Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om afgift af arv og gave

Ikke gældende siden 16. juni 1995 LBK nr 712 af 15/10/1991LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. november 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 10 afgørelser

Retsinformation 7, Domsdatabasen 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om afgift af arv og gave

Herved bekendtgøres lov nr. 147 af 10. april 1922 om

afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 30. august 1990 med

de ændringer, der følger af lov nr. 287 af 8. maj 1991 og § 6 i lov nr. 391

af 6. juni 1991.

I

§ 1. Arveafgift og afgift af gave bliver fremtidig at

svare i overensstemmelse med nedenstående regler.

II

Om arveafgift

§ 2. A. Der svares arveafgift af arvelodden efter

nedenstående skala, når arven tilfalder arveladerens

a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),

b) afkom,

c) stedbørn og disses afkom,

d) plejebørn, der har haft bopæl hos arvelader i en sammenhængende

periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15

år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren

sammen med plejebarnet,

e) afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller

fraskilte),

f) personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år

før dødsfaldet, samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med

arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl

er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,

g) forældre, såfremt arveladeren var ugift (herunder frasepareret,

fraskilt, enke eller enkemand) og ikke var fyldt 21 år.

---------------------------------------------------------------------

Arveloddens størrelse i kr.

---------------------------------------------------------------------

Læs alt

1. Ikke over 8.000 0 kr.

2. Over 8.000 men ikke over 10.000

3. Over 10.000 men ikke over 20.000

4. Over 20.000 men ikke over 50.000

5. Over 50.000 men ikke over 100.000

6. Over 100.000 men ikke over 200.000

7. Over 200.000 men ikke over 500.000

8. Over 500.000 men ikke over 1.000.000

9. Over 1.000.000

---------------------------------------------------------------------

Afgiften

---------------------------------------------------------------------

1. 0 kr.

2. 100 kr. af 8.000 kr. og 2 pct. af resten

3. 140 kr. af 10.000 kr. og 3,5 pct. af resten

4. 490 kr. af 20.000 kr. og 5 pct. af resten

5. 1.990 kr. af 50.000 kr. og 8 pct. af resten

6. 5.990 kr. af 100.000 kr. og 13 pct. af resten

7. 18.990 kr. af 200.000 kr. og 18 pct. af resten

8. 72.990 kr. af 500.000 kr. og 24 pct. af resten

9. 192.990 kr. af 1.000.000 kr. og 32 pct. af resten

---------------------------------------------------------------------

Hvis den arv, der tilfalder arveladerens arvinger efter litra a, ikke

overstiger 100.000 kr., er arven fritaget for afgift. Er arvingens arv over

100.000 kr., men under 160.000 kr., svares afgiften med 90 kr. af 100.000 kr.

og 13 pct. af resten. Er arven 160.000 kr. eller derover, men under 250.000

kr., svares afgiften med 7.890 kr. af 160.000 kr. og 14 pct. af resten. Er

arven 250.000 kr. eller derover, men under 500.000 kr., svares afgiften med

20.490 kr. af 250.000 kr. og 19 pct. af resten. Er arven 500.000 kr. eller

derover, men under 1.000.000 kr., svares afgiften med 67.990 kr. af 500.000

kr. og 25 pct. af resten. Er arven 1.000.000 kr. eller derover, svares

afgiften efter foranstående skala.

B. Når arven tilfalder arveladerens forældre eller deres afkom, som ikke

falder ind under A, samt når arven tilfalder arveladerens stedforældre,

svares arveafgift af arvelodden efter følgende skala:

---------------------------------------------------------------------

Arveloddens størrelse i kr.

---------------------------------------------------------------------

1. Ikke over 2.000

2. Over 2.000 men ikke over 5.000

3. Over 5.000 men ikke over 10.000

4. Over 10.000 men ikke over 20.000

5. Over 20.000 men ikke over 50.000

6. Over 50.000 men ikke over 100.000

7. Over 100.000 men ikke over 200.000

8. Over 200.000 men ikke over 500.000

9. Over 500.000 men ikke over 1.000.000

10. Over 1.000.000

---------------------------------------------------------------------

Afgiften

---------------------------------------------------------------------

1. 10 pct.

2. 200 kr. af 2.000 kr. og 12 pct. af resten

3. 560 kr. af 5.000 kr. og 15 pct. af resten

4. 1.310 kr. af 10.000 kr. og 20 pct. af resten

5. 3.310 kr. af 20.000 kr. og 25 pct. af resten

6. 10.810 kr. af 50.000 kr. og 33 pct. af resten

7. 27.310 kr. af 100.000 kr. og 42 pct. af resten

8. 69.310 kr. af 200.000 kr. og 55 pct. af resten

9. 234.310 kr. af 500.000 kr. og 68 pct. af resten

10. 574.310 kr. af 1.000.000 kr. og 80 pct. af resten

---------------------------------------------------------------------

C. Når arven tilfalder andre slægtninge af arveladeren eller med ham

ubeslægtede, svares arveafgift af arvelodden efter følgende skala:

---------------------------------------------------------------------

Arveloddens størrelse i kr.

---------------------------------------------------------------------

1. Ikke over 1.000

2. Over 1.000 men ikke over 2.000

3. Over 2.000 men ikke over 5.000

4. Over 5.000 men ikke over 10.000

5. Over 10.000 men ikke over 20.000

6. Over 20.000 men ikke over 50.000

7. Over 50.000 men ikke over 100.000

8. Over 100.000 men ikke over 200.000

9. Over 200.000 men ikke over 500.000

10. Over 500.000 men ikke over 1.000.000

11. Over 1.000.000

---------------------------------------------------------------------

Afgiften

---------------------------------------------------------------------

1. 15 pct.

2. 150 kr. af 1.000 kr. og 18 pct. af resten

3. 330 kr. af 2.000 kr. og 22 pct. af resten

4. 990 kr. af 5.000 kr. og 27 pct. af resten

5. 2.340 kr. af 10.000 kr. og 32 pct. af resten

6. 5.540 kr. af 20.000 kr. og 38 pct. af resten

7. 16.940 kr. af 50.000 kr. og 48 pct. af resten

8. 40.940 kr. af 100.000 kr. og 58 pct. af resten

9. 98.940 kr. af 200.000 kr. og 68 pct. af resten

10. 302.940 kr. af 500.000 kr. og 79 pct. af resten

11. 697.940 kr. af 1.000.000 kr. og 90 pct. af resten

---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Ved afgiftsberegningen sidestilles

adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold i alle arveklasser.

