Cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om opkrævning af indkomst- og
formueskat efter kildeskatteloven
Indledning
1. Kildeskatteloven indeholder reglerne om
opkrævningen af indkomst- og formueskat for personer og dødsboer. Desuden
indeholder loven regler om, hvornår personer og dødsboer er skattepligtige
her til landet, og hvorledes ægtefællers og børns skattepligtige indkomst
skal opgøres. Hidtil har reglerne været beskrevet i en række cirkulærer,
specielt i forbindelse med ændringer i kildeskatteloven. Der har hidtil ikke
været en samlet beskrivelse af reglerne i kildeskatteloven. Ligeledes har der
været områder, der ikke tidligere er beskrevet i cirkulæreform.
Der udsendes derfor et nyt cirkulære om hele kildeskatteloven bortset fra
dødsboreglerne. Disse er allerede beskrevet samlet i en særlig vejledning
(Vejledning i reglerne om dødsbobeskatning - skattedepartementet).
Det ny cirkulære træder i stedet for de tidligere cirkulærer om
kildeskatteloven. Det ny cirkulære omfatter 7 kapitler:
1) Skattepligt for personer.
2) Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn.
3) Opkrævning af indkomst- og formueskat for personer.
4) Udbytteskat og royaltyskat.
5) Hæftelse, inddrivelse og henstand.
6) Forskudt indkomstår.
7) Ophævelse af tidligere cirkulærer.
I cirkulæret indgår en del nyt cirkulærestof specielt omkring opkrævningen
af indkomst- og formueskat. Ændringerne i kildeskatteloven, der er en følge
af de regler, der skal modvirke skatteflugt, indgår i cirkulæret. I
cirkulæret er endvidere den ny bekendtgørelse af 4. november 1988 om
opkrævning af indkomst- og formueskat (i cirkulæret omtalt som
»kildeskattebekendtgørelsen«) beskrevet i sammenhæng med de
lovregler, den knytter sig til. I et bilag til cirkulæret findes en
Læs alt
indholdsfortegnelse.
Det skal bemærkes, at reglerne om beskatningen af ægtefæller også er
beskrevet i cirkulære nr. 22 af 9/12 1986 om personskatteloven og andre
skattelove (skattereformen).
Kapitel 1
Skattepligt for personer
Skattepligten
2. Skattepligten efter kildeskatteloven omfatter
personer og dødsboer, og princippet efter loven er, at skattepligten består
netop i den periode, i hvilken skattepligtsbetingelserne er opfyldt, jf.
kildeskattelovens § 6, stk. 1. Bortset fra enkelte modifikationer indtræder
pligten til at svare skat her i landet således fra det tidspunkt, hvor
skattepligtsbetingelserne er opfyldt, ligesom pligten bortfalder fra det
tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt.
Fuld skattepligt
3. I det følgende redegøres for, under hvilke
betingelser der foreligger fuld skattepligt her til landet.
Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter skattepligten
personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse
er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje
sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at
have hjemsted her.
Hvis en person, der hidtil har opholdt sig i udlandet, erhverver bopæl her
i landet, indtræder skattepligten dog først, når han tager ophold her. Som
sådant ophold betragtes ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller
lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
4. Selv om en person opgiver sin bopæl her i landet og
således ikke opfylder den almindelige betingelse for skattepligt i
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, bliver den pågældende efter § 1, stk.
1, nr. 2, fastholdt under beskatningen i de første 4 år efter
bopælsopgivelsen. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende kan godtgøre efter
fraflytningen at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende personer, og at
indkomstbeskatningen ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end
reglerne i Danmark.
Bestemmelsen opstiller de vejledende betingelser for bedømmelsen heraf.
Det er skatteyderen selv, der skal godtgøre at være undergivet
indkomstbeskatning til fremmed stat. Skatteyderen kan godtgøre dette ved at
anvende en særlig blanket, F 54. Blanketten skal attesteres af
skattemyndighederne i bopæls- eller opholdsstaten. Den er imidlertid kun et
hjælpemiddel for skatteyderen, og der er således ikke nogen pligt til at
anvende blanketten. Kan skatteyderen på anden vis føre bevis for
indkomstbeskatning til fremmed stat, er dette tilstrækkeligt.
Kravet om, at skatteyderen skal godtgøre indkomstbeskatning til fremmed
stat, indebærer ikke en pligt for skatteyderen til at føre dette bevis.
Såfremt skatteyderen ikke ønsker, at skattepligten ophører inden
4-årsperiodens udløb, kan skattemyndighederne ikke tvinge et
skattepligtsophør igennem. Det skal bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt
for ophør af fuld skattepligt, at skatteyderen dokumenterer at være
undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat, hvis skattesystem kan
begrunde ophør af dansk skattepligt. Det kræves tillige, at skatteyderen har
opgivet sin bopæl her i landet. Dette er en forudsætning for, at
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, overhovedet kan anvendes.
5. Bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2, finder kun anvendelse, når den tidligere bopæl her i landet har strakt sig
over et sammenhængende tidsrum af mindst 4 år inden bopælsopgivelsen, jf.
kildeskattelovens § 7, stk. 2. Når denne betingelse er opfyldt, ophører
skattepligten med virkning fra tidspunktet for udløbet af 4-årsperioden efter
bopælsopgivelsen eller den dato, fra hvilken den pågældende ifølge
attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland. Såfremt 4-årsbetingelsen i § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, ophører
den fulde danske skattepligt straks fra bopælsopgivelsen.
Reglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, gælder ikke, hvor
skattepligten her i landet alene grunder sig på ophold her, jf. § 1, stk. 1,
nr. 3. Når der i disse tilfælde sker fraflytning til udlandet, ophører den
fulde skattepligt her til landet altså straks ved fraflytningen.
Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse på personer, som udelukkende
med henblik på virksomhed i de Europæiske Fællesskabers tjeneste tager ophold
i en anden medlemsstat (end Danmark). Disse personer skal betragtes, som om
de har bevaret deres bopæl i Danmark, jf. art. 14 i den til »traktat om
oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for E.F.« hørende
protokol om E.F.'s privilegier og immuniteter.
6. I det følgende redegøres der for de vejledende
kriterier, som efter en samlet vurdering vil danne grundlag for afgørelsen
af, om beskatning efter det udenlandske skattesystem kan begrunde ophør af
fuld dansk skattepligt.
Som hovedregel skal den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af
skatteyderens globalindkomst. Betingelsen er opfyldt, når beskatningen
omfatter skatteyderens samlede årsindkomst, uanset om den hidrører fra kilder
i eller uden for den fremmede stat. Dette betyder, at et skattesystem, der
kun medfører beskatning af indkomst, der hidrører fra eller indføres i den
pågældende stat (territorialindkomstprincippet), ikke vil kunne godkendes som
grundlag for ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Et skattesystem, der
generelt bygger på globalindkomstprincippet, men som under visse betingelser
ikke beskatter enkelte kategorier af udenlandsk indkomst, når disse ikke
indføres til den pågældende stat (hvorved globalindkomstprincippet
afsvækkes), vil dog i visse tilfælde efter en samlet vurdering kunne medføre
ophør af dansk skattepligt.
Endvidere skal det pågældende skattesystem være baseret på en egentlig
indkomstbeskatning. Svares der ikke indkomstskat i den pågældende stat, idet
de offentlige udgifter i stedet finansieres med forbrugsafgifter eller
lignende, vil det ikke være tilstrækkeligt for ophør af skattepligt til
Danmark.
Den indkomstskat, der pålignes, skal være af en vis størrelse. Det kan dog
ikke kræves, at skatten nøje svarer til den danske skat. En vis forskel på
skatteniveauet i Danmark og en fremmed stat vil således ikke hindre ophør af
den fulde skattepligt her til landet.
Endelig skal indkomstbeskatningen ske efter de regler, der gælder for
personer, der bor i den pågældende stat. Der skal således være ligestilling
mellem tilflyttere og statens egne borgere. Behandles tilflytteren efter
lempeligere regler end de fastboende, vil den fulde danske skattepligt ikke
ophøre.
Det er den fremmede stats skatteregler på tidspunktet for opgivelsen af
bopæl her i landet, der er afgørende for ophør af fuld dansk skattepligt for
en fraflyttet person, således at senere ændringer i den fremmede stats
skattesystem er uden betydning. Er en fremmed stats skattesystem godkendt som
grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt, vil den fulde
skattepligt ikke genindtræde, selv om statens skattesystem senere ændres,
således at det i fremtiden ikke længere kan godkendes som grundlag for ophør
af fuld skattepligt. Hvis omvendt en fremmed stats skattesystem ikke er
godkendt som grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt
(som derfor fastholdes i 4 år efter fraflytningen), og skattesystemet i løbet
af denne periode ændres, således at det i fremtiden kan godkendes, vil den
fraflyttede person dog kunne påberåbe sig denne godkendelse, således at den
fulde skattepligt straks ophører.
Såfremt en person inden for en 4-årsperiode efter bopælsopgivelsen flytter
fra en stat, hvor den pågældende havde godtgjort at være underkastet fuld
skattepligt med deraf følgende ophør af dansk skattepligt, til en anden stat,
hvor han ikke beskattes i overensstemmelse med de opstillede betingelser for
ophør af dansk skattepligt, bliver han påny fuldt skattepligtig her til
landet fra og med datoen for flytningen fra den første fremmede stat.
7. Skatteministeren har kompetencen til at træffe
afgørelser om fremmede staters skattesystemer i medfør af kildeskattelovens §
1, stk. 1, nr. 2. Disse afgørelser kan indbringes for domstolene, men ikke
for administrative myndigheder, herunder landsskatteretten. Efter gennemgang
og vurdering af fremmede staters skattesystemer er der i bekendtgørelse nr.
646 af 22. september 1987 meddelt oplysninger om, i hvilket omfang - og i
visse tilfælde på hvilke betingelser - disse skattesystemer opfylder
betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt., for
ophør af dansk skattepligt.
8. Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver
efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fuldt skattepligtige, hvis de
tager ophold her i mindst 6 måneder. Der skal være tale om et sammenhængende
ophold på 6 måneder, men skattepligten indtræder, selv om den pågældende
inden for de 6 måneder har afbrudt opholdet her og taget kortvarigt ophold i
udlandet på grund af ferie eller lignende. Efter § 8, stk. 1, indtræder
skattepligten fra begyndelsen af det ophold, der begrunder skattepligten. I
tilfælde, hvor det ikke allerede ved begyndelsen af et ophold her i landet er
sikkert, at opholdet vil komme til at strække sig over mindst 6 måneder,
foretages beskatningen indtil videre efter reglerne for begrænset
skattepligtige. Først når det viser sig, at opholdet vil blive udstrakt eller
rent faktisk har strakt sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen -
med virkning tilbage til opholdets begyndelse - efter reglerne for fuldt
skattepligtige.
9. Personer, der tager ophold her i landet som
turister eller i studieøjemed, bliver først fuldt skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når de med eller uden afbrydelse har
opholdt sig her i mere end 365 dage indenfor et samlet tidsrum af 2 år., jf.
kildeskattelovens § 8, stk. 2. Skattepligten indtræder i disse tilfælde først
fra det tidspunkt, hvor opholdet har varet de 365 dage. Skattefriheden indtil
da er betinget af, at den pågældende ikke driver selvstændig
erhvervsvirksomhed her under opholdet og vedvarende er indkomstskattepligtig
til sit hjemland efter reglerne for personer, som bor der. Betingelserne for
skattefrihed kan være opfyldt, selv om den pågældende har indtægt ved lønnet
beskæftigelse her under sit ophold. Det må dog erindres, at vedkommende
sædvanligvis vil være begrænset skattepligtig af lønindtægten efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a).
10. Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4,
omfatter skattepligten danske statsborgere, som uden at opfylde
skattepligtsbestemmelserne efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, gør tjeneste eller
varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør,
at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.
En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste m.v. om bord senest har
været fuldt skattepligtig her, sidestilles med en dansk statsborger. Skibe,
der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, har hjemsted her i
landet.
11. I kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, bestemmes,
at fuld skattepligt påhviler danske statsborgere, som af staten er udsendt
til tjeneste uden for riget, selv om de ikke opfylder
skattepligtsbetingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1-3. Skattepligt efter § 1, stk.
1, nr. 5, påhviler også den med den udsendte person samlevende ægtefælle og
de hos dem hjemmeværende børn under 18 år, når ægtefællen og børnene er
danske statsborgere og ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat
efter reglerne for derboende personer.
Hvis ægtefælle og børn indkomstbeskattes til fremmed stat efter reglerne
for derboende personer, er de undtaget fra beskatning efter kildeskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5, og dette gælder, selv om de er danske statsborgere.
Undtagelsen fra den fulde skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 5, omfatter også
tilfælde, hvor ægtefællen og børnene svarer skat til en anden fremmed stat
end den, hvortil udsendelsen er sket.
Hvis den udsendte tjenestemands ægtefælle og børn ikke er danske
statsborgere, er de ikke skattepligtige efter den her omhandlede bestemmelse.
I disse tilfælde beskattes de pågældende personer kun af deres indtægter og
formue, i det omfang de er begrænset skattepligtige efter § 2.
Begrænset skattepligt
12. Kildeskattelovens § 2 indeholder regler om
begrænset skattepligt for personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i
kildeskattelovens § 1. Bestemmelsen omfatter således især personer, der
hverken har bopæl eller ophold i Danmark, men som modtager indkomst fra
kilder her i landet. Kun den i § 2 nævnte indkomst og formue beskattes her i
landet.
Den begrænsede skattepligt omfatter:
a) Indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk.
1, skal henregnes til A-indkomst, og som hidrører fra virksomhed udført her i
landet, jf. § 2, stk. 1, litra a).
Med hensyn til afgrænsningen af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,
stk. 1, over for anden indkomst henvises til pkt. 33 og Skattedepartementets
cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.
Begrænset skattepligt foreligger ikke, hvis indkomsten er udbetalt af
personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet,
jf. kildeskattelovens § 44 b og pkt. 48.
Endvidere foreligger der ikke begrænset skattepligt, hvis virksomheden
ikke er udført her i landet. Hvis en arbejdsgiver med hjemting her i landet
udbetaler løn for arbejde udført i udlandet, er indkomstmodtageren ikke
skattepligtig heraf, medmindre indkomstmodtageren er fuldt skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1.
b) Anden indkomst fra Danmark, der i medfør af kildeskattelovens § 43,
stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst, jf. § 2, stk.
1, litra b).
Der er i kildeskattebekendtgørelsens § 21 truffet bestemmelse om hvilke
indkomster, der skal henregnes til A-indkomst. Det drejer sig f.eks. om
bestyrelseshonorarer, pensioner, ventepenge m.v., jf. pkt. 34-43.
Bortset fra konsulenthonorarer omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra i), stilles der i disse tilfælde ikke krav om anden tilknytning her til
landet end at indkomsten hidrører fra Danmark, dvs. at den, for hvis regning
beløbet udbetales, eller en befuldmægtiget har hjemting her i landet, jf.
pkt. 51. I pkt. 43 er omtalt de særlige betingelser for at anse
konsulenthonorarer for A-indkomst og dermed omfattet af begrænset
skattepligt.
c) Vederlag (herunder kost og logi) - til en person, der stilles til
rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje) - som efter
kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst, jf.
§ 2, stk. 1, litra c).
Med hensyn til afgrænsningen af, hvornår der foreligger arbejdsudleje,
henvises til pkt. 42.
d) Indkomst fra erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d).
Den begrænsede skattepligt som følge af erhvervsvirksomhed er betinget af,
at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet, hvorved forstås
et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis
udøves i den hensigt at opnå fortjeneste. Med hensyn til afgrænsningen af
begrebet fast driftssted kan henvises til art. 5 i OECD's model til
dobbeltbeskatningsoverenskomster (1977).
Denne begrænsede skattepligt omfatter også løbende ydelser fra en
virksomhed med fast driftssted her eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed samt forpagtningsafgifter. Dette gælder uanset, hvorledes den
løbende ydelse eller forpagtningsafgiften beregnes, om den er fast, eller den
er variabel, f.eks. efter overskuddets eller omsætningens størrelse eller
efter værdien af naturalier.
Undtaget fra den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra d), er løbende ydelser, der må anses som udbytter, afdrag på
tilgodehavender, renter og royalties. I denne forbindelse omfatter begrebet
royalties ikke alene de vederlagsformer, der er nævnt i kildeskattelovens §
65 C, stk. 4, men også vederlag for anvendelsen af eller retten til at
anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, herunder spillefilm.
Efter § 10 i lov om særlig indkomstskat m.v. beskattes personer, der ikke
er fuldt skattepligtige, af særlig indkomst, der hidrører fra afståelse af de
formuegoder, der er nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) og e),
dvs. formuegoder, der er knyttet til virksomhed, der medfører begrænset
skattepligt (f.eks. driftsmidler, skibe, tidsbegrænsede rettigheder
(patentret o.l.), rettigheder ifølge udbytte-, forpagtnings- eller
lejekontrakter og aktier m.v., der hører til det faste driftssted) samt fast
ejendom.
e) Indtægter fra fast ejendom i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk.
1, litra e). Dette gælder ikke kun personer, der ejer fast ejendom her i
landet, men også en forpagter eller en lejer, som nyder indtægter af
ejendommen. Skattepligten omfatter alle indtægter, der oppebæres fra
ejendommen samt eventuel avance ved salg, enten som led i næring eller salg
omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v., jf. denne lovs § 10.
f) Udbytteindtægter, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), i
hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat,
udbytter iøvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2.
For så vidt angår afgrænsningen af udbytter, i hvilke der skal indeholdes
udbytteskat, henvises til pkt. 102. Den begrænsede skattepligt omfatter dog
ikke de tilfælde, hvor der meddeles dispensation fra udbyttebeskatningen
efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 B, stk. 6, eller § 17, stk. 3, i
lov om særlig indkomst, således at beskatningen finder sted efter
aktieavancebeskatningsloven. I de tilfælde, hvor der er sket indeholdelse af
udbytteskat, vil denne blive tilbagebetalt til den udenlandske aktionær, da
aktieavancer for personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1,
ikke kan beskattes her i landet, medmindre aktierne er knyttet til et fast
driftssted.
Den begrænsede skattepligt omfatter også udbytte omfattet af
ligningslovens 16 A, stk. 1, hvori der ikke indeholdes udbytteskat, det vil
navnlig sige maskeret udbytte eller udlodning.
Endelig omfatter den begrænsede skattepligt afståelsessummer ved salg af
aktier til holdingselskaber, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2. Den
begrænsede skattepligt ved holdingstiftelse forudsætter dog, at
holdingselskabet er hjemmehørende i Danmark, dvs at kilden for det beløb, der
skal beskattes, er i Danmark.
g) Skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g).
I nogle af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået i
de senere år, er der tillagt udenlandske aktionærer ret til dansk
skattegodtgørelse i forbindelse med udbytte fra selskaber hjemmehørende her i
landet. Dette gælder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Australien, New
Zealand, Singapore og Storbritannien.
h) Renter fra kilder her i landet oppebåret af personer, som har været
fuldt skattepligtige i en eller flere perioder på ialt mindst 5 år inden for
de seneste 10 år før ophøret af den fulde skattepligt, jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 2, litra h) og stk. 6.
Den begrænsede skattepligt omfatter også renter af fordringer, som en
fraflyttet person erhverver efter ophøret af fuld skattepligt.
Hvis den fordring, som renterne betales for, er knyttet til et fast
driftssted, skal de indgå ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud,
som er skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra d).
Renterne medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af den begrænsede
skattepligt i forbindelse med ophør eller indtræden af fuld skattepligt skal
renterne dog periodiseres efter reglerne i ligningslovens § 5 B.
i) Royalty fra kilder her landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra i), og § 65 C, stk. 4. Om afgrænsningen af royalty omfattet af den
begrænsede skattepligt henvises til pkt. 117.
j) Indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord
på et skib med hjemsted her i landet. Et skib, der har hjemsted på Færøerne,
i Grønland eller i udlandet, sidestilles med et skib med hjemsted her i
landet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk
rederi. Et skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til
befragtning af et udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her
i landet.
Med hensyn til afgrænsningen af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,
stk. 1, over for anden indkomst henvises til pkt. 33 og Skattedepartementets
cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.
Begrænset skattepligt foreligger ikke, hvis indkomsten er udbetalt af
personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet,
jf. kildeskattelovens § 44 b og pkt. 48.
13. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra a), b),
d) og e), omfatter alene de der nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan
fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. jf. kildeskattelovens §
2, stk. 2. Hvis der på samme tid oppebæres flere af disse indtægter,
foretages en samlet opgørelse af indtægter og udgifter. Er en af
indkomstkilderne negativ, kan den bringes til fradrag i positiv indkomst fra
en anden indkomskilde.
Formueskattepligt omfatter alene formue, hvorfra de under litra d)
(erhvervsvirksomhed) og litra e) (fast ejendom) indtægter hidrører, ligesom
gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de påhviler denne
formue, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 9. De skattepligtige skal indlevere
selvangivelse, forskudsregistreres og slutlignes på linie med fuldt
skattepligtige. Forskudsregistrerings- og slutligningskommune fremgår af
kildeskattebekendtgørelsens §§ 6-10 og §§ 15-16, jf. pkt. 85 og 99.
Indkomst- og formueskat beregnes på linie med fuldt skattepligtige,
bortset fra at kommuneskatten beregnes med den gennemsnitlige kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent, jf. lov om kommunal indkomstskat § 9.
14. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra c)
(arbejdsudleje), litra f) (udbytter), litra g) (skattegodtgørelse), litra h)
(renter), og litra i) (royalty) er endeligt opfyldt ved betaling af en
bruttoskat på 30 pct. Det vil sige, at der ikke kan fratrækkes eventuelle
udgifter afholdt for at opnå den skattepligtige indkomst eller negativ
indkomst fra andre indkomstkilder. Ingen af de nævnte indtægter skal
forskudregistreres, jf. pkt. 80.
Når den endelige skat betales ved at udbetaleren indeholder skatten på 30
pct. (arbejdsudleje, udbytter bortset fra maskeret udbytte og royalty), skal
de skattepligtige ikke indgive selvangivelse eller slutlignes. Det samme
gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer skattegodtgørelse, idet
skatten af skattegodtgørelsen fratrækkes forinden udbetalingen.
Personer, der skal betale en bruttoskat på 30 pct. af maskeret udbytte
eller af afståelsessummer ved salg af aktier til et holdingselskab, jf.
kildeskattelovens § 65A, stk. 2, skal indgive selvangivelse og medtages ved
slutligningen efter de almindelige regler. Skatten indbetales som restskat,
jf. pkt. 96. Det samme gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer
renteindtægter jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), jf. stk. 6.
15. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra j), er
for så vidt angår vederlag for arbejde udført om bord på et dansk skib i
udenrigsfart eller nærfart, endeligt opfyldt ved betalingen af en bruttoskat
på 30 pct. Der indrømmes ikke fradrag ved indkomstopgørelsen, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 8, sammenholdt med § 48 C, stk. 1. Om et skib er
et dansk skib, og om skibet sejler i indenrigsfart eller nærfart, afgøres
efter reglerne i lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd
m.v. Indtægten skal ikke forskudsregistreres, jf. pkt. 85.
Udføres arbejdet om bord på et skib med hjemsted her i landet, der ikke
opfylder betingelserne for at være et dansk skib, eller som ikke sejler i
udenrigsfart eller nærfart, men alene i begrænsede fartområder, beskattes
sømanden på samme måde som en begrænset skattepligtig lønmodtager i land. Det
vil sige, at indkomstskattepligten alene omfatter de i pkt. 12, litra j),
nævnte indtægter, og at der kun kan fradrages udgifter i det omfang, de
vedrører disse indtægter.
