Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven

Gældende CIR nr 135 af 04/11/1988CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet16. december 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om opkrævning af indkomst- og

formueskat efter kildeskatteloven

Indledning

1. Kildeskatteloven indeholder reglerne om

opkrævningen af indkomst- og formueskat for personer og dødsboer. Desuden

indeholder loven regler om, hvornår personer og dødsboer er skattepligtige

her til landet, og hvorledes ægtefællers og børns skattepligtige indkomst

skal opgøres. Hidtil har reglerne været beskrevet i en række cirkulærer,

specielt i forbindelse med ændringer i kildeskatteloven. Der har hidtil ikke

været en samlet beskrivelse af reglerne i kildeskatteloven. Ligeledes har der

været områder, der ikke tidligere er beskrevet i cirkulæreform.

Der udsendes derfor et nyt cirkulære om hele kildeskatteloven bortset fra

dødsboreglerne. Disse er allerede beskrevet samlet i en særlig vejledning

(Vejledning i reglerne om dødsbobeskatning - skattedepartementet).

Det ny cirkulære træder i stedet for de tidligere cirkulærer om

kildeskatteloven. Det ny cirkulære omfatter 7 kapitler:

1) Skattepligt for personer.

2) Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn.

3) Opkrævning af indkomst- og formueskat for personer.

4) Udbytteskat og royaltyskat.

5) Hæftelse, inddrivelse og henstand.

6) Forskudt indkomstår.

7) Ophævelse af tidligere cirkulærer.

I cirkulæret indgår en del nyt cirkulærestof specielt omkring opkrævningen

af indkomst- og formueskat. Ændringerne i kildeskatteloven, der er en følge

af de regler, der skal modvirke skatteflugt, indgår i cirkulæret. I

cirkulæret er endvidere den ny bekendtgørelse af 4. november 1988 om

opkrævning af indkomst- og formueskat (i cirkulæret omtalt som

»kildeskattebekendtgørelsen«) beskrevet i sammenhæng med de

lovregler, den knytter sig til. I et bilag til cirkulæret findes en

Læs alt

indholdsfortegnelse.

Det skal bemærkes, at reglerne om beskatningen af ægtefæller også er

beskrevet i cirkulære nr. 22 af 9/12 1986 om personskatteloven og andre

skattelove (skattereformen).

Kapitel 1

Skattepligt for personer

Skattepligten

2. Skattepligten efter kildeskatteloven omfatter

personer og dødsboer, og princippet efter loven er, at skattepligten består

netop i den periode, i hvilken skattepligtsbetingelserne er opfyldt, jf.

kildeskattelovens § 6, stk. 1. Bortset fra enkelte modifikationer indtræder

pligten til at svare skat her i landet således fra det tidspunkt, hvor

skattepligtsbetingelserne er opfyldt, ligesom pligten bortfalder fra det

tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt.

Fuld skattepligt

3. I det følgende redegøres for, under hvilke

betingelser der foreligger fuld skattepligt her til landet.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter skattepligten

personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse

er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje

sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at

have hjemsted her.

Hvis en person, der hidtil har opholdt sig i udlandet, erhverver bopæl her

i landet, indtræder skattepligten dog først, når han tager ophold her. Som

sådant ophold betragtes ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller

lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

4. Selv om en person opgiver sin bopæl her i landet og

således ikke opfylder den almindelige betingelse for skattepligt i

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, bliver den pågældende efter § 1, stk.

1, nr. 2, fastholdt under beskatningen i de første 4 år efter

bopælsopgivelsen. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende kan godtgøre efter

fraflytningen at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende personer, og at

indkomstbeskatningen ikke sker efter regler, der er åbenbart lempeligere end

reglerne i Danmark.

Bestemmelsen opstiller de vejledende betingelser for bedømmelsen heraf.

Det er skatteyderen selv, der skal godtgøre at være undergivet

indkomstbeskatning til fremmed stat. Skatteyderen kan godtgøre dette ved at

anvende en særlig blanket, F 54. Blanketten skal attesteres af

skattemyndighederne i bopæls- eller opholdsstaten. Den er imidlertid kun et

hjælpemiddel for skatteyderen, og der er således ikke nogen pligt til at

anvende blanketten. Kan skatteyderen på anden vis føre bevis for

indkomstbeskatning til fremmed stat, er dette tilstrækkeligt.

Kravet om, at skatteyderen skal godtgøre indkomstbeskatning til fremmed

stat, indebærer ikke en pligt for skatteyderen til at føre dette bevis.

Såfremt skatteyderen ikke ønsker, at skattepligten ophører inden

4-årsperiodens udløb, kan skattemyndighederne ikke tvinge et

skattepligtsophør igennem. Det skal bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt

for ophør af fuld skattepligt, at skatteyderen dokumenterer at være

undergivet indkomstbeskatning til en fremmed stat, hvis skattesystem kan

begrunde ophør af dansk skattepligt. Det kræves tillige, at skatteyderen har

opgivet sin bopæl her i landet. Dette er en forudsætning for, at

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, overhovedet kan anvendes.

5. Bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2, finder kun anvendelse, når den tidligere bopæl her i landet har strakt sig

over et sammenhængende tidsrum af mindst 4 år inden bopælsopgivelsen, jf.

kildeskattelovens § 7, stk. 2. Når denne betingelse er opfyldt, ophører

skattepligten med virkning fra tidspunktet for udløbet af 4-årsperioden efter

bopælsopgivelsen eller den dato, fra hvilken den pågældende ifølge

attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland. Såfremt 4-årsbetingelsen i § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, ophører

den fulde danske skattepligt straks fra bopælsopgivelsen.

Reglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, gælder ikke, hvor

skattepligten her i landet alene grunder sig på ophold her, jf. § 1, stk. 1,

nr. 3. Når der i disse tilfælde sker fraflytning til udlandet, ophører den

fulde skattepligt her til landet altså straks ved fraflytningen.

Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse på personer, som udelukkende

med henblik på virksomhed i de Europæiske Fællesskabers tjeneste tager ophold

i en anden medlemsstat (end Danmark). Disse personer skal betragtes, som om

de har bevaret deres bopæl i Danmark, jf. art. 14 i den til »traktat om

oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for E.F.« hørende

protokol om E.F.'s privilegier og immuniteter.

6. I det følgende redegøres der for de vejledende

kriterier, som efter en samlet vurdering vil danne grundlag for afgørelsen

af, om beskatning efter det udenlandske skattesystem kan begrunde ophør af

fuld dansk skattepligt.

Som hovedregel skal den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af

skatteyderens globalindkomst. Betingelsen er opfyldt, når beskatningen

omfatter skatteyderens samlede årsindkomst, uanset om den hidrører fra kilder

i eller uden for den fremmede stat. Dette betyder, at et skattesystem, der

kun medfører beskatning af indkomst, der hidrører fra eller indføres i den

pågældende stat (territorialindkomstprincippet), ikke vil kunne godkendes som

grundlag for ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Et skattesystem, der

generelt bygger på globalindkomstprincippet, men som under visse betingelser

ikke beskatter enkelte kategorier af udenlandsk indkomst, når disse ikke

indføres til den pågældende stat (hvorved globalindkomstprincippet

afsvækkes), vil dog i visse tilfælde efter en samlet vurdering kunne medføre

ophør af dansk skattepligt.

Endvidere skal det pågældende skattesystem være baseret på en egentlig

indkomstbeskatning. Svares der ikke indkomstskat i den pågældende stat, idet

de offentlige udgifter i stedet finansieres med forbrugsafgifter eller

lignende, vil det ikke være tilstrækkeligt for ophør af skattepligt til

Danmark.

Den indkomstskat, der pålignes, skal være af en vis størrelse. Det kan dog

ikke kræves, at skatten nøje svarer til den danske skat. En vis forskel på

skatteniveauet i Danmark og en fremmed stat vil således ikke hindre ophør af

den fulde skattepligt her til landet.

Endelig skal indkomstbeskatningen ske efter de regler, der gælder for

personer, der bor i den pågældende stat. Der skal således være ligestilling

mellem tilflyttere og statens egne borgere. Behandles tilflytteren efter

lempeligere regler end de fastboende, vil den fulde danske skattepligt ikke

ophøre.

Det er den fremmede stats skatteregler på tidspunktet for opgivelsen af

bopæl her i landet, der er afgørende for ophør af fuld dansk skattepligt for

en fraflyttet person, således at senere ændringer i den fremmede stats

skattesystem er uden betydning. Er en fremmed stats skattesystem godkendt som

grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt, vil den fulde

skattepligt ikke genindtræde, selv om statens skattesystem senere ændres,

således at det i fremtiden ikke længere kan godkendes som grundlag for ophør

af fuld skattepligt. Hvis omvendt en fremmed stats skattesystem ikke er

godkendt som grundlag for ophør af en fraflyttet persons fulde skattepligt

(som derfor fastholdes i 4 år efter fraflytningen), og skattesystemet i løbet

af denne periode ændres, således at det i fremtiden kan godkendes, vil den

fraflyttede person dog kunne påberåbe sig denne godkendelse, således at den

fulde skattepligt straks ophører.

Såfremt en person inden for en 4-årsperiode efter bopælsopgivelsen flytter

fra en stat, hvor den pågældende havde godtgjort at være underkastet fuld

skattepligt med deraf følgende ophør af dansk skattepligt, til en anden stat,

hvor han ikke beskattes i overensstemmelse med de opstillede betingelser for

ophør af dansk skattepligt, bliver han påny fuldt skattepligtig her til

landet fra og med datoen for flytningen fra den første fremmede stat.

7. Skatteministeren har kompetencen til at træffe

afgørelser om fremmede staters skattesystemer i medfør af kildeskattelovens §

1, stk. 1, nr. 2. Disse afgørelser kan indbringes for domstolene, men ikke

for administrative myndigheder, herunder landsskatteretten. Efter gennemgang

og vurdering af fremmede staters skattesystemer er der i bekendtgørelse nr.