Stk. 3. Af arv, der tilfalder staten, kommuner, kirker,

foreninger, selskaber, stiftelser, legater og lignende, svares 35 pct. i

afgift uden hensyn til arveloddens størrelse. Dog skal afgift af arv, der

tilfalder familiestiftelser eller familielegater af den i § 4 c omhandlede

art, beregnes i overensstemmelse med de under A-C givne regler efter arvens

størrelse og slægtskabet mellem arveladeren og stiftelse- eller legatnyderen

(jf. § 6, stk. 2).

§ 3. Arveafgift svares kun af arvelodder på 50 kr. og

multipla heraf, således at brøkdele af det nævnte beløb udelades ved

afgiftsberegningen.

Stk. 2. I boer, hvis hele beholdne formue ikke udgør

1.000 kr., eller som udlægges i henhold til skiftelovens § 10, stk. 2, svares

ingen arveafgift.

Stk. 3. Den i foregående stykke nævnte fritagelse

omfatter ikke erhvervelser, der falder ind under bestemmelserne i § 4 d og e

og § 5.

Stk. 4. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge

arveafgiftsfritagelse for

1) kunstværker, håndskrifter, bøger og andre genstande, der har national,

historisk, kunstnerisk eller videnskabelig interesse, når de skænkes til

offentlige institutioner,

2) arveforskud og andre forstrækninger, der falder ind under reglerne i

§§ 4 d og e og § 14, stk. 3, når de ydede midler i alt væsentligt er forbrugt

af modtageren forinden tidspunktet for afgiftspligtens indtræden og

modtagerens økonomiske og andre forhold taler for en sådan fritagelse,

3) arv, som tilfalder offentlige institutioner, foreninger, selskaber

eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, eller

som på anden måde bortskænkes i tilsvarende øjemed. Et legat eller en

stiftelse betragtes ikke som almenvelgørende, når der er forbeholdt

medlemmerne af en bestemt familie fortrinsret til nydelse af samme for mere

end to generationer. (* 1)

§ 4. Afgiften svares foruden af al egentlig arv

tillige i følgende tilfælde:

a) af legater og dødsgaver, derunder indbefattet sådanne, der har

karakter af en belønning, og sådanne, hvortil der er knyttet et pålæg;

b) ved succession i fideikommisser eller dele af sådanne samt

erhvervelser vedrørende de i henhold til lov nr. 563 af 4. oktober 1919 til

fordel for den successionsberettigede slægt henlagte midler. Afgiftspligt

indtræder, hvad enten successionen skyldes den forrige besidders død eller

fratræden, og i sidste fald, hvad enten denne skyldes fundatsmæssige

bestemmelser, frivillig overenskomst eller andre grunde. Skal der udredes

stempelafgift i anledning af overgangen eller tinglysningsafgift for det

pågældende overdragelsesdokument, resolution eller lignende, godtgøres i

arveafgiften den fulde stempelafgift, og hvad der i tinglysningsafgift er

betalt udover 1 promille;

c) ved erhvervelsen af ret til at nyde godt af familielegater eller

familiestiftelser, der i kraft af legal eller fundatsmæssig successionsorden

overgår til den berettigede;

d) af arveforskud samt af forstrækninger til livsarvinger, der i henhold

til § 10 i fd. om arv af 21. maj 1845 kommer til afkortning i modtagerens

arv, for så vidt de er ydet inden denne lovs ikrafttræden;

e) af arveforskud, der ydes efter denne lovs ikrafttræden, for så vidt

bestemmelserne i afsnit III om afgift af gave ikke kommer til anvendelse.

§ 5. Samme afgift som af arv svares endvidere ved en

persons død:

a) af, hvad der ved dødsfaldet måtte tilfalde nogen i henhold til

forsikrings- eller andre kontrakter, når afdøde har betalt præmierne eller

vederlaget uden at have erholdt dette godtgjort af erhververen. Har denne

ydet afdøde et vederlag, der dog ikke helt dækker, hvad afdøde har udlagt,

kan det således ydede vederlag fradrages i det afgiftspligtige beløb. Fra

afgiftspligten er endvidere undtaget, hvad der måtte blive udbetalt nogen i

henhold til forsikringskontrakter og lignende, som er indgået til opfyldelse

af en vedkommende i henhold til lov eller administrativ forskrift påhvilende

forpligtelse. Af forsikringer, tegnede til fordel for efterlevende ægtefælle,

beregnes afgiften kun, når forsikringens samlede beløb - for livrenters

vedkommende kapitaliseret efter § 20 - overstiger 3.000 kr.;

b) af gaver, som vedkommende person har bortskænket i levende live, når

han havde forbeholdt sig indtægterne eller nytten og brugen af det

bortskænkede for sin livstid eller for et tidsrum, der endnu ikke er udløbet

ved hans død;

c) af overdragelser, vedkommende person har foretaget til omgåelse af

afgiftspligten efter denne lov.

§ 6. I de i § 4, litra a, d og e, samt i de i § 5

nævnte tilfælde beregnes arveafgiften ligesom ved egentlig arv efter

erhververens slægtskabsforhold til arveladeren eller overdrageren; i de i §

4, litra b og c, nævnte tilfælde efter hans slægtskabsforhold til sidste

besidder.

Stk. 2. Af arvemidler, som tilfalder familiestiftelser

eller legater, der falder ind under reglen i § 4, litra c, beregnes

arveafgiften efter arveladerens slægtskabsforhold til de personer, der er

nydere af stiftelsen eller legatet på den tid, arven erhverves.

§ 7. Af arv, der tilfalder ægtefæller, som ikke har

fuldstændigt særeje med hensyn til alle deres ejendele, beregnes afgiften,

når arven ikke bliver fuldstændigt særeje eller erhvervelsen består i en

indtægts- eller rentenydelse, der er tillagt begge ægtefæller i forening,

efter den ægtefælles slægtskabsforhold til arveladeren, som er nærmest i

slægt med denne. På tilsvarende måde beregnes afgiften af arv, der tilfalder

nogen efter to ægtefæller, som ikke har fuldstændigt særeje med hensyn til

alle deres ejendele, og udredes af fællesboet, efter vedkommende arvings

slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem han er nærmest beslægtet.

Stk. 2. Har to ægtefæller, som ikke har fuldstændigt

særeje med hensyn til alle deres ejendele, i et gensidigt testamente bestemt,

hvem den fælles formue ved den længstlevendes død skal tilfalde, beregnes

afgiften af den formue, som ved den længstlevendes død falder i arv i henhold

til denne bestemmelse, ligeledes efter vedkommende arvingers

slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet. Er der

ved det gensidige testamente forbeholdt den længstlevende testationsret over

formuen, og denne testationsret benyttes, bliver dog afgiften af alt, hvad

der tilfalder de af den længstlevende indsatte arvinger, at beregne efter

disses slægtskabsforhold til denne, selv om de måtte være nærmere beslægtet

med den førstafdøde.