Ifølge kildeskattelovens § 48 C, stk. 3, kan skatteministeren bestemme, at
begrænset skattepligtige sømænd, der under arbejde i oversøiske farvande
ansættes på særlige forhyringsvilkår skal fritages for at svare 30 pct.'s
skat af indtægten om bord. Skattefritagelsen for sømænd, der er ansat på
særlige »Hong Kong«-vilkår, vil blive gennemført i form af en
bekendtgørelse.
I kildeskattebekendtgørelsens § 49 er det med hjemmel i kildeskattelovens
§ 48 D bestemt, at begrænset skattepligtige sømænd ikke skal svare 30 pct.'s
skat af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib,
der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
16. Den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens
§ 2 omfatter typisk personer med bopæl i en fremmede stat, som modtager
indkomst fra kilder her i landet, og som eventuelt ejer formue her i landet.
Efter de dobbeltbeskatningoverenskomster, som Danmark har indgået med
fremmede stater, vil Danmark som oftest have ret til at beskatte indtægter,
som er indkomstskattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, og formue
vedrørende fast driftssted eller fast ejendom, som er formueskattepligtig
efter § 2, stk. 9.
I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det typisk aftalt, at vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, der oppebæres af en person
hjemmehørende i den ene stat, kun kan beskattes i denne stat (bopælsstaten),
medmindre arbejdet er udført i den anden stat (arbejdsstaten). Er arbejdet
udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat. Vederlaget kan dog
kun beskattes i bopælsstaten, hvis
1) modtageren opholder sig i arbejdsstaten i en eller flere perioder ,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår/kalenderår,
og
2) vederlaget betales af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i
arbejdsstaten, og
3) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i arbejdsstaten.
I tilfælde af arbejdsudleje, jf. pkt. 12, litra c), er det i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst aftalt, at arbejdsstaten har beskatningsretten
til arbejdsvederlaget, uanset at modtagerens ophold i denne stat er under 183
dage. I andre tilfælde end Norden har de kompetente myndigheder mulighed for
at aftale, at den virksomhed, som lejer arbejdskraften, må anses som
arbejdsgiver, således at arbejdsstaten har beskatningsretten til
arbejdsvederlaget.
For så vidt angår konsulenthonorarer, jf. pkt. 12, litra b), medfører
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, at Danmark kun har beskatningsretten,
hvis særlige betingelser er opfyldt.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne medfører typisk, at indkomst ved frit
erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i
denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, som til stadighed står
til rådighed for vedkommende i den anden kontraherende stat med henblik på
udøvelsen af den pågældendes virksomhed. Såfremt den pågældende har et sådant
fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang,
indkomsten kan henføres til dette faste sted.
Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt »anden indkomst« kun
kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.
Dette indebærer, at hvis konsulenten er hjemmehørende i et aftaleland, kan
Danmark i reglen kun beskatte konsulenthonoraret som vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller som indkomst ved
frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i landet.
Efter bestemmelserne i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster er
Danmark forpligtiget til helt eller delvis at frafalde beskatningen af
udbytte-, rente- eller royalty-betalinger fra kilder her i landet til
modtagere i de pågældende lande.
For så vidt angår udbytte, vil det udbyttebetalende selskab tilbageholde
30 pct. udbytteskat efter de sædvanlige regler, som nævnt i kapitel 4, uanset
at aktionæren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en overenskomst
helt eller delvist har givet afkald på retten til at beskatte
udbyttebetalinger her fra landet. I så fald vil aktionæren få udbytteskatten
tilbagebetalt, jf. pkt. 113.
For så vidt angår renter, vil opkrævningen af skatten ikke ske ved
indeholdelse. Den udenlandske fordringshaver skal indbetale skatten efter
opkrævning fra de danske skattemyndigheder. Ved beregningen af den skat, som
skal opkræves, skal skattemyndigheden tage hensyn til regler om bortfald
eller nedsættelse af dansk rentebeskatning i en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor fordringshaveren er
hjemmehørende.
For så vidt angår royaltybetalinger skal opkrævningen af den danske skat
ske ved, at royaltybetaleren indeholder 30 pct. royaltyskat. Hvis
royaltymodtageren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst helt eller delvist har givet afkald på dansk
beskatning af royalty, kan royaltybetaleren få Statsskattedirektoratets
tilladelse til at undlade at indeholde royaltyskat eller indeholde
royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., jf. pkt. 118.
I nogle dobbeltbeskatningoverenskomster findes der regler om, at Danmarks
afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder
her i landet til en modtager i den anden stat kun gælder, hvis modtageren
dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i den anden stat. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at
denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningretten
er opfyldt. Dette gælder f.eks. for betalinger til modtagere i Cypern, Irland
og Storbritannien.
Personer fritaget for skattepligt
17. Efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, er visse
personer generelt undtaget fra skattepligt her til landet. Det gælder for det
første kongen og dennes ægtefælle, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Endvidere gælder
det medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for
hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årspenge, samt de
pågældendes ægtefæller, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.
De foran nævnte undtagelser fra skattepligt omfatter også undtagelse fra
enhver form for begrænset skattepligt i henhold til § 2.
Efter kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, beskattes fremmede staters
diplomater m.fl., konsuler m.fl. efter reglerne i de i lovbestemmelserne
nævnte to Wienerkonventioner, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om
diplomatiske forbindelser, udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af
18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (lovtidende C) samt lov nr.
67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.
Kapitel 2
Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn
Ægtefællers indkomstopgørelse
18. Hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige
indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten efter de samme regler
som ugifte, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser.
Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig, jf. kildeskattelovens §
4, stk. 1.
Samlevende ægtefæller
19. I de tilfælde, hvor der i skattelovgivningen
findes specielle regler om opgørelsen og beskatningen af ægtefællers indkomst
og formue, kan reglernes anvendelse være betinget af, at ægtefællerne er
samlevende. Hvad der i den forbindelse skal forstås som samlevende er
fastlagt i kildeskattelovens § 4, stk. 3-6. Ved faktisk samlivsophævelse uden
separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for
ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har
fundet sted, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4. Eventuelle særlige regler for
samlevende ægtefæller vil således også gælde i dette indkomstår.
Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses
samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen
eller skilsmissen, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 3. Dette indebærer, at
ægtefællerne ikke har været samlevende i skattemæssig forstand i hele
indkomståret, hvorfor ægtefællerne bliver beskattet som ugifte i dette
indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse.
Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse,
anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette
tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5.
Bortfalder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 for en af
ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for
ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. kildeskattelovens §
4, stk. 6.
Det er således en betingelse for, at ægtefællerne kan anses for samlevende
i skattemæssig forstand, at begge er fuldt skattepligtige her til landet
efter kildeskattelovens § 1.
Iøvrigt anses samlivet kun at være ophævet i skattemæssig forstand, hvis
ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig
adskillelse anses således ikke som samlivsophævelse i skattemæssig forstand.
Ægtefællers kapitalindkomst
20. Efter kildeskattelovens § 24 A skal
kapitalindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter
ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet. Kapitaludgifter skal
ligeledes fradrages hos den ægtefælle, der hæfter for betalingen. Efter
ægteskabslovgivningen har hver ægtefælle rådighed over alt, hvad vedkommende
har indført i fællesboet, samt over sit særeje. Endvidere hæfter enhver af
ægtefællerne for sine forpligtelser med den del af fællesboet, hvorover
vedkommende råder (bodel), samt med sit særeje.
Formueskattepligten påhviler endvidere den ægtefælle, der efter ovennævnte
regler har rådighed over formuegodet.
Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne en kapitalindkomst eller et
formueskattepligtigt aktiv vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen, jf.
kildeskattelovens § 24 A, 3. pkt.
Kapitalindkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, der drives af en af
ægtefællerne eller af begge i forening, medregnes dog ved indkomstopgørelsen
hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. § 24 A, sidste punktum, og
pkt. 21 nedenfor. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes
dog altid til kapitalindkomsten for den ægtefælle, der efter
ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens §
25 A, stk. 2.
Sålænge ægteskabet består, er det uden betydning for ægtefællernes samlede
skat, hvorledes formuegoder og kapitalindtægter og -udgifter er fordelt
mellem ægtefællerne (fordelingen har derimod betydning for den enkelte
ægtefælles skat). Skattemyndighederne vil derfor normalt henholde sig til den
fordeling af formueaktiver og kapitalindtægter og -udgifter, som ægtefællerne
har foretaget. I det år, hvor de særlige ægtefælleregler ikke længere finder
anvendelse, f.eks. fordi parterne bliver separeret eller skilt, skal
indtægter og udgifter altid medregnes ved indkomstopgørelsen hos den
ægtefælle, de vedrører, uanset hvem, der har oppebåret indtægterne eller
afholdt udgifterne. Tidligere års indkomstansættelser, hvor de særlige
ægtefælleregler har fundet anvendelse, kan ikke genoptages alene af den
grund, at fordelingen af kapitalindkomsten ikke stemmer med de
ægteskabsretlige regler.
Indkomst ved erhvervsvirksomhed
Medarbejdende ægtefælle
21. Skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, vedrørende en
erhvervsvirksomhed medregnes som hovedregel ved indkomstopgørelsen hos den
ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne der ejer
virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Endvidere påhviler
formueskattepligten denne ægtefælle. Benyttes virksomhedsordningen, medregnes
evt. kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 dog ved ejerens
indkomstopgørelse, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.
Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i virksomheden,
foretages af den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af
ægtefællerne aktiverne tilhører, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 1.
Deltager begge ægtefæller i væsentligt omfang i driften, medregnes
indkomst og formue vedrørende erhvervsvirksomheden hos den ægtefælle, der i
overvejende grad driver virksomheden. Såfremt den anden ægtefælle deltager i
driften, kan ægtefællerne overføre indtil 50 pct. af virksomhedens overskud
opgjort efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, til den medarbejdende
ægtefælle som skattepligtig indkomst (personlig indkomst) hos denne. Der kan
dog højst overføres et beløb på 117.300 kr. for 1987. Dette grundbeløb
reguleres efter personskattelovens § 20 (1988:122.000 kr.). Virksomhedens
overskud opgøres efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, jf. pkt. 24
nedenfor.
Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed eller personligt arbejde i tjenesteforhold, afgøres
spørgsmålet efter de retningslinier, som er anført i Skattedepartementets
cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.
Det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den
medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Der kan
herved tages hensyn til såvel arbejdets tidsmæssige udstrækning som til
karakteren af det udførte arbejde. Den personlige indkomst for den ægtefælle,
der i overvejende grad driver virksomheden, nedsættes med det overførte
beløb, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 5.
22. Det er en betingelse for overførsel af overskud
til medarbejdende ægtefælle, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang. Hvorvidt samlivet anses for ophævet i skattemæssig forstand, afgøres
efter kildeskattelovens § 4, stk. 2-6, jf. pkt. 19. Såfremt samlivet i
skattemæssig forstand ophører i løbet af indkomståret, medregnes indkomst fra
virksomheden indtil samlivets ophør altid hos den ægtefælle, der i
overvejende grad driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 6. I
det år, samlivet ophører, kan der således ikke ske overførsel af overskud til
den medarbejdende ægtefælle. Tilsvarende gælder, både ved skifte og ved
uskiftet bo, når den ene ægtefælle dør. I så fald skal indkomsten fra
virksomheden i tiden indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i
overvejende grad har drevet virksomheden. Om anvendelsen af reglerne om
medarbejdende ægtefælle ved skifte og forskudt regnskabsår henvises til side
180 i skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning, oktober
1985.
23. Det er endvidere en betingelse, at den
medarbejdende ægtefælle i væsentligt omfang har deltaget i driften af
erhvervsvirksomheden. Det må bero på en konkret afgørelse, om ægtefællens
deltagelse i det enkelte tilfælde har haft et væsentligt omfang. Det skal
dreje sig om medarbejde af fastere karakter, som lægger beslag på en
betydelig del af ægtefællens arbejdskraft. Ægtefællens medvirken må have haft
et sådant omfang, at der ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift er
regnet med ægtefællens deltagelse i arbejdet. Normalt er der således sparet
udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. Det er dog ikke nødvendigt, at
ægtefællen har medvirket dagligt i hele indkomståret. Reglen kan også efter
omstændighederne anvendes, hvor ægtefællen kun har deltaget i arbejdet i
visse dage om ugen eller kun i en del af indkomståret. Der foreligger dog
ikke en væsentlig medvirken, når ægtefællen kun yder lejlighedsvis assistance
eller kun arbejder med nogle få timer om ugen (f.eks. i forbindelse med
weekend-travlhed), eller når der er tale om sæsonarbejde af kortere varighed,
f.eks. i forbindelse med julehandelen.
Det vil i almindelighed ikke være tilstrækkeligt, at ægtefællen har passet
virksomhedens forretningstelefon. Arbejdet med regnskabsføring i virksomheden
kan begrunde skattemæssig stilling som medarbejdende ægtefælle, hvis
virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen stiller betydelige
krav til ægtefællens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed, hvor
regnskabsføringen væsentligt består i nogle få daglige poster, kan det ikke
danne grundlag for beskatning som medarbejdende ægtefælle.
Hvor ægtefællen arbejder med i virksomheden hver dag, må der i
almindelighed være tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4 timer. Er
der ikke tale om daglig medvirken eller medvirken i hele indkomståret, må der
normalt kræves en væsentlig større daglig arbejdsindsats.
Er ægteskab indgået i årets løb, er det tilstrækkeligt, at der har været
tale om en væsentlig medvirken i den del af året, ægteskabet har bestået.
24. Beregningsgrundlaget for det overskud, der
maksimalt kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, er virksomhedens
skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter, jf.
kildeskattelovens § 25 A, stk. 4.
Skattemæssige afskrivninger, henlæggelser til investeringsfonds m.v.
foretages således inden der sker beregning af den del af overskuddet, der kan
overføres til den medarbejdende ægtefælle. På tilsvarende måde skal der ske
tillæg af skattepligtige tilskud m.v., der vedrører virksomheden,
sygedagpenge efter reglerne om frivillig forsikring og evt. værdi af forbrug
af egne varer fra virksomheden, inden den medarbejdende ægtefælles andel af
overskuddet kan beregnes. Endvidere fragår underskud fra tidligere år i det
omfang, det hidrører fra virksomheden. Rente- og udbytteindtægter,
kursgevinster på fordringer og gæld samt renteudgifter og kurstab på
fordringer og gæld holdes derimod uden for det underskud, der fradrages.
Lejeværdi af bolig i egen ejendom, hvoraf en del anvendes i virksomheden,
indgår ikke i virksomhedens overskud, da lejeværdi af bolig i egen ejendom
ikke kan anses for at være indkomst, der vedrører erhvervsvirksomheden. Dette
gælder dog ikke, såfremt virksomhedsskatteloven benyttes, og lejeværdi af
bolig i egen ejendom indgår i virksomhedens skattepligtige overskud (f. eks.
ved ejendomme med 3 eller flere lejligheder).
Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de
almindelige regler, skal der efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, ske
tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrag af rente-
og udbytteindtægter (herunder skattegodtgørelse), samt kursgevinster på
fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud.
25. Over- eller underskud af virksomhed, i hvis drift
ingen af ægtefællerne deltager aktivt (anparter i kommanditselskaber m.v.),
medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter
ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden.
Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller
26. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver
til sin samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal
fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen
af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. kildeskattelovens
§ 26 A, stk. 2. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne
med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af
fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den
sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er
anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for
foretaget af den pågældende
I tilfælde af salg til tredjemand bliver erhververen således beskattet,
som om det var vedkommende selv, der oprindelig med samme hensigt havde
anskaffet aktivet. Dette gælder dog ikke ved overdragelse af varer hørende
til den overdragende ægtefælles virksomhed. I disse tilfælde beskattes
fortjeneste og tab på sædvanlig måde forudsat, at betalingen svarer til de
priser, der ville blive fastsat mellem uafhængige parter.
Den ægtefælle, der får et afskrivningsberettiget aktiv overdraget eller
overført, skal fortsætte de skattemæssige afskrivninger på det grundlag, som
den overdragende ægtefælle havde for sine afskrivninger. Erhververen
beskattes også af den fortjeneste, der modsvares af afskrivninger, som den
overdragende ægtefælle har foretaget i den periode vedkommende benyttede
aktivet i sin virksomhed.
Hvis der i forbindelse med overførsel af et aktiv fra den ene ægtefælle
til den anden samtidigt sker ændring af benyttelsesformen, skal reglerne i
afskrivningslovens § 32 anvendes, og overførsel til ændret benyttelsesform
sidestilles derfor med salg og køb af formuegodet, således at handelsværdien
på overførselstidspunktet betragtes som salgs- og købesum, jf.
kildeskattelovens § 26 A, stk. 3.
Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin
samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke
medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, jf.
kildeskattelovens § 26 B. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på
samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige
anskaffelser.
Kildeskattelovens § 26 A og § 26 B gælder ikke ved overdragelse af aktier
eller fordringer til en ægtefælle hjemmehørende i udlandet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 13 b samt kursgevinstlovens § 8 B, stk 4. I
disse tilfælde beskattes fortjeneste og tab på sædvanlig måde.
Børns indkomstopgørelse
27. Efter kildeskatteloven er børn altid undergivet
selvstændig skattepligt uanset deres alder, og uanset om de er hjemmeboende
eller ikke, jf. lovens § 5, stk. 1. Børn skal derfor som udgangspunkt opgøre
den skattepligtige indkomst på samme måde som alle andre personer.
Opfylder barnet betingelserne for fuld eller begrænset skattepligt her i
landet, skal det derfor principielt skatteansættes på samme måde som andre
skatteydere. Af praktiske grunde er det dog bestemt, at et barn under 15 år
kun skal indgive selvangivelse og medtages ved skatteansættelsen, hvis det i
indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb
ejer skattepligtig formue, jf. kildeskattelovens § 82. Er barnet fyldt 15 år
ved indkomstårets begyndelse, skal det altid indgive selvangivelse efter de
almindelige regler herom og medtages ved skatteansættelsen.
I visse tilfælde, som omhandles i kildeskattelovens § 5, stk. 2-4, skal
indtægt og formue, der hidrører fra forældrene, ikke medregnes til barnets
skattepligtige indkomst og formue, men indgå i forældrenes
beskatningsgrundlag, som oftest ved at disse afskæres fra fradragsret for
beløbene ved deres egen opgørelse. Med forældre sidestilles i de pågældende
bestemmelser stedforældre og plejeforældre. Som forældre anses også
adoptivforældre.
Afkast af gaver
28. Kildeskattelovens § 5, stk. 2, angår
indtægtsnydelse eller formue, som barnet har modtaget som gave fra
forældrene. Som gave anses også arveforskud. Sådan indtægtsnydelse eller
formue og dennes afkast skal beskattes hos giveren, og ikke hos barnet. Det
er dog en betingelse, at giveren er fuldt skattepligtig her. I modsat fald
skal beskatning ske hos barnet, for så vidt dette selv er skattepligtigt her.
Beskatningsordningen efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, gælder endvidere
kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til
barnet indgår ægteskab. De indtægter, som barnet opnår af indtægtsnydelsen
eller formuen efter udløbet af det kalenderår, i hvilket det fylder 18 år,
eller efter at det har indgået ægteskab, medregnes altid til dets egen
skattepligtige indkomst. Efter de nævnte tidspunkter medregnes endvidere
formuen til barnets egen skattepligtige formue.
Ydes gaven til barnet, ved at forældrene overdrager dette et allerede
foreliggende aktiv f.eks. en aktie eller en obligation, skal forældrene
indtil de førnævnte tidspunkter fortsat selv medregne indtægterne af aktivet
til deres skattepligtige indkomst og medtage aktivet i deres skattepligtige
formue.
Ydes gaven derimod ved at forældrene påtager sig en forpligtelse til at
udrede en løbende ydelse (som ikke er underholdsbidrag) eller en
gældsforpligtelse over for barnet, kommer beskatningen hos forældrene til at
ske ved, at disse er afskåret fra at udøve fradragsret for ydelserne eller
renterne ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 12, stk. 6, og § 17. De
kan heller ikke fradrage kapitalværdien af de løbende ydelser (jf. også
ligningslovens § 21) eller gælden ifølge gavegældsbrevet ved
formueopgørelsen. Bestemmelserne i ligningsloven afskærer fradragsretten
uanset barnets alder, og uanset om det har indgået ægteskab. Giveren vil
derfor også efter de førnævnte tidspunkter være afskåret fra fradragsret,
uanset at beløbene da er genstand for beskatning hos barnet.
Er den barnet tillagte indtægtsnydelse eller formue kun delvis ydet som
gave, idet barnet i et vist omfang har ydet forældrene vederlag, behandles
kun den til gaveandelen svarende del af indtægterne og formuen efter reglerne
i kildeskattelovens § 5, stk. 2, og i de pågældende ligningslovsbestemmelser.
Den øvrige del er derimod altid skattepligtig hos barnet og beskattes ikke
hos forældrene.
Beskatningsordningen efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, gælder, uanset
om barnet opholder sig hos den pågældende giver eller ikke.
29. Som undtagelse til reglerne om, at afkast af en
formue modtaget som gave af forældre skal beskattes hos overdrageren, er det
i kildeskattelovens § 5, stk. 5, bestemt, at beløb, der i henhold til lov om
uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov
om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, samt
renter heraf, alene medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige formue
og indkomst. Selve indskuddet er gaveafgiftsfritaget for livsarvinger, jf.
lov om afgift af arv og gave § 44, stk. 3, nr. 3, og er indkomstskattefrit
for plejebørn, jf. ligningslovens § 7, litra y. Efter de nævnte love ydes en
skattefri præmie af det offentlige på 4 pct. årligt. Hvis de indskudte beløb
udbetales til barnet uden præmie, f.eks. hvis beløbet ikke anvendes til
formålet, skal beskatningen fortsat finde sted hos forældrene. I disse
situationer er det nødvendigt at ændre tidligere års ansættelser både for
barnet og for forældrene, således at beskatningen af rentetilvæksten finder
sted hos forældrene, ligesom en eventuel formuebeskatning skal finde sted hos
disse.
Løn
30. Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 5, stk.
3, skal løn, som et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt
15 år, oppebærer for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, ikke medregnes
ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.
Til gengæld kan forældrene heller ikke fradrage lønnen ved opgørelsen af
deres skattepligtige indkomst. Er barnet ved begyndelsen af indkomståret
derimod fyldt 15 år, skal lønnen medregnes af barnet og er fradragsberettiget
for forældrene på sædvanlig måde, forudsat at der er udført et arbejde
svarende til den fratrukne løn.
Det er alene barnets indkomstår, der er afgørende for beskatningsordningen
efter § 5, stk. 3, uanset eventuelt afvigende indkomstår hos forældrene.
Underholdsbidrag
31. Reglen i kildeskattelovens § 5, stk. 4, angår
underholdsydelser til barnet fra forældrene.
Ydes underholdet ved, at barnet har ophold i hjemmet, hvor det får kost og
logi m.v., uden at underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes
erhvervsvirksomhed, er barnet uanset dets alder altid skattefri af værdien af
underholdet, og forældrene kan ikke foretage noget fradrag for deres udgift.
Er det pågældende underhold derimod vederlag for arbejde i forældrenes
erhvervsvirksomhed, behandles det skattemæssigt på samme måde som lønnen i
øvrigt for sådant arbejde.