646 af 22. september 1987 meddelt oplysninger om, i hvilket omfang - og i

visse tilfælde på hvilke betingelser - disse skattesystemer opfylder

betingelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt., for

ophør af dansk skattepligt.

8. Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver

efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fuldt skattepligtige, hvis de

tager ophold her i mindst 6 måneder. Der skal være tale om et sammenhængende

ophold på 6 måneder, men skattepligten indtræder, selv om den pågældende

inden for de 6 måneder har afbrudt opholdet her og taget kortvarigt ophold i

udlandet på grund af ferie eller lignende. Efter § 8, stk. 1, indtræder

skattepligten fra begyndelsen af det ophold, der begrunder skattepligten. I

tilfælde, hvor det ikke allerede ved begyndelsen af et ophold her i landet er

sikkert, at opholdet vil komme til at strække sig over mindst 6 måneder,

foretages beskatningen indtil videre efter reglerne for begrænset

skattepligtige. Først når det viser sig, at opholdet vil blive udstrakt eller

rent faktisk har strakt sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen -

med virkning tilbage til opholdets begyndelse - efter reglerne for fuldt

skattepligtige.

9. Personer, der tager ophold her i landet som

turister eller i studieøjemed, bliver først fuldt skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når de med eller uden afbrydelse har

opholdt sig her i mere end 365 dage indenfor et samlet tidsrum af 2 år., jf.

kildeskattelovens § 8, stk. 2. Skattepligten indtræder i disse tilfælde først

fra det tidspunkt, hvor opholdet har varet de 365 dage. Skattefriheden indtil

da er betinget af, at den pågældende ikke driver selvstændig

erhvervsvirksomhed her under opholdet og vedvarende er indkomstskattepligtig

til sit hjemland efter reglerne for personer, som bor der. Betingelserne for

skattefrihed kan være opfyldt, selv om den pågældende har indtægt ved lønnet

beskæftigelse her under sit ophold. Det må dog erindres, at vedkommende

sædvanligvis vil være begrænset skattepligtig af lønindtægten efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a).

10. Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4,

omfatter skattepligten danske statsborgere, som uden at opfylde

skattepligtsbestemmelserne efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, gør tjeneste eller

varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør,

at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.

En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste m.v. om bord senest har

været fuldt skattepligtig her, sidestilles med en dansk statsborger. Skibe,

der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, har hjemsted her i

landet.

11. I kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, bestemmes,

at fuld skattepligt påhviler danske statsborgere, som af staten er udsendt

til tjeneste uden for riget, selv om de ikke opfylder

skattepligtsbetingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1-3. Skattepligt efter § 1, stk.

1, nr. 5, påhviler også den med den udsendte person samlevende ægtefælle og

de hos dem hjemmeværende børn under 18 år, når ægtefællen og børnene er

danske statsborgere og ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat

efter reglerne for derboende personer.

Hvis ægtefælle og børn indkomstbeskattes til fremmed stat efter reglerne

for derboende personer, er de undtaget fra beskatning efter kildeskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5, og dette gælder, selv om de er danske statsborgere.

Undtagelsen fra den fulde skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 5, omfatter også

tilfælde, hvor ægtefællen og børnene svarer skat til en anden fremmed stat

end den, hvortil udsendelsen er sket.

Hvis den udsendte tjenestemands ægtefælle og børn ikke er danske

statsborgere, er de ikke skattepligtige efter den her omhandlede bestemmelse.

I disse tilfælde beskattes de pågældende personer kun af deres indtægter og

formue, i det omfang de er begrænset skattepligtige efter § 2.

Begrænset skattepligt

12. Kildeskattelovens § 2 indeholder regler om

begrænset skattepligt for personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i

kildeskattelovens § 1. Bestemmelsen omfatter således især personer, der

hverken har bopæl eller ophold i Danmark, men som modtager indkomst fra

kilder her i landet. Kun den i § 2 nævnte indkomst og formue beskattes her i

landet.

Den begrænsede skattepligt omfatter:

a) Indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk.

1, skal henregnes til A-indkomst, og som hidrører fra virksomhed udført her i

landet, jf. § 2, stk. 1, litra a).

Med hensyn til afgrænsningen af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,

stk. 1, over for anden indkomst henvises til pkt. 33 og Skattedepartementets

cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Begrænset skattepligt foreligger ikke, hvis indkomsten er udbetalt af

personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet,

jf. kildeskattelovens § 44 b og pkt. 48.

Endvidere foreligger der ikke begrænset skattepligt, hvis virksomheden

ikke er udført her i landet. Hvis en arbejdsgiver med hjemting her i landet

udbetaler løn for arbejde udført i udlandet, er indkomstmodtageren ikke

skattepligtig heraf, medmindre indkomstmodtageren er fuldt skattepligtig

efter kildeskattelovens § 1.

b) Anden indkomst fra Danmark, der i medfør af kildeskattelovens § 43,

stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst, jf. § 2, stk.

1, litra b).

Der er i kildeskattebekendtgørelsens § 21 truffet bestemmelse om hvilke

indkomster, der skal henregnes til A-indkomst. Det drejer sig f.eks. om

bestyrelseshonorarer, pensioner, ventepenge m.v., jf. pkt. 34-43.

Bortset fra konsulenthonorarer omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra i), stilles der i disse tilfælde ikke krav om anden tilknytning her til

landet end at indkomsten hidrører fra Danmark, dvs. at den, for hvis regning

beløbet udbetales, eller en befuldmægtiget har hjemting her i landet, jf.

pkt. 51. I pkt. 43 er omtalt de særlige betingelser for at anse

konsulenthonorarer for A-indkomst og dermed omfattet af begrænset

skattepligt.

c) Vederlag (herunder kost og logi) - til en person, der stilles til

rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje) - som efter

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst, jf.

§ 2, stk. 1, litra c).

Med hensyn til afgrænsningen af, hvornår der foreligger arbejdsudleje,

henvises til pkt. 42.

d) Indkomst fra erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d).

Den begrænsede skattepligt som følge af erhvervsvirksomhed er betinget af,

at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet, hvorved forstås

et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis

udøves i den hensigt at opnå fortjeneste. Med hensyn til afgrænsningen af

begrebet fast driftssted kan henvises til art. 5 i OECD's model til

dobbeltbeskatningsoverenskomster (1977).

Denne begrænsede skattepligt omfatter også løbende ydelser fra en

virksomhed med fast driftssted her eller fra afståelsen af en sådan

virksomhed samt forpagtningsafgifter. Dette gælder uanset, hvorledes den

løbende ydelse eller forpagtningsafgiften beregnes, om den er fast, eller den

er variabel, f.eks. efter overskuddets eller omsætningens størrelse eller

efter værdien af naturalier.

Undtaget fra den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra d), er løbende ydelser, der må anses som udbytter, afdrag på

tilgodehavender, renter og royalties. I denne forbindelse omfatter begrebet

royalties ikke alene de vederlagsformer, der er nævnt i kildeskattelovens §

65 C, stk. 4, men også vederlag for anvendelsen af eller retten til at

anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde, herunder spillefilm.

Efter § 10 i lov om særlig indkomstskat m.v. beskattes personer, der ikke

er fuldt skattepligtige, af særlig indkomst, der hidrører fra afståelse af de

formuegoder, der er nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) og e),

dvs. formuegoder, der er knyttet til virksomhed, der medfører begrænset

skattepligt (f.eks. driftsmidler, skibe, tidsbegrænsede rettigheder

(patentret o.l.), rettigheder ifølge udbytte-, forpagtnings- eller

lejekontrakter og aktier m.v., der hører til det faste driftssted) samt fast

ejendom.

e) Indtægter fra fast ejendom i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk.

1, litra e). Dette gælder ikke kun personer, der ejer fast ejendom her i

landet, men også en forpagter eller en lejer, som nyder indtægter af

ejendommen. Skattepligten omfatter alle indtægter, der oppebæres fra

ejendommen samt eventuel avance ved salg, enten som led i næring eller salg

omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v., jf. denne lovs § 10.

f) Udbytteindtægter, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), i

hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat,

udbytter iøvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2.

For så vidt angår afgrænsningen af udbytter, i hvilke der skal indeholdes

udbytteskat, henvises til pkt. 102. Den begrænsede skattepligt omfatter dog

ikke de tilfælde, hvor der meddeles dispensation fra udbyttebeskatningen

efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, og § 16 B, stk. 6, eller § 17, stk. 3, i

lov om særlig indkomst, således at beskatningen finder sted efter

aktieavancebeskatningsloven. I de tilfælde, hvor der er sket indeholdelse af

udbytteskat, vil denne blive tilbagebetalt til den udenlandske aktionær, da

aktieavancer for personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1,

ikke kan beskattes her i landet, medmindre aktierne er knyttet til et fast

driftssted.

Den begrænsede skattepligt omfatter også udbytte omfattet af

ligningslovens 16 A, stk. 1, hvori der ikke indeholdes udbytteskat, det vil

navnlig sige maskeret udbytte eller udlodning.

Endelig omfatter den begrænsede skattepligt afståelsessummer ved salg af

aktier til holdingselskaber, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2. Den

begrænsede skattepligt ved holdingstiftelse forudsætter dog, at

holdingselskabet er hjemmehørende i Danmark, dvs at kilden for det beløb, der

skal beskattes, er i Danmark.

g) Skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g).

I nogle af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået i

de senere år, er der tillagt udenlandske aktionærer ret til dansk

skattegodtgørelse i forbindelse med udbytte fra selskaber hjemmehørende her i

landet. Dette gælder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Australien, New

Zealand, Singapore og Storbritannien.

h) Renter fra kilder her i landet oppebåret af personer, som har været

fuldt skattepligtige i en eller flere perioder på ialt mindst 5 år inden for

de seneste 10 år før ophøret af den fulde skattepligt, jf. kildeskattelovens

§ 2, stk. 2, litra h) og stk. 6.