Stk. 3. Hvor en arvelader ved sin ægtefælles død har

taget arv som eneste arving i henhold til loven, bliver arveafgiften af de

erhvervelser, som ved arveladerens død i henhold til loven tilfalder den

førstafdøde ægtefælles slægtninge, at beregne efter vedkommende arvingers

slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet, for så

vidt erhvervelserne hidrører fra ægtefællernes fællesbo. Det samme gælder for

fællesbomidler, der ved arveladerens død deles i henhold til et af

ægtefællerne i fællesskab oprettet testamente. Har arveladeren truffet

testamentariske dispositioner, hvorved arvedelingen efter loven eller det

fælles testamente ændres for så vidt angår fællesbomidlerne, finder reglen i

stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har i andre tilfælde to eller flere personer

gensidig indsat hinanden til arvinger, bliver ved hver arveladers død

afgiften at beregne efter de indsatte arvingers slægtskabsforhold til den

afdøde.

§ 8. Har arveladeren eller den, fra hvem en efter det

foranstående afgiftspligtig erhvervelse hidrører, hjemsted udenfor riget,

bliver arveafgift kun at erlægge, for så vidt den afgiftspligtige erhvervelse

omfatter:

a) Faste ejendomme her i riget eller retten til at oppebære ydelser i

henhold til vedvarende rettigheder over sådanne;

b) Besiddelsen af fideikommisser under dansk statskontrol;

c) Nydelsen af danske familielegater eller familiestiftelser.

Stk. 2. Når boet efter en i udlandet afdød dansk i

medfør af § 87 i lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. af 30. november

1874 henvises til behandling ved en skifteret her i landet, bliver dog at

svare arveafgift af samtlige de midler, der inddrages under dette skifte.

§ 9. Hidrører den afgiftspligtige erhvervelse derimod

fra en her i riget hjemmehørende person, svares arveafgift af samtlige de

midler, erhvervelsen omfatter, uden hensyn til hvor midlerne befinder sig.

Stk. 2. Når der blandt de afgiftspligtige genstande

findes faste ejendomme i udlandet eller fideikommisser under fremmed

statskontrol, af hvilke arveafgift svares i udlandet, skal skatteministeren

dog være bemyndiget til at tilstå en sådan nedsættelse i afgiften af disse

midler, som svarer til den i udlandet erlagte arveafgift, eller, for så vidt

denne er lige så stor som eller større end afgiften efter nærværende lov,

helt at eftergive denne. Det samme gælder, når der under den afgiftspligtige

erhvervelse er indbefattet rettigheder over faste ejendomme i udlandet af den

i § 8, stk. 1, litra a, omhandlede art eller nydelsen af udenlandske

familielegater eller familiestiftelser.

Stk. 3. Ved anvendelsen af de i denne og den

foranstående paragraf indeholdte regler bliver at tage hensyn til, hvor

arveladeren eller den, fra hvem den afgiftspligtige erhvervelse hidrører,

havde hjemsted på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jf. § 10.

§ 10. Afgiftspligten indtræder ved al egentlig arv

såvel som ved de i § 4, litra a, d og e, og de i§ 5 nævnte erhvervelser ved

arveladerens, giverens eller overdragerens død. I de i § 4, litra b og c,

nævnte tilfælde indtræder afgiftspligten ved successionen. Ved

afgiftspligtige erhvervelser hidrørende fra borteblevne personer indtræder

afgiftspligten ved dommen til dødsformodning, eller hvor sådan dom i henhold

til bestemmelsen i lov nr. 397 af 12. juli 1946, § 16, ikke afsiges, når den

borteblevnes formue tages under skiftebehandling.

§ 11. I følgende tilfælde, nemlig:

1) Ved succession i fideikommisser,

2) Ved succession i indtægtsnydelser, der falder ind under regelen i § 4,

litra c,

3) Ved erhvervelsen af livrenter eller andre indtægtsnydelser, med hensyn

til hvilke regelen i § 21, stk. 2, ikke kan finde anvendelse,

kan afgiften, når den er 2 pct. eller derover, erlægges i lige så mange

årlige afdrag, som procentantallet udgør i hele tal. Når denne adgang til

afdragsvis betaling benyttes, bliver afgiftsbeløbet dog på forhånd at forhøje

med 2 pct. for hvert af de år, over hvilke berigtigelsen af afgiften

fordeles.

Stk. 2. Såfremt erhververen af et fideikommis ikke

ønsker at berigtige arveafgiften ved afdragsvis betaling, skal han være

berettiget til at berigtige arveafgiften ved overdragelse til staten af

fideikommiskapital efter skatteministerens bestemmelse.

Stk. 3. Når en efter denne lov afgiftspligtig

erhvervelse omfatter fast ejendom her i riget, eller hvor andre særlige

omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren indrømme henstand med

betalingen af arveafgiften eller tillade, at den helt eller delvis betales i

afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.

Stk. 4. Hvor det skønnes rimeligt af hensyn til

kapitalforholdene i en arvet erhvervsvirksomhed og dennes fortsatte beståen,

kan skatteministeren indrømme henstand med betaling af arveafgiften i indtil

15 år eller tillade, at afgiften helt eller delvis betales i afdrag på en i

hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.

§ 12. Afgiftspligten bortfalder, hvis erhververen af

den afgiftspligtige kapital eller formuegenstand dør, og pligt til at svare

arveafgift her i landet på ny indtræder inden 6 måneder efter den første

afgiftspligts indtræden. Det samme gælder, hvis erhververen af et fideikommis

eller en indtægtsnydelse, som er afgiftspligtig efter § 4, litra c, inden

samme tidspunkt dør eller fratræder besiddelsen eller indtægtsnydelsen.

Afgiftspligten bortfalder endvidere, hvis erhververen af en afgiftspligtig

brugs- eller indtægtsnydelse af anden art dør, inden afgiften forfalder til

betaling.

Stk. 2. Dør erhververen, efter at en afdragsvis

berigtigelse af afgiften i overensstemmelse med reglerne i § 11 er påbegyndt,

men inden afgiften endnu er fuldt berigtiget, bortfalder i de i § 11, nr. 3,

nævnte tilfælde den resterende del af afgiften. I de i § 11, nr. 1 og 2,

nævnte tilfælde tilsvarer den nye erhverver det resterende afgiftsbeløb i

forbindelse med den afgift, han selv vil have at erlægge, dog at han ikke på

denne måde kommer til at udrede mere i arveafgift end, om han havde

succederet en person, der var en arveafgiftsklasse fjernere beslægtet med ham

end den sidst afdøde besidder.

§ 13. Er en afgiftspligtig erhvervelse gjort afhængig

af visse betingelsers indtræden, bliver afgiften først at erlægge, når disse

betingelser kommer til stede.

