats Andel i denne Sum deles de deltagende

Stater og de, som senere tiltræde Unionen, i seks Klasser, der hver bidrager

efter et bestemt Antal Enheder, nemlig:

1ste Klasse med 25 Enheder

2den - - 20 -

3die - - 15 -

4de - - 10 -

5te - - 5 -

6te - - 3 -

Disse Koefficienter multipliceres med Antallet af Stater i hver Klasse, og

den udkomne samlede Sum angiver det Antal Enheder, hvormed den samlede Udgift

skal deles. Kvotienten angiver Størrelsen af Enheden for Udgiften.

Den schweiziske Regering har Tilsyn med det internationale Bureaus

Udgifter, gør de fornødne Forskud og aflægger det aarlige Regnskab, hvilket

meddeles alle de øvrige Regeringer.

Det internationale Bureau samler Oplysninger af enhver Art vedrørende

Beskyttelse for den industrielle Ejendomsret og afgiver paa Grundlag heraf en

almindelig statistisk Beretning, hvilken skal fordeles til alle Regeringerne.

Det foretager Undersøgelser af almindelig Interesse vedrørende Unionen, og

ved Hjælp af de Dokumenter, som stilles til dens Raadighed fra de forskellige

Administrationer, udgiver den en periodisk Tidende i det franske Sprog

angaaende de Spørgsmaal, der vedrøre Unionens Formaal.

Denne Tidende skal, ligesom alle Skrifter, som udgives af det

internationale Bureau, fordeles mellem vedkommende Regeringer i de Unionen

tilhørende Stater, i Forhold til det Antal Enheder, hvormed disse i henhold

til overstaaende bidrage til Udgifterne. Yderligere Antal Eksemplarer og

Dokumenter, som maatte forlanges af disse Regeringer eller af private

Foreninger eller Personer, betales særskilt.

Det internationale Bureau skal til enhver Tid være til Tjeneste for

Unionens Medlemmer, for at skaffe dem de særlige Oplysninger, hvorfor de

maatte have Brug, med Hensyn til den internationale Behandling af Sager

vedrørende den industrielle Ejendomsret.

Regeringen i det Land, hvor den næste Konference skal finde Sted,

forbereder med Bistand af det internationale Bureau Arbejderne til denne

Konference.

Direktøren for det internationale Bureau er til Stede ved Konferencens

Møder og tager Del i Forhandlingerne, dog uden at deltage i Afstemningerne,

Han afgiver aarlig en Beretning om sin Virksomhed, hvilken meddeles alle

Unionens Medlemmer.

Det internationale Bureaus officielle Sprog er det franske Sprog.

7. Nærværende Slutnings-Protokol, der skal ratificeres

samtidig med den i Dag afsluttede Konvention, skal betragtes som udgørende en

integrerende Del af denne Konvention og have samme Gyldighed og Varighed som

denne.

Til Bekræftelse heraf o.s.v.

Officielle noter

(* 1) Denne Bestemmelse er paa Unionens Konference i Madrid i 1890

forandret saaledes:

Det internationale Bureaus Udgifter skulle bæres i Fællesskab af de

kontraherende Stater. De kunne i intet Tilfælde overskride en Sum af 60,000

Frcs. aarlig.

Lignende dokumenter