Den begrænsede skattepligt omfatter også renter af fordringer, som en

fraflyttet person erhverver efter ophøret af fuld skattepligt.

Hvis den fordring, som renterne betales for, er knyttet til et fast

driftssted, skal de indgå ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud,

som er skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra d).

Renterne medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af den begrænsede

skattepligt i forbindelse med ophør eller indtræden af fuld skattepligt skal

renterne dog periodiseres efter reglerne i ligningslovens § 5 B.

i) Royalty fra kilder her landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra i), og § 65 C, stk. 4. Om afgrænsningen af royalty omfattet af den

begrænsede skattepligt henvises til pkt. 117.

j) Indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord

på et skib med hjemsted her i landet. Et skib, der har hjemsted på Færøerne,

i Grønland eller i udlandet, sidestilles med et skib med hjemsted her i

landet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk

rederi. Et skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til

befragtning af et udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her

i landet.

Med hensyn til afgrænsningen af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,

stk. 1, over for anden indkomst henvises til pkt. 33 og Skattedepartementets

cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Begrænset skattepligt foreligger ikke, hvis indkomsten er udbetalt af

personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet,

jf. kildeskattelovens § 44 b og pkt. 48.

13. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra a), b),

d) og e), omfatter alene de der nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan

fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. jf. kildeskattelovens §

2, stk. 2. Hvis der på samme tid oppebæres flere af disse indtægter,

foretages en samlet opgørelse af indtægter og udgifter. Er en af

indkomstkilderne negativ, kan den bringes til fradrag i positiv indkomst fra

en anden indkomskilde.

Formueskattepligt omfatter alene formue, hvorfra de under litra d)

(erhvervsvirksomhed) og litra e) (fast ejendom) indtægter hidrører, ligesom

gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de påhviler denne

formue, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 9. De skattepligtige skal indlevere

selvangivelse, forskudsregistreres og slutlignes på linie med fuldt

skattepligtige. Forskudsregistrerings- og slutligningskommune fremgår af

kildeskattebekendtgørelsens §§ 6-10 og §§ 15-16, jf. pkt. 85 og 99.

Indkomst- og formueskat beregnes på linie med fuldt skattepligtige,

bortset fra at kommuneskatten beregnes med den gennemsnitlige kommunale og

amtskommunale udskrivningsprocent, jf. lov om kommunal indkomstskat § 9.

14. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra c)

(arbejdsudleje), litra f) (udbytter), litra g) (skattegodtgørelse), litra h)

(renter), og litra i) (royalty) er endeligt opfyldt ved betaling af en

bruttoskat på 30 pct. Det vil sige, at der ikke kan fratrækkes eventuelle

udgifter afholdt for at opnå den skattepligtige indkomst eller negativ

indkomst fra andre indkomstkilder. Ingen af de nævnte indtægter skal

forskudregistreres, jf. pkt. 80.

Når den endelige skat betales ved at udbetaleren indeholder skatten på 30

pct. (arbejdsudleje, udbytter bortset fra maskeret udbytte og royalty), skal

de skattepligtige ikke indgive selvangivelse eller slutlignes. Det samme

gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer skattegodtgørelse, idet

skatten af skattegodtgørelsen fratrækkes forinden udbetalingen.

Personer, der skal betale en bruttoskat på 30 pct. af maskeret udbytte

eller af afståelsessummer ved salg af aktier til et holdingselskab, jf.

kildeskattelovens § 65A, stk. 2, skal indgive selvangivelse og medtages ved

slutligningen efter de almindelige regler. Skatten indbetales som restskat,

jf. pkt. 96. Det samme gælder for begrænset skattepligtige, der oppebærer

renteindtægter jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), jf. stk. 6.

15. Indkomstskattepligten efter pkt. 12, litra j), er

for så vidt angår vederlag for arbejde udført om bord på et dansk skib i

udenrigsfart eller nærfart, endeligt opfyldt ved betalingen af en bruttoskat

på 30 pct. Der indrømmes ikke fradrag ved indkomstopgørelsen, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 8, sammenholdt med § 48 C, stk. 1. Om et skib er

et dansk skib, og om skibet sejler i indenrigsfart eller nærfart, afgøres

efter reglerne i lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd

m.v. Indtægten skal ikke forskudsregistreres, jf. pkt. 85.

Udføres arbejdet om bord på et skib med hjemsted her i landet, der ikke

opfylder betingelserne for at være et dansk skib, eller som ikke sejler i

udenrigsfart eller nærfart, men alene i begrænsede fartområder, beskattes

sømanden på samme måde som en begrænset skattepligtig lønmodtager i land. Det

vil sige, at indkomstskattepligten alene omfatter de i pkt. 12, litra j),

nævnte indtægter, og at der kun kan fradrages udgifter i det omfang, de

vedrører disse indtægter.

Ifølge kildeskattelovens § 48 C, stk. 3, kan skatteministeren bestemme, at

begrænset skattepligtige sømænd, der under arbejde i oversøiske farvande

ansættes på særlige forhyringsvilkår skal fritages for at svare 30 pct.'s

skat af indtægten om bord. Skattefritagelsen for sømænd, der er ansat på

særlige »Hong Kong«-vilkår, vil blive gennemført i form af en

bekendtgørelse.

I kildeskattebekendtgørelsens § 49 er det med hjemmel i kildeskattelovens

§ 48 D bestemt, at begrænset skattepligtige sømænd ikke skal svare 30 pct.'s

skat af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib,

der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

16. Den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens

§ 2 omfatter typisk personer med bopæl i en fremmede stat, som modtager

indkomst fra kilder her i landet, og som eventuelt ejer formue her i landet.

Efter de dobbeltbeskatningoverenskomster, som Danmark har indgået med

fremmede stater, vil Danmark som oftest have ret til at beskatte indtægter,

som er indkomstskattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, og formue

vedrørende fast driftssted eller fast ejendom, som er formueskattepligtig

efter § 2, stk. 9.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det typisk aftalt, at vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold, der oppebæres af en person

hjemmehørende i den ene stat, kun kan beskattes i denne stat (bopælsstaten),

medmindre arbejdet er udført i den anden stat (arbejdsstaten). Er arbejdet

udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat. Vederlaget kan dog

kun beskattes i bopælsstaten, hvis

1) modtageren opholder sig i arbejdsstaten i en eller flere perioder ,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår/kalenderår,

og

2) vederlaget betales af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i

arbejdsstaten, og

3) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i arbejdsstaten.

I tilfælde af arbejdsudleje, jf. pkt. 12, litra c), er det i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst aftalt, at arbejdsstaten har beskatningsretten

til arbejdsvederlaget, uanset at modtagerens ophold i denne stat er under 183

dage. I andre tilfælde end Norden har de kompetente myndigheder mulighed for

at aftale, at den virksomhed, som lejer arbejdskraften, må anses som

arbejdsgiver, således at arbejdsstaten har beskatningsretten til

arbejdsvederlaget.

For så vidt angår konsulenthonorarer, jf. pkt. 12, litra b), medfører

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, at Danmark kun har beskatningsretten,

hvis særlige betingelser er opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne medfører typisk, at indkomst ved frit

erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i

denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, som til stadighed står

til rådighed for vedkommende i den anden kontraherende stat med henblik på

udøvelsen af den pågældendes virksomhed. Såfremt den pågældende har et sådant

fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang,

indkomsten kan henføres til dette faste sted.

Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt »anden indkomst« kun

kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.

Dette indebærer, at hvis konsulenten er hjemmehørende i et aftaleland, kan

Danmark i reglen kun beskatte konsulenthonoraret som vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller som indkomst ved

frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i landet.

Efter bestemmelserne i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster er

Danmark forpligtiget til helt eller delvis at frafalde beskatningen af

udbytte-, rente- eller royalty-betalinger fra kilder her i landet til

modtagere i de pågældende lande.

For så vidt angår udbytte, vil det udbyttebetalende selskab tilbageholde

30 pct. udbytteskat efter de sædvanlige regler, som nævnt i kapitel 4, uanset

at aktionæren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en overenskomst

helt eller delvist har givet afkald på retten til at beskatte

udbyttebetalinger her fra landet. I så fald vil aktionæren få udbytteskatten

tilbagebetalt, jf. pkt. 113.

For så vidt angår renter, vil opkrævningen af skatten ikke ske ved

indeholdelse. Den udenlandske fordringshaver skal indbetale skatten efter

opkrævning fra de danske skattemyndigheder. Ved beregningen af den skat, som

skal opkræves, skal skattemyndigheden tage hensyn til regler om bortfald

eller nedsættelse af dansk rentebeskatning i en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor fordringshaveren er

hjemmehørende.

For så vidt angår royaltybetalinger skal opkrævningen af den danske skat

ske ved, at royaltybetaleren indeholder 30 pct. royaltyskat. Hvis

royaltymodtageren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst helt eller delvist har givet afkald på dansk

beskatning af royalty, kan royaltybetaleren få Statsskattedirektoratets

tilladelse til at undlade at indeholde royaltyskat eller indeholde

royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., jf. pkt. 118.

I nogle dobbeltbeskatningoverenskomster findes der regler om, at Danmarks

afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder

her i landet til en modtager i den anden stat kun gælder, hvis modtageren

dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst i den anden stat. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at

denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningretten

er opfyldt. Dette gælder f.eks. for betalinger til modtagere i Cypern, Irland

og Storbritannien.

Personer fritaget for skattepligt

17. Efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, er visse

personer generelt undtaget fra skattepligt her til landet. Det gælder for det

første kongen og dennes ægtefælle, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Endvidere gælder

det medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for

hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årspenge, samt de

pågældendes ægtefæller, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

De foran nævnte undtagelser fra skattepligt omfatter også undtagelse fra

enhver form for begrænset skattepligt i henhold til § 2.