Stk. 2. Er der til en afgiftspligtig erhvervelse

knyttet betingelser, ved hvis indtræden erhververen atter må afgive det

modtagne, er skatteministeren bemyndiget til at tillade, at afgiften beregnes

efter den af den pågældende virkelig hafte fordel, således at det derefter

for meget erlagte tilbagebetales.

§ 14. Når en gift person afgår ved døden, og den

efterlevende ægtefælle forbliver hensiddende i uskiftet bo, betales ingen

arveafgift af midlerne i det uskiftede bo.

Stk. 2. Overgår nogen del af arven efter den

førstafdøde ægtefælle, medens den efterlevende hensidder med boet, til andre

personer end dem, der var arvinger ved den førstafdødes død, bliver heller

ingen afgift at erlægge af disse arveovergange, men arveafgift erlægges

først, når boet kommer til skifte, og afgiften beregnes da af, hvad der

tilfalder de til den tid tiltrædende arvinger, efter deres slægtskabsforhold

til ægtefællerne.

Stk. 3. Viser det sig, når boet skiftes, at den

efterlevende ægtefælle har fyldestgjort en eller flere af den førstafdødes

arvinger for deres arv eller har opfyldt legatariske bestemmelser af

førstafdøde, eller har nogen af ægtefællerne i øvrigt foretaget

dispositioner, der medfører afgiftspligt efter bestemmelserne i §§ 4 og 5,

bliver dog tillige at svare arveafgift af de således udbetalte beløb.

§ 14 A. Når en gift person afgår ved døden uden at

efterlade sig livsarvinger, kan den efterlevende ægtefælle, i det omfang der

ikke har været fuldstændigt særeje, begære afgiftspligtens indtræden udsat

såvel for sin arv af fællesboets midler som for andre arveafgiftspligtige

erhvervelser, der, hvis den efterlevende ægtefælle havde kunnet hensidde i

uskiftet bo, ville være indgået i dette. Er afgiftspligten udsat, indtræder

den, når den længstlevende fremsætter anmodning derom eller indgår nyt

ægteskab. Er afgiftspligten herefter ikke indtrådt ved længstlevendes død,

bortfalder den.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke, når den

efterlevende ægtefælle ikke vedgår arv og gæld i boet, eller det godtgøres,

at han ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Stk. 3. Skiftes boet offentligt, skal begæring efter

stk. 1 fremsættes senest, når boet optages til slutning. Ved privat skifte

skal begæringen fremsættes ved indgivelse af boopgørelsen, dog senest ved

udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelsen. Hvor en værdiansættelse i

et offentligt eller privat skiftet bo ændres i overensstemmelse med reglerne

i kildeskatteloven, kan begæring efter stk. 1 endvidere fremsættes eller en

indgivet begæring tilbagekaldes inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen

om den ændrede værdiansættelse.

§ 14 B. Indtræder afgiftspligten efter § 14 A, stk.

1, i den efterlevende ægtefælles levende live, svares der arveafgift af så

stor en del af ægtefællens nuværende formue, som hans arvelod udgjorde af

hans sammenlagte bos- og arvelod. Der bortses fra den del af formuen, der var

eller ville være blevet den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje, samt

fra den efterlevende ægtefælles rettigheder af den i arvelovens § 14, stk. 2,

nævnte art.

Stk. 2. Arv eller gave, der tilfalder den efterlevende

ægtefælle, indgår ikke i den formue, hvoraf der skal svares arveafgift,

såfremt den efterlevende ægtefælle fremsætter anmodning om afgiftspligtens

indtræden inden 3 måneder efter modtagelsen af arven eller gaven.

§ 15. Når det med hensyn til et vist arvebeløb er

bestemt, at renten af samme i sin helhed skal oppebæres af en eller flere

andre personer end dem, hvem beløbet endelig skal tilfalde, eller når brugs-

eller indtægtsnydelsen af visse ejendele for kortere eller længere tid

forbeholdes en anden end den, de pågældende ejendele endelig skal tilfalde,

svares ved arveladerens død kun arveafgift af rentenydelsens kapitaliserede

værdi. Ved eventuelt indtrædende succession i rente- eller indtægtsnydelsen

svares på ny rentenydelsesafgift, medens kapitalarveafgiften først erlægges

ved rente- eller indtægtsnydelsens ophør. For indtægts- eller rentenydelser,

der tilfalder ægtefæller i forening, berigtiges arveafgiften straks under eet

for begge ægtefæller, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Når et arvebeløb udlægges en arving eller

legatar, mod at han skal tilsvare en rentenydelse, der dog ikke udgør hele

indtægten af det pågældende arvebeløb, betales ved arveladerens død

arveafgift dels af rentenydelsens kapitaliserede værdi, dels af arvebeløbet

med fradrag af rentenydelsens kapitaliserede værdi. Ved eventuelt indtrædende

successioner, såvel som ved rentenydelsens ophør, betales på ny arveafgift af

rentenydelsens kapitalværdi.

Stk. 3. Hvis en kapital endelig tilfalder den samme

person, hvem rentenydelse af kapitalen forud har været tillagt, skal det dog

være ham tilladt i kapitalarveafgiften at fradrage det beløb, han alt har

erlagt i afgift af rentenydelsen.

Stk. 4. Skal en kapital, hvorpå der hviler rente-,

indtægts- eller brugsnydelse, udredes fri for arveafgift, jf. § 21, stk. 3,

kan boet vælge at betale afgiften af kapitalen straks, selv om afgift efter

reglerne i stk. 1 og 2 først skulle betales senere. Afgiften beregnes da af

værdien af kapitalen efter reglerne i § 17.

§ 16. Afgiftspligtens genstand er, hvad der i henhold

til den afgiftspligtige erhvervelse kommer de afgiftspligtige til gode.

Stk. 2. Omfatter afgiftspligten samtlige en afdøds

efterladenskaber, kan derfor også samtlige de ham påhvilende

gældsforpligtelser ligesom de øvrige den efterladte formue påhvilende byrder

eller med dennes erhvervelse forbunde omkostninger fradrages ved opgørelsen

af den afgiftspligtige beholdning.

Stk. 3. Indkomst- og formueskat, der pålignes boet,

samt de passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til

udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige

skattetilsvar, fradrages ligeledes.

Stk. 4. Angår afgiftspligten enkelte bestemte genstande

eller en begrænset formuemasse, tages på lignende måde hensyn til de disse

genstande eller denne formuemasse påhvilende eller af sammes erhvervelse

flydende forpligtelser.

Stk. 5. Gældsforpligtelser, som arveladeren eller den,

fra hvem en ifølge denne lov afgiftspligtig erhvervelse hidrører, måtte have

påtaget sig overfor sin ægtefælle eller sine børn eller overfor disses

descendenter eller ægtefæller, kan dog ikke fradrages, når de ikke hidrører

fra et virkelig ydet lån eller andre præstationer, men deres beløb bliver da

at medregne til vedkommende fordringshavers arv eller at betragte som et ham

tillagt legat.