Ydes underholdet gennem udredelse af underholdsbidrag, jf. ligningslovens
§§ 10 og 11, skal barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun
medregne den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren
fastsatte normalbidrag. Den skattepligtige del af underholdsbidraget
medregnes ved indkomstopgørelsen i betalingsåret under forudsætning af, at
bidraget er forfaldent til betaling i dette år.
Ved underholdsbidrag forstås bidrag, som inden for rammerne af den
privatretlige forsørgelsespligt efter kap. 2 i loven om børns retsstilling
udredes til barnets underhold. Bidragene udredes som regel ifølge pålæg af
statsamtet, men kan også bero på aftale. Går de i sidstnævnte tilfælde uden
for rammerne af forsørgelsespligten, må den overskydende del behandles som
indtægtsnydelse, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2, evt. som enkeltstående
gaveydelser.
Kapitel 3
Opkrævning af indkomst- og formueskat for
personer
Indledning
32. Reglerne om, hvorledes personers indkomst- og
formueskat opkræves, findes i kildeskattelovens afsnit V. Kildeskatteloven
bygger på et princip om samtidighedsbeskatning. Det vil sige, at skatten af
indtægterne så vidt muligt skal opkræves samtidigt med indtægternes
erhvervelse. Da den skattepligtige indkomst først kan opgøres efter
indkomstårets udløb, skal der betales en foreløbig skat i løbet af
indkomståret, der så vidt muligt svarer til den endelig skat (slutskatten),
der udskrives efter kalenderårets udløb, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.
Den foreløbige skat modregnes i slutskatten. Overstiger slutskatten de
samlede foreløbige skatter, skal der indbetales restskat. Overstiger de
samlede foreløbige skatter slutskatten, udbetales den overskydende skat.
Forskudsskatten omfatter indkomstskat, formueskat, virksomhedsskat,
kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter, jf.
kildeskattelovens § 41, stk. 1. De foreløbige skatter betales enten ved, at
udbetaleren skal indeholde forskudsskatten af udbetalingen, eller at
indkomstmodtageren selv indbetaler forskudsskatten. Foreløbige skatter, som
udbetaleren skal indeholde efter reglerne i kildeskattelovens §§ 43-49,
benævnes A-skat, og den indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes
A-indkomst. Endvidere indeholdes udbytteskat af udbytter fra aktieselskaber
m.v. og for så vidt angår begrænset skattepligtige royaltyskat af royalty,
jf. lovens afsnit VI. Foreløbige skatter, den skattepligtige selv skal
indbetale, benævnes B-skat. Tilsvarende benævnes skattepligtig indkomst,
hvori der hverken indeholdes A-skat, udbytteskat eller royaltyskat, jf.
lovens afsnit VI, B-indkomst.
Skatterne opkræves eller tilbagebetales af Statsskattedirektoratet med
bistand af de kommunale skattemyndigheder. Statsskattedirektoratet afregner
over for den enkelte kommune den del af slutskatterne, der udgør kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter, jf. kildeskattelovens § 64.
A-indkomst
Personligt arbejde i tjenesteforhold
33. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes
til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed
ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn,
feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser.
I de fleste tilfælde vil det ikke være vanskeligt at afgøre, om der
foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter
arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man
normalt uden vanskeligheder bortse fra tilfælde, der falder udenfor
bestemmelsens område, fordi der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.
Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og
risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et
overskud. Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at
afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren
eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på
grundlag af de retningslinier, der er anført i Skattedepartementets cirkulære
af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.
Anden A-indkomst
34. Udover vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold henregnes også de i kildeskattelovens § 43, stk. 2, nævnte
indkomstarter til A-indkomst, hvis skatteministeren har truffet nærmere
bestemmelse herom. Disse bestemmelser er fastsat i
kildeskattebekendtgørelsens § 21.
Disse indkomster vil normalt ligesom lønindtægt typisk være nettoindtægt
for modtageren. I pkt. 35-43 er bestemmelserne i kildeskattelovens § 43, stk.
2, uddybet.
35. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a) (jf.
kildeskattebekendtgørelses § 21, nr. 1)):
»Godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lignende.«
Om de pågældende sammenslutninger virker inden for private organisationer,
f.eks. aktieselskaber, eller om der er tale om offentlige råd o.lign., er
uden betydning, ligesom det i sidstnævnte tilfælde er uden betydning, om der
er tale om frivilligt medlemsskab, eller dette f.eks. beror på offentligt
ombud.
Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig karakter,
eller om vedkommende er bestyrelsesmedlem i en sportsforening,
grundejerforening eller lignende. For så vidt angår honorar til medhjælp,
skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Rent lejlighedsvis ydet
bistand fra en advokat eller en revisor falder uden for bestemmelsen.
36. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra b) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 2)):
»Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når
disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.«
»Lignende skattepligtige ydelser« omfatter løbende ydelser, der
uden at blive benævnt pension eller ventepenge udbetales fra en virksomhed
til tidligere ansatte eller disses pårørende.
Godtgørelser i anledning af fratræden af stilling falder uden for såvel
denne bestemmelse som de øvrige bestemmelser i § 43, idet sådanne
godtgørelser er omfattet af § 2, nr. 9, i lov om særlig indkomstskat m.v.
Løbende ydelser, der ikke udbetales af den tidligere arbejdsgiver, er
heller ikke omfattet af bestemmelsen.
37. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra c) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 3)):
»Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale
ydelser.«
Bestemmelsen omfatter skattepligtige løbende udbetalinger i henhold til
lov om social pension, dvs. folkepension og førtidspension.
Sociale ydelser, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7
som f.eks. invaliditetsydelser, personlige tillæg, bistands- eller
plejetillæg, understøttelser og andre lignende ydelser efter bistandsloven
eller børnetilskud, er ikke omfattet af bestemmelsen.
38. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra d) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4)-6)):
»Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lock-outgodtgørelser samt
dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.«
Arbejdsløshedsdagpenge anses for A-indkomst efter
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4), uanset om arbejdsløshedskassen er
statsanerkendt eller ej, og uanset hvorledes understøttelsen beregnes.
Tilsvarende gælder strejke- og lockoutgodtgørelser samt løn m.v., der
udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på
grund af sygdom eller svangerskab og fødsel, jf. nr.5).
Hvis arbejdsløshedskassen yder lån til konfliktramte medlemmer, må der
foretages en konkret vurdering af, om der reelt foreligger et låneforhold.
Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring er ligeledes A-indkomst, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4). Det samme gælder dagpenge efter
loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter
B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 28 eller § 29, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 6) a).
Erstatter dagpengene såvel A-indkomst som B-indkomst, og er det beregnede
dagpengebeløb nedsat til det højeste beløb efter lovens § 24, stk. 3, anses
den del af dagpengene, som forholdsmæssigt svarer til den erstattede
A-indkomst, for A-indkomst. Ydes der udover dagpengene til erstatning for
A-indkomst eller B-indkomst tillige dagpenge som frivillig sikring efter
lovens § 28 eller § 29, og er det beregnede dagpengebeløb nedsat efter lovens
§ 24, stk. 3, henføres nedsættelsen forlods til de frivilligt sikrede
dagpenge.
Endvidere omfattes en række skattepligtige erstatningsydelser i henhold
til forskellige love, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 6), b)-h).
39. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra e) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 7)-14)):
»Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der
udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige
eller private fonde, legater eller lignende.«
Kildeskattebekendtgørelsens § 22, nr. 7)-14), omfatter en række ydelser og
godtgørelser efter forskellige love om arbejdsformidling, uddannelse og
omskoling m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet for så vidt angår
understøttelser eller andre ydelser fra private fonde, legater og lignende.
40. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra f) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 15)):
»Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, §
46, stk. 2, og § 50, stk. 4 og 8, i lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v.«
Der er tale om udbetalinger fra pensionsordninger med løbende
udbetalinger, udbetalinger fra rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed, løbende udbetalinger fra en indeksordning, løbende
bonusudbetalinger og løbende udbetalinger fra livsforsikringer og
pensionsordninger, der er valgt beskattet efter pensionsbeskatningslovens §
50.
41. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 16) og 17)):
»Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en
nettoindkomst for erhververen.«
Kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 16), omfatter udbetalinger som nævnt
i § 10, stk. 3, i lov om afgift af renter på forbrugslån. Der er tale om
udbetalinger fra frigørelseskonto eller frigørelsesforsikring etableret efter
lovens § 10, stk. 1, hvor den afgiftspligtige har indsat afgiftsbeløbet for
1987.
Kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 17), omfatter andel i udbytte af
fiskeri, når andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i
fiskeriet, og dette udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af
modtageren eller er stillet til den pågældendes rådighed ved aftale om lån
eller leje. Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor modtageren af
udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne redskaber.
42. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 18)):
»Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til
en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.«
I kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 18), er bemyndigelsen kun udnyttet
for så vidt angår personer, der er stillet til rådighed af en virksomhed
(udlejer), der ikke har hjemting her i landet.
Bestemmelsen omfatter personer, der af en virksomhed (udlejeren) stilles
til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed (hvervgiveren), når
udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Dette gælder både fuldt og begrænset skattepligtige arbejdstagere. For
begrænset skattepligtige arbejdstagere findes der særlige regler om
indeholdelse af A-skatten, jf. pkt. 50 og 56.
Det er derimod uden betydning, om udlejer er en person eller et selskab.
Afgørelsen af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra
en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, om
1) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
2) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret,
3) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn,
arbejdstageren får,
4) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
5) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres
kvalifikationer.
Forskellen mellem reglerne om arbejdsudleje og det almindelige
A-indkomstbegreb i kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, at arbejdstageren ikke
er ansat og lønnet af den danske hvervgiver. Ved opgørelsen af trækgrundlaget
må den indeholdelsespligtige (hvervgiveren) derfor skaffe sig oplysning om,
hvor stor en del af vederlaget til udlejeren der skal anses som vederlag til
den udlejede arbejdstager. Hvis en dansk virksomhed som befuldmægtiget for
den udenlandske arbejdsgiver udbetaler lønnen til arbejdstageren, er lønnen
A-indkomst for arbejdstageren efter den almindelige regel i kildeskattelovens
§ 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 4.
Hvis en arbejdstager står i tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, der
stiller vedkommende til rådighed for at udføre arbejde for en anden
virksomhed med hjemsted her i landet eller i udlandet, finder reglerne om
beskatning af arbejdsvederlag ved arbejdsudleje ikke anvendelse. Den
egentlige arbejdsgiver vil da være indeholdelsespligtig efter de sædvanlige
regler.
Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde i tilknytning til
kulbrinteindvinding her i landet, vil være omfattet af lovens bestemmelser om
arbejdsudleje, såfremt hvervgiveren har hjemting her i landet. Er det ikke
tilfældet, vil de pågældende personer i stedet være omfattet af § 21, stk. 2,
i lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i
Danmark (kulbrinteskatteloven). Skatten svares da med 30 pct. af
bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske arbejdsgiver
(udlejer).
Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som
udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af
lovens bestemmelser om arbejdsudleje.
43. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i) (jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 19)):
»Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har
været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet
som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det
er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte
eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den
virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den
udbetalende virksomhed er et selskab m.v. til, om personen ejer eller har
ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over
mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er
den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende
person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har
eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer
gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.«
Bestemmelsen omfatter alene begrænset skattepligtige personer, der har
været fuldt skattepligtige til Danmark på grund af bopæl her i landet.
Det er uden betydning, om virksomheden som konsulent, rådgiver eller
lignende må anses som personligt arbejde i et tjenesteforhold eller som
selvstændig erhvervsvirksomhed, når virksomheden udføres i udlandet.
Udføres virksomheden her i landet, omfatter bestemmelsen kun selvstændig
erhvervsvirksomhed, når der ikke foreligger et fast driftssted, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d). Hvis personen derimod anses som
lønmodtager, er forholdet omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a).
Bestemmelsen omfatter endvidere ikke medlemmer af bestyrelser, udvalg,
råd, kommissioner m.v., eller medhjælp for disse, jf. kildeskattelovens § 43,
stk. 2, litra a).
Ved afgørelsen af, om en person har eller har haft direkte eller indirekte
del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i en virksomhed, henses der
- når den udbetalende virksomhed er et selskab - til, om personen ejer eller
på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde
skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller om personen
råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.
Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct.
af stemmeværdien, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den pågældendes
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende
ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse,
medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde
m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft bestemmende
indflydelse. Afgrænsningen af den personkreds, der har haft kontrollen over
virksomheden, er den samme som afgrænsningen af hovedaktionærer, jf.
bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.
Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses der til, om personen
ejer eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af
den fulde skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har
eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af
egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden,
finder de foran nævnte kriterier vedrørende aktionærer tilsvarende
anvendelse.
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter
skatteministerens bestemmelse ikke skal anses for A-indkomst
44. Efter kildeskattelovens § 45, stk. 1, kan
skatteministeren, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis
indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige
A-indkomstbegreb i kildeskattelovens § 43, stk. 1, ikke skal anses som
A-indkomst. Virkningen af en sådan bestemmelse er, at indkomsten anses som
B-indkomst. I kildeskattebekendtgørelsens § 22 er følgende indkomster
undtaget fra at skulle anses for A-indkomst:
1) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
2) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når
arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til
den pågældende.
3) Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i
penge, såfremt værdiansættelsen ikke kan foretages efter de af Ligningsrådet
fastsatte normalværdier af kost og logi.
4) Skattepligtige godtgørelser, der ydes til tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken til dækning af udgifter i forbindelse med
forflyttelse.
5) Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.
6) Vederlag, der modtages fra en forening for arbejde udført for
foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige
vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger
1.000 kr.
7) Lønindkomst, som en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, erhverver ved tjeneste om bord på et dansk skib, der
er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Drikkepenge må i almindelighed anses for B-indkomst. Tilsvarende må
provision, der ifølge kontrakt med postvæsenet modtages for forhandling af
frimærker, anses for B-indkomst. De tidligere bestemmelser i bek. nr.149 af
8/4 1983, hvorefter disse indtægter ikke skulle anses for A-indkomst, er
derfor ophævet.
Øvrige forudsætninger for at indkomst anses som A-indkomst
45. Som A-indkomst anses alene vederlag i penge samt
fri kost og logi i tilslutning til vederlag i penge. Værdiansættelsen af fri
kost og logi kan foretages efter Ligningsrådets fastsatte normalværdier af
kost og logi. Vederlag i form af naturalieydelser, fri bil o. lign. er
B-indkomst. Arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens private udgifter,
herunder bøder pådraget under arbejdets udførelse, og erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste o.lign. anses for vederlag i penge og derfor som
A-indkomst.
46. Det er endvidere en almindelig forudsætning for at
anse indkomsten som A-indkomst, at der er tale om skattepligtig indkomst.
Heri ligger både, at indkomsten efter sin art skal være skattepligtig
indkomst for modtageren, og at modtageren skal opfylde betingelserne for at
være fuldt eller begrænset skattepligtig her i landet.
Det forudsættes endvidere, at der er tale om indkomst, hvoraf der skal
svares skat, som opkræves efter kildeskatteloven. Indkomst, der beskattes
efter f.eks. lov om særlig indkomstskat, kan således ikke anses for
A-indkomst.
Hvis der fra en herværende virksomhed udbetales løn til en lønmodtager,
der bor og opholder sig i udlandet, for virksomhed udført i udlandet, skal
der således ikke finde nogen indeholdelse sted, idet der ifølge
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), ikke består skattepligt for
modtageren i dette tilfælde.
Tilsvarende er indbetalinger fra en arbejdsgiver til en lønmodtagers
pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke
A-indkomst, idet beløbet ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf.
samme lovs § 19. Det gælder såvel den del af det samlede bidrag, der betegnes
som arbejdsgiverbidrag, som den del, der betegnes som arbejdstagerbidrag.
De nævnte pensionsordninger omfatter bl.a. tjenestemandspensioner, ATP
(arbejdsmarkedets tillægspension), pensionsordninger i pensionskasser under
forsikringsrådets tilsyn, pensionsordninger oprettet med forsikringsselskaber
med løbende udbetalinger (livrente, invaliderente m.v.), kapitalforsikringer,
opsparingsordninger og indeksordninger i pensionsøjemed.
47. Som udgangspunkt er godtgørelse af en lønmodtagers
udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse skattepligtig og anses derfor
som A-indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt. Hvis en godtgørelse
derimod opfylder betingelserne for at kunne udbetales som skattefri, jf.
ligningslovens § 9, stk. 5-10, er der ikke tale om A-indkomst.
Efter ligningslovens § 9, stk. 5, er rejse- og befordringsgodtgørelser
skattefri, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af
Ligningsrådet. Hvis der udbetales beløb, der overstiger Ligningsrådets
satser, er hele godtgørelsen skattepligtig og skal derfor medregnes til
A-indkomsten. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren foretager skattetræk
i det overskydende beløb, og dette beløb anføres som løn på lønangivelsen. I
så fald er kun det overskydende beløb A-indkomst.
Dækker arbejdsgiveren lønmodtagerens erhvervsmæssige udgifter i henhold
til eksterne udgiftsbilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale
(udlæg efter regning), er beløbet skattefrit for lønmodtageren og medregnes
ikke til A-indkomsten. Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren afholder
udgifterne direkte. Det er en betingelse, at udgiftsbilagene ikke helt eller
delvist vedrører lønmodtagerens privatudgifter.
Såfremt der i forbindelse med A-indkomsten beregnes moms, indgår momsen
ikke A-indkomsten, idet de foreløbige skattebeløb så vidt muligt skal svare
til slutskatten, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.
48. Efter kildeskattelovens § 44, litra b), er det en
betingelse for at anse indkomsten for A-indkomst, at den udbetales af
personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har
hjemting her i landet. Ved hjemting forstås processuelt hjemting, det vil
sige, at der kan anlægges civile retssager her i landet mod den pågældende.
Når den for hvis regning, den pågældende indkomst udbetales, ikke har
hjemting her i landet, er indkomsten B-indkomst, medmindre udbetalingen
foretages gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf.
kildeskattelovens § 46, stk. 4. I så fald er der tale om A-indkomst.
Efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), jf. pkt. 42, anses
vederlag for arbejdsudleje som A-indkomst, uanset at den udlejede person får
udbetalt sin løn af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
Efter kildeskattelovens § 44, litra a), anses en indkomst ikke for
A-indkomst, når udbetalingen foretages af fremmede magters herværende
diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters
herværende udsendte konsuler.
49. I de tilfælde, hvor personer, dødsboer, selskaber,
foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at
foretage indeholdelse af kildeskat i indkomst af arbejde og i pensioner, som
er omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og
skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren, jf. kildeskattelovens §
88, stk. 2.
A-skat
Indeholdelse af A-skat
50. Ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for
hvis regning udbetalingen foretages, indeholde A-skat i det udbetalte beløb,
jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Ved arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), jf. pkt.
42, påhviler indeholdelsespligten den, for hvem arbejdet udføres.
Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige ved udbetalingen
af A-indkomsten beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder
dette beløb i A-indkomsten. Indeholdelsen bevirker, at A-indkomstmodtageren
med frigørende virkning anses for at have betalt forskudsskat svarende til
det indeholdte beløb, jf. dog pkt. 124 (nulstilling). Den
indeholdelsespligtige skal indbetale beløbet til Statsskattedirektoratet
efter bestemmelserne i pkt. 63-67. Beregningen af det indeholdte beløb
(A-skattetrækket) skal normalt ske på grundlag af de skatteoplysninger, der
foreligger for arbejdsgiveren ved udbetalingen, jf. pkt. 56-62.
51. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis
regning beløbet udbetales, dvs. den som kravet på A-indkomsten kan rettes
imod, eller i hvis interesse beløbet udbetales. Det er uden betydning,
hvilken status den indeholdelsespligtige iøvrigt har, dvs. om der er tale om
en person, konkursbo, dødsbo, et interessentskab, et selskab, forening,
institution m.v.
Indeholdelsespligten kan ikke overdrages. Hvis den indeholdelsespligtige
lader andre forestå udbetaling og indeholdelse, sker dette på den
indeholdelsespligtiges ansvar.
Som nævnt i pkt. 48 anses en indkomst ikke for A-indkomst, hvis
udbetalingen foretages af personer, dødsboer, selskaber, foreninger,
institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet. I så fald foreligger
der ikke indeholdelsespligt. Hvis indkomsten udbetales af en befuldmægtiget,
der har hjemting her i landet, anses indkomsten som A-indkomst, og
indeholdelsespligten påhviler den befuldmægtigede, jf. kildeskattelovens §
46, stk. 4.
Indeholdelse skal efter kildeskattelovens § 46, stk. 3, foretages i fuldt
omfang, selv om der gøres andre krav gældende mod A-indkomsten. Selv om den
pågældende arbejdsgiver måtte have krav mod den skattepligtige og sådanne
krav i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten,
er arbejdsgiveren således pligtig at foretage indeholdelse i hele
A-indkomstbeløbet.
52. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af
A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. Dette gælder også, hvor der
er tale om udbetaling af acontovederlag, forskud eller lignende. Forudbetalt
løn henføres dog til den faktiske indtjeningsmåned for så vidt angår den
indeholdelsespligtiges afregning af A-skatten, jf. pkt. 63.
Har udbetaling af A-indkomst ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger
6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den
pågældende indkomst, skal indeholdelse foretages på dette tidspunkt, jf.
kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.
Efter kildeskattelovens § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., har skatteministeren
i kildeskattebekendtgørelsens § 23 fastsat særlige bestemmelser om
tidspunktet for indeholdelse og beskatning af A-indkomst, der udbetales efter
indkomstårets udløb. Bestemmelsen tilsigter, at løn og anden A-indkomst, der
udbetales efter udløbet af indkomståret, så vidt muligt beskattes i det
indkomstår, hvor indeholdelsespligten opstår. Herved opnås, at den foreløbige
skat svarer til slutskatten, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.
Løn og anden A-indkomst skal som udgangspunkt beskattes i det indkomstår,
hvori lønmodtageren har erhvervet ret til lønnen ved at have udført det,
arbejdsaftalen pålægger den pågældende. Efter kildeskattebekendtgørelsens §
23 indkomstbeskattes løn og anden A-indkomst, der i henhold til faglig
overenskomst eller på tilsvarende måde som led i den indeholdelsespligtiges
sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter udløbet af den
pågældende indtjeningsperiode, dog i det indkomstår, hvori udbetalingen
finder sted. Denne undtagelsesregel gælder ikke feriegodtgørelse, jf. pkt.
53. Hvis udbetalingen ikke er udskudt som et led i den indeholdelsespligtiges
sædvanlige forretningsgang, skal indkomsten beskattes efter det almindelige
retserhvervelsesprincip.
Har udbetaling af A-indkomst, for hvilken beskatningen er udskudt, ikke
fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at
indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er
beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.
For løn under ferie efter ferieloven gælder dog, at beskatning og
indeholdelse af A-skat senest skal finde sted 6 måneder efter afholdelsen af
ferien.
53. Feriegodtgørelse beskattes i optjeningsåret.
Indeholdelse foretages, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved
indbetaling til feriegirosystemet eller ved udstedelse af feriekort m.v.
Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i optjeningsåret.
Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets
ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, beskattes i fratrædelsesåret.
Indeholdelse foretages på samme tidspunkt som ved anden feriegodtgørelse.
Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i fratrædelsesåret.
54. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er de
A-indkomster, der er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 23, jf. pkt.