Efter kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, beskattes fremmede staters

diplomater m.fl., konsuler m.fl. efter reglerne i de i lovbestemmelserne

nævnte to Wienerkonventioner, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om

diplomatiske forbindelser, udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af

18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (lovtidende C) samt lov nr.

67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.

Kapitel 2

Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn

Ægtefællers indkomstopgørelse

18. Hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige

indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten efter de samme regler

som ugifte, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser.

Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig, jf. kildeskattelovens §

4, stk. 1.

Samlevende ægtefæller

19. I de tilfælde, hvor der i skattelovgivningen

findes specielle regler om opgørelsen og beskatningen af ægtefællers indkomst

og formue, kan reglernes anvendelse være betinget af, at ægtefællerne er

samlevende. Hvad der i den forbindelse skal forstås som samlevende er

fastlagt i kildeskattelovens § 4, stk. 3-6. Ved faktisk samlivsophævelse uden

separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for

ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har

fundet sted, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4. Eventuelle særlige regler for

samlevende ægtefæller vil således også gælde i dette indkomstår.

Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses

samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen

eller skilsmissen, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 3. Dette indebærer, at

ægtefællerne ikke har været samlevende i skattemæssig forstand i hele

indkomståret, hvorfor ægtefællerne bliver beskattet som ugifte i dette

indkomstår med tilbagevirkende kraft fra indkomstårets begyndelse.

Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse,

anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette

tidspunkt, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5.

Bortfalder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 for en af

ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for

ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. kildeskattelovens §

4, stk. 6.

Det er således en betingelse for, at ægtefællerne kan anses for samlevende

i skattemæssig forstand, at begge er fuldt skattepligtige her til landet

efter kildeskattelovens § 1.

Iøvrigt anses samlivet kun at være ophævet i skattemæssig forstand, hvis

ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig

adskillelse anses således ikke som samlivsophævelse i skattemæssig forstand.

Ægtefællers kapitalindkomst

20. Efter kildeskattelovens § 24 A skal

kapitalindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter

ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet. Kapitaludgifter skal

ligeledes fradrages hos den ægtefælle, der hæfter for betalingen. Efter

ægteskabslovgivningen har hver ægtefælle rådighed over alt, hvad vedkommende

har indført i fællesboet, samt over sit særeje. Endvidere hæfter enhver af

ægtefællerne for sine forpligtelser med den del af fællesboet, hvorover

vedkommende råder (bodel), samt med sit særeje.

Formueskattepligten påhviler endvidere den ægtefælle, der efter ovennævnte

regler har rådighed over formuegodet.

Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne en kapitalindkomst eller et

formueskattepligtigt aktiv vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen, jf.

kildeskattelovens § 24 A, 3. pkt.

Kapitalindkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, der drives af en af

ægtefællerne eller af begge i forening, medregnes dog ved indkomstopgørelsen

hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. § 24 A, sidste punktum, og

pkt. 21 nedenfor. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes

dog altid til kapitalindkomsten for den ægtefælle, der efter

ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens §

25 A, stk. 2.

Sålænge ægteskabet består, er det uden betydning for ægtefællernes samlede

skat, hvorledes formuegoder og kapitalindtægter og -udgifter er fordelt

mellem ægtefællerne (fordelingen har derimod betydning for den enkelte

ægtefælles skat). Skattemyndighederne vil derfor normalt henholde sig til den

fordeling af formueaktiver og kapitalindtægter og -udgifter, som ægtefællerne

har foretaget. I det år, hvor de særlige ægtefælleregler ikke længere finder

anvendelse, f.eks. fordi parterne bliver separeret eller skilt, skal

indtægter og udgifter altid medregnes ved indkomstopgørelsen hos den

ægtefælle, de vedrører, uanset hvem, der har oppebåret indtægterne eller

afholdt udgifterne. Tidligere års indkomstansættelser, hvor de særlige

ægtefælleregler har fundet anvendelse, kan ikke genoptages alene af den

grund, at fordelingen af kapitalindkomsten ikke stemmer med de

ægteskabsretlige regler.

Indkomst ved erhvervsvirksomhed

Medarbejdende ægtefælle

21. Skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, vedrørende en

erhvervsvirksomhed medregnes som hovedregel ved indkomstopgørelsen hos den

ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne der ejer

virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Endvidere påhviler

formueskattepligten denne ægtefælle. Benyttes virksomhedsordningen, medregnes

evt. kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 dog ved ejerens

indkomstopgørelse, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i virksomheden,

foretages af den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af

ægtefællerne aktiverne tilhører, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 1.

Deltager begge ægtefæller i væsentligt omfang i driften, medregnes

indkomst og formue vedrørende erhvervsvirksomheden hos den ægtefælle, der i

overvejende grad driver virksomheden. Såfremt den anden ægtefælle deltager i

driften, kan ægtefællerne overføre indtil 50 pct. af virksomhedens overskud

opgjort efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, til den medarbejdende

ægtefælle som skattepligtig indkomst (personlig indkomst) hos denne. Der kan

dog højst overføres et beløb på 117.300 kr. for 1987. Dette grundbeløb

reguleres efter personskattelovens § 20 (1988:122.000 kr.). Virksomhedens

overskud opgøres efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, jf. pkt. 24

nedenfor.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed eller personligt arbejde i tjenesteforhold, afgøres

spørgsmålet efter de retningslinier, som er anført i Skattedepartementets

cirkulære af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den

medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Der kan

herved tages hensyn til såvel arbejdets tidsmæssige udstrækning som til

karakteren af det udførte arbejde. Den personlige indkomst for den ægtefælle,

der i overvejende grad driver virksomheden, nedsættes med det overførte

beløb, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 5.

22. Det er en betingelse for overførsel af overskud

til medarbejdende ægtefælle, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udgang. Hvorvidt samlivet anses for ophævet i skattemæssig forstand, afgøres

efter kildeskattelovens § 4, stk. 2-6, jf. pkt. 19. Såfremt samlivet i

skattemæssig forstand ophører i løbet af indkomståret, medregnes indkomst fra

virksomheden indtil samlivets ophør altid hos den ægtefælle, der i

overvejende grad driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 6. I

det år, samlivet ophører, kan der således ikke ske overførsel af overskud til

den medarbejdende ægtefælle. Tilsvarende gælder, både ved skifte og ved

uskiftet bo, når den ene ægtefælle dør. I så fald skal indkomsten fra

virksomheden i tiden indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i

overvejende grad har drevet virksomheden. Om anvendelsen af reglerne om

medarbejdende ægtefælle ved skifte og forskudt regnskabsår henvises til side

180 i skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning, oktober

1985.

23. Det er endvidere en betingelse, at den

medarbejdende ægtefælle i væsentligt omfang har deltaget i driften af

erhvervsvirksomheden. Det må bero på en konkret afgørelse, om ægtefællens

deltagelse i det enkelte tilfælde har haft et væsentligt omfang. Det skal

dreje sig om medarbejde af fastere karakter, som lægger beslag på en

betydelig del af ægtefællens arbejdskraft. Ægtefællens medvirken må have haft

et sådant omfang, at der ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift er

regnet med ægtefællens deltagelse i arbejdet. Normalt er der således sparet

udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. Det er dog ikke nødvendigt, at

ægtefællen har medvirket dagligt i hele indkomståret. Reglen kan også efter

omstændighederne anvendes, hvor ægtefællen kun har deltaget i arbejdet i

visse dage om ugen eller kun i en del af indkomståret. Der foreligger dog

ikke en væsentlig medvirken, når ægtefællen kun yder lejlighedsvis assistance

eller kun arbejder med nogle få timer om ugen (f.eks. i forbindelse med

weekend-travlhed), eller når der er tale om sæsonarbejde af kortere varighed,

f.eks. i forbindelse med julehandelen.

Det vil i almindelighed ikke være tilstrækkeligt, at ægtefællen har passet

virksomhedens forretningstelefon. Arbejdet med regnskabsføring i virksomheden

kan begrunde skattemæssig stilling som medarbejdende ægtefælle, hvis

virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen stiller betydelige

krav til ægtefællens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed, hvor

regnskabsføringen væsentligt består i nogle få daglige poster, kan det ikke

danne grundlag for beskatning som medarbejdende ægtefælle.

Hvor ægtefællen arbejder med i virksomheden hver dag, må der i

almindelighed være tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4 timer. Er

der ikke tale om daglig medvirken eller medvirken i hele indkomståret, må der

normalt kræves en væsentlig større daglig arbejdsindsats.

Er ægteskab indgået i årets løb, er det tilstrækkeligt, at der har været

tale om en væsentlig medvirken i den del af året, ægteskabet har bestået.

24. Beregningsgrundlaget for det overskud, der

maksimalt kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, er virksomhedens

skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter, jf.

kildeskattelovens § 25 A, stk. 4.

Skattemæssige afskrivninger, henlæggelser til investeringsfonds m.v.

foretages således inden der sker beregning af den del af overskuddet, der kan

overføres til den medarbejdende ægtefælle. På tilsvarende måde skal der ske

tillæg af skattepligtige tilskud m.v., der vedrører virksomheden,

sygedagpenge efter reglerne om frivillig forsikring og evt. værdi af forbrug

af egne varer fra virksomheden, inden den medarbejdende ægtefælles andel af

overskuddet kan beregnes. Endvidere fragår underskud fra tidligere år i det

omfang, det hidrører fra virksomheden. Rente- og udbytteindtægter,

kursgevinster på fordringer og gæld samt renteudgifter og kurstab på

fordringer og gæld holdes derimod uden for det underskud, der fradrages.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom, hvoraf en del anvendes i virksomheden,

indgår ikke i virksomhedens overskud, da lejeværdi af bolig i egen ejendom

ikke kan anses for at være indkomst, der vedrører erhvervsvirksomheden. Dette

gælder dog ikke, såfremt virksomhedsskatteloven benyttes, og lejeværdi af

bolig i egen ejendom indgår i virksomhedens skattepligtige overskud (f. eks.

ved ejendomme med 3 eller flere lejligheder).

Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de

almindelige regler, skal der efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, ske

tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrag af rente-

og udbytteindtægter (herunder skattegodtgørelse), samt kursgevinster på

fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud.

25. Over- eller underskud af virksomhed, i hvis drift

ingen af ægtefællerne deltager aktivt (anparter i kommanditselskaber m.v.),

medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter

ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden.

Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller

26. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver

til sin samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal

fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen

af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. kildeskattelovens

§ 26 A, stk. 2. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne

med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af

fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den

sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er

anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for

foretaget af den pågældende

I tilfælde af salg til tredjemand bliver erhververen således beskattet,

som om det var vedkommende selv, der oprindelig med samme hensigt havde

anskaffet aktivet. Dette gælder dog ikke ved overdragelse af varer hørende

til den overdragende ægtefælles virksomhed. I disse tilfælde beskattes

fortjeneste og tab på sædvanlig måde forudsat, at betalingen svarer til de

priser, der ville blive fastsat mellem uafhængige parter.

Den ægtefælle, der får et afskrivningsberettiget aktiv overdraget eller

overført, skal fortsætte de skattemæssige afskrivninger på det grundlag, som

den overdragende ægtefælle havde for sine afskrivninger. Erhververen

beskattes også af den fortjeneste, der modsvares af afskrivninger, som den

overdragende ægtefælle har foretaget i den periode vedkommende benyttede

aktivet i sin virksomhed.

Hvis der i forbindelse med overførsel af et aktiv fra den ene ægtefælle

til den anden samtidigt sker ændring af benyttelsesformen, skal reglerne i

afskrivningslovens § 32 anvendes, og overførsel til ændret benyttelsesform

sidestilles derfor med salg og køb af formuegodet, således at handelsværdien

på overførselstidspunktet betragtes som salgs- og købesum, jf.

kildeskattelovens § 26 A, stk. 3.

Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin

samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke

medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, jf.

kildeskattelovens § 26 B. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på

samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige

anskaffelser.

Kildeskattelovens § 26 A og § 26 B gælder ikke ved overdragelse af aktier

eller fordringer til en ægtefælle hjemmehørende i udlandet, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 13 b samt kursgevinstlovens § 8 B, stk 4. I

disse tilfælde beskattes fortjeneste og tab på sædvanlig måde.

Børns indkomstopgørelse

27. Efter kildeskatteloven er børn altid undergivet

selvstændig skattepligt uanset deres alder, og uanset om de er hjemmeboende

eller ikke, jf. lovens § 5, stk. 1. Børn skal derfor som udgangspunkt opgøre

den skattepligtige indkomst på samme måde som alle andre personer.

Opfylder barnet betingelserne for fuld eller begrænset skattepligt her i

landet, skal det derfor principielt skatteansættes på samme måde som andre

skatteydere. Af praktiske grunde er det dog bestemt, at et barn under 15 år

kun skal indgive selvangivelse og medtages ved skatteansættelsen, hvis det i

indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb

ejer skattepligtig formue, jf. kildeskattelovens § 82. Er barnet fyldt 15 år

ved indkomstårets begyndelse, skal det altid indgive selvangivelse efter de

almindelige regler herom og medtages ved skatteansættelsen.

I visse tilfælde, som omhandles i kildeskattelovens § 5, stk. 2-4, skal

indtægt og formue, der hidrører fra forældrene, ikke medregnes til barnets

skattepligtige indkomst og formue, men indgå i forældrenes

beskatningsgrundlag, som oftest ved at disse afskæres fra fradragsret for

beløbene ved deres egen opgørelse. Med forældre sidestilles i de pågældende

bestemmelser stedforældre og plejeforældre. Som forældre anses også

adoptivforældre.

Afkast af gaver

28. Kildeskattelovens § 5, stk. 2, angår

indtægtsnydelse eller formue, som barnet har modtaget som gave fra

forældrene. Som gave anses også arveforskud. Sådan indtægtsnydelse eller

formue og dennes afkast skal beskattes hos giveren, og ikke hos barnet. Det

er dog en betingelse, at giveren er fuldt skattepligtig her. I modsat fald

skal beskatning ske hos barnet, for så vidt dette selv er skattepligtigt her.

Beskatningsordningen efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, gælder endvidere

kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til

barnet indgår ægteskab. De indtægter, som barnet opnår af indtægtsnydelsen

eller formuen efter udløbet af det kalenderår, i hvilket det fylder 18 år,

eller efter at det har indgået ægteskab, medregnes altid til dets egen

skattepligtige indkomst. Efter de nævnte tidspunkter medregnes endvidere

formuen til barnets egen skattepligtige formue.

Ydes gaven til barnet, ved at forældrene overdrager dette et allerede

foreliggende aktiv f.eks. en aktie eller en obligation, skal forældrene

indtil de førnævnte tidspunkter fortsat selv medregne indtægterne af aktivet

til deres skattepligtige indkomst og medtage aktivet i deres skattepligtige

formue.

Ydes gaven derimod ved at forældrene påtager sig en forpligtelse til at

udrede en løbende ydelse (som ikke er underholdsbidrag) eller en

gældsforpligtelse over for barnet, kommer beskatningen hos forældrene til at

ske ved, at disse er afskåret fra at udøve fradragsret for ydelserne eller

renterne ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 12, stk. 6, og § 17. De

kan heller ikke fradrage kapitalværdien af de løbende ydelser (jf. også

ligningslovens § 21) eller gælden ifølge gavegældsbrevet ved

formueopgørelsen. Bestemmelserne i ligningsloven afskærer fradragsretten

uanset barnets alder, og uanset om det har indgået ægteskab. Giveren vil

derfor også efter de førnævnte tidspunkter være afskåret fra fradragsret,

uanset at beløbene da er genstand for beskatning hos barnet.

Er den barnet tillagte indtægtsnydelse eller formue kun delvis ydet som

gave, idet barnet i et vist omfang har ydet forældrene vederlag, behandles

kun den til gaveandelen svarende del af indtægterne og formuen efter reglerne

i kildeskattelovens § 5, stk. 2, og i de pågældende ligningslovsbestemmelser.

Den øvrige del er derimod altid skattepligtig hos barnet og beskattes ikke

hos forældrene.

Beskatningsordningen efter kildeskattelovens § 5, stk. 2, gælder, uanset

om barnet opholder sig hos den pågældende giver eller ikke.

29. Som undtagelse til reglerne om, at afkast af en

formue modtaget som gave af forældre skal beskattes hos overdrageren, er det

i kildeskattelovens § 5, stk. 5, bestemt, at beløb, der i henhold til lov om

uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov

om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, samt

renter heraf, alene medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige formue

og indkomst. Selve indskuddet er gaveafgiftsfritaget for livsarvinger, jf.

lov om afgift af arv og gave § 44, stk. 3, nr. 3, og er indkomstskattefrit

for plejebørn, jf. ligningslovens § 7, litra y. Efter de nævnte love ydes en

skattefri præmie af det offentlige på 4 pct. årligt. Hvis de indskudte beløb

udbetales til barnet uden præmie, f.eks. hvis beløbet ikke anvendes til

formålet, skal beskatningen fortsat finde sted hos forældrene. I disse

situationer er det nødvendigt at ændre tidligere års ansættelser både for

barnet og for forældrene, således at beskatningen af rentetilvæksten finder

sted hos forældrene, ligesom en eventuel formuebeskatning skal finde sted hos

disse.

Løn

30. Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 5, stk.

3, skal løn, som et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt

15 år, oppebærer for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, ikke medregnes

ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

Til gengæld kan forældrene heller ikke fradrage lønnen ved opgørelsen af

deres skattepligtige indkomst. Er barnet ved begyndelsen af indkomståret

derimod fyldt 15 år, skal lønnen medregnes af barnet og er fradragsberettiget

for forældrene på sædvanlig måde, forudsat at der er udført et arbejde

svarende til den fratrukne løn.

Det er alene barnets indkomstår, der er afgørende for beskatningsordningen

efter § 5, stk. 3, uanset eventuelt afvigende indkomstår hos forældrene.

Underholdsbidrag

31. Reglen i kildeskattelovens § 5, stk. 4, angår

underholdsydelser til barnet fra forældrene.

Ydes underholdet ved, at barnet har ophold i hjemmet, hvor det får kost og

logi m.v., uden at underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes

erhvervsvirksomhed, er barnet uanset dets alder altid skattefri af værdien af

underholdet, og forældrene kan ikke foretage noget fradrag for deres udgift.

Er det pågældende underhold derimod vederlag for arbejde i forældrenes

erhvervsvirksomhed, behandles det skattemæssigt på samme måde som lønnen i

øvrigt for sådant arbejde.

Ydes underholdet gennem udredelse af underholdsbidrag, jf. ligningslovens

§§ 10 og 11, skal barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun

medregne den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren

fastsatte normalbidrag. Den skattepligtige del af underholdsbidraget

medregnes ved indkomstopgørelsen i betalingsåret under forudsætning af, at

bidraget er forfaldent til betaling i dette år.

Ved underholdsbidrag forstås bidrag, som inden for rammerne af den

privatretlige forsørgelsespligt efter kap. 2 i loven om børns retsstilling

udredes til barnets underhold. Bidragene udredes som regel ifølge pålæg af

statsamtet, men kan også bero på aftale. Går de i sidstnævnte tilfælde uden

for rammerne af forsørgelsespligten, må den overskydende del behandles som

indtægtsnydelse, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2, evt. som enkeltstående

gaveydelser.