Stk. 6. Afgifter, der i udlandet måtte være opkrævet af

der beroende arveafgiftspligtige genstande, kan, for så vidt de ikke i

henhold til bestemmelsen i § 9 tillades fradraget i selve arveafgiften,

fradrages i den afgiftspligtige værdi, forinden arveafgiften beregnes.

Derimod kan arveafgiften efter denne lov ikke fradrages.

§ 17. I forbindelse med et skifte beregnes

arveafgiften på grundlag af værdierne i den endelige boopgørelse eller i

opgørelsen efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4.

Aktiver, som udlægges før skæringsdagen i en opgørelse efter 1. pkt.,

ansættes til den værdi, de havde på udlægstidspunktet, jf. kildeskattelovens

§ 17, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Stk. 2. Om efterprøvelse af boets værdiansættelser

gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4. Efterprøvelsen foretages også i

arveafgiftsmæssig henseende af skattemyndigheden og skal ske samtidig med og

for samme aktiv eller passiv give samme resultat som den skattemæssige

efterprøvelse.

§ 18. Er de afgiftspligtige værdier ikke inddraget

under noget skifte her i landet, beregnes afgiften på grundlag af værdierne

på anmeldelsens tidspunkt. Efterprøvelsen af den afgiftspligtiges ansættelse

af værdierne foretages af skattemyndighederne i overensstemmelse med reglerne

i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

§ 19. Uanset reglerne i §§ 17 og 18 beregnes afgiften

af arveforskud, forstrækninger eller gaver, der er endelig erhvervet af den

afgiftspligtige før arveladers eller givers død på grundlag af den værdi, de

havde ved modtagelsen, og den afgiftspligtige værdi af rente- og

indtægtsnydelser beregnes efter forholdene på det tidspunkt, da rente- og

indtægtsnydelsen begynder at løbe. Om efterprøvelsen af de afgiftspligtige

værdier gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

§ 20. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

ansættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi af brugs- og

indtægtsnydelser samt besiddelse af fideikommisser. Ved betaling af afgiften

af arv, som tilfalder familiestiftelser eller legater, der falder ind under

reglen i § 4, litra c, anses også afgiften for de første indtægtsnydere som

berigtiget.

§ 21. Afgiften beregnes af de enkelte arvelodder og

udredes af disse.

Stk. 2. Den, hvem en brugs- eller indtægtsnydelse af

visse ejendele eller en vis kapital er tillagt, kan kræve, at afgiften

udredes af de midler, hvorpå brugs- eller indtægtsnydelsen hviler, eller at

det til afgiftens udredelse fornødne beløb tilvejebringes ved lån mod pant i

disse midler. Disse regler finder dog ikke anvendelse i de i § 4, litra c,

ommeldte tilfælde.

Stk. 3. Er det ved testamente bestemt, at visse

arvelodder skal udredes fri for afgifter, betragtes de pågældende arvelodder

som forøgede med det til afgifternes udredelse fornødne beløb, og afgiften

udregnes på den måde, at der til arveloddens beløb først lægges det beløb,

som afgifterne af samme ville udgøre, beregnede på sædvanlig vis, og af det

således fremkomne beløb beregnes den afgift, der vil være at erlægge.

Stk. 4. Ved opgørelsen af de enkelte arvelodders

størrelse bliver alt, hvad samme person erhverver efter samme arvelader, at

betragte som en samlet arvelod. Har en arving eller legatar tidligere

modtaget arv, legat eller afgiftspligtige forskud eller forstrækninger fra

samme arvelader, må som følge heraf de således modtagne beløb medregnes ved

opgørelsen af den afgiftspligtige lod, men i den afgift, som derved

fremkommer, fradrages den arveafgift, som tidligere måtte være erlagt af de

pågældende erhvervelser. Ægtefæller, der ikke har fuldstændigt særeje med

hensyn til alle deres ejendele, betragtes i denne forbindelse som samme

arvelader, når de afgiftspligtige beløb er udredet af fællesboet eller skal

udredes af dette, ligesom også arv til ægtefæller, der ikke bliver

fuldstændigt særeje, betragtes som en samlet arv.

Stk. 5. Viser det sig ved opgørelsen af et dødsbo eller

af anden afgiftspligtig formuemasse, at nogen af lodtagerne som følge af

foranstående bestemmelse har et større beløb at tilsvare i arveafgift, end

der tilkommer ham ved delingen, betragtes det overskydende som en ham

personlig påhvilende gæld, der er boet og de øvrige lodtagere uvedkommende.

Det samme gælder om arveforskud eller forstrækninger, som måtte være ydet

personer, der ikke kommer til at tage arv efter yderen.

Stk. 6. For så vidt bestemmelserne i § 4, litra d og e,

og § 5, litra b og c, finder anvendelse med hensyn til overdragelser, ved

hvilke der er erlagt stempelafgift, kan de således erlagte afgiftsbeløb

fradrages i arveafgiften. Samme regler kommer til anvendelse, når der i

henhold til § 14, stk. 3, under arveafgiftsberegningen inddrages midler,

hvorover en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle har disponeret.

§ 22. Arveafgift efter de i denne lov indeholdte

regler bliver at svare af alle erhvervelser, med hensyn til hvilke

tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter reglerne i § 10, jf. §§ 13 og

15, falder efter denne lovs ikrafttræden. Ligeledes bliver når den

længstlevende af tvende ægtefæller har hensiddet i uskiftet bo, afgiften af

boet at beregne efter denne lov, når den længstlevende ægtefælle dør, eller

skiftet påbegyndes efter denne lovs ikrafttræden, selv om den først afdøde

ægtefælle måtte være død forinden dette tidspunkt.

Stk. 2. Er arveafgiften af visse erhvervelser inden

lovens ikrafttræden endeligt berigtiget i overensstemmelse med de hidtil

gældende regler, bliver derimod ingen yderligere afgift at erlægge, selv om

afgiftspligten efter denne lovs regler først ville indtræde efter det

forannævnte tidspunkt.

Stk. 3. I tilfælde, hvor administrationen måtte have

forlangt berigtigelsen af arveafgiften af visse midler udsat som vilkår for

en tilstået afgiftsnedsættelse, bliver afgiften at beregne efter den ved

resolutionens afgivelse gældende lovgivning.