51 og 52, senest skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens ophør, og
A-skatten skal senest indeholdes på dette tidspunkt. Dette gælder også løn
under ferie efter ferieloven optjent ved arbejde her i landet inden
skattepligtens ophør. Det skattepligtige beløb opgøres på grundlag af
månedslønnen på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Når indkomsten ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det
indkomstår, hvori retten til indkomsten blev erhvervet, skal tilgodehavendet
heller ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige
formue, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 23, stk. 4.
55. Kildeskattelovens § 49 tager sigte på tilfælde,
hvor A-indkomst erhverves i tjenesteforhold derved, at indkomstmodtageren
beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand. I
sådanne tilfælde skal A-indkomsten opgøres hver gang, der foretages afregning
mellem indkomstmodtageren og hans arbejdsgiver, dog mindst een gang
månedligt. Samtidig skal indkomstmodtageren afgive den til A-indkomsten
svarende A-skat. A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt.
Arbejdsgiveren har adgang til at afskedige indkomstmodtageren til
øjeblikkelig fratræden, såfremt indkomstmodtageren ikke afregner A-skatten
rettidigt.
Beregning af A-skat
56. A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten.
Til brug ved beregningen af A-skatten udsteder skattemyndighederne
skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, som forventes at få
A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48. Indkomstmodtageren skal aflevere
hovedkortet til den indeholdelsespligtige eller forevise bikortet.
Hovedkortet skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil kalenderårets
udløb, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 2. Kortet skal dog
udleveres til indkomstmodtageren, hvis udbetaling af A-indkomst til den
pågældende ophører. På begge kort er anført, med hvilken procent indeholdelse
i A-indkomsten skal foretages (trækprocenten). På hovedkortet er tillige
anført et fradrag i A-indkomsten, der foretages inden anvendelse af
trækprocenten. På bikortet anføres intet fradragsbeløb. Bikortet skal
anvendes, når indkomstmodtageren på samme tid oppebærer indtægt fra flere
arbejdsgivere. Hvis den skattepligtige hverken har afleveret hovedkort eller
forevist bikort (eller frikort, jf. pkt. 58.), skal der indeholdes 50 pct. af
den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens
§ 48, stk. 7.
Ved arbejdsudleje, hvor arbejdstageren er begrænset skattepligtig, skal
A-skatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten, jf. kildeskattelovens § 48
B.
57. På hovedkortet er fradragsbeløbet anført som
fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.
Der må kun gives fradrag for den periode, arbejdsgiveren har haft
hovedkortet opbevaret. Hvis indkomstmodtageren forlanger hovedkortet
udleveret, må der ikke gives fradrag ifølge hovedkortet for tiden efter
udleveringen. Skattetrækket foretages da med hovedkortets trækprocent, men
uden fradrag.
Ved beregningen skal fradrag for en dag som hovedregel kun anvendes ved
lønafregning for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget i nødvendigt
omfang anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af
fradrag for en indkomstperiode, der er kortere end den normale lønperiode på
grund af til- eller fratrædelse. Der skal da indrømmes fradrag svarende til
den faktiske indtjeningsperiode inklusive helligdage og andre fridage.
Hvor der i lønningsregnskabet ikke registreres arbejdsdage, men kun
arbejdstimer, kan timetallet (eksklusive overarbejdstimer) anvendes til
udregning af antal arbejdsdage.
Anvendes hovedkortet som grundlag for beregningen af skattetrækket, skal
der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om
indkomstmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan
henføres til en bestemt indtjeningsperiode.
Der gives dog ikke fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat
uden ret til ferie med løn, holder ferie.
Statsskattedirektoratet kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af
fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af
feriegodtgørelse, sociale pensioner, dagpenge fra anerkendte
arbejdsløshedskasser, strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge,
og sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 26. Det kan herunder bestemmes, at skattekortet
ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, og at der kan ske
overførsel af uudnyttede fradragsbeløb til senere perioder inden for
indkomståret.
58. Der kan udfærdiges skattekort uden anførelse af
fradragsbeløb (bruttotrækkort) i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke fuldt
ud ville kunne udnytte et fradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 14, stk.
1. Den indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den på skattekortet
påtrykte trækprocent uden fradrag.
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, kan der endvidere udstedes et
frikort i stedet for hovedkort og bikort, når det er åbenbart, at
indkomstmodtagerens skattepligtige indkomst ikke vil blive så stor, at der
skal svares skat. Frikortet indeholder oplysninger om det maksimale
indkomstbeløb, som kan modtages uden skattetræk. Når der udbetales A-indkomst
ud over det skattefri maksimumbeløb, skal arbejdsgiveren foretage
indeholdelse af A-skat med den trækprocent, der er angivet på frikortet.
59. Skattemyndighederne kan meddele den
indeholdelsespligtige de oplysninger, der fremgår af skattekort, bikort eller
frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Indeholdelse af A-skat skal da
ske på grundlag af disse oplysninger.
Der kan kun meddeles skattekortoplysninger vedrørende personer, der
oppebærer A-indkomst fra den indeholdelsespligtige på det tidspunkt, hvor
oplysningerne bliver rekvireret.
60. Hvis indkomstmodtageren får udstedt et nyt
skattekort, har dette virkning fra den påførte gyldighedsdato. Trækprocenten
- for hovedkort tillige fradragsbeløbet - ifølge et nyudstedt (ændret)
skattekort må første gang anvendes for den lønperiode, der begynder fra
gyldighedsdatoen eller senere.
61. Den skattepligtige kan over for den
indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at A-skatten indeholdes med en
højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet, jf.
kildeskattelovens § 48, stk. 9, og kildeskattebekendtgørelsens § 27. Den
indeholdelsespligtige skal opbevare anmodningen efter samme regler, som
gælder for opbevaring af skattekort. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet
med et helt tal. Den skattepligtige kan kun een gang inden for samme
kalenderår fremsætte begæring over for den indeholdelsespligtige.
Når anmodning er fremsat, skal den indeholdelsespligtige foretage
indeholdelse i overensstemmelse med anmodningen fra og med den første
indeholdelse, hvor det efter den indeholdelsespligtiges sædvanlige
forretningsgang er praktisk muligt, og til og med den sidste indeholdelse i
det kalenderår, hvori anmodningen er fremsat.
Hvis den indeholdelsespligtige, efter at anmodningen om forhøjelse er
fremsat, modtager et nyt skattekort, bikort eller frikort for den
skattepligtige, skal indeholdelse dog foretages med den herpå angivne
procent. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige tilbagekalder
anmodningen.
62. Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, 4. pkt., kan
skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse
af A-skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af
frikort. I kildeskattebekendtgørelsens § 25 er bestemt, at A-indkomst, der af
idrætsforeninger m.v. udbetales til idrætsudøvere m. fl., kan udbetales uden
indeholdelse af A-skat efter nærmere regler, der fastsættes af
Statsskattedirektoratet.
Den indeholdelsespligtiges afregning af A-skat
63. A-skat, som den indeholdelsespligtige har
indeholdt, indbetales efter frister fastsat af skatteministeren, jf.
kildeskattelovens § 56, stk. 1 og jf. kildeskattebekendtgørelsens § 28.
A-skat, som en indeholdelsespligtig har indeholdt i en kalendermåned,
forfalder til indbetaling den 1. i den følgende måned med sidste rettidige
betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For A-skat, der forfalder til
indbetaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17.
januar. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.
Indbetaling, der skal ske til Statsskattedirektoratet, foretages gennem
postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling
afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker
indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet
sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste
rettidige betalingsdag.
En indeholdelsespligtig, der udbetaler A-indkomst fra flere virksomheder
med hver sit SE-nummer, skal indbetale særskilt for hver virksomhed,
medmindre der er meddelt tilladelse til samlet indbetaling, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 29, stk. 3.
Ophører en indeholdelsespligtig med at drive virksomhed, som har medført
udbetaling eller godskrivning af A-indkomst, skal der senest 10 dage efter
ophørsdagen ske indbetaling af indeholdt A-skat. Det samme gælder, når en
indeholdelsespligtig, der driver virksomheder under flere SE-numre, ophører
med at drive en af de selvstændigt registrerede virksomheder.
Har en indeholdelsespligtig udvist uorden eller forsømmelighed med
indeholdelserne, kan skattemyndighederne fastsætte en indbetalingsfrist, der
er kortere end ovenfor anført, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret
indbetalingssted.
Betales A-skatten ikke rettidigt, påløber der 1,3 pct. i rente pr.
påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 2.
Morarenterne kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges
skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 1.
64. De indeholdelsespligtige skal redegøre for de
indeholdte A-skatter over for Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattelovens
§ 57, og kildeskattebekendtgørelsens § 28.
Redegørelse skal indsendes samtidigt med A-skatten, jf. pkt. 63. Der skal
også indsendes redegørelse for måneder, hvor der ikke er udbetalt A-indkomst,
eller hvor der med rette ikke er foretaget indeholdelse af A-skat.
Er der udvist uorden eller forsømmelighed, kan skattemyndighederne pålægge
den indeholdelsespligtige at indbetale og redegøre hyppigere end månedligt.
Det kan endvidere pålægges den indeholdelsespligtige at afgive redegørelse
med specificerede oplysninger for de enkelte indkomstmodtagere.
Statsskattedirektoratet kan tillade, at en indeholdelsespligtig, som i
bestemte måneder ikke foretager udbetaling af A-indkomst, ikke skal afgive
redegørelse vedrørende disse måneder. Statsskattedirektoratet kan endvidere
tillade, at indeholdelsespligtige undlader at indsende redegørelser, når der
i forbindelse med udbetaling af A-indkomst ikke skal foretages indeholdelse
af A-skat.
Indsendes redegørelse ikke rettidigt, påløber der et påkravsgebyr på 1
pct. af A-skatten, dog mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.
65. Hvis det efterfølgende viser sig, at den
indbetalte A-skat ikke svarer til det A-skattebeløb, der skulle være
indeholdt, skal den indeholdelsespligtige indsende en rettelsesredegørelse.
Forøges den tidligere redegjorte A-skat, skal differencebeløbet straks
indbetales til Statsskattedirektoratet. Formindskes den tidligere angivne
A-skat, nedsættes den følgende indbetaling i samme kalenderår med
forskelsbeløbet, dog uden at den redegjorte A-skat for denne måned nedsættes.
Kun hvis modregning ikke er mulig, tilbagebetales beløbet.
Såfremt det efter kalenderårets udløb konstateres, at der er udbetalt for
meget i A-indkomst, kan der ikke indsendes rettelsesredegørelse vedrørende
den A-skat, der svarer til den for meget udbetalte A-indkomst. I så fald må
bruttobeløbet kræves tilbagebetalt fra indkomstmodtageren.
Skrivefejl og lignende fejl, hvorved der er indberettet andre beløb end de
faktisk indeholdte beløb, kan dog altid rettes ved indsendelse af
rettelsesredegørelse.
Blanket til rettelsesredegørelse rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.
66. Efter kildeskattelovens § 69, stk. 3, kan
skattemyndighederne fastsætte en foreløbig skønsmæssig ansættelse af
A-skattetilsvar, hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes
forhold ikke kan opgøres nøjagtigt. Dette kan være tilfældet, hvis
redegørelse mangler eller hvis der ved kontroleftersyn konstateres
uregelmæssigheder.
67. Der er ikke i kildeskatteloven hjemmel til at
indrømme en indeholdelsespligtig henstand med betalingen af indeholdte
A-skatter. Tilsvarende er der ikke hjemmel til at eftergive en
indeholdelsespligtig ikke indbetalte beløb.
Skattedepartementet har bemyndiget Statsskattedirektoratet til i visse
tilfælde at imødekomme ansøgninger om undladelse af opkrævning af indeholdte,
men ikke indbetalte A-skattebeløb.
De generelle betingelser for at imødekomme en ansøgning om undladelse af
opkrævning er, at virksomheden er ophørt, at skyldneren ikke har påbegyndt ny
virksomhed, og at restancen må anses for uerholdelig. Herudover skal
skyldneren have afdraget en del af restancen eller være folke- eller
førtidspensionst uden andre indtægter end pensionen. De nærmere betingelser
fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest i SD-cirkulære 1986-21 om
undladelse af opkrævning af A-skatterestancer).
Regnskabs- og oplysningspligt
68. De indeholdelsespligtige skal føre regnskab med
udbetaling og godskrivning af A-indkomst og indeholdelse af A-skat, jf.
kildeskattelovens § 57 og kildeskattebekendtgørelsens §§ 30-33. Dette gælder
enhver form for A-indkomst.
Der skal endvidere føres regnskab over udbetaling af skattefri
godtgørelser efter ligningslovens § 9.
Regnskabspligten påhviler også den indeholdelsespligtige, selv om denne
lader andre stå for udbetaling og indeholdelse af A-skat. I så fald skal
regnskabet føres særskilt for den enkelte arbejdsgiver og på arbejdsgiverens
ansvar.
Regnskabet skal føres enten i Statsskattedirektoratets regnskabshæfte
efter anvisningerne deri eller på særlige konti i den almindelige bogføring.
69. Statsskattedirektoratets regnskabshæfte skal
benyttes af arbejdsgivere, der ikke fører regnskab med A-indkomst og A-skat i
den almindelige bogføring. Det kan dog også anvendes som supplement til det
egentlige bogholderi.
Anvendelse af regnskabshæfte medfører ingen indskrænkning i lovgivningens
almindelige regler om bogførings- eller regnskabspligt.
Regnskabshæftet kan rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.
70. Indeholdelsespligtige, der også iøvrigt fører
regnskab, kan vælge at føre regnskabet med A-indkomst og A-skat i deres
almindelige bogføring.
Enhver udbetaling eller godskrivning af A-indkomst skal posteres på en
særlig afregningskonto for A-indkomst uanset, om der i det enkelte tilfælde
skal indeholdes A-skat i de pågældende ydelser. På afregningskontiene må kun
foretages posteringer vedrørende A-indkomst. Kreditering af en
afregningskonto må kun foretages som rettelsespostering til tidligere
posteringer på kontoen. Afregningskontoens saldo ved udgangen af
regnskabsåret skal svare til den A-indkomst, den indeholdelsespligtige har
udbetalt i årets løb.
Arbejdsgivere, der i den løbende bogføring ønsker at fordele
afregningskontoens posteringer på de konti, hvor udgifterne hører hjemme, må
oprette en fordelingskonto. Denne krediteres for de beløb, som fordeles på
andre konti.
I bogføringen oprettes tillige en konto for A-skat. På denne konto
posteres indeholdt A-skat samt indbetalinger til Statsskattedirektoratet af
indeholdt A-skat.
Kontoen skal krediteres for trukket A-skat. Ved indbetaling af A-skatten
debiteres kontoen for det indbetalte beløb. Som debitering kan endvidere
forekomme rettelsesposteringer. Der må ikke foretages andre posteringer på
kontoen. Betalte renter og påkravsgebyrer må ikke posteres på kontoen.
Saldoen på kontoen ved udløbet af regnskabsåret angiver uafregnet A-skat.
71. Udover de i pkt. 70 nævnte konti skal
indeholdelsespligtige, der ikke anvender regnskabshæfte, bogføre A-indkomst
og A-skat således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af
A-skat og A-indkomst for hver enkelt indkomstmodtager. A-indkomsten bogføres,
uanset om der i det enkelte tilfælde skal indeholdes A-skat. Tilsvarende skal
enhver indeholdelse af A-skat for den enkelte indkomstmodtager bogføres
særskilt. Efter udløbet af et kalenderår skal det således være muligt ved
sammentælling at konstatere, hvad der i kalenderårets løb ialt er udbetalt
eller godskrevet den enkelte indkomstmodtager i A-indkomst og indeholdt
A-skat. Rettelser må kun ske ved overstregning eller modpostering.
72. Foretager den indeholdelsespligtige udbetaling af
skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, skal sådanne udbetalinger
bogføres på samme måde som A-indkomst. Det vil sige, at enhver udbetaling af
skattefri godtgørelser skal bogføres på en særlig konto, således at årets
samlede udbetaling af skattefri godtgørelser svarer til saldoen ved udgangen
af regnskabsåret. Endvidere skal udbetaling af skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse bogføres, således at der umiddelbart kan foretages en
sammentælling for hver enkelt modtager. Oplysning om grundlaget for
udbetalingen skal fremgå af de til grund for bogføringen liggende bilag.
Ovennævnte omfatter ikke udlæg efter regning i henhold til originale bilag
eller udgifter, der afholdes direkte af arbejdsgiveren.
73. Hvis den indeholdelsespligtige fører regnskabet
med A-indkomst og A-skat i sin almindelige bogføring, kan skattemyndighederne
kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage
foreligger ajourført og afstemt ved udgangen af den sidste kalendermåned før
kravets fremsættelse. Dette gælder bogføring af A-indkomst, A-skat og
skattefri godtgørelser både for så vidt angår de samlede udbetalinger samt
udbetaling til hver enkelt modtager.
74. Den indeholdelsespligtige skal i
regnskabsmaterialet for den enkelte indkomstmodtager notere navn, adresse,
CPR-nr., trækprocent samt skattekortfradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens
§ 32, stk. 1. Dette gælder uanset om trækprocenten fremgår af skattekort,
bikort, frikort, er oplyst af skattemyndighederne efter kildeskattelovens §
48, stk. 8, eller er sat til 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Forevises frikort, noteres det maksimale indkomstbeløb, der kan modtages uden
skattetræk. Hvis indkomstmodtageren ikke har et personnummer, noteres
fødselsdato, -måned og -år samt eventuelle andre oplysninger, der kan
identificere indkomstmodtageren.
75. Ved udbetaling og godskrivning af A-indkomst skal
den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det
udbetalte eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten
vedrører, samt størrelsen af det indeholdte skattebeløb, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 3. I meddelelsen skal angives den
indeholdelsespligtiges navn, adresse samt SE-nr., jf. pkt. 78.
Såfremt den indeholdelsespligtige vægrer sig ved at give
indkomstmodtageren ovennævnte underretning, kan indkomstmodtageren begære, at
underretningen fremskaffes ved skattemyndighedernes mellemkomst, jf.
kildeskattelovens § 84, stk. 2. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af
daglige bøder fastsat af ligningskommissionerne - i København og
Frederiksberg kommuner skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens §
57, stk. 2.
76. Den indeholdelsespligtige skal opbevare
regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger, jf. pkt. 68-75 med de
dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.
77. Efter skattekontrollovens § 7 skal enhver, der har
udbetalt A-indkomst, hvert år afgive oplysninger til brug for skatteligningen
og skatteberegningen. Oplysningerne skal gives uden opfordring inden den 20.
januar eller - når den indeholdelsespligtige ophører med at drive virksomhed
- inden 10 dage efter virksomhedsophøret. Oplysningspligten omfatter også
indkomst, som efter sin art må anses som A-indkomst, selv om modtageren af
beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.
Følgende oplysninger vedrørende A-indkomst og A-skat skal indberettes på
de af skattemyndighederne udfærdigede blanketter (oplysningssedler og
angivelser):
1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,
2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat,
3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den
enkelte modtager,
4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte
modtager,
5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre
oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.
Hvis den indeholdelsespligtige har stillet bil, bolig eller telefon uden
for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor,
gives oplysning herom på oplysningssedlen.
Der henvises iøvrigt til skattekontrollovens § 7 og den vejledning, som
foreligger til brug ved udfyldelsen af blanketterne.
Registrering af indeholdelsespligtige
78. Efter kildeskattebekendtgørelsens §§ 19-20 skal
enhver, der udbetaler A-indkomst, tilmelde sig Statsskattedirektoratets
Stamregister over erhvervsdrivende (SE).
Ved tilmeldingen skal den indeholdelsespligtige på skemaer, der udarbejdes
af Statsskattedirektoratet, give oplysning om virksomhedens driftsform,
regnskabsår m.v. Tilmeldingsblanket fås hos skattemyndighederne. Tilmelding
til registeret skal ske inden 8 dage efter indeholdelsespligten er indtrådt.
Ved tilmelding oplyses virksomhedens navn og den adresse, hvorfra
virksomhedens drives.
Endvidere skal det oplyses, om virksomheden drives som enkeltmandsfirma,
ansvarligt interessentskab, aktieselskab, anpartselskab eller andelsselskab,
eller under hvilken anden driftsform virksomheden drives. Drives virksomheden
af en eller flere ansvarlige indehavere, skal CPR-nr., navn og bopæl for hver
indehaver oplyses. Selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, skal meddele oplysning om selskabets eller foreningens
hjemstedskommune. Indenlandske aktieselskaber og andelsselskaber med
begrænset ansvar skal meddele oplysning om det nummer, hvorunder selskabet er
registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsen, samt seneste dato for
afholdelse af ordinær generalforsamling i henhold til selskabets vedtægter.
Anvender den indeholdelsespligtige et andet regnskabsår end kalenderåret,
skal regnskabsårets slutdato oplyses.
Såfremt der efter tilmeldingen sker ændringer i de ovennævnte forhold,
skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage indsende oplysning herom til
Statsskattedirektoratet.
Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et SE-nummer.
Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, såfremt der føres
særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Efter registreringen tilsendes
der den indeholdelsespligtige et registreringsbevis påført de ved
tilmeldingen givne oplysninger. Har den indeholdelsespligtige efter
tilmeldingen meddelt oplysning om ændringer i forholdene, tilsendes der ham
et nyt registreringsbevis.
Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige
består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan
Statsskattedirektoratet meddele tilladelse til, at de indbetaler indeholdt
A-skat og indgiver redegørelse herfor under eet. Ansøgning herom må indgives
af de pågældende indeholdelsespligtige i forening. Statsskattedirektoratet
kan opstille nærmere betingelser for meddelelse af tilladelsen. Tilladelsen
medfører ingen begrænsning i de enkelte indeholdelsespligtiges ansvar for
indbetaling af A-skat og indgivelse af redegørelse herfor.
Ved ophør af indeholdelsespligt skal den indeholdelsespligtige inden 8
dage meddele Statsskattedirektoratet oplysning herom.
Den indeholdelsespligtiges indsendelse af meddelelse kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionerne - i
København og Frederiksberg kommune skattedirektoratet, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 2, og kildeskattelovens § 85, stk. 3.
Bødepålægget skal fremsendes anbefalet og indeholde et forbehold om en
eventuel senere forhøjelse af bøderne. Hvis den indeholdelsespligtige efter
bødepålægget fortsat undlader at indsende meddelelserne, bør bøderne i
almindelighed forhøjes for fremtiden under hensyn til den
indeholdelsespligtiges økonomiske forhold og længden af det tidsrum, der er
overskredet. Anmodning om inddrivelse af tvangsbøder sendes til
politimesteren i den kreds, hvor den indeholdelsespligtige har bopæl, i
København politidirektøren.
Kildeskat til Grønland
79. Efter kildeskattelovens § 88 og
kildeskattebekendtgørelsens §§ 54-56 skal personer, dødsboer, selskaber og
foreninger m.v., der har hjemting her i landet, foretage indeholdelse af
kildeskat til Grønland i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet
af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat.
Arbejdsgivere med hjemting her i landet skal derfor indeholde kildeskat
til Grønland ved udbetaling af løn til personer, der udfører arbejde i
Grønland og er skattepligtige der. Registrering af den indeholdelsespligtige,
regnskabsførelse og redegørelse vedrørende udbetalt eller godskreven indkomst
og indeholdt kildeskat samt afgivelse af oplysninger til brug ved
skatteligningen og skatteberegningen for indkomstmodtageren foretages efter
de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting i Grønland.
Indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Statsskattedirektoratet tillige
med redegørelse for de indeholdte beløb efter de regler, der gælder for
indeholdelsespligtige med hjemting her i landet.
Såfremt indkomstmodtagerens ophold i Grønland forventes at vare mindre end
6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af såvel
dansk som grønlandsk kildeskat. I den beregnede danske kildeskat fradrages
det beløb, der indeholdes i kildeskat til Grønland.
I de tilfælde, hvor personer, dødsboer, selskaber, foreninger,
institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at foretage
indeholdelse af kildeskat i indkomst af arbejde og i pensioner, som er
omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og
skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren.
Forskudsskat og slutskat
Forskudsregistrering
80. For at kunne opkræve foreløbig skat i løbet af
året, der så vidt muligt svarer til årets slutskat, skal der ske en
forskudsregistrering af den skattepligtiges forventede indkomst- og
formueforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52 og 53. Som udgangspunkt foretages
forskudsregistreringen automatisk, idet de forventede indkomst- og
formueforhold ansættes i overensstemmelse med de oplysninger om den
skattepligtiges indkomst- og formueforhold, som senest er lagt til grund ved
skatteligningen. Når forskudsregistreringen foretages på grundlag af
slutligningen for det næstsidste år før indkomståret, forhøjes de
indkomstbeløb (men ikke fradragsbeløb), der indgår i slutligningen, jf.
kildeskattelovens § 54 og kildeskattebekendtgørelsens § 2. Størrelsen af
forhøjelsen fastsættes i en årlig bekendtgørelse. For skattepligtige, der
inden udløbet af indkomståret fylder 67 år, sker der dog ingen forhøjelse af
renteindtægt, aktieudbytte og overskud af bolig i egen ejendom. Når det efter
de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold i året før
indkomståret må antages, at en forskudsregistrering på grundlag af
oplysninger fra det næstsidste indkomstår før indkomståret vil afvige
væsentligt fra de forventede indkomst- og formueforhold, kan
forskudsregistreringen i stedet foretages på grundlag af de nævnte
oplysninger, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 2, stk. 3. I så fald foretages
der ikke procentmæssig forhøjelse af disse indkomstbeløb. Der kan f.eks være
tale om, at den skattepligtige har ændret sin forskudsregistrering for året
før indkomståret.
Begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er omfattet af
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c) (arbejdsudleje), f) (udbytter), og i)
(royalty), og hvis indkomstskattepligt er endeligt opfyldt ved den indeholdte
skat, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Det samme gælder for
begrænset skattepligtige, der oppebærer skattegodtgørelse efter § 2, stk. 1,
litra g), idet skatten af skattegodtgørelsen fratrækkes forinden
udbetalingen.
Begrænset skattepligtige, der skal betale endelig skat af udbytter m.v.
efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, (dvs. udbytte efter ligningslovens §
16 A, stk. 1, hvori der ikke indeholdes udbytteskat, og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, stk. 2) eller renteskat efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra h), skal ikke forskudsregistreres af disse indtægter, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 5.
81. Hvis der ikke tidligere er foretaget ligning eller
forskudsregistrering for den skattepligtige, skal denne indsende et
forskudsskema, hvor der oplyses om de forventede indkomst- og formueforhold.
Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres
forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Indgivelse af
skema er en forudsætning for at kunne blive forskudsregistreret i
overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven, hvis det ikke af
årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret og forskudsopgørelsen
for det sidste år før indkomståret fremgår, at den erhvervsdrivende er
tilmeldt virksomhedsordningen.
Hvis den skattepligtige antager, at hans indkomst- og formueforhold vil
afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved den seneste ligning
eller forskudsregistrering, kan forfra, hvad der er lagt til grund ved den
seneste ligning eller forskudsregistrering, kan ny forskudsregistrering
foretages ved indsendelse af et forskudsskema. Dette gælder også i den
periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletter skal benyttes, jf.
kildeskattelovens § 53, stk. 3. Ændringen får i så fald kun virkning for
fremtidig skattebetaling.
82. For at oplysningerne kan blive taget i betragtning
ved den ordinære forskudsregistrering, må skemaet i udfyldt stand være
indgivet til forskudsregistreringsmyndigheden inden en dato i året før
indkomståret, der fastsættes for hvert enkelt år af skatteministeren.
Der er kun pligt til at indgive skema, hvis der ikke tidligere er
foretaget ligning eller forskudsregistrering af den pågældende, eller hvis
det forlanges af forskudsregistreringsmyndigheden. I disse tilfælde udsender
den kommunale ligningsmyndighed skema til den skattepligtige. De udsendte
skemaer skal tilbagesendes inden for den fastsatte frist, der dog skal være
på mindst 14 dage. Indgives skema i tilfælde, hvor indgivelsen er
pligtmæssig, ikke rettidigt, kan indgivelsen søges fremtvunget ved pålæg af
daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionen, i København og
Frederiksberg kommuner af skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens
§ 57, stk 2.
83. Det beror på et skøn fra
forskudsregistreringsmyndigheden, i hvilket omfang oplysningerne i et
forskudsskema skal lægges til grund ved forskudsregistreringen. I det omfang
skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger tilstrækkeligt
sandsynliggjort, lægges oplysningerne i forskudsskemaet til grund ved
forskudsregistreringen. Iøvrigt kan skattemyndighederne på eget initiativ
fastsætte grundlaget for det foreløbige skattetilsvar efter forventede
indkomst- og formueforhold, når der efter de foreliggende oplysninger er
nærliggende grund til at antage, at indkomst- og formueforholdene vil afvige
væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund.
84. Forskudsregistreringen foretages af de kommunale
skattemyndigheder.
Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af
materiale vedrørende forskudsregistreringen. Registret suppleres løbende med
oplysninger om skattepligtige, som ikke er optaget heri.
Statsskattedirektoratet foretager vedligeholdelsen af CSR.
Til brug ved forskudsregistreringen for indkomståret udarbejdes pr. 31.
august i året før indkomståret for hver kommune en hovedmandtalsliste over
personer, der er optaget i CSR og som må påregnes at skulle
forskudsregistreres i den pågældende kommune. Hovedmandtalslisterne suppleres
ugentlig med tillægsmandtalslister over tilgang af personer.
Statsskattedirektoratet foretager udarbejdelsen af mandtalslisterne og
udsender dem til kommunerne.
Ved forskudsregistrering i løbet af oktober måned fastsættes grundlaget
for den foreløbige betaling af indkomst- og formueskat m.v. for det
efterfølgende indkomstår. Kan grundlaget først fastsættes senere, sker dette
ved supplerende forskudsregistrering.
Når kommunalbestyrelsen efter ligningslovens § 32 D, stk. 1, 2. pkt.,
bemyndiger en person til at foretage forskudsregistreringen, skal dette
offentliggøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Klage over en
afgørelse, der er truffet af den bemyndigede, skal indgives til den kommunale
ligningsmyndighed inden indkomstårets begyndelse, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 4. Ved supplerende forskudsregistrering og ved
ændring af forskudsregistreringen er klagefristen dog altid på 14 dage fra
det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget underretning om afgørelsen.
Den ovennævnte offentliggørelse skal indeholde oplysning om klageadgangen og
om fristen herfor.
Forskudsregistreringskommune
85. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage
forskudsregistreringen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 7-10.
For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der
foreligger pr. 31. august året før indkomståret, foretages
forskudsregisteringen i den kommune, der er registreret som skatteyderens
slutligningskommune for det næstsidste år før indkomståret. Er der ikke
registreret en slutligningskommune, foretages forskudsregistreringen i den
kommune, hvori den skattepligtige senest er forskudsregistreret. Hvis den
skattepligtige ikke tidligere er forskudsregistreret, foretages
forskudsregistreringen i den kommune, der har foranlediget den pågældende
optaget i CSR.
Ægtefæller, som levede sammen ved forskudsregistreringen, eller som følge
af CSR's udvisende pr. 31. august i året før indkomståret var samlevende på
dette tidspunkt, forskudsregistreres i samme kommune.
Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år,
forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i
indkomståret eller forventes at eje skattepligtig formue ved indkomstårets
udgang. Har der ikke tidligere været foretaget slutligning eller
forskudsregistrering, foretages forskudsregistreringen i den kommune, hvor
barnet har bopæl.
Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der
foreligger pr. 31. august i året før indkomståret, foretages
forskudsregistreringen i den kommune, som er bestemt i
kildeskattebekendtgørelsens § 8.
En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt
folkeregistret, forskudsregistreres i tilflytningskommunen.
Personer, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, forskudsregistreres i den seneste
bopælskommune.
Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4,
forskudsregistreres i den kommune, hvori skibet har hjemsted.
Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a) eller
b), forskudsregistreres i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges
virksomhed er beliggende.
Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) eller
e), forskudsregistreres i den kommune, hvori det faste driftssted eller den
faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted. Hvis
den pågældende driver erhverv med fast driftssted eller ejer fast ejendom i
flere kommuner, bestemmer Statsskattedirektoratet, i hvilken kommune
forskudsregistreringen skal ske.
Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j),
forskudsregistreres i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke
har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af
dansk rederi, sker forskudsreguleringen i den kommune, hvor
befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke
forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i kildeskattelovens
§§ 48 C og 48 D finder anvendelse.
Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen
af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på
ændringstidspunktet. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, foretages
ændringen af den kommune, som har foretaget forskudsregistreringen.
Statsskattedirektoratet kan, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme,
i hvilken kommune forskudsregistrering eller ændring af forskudsregistrering
skal foretages.
Er der tvivl om, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres,
eller i hvilken kommune ændring af forskudsregistrering skal foretages,
træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom.
Hvis den skattepligtige anvender en fra kalenderåret afvigende
regnskabsperiode (forskudt indkomstår), træder det til indkomståret svarende
kalenderår i stedet for indkomståret ved anvendelsen af reglerne om
tidspunkterne for forskudsregistrering og slutligning, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 58. Det vil sige at tidspunkterne i
kildeskattebekendtgørelsens §§ 2-10 er de samme, uanset hvorledes
regnskabsperioden er placeret.
Skattekort og skattebilletter
86. Statsskattedirektoratet udarbejder og udsender de
i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der
udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om
grundlaget for beregning af foreløbig skat.
I kildeskattebekendtgørelsens §§ 11-14 er der fastsat nærmere regler om
beregning af indeholdelsesprocent (trækprocent) og skattekortfradrag.
87. Trækprocenten beregnes som summen af de af
følgende procenter, der er større end 0:
1) Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal
skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer
af folkekirken og 22 pct. almindelig indkomstskat til staten).
2) En procent beregnet som 6 pct.'s skatten efter personskattelovens § 8
opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige
personlige indkomst med tillæg af beregningsmæssig positiv
nettokapitalindkomst og ganget med 100.
3) En procent beregnet som 12 pct.'s skatten efter personskattelovens § 7
opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige
personlige indkomst og ganget med 100.
6 og 12 pct.'s skatterne bidrager således til trækprocenten med så mange
procentpoint, som hver skat udgør af beregningsgrundlaget uden bundfradrag,
når der ikke tages hensyn til nedsættelse for personfradrag.
De procenter, der indgår i trækprocenten, beregnes med to decimaler. Hvis
procenterne i nr. 2) og 3) bliver negative som følge af de specielle
beregningsregler for ægtefællers overskydende kapitalindkomst, sættes de til
0. Den samlede trækprocent forhøjes til nærmeste hele procent.
Hvis den beregnede trækprocent er større end 68 pct med tillæg af
kirkeskatten, ansættes trækprocenten til 68 med tillæg af kirkeskatten.
For skatteydere, der alene skal betale almindelig indkomstskat, nedsættes
trækprocenten af hensyn til det ligningmæssige fradrag efter ligningslovens §
8 F med 1,5 procentpoint, før forhøjelse til nærmeste hele procent.
Reduktionen med 1,5 procentpoint foretages ikke for skatteydere, der skal
betale 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s skatter.
Eksempel 1. Skatteydere, der ikke betaler 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s-skat
Skatteprocent til kommunen 20,7 pct.
Skatteprocent til amt 9,2 pct.
Kirkeskatteprocent 0,9 pct.
Statsskatteprocent 22,0 pct.
-----------
Laveste skatteprocent 52,8 pct.
Fradrag -1,5 pct.
-----------
Trækprocent før oprunding 51,3 pct.
Trækprocent 52 pct.
-----------
Eksempel 2. Skatteydere, der betaler 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s skat
Skatteprocent til kommunen 20,7 pct.
Skatteprocent til amt 9,2 pct.
Kirkeskatteprocent 0,9 pct.
Statsskatteprocent 22,0 pct.
----------
Laveste skatteprocent 52,8 pct.
Tillæg for 6 pct.'s skat:
6 pct.'s skat x 100
----------------------------------pct. 1,02 pct.
Personlig indk. + pos. kapitalindk.
Tillæg for 12 pct.'s skat:
12 pct.'s skat x 100
--------------------pct. 0,31 pct.
Personlig indkomst
Trækprocent før oprunding 54,13 pct.
----------
Trækprocent 55 pct.
----------
88. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som
forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den
beregnede foreløbige skat ganget med 100 og delt med trækprocenten, således
som denne er beregnet før forhøjelse til nærmeste hele procent. Er det
beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0.
Den beregnede forskudsskat divideret med trækprocenten angiver det beløb
af A-indkomsten, der skal bruges som trækgrundlag, for at opkræve
forskudsskatten. Den resterende del af A-indkomsten udgør
skattekortfradraget. Fradraget pr. dag/uge/14 dage/måned beregnes med
forholdsvise andele af årsfradraget.
Eksempel 3. Skattekortfradrag.
Forskudsregistreret A-indkomst: 250.000 kr.
Beregnet forskudsskat: 120.000 kr.
Beregnet trækprocent: 54,13 pct.
Skattekortfradrag pr. måned:
120.000 x 100
250.000 kr. - -------------
54,13/ 12 kr. 2.359 kr.
I det omfang den foreløbige skat ikke kan indeholdes i A-indkomsten,
opkræves det overskydende beløb som B-skat.
Den beregnede foreløbige skat opgøres som den skat, der kan beregnes på
grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst og formue med tillæg af
eventuel overført restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, (restskat
under 5.000 kr.) og med fradrag af skattebeløb, der afregnes på anden måde
end som A- eller B-skat, dvs.:
1) Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt.
2) Skattegodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, 1. pkt.
3) Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskatte lovens § 10, stk.
3, 2-4 pkt., og § 13, stk. 1, 3-4 pkt.
89. Hvis der kan beregnes et skattekortfradrag og den
skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte det, kan der efter
Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelser udstedes et skattekort uden
fradragsbeløb, men med lavere trækprocent (bruttotrækkort). Dette kan ske i
tilfælde af svingende indkomster, indkomst fra flere indeholdelsespligtige
eller af andre grunde.
Når den forskudsregistrerede indkomst er så lille, at der ikke skal svares
foreløbig skat, kan indkomstmodtageren få udstedt et frikort. Frikortet
indeholder oplysninger om det maksimale beløb, der kan udbetales uden
indeholdelse af A-skat. Når grænsen overskrides, indeholdes med
skattekommunens laveste skatteprocent.
Indbetaling af B-skat
90. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i
hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august,
september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den
skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden, jf. kildeskattelovens § 58. Falder
sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag.
B-skatten skal indbetales på disse tidspunkter, uanset hvornår
B-indkomsten erhverves i løbet af året. Indbetales B-skatten ikke rettidigt,
påløber der morarenter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, med 1 pct. pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Morarenterne opgøres en gang om
året og opkræves sammen med restskatten for det pågældende år. Hvis der
udbetales overskydende skat, modregnes beløbet heri, jf. kildeskattelovens §
62, stk. 4.
Henstand med A- eller B-skatter
91. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor,
kan en skattepligtig indrømmes midlertidig fritagelse for betaling af A-skat
eller B-skat. Fritagelsen, der indrømmes af statsskattedirektoratet, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 5, kan gøres betinget af, at der
svares renter med 1 pct. pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen
omfatter. Statsskattedirektoratet kan endvidere udlægge beføjelsen til at
indrømme henstand til kommunerne, hvilket er sket for så vidt angår
fritagelse med betaling af B-skat. Kommunens afgørelse kan påklages til
Statsskattedirektoratet.
Bestemmelsen omfatter ikke indeholdelsespligtiges pligt til at indbetale
indeholdt A-skat. Den omfatter endvidere ikke udbytteskat eller royaltyskat.
Eventuel eftergivelse af den beregnede slutskat kan i særlige tilfælde ske
efter Statsskattelovens § 37.
Frivillig indbetaling af foreløbig skat
92. Efter kildeskattelovens § 59 kan den
skattepligtige indtil den 1. juli i det år, ligningen foretages, indbetale
foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes i A-indkomst eller opkræves ved
skattebillet.
Adgangen til at foretage frivillige indbetalinger efter indkomstårets
udløb er begrænset, således at indbetalinger efter den 1. februar i det år,
hvori ligningen foretages, ikke kan overstige 25.000 kr.
Fristen for frivillig indbetaling af foreløbig skat på mere end 25.000 kr.
er den samme for alle skattepligtige, uanset hvilket indkomstår der anvendes.
Såfremt der efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, sker
frivillig indbetaling af et beløb, der overstiger 25.000 kr., tilbagebetales
det overskydende beløb. Den skattepligtige kan dog anmode skattemyndighederne
om at lade beløbet indgå som en frivillig indbetaling for det følgende
indkomstår, jf. kildeskattelovens § 59, 1. pkt. Den skattepligtige kan
endvidere anmode om, at beløbet anvendes til dækning af en endnu ikke
forfalden restskat eller en restance af personlig skat.
Fremskyndet tilbagebetaling af for meget betalt foreløbig skat
93. Begæring om fremskyndet tilbagebetaling af for
meget betalt foreløbig skat efter kildeskattelovens § 55 skal være fremsat
inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.
Kravet om, at begæring skal være fremsat inden udgangen af det nævnte
kalenderår, er ufravigeligt.
En begæring om udbetaling efter § 55 skal endvidere indeholde de
nødvendige oplysninger for bedømmelsen af begæringen.
De nærmere betingelser for, hvornår tilbagebetaling kan finde sted,
fastsættes af Statsskattedirektoratet.
Årsopgørelsen. Overskydende skat og restskat
94. Efter kalenderårets udløb foretages ansættelse af
den skattepligtige indkomst og formue. På grundlag heraf beregnes
indkomstskat til staten, amtskommunen og kommunen, kirkelige afgifter og
formueskat (slutskatten). Den ansatte indkomst og formue samt de beregnede
skatter fremgår af årsopgørelsen, som sendes til den skattepligtige.
Beregning af slutskat, restskat og overskydende skat med foreskrevne
tillæg og godtgørelse m.v. foretages af Statsskattedirektoratet med bistand
af de kommunale ligningsmyndigheder. Den skattepligtige kan klage over
beregningen af skatterne til ligningskommissionen senest 4 uger efter, at den
skattepligtige har modtaget underretning om beregningen, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 18. I tilfælde, hvor den skattepligtige ikke
tidligere har modtaget særskilt underretning om skatteansættelsen, kan
tillige ansættelsen påklages efter fristerne i skattestyrelsesloven.
Ligningskommissionens afgørelse kan påklages til skatterådet inden for samme
frist som påklage til ligningskommissionen.
95. I den slutskat, der for et år udskrives for den
skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel
skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes i henhold til § 60
følgende beløb vedrørende samme år:
a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal
medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.
b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til
skattebillet.
d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 13,
stk. 1, 3.-4. pkt.
g) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3 .
h) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48,
stk. 4.
ad a) De indeholdte A-skatter modregnes uanset om den
indeholdelsespligtige har indbetalt beløbet.
ad b) Det drejer sig om tilfælde, hvor der fejlagtigt ikke er sket
indeholdelse af A-skat, eller hvor indeholdelsen er sket med et for lavt
beløb. Modregning skal her ske, selv om beløbet ikke er indbetalt af
skatteyderen.
ad c) Modregning af foreløbig skat i henhold til skattebillet finder sted,
uanset om skatten er betalt eller ikke.
ad d) Det drejer sig om tilfælde, hvor der i den skattepligtige indkomst
er medregnet aktieudbytte m.v., hvori der er indeholdt udbytteskat. Af
sådanne udbytteindtægter modregnes ved slutopgørelsen 30 pct.
ad e) Efter § 59 kan skatteyderen indtil den 1. juli i det år, hvori
ligningen finder sted, indbetale foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes
eller opkræves ved skattebillet, jf. pkt. 92.
ad f) Virksomhedsskat, som refunderes skattepligtige, der anvender
virksomhedsordningen, når der hæves beløb på kontoen for opsparet overskud.
ad g) og h) Indeholdt afgift og foreløbig skat ved ophævelse i utide af
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven.
For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes
de ovenfor under litra c)-h) nævnte beløb samt
a) foreløbige skattebeløb som i løbet af det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst.
b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.
Er der forinden årsopgørelsen sket tilbagebetaling af foreløbig skat efter
§ 55, fragår det tilbagebetalte beløb i de foreløbige skatter, der skal
modregnes i slutskatten.
Efter kildeskattelovens § 60, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte
regler, hvorefter en ægtefælles overskydende skat kan modregnes i den anden
ægtefælles skat. Skatteministeren havde med hjemmel i denne bestemmelse
fastsat særlige regler i bekendtgørelse nr. 514 af 28. november 1985 om
frivillig udligning af samlevende ægtefællers overskydende skat og restskat.
Ved kildeskattebekendtgørelsens ikrafttræden er den nævnte bekendtgørelse
ophævet.
96. Hvis slutskatten med tillæg af evt. overført
restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse overstiger de beløb,
der modregnes efter pkt. 95, skal den skattepligtige tilsvare det
overskydende beløb (restskatten).
Efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de skatteydere, hvis
restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr., ske en overførsel
af denne restskat til næste års forskudsskat, således at der for dette år
opkræves yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af det
overførte beløb, jf. pkt. 88. Beløb under en krone opkræves dog ikke. Ved
årsopgørelsen for det år, hvortil restskatten overføres, lægges overført
restskat sammen med slutskatten for dette år, hvorefter de foreløbige skatter
med de deri indregnede forhøjelser i anledning af restskatten modregnes i det
samlede tilsvar. Fremkommer der ved denne modregning for opkrævningsåret ny
restskat, gælder der for denne restskat de samme principper, dvs.
videreførelse over ny forskudsskat, hvis restskatten er under 5.000 kr., og
ellers direkte opkrævning. Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, gælder
ikke, hvor udskrivningsdatoen for slutopgørelserne er senere end den 1.
oktober i slutligningsåret. I disse tilfælde forfalder restskatten til
betaling i 10 rater i det følgende år, således at den skattepligtige
betalingsmæssigt stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til
opkrævning som B-skat, jf. stk. 4. Er årsopgørelsen først udskrevet den 1.
januar eller senere, skal betaling ske over de resterende B-skatterater, dog
således at betalingen skal ske i mindst 3 rater, hvorved bortses fra
månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.
Med hensyn til restskat, som incl. evt. morarenter er på mindst 5.000 kr.,
skal der ikke finde overførsel sted til næste års forskudsskat. Sådan
restskat skal opkræves direkte ved skattebillet, jf. stk. 5. Beløbet
forfalder til betaling den 1. i hver af månederne september, oktober og
november i det år, hvori ligningen foretages. Såfremt årsopgørelserne først
udskrives den 1. september eller senere i det år, hvori ligningen foretages,
forfalder raterne til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3
måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne om sidste rettidige
betalingsdag for B-skat, jf. pkt. 90, finder tilsvarende anvendelse.
Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen
tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Udgør restskatten (incl. evt.
morarenter) et beløb, der er mindre end 5.000 kr., skal der dog betales et
tillæg på 8 pct. af restskatten.
Procenttillægget medregnes ikke ved afgørelsen af, om det skyldige beløb
er over eller under beløbsgrænsen på 5.000 kr. for opkrævning af restskatter
efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 4.
Såfremt en persons skattepligt er ophørt ved begyndelsen af det følgende
år, skal der efter stk. 6 ikke ske overførsel til dette års forskudsskat. Der
skal i almindelighed heller ikke gælde en 10-rateordning, selv om
restskatterne er under 5.000 kr. I disse tilfælde gælder den almindelige
3-rateordning.
Betales restskatten ikke rettidigt, påløber der 1 pct. i rente pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 1.
97. Hvis slutskatten med tillæg af eventuel overført
restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse er mindre end de
efter pkt. 95 modregnede beløb, tilbagebetales det overskydende beløb
(overskydende skat), jf. kildeskattelovens § 62. Tilbagebetalingen skal ske i
tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen
foretages. I tilbagebetalingsbeløbet modregnes eventuelle restancer af
personlig skat med påløbne morarenter. Der ydes i forbindelse med
tilbagebetalingen en godtgørelse til skatteyderen på 4 pct. af den
overskydende skat. I det omfang den overskydende skat modsvares af beløb, der
er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der sker kun
tilbagebetaling, hvis den overskydende skat med tillæg af procentgodtgørelsen
og med fradrag af morarenter overstiger 25 kr. Kun det hele kronebeløb
udbetales.
Såfremt overskydende skat undtagelsesvis først udbetales efter den 1.
oktober, skal der ydes den skattepligtige en rente på 1 pct. af det
overskydende beløb pr. påbegyndt måned efter den 1. oktober.
Overskydende skat skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme
gælder procentgodtgørelsen, og eventuelle renter efter 1. oktober, jf.
kildeskattelovens § 23, stk. 2 og 3.
98. Kildeskattelovens § 62 A indeholder bestemmelser
om, hvorledes der skal forholdes, når der som følge af en ændret årsopgørelse
fremkommer ændringer af restskat og overskydende skat.
I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at der skal betales
restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for
betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Såfremt en ændret
årsopgørelse med udskrivningsdato den 1. oktober eller tidligere medfører
restskat eller yderligere restskat, og den samlede restskat er under
indregningsgrænsen, skal restskatten således indregnes i næste års
forskudsskat.
Såfremt den ændrede årsopgørelse er udskrevet efter den 1. oktober i det
år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel eller
opkrævning, der er sket efter § 61, stk. 3 og stk. 4, af den evt. tidligere
beregnede restskat, jf. § 62 A, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der foreligger
allerede forfaldne rater af tidligere pålignet restskat på tidspunktet for
ændringen, berører ændringen ikke opkrævningen af disse.
Fremkommer der ved en sådan ændring af årsopgørelsen restskat eller
yderligere restskat, bliver der ikke tale om at overføre tilsvarsforhøjelsen
til næste års forskudsskat. Alt efter om restskatten inklusiv eventuelle
morarenter efter den ændrede årsopgørelse er under 5.000 kr. eller på 5.000
kr. eller derover, skal betaling af tilsvarsforhøjelsen ske på de
tidspunkter, der er fastsat i henholdsvis § 61, stk. 4 og 5. Eventuelle
morarenter påløber først, hvis disse betalingsfrister overskrides. § 62 A,
stk. 1, indeholder ikke regler om beregning af procenttillægget, hvorfor
dette beregnes efter de almindelige regler i § 61, stk. 2.
Reglen i kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en
ændret årsopgørelse medfører nedsættelse eller bortfald af overskydende skat,
der allerede er udbetalt til den skattepligtige. Virkningen heraf er, at
beløbet tillige med procentgodtgørelse og evt. renter efter § 62, stk. 4, 2.
pkt., skal tilbagebetales over 3 rater på samme måde som restskat over 5.000
kr., jf. kildeskattelovens § 61, stk. 5. Dette gælder også, såfremt den
ændrede årsopgørelse er udskrevet den 1. oktober eller tidligere i det år,
hvori ligningen foretages.
I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at en tidligere beregnet
restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales nedsættelsesbeløbet og
det heraf beregnede procenttillæg inden udgangen af den følgende måned, jf. §
62 A, stk. 3. Der ydes rentegodtgørelse med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. Hvis der f.eks. den 14. maj 1987
sker en forhøjelse af slutskatten vedrørende indkomståret 1985, således at
den heraf følgende restskat forfalder til betaling den 1. i juli, august og
september 1987, og der den 1. oktober 1988 sker en nedsættelse af ansættelsen
for indkomståret 1985, således at den opkrævede restskat eller en del af
denne tilbagebetales, beregnes renten heraf fra det tidspunkt, hvor den
tidligere opkrævede restskat forfaldt, dvs. den 1. i juli, august og
september 1987.
I tilfælde, hvor det oprindelige tilsvar er overført til næste års
forskudsskat, beregnes rentegodtgørelsen fra den 1. januar. Opkrævning af den
eventuel resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter de
almindelige regler i kildeskattelovens § 61, stk. 3-5. Den overførsel til
næste års forskudsskat, der eventuelt er sket af det oprindelige tilsvar,
berøres dog ikke af ændringen, hvis den ændrede årsopgørelse er udskrevet
efter den 1. oktober i det år, ligningen foretages. Derimod skal der,
forinden udbetalingen foretages, ske modregning af uforfaldne rater af en
eventuel hidtidig opkrævning af restskat efter 3- eller 10-rateordningen,
ligesom der modregnes eventuelle skatterestancer. Hvor en hidtidig restskat
over 5.000 kr. ved ændringen bliver mindre end 5.000 kr., skal opkrævningen
af den ikke allerede forfaldne del af restskatten, som resterer efter
modregning i nedsættelsesbeløbet, ske efter reglerne i § 61, stk. 4, dvs.
over 10 eller de resterende B-skatterater, dog mindst 3 rater. Såfremt den
ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori
ligningen foretages, skal der ske modregning af restskat, der er indregnet i
næste års forskudsskat.
Hvor der ved ændringen af årsopgørelsen fremkommer overskydende skat eller
yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med procentgodtgørelse
inden udgangen af den følgende måned, jf. kildeskattelovens § 62 A, stk. 4.
Der udbetales tillige renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt.,
dvs. 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i det år, hvori den
oprindelige skatteansættelse blev foretaget.
Inden tilbagebetaling finder sted, foretages modregning af eventuelle
restancer af personlig skat og påløbne morarenter. Dette gælder, uanset
hvornår den ændrede årsopgørelse er udskrevet.
I tilfælde, hvor den ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller
tidligere i det år, hvori ligningen foretages, kan der ikke ske udbetaling af
renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt.
Slutligningskommune
99. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage
slutligningen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 15-17.
Til brug ved slutligningen udarbejdes pr. 17. november i indkomståret for
hver kommune en hovedmandtalsliste over personer, der er optaget i Det
centrale skatteyderregister (CSR), jf. pkt. 84, og som må påregnes at skulle
slutlignes i den pågældende kommune. Personer, der ifølge CSR's udvisende pr.
17. november i indkomståret var afgået ved døden inden den 1. januar i
indkomståret, medtages ikke på hovedmandtalslisterne. Det samme gælder børn,
der den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, medmindre de er
forskudsregistreret. Endvidere udarbejdes pr. 15. februar i det efterfølgende
år supplerende mandtalslister over personer, der er optaget i CSR i tiden 17.
november - 31. december i indkomståret.
Slutligningen foretages i den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl
ifølge den pr. 17. november i indkomståret foreliggende registrering i CSR.
Har den skattepligtige ikke bopæl her i landet, foretages slutligningen i den
kommune, hvori den pågældende ifølge CSR's udvisende pr. 17. november i
indkomståret senest har haft bopæl. Har den skattepligtige ikke tidligere
haft bopæl her i landet, foretages slutligningen i den kommune, som har
foranlediget den pågældende optaget i CSR.
For samlevende ægtefæller sker slutligningen i samme kommune.
Børn, som den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, og som ikke
er forskudsregistreret, medtages kun ved slutligningen, hvis de i
indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb
ejer skattepligtig formue. Slutligningen foretages i så fald i den kommune,
som barnet har bopæl i den 1. november i indkomståret.
For skattepligtige, som ikke er registreret i CSR den 17. november i
indkomståret, foretages slutligningen i den kommune, som har foranlediget den
pågældende optaget i CSR.
Er det tvivlsomt, i hvilken kommune slutligningen skal foretages, træffer
Statsskattedirektoratet bestemmelse herom. Statsskattedirektoratet kan
endvidere, når praktiske hensyn i særlige tilfælde taler derfor, bestemme i
hvilken kommune slutligningen skal foretages. De kommunale
ligningsmyndigheder skal foretage indberetning til Statsskattedirektoratet om
skatteansættelserne af indkomst og formue for indkomståret og om en eventuel
senere ændring af ansættelserne. Statsskattedirektoratet fastsætter de
nærmere regler for indberetningerne.
Kapitel 4
Udbytteskat og royaltyskat
Udbytteskat
100. Reglerne om indeholdelse af kildeskat i
aktieudbytte m.v. findes i kildeskattelovens §§ 65, 66 og 67. De
indeholdelsespligtige selskaber skal indeholde en udbytteskat på 30 pct. af
det samlede, deklarerede udbytte, uanset hvem modtageren er. Udbytteskatten
er ikke en skat, der pålignes selskabet, men en skat, som selskabet
indeholder og indbetaler på aktionærernes vegne.
For aktionærer, der er fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1, er udbytteskatten en
foreløbig skat, der så vidt muligt modregnes i en beregnet endelig skat,
medens et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales. Modregning eller
udbetaling sker, uanset om den indeholdelsespligtige har indbetalt
udbytteskatten eller ej.
For aktionærer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra f), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er udbytteskatten en
endelig skat. Der kan dog med hjemmel i en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst blive tale om hel eller delvis tilbagebetaling
af udbytteskatten til sådanne skattepligtige.
Aktionærer, der slet ikke er skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 3,
stk. 1, og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, får efter begæring
udbytteskatten tilbagebetalt.
De indeholdelsespligtige selskaber
101. Indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65
gælder kun for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
og 2, (dvs. aktie- og anpartsselskaber og andre selskaber, i hvilke ingen af
deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler
overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital), samt
certifikatudstedende investeringsforeninger. Endvidere gælder
indeholdelsespligten for de forsikringsselskaber, der uden at være
registreret som aktieselskaber er undergivet reglerne om indkomstbeskatning
for aktieselskaber efter selskabsskattelovens § 38, stk. 6.
Indeholdelse og indbetaling af udbytteskat
102. Der skal efter kildeskattelovens § 65, stk. 1,
indeholdes udbytteskat af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer
eller andelshavere med undtagelse af fondsaktier eller udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses. Indeholdelse skal endvidere foretages i forbindelse med et selskabs
køb af egne aktier, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Der skal indeholdes udbytteskat i alle beløb omfattet af ligningslovens §
16 A, stk. 1, bortset fra maskeret udbytte, dvs. beløb der på grund af den
manglende interessemodsætning mellem selskab og aktionær i skattemæssig
henseende er at betragte som udbytte, uanset at der ikke er tale om
deklareret udbytte. Pligten til indeholdelse af udbytteskat bortfalder ikke,
selvom der opnås dispensation fra beskatningen efter ligningslovens § 16 A,
stk. 1, eller § 16 B, stk. 1, således at aktieavancebeskatningslovens
bestemmelser skal finde anvendelse. Dette gælder også, når der efter lov om
særlig indkomstskat § 17, stk. 3, meddeles dispensation for udbyttebeskatning
af likvidationsprovenu, der udloddes forud for det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses. Den pågældende aktionær vil blive beskattet efter
aktieavancebeskatningslovens regler med hensyn til afståelsessummen, og vil
få modregnet eller tilbagebetalt den af selskabet indeholdte udbytteskat.
Der skal ikke indeholdes udbytteskat i afståelsessummer ved salg af aktier
til holdingselskaber, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, samt ved udbytte
af egne aktier, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 2. Skattemyndighederne kan
forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets
beholdning af egne aktier.
Indeholdelse skal foretages under eet med 30 pct. af det samlede udbytte
uafhængigt af, hvem de udbytteberettigede er, og hvor de er hjemmehørende. I
modsætning til indeholdelse af A-skat efter kildeskattelovens § 46 sker
indeholdelse af den her omhandlede udbytteskat med 30 pct. af det samlede
udbytte uden benyttelse af skattekort eller bikort, og der foretages ikke
noget fradrag i udbyttet, forinden indeholdelsesbeløbet beregnes.
Hvis der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse beregnes en
negativ anskaffelsesum for aktierne (fordi de skattepligtige fortjenester,
henlæggelser m.v., på hvilke beskatningen er udskudt, overstiger
handelsværdien af de indskudte aktiver), forhøjes den skattepligtige
afståelsessum for aktierne med et beløb svarende til den negative værdi ved
udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse eller ved afståelse af
aktierne til det udstedende selskab eller til et holdingselskab, jf.
ligningslovens § 16 A, stk. 1, og § 16 B. Dette følger for fuldt
skattepligtige aktionærer af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, og for
begrænset skattepligtige aktionærer af kildeskattelovens § 65 A, stk 3. Den
udbytteskat, der skal indeholdes efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, ved
kapitalnedsættelse eller afståelse af aktier til det udstedende selskab, skal
i disse tilfælde beregnes som 30 pct. af det forhøjede beløb.
103. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med
enhver vedtagelse, godskrivning eller aconto udbetaling af udbytte, og det er
således uden betydning for indeholdelsen, om udbyttet hæves. At udbyttet ikke
hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten.
Udbytteskatten forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling
eller godskrivning af udbyttet er truffet, jf. kildeskattelovens § 66, stk.
1. Det vil sige, at beløbet forfalder samtidigt med afholdelsen af den
generalforsamling, hvor udbyttedeklareringen vedtages. Indbetalingen til
Statsskattedirektoratet anses for rettidig, når den finder sted senest en
måned efter forfaldsdagen, dvs. månedsdagen efter udbyttedeklarationen. Er
sidste rettidige betalingsdag en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen
for indbetaling til den nærmest følgende hverdag, jf.
kildeskattebekendtgørelsens § 37, stk. 3. Indbetaling foretages gennem
postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling
afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker
indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet
sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste
rettidige betalingsdag.
Ved for sen indbetaling skal der betales morarente på 1,3 pct. pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1, og §
63, stk. 2.
Under særlige omstændigheder kan Statsskattedirektoratet, jf. § 66, stk.
2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 46, indrømme henstand med betalingen.
Henstanden betinges af, at ansøgning herom er indsendt til
Statsskattedirektoratet inden den sidste rettidige frist for betaling af
udbytteskat. Det kan endvidere kræves, at beløbet forrentes med 1,3 pct. pr.
påbegyndt måned fra forfaldsdagen, og at der stilles sikkerhed for kravet.
Indrømmelse af henstand kan f.eks ske, hvor det på udbetalingstidstidspunktet
er usikkert, om der er tale om udlodninger, hvori der skal indeholdes
udbytteskat, eller om der f.eks er tale om udlodning af likvidationsprovenu.
Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal
samtidig med udbytteskattens indbetaling i en af skatteministeren foreskreven
form meddele oplysning om vedtagelsen.
Meddelelsen foretages på en særlig udbytteerklæring, der sendes til
Statsskattedirektoratet samtidig med udbytteskattens indbetaling.
Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, skal i almindelighed
ikke indsende oplysning herom, men er på skattemyndighedernes begæring
pligtige til inden for en nærmere angivet frist at indsende oplysning om
vedtagelsen.
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 3, jf. kildeskattebekendtgørelsens §
57, stk. 4, er Statsskattedirektoratet bemyndiget til at fastsætte daglige
bøder til fremtvingelse af de omhandlede udbytteerklæringer.
Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat
104. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, kan
skatteministeren fastsætte regler for i hvilke tilfælde, der ikke skal
indeholdes udbytteskat. Reglerne findes i kildeskattebekendtgørelsens §§
38-45.
Det er en forudsætning for fritagelsen, at udbyttet hæves senest 18 dage
efter vedtagelse om udbetaling eller, at der senest en måned efter
forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat indgives en erklæring om
udbetalingen af udbyttet.
Der skal ikke indeholdes udbytteskat i skattefri udbytte, der modtages af:
1) Moderselskaber eller moderfonde, jf. selskabsskattelovens § 13, stk.
1, nr. 2, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, der i hele det indkomstår,
hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet. Dette gælder også, såfremt et moderselskab afstår aktierne i
et datterselskab til datterselskabet, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1,
medmindre salget bringer aktiebesiddelsen ned under 25 pct. Selskabets og
fondens revisor skal afgive erklæring til datterselskabet om, at
betingelserne i de nævnte bestemmelser har været opfyldt i den forløbne del
af indkomståret.
2) Børsnoterede investeringsaktieselskaber, jf. selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 3, hvis formål og faktiske virke udelukkende er at
administrere aktier i andre selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, når selskabet efter sine vedtægter skal udlodde de i
indkomståret indtjente udbytter inden fristen for indgivelse af
selvangivelse. Selskabets revisor skal til det udbetalende selskab afgive
erklæring om, at betingelserne er opfyldt.
3) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er
undtaget fra skattepligt.
Fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat er betinget af, at den
pågældende forening m.v. foreviser et frikort, som efter begæring fra
foreningen m.v. udstedes af ligningsmyndigheden. Frikortene gælder indtil
videre og skal tilbageleveres til ligningsmyndigheden, når udbyttemodtageren
ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for indeholdelse af
udbytteskat.
4) Konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet
af §§ 11 A, 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven. Det pågældende
forvaltningsinstitut skal afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.
5) Båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal
oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er
indkomstskattepligtigt for nogen. Det pågældende forvaltningsinstitut skal
afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.
105. Ved udbetaling af udbytte, der efter pkt. 104 er
fritaget for indeholdelse af udbytteskat, skal udbyttemodtageren samt det
udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler
udbetalingen, på en af Statsskattedirektoratet udarbejdet eller godkendt
blanket attestere, at udbyttet er udbetalt uden indeholdelse af udbytteskat.
Attestationen skal endvidere indeholde oplysning om:
1) Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR/SE-nr.
2) Selskabets navn og SE-nr.
3) Dato for vedtagelse af udbytteudbetalingen.
4) Størrelsen af det udbetalte udbytte.
Attestationen skal sammen med de i pkt. 104 nævnte erklæringer indsendes
af selskabet til Statsskattedirektoratet senest en måned efter forfaldsdagen
for indbetaling af udbytteskat.
Godskrivning af udbytteskat hos aktionæren
106. For personer, der er fuldt skattepligtige,
foretages modregningen af udbytteskatten i den slutskat, der beregnes for det
indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet, og i hvilket det derfor skal
medregnes i aktionærens indkomstopgørelse, jf. kildeskattelovens § 67, stk.
1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, litra d). Ved indkomstopgørelsen medregnes
udbyttet uden fradrag af udbytteskat. Forelæggelse af attest efter
kildeskattelovens § 67, stk. 5, eller af anden dokumentation for det
udbetalte udbytte er i almindelighed ikke nødvendig.
Ved slutskatteberegningen modregnes der herefter i den slutskat, der
udskrives for den skattepligtige for det pågældende indkomstår, et beløb
svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte. Modregningen foretages,
uanset om det indeholdelsespligtige selskab har indbetalt udbytteskatten
eller ej. Opkrævning af eventuel restskat eller udbetaling af eventuel
overskydende skat sker derefter på sædvanlig måde efter kildeskattelovens §§
61 og 62. Forinden slutskatteberegningen kan tilbagebetaling af udbytteskat
kun finde sted efter kildeskattelovens § 55, når betingelserne i denne
bestemmelse er til stede.
Såfremt der måtte være indeholdt udbytteskat i et udbytte, der hos
aktionæren behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler og undergives
særlig indkomstbeskatning, modregnes udbytteskatten i den særlige
indkomstskat, der skal svares for det pågældende indkomstår. Et overskydende
beløb udbetales kontant, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1.
107. For fuldt skattepligtige dødsboers vedkommende
foretages modregning af udbytteskatten i den indkomstskat, der pålignes boet
for det indkomstår, hvori udbyttet er erhvervet og derfor medregnet til
indkomstopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1. Et eventuelt
overskydende beløb udbetales kontant.
For dødsboer, som er fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 16,
gælder, at tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 67, stk. 3, først kan
finde sted, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse er
konstateret, at boet ikke vil blive skattepligtigt.
108. For fuldt skattepligtige selskaber og foreninger
m.v., der erhverver udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, foretages
modregningen af udbytteskatten i den indkomstskat, der skal betales i det
kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet, jf. kildeskattelovens § 67, stk.
2, 1. pkt. For disse skattepligtige foretages modregningen således ikke i
indkomstskatten for det indkomstår, hvori udbyttet skal medregnes i
indkomstansættelsen, men allerede i forbindelse med skattebetalingen i det
kalenderår, hvori udbyttet erhverves. Modregningen foretages ikke i
forbindelse med selve beregningen og påligningen af selskabsskatten, men i
forbindelse med skattebetalingen. Selskabet kan benytte attester efter
kildeskattelovens § 67, stk. 5, for indeholdt udbytteskat som et slags
betalingsmiddel ved indbetalingen af selskabsskatten. Den del af
indkomstskatten, der svarer til det på attesterne anførte beløb for
udbytteskat, anses derfor for betalt. Overstiger attesternes beløb for
udbytteskat den pålignede indkomstskat med tillæg af eventuelle restancer af
indkomstskat for tidligere indkomstår, udbetales det overskydende beløb
kontant. Den nævnte modregning og eventuel tilbagebetaling kan også finde
sted i forbindelse med for sen indbetaling af selskabsskatten, herunder også
hvor indbetaling først finder sted i det følgende kalenderår. Hvis et selskab
i det kalenderår, hvori selskabsskatten skal betales, erhverver udbytte efter
det tidspunkt, hvor skatten er betalt, eller hvis det ligger inde med
attester, der ikke er blevet benyttet i forbindelse med selskabets betaling
af selskabsskat i det pågældende eller tidligere kalenderår, kan selskabet
mod aflevering af udbytteattesterne få den heraf fremgående udbytteskat
kontant udbetalt. Hvis et selskabs indkomst er så lav, at der ikke pålignes
nogen indkomstskat, kan selskabet ligeledes fra den 1. november få
udbytteskat i henhold til attester for udbytte erhvervet i det pågældende
kalenderår kontant udbetalt.
Kontant udbetaling af udbytteskatten til et selskab før den 1. november i
det år, hvori et udbytte er erhvervet, kan kun finde sted, når særlige
forhold taler herfor, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, 3. pkt. Ansøgning
herom indsendes til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens
§ 47. Tilladelse til udbetaling efter denne bestemmelse vil f.eks. kunne
forventes meddelt, hvor det allerede ved indeholdelsen af udbytteskat er
klart, at det pågældende selskab m.v., der har erhvervet udbyttet, ikke i det
foregående indkomstår har haft tilstrækkelig indkomst til, at der bliver tale
om noget skattetilsvar, hvori modregning kan foretages.