Kapitel 3

Opkrævning af indkomst- og formueskat for

personer

Indledning

32. Reglerne om, hvorledes personers indkomst- og

formueskat opkræves, findes i kildeskattelovens afsnit V. Kildeskatteloven

bygger på et princip om samtidighedsbeskatning. Det vil sige, at skatten af

indtægterne så vidt muligt skal opkræves samtidigt med indtægternes

erhvervelse. Da den skattepligtige indkomst først kan opgøres efter

indkomstårets udløb, skal der betales en foreløbig skat i løbet af

indkomståret, der så vidt muligt svarer til den endelig skat (slutskatten),

der udskrives efter kalenderårets udløb, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.

Den foreløbige skat modregnes i slutskatten. Overstiger slutskatten de

samlede foreløbige skatter, skal der indbetales restskat. Overstiger de

samlede foreløbige skatter slutskatten, udbetales den overskydende skat.

Forskudsskatten omfatter indkomstskat, formueskat, virksomhedsskat,

kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter, jf.

kildeskattelovens § 41, stk. 1. De foreløbige skatter betales enten ved, at

udbetaleren skal indeholde forskudsskatten af udbetalingen, eller at

indkomstmodtageren selv indbetaler forskudsskatten. Foreløbige skatter, som

udbetaleren skal indeholde efter reglerne i kildeskattelovens §§ 43-49,

benævnes A-skat, og den indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes

A-indkomst. Endvidere indeholdes udbytteskat af udbytter fra aktieselskaber

m.v. og for så vidt angår begrænset skattepligtige royaltyskat af royalty,

jf. lovens afsnit VI. Foreløbige skatter, den skattepligtige selv skal

indbetale, benævnes B-skat. Tilsvarende benævnes skattepligtig indkomst,

hvori der hverken indeholdes A-skat, udbytteskat eller royaltyskat, jf.

lovens afsnit VI, B-indkomst.

Skatterne opkræves eller tilbagebetales af Statsskattedirektoratet med

bistand af de kommunale skattemyndigheder. Statsskattedirektoratet afregner

over for den enkelte kommune den del af slutskatterne, der udgør kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter, jf. kildeskattelovens § 64.

A-indkomst

Personligt arbejde i tjenesteforhold

33. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes

til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed

ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn,

feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende

ydelser.

I de fleste tilfælde vil det ikke være vanskeligt at afgøre, om der

foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter

arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man

normalt uden vanskeligheder bortse fra tilfælde, der falder udenfor

bestemmelsens område, fordi der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og

risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et

overskud. Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at

afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren

eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på

grundlag af de retningslinier, der er anført i Skattedepartementets cirkulære

af 5. oktober 1988 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende på skattelovgivningens område.

Anden A-indkomst

34. Udover vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold henregnes også de i kildeskattelovens § 43, stk. 2, nævnte

indkomstarter til A-indkomst, hvis skatteministeren har truffet nærmere

bestemmelse herom. Disse bestemmelser er fastsat i

kildeskattebekendtgørelsens § 21.

Disse indkomster vil normalt ligesom lønindtægt typisk være nettoindtægt

for modtageren. I pkt. 35-43 er bestemmelserne i kildeskattelovens § 43, stk.

2, uddybet.

35. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a) (jf.

kildeskattebekendtgørelses § 21, nr. 1)):

»Godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd og lignende.«

Om de pågældende sammenslutninger virker inden for private organisationer,

f.eks. aktieselskaber, eller om der er tale om offentlige råd o.lign., er

uden betydning, ligesom det i sidstnævnte tilfælde er uden betydning, om der

er tale om frivilligt medlemsskab, eller dette f.eks. beror på offentligt

ombud.

Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig karakter,

eller om vedkommende er bestyrelsesmedlem i en sportsforening,

grundejerforening eller lignende. For så vidt angår honorar til medhjælp,

skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Rent lejlighedsvis ydet

bistand fra en advokat eller en revisor falder uden for bestemmelsen.

36. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra b) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 2)):

»Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når

disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.«

»Lignende skattepligtige ydelser« omfatter løbende ydelser, der

uden at blive benævnt pension eller ventepenge udbetales fra en virksomhed

til tidligere ansatte eller disses pårørende.

Godtgørelser i anledning af fratræden af stilling falder uden for såvel

denne bestemmelse som de øvrige bestemmelser i § 43, idet sådanne

godtgørelser er omfattet af § 2, nr. 9, i lov om særlig indkomstskat m.v.

Løbende ydelser, der ikke udbetales af den tidligere arbejdsgiver, er

heller ikke omfattet af bestemmelsen.

37. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra c) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 3)):

»Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale

ydelser.«

Bestemmelsen omfatter skattepligtige løbende udbetalinger i henhold til

lov om social pension, dvs. folkepension og førtidspension.

Sociale ydelser, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7

som f.eks. invaliditetsydelser, personlige tillæg, bistands- eller

plejetillæg, understøttelser og andre lignende ydelser efter bistandsloven

eller børnetilskud, er ikke omfattet af bestemmelsen.

38. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra d) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4)-6)):

»Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lock-outgodtgørelser samt

dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.«

Arbejdsløshedsdagpenge anses for A-indkomst efter

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4), uanset om arbejdsløshedskassen er

statsanerkendt eller ej, og uanset hvorledes understøttelsen beregnes.

Tilsvarende gælder strejke- og lockoutgodtgørelser samt løn m.v., der

udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på

grund af sygdom eller svangerskab og fødsel, jf. nr.5).

Hvis arbejdsløshedskassen yder lån til konfliktramte medlemmer, må der

foretages en konkret vurdering af, om der reelt foreligger et låneforhold.

Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring er ligeledes A-indkomst, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 4). Det samme gælder dagpenge efter

loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter

B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 28 eller § 29, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 6) a).

Erstatter dagpengene såvel A-indkomst som B-indkomst, og er det beregnede

dagpengebeløb nedsat til det højeste beløb efter lovens § 24, stk. 3, anses

den del af dagpengene, som forholdsmæssigt svarer til den erstattede

A-indkomst, for A-indkomst. Ydes der udover dagpengene til erstatning for

A-indkomst eller B-indkomst tillige dagpenge som frivillig sikring efter

lovens § 28 eller § 29, og er det beregnede dagpengebeløb nedsat efter lovens

§ 24, stk. 3, henføres nedsættelsen forlods til de frivilligt sikrede

dagpenge.

Endvidere omfattes en række skattepligtige erstatningsydelser i henhold

til forskellige love, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 6), b)-h).

39. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra e) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 7)-14)):

»Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der

udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige

eller private fonde, legater eller lignende.«

Kildeskattebekendtgørelsens § 22, nr. 7)-14), omfatter en række ydelser og

godtgørelser efter forskellige love om arbejdsformidling, uddannelse og

omskoling m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet for så vidt angår

understøttelser eller andre ydelser fra private fonde, legater og lignende.

40. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra f) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 15)):

»Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, §

46, stk. 2, og § 50, stk. 4 og 8, i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v.«

Der er tale om udbetalinger fra pensionsordninger med løbende

udbetalinger, udbetalinger fra rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, løbende udbetalinger fra en indeksordning, løbende

bonusudbetalinger og løbende udbetalinger fra livsforsikringer og

pensionsordninger, der er valgt beskattet efter pensionsbeskatningslovens §

50.

41. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 16) og 17)):

»Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en

nettoindkomst for erhververen.«

Kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 16), omfatter udbetalinger som nævnt

i § 10, stk. 3, i lov om afgift af renter på forbrugslån. Der er tale om

udbetalinger fra frigørelseskonto eller frigørelsesforsikring etableret efter

lovens § 10, stk. 1, hvor den afgiftspligtige har indsat afgiftsbeløbet for

1987.

Kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 17), omfatter andel i udbytte af

fiskeri, når andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i

fiskeriet, og dette udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af

modtageren eller er stillet til den pågældendes rådighed ved aftale om lån

eller leje. Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor modtageren af

udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne redskaber.

42. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 18)):

»Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til

en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.«

I kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 18), er bemyndigelsen kun udnyttet

for så vidt angår personer, der er stillet til rådighed af en virksomhed

(udlejer), der ikke har hjemting her i landet.

Bestemmelsen omfatter personer, der af en virksomhed (udlejeren) stilles

til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed (hvervgiveren), når

udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Dette gælder både fuldt og begrænset skattepligtige arbejdstagere. For

begrænset skattepligtige arbejdstagere findes der særlige regler om

indeholdelse af A-skatten, jf. pkt. 50 og 56.

Det er derimod uden betydning, om udlejer er en person eller et selskab.

Afgørelsen af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra

en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, om

1) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

2) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,

og for hvilken han bærer ansvaret,

3) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller

under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn,

arbejdstageren får,

4) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af

hvervgiveren, og

5) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres

kvalifikationer.

Forskellen mellem reglerne om arbejdsudleje og det almindelige

A-indkomstbegreb i kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, at arbejdstageren ikke

er ansat og lønnet af den danske hvervgiver. Ved opgørelsen af trækgrundlaget

må den indeholdelsespligtige (hvervgiveren) derfor skaffe sig oplysning om,

hvor stor en del af vederlaget til udlejeren der skal anses som vederlag til

den udlejede arbejdstager. Hvis en dansk virksomhed som befuldmægtiget for

den udenlandske arbejdsgiver udbetaler lønnen til arbejdstageren, er lønnen

A-indkomst for arbejdstageren efter den almindelige regel i kildeskattelovens

§ 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 4.

Hvis en arbejdstager står i tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, der

stiller vedkommende til rådighed for at udføre arbejde for en anden

virksomhed med hjemsted her i landet eller i udlandet, finder reglerne om

beskatning af arbejdsvederlag ved arbejdsudleje ikke anvendelse. Den

egentlige arbejdsgiver vil da være indeholdelsespligtig efter de sædvanlige

regler.

Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde i tilknytning til

kulbrinteindvinding her i landet, vil være omfattet af lovens bestemmelser om

arbejdsudleje, såfremt hvervgiveren har hjemting her i landet. Er det ikke

tilfældet, vil de pågældende personer i stedet være omfattet af § 21, stk. 2,

i lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i

Danmark (kulbrinteskatteloven). Skatten svares da med 30 pct. af

bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske arbejdsgiver

(udlejer).

Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som

udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af

lovens bestemmelser om arbejdsudleje.

43. Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i) (jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 21, nr. 19)):

»Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har

været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet

som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det

er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte

eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den

udbetalende virksomhed er et selskab m.v. til, om personen ejer eller har

ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er

den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende

person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer

gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.«

Bestemmelsen omfatter alene begrænset skattepligtige personer, der har

været fuldt skattepligtige til Danmark på grund af bopæl her i landet.

Det er uden betydning, om virksomheden som konsulent, rådgiver eller

lignende må anses som personligt arbejde i et tjenesteforhold eller som

selvstændig erhvervsvirksomhed, når virksomheden udføres i udlandet.

Udføres virksomheden her i landet, omfatter bestemmelsen kun selvstændig

erhvervsvirksomhed, når der ikke foreligger et fast driftssted, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d). Hvis personen derimod anses som

lønmodtager, er forholdet omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a).

Bestemmelsen omfatter endvidere ikke medlemmer af bestyrelser, udvalg,

råd, kommissioner m.v., eller medhjælp for disse, jf. kildeskattelovens § 43,

stk. 2, litra a).

Ved afgørelsen af, om en person har eller har haft direkte eller indirekte

del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i en virksomhed, henses der

- når den udbetalende virksomhed er et selskab - til, om personen ejer eller

på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde

skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller om personen

råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct.

af stemmeværdien, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den pågældendes

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende

ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse,

medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde

m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft bestemmende

indflydelse. Afgrænsningen af den personkreds, der har haft kontrollen over

virksomheden, er den samme som afgrænsningen af hovedaktionærer, jf.

bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses der til, om personen

ejer eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af

den fulde skattepligt har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

Ved afgørelsen af, om personen ejer eller har ejet mindst 25 pct. af

egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden,

finder de foran nævnte kriterier vedrørende aktionærer tilsvarende

anvendelse.

Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter

skatteministerens bestemmelse ikke skal anses for A-indkomst

44. Efter kildeskattelovens § 45, stk. 1, kan

skatteministeren, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis

indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige

A-indkomstbegreb i kildeskattelovens § 43, stk. 1, ikke skal anses som

A-indkomst. Virkningen af en sådan bestemmelse er, at indkomsten anses som

B-indkomst. I kildeskattebekendtgørelsens § 22 er følgende indkomster

undtaget fra at skulle anses for A-indkomst:

1) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

2) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når

arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til

den pågældende.

3) Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i

penge, såfremt værdiansættelsen ikke kan foretages efter de af Ligningsrådet

fastsatte normalværdier af kost og logi.

4) Skattepligtige godtgørelser, der ydes til tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken til dækning af udgifter i forbindelse med

forflyttelse.

5) Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

6) Vederlag, der modtages fra en forening for arbejde udført for

foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige

vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger

1.000 kr.

7) Lønindkomst, som en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, erhverver ved tjeneste om bord på et dansk skib, der

er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Drikkepenge må i almindelighed anses for B-indkomst. Tilsvarende må

provision, der ifølge kontrakt med postvæsenet modtages for forhandling af

frimærker, anses for B-indkomst. De tidligere bestemmelser i bek. nr.149 af

8/4 1983, hvorefter disse indtægter ikke skulle anses for A-indkomst, er

derfor ophævet.

Øvrige forudsætninger for at indkomst anses som A-indkomst

45. Som A-indkomst anses alene vederlag i penge samt

fri kost og logi i tilslutning til vederlag i penge. Værdiansættelsen af fri

kost og logi kan foretages efter Ligningsrådets fastsatte normalværdier af

kost og logi. Vederlag i form af naturalieydelser, fri bil o. lign. er

B-indkomst. Arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens private udgifter,

herunder bøder pådraget under arbejdets udførelse, og erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste o.lign. anses for vederlag i penge og derfor som

A-indkomst.

46. Det er endvidere en almindelig forudsætning for at

anse indkomsten som A-indkomst, at der er tale om skattepligtig indkomst.

Heri ligger både, at indkomsten efter sin art skal være skattepligtig

indkomst for modtageren, og at modtageren skal opfylde betingelserne for at

være fuldt eller begrænset skattepligtig her i landet.

Det forudsættes endvidere, at der er tale om indkomst, hvoraf der skal

svares skat, som opkræves efter kildeskatteloven. Indkomst, der beskattes

efter f.eks. lov om særlig indkomstskat, kan således ikke anses for

A-indkomst.

Hvis der fra en herværende virksomhed udbetales løn til en lønmodtager,

der bor og opholder sig i udlandet, for virksomhed udført i udlandet, skal

der således ikke finde nogen indeholdelse sted, idet der ifølge

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), ikke består skattepligt for

modtageren i dette tilfælde.

Tilsvarende er indbetalinger fra en arbejdsgiver til en lønmodtagers

pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke

A-indkomst, idet beløbet ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf.

samme lovs § 19. Det gælder såvel den del af det samlede bidrag, der betegnes

som arbejdsgiverbidrag, som den del, der betegnes som arbejdstagerbidrag.

De nævnte pensionsordninger omfatter bl.a. tjenestemandspensioner, ATP

(arbejdsmarkedets tillægspension), pensionsordninger i pensionskasser under

forsikringsrådets tilsyn, pensionsordninger oprettet med forsikringsselskaber

med løbende udbetalinger (livrente, invaliderente m.v.), kapitalforsikringer,

opsparingsordninger og indeksordninger i pensionsøjemed.

47. Som udgangspunkt er godtgørelse af en lønmodtagers

udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse skattepligtig og anses derfor

som A-indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt. Hvis en godtgørelse

derimod opfylder betingelserne for at kunne udbetales som skattefri, jf.

ligningslovens § 9, stk. 5-10, er der ikke tale om A-indkomst.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, er rejse- og befordringsgodtgørelser

skattefri, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af

Ligningsrådet. Hvis der udbetales beløb, der overstiger Ligningsrådets

satser, er hele godtgørelsen skattepligtig og skal derfor medregnes til

A-indkomsten. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren foretager skattetræk

i det overskydende beløb, og dette beløb anføres som løn på lønangivelsen. I

så fald er kun det overskydende beløb A-indkomst.

Dækker arbejdsgiveren lønmodtagerens erhvervsmæssige udgifter i henhold

til eksterne udgiftsbilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale

(udlæg efter regning), er beløbet skattefrit for lønmodtageren og medregnes

ikke til A-indkomsten. Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren afholder

udgifterne direkte. Det er en betingelse, at udgiftsbilagene ikke helt eller

delvist vedrører lønmodtagerens privatudgifter.

Såfremt der i forbindelse med A-indkomsten beregnes moms, indgår momsen

ikke A-indkomsten, idet de foreløbige skattebeløb så vidt muligt skal svare

til slutskatten, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.

48. Efter kildeskattelovens § 44, litra b), er det en

betingelse for at anse indkomsten for A-indkomst, at den udbetales af

personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har

hjemting her i landet. Ved hjemting forstås processuelt hjemting, det vil

sige, at der kan anlægges civile retssager her i landet mod den pågældende.

Når den for hvis regning, den pågældende indkomst udbetales, ikke har

hjemting her i landet, er indkomsten B-indkomst, medmindre udbetalingen

foretages gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf.

kildeskattelovens § 46, stk. 4. I så fald er der tale om A-indkomst.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), jf. pkt. 42, anses

vederlag for arbejdsudleje som A-indkomst, uanset at den udlejede person får

udbetalt sin løn af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

Efter kildeskattelovens § 44, litra a), anses en indkomst ikke for

A-indkomst, når udbetalingen foretages af fremmede magters herværende

diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters

herværende udsendte konsuler.

49. I de tilfælde, hvor personer, dødsboer, selskaber,

foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at

foretage indeholdelse af kildeskat i indkomst af arbejde og i pensioner, som

er omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og

skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren, jf. kildeskattelovens §

88, stk. 2.

A-skat

Indeholdelse af A-skat

50. Ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for

hvis regning udbetalingen foretages, indeholde A-skat i det udbetalte beløb,

jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Ved arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), jf. pkt.

42, påhviler indeholdelsespligten den, for hvem arbejdet udføres.

Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige ved udbetalingen

af A-indkomsten beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder

dette beløb i A-indkomsten. Indeholdelsen bevirker, at A-indkomstmodtageren

med frigørende virkning anses for at have betalt forskudsskat svarende til

det indeholdte beløb, jf. dog pkt. 124 (nulstilling). Den

indeholdelsespligtige skal indbetale beløbet til Statsskattedirektoratet

efter bestemmelserne i pkt. 63-67. Beregningen af det indeholdte beløb

(A-skattetrækket) skal normalt ske på grundlag af de skatteoplysninger, der

foreligger for arbejdsgiveren ved udbetalingen, jf. pkt. 56-62.

51. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis

regning beløbet udbetales, dvs. den som kravet på A-indkomsten kan rettes

imod, eller i hvis interesse beløbet udbetales. Det er uden betydning,

hvilken status den indeholdelsespligtige iøvrigt har, dvs. om der er tale om

en person, konkursbo, dødsbo, et interessentskab, et selskab, forening,

institution m.v.