§ 23. I boer, der undergives offentlig

skiftebehandling, har vedkommende skifteforvaltere, herunder

testamentseksekutorer, at drage omsorg for, at arveafgiften berigtiges af

samtlige den afdødes efterladenskaber såvel som af de øvrige fra ham

hidrørende erhvervelser, med hensyn til hvilke afgiftspligten indtræder ved

hans død, i hvilket øjemed skifteforvalteren bl.a. bør søge oplyst, om afdøde

har truffet dispositioner, der medfører afgiftspligt efter reglerne i lovens

§ 5. Skifteforvalteren skal endvidere søge oplyst, om afdøde har haft

henstand med betaling af arveafgift efter § 11, stk. 3 og 4, og i bekræftende

fald drage omsorg for betaling af det skyldige beløb.

Stk. 2. Skifteforvalteren har endvidere at søge

tilvejebragt oplysning om, hvorvidt afdøde måtte have være besidder af

fideikommisser eller af brugs-, indtægts- eller rentenydelser, med hensyn til

hvilke en afgiftspligtig succession har fundet sted, eller har nydt brugen

eller indtægten af midler, af hvilke ved hans død vil være at svare

arveafgift. For så vidt anmeldelsen med hensyn til de her omtalte

afgiftspligtige erhvervelser ikke vil være at indgive til den

skifteforvalter, der behandler afdødes bo, har denne at tilstille den

skifteforvalter, til hvem anmeldelsen vil være at indgive, de af ham

tilvejebragte oplysninger.

§ 24. Når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften

til betaling, når udlodning kan ske, med sidste rettidige betalingsdag 14

dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1

pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige

betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den

følgende hverdag for rettidig.

Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, som kan deles med 10.

Stk. 3. Hvis et bo, der behandles af eksekutorer, ikke

kan sluttes inden udløbet af boets tredje indkomstår, skal der samtidig med

selvangivelsen for dette indkomstår indsendes en foreløbig opgørelse og

indbetales foreløbig arveafgift. Når skiftet sluttes og endelig opgørelse

foreligger, skal den endelige afgiftsberegning foretages, og afgiften

berigtiges enten ved betaling af yderligere afgift eller ved tilbagebetaling.

§ 25. Skifteforvaltere, herunder

testamentseksekutorer, er med den af bestemmelsen i § 21, næstsidste stykke,

følgende begrænsning lige overfor det offentlige ansvarlige for, at

arveafgiften behørig berigtiges i de af dem behandlede boer.

§ 26. Når boet skiftes privat, skal endelig

boopgørelse indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte

skæringsdag. Lægges skæringsdagen før udløbet af den indsendelsesfrist, der

gælder efter § 14, stk. 3, i kildeskatteloven, skal boopgørelsen dog først

indsendes inden 3 måneder efter udløbet af denne frist. Opgørelsen skal

senest være indsendt 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for

skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af det uskiftede bo. Er

boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet eller det

nævnte tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boet

ved udløbet af de 15 måneder, jf. kildeskattelovens § 20, stk. 2. Udleveres

et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat

skifte, efter at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet eller

tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af

uskiftet bo, skal der inden 1 måned indsendes opgørelse over boet ved

udleveringen, jf. kildeskattelovens § 20 C, stk. 4.

Stk. 2. Er de afgiftspligtige erhvervelser ikke

inddraget under noget skifte her i landet, skal den, afgiftspligten påhviler

indsende anmeldelse inden 6 måneder efter, at han har fået kendskab til

erhvervelsen. Ophører udsættelse efter § 14 A, skal anmeldelse indgives inden

6 måneder efter udsættelsens ophør. For disse anmeldelser gælder i øvrigt

samme regler som for den endelige boopgørelse i det privat skiftede bo.

Stk. 3. Hvis opgørelse ikke indsendes rettidigt efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., forhøjes arveafgiften med 1/10. Hvis opgørelse ikke

indsendes rettidigt efter stk. 1, 3.-5. pkt., kan indsendelsen fremtvinges

ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han

bemyndiger dertil, og arveafgiften forhøjes med 1/3. Samme forhøjelse

foretages, hvis anmeldelsen ikke indsendes rettidigt efter stk. 2.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 gælder også, hvis den

indkomne opgørelse eller anmeldelse lider af så væsentlige mangler, at den er

uegnet til at danne grundlag for en arveafgiftsberegning, og disse mangler

ikke afhjælpes inden en frist, der fastsættes af skifteretten. Er opgørelsen

eller anmeldelsen ikke underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige, forhøjes

arveafgiften i overensstemmelse med stk. 3 for de anmeldelsespligtige, som

ikke har underskrevet, medmindre underskriften opnås inden en frist, der

fastsættes af skifteretten.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil, kan frafalde afgiftsforhøjelsen, når omstændighederne taler derfor.

§ 27. Pligten til at indsende boopgørelse påhviler i

de privat skiftede boer samtlige arvinger og den boslodsberettigede

ægtefælle. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, litra b og c, samt når

afgiftspligten indtræder som følge af succession i rentenydelse o.lign.,

påhviler anmeldelsespligten de afgiftspligtige successorer.

Stk. 2. Opgørelsen eller anmeldelsen skal underskrives

af samtlige anmeldelsespligtige. For umyndige underskrives opgørelsen eller

anmeldelsen af værgen. Personer, der er under lavværgemål, underskriver i

forening med lavværgen. For en arving, der deltager i skiftet ved

repræsentant, kan denne underskrive.

§ 28. De anmeldelsespligtige skal efter skifterettens

anmodning give alle oplysninger af betydning for arveafgiftsberegningen.

Stk. 2. Påhviler pligten til at indgive anmeldelse

flere personer, skal de i anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelelse

om afgiftsberegningens udfald eller andre meddelelser i sagen kan rettes på

samtliges vegne.

§ 29. (Bestemmelsen er udgået, jf. lov nr. 581 af 19.

december 1969)

§ 30. (Bestemmelsen er udgået, jf. lov nr. 581 af 19.

december 1969)

§ 31. Skifteretten gennemgår opgørelsen fra det

private skiftede bo eller anmeldelsen og søger, hvis den anser det for

nødvendigt, oplysningerne berigtiget eller suppleret. Skifteretten søger

endvidere tilvejebragt de i øvrigt for afgiftsberegningen fornødne

oplysninger, derunder navnlig om, hvorvidt nogen af de afgiftspligtige

tidligere har modtaget forstrækninger eller deslige, som bliver at tage i

betragtning ved afgiftsberegningen, samt om, hvorvidt afdøde har truffet

dispositioner, der falder ind under reglerne i § 5 og i § 14, stk. 3.

Stk. 2. Når sagen således er oplyst bedst muligt,

indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til skattemyndigheden. Så

snart værdiansættelsen er blevet endelig, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 4,

foretager skifteretten beregningen af de afgiftsbeløb, som skal betales i

anledning af den begivenhed, opgørelsen eller anmeldelsen vedrører, og sender

parterne eller den repræsentant, de har udpeget, en afskrift af beregningen.