109. For aktionærer, der er begrænset skattepligtige,
såvel personer og dødsboer som selskaber og foreninger m.v., er
udbytteskatten en endelig skat, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.,
og selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Som følge heraf skal der ikke i
disse tilfælde foretages selvangivelse og skatteansættelse af
udbytteindtægten. Dette gælder, selvom den pågældende aktionær eventuelt
tillige er begrænset skattepligtig her i landet af andre indtægter end
udbyttet. Selvangivelsen og skatteansættelsen skal i så fald kun omfatte
disse andre indtægter og ikke udbytteindtægten.
Efter bestemmelser i de med en række lande indgåede overenskomster til
undgåelse af dobbeltbeskatning kan Danmark imidlertid være forpligtet til
helt eller delvis at frafalde beskatningen af udbytte her fra landet til
aktionærer i de pågældende lande. Hvor sådan bestemmelse foreligger, vil
aktionæren efter anmodning få udbytteskatten tilbagebetalt i det omfang, det
følger af den pågældende overenskomstbestemmelse. Til brug for sådanne
ansøgninger er der udarbejdet særlige blanketter, som i udfyldt stand skal
indsendes til vedkommende udenlandske skattemyndighed, som efter at have
påført fornøden attestation videresender blanketten til
Statsskattedirektoratet.
110. Personer, der er fritaget for beskatning her i
landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, og som erhverver udbytte, hvori
der er indeholdt udbytteskat, får efter anmodning udbytteskatten
tilbagebetalt, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 3.
111. Udbytteskat kan ikke tilbagebetales til
interessentskaber, kommanditselskaber og partrederier som sådanne. Det er
forholdene for den enkelte interessent m.v., der er afgørende for, i hvilket
omfang der for denne kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af
udbytteskatten. Hvor der kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af
udbytteskatten, må vedkommende interessent m.v. foruden fotokopi af den til
interessentskabet m.v. udstedte udbytteattest indsende dokumentation for,
hvor stor en andel af overskuddet i det pågældende interessentskab m.v., den
skattepligtige har ret til.
Modregning og udbetaling af skattegodtgørelse
112. Efter selskabsskattelovens § 17 A indrømmes der
en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbytte fra aktieselskaber, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, når udbyttemodtageren er fuldt
skattepligtig her til landet af det modtagne udbytte. Skattegodtgørelsen
medregnes ligesom udbyttet til den skattepligtige indkomst og
kapitalindkomsten. Skattegodtgørelsen godskrives aktionæren efter reglerne i
kildeskattelovens § 67 A.
Den til aktieudbyttet knyttede skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet
skal, for så vidt det er muligt, modregnes i udbyttemodtagerens skat for det
indkomstår, hvor udbyttet er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det
omfang der ikke kan ske modregning i pålignet skat, udbetales
skattegodtgørelsen kontant.
113. For fuldt skattepligtige personer findes reglerne
i kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, jf. § 60. Herefter modregnes
skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat, og forskellen mellem den således
nedsatte slutskat og den foreløbige skat opkræves på sædvanlig måde som
restskat eller tilbagebetales i overensstemmelse med de almindelige regler i
§ 62 som overskydende skat.
Begrænset skattepligtige personer kan være berettiget til
skattegodtgørelse efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med den stat, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dette er for tiden
tilfældet i overenskomsterne med Australien, New Zealand, Singapore og
Storbritannien. I så fald er skattegodtgørelsen omfattet af den begrænsede
skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g). Skattepligten af
skattegodtgørelsen er endeligt opfyldt ved erlæggelsen af en skat på 30 pct.,
jf. kildeskattelovens § 2, stk. 5, og § 65 A, stk. 1. I
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan det være bestemt, at den endelige skat
er lavere end 30 pct. Der skal indgives anmodning om udbetaling af
skattegodtgørelse i lighed med, hvad der gælder om tilbagesøgning af for
meget indeholdt udbytteskat, og skatten af godtgørelsen fradrages ved
udbetalingen.
Hvis den skattepligtige dør, og der efter kildeskattelovens § 14 ikke
foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i perioden fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet (mellemperioden), anses en
skattegodtgørelse knyttet til aktieudbytte, som er erhvervet før dødsfaldet,
for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb, hvormed skattebetalingen
er endeligt afgjort, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt. Der skal således heller ikke
her ske kontant udbetaling af skattegodtgørelsen.
Foretages der afsluttende ansættelse for mellemperioden, skal en eventuel
skattegodtgørelse fradrages ved opgørelsen af det skattebeløb, som boet efter
reglerne i kildeskattelovens § 14, stk. 2, er pligtig at betale eller kan
kræve tilbagebetalt.
114. For de af selskabsskattelovens § 1 omfattede
selskaber, foreninger m.v., der har oppebåret aktieudbytte og er berettiget
til skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der
af selskabet m.v. skal betales for det indkomstår, hvori skattegodtgørelsen
er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det omfang skattegodtgørelsen
overstiger den beregnede skat, udbetales beløbet kontant til selskabet, jf.
kildeskattelovens § 67 A, stk. 2. Det vil sige, at der principielt gælder
samme regler som ved modregning og udbetaling af skattegodtgørelse til
personer. Det gælder også udenlandske selskaber, der er begrænset
skattepligtige af udbytte og skattegodtgørelse her fra landet, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) og d), og kildeskattelovens § 65
A, stk. 1.
115. Indgår der i indkomsten for et skattepligtigt
dødsbo udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, skal beløbet
modregnes i den skat, der pålignes boet for det pågældende indkomstår.
Hvis den skattepligtige indkomst for et offentligt skiftet bo ikke
overstiger bofradraget, kan boet under visse betingelser nøjes med at
indsende en erklæring til skattemyndigheden om, at boet ikke er omfattet af
selvangivelsespligten. Oplyser boet i forbindelse hermed eller foreligger det
i øvrigt oplyst for skattemyndigheden, at der i boets indkomst indgår
aktieudbytte, der berettiger til skattegodtgørelse, udbetales godtgørelsen
kontant til boet på tilsvarende måde som den indeholdte udbytteskat.
Skattepligtige dødsboer, som er fritaget for at betale skat, jf.
kildeskattelovens § 16, stk. 1 og 2, og som har fået udbetalt aktieudbytte,
hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, vil på begæring kunne få udbetalt
denne. Udbetalingen kan på samme måde som ved tilbagebetaling af
udbytteskatten først ske, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse
er konstateret, at boet er fritaget for at betale skat.
Royaltyskat
116. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), er udenlandske personer og
selskaber skattepligtige af royalty fra kilder her i landet. Efter
kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, påhviler det enhver person, selskab, fond,
forening, institution m.v., der har hjemting her i landet, at indeholde 30
pct. royaltyskat af royaltyudbetalinger til udenlandske modtagere. Hvis den
for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting
her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en
befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler indeholdelsespligten
den befuldmægtigede.
Der er ikke indeholdelsespligt i tilfælde, hvor en person eller et selskab
m.v., som er hjemmehørende her i landet, driver erhvervsvirksomhed gennem et
fast driftssted i udlandet, og royaltybetaleren er dette faste driftssted.
Det er dog en betingelse, at royaltyen betales for det faste driftssteds egen
anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.
Omvendt skal der indeholdes royaltyskat, selvom betalingen foretages af et
fast driftssted, som en dansk person eller et dansk selskab har i udlandet,
hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers
eneret ved virksomhed her i landet.
Der er ikke indeholdelsespligt i de tilfælde, hvor royaltymodtageren er en
person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i udlandet, men har
virksomhed med fast driftssted her i landet, og hvor den eneret, som
royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted. I disse
tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud,
som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i henholdsvis
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra a).
Indeholdelse af royaltyskat
117. Til royalty, hvori der skal indeholdes
royaltyskat, henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag
for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller
som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette gælder
uanset om betalingen sker løbende eller om der er tale om et engangsbeløb.
Royalty, hvori der skal foretages indeholdelse, omfatter alene vederlag
for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller
formuegoder. Derimod omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte
rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke
omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i
tilknytning til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye
regler.
Definition af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som
findes i artikel 12 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster
(1977). Kildeskattelovens definition afviger dog fra denne på to punkter.
Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det første ikke vederlag
for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter
således ikke forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video
m.v.
Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det andet ikke vederlag for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr.
Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr (som f.eks. biler, containere, EDB-anlæg og
kontorudstyr) er således ikke omfattet af indeholdelsespligten.
Royalty-definitionens led om vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer omfatter begrebet know-how.
Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er
egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle
genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme
betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en
undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I
know-howkontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den
anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for
offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel.
Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen og
der skal derfor indeholdes royaltyskat.
Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af
tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags
sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.
I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk
assistance. Der kan f.eks. være tale om udførelse af specifikke
arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at
maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte
kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk assistance er ikke
omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun beskattes i Danmark,
hvis den udenlandske kontraktshaver har en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), og ydelsen af den tekniske
assistance er knyttet til denne virksomhed.
På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder,
må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget
dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige
behandling.
Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat
118. Royaltyskatten er en endelig skat, der betales
ved, at den danske royaltybetaler indeholder 30 pct. af den udbetalte
royalty, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 7, og selskabsskattelovens § 2, stk.
2.
Danmark har dog i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede
stater aftalt, at den stat, hvorfra et royaltybeløb hidrører (kildestaten),
enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte royaltybetalinger
til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat (bopælsstaten).
I sådanne tilfælde må bruttobeskatningen på 30 pct. bortfalde eller
nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten.
I § 65 C, stk. 2, er der givet hjemmel til, at der kan fastsættes regler
om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun
skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 30 pct.
I overensstemmelse hermed er der i kildeskattebekendtgørelsens § 48
bestemt, at royaltybetaleren enten slet ikke skal indeholde royaltyskat eller
kun skal indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., således at
indeholdelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler.
I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks
afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder
her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren
dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat; i modsat fald
har Danmark en »subsidiær beskatningsret«. Sådanne regler findes
bl.a. i overenskomsten med Cypern, Irland og Storbritannien. I disse tilfælde
må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller
begrænsning af beskatningsretten er opfyldt. For royaltybeløb, der betales
til personer eller selskaber m.v. i f.eks. Storbritannien, er det således en
betingelse for bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at
royaltymodtageren dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i
Storbritannien, hvilket er en betingelse for beskatning der.
Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af indeholdelse af royaltyskat
skal indsendes til Statsskattedirektoratet, som giver meddelelse om
afgørelsen til den skattepligtige royaltymodtager og til den
indeholdelsespligtige royaltybetaler.
Det vil normalt kun være nødvendigt een gang at dokumentere, at
royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt
ingen eller begrænset beskatning af royalty.
Dette gælder også, når royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed
stat m.v., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat
indeholder en bestemmelse om subsidiær dansk beskatningsret. I disse tilfælde
vil fritagelsen som nævnt være betinget af, at royaltybeløbet overføres til
modtagerens hjemland. Statsskattedirektoratet vil dog altid kunne kræve
fornyet dokumentation.
Det påhviler den skattepligtige royaltymodtager at give meddelelse til
Statsskattedirektoratet, hvis den pågældende skattepligtiges forhold m.v.
ændres.
Indbetaling af royaltyskat
119. Den royaltyskat, som den indeholdelsespligtige
har holdt tilbage ved betalingen af royalty til modtagere i udlandet, skal
indbetales til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 37,
stk. 1. Direktoratet giver nærmere anvisning om den fremgangsmåde, som skal
følges ved indbetalingen, og om de oplysninger, som skal gives.
Royaltyskatten forfalder til betaling til direktoratet samtidig med
udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen, og indbetaling skal ske inden
udgangen af den påfølgende måned. Er sidste rettidige betalingsdag en lørdag
eller en helligdag, forlænges betalingsfristen til den nærmest følgende
hverdag.
Ved for sen indbetaling skal den indeholdelsespligtige betale en rente,
der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, jf.
kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 2. pkt., som henviser til § 63, stk. 2.
De regler i kildeskatteloven, som gælder for indeholdelsespligten
vedrørende aktieudbytter med hensyn til indberetning, hæftelse og inddrivelse
samt virkningen af undladelse af at opfylde indeholdelsespligten, gælder også
for personer og selskaber m.v., som er pligtige til at indeholde royaltyskat.
Indeholdelsen af royaltyskat går således forud for andre krav mod den
pågældende royalty, herunder modkrav fra royaltybetaleren, jf. § 65 C, stk.
1, 4. pkt., som henviser til § 46, stk. 3.
Hvis den, der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty, ikke
giver de nødvendige oplysninger samtidig med indbetalingen af royaltyskatten,
kan indsendelsen af disse oplysninger fremtvinges ved pålæg af daglige bøder,
der fastsættes af Statsskattedirektoratet.
Kapitel 5
Hæftelse, inddrivelse og henstand med
formueskat
Indkomstmodtagerens hæftelse
120. Har en indkomstmodtager oppebåret A-indkomst,
hvori der ikke er indeholdt A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med for
lavt beløb, skal det manglende beløb straks indbetales, jf. kildeskattelovens
§ 68. Indkomstmodtageren hæfter således umiddelbart for det manglende beløb,
der som foreløbig skat modregnes i slutskatten for det pågældende indkomstår.
Beløbet opgøres som den A-skat, der skulle være indeholdt efter de
almindelige regler på grundlag af indkomstmodtagerens skattekortoplysninger
på det tidspunkt, hvor indeholdelsespligten indtrådte, dvs. udbetalings-
eller godskrivningstidspunktet. Hvis der ikke var afleveret skattekort eller
bikort, beregnes skatten med 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Såfremt forholdet først konstateres efter indkomstårets udløb, vil den
manglende A-skat blive reguleret over indkomstmodtagerens årsopgørelse og
eventuelt opkrævet som restskat.
Indkomstmodtageren hæfter alene for ikke indeholdt A-skat. Bestemmelsen i
kildeskattelovens § 68 omfatter ikke udbytteskat eller royaltyskat.
121. For begrænset skattepligtige personer og dødsboer
gælder, at hvis de har befuldmægtigede med hjemting her i landet, hæfter
disse efter kildeskattelovens § 70 for betalingen af de skatter, der påhviler
disse personer eller dødsboer. Finder rettidig betaling ikke sted, kan
beløbet inddrives efter kildeskattelovens § 72 og § 73.
Den indeholdelsespligtiges hæftelse
122. Efter kildeskattelovens § 69, stk 1, hæfter den,
der undlader at indeholde skat, eller indeholder skat med for lavt beløb,
umiddelbart for det manglende beløb, medmindre den indeholdelsespligtige
godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af
kildeskattelovens bestemmelser. Hæftelse efter denne bestemmelse er ikke
begrænset til det løbende indkomstår og omfatter i modsætning til
kildeskattelovens § 68 både A-skat, udbytteskat og royaltyskat.
Den nærmere fremgangsmåde ved opkrævning af ikke indeholdte A-skatter er
reguleret i cirkulærer udsendt af Statsskattedirektoratet (senest
SD-cirkulære 1987-4 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter
kildeskattelovens § 68 og § 69, stk.1). Det er heri bl.a. bestemt, at uanset
bevisbyrden efter loven påhviler den indeholdelsespligtige, bør
skattemyndighederne kunne påvise, at den indeholdelsespligtige har handlet
forsømmeligt. Endvidere skal der ved fremsættelse af krav mod den
indeholdelsespligtige tages hensyn til, om indkomstmodtageren betaler eller
har betalt B-skat af den pågældende indkomst.
Såfremt der er indeholdt skat i overensstemmelse med reglerne herom,
hæfter den indeholdelsespligtige ubetinget for betalingen af det indeholdte
beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.
Såfremt kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold
ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndighederne foretage en foreløbig
skønsmæssig ansættelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.
123. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes
Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse,
såfremt udbetaling ikke var foretaget gennem fonden, som A-skat at indbetale
det beløb, fonden fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen, jf.
kildeskattelovens § 83.
Erstatning og nulstilling
124. Når den indeholdelsespligtige er et selskab med
begrænset ansvar, kan der efter de almindelige erstatningsregler pålægges
ledelsen af et insolvent selskab personligt erstatningsansvar for ikke
afregnede indeholdte A-skatter, hvis ledelsen på udbetalingstidspunktet var
eller burde have været klar over, at der ikke var penge til at dække
selskabets forpligtigelse til indbetaling af indeholdte A-skatter.
Erstatningsansvar vil navnlig være aktuelt, hvis de pågældende personer har
været enerådende i virksomhedens anliggender og har haft væsentlig økonomisk
interesse i virksomheden. De nærmere bestemmelser om, hvornår sådanne
erstatningssager skal søges rejst fastsættes af Statsskattedirektoratet
(senest SD-cirkulære 1982-15 om personligt erstatningsansvar for
A-skatterestancer).
Såfremt lønudbetalingerne under de ovennævnte omstændigheder er udbetalt
til ledelsen selv eller nærstående personer, kan skattemyndighederne
tilsidesætte indeholdelsen af A-skat med den virkning, at A-indkomsten anses
for udbetalt uden skattetræk. Indkomstmodtageren vil som følge heraf ikke
blive godskrevet det indeholdte beløb ved årsopgørelsen, jf.
kildeskattelovens § 60 (nulstilling). Det nulstillede beløb vil således blive
opkrævet som restskat. Beløbet kan af indkomstmodtageren anmeldes som
fordring i et eventuelt bo. Den nærmere fremgangsmåde ved nulstilling
fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1982-16 om
retningslinier for nægtelse af godskrivning af indeholdt A-skat).
Udlæg
125. Efter kildeskattelovens § 72, stk. 1, kan
skatter, der opkræves i henhold til kildeskatteloven, inddrives af kommunerne
ved udlæg, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter
m.v. (skatteinddrivelsesloven). Inddrivelse af skatter efter kildeskatteloven
foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47, medmindre
skatteinddrivelsesloven bestemmer andet. Udlæg foretaget af pantefogeden har
samme virkning som udlæg foretaget af de ordinære fogedretter, og
pantefogeden har samme beføjelser som fogedretten, medmindre andet er bestemt
i skatteinddrivelsesloven.
Efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk 2, kan der uden forudgående
forkyndelse eller bekendtgørelse foretages udlæg, hvis dette tydeligt er
angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren,
hvori beløbets størrelse og sidste rettidige betalingsdag er anført. Udlæg
kan dog tidligst ske 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag.
De af Statsskattedirektoratet udsendte indbetalingskort vedrørende
personlige skatter opfylder betingelserne for, at udlæg kan finde sted uden
forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse. Indbetalingskort for A-skatter
opfylder derimod ikke disse betingelser, idet de skyldige beløb ikke er
anført ved udsendelsen. I disse tilfælde kan udlæg først finde sted efter
forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse i dagbladene.
126. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige
selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører en samlevende ægtefælle, jf.
kildeskattelovens § 72, stk.2 (subsidiært udlæg). Med forgæves udlæg
sidestilles afsigelse af konkursdekret, anmeldelse af betalingsstandsning og
åbning af forhandling om tvangsakkord.
Der kan kun foretages subsidiært udlæg, hvis ægtefællerne er samlevende på
udlægstidspunktet. Der kan endvidere ikke foretages udlæg for skatter
pålignet for et tidligere indkomstår end det år, hvori ægteskabet er indgået.
Såfremt der er indledt gældssaneringssag og skattekravet er omfattet
heraf, kan der ikke foretages udlæg for dette krav hos ægtefællen.
Der kan ikke gøres udlæg hos ægtefællen for krav på skattebeløb, som en
indeholdelsespligtig ikke har indbetalt.
Der kan foretages subsidiært udlæg i aktiver, der tilhører den
skattepligtiges børn, hvis aktiverne og afkastet heraf efter
kildeskattelovens § 5, stk. 2, skal medregnes ved opgørelsen af giverens
skattepligtige indkomst og formue.
127. Hvis der er foretaget udlæg i en fast ejendom, og
skattemyndighederne overtager den på tvangsauktion, skal et eventuelt
overskud ved afhændelse udloddes til den skattepligtige, jf.
kildeskattelovens § 73A. Findes der andre statslige krav på den
skattepligtige, modregnes kravet i det overskydende beløb inden udbetalingen.
Lønindeholdelse
128. Såfremt en skatteyder ikke har indbetalt
indkomst- og formueskatter til staten, kommunale skatter samt kirkelige
afgifter inden det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres, kan skatteyderens
arbejdsgiver pålægges at indeholde op til 15 pct af lønudbetalingen efter
fradrag af eventuel A-skat, jf. kildeskattelovens § 73. Dette gælder også
krav på A-skat samt beløb efter kildeskattelovens § 73. De omhandlede beløb
opgøres inklusive eventuelle påløbne renter, tillæg og gebyrer.
Lønindeholdelse er ikke betinget af, at der forgæves har været forsøgt
udlæg. Tilsvarende er det ikke nogen hindring for lønindeholdelse, at
skatteyderen eller de indeholdelsespligtige, der ikke har indbetalt A-skat
m.v., er erklæret konkurs, eller der er anmeldt betalingsstandsning, åbnet
tvangsakkordforhandlinger eller er indledt gældssanering.
Indeholdelse kan ske i ethvert krav på løn m.v. der endnu ikke er udbetalt
på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren pålægges indeholdelsespligt. Denne
omfatter tillige enhver forskudsvis udbetaling, jf. kildeskattelovens § 73,
stk. 1, 2. pkt.
Udover lønninger m.v. kan der efter skattemyndighedernes skøn også
foretages indeholdelse i ventepenge, pensioner eller andre lignende
understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre
offentlige kasser eller private kasser. Tilsvarende gælder A-indkomst fra
partsfiskeri samt lønninger til statslige og kommunale tjenstemænd uanset
afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning.
Enhver, der har hjemting her i landet, kan pålægges at foretage
indeholdelse i de ovennævnte udbetalinger uanset, om der iøvrigt ikke er
indeholdelsespligt, f.eks. hvis der er tale om løn til en i udlandet
bosiddende person for arbejde udført i udlandet.
129. Pålæg om indeholdelse efter kildeskattelovens §
73 skal meddeles skriftligt.
Den nærmere fremgangsmåde ved lønindeholdelse er fastsat i §§ 34-36 i
kildeskattebekendtgørelsen.
De indeholdte beløb skal indbetales til den kommune, der har givet den
indeholdelsespligtige meddelelse om indeholdelsen. Beløbet forfalder til
betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med
sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er dette en lørdag
eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.
Flytter vedkommende skyldner til en anden kommune, kan
fraflytningskommunen pålægge den indeholdelsespligtige efter
kildeskattelovens § 73 at foretage indbetalinger til tilflytningskommunen.
Samtidig med indeholdelsen skal den indeholdelsespligtige give
indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det indeholdte beløb. I
meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse og
SE-nummer. Ved indbetalingen til kommunen skal den indeholdelsespligtige give
skriftlig meddelelse om indkomstmodtagerens navn, adresse, personnummer samt
om størrelsen af det indeholdte beløb.
Hvis en skyldner, for hvem der er begæret lønindeholdelse, ikke er
beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen
modtages, skal arbejdsgiveren underrette vedkommende skattemyndighed herom
inden 5 dage, jf kildeskattelovens § 73, stk.8. Tilsvarende skal
arbejdsgiveren inden 5 dage efter ophør af arbejdsforholdet give
skattemyndighederne meddelelse herom, hvis arbejdsgiveren forinden har
modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke
er afviklet ved arbejdsforholdets ophør.
Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige forespørgsler
fra vedkommende kommune angående den pålagte indeholdelse. Besvarelse skal
ske inden 14 dage efter modtagelsen af forespørgslen.
Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale og bilag
vedrørende indeholdelsen i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori
indeholdelsen er foretaget.