§ 32. Anser nogen af de afgiftspligtige sig for

forurettet ved den af skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning, kan han

inden 6 uger efter, at han har modtaget underretning om samme, eller for de

anmeldelsespligtiges vedkommende inden 6 uger, efter at sådan underretning er

tilstillet den af dem udpegede repræsentant, indbringe sagen for

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til at træffe afgørelse.

Stk. 2. Anser den pågældende heller ikke den efter stk.

1 trufne afgørelse for rigtig, kan han, når begæring derom fremsættes inden 6

uger, efter at han har modtaget underretning om afgørelsen, forlange

spørgsmålet afgjort ved rettergang under en mod ham ved det offentliges

foranstaltning anlagt sag.

Stk. 3. Undlader de afgiftspligtige at påanke den af

skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning inden den foran foreskrevne

frist, er afgiftsberegningen bindende for dem, medmindre det offentlige, for

hvilket skifteforvalterens afgiftsberegning ikke er bindende, af egen drift

eller i henhold til derom fremsat andragende måtte foranledige spørgsmålet om

afgiftsberegningens rigtighed optaget til fornyet prøvelse. De efter stk. 1

trufne afgørelser vedrørende afgiftsberegningen er, når de ikke påankes inden

den foreskrevne frist, bindende såvel for det offentlige som for de

afgiftspligtige.

Stk. 4. Reglerne i denne paragraf gælder ikke

spørgsmålet om ansættelse af de afgiftspligtige erhvervelsers værdi.

§ 33. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter,

at der er givet den afgiftspligtige eller dennes repræsentant meddelelse om

den beregnede afgift, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.

Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver

påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder

på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for

rettidig.

Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, som kan deles med 10.

Stk. 3. Den afgiftspligtige kan ikke ved at klage over

afgiftsberegningen eller værdiansættelsen unddrage sig forpligtelsen til at

indbetale den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af

afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra betalingstidspunktet. Hvis klagen medfører en forhøjelse

af afgiften, gælder stk. 1.

Stk. 4. Stk. 3, 2. og 3. pkt., gælder også, hvor en

afgiftsberegning i øvrigt ændres.

Stk. 5. Rentegodtgørelse efter stk. 3 og stk. 4 er ikke

indkomstskattepligtig for modtageren.

Stk. 6. Hvor betalingen kan ske afdragsvis efter § 11,

stk. 1, forfalder første afdrag til betaling efter stk. 1, 1. pkt. Det næste

afdrag forfalder et år efter det første og så fremdeles. Ved betalingen af de

enkelte afdrag gælder i øvrigt reglerne i stk. 1 om betalingsfrist og om

forrentning ved betaling efter fristens udløb.

Stk. 7. Skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil, kan give den afgiftspligtige henstand med betalingen på betingelse

af, at der betales renter med 1 pct. for hver påbegyndt måned, henstanden

omfatter.

§ 34. Har skifteretten ikke inden 3 uger efter

indbetalingsfristens udløb modtaget fyldestgørende oplysning om, at den

skyldige afgift er betalt, eller fremgår det af de skifteretten forelagte

oplysninger, at der er indbetalt for lidt, har skifteretten at drage omsorg

for afgiftens inddrivelse.

Stk. 2. Selvskiftende arvinger er, eventuelt i

forbindelse med afdødes med disse skiftende ægtefælle, med den af regelen i §

21, næstsidste stykke, følgende begrænsning, solidarisk ansvarlige for

berigtigelsen af de afgiftsbeløb, der vil være at erlægge i de af dem

behandlede boer. Det fulde afgiftsbeløb kan derfor efter skifterettens valg

inddrives hos en hvilken som helst af de pågældende.

Stk. 3. Udenlandske arvingers herværende

repræsentanter, der alene eller i forening med her hjemmehørende arvinger

måtte have overtaget en her hjemmehørende persons bo til privat skifte, er

ligesom arvingerne og efter samme regler som disse ansvarlige for

arveafgiftens berigtigelse.

Stk. 4. Når arvemidler eller andre efter denne lov

afgiftspligtige midler udbetales en udlænding gennem en herværende

repræsentant, er denne lige overfor det offentlige ansvarlig for afgiften af

de pågældende midler. Udbetales deslige midler til en udlænding uden

mellemmand her i riget, er den, af hvem midlerne udbetales, pligtig til at

fradrage afgiftens beløb og er overfor det offentlige ansvarlig for afgiftens

rigtige indbetaling.

Stk. 5. Når ejendomme eller rettigheder, der har

tilhørt en udlænding, og hvoraf skal svares arveafgift efter regelen i § 8,

overgår til en anden udlænding, er det offentlige berettiget til at søge

fyldestgørelse for afgiften i de pågældende ejendomme og rettigheder uden

hensyn til de efter afgiftspligtens indtræden med hensyn til samme mulig

trufne dispositioner.

§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter

og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. (* 2)

§ 35. Offentlige myndigheder såvel som bestyrerne af

offentlige stiftelser, banker og lignende pengeinstitutter, der har båndlagte

midler under bestyrelse, er pligtige at meddele vedkommende skifteret eller

skatteministeren underretning om, når sådanne midler kommer til udbetaling,

eller når der finder succession sted i indtægtsnydelsen af samme.

Stk. 2. Samme pligt påhviler bestyrerne af

fideikommisser såvel som familielegater eller familiestiftelser, der falder

ind under reglen i § 4 c, når der finder succession sted i besiddelse af

fideikommisset eller i indtægtsnydelsen af pågældende legat eller stiftelse.

§ 36. Offentlige myndigheder, derunder

skatteligningsmyndigheder, samt bestyrelser for banker, forsikringsselskaber,

aktieselskaber, kreditforeninger, sparekasser og deslige, er forpligtet til

uden betaling at meddele såvel skifteforvaltere som de øvrige myndigheder,

hvem tilsynet med afgiftens berigtigelse påhviler, alle oplysninger, hvoraf

de er i besiddelse, og som kan tjene til vejledning ved afgiftens beregning,

såsom angående den formue, hvorefter en afdød har svaret formueskat, de hos

banken eller sparekassen for afdøde personer indestående kapitaler, de på

sådannes navn noterede obligationer eller aktier og deslige.

Stk. 2. Skifteforvaltere, herunder

testamentseksekutorer, er derhos, når de har formodning om, at en afdød, af

hvis efterladenskaber det påhviler dem at beregne arveafgiften, har ydet

nogen forskud eller forstrækninger eller har indgået overenskomster eller

foretaget overdragelser, hvoraf afgift bliver at svare efter reglerne i denne

lov, berettigede til at afkræve den eller dem, til fordel for hvem de

afgiftspligtige dispositioner formodes truffet, en skriftlig erklæring

angående det pågældende forhold.

Stk. 3. Vægrer nogen sig ved at meddele de oplysninger

eller erklæringer, som i medfør af denne lovs bestemmelser afæskes ham,

bestemmer skatteministeren, hvis afgørelse i så henseende ikke kan påankes

for domstolene, om de begærede oplysninger skal meddeles, eller den begærede

erklæring afgives, og ministeren kan om fornødent fremtvinge begæringens

opfyldelse ved pålæg af dagbøder.

§ 37. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved

grov uagtsomhed

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser

om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, eller fortier oplysninger af

betydning for sagens afgørelse, eller

2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser og

indberetninger, der er foreskrevet i denne lov.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage

det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 38. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 39. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 40. Sager om overtrædelserne behandles som

politisager. De retsmidler, der er fastsat i kapitel 68, 69, 71 og 72 i lov

om rettens pleje, anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de

almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 41. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han

erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i

politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 42. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

boets og den afgiftspligtiges opgørelser og anmeldelser og om indberetninger

fra skifteretterne og eksekutorerne samt om afgiftens beregning, berigtigelse

og opkrævning, herunder om skifteretternes og eksekutorernes medvirken.

§ 43. (Bestemmelsen er udgået, jf. lov nr. 52 af 4.

marts 1964)

III

Om afgift af gave

§ 44. Samme afgift som af arv svares af gaver, der

ydes til den med giveren samlevende ægtefælle, for så vidt gaven bliver

fuldstændigt særeje, til hans afkom, stedbørn og disses afkom, afdødt barns

eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte) samt til

hans forældre, stedforældre og bedsteforældre, hvad enten gaven gives som

arveforskud eller ej. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, A, 1. pkt., litra g,

svares gaveafgift af gaver til giverens forældre dog altid efter § 2 B. Ved

afgiftsberegningen sidestilles adoptivforhold med ægte slægtsskabsforhold.

Afgift erlægges også for gaver, der fremkommer ved køb eller anden

retshandel, hvor modtageren ikke har ydet fuldt vederlag.

Stk. 2. Afgiften erlægges under eet for alt, hvad der i

eet kalenderår er ydet til hver enkelt af de pågældende personer, dog svares

ikke afgift af beløb på ikke over 8.000 kr. årlig.

Stk. 3. Afgiftsfri er:

1. Underhold i yderens hjem eller på hospital, i

plejehjem eller lignende.

2. Gaver, der ydes til afkom samt stedbørn og disses

afkom til personlig benyttelse og brug, bestående af møbler og andet udstyr,

for så vidt den samlede værdi af, hvad der i eet kalenderår er ydet, ikke

overstiger 5.000 kr. I modsat fald er det overskydende afgiftspligtigt.

3. Beløb, der indbetales på en uddannelseskonto efter

lov om uddannelsesopsparing, og beløb, der opspares i henhold til en

boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter.

Stk. 4. Når afgift skal beregnes efter klasse A, er

afgiften for afgiftspligtige beløb på ikke over 2.000 kr. 1/2 pct. og for

afgiftspligtige beløb over 2.000 kr., men ikke over 5.000 kr. 1/2 pct. af

2.000 kr. og 1 pct. af resten. Er det afgiftspligtige beløb over 5.000 kr.,

men ikke over 8.000 kr., er afgiften 40 kr. af 5.000 kr. og 2 pct. af resten.

Stk. 5. De her givne regler kommer også til anvendelse

på gaver, hvoraf giveren har forbeholdt sig nytten eller brugen, når

indtægts- eller brugsnydelsen ophører inden giverens død.

§ 44 A. Afgiftspligt efter § 44 foreligger, hvis

enten giver eller modtager har hjemsted her i landet. Uanset hvor giver og

modtager har hjemsted, foreligger der dog afgiftspligt, hvis gaven består af

sådanne formuegoder, som er nævnt i § 8, stk. 1, litra a.

§ 45. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det

kalenderår, i hvilket gaven er ydet; har giveren forbeholdt sig indtægts-

eller brugsnydelse, dog først ved ophøret af denne ret. Giveren og modtageren

er forpligtet til senest den 15. maj derefter at indgive anmeldelse om gaven

med de til afgiftsberegningen fornødne oplysninger. Skatteministeren kan,

hvor forholdene måtte tale derfor, fastsætte en længere frist. Anmeldelsen

skal afgives på tro og love og affattes i overensstemmelse med et af

skatteministeren foreskrevet skema. Indgives anmeldelse ikke inden den

foreskrevne frist, erlægges afgiften med dens dobbelte beløb.

§ 46. Afgiften påhviler gavemodtageren. Over for

statskassen hæfter giveren dog solidarisk med modtageren for betalingen.

Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet modtageren og

giveren meddelelse om afgiftsberegningen, med sidste rettidige betalingsdag

14 dage senere.

§ 47. Arvinger er, hvad enten boet behandles

offentlig eller privat, under ansvar efter § 37 pligtige at give oplysning om

de gaver af den her omhandlede art, som afdøde dem bekendt måtte have ydet

eller modtaget. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, har, hvor

forholdene giver anledning dertil, at affordre arvingerne i de boer, hvori de

foretager arveafgiftsberegning, de nævnte oplysninger. Viser det sig

herefter, at anmeldelse om den afgiftspligtige disposition ikke er sket,

bliver afgiften at forhøje til det tredobbelte. De herefter skyldige beløb

tilsvares af parternes bo eller arvinger.

§ 48. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler

med hensyn til afgiftens beregning og berigtigelse, derunder, hvilke

myndigheder anmeldelsen skal indgives til, og af hvem beregningen skal

foretages. Skatteministeren er bemyndiget til, hvor omstændighederne måtte

tale derfor, at eftergive eller nedsætte de i §§ 45 og 47 foreskrevne

afgiftsforhøjelser.

Stk. 2. Bortset fra § 8, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, §

12 og § 33, stk. 1, 1. pkt., gælder afsnit II også for afgiften af gave, for

så vidt reglerne efter deres indhold er anvendelige. Ved anvendelse af reglen

i § 21, stk. 4, 2. pkt., tages hensyn til de for hvert kalenderår

afgiftspligtige gavebeløb.

IV

§ 48 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 49. Denne lov træder i kraft den 1. april 1922.

Stk. 2. Regeringen bemyndiges til ved kongelig

anordning at sætte denne lov i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge

disse øers særlige forhold måtte findes hensigtsmæssige.

Skatteministeriet, den 15. oktober 1991

Anders Fogh Rasmussen

/ O. Bådum

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 287 af 8. maj 1991 (ændring af § 3, stk. 4) trådte i kraft

den 1. maj 1991.

(* 2) Lov nr. 391 af 6. juni 1991 (indsættelse af § 34 A) trådte i kraft

den 1. juli 1991.

Lignende dokumenter