Efter kildeskattelovens § 73, stk 10, er den indeholdelsespligtige
ansvarlig overfor det offentlige for manglende lønindeholdelse på samme måde
som ved A-skat, jf. pkt. 122. Tilsvarende kan der gøres udlæg hos den
indeholdelsepligtige efter kildeskattelovens § 72, stk.1.
Henstand med formueskat for pensionister m.fl
130. Efter kildeskattelovens § 89A og
kildeskattebekendtgørelsens §§ 50-53 kan pensionister m.fl. opnå henstand med
den del af formueskatten, der vedrører ejerbolig i faste ejendomme, som
rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug,
gartneri, frugtplantage eller planteskole. Dette gælder også ejerlejligheder,
sommerhuse og ejendomme beliggende i udlandet.
Henstandsordningen gælder for personer,
1) der ved udgangen af kalenderåret opfylder aldersbetingelserne efter
lov om social pension for at modtage folkepension,
2) der ved udgangen af kalenderåret modtager eller får forskud på
førtidspension eller modtager invaliditetsydelser med bistands- eller
plejetillæg,
3) der ved kalenderårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der
opfylder de to ovennævnte betingelser,
4) der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlig kvinde og fyldt 62 år,
jf. personskattelovens § 26, stk. 2, eller
5) hvis ejerbolig er fredet efter bygningfredningsloven.
131. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem
formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede
formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Den del
af formuen, der vedrører ejerboligen, opgøres som den ejendomsværdi, der er
lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige formue for det
pågældende indkomstår, med fradrag af de pantehæftelser, der påhviler
ejendommen. Til pantehæftelser medregnes ikke ejerpantebreve og
skadesløsbreve. For ejendomme, der opfylder betingelserne for
vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 3-6, fordeles
pantehæftelserne forholdsmæssigt efter den af vurderingsrådet foretagne
fordeling af ejendomsværdien.
Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes
fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives
henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår. Forrentningen foretages
indtil forfaldsdagen. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. ligningslovens §
17A.
132. Anmodning om henstand indgives til den kommunale
ligningsmyndighed, hvis afgørelse kan påklages til Statsskattedirektoratet.
Anmodningen skal indgives senest 4 uger efter, at den skattepligtige har
modtaget underretning om slutskatteberegningen. Anmodning kan dog allerede
indgives i forbindelse med forskudsregistreringen, således at
forskudsskatterne nedsættes med et henstandsbeløb svarende til den forventede
formueskat vedrørende ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,
der indgår i årsopgørelsen.
133. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved
skatteyderens død, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis
ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller
dennes husstand. Hvis henstandsbeløbet forfalder som følge af, at den
skattepligtige afhænder ejendommen, eller denne ikke længere tjener til bolig
for den skattepligtige eller dennes husstand, skal der inden en måned efter
forfaldsgrundens indtræden gives meddelelse til den kommunale
ligningsmyndighed, der for det senest afsluttede indkomstår er registreret
som slutligningskommune. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter
forfaldsdagen. Når den kommunale ligningsmyndighed ved meddelelse fra den
skattepligtige eller på anden måde er blevet bekendt med, at et
henstandsbeløb er forfaldent til betaling, sender den underretning herom og
om forfaldsgrunden til Statsskattedirektoratet.
Ved afhændelse af en af flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet
henstand med betaling af formueskat, forfalder henstandsbeløbet vedrørende
denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der
forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for
de pågældende ejendomme i de år, hvori de har været omfattet af en
henstandsordning.
134. Henstandsordningen kan forlænges ved den
skattepligtiges død, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet
bo eller har fået henstand med pligten til at svare arveafgift efter
arveafgiftslovens § 14A. Såfremt henstandsordningen ikke ønskes videreført af
den efterlevende ægtefælle, forfalder henstandsbeløbet til betaling med
sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter forfaldsdagen.
Afhændes ejendommen og erhverves en ny, kan henstandsordningen vedrørende
den tidligere ejerbolig forlænges indtil den nyerhvervede bolig afhændes
eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes
husstand. Ved afhændelse af fredede ejendomme er forlængelse dog betinget af,
at den pågældende på salgstidspunktet må anses som pensionist efter
kildeskattelovens § 89A, stk 1, dvs. opfylder en af de fire første
betingelser i pkt. 130.
Anmodning om forlængelse skal indgives til den kommunale skattemyndighed
inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den ny ejerbolig skal ske i
løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest
efterfølgende indkomstår. Når den ny ejerbolig er erhvervet, skal den
skattepligtige inden 1 måned give skattemyndighederne oplysning herom. Den
del af henstandsordningen, som ikke forlænges, fordi ejendomsværdien for den
ny bolig er væsentlig mindre end den solgte ejerbolig, forfalder til betaling
ved erhvervelsen af den ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6
måneder efter denne dato. Hvis den ny ejendom ikke er erhvervet inden udløbet
af året efter det år, hvori afhændelsen af den gamle ejerbolig fandt sted,
forfalder henstandsbeløbet på dette tidspunkt med sidste rettidige
betalingsdag 6 måneder efter denne dato.
Henstandsordningen kan ligeledes forlænges, hvis den ny ejerbolig er
erhvervet inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den ny
ejerbolig må dog tidligst være sket i indkomståret nærmest forud for det
indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse
skal indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den
del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges,
forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter
denne dato.
Kapitel 6
Forskudt indkomstår
Omlægning af indkomståret
135. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag
af indkomsten i indkomståret, jf. kildeskattelovens § 22. Indkomståret er
normalt kalenderåret. Der kan dog opnås tilladelse til at anvende et
indkomstår, der afviger fra kalenderåret (forskudt indkomstår). Tilladelse
til at anvende forskudt indkomstår meddeles af Statsskattedirektoratet, men
kompetencen er med hjemmel i skattestyrelseslovens § 19 udlagt til
amtsskatteinspektoraterne, i København og Frederiksberg skattedirektoraterne.
Det er en betingelse for anvendelse af et forskudt indkomstår, at det
begynder den 1. i en måned, og det valgte indkomstår kan ikke senere fraviges
uden tilladelse.
Hvor den skattepligtige anvender et forskudt indkomstår, ansættes den
skattepligtige indkomst og formue for et givet indkomstår efter de regler,
der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Den
foreløbige skat og slutskatten beregnes på grundlag af indkomsten i det
forskudte indkomstår. Foreløbige skatter, der indeholdes som A-skat eller
indbetales som B-skat, tilsvares for det forskudte indkomstår i løbet af det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens § 41,
stk 1. Skatten af indtægterne vil derfor ikke blive opkrævet samtidigt med
indtægternes erhvervelse. Ved årsopgørelsen modregnes den A-skat, som er
indeholdt i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for,
jf. kildeskattelovens § 60, stk 2. De foreløbige skatter og slutskatten skal
betales på samme tidspunkter som for skattepligtige med kalenderårsregnskab,
ligesom forskudsregistrering og den almindelige ligning skal ske indenfor de
sædvanlige frister, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 58.
136. Ved omlægning fra kalenderårsregnskab til
forskudt indkomstår finder skatteansættelsen altid sted på grundlag af en 12
måneders periode for det sidste indkomstår, der følger kalenderåret. Dette
gælder uanset, at en del af indkomsten i overgangsåret ved omlægning til et
indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet
for (bagud forskudt indkomstår), kan indgå i den skattepligtige indkomst for
to på hinanden følgende indkomstår. Hvis f.eks. første nye regnskabsår løber
fra 1. oktober 1988 til 30. september 1989, dvs. omlægningsår 1989, vil
indkomsten i perioden 1. oktober til 31. december 1988 i princippet blive
beskattet både i indkomståret 1988 (kalenderåret) og i indkomståret 1989.
Skatten skal dog først betales i løbet af kalenderåret 1989. Til gengæld vil
der ved omlægning til kalenderårsregnskab ske beskatning på grundlag af en
kortere periode end den faktiske indtjeningsperiode.
Ved omlægning til et indkomstår, der udløber efter udgangen af det
kalenderår, det træder i stedet for (fremadforskudt indkomstår), vil
beskatningen tilsvarende finde sted på grundlag af en kortere periode end den
faktiske indtjeningsperiode. Når den skattepligtige går tilbage til
kalenderårsregnskab, vil omlægningsårets indkomst derimod blive beskattet på
grundlag af en længere periode end den faktiske indtjeningsperiode.
Engangsindtægter eller -udgifter, som ikke hører til den normale løbende
indkomst, kan kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår.
137. Ved ophør af skattepligt skal der normalt
foretages en afsluttende ansættelse af indkomst og formue. For personer, der
anvender forskudt indkomstår, findes reglerne herom i kildeskattelovens
afsnit IX, §§ 90-113. Reglerne gælder, hvor fuld skattepligt ophører ved
fraflytning her fra landet, hvor betingelserne for begrænset skattepligt
bortfalder og ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfald. For så vidt
angår dødsfald henvises til Skattedepartementets vejledning i reglerne om
dødsbobeskatning.
Indkomståret forskudt bagud
138. Når skattepligten ophører for en person, som
anvender forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår,
som det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), foretages opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst efter
reglerne i kildeskattelovens §§ 92-95, jf. § 91.
Hvor skattepligten i disse tilfælde ophører før den 1. januar i det
forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af
indkomsten i den periode, der løber fra begyndelsen af det sidst afsluttede
forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør.
Eksempel 1.
Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31 juli.
Skattepligten ophører den 1. november 1988.
Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende
indkomstansættelse, løber herefter fra den 1. august 1987 til den 1. november
1988, ialt 15 måneder.
Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte
indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i
perioden fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til
datoen for skattepligtens ophør.
Eksempel 2.
Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31. juli.
Skattepligten ophører den 1. marts 1989.
Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende ansættelse,
løber herefter fra den 1. august 1988 til den 1. marts 1989, ialt 7 måneder.
Når indkomsten i den afsluttende periode er opgjort, omregnes den således,
at den kommer til at svare til et helt års indkomst (helårsindkomsten).
Desuden foretages der en omregning af indkomsten, således at den kommer til
at svare til perioden fra den 1. januar i det kalenderår, hvori skattepligten
er ophørt, og til datoen for ophøret (delårsindkomsten).
Omregningen foretages særskilt for såvel den skattepligtige indkomst,
kapitalindkomsten og den personlige indkomst. Herefter beregnes af
helårsindkomsten almindelig indkomstskat, 12 pct.s skat og 6 pct.s skat efter
personskattelovens §§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del,
som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten.
Indkomstansættelsen og skatteberegningen foretages efter de regler, der
gælder for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt, jf.
kildeskattelovens § 98, stk 1.
Eksempel 3.
Den skattepligtige indkomst i den afsluttende periode i eksempel 1
opgøres til: 300.000 kr.
Omregning til helårsindkomst
300.000 x 12
--------------- kr.: 240.000 kr.
15
Omregning til delårsindkomst
300.000 x 10
--------------- kr.: 200.000 kr.
15
Almindelig indkomstskat af
helårsindkomsten nedsat med
skatteværdi af personfradrag udgør
anslået (1988): 110.000 kr.
Heraf betales
110.000 x 200.000
--------------- kr.: 91.666 kr.
240.000
Den personlige indkomst i den
afsluttende periode opgøres til: 285.000 kr.
Omregning til helårsindkomst
285.000 x 12
--------------- kr.: 228.000 kr.
15
Omregning til delårsindkomst
285.000 x 10
--------------- kr.: 190.000 kr.
15
12 pct.s skatten af helårsindkomsten
udgør(1988):(228.000-208.000)x12 pct.: 2.400 kr.
Heraf betales
2.400 x 190.000
--------------- kr.: 2.000 kr.
228.000
Den personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst opgøres til: 300.000 kr.
Helårsindkomst
300.000 x 12
--------------- kr.: 240.000 kr.
15
Delårsindkomst
300.000 x 10
--------------- kr.: 200.000 kr.
15
6 pct.s skatten af helårsindkomsten
udgør(1988):
(240.000-135.200)kr. x 6 pct.: 6.288 kr.
Heraf betales
6.288 x 200.000
--------------- kr.: 5.240 kr.
240.000
139. Hvis der i opgørelsen af indkomsterne i den
afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den
normale løbende indkomst, ses der ved beregningen af helårs- og
delårsindkomsterne bort herfra, jf. kildeskattelovens § 94. Disse
engangsindtægter eller udgifter tillægges og fradrages i de beregnede helårs-
og delårsindkomster. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede
helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst. Helårsskatterne beregnes
efter personskattelovens §§ 6-9 på grundlag af de opgjorte regulerede
helårsindkomster, og af de beregnede skatter betales så stor en del, som
svarer til forholdet mellem de regulerede delårsindkomster og de regulerede
helårsindkomster.
Eksempel 4.
Den skattepligtige indkomst i den
afsluttende periode i eksempel 1
opgøres til: 400.000 kr.
Heri indgår en spekulationsgevinst
indvundet i oktober 1987 på: 100.000 kr.
-----------
Indkomst der skal omregnes: 300.000 kr.
-----------
Omregning til helårsindkomst
300.000 x 12
------------ kr.: 240.000 kr.
15
Hertil lægges engangsindtægt: 100.000 kr.
-----------
Reguleret helårsindkomst: 340.000 kr.
Omregning til delårsindkomst
300.000 x 10
------------ kr.: 200.000 kr.
15
Hertil lægges engangsindtægten: 100.000 kr.
-----------
Reguleret delårsindkomst: 300.000 kr.
-----------
Almindelig indkomstskat af reguleret
helårsindkomst nedsat med
skatteværdi af personfradrag udgør
anslået (1988): 161.000 kr.
Heraf betales
161.000 x 300.000
----------------- kr.: 142.059 kr.
340.000
Beregningerne foretages på tilsvarende
vis for 6 og 12 pct.s skatterne.
Fremadforskudt indkomstår
140. Hvis det forskudte indkomstår udløber efter
udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (fremadforskudt
indkomstår), opgøres indkomsten i den afsluttende periode fra slutningen af
det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør
i de tilfælde, hvor skattepligten ophører inden den 1. januar i det forskudte
indkomstår. Omregning til helårs- og delårsbeløb samt skatteberegningen
foretages på samme måde som ved bagudforskudt indkomstår, jf.
kildeskattelovens § 96, stk. 1, og pkt. 138-139. Skatteberegningen foretages
efter reglerne for det kalenderår, hvori skattepligten ophører.
Eksempel 5.
Indkomståret løber fra 1. februar
til 31. januar. Skattepligten
ophører den 1. oktober 1988, ialt
8 måneder. Den skattepligtige
indkomst i perioden fra den
1. februar 1988 til den 1.oktober
1988 opgøres til: 240.000 kr.
Omregning til helårsindkomst
240.000 x 12
------------ kr.: 360.000 kr.
8
Almindelig indkomstskat af helårs-
indkomsten nedsat med skatteværdi
af personfradrag udgør
anslået (1988): 171.000 kr.
Heraf betales
171.000 x 9
----------- kr.: 128.250 kr.
12
Der skal således betales skat svarende til 9 måneders indkomst uanset, at
indkomsten er optjent over 8 måneder. Delperioden regnes ifølge § 94 fra
kalenderårets begyndelse. I eksemplet er lagt til grund, at der ikke indgår
engangsindtægter eller -udgifter ved indkomstopgørelsen, således at
beregningen af delårsindkomsterne er overflødig. Beregningen af 6 og 12 pct.s
skatter foretages på tilsvarende vis.
Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte
indkomstår, beregnes skat af helårsindkomsterne for såvel det kalenderår, som
det forskudte indkomstår træder i stedet for, som for det kalenderår, hvori
skattepligten ophører. For hvert år beregnes skatten efter de regler, der
gælder for disse kalenderår, jf. kildeskattelovens § 98, stk. 2. For
kalenderåret forud for det år, hvori skattepligten ophører, svares et helt
års skat. For det kalenderår hvori skattepligten ophører, betales den del af
helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør
forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret, jf. kildeskattelovens
§ 96, stk 2.
Eksempel 6.
Indkomståret løber fra den
1. februar til til den 31. januar.
Skattepligten ophører den
15. januar 1988. Den skattepligtige
indkomst i perioden 1. februar 1987
til 15. januar 1988, 349 dage,
opgøres til: 244.300 kr.
Omregning til helårsindkomst
244.300 x 365
--------------- kr.: 255.500 kr. 349
Den almindelige indkomstskat af
helårsindkomsten med fradrag af
skatteværdi af personfradrag udgør
efter beregningsreglerne for
1987, anslået: 116.000 kr.
Skat for 1987 til betaling: 116.000 kr. -----------
Den almindelige indkomstskat af
helårsindkomsten udgør efter
beregningsreglerne for 1988, anslået: 118.000 kr.
Skat for 1988 til betaling
118.000 x 15
------------- kr.: 4.849 kr.
365
Formueskat
141. Hvis der sker ophør af skattepligt af anden grund
end den skattepligtiges død, opgøres formuen til værdien på tidspunktet for
skattepligtens ophør. Den eventuelle formueskat beregnes heraf efter de
regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten ophører.
Formueskatten betales med så stor en del af helårsskatten, som svarer til
forholdet mellem delperioden (dvs. perioden fra kalenderårets begyndelse til
datoen for skattepligtens ophør) og et helt år, jf. kildeskattelovens § 97,
stk. 1.
Ophører skattepligten efter den 1. januar i det forskudte indkomstår for
en person, der anvender fremadforskudt indkomstår, skal der på grundlag af
den afsluttende ansættelse svares skat for to indkomstår. For det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et fuldt års
formueskat. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er
ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til
skattepligtens ophør, jf. kildeskattelovens § 97, stk. 2. Beregningen
foretages efter de for hvert år gældende regler.
Samlevende ægtefæller
142. Efter kildeskattelovens § 99 skal samlevende
ægtefæller anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter
ægteskabets indgåelse.
Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er
sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så der bliver sammenfald
med den anden ægtefælles indkomstår.
Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det
kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse hvilket fælles indkomstår de
fremover agter at anvende. Hvis ægtefællerne ikke har givet meddelelse herom,
fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil
benyttede indkomstår, der skal benyttes fremover.
En ægtefælle, der i forbindelse med ægteskabets indgåelse ændrer sit
indkomstår, således at det fremtidig afsluttes senere på året end hidtil,
skal for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, opgøre sin indkomst for
dette år på grundlag af en forlænget periode. Hvor den pågældende ægtefælle
går fra bagudforskudt indkomstår til kalenderårsregnskab, opgøres indkomsten
på grundlag af perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen
af kalenderåret. Indkomsterne omregnes til helårsindkomst, og der svares skat
af disse for et år.
Hvis indkomståret ikke lægges så meget frem, at det følger kalenderåret,
men dog lægges frem til afslutning på et senere tidspunkt, er fremgangsmåden
den samme.
Vælger ægtefællerne at anvende et indkomstår, der medfører, at den ene
ægtfælle skal lægge sit indkomstår tilbage i forhold til det hidtil anvendte,
skal dette indkomstår anvendes første gang ved beskatningen for det
kalenderår, der følger efter det, hvori ægteskabet blev indgået.
Indkomstopgørelsen foretages efter de sædvanlige principper for
tilbagelægning af indkomståret, således at engangsindtægter og -udgifter, der
vedrører den periode, som indgår i to på hinanden følgende indkomstår, kun
medtages i det ene indkomstår. Der beregnes et helt års skat af de ansatte
indkomster.
Kapitel 7
Ophævelse af tidligere cirkulærer
143. Cirkulære nr. 138 af 7. juli 1969, nr. 110 af 8.
maj 1970, nr. 198 af 27. oktober 1971, nr. 239 af 3. november 1972, nr. 137
af 20. juni 1973, nr. 20 af 19. februar 1975, nr. 213 af 19. november 1975,
nr. 21 af 1. februar 1978, nr. 137 af 14. august 1978, nr. 230 af 11.
december 1978, nr. 233 af 28. december 1979, nr. 173 af 7. oktober 1981, nr.
138 af 5. august 1982, nr. 70 af 3. juni 1983, nr. 155 af 6. oktober 1983 og
nr. 19 af 18. februar 1985 ophæves.
Skattedepartementet, den 4. november
1988
Jens Rosman
/Lars H. Nielsen
Indholdsfortegnelse
Pkt.
Indledning 1
Kapitel 1.
Skattepligt for personer 2
Skattepligten 2
Fuld skattepligt 3-11
Begrænset skattepligt 12-16
Personer fritaget for beskatning 17
Kapitel 2.
Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn 18
Ægtefællers indkomstopgørelse 18
Samlevende ægtefæller 19
Ægtefællers kapitalindkomst 20
Indkomst ved erhvervsvirksomhed
Medarbejdende ægtefælle 21-25
Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller 26
Børns indkomstopgørelse 27
Afkast af gaver 28-29
Løn 30
Underholdsbidrag 31
Kapitel 3.
Opkrævning af indkomst- og formueskat for
personer 32
Indledning 32
A-indkomst 33
Personligt arbejde i tjenesteforhold 33
Anden A-indkomst 34-43
Vederlag for personligt arbejde i tjeneste-
forhold, der ikke anses som A-indkomst 44
Øvrige forudsætninger for at indkomst anses
som A-indkomst 45-49
A-skat 50
Indeholdelse af A-skat 50-55
Beregning af A-skat 56-62
Den indeholdelsespligtiges afregning af
A-skat 63-67
Regnskabs- og oplysningspligt 68-77
Registrering af indeholdelsespligtige 78
Kildeskat til Grønland 79
Forskudsskat og slutskat 80
Forskudsregistrering 80-84
Forskudsregistreringskommune 85
Skattekort og skattebilletter 86-89
Indbetaling af B-skat 90
Henstand med A- og B-skatter 91
Frivillig indbetaling af foreløbig skat 92
Fremskyndet tilbagebetaling af for meget
betalt foreløbig skat 93
Årsopgørelsen. Overskydende skat og restskat 94-98
Slutligningskommune 99
Kapitel 4.
Udbytteskat og royaltyskat 100
Udbytteskat 100
De indeholdelsespligtige selskaber 101
Indeholdelse og indbetaling af udbytteskat 102-103
Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat 104-105
Godskrivning af udbytteskat hos aktionæren 106-111
Modregning og udbetaling af skattegodt-
gørelse 112-115
Royaltyskat 116
Indeholdelse af royaltyskat 117
Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat 118
Indbetaling af royaltyskat 119
Kapitel 5.
Hæftelse, inddrivelse og henstand 120
Indkomstmodtagerens hæftelse 120-121
Den indeholdelsespligtiges hæftelse 122-123
Erstatning og nulstilling 124
Udlæg 125-127
Lønindeholdelse 128-129
Henstand med formueskat for pensionister
m.fl. 130-134
Kapitel 6.
Forskudt indkomstår 135
Omlægning af indkomståret 135-137
Bagudforskudt indkomstår 138-139
Fremadforskudt indkomstår 140
Formueskat 141
Samlevende ægtefæller 142
Kapitel 7.
Ophævelse af tidligere cirkulærer 143
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. MAZÁK fremsat den 13. marts 2008 1 Sag C-43/07 EU-domme · 13. marts 2008
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. september 2008 EU-domme · 11. september 2008
- Cirkulære om personskatteloven Retsinformation · 14. juli 1994
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Cruz Villalón fremsat den 16. februar 2012. — Michel Bourgès-Maunoury og Marie-Louise Heintz, gift Bourgès-Maunoury mod Direction des services fiscaux d’Eure-et-Loir. EU-domme · 16. februar 2012
- Cirkulære om ændringer i afskrivningsloven, fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven Retsinformation · 19. december 1991