Indeholdelsespligten kan ikke overdrages. Hvis den indeholdelsespligtige

lader andre forestå udbetaling og indeholdelse, sker dette på den

indeholdelsespligtiges ansvar.

Som nævnt i pkt. 48 anses en indkomst ikke for A-indkomst, hvis

udbetalingen foretages af personer, dødsboer, selskaber, foreninger,

institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet. I så fald foreligger

der ikke indeholdelsespligt. Hvis indkomsten udbetales af en befuldmægtiget,

der har hjemting her i landet, anses indkomsten som A-indkomst, og

indeholdelsespligten påhviler den befuldmægtigede, jf. kildeskattelovens §

46, stk. 4.

Indeholdelse skal efter kildeskattelovens § 46, stk. 3, foretages i fuldt

omfang, selv om der gøres andre krav gældende mod A-indkomsten. Selv om den

pågældende arbejdsgiver måtte have krav mod den skattepligtige og sådanne

krav i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten,

er arbejdsgiveren således pligtig at foretage indeholdelse i hele

A-indkomstbeløbet.

52. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af

A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. Dette gælder også, hvor der

er tale om udbetaling af acontovederlag, forskud eller lignende. Forudbetalt

løn henføres dog til den faktiske indtjeningsmåned for så vidt angår den

indeholdelsespligtiges afregning af A-skatten, jf. pkt. 63.

Har udbetaling af A-indkomst ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger

6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den

pågældende indkomst, skal indeholdelse foretages på dette tidspunkt, jf.

kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., har skatteministeren

i kildeskattebekendtgørelsens § 23 fastsat særlige bestemmelser om

tidspunktet for indeholdelse og beskatning af A-indkomst, der udbetales efter

indkomstårets udløb. Bestemmelsen tilsigter, at løn og anden A-indkomst, der

udbetales efter udløbet af indkomståret, så vidt muligt beskattes i det

indkomstår, hvor indeholdelsespligten opstår. Herved opnås, at den foreløbige

skat svarer til slutskatten, jf. kildeskattelovens § 42, stk. 1.

Løn og anden A-indkomst skal som udgangspunkt beskattes i det indkomstår,

hvori lønmodtageren har erhvervet ret til lønnen ved at have udført det,

arbejdsaftalen pålægger den pågældende. Efter kildeskattebekendtgørelsens §

23 indkomstbeskattes løn og anden A-indkomst, der i henhold til faglig

overenskomst eller på tilsvarende måde som led i den indeholdelsespligtiges

sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter udløbet af den

pågældende indtjeningsperiode, dog i det indkomstår, hvori udbetalingen

finder sted. Denne undtagelsesregel gælder ikke feriegodtgørelse, jf. pkt.

53. Hvis udbetalingen ikke er udskudt som et led i den indeholdelsespligtiges

sædvanlige forretningsgang, skal indkomsten beskattes efter det almindelige

retserhvervelsesprincip.

Har udbetaling af A-indkomst, for hvilken beskatningen er udskudt, ikke

fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at

indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er

beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

For løn under ferie efter ferieloven gælder dog, at beskatning og

indeholdelse af A-skat senest skal finde sted 6 måneder efter afholdelsen af

ferien.

53. Feriegodtgørelse beskattes i optjeningsåret.

Indeholdelse foretages, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved

indbetaling til feriegirosystemet eller ved udstedelse af feriekort m.v.

Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i optjeningsåret.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets

ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, beskattes i fratrædelsesåret.

Indeholdelse foretages på samme tidspunkt som ved anden feriegodtgørelse.

Indeholdelse skal dog senest foretages den 31. december i fratrædelsesåret.

54. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er de

A-indkomster, der er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 23, jf. pkt.

51 og 52, senest skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens ophør, og

A-skatten skal senest indeholdes på dette tidspunkt. Dette gælder også løn

under ferie efter ferieloven optjent ved arbejde her i landet inden

skattepligtens ophør. Det skattepligtige beløb opgøres på grundlag af

månedslønnen på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Når indkomsten ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det

indkomstår, hvori retten til indkomsten blev erhvervet, skal tilgodehavendet

heller ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige

formue, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 23, stk. 4.

55. Kildeskattelovens § 49 tager sigte på tilfælde,

hvor A-indkomst erhverves i tjenesteforhold derved, at indkomstmodtageren

beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand. I

sådanne tilfælde skal A-indkomsten opgøres hver gang, der foretages afregning

mellem indkomstmodtageren og hans arbejdsgiver, dog mindst een gang

månedligt. Samtidig skal indkomstmodtageren afgive den til A-indkomsten

svarende A-skat. A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt.

Arbejdsgiveren har adgang til at afskedige indkomstmodtageren til

øjeblikkelig fratræden, såfremt indkomstmodtageren ikke afregner A-skatten

rettidigt.

Beregning af A-skat

56. A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten.

Til brug ved beregningen af A-skatten udsteder skattemyndighederne

skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, som forventes at få

A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48. Indkomstmodtageren skal aflevere

hovedkortet til den indeholdelsespligtige eller forevise bikortet.

Hovedkortet skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil kalenderårets

udløb, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 2. Kortet skal dog

udleveres til indkomstmodtageren, hvis udbetaling af A-indkomst til den

pågældende ophører. På begge kort er anført, med hvilken procent indeholdelse

i A-indkomsten skal foretages (trækprocenten). På hovedkortet er tillige

anført et fradrag i A-indkomsten, der foretages inden anvendelse af

trækprocenten. På bikortet anføres intet fradragsbeløb. Bikortet skal

anvendes, når indkomstmodtageren på samme tid oppebærer indtægt fra flere

arbejdsgivere. Hvis den skattepligtige hverken har afleveret hovedkort eller

forevist bikort (eller frikort, jf. pkt. 58.), skal der indeholdes 50 pct. af

den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens

§ 48, stk. 7.

Ved arbejdsudleje, hvor arbejdstageren er begrænset skattepligtig, skal

A-skatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten, jf. kildeskattelovens § 48

B.

57. På hovedkortet er fradragsbeløbet anført som

fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der må kun gives fradrag for den periode, arbejdsgiveren har haft

hovedkortet opbevaret. Hvis indkomstmodtageren forlanger hovedkortet

udleveret, må der ikke gives fradrag ifølge hovedkortet for tiden efter

udleveringen. Skattetrækket foretages da med hovedkortets trækprocent, men

uden fradrag.

Ved beregningen skal fradrag for en dag som hovedregel kun anvendes ved

lønafregning for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget i nødvendigt

omfang anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af

fradrag for en indkomstperiode, der er kortere end den normale lønperiode på

grund af til- eller fratrædelse. Der skal da indrømmes fradrag svarende til

den faktiske indtjeningsperiode inklusive helligdage og andre fridage.

Hvor der i lønningsregnskabet ikke registreres arbejdsdage, men kun

arbejdstimer, kan timetallet (eksklusive overarbejdstimer) anvendes til

udregning af antal arbejdsdage.

Anvendes hovedkortet som grundlag for beregningen af skattetrækket, skal

der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om

indkomstmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan

henføres til en bestemt indtjeningsperiode.

Der gives dog ikke fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat

uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Statsskattedirektoratet kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af

fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af

feriegodtgørelse, sociale pensioner, dagpenge fra anerkendte

arbejdsløshedskasser, strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge,

og sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 26. Det kan herunder bestemmes, at skattekortet

ikke skal afleveres til den indeholdelsespligtige, og at der kan ske

overførsel af uudnyttede fradragsbeløb til senere perioder inden for

indkomståret.

58. Der kan udfærdiges skattekort uden anførelse af

fradragsbeløb (bruttotrækkort) i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke fuldt

ud ville kunne udnytte et fradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 14, stk.

1. Den indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den på skattekortet

påtrykte trækprocent uden fradrag.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, kan der endvidere udstedes et

frikort i stedet for hovedkort og bikort, når det er åbenbart, at

indkomstmodtagerens skattepligtige indkomst ikke vil blive så stor, at der

skal svares skat. Frikortet indeholder oplysninger om det maksimale

indkomstbeløb, som kan modtages uden skattetræk. Når der udbetales A-indkomst

ud over det skattefri maksimumbeløb, skal arbejdsgiveren foretage

indeholdelse af A-skat med den trækprocent, der er angivet på frikortet.

59. Skattemyndighederne kan meddele den

indeholdelsespligtige de oplysninger, der fremgår af skattekort, bikort eller

frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Indeholdelse af A-skat skal da

ske på grundlag af disse oplysninger.

Der kan kun meddeles skattekortoplysninger vedrørende personer, der

oppebærer A-indkomst fra den indeholdelsespligtige på det tidspunkt, hvor

oplysningerne bliver rekvireret.

60. Hvis indkomstmodtageren får udstedt et nyt

skattekort, har dette virkning fra den påførte gyldighedsdato. Trækprocenten

- for hovedkort tillige fradragsbeløbet - ifølge et nyudstedt (ændret)

skattekort må første gang anvendes for den lønperiode, der begynder fra

gyldighedsdatoen eller senere.

61. Den skattepligtige kan over for den

indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at A-skatten indeholdes med en

højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet, jf.

kildeskattelovens § 48, stk. 9, og kildeskattebekendtgørelsens § 27. Den

indeholdelsespligtige skal opbevare anmodningen efter samme regler, som

gælder for opbevaring af skattekort. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet

med et helt tal. Den skattepligtige kan kun een gang inden for samme

kalenderår fremsætte begæring over for den indeholdelsespligtige.

Når anmodning er fremsat, skal den indeholdelsespligtige foretage

indeholdelse i overensstemmelse med anmodningen fra og med den første

indeholdelse, hvor det efter den indeholdelsespligtiges sædvanlige

forretningsgang er praktisk muligt, og til og med den sidste indeholdelse i

det kalenderår, hvori anmodningen er fremsat.

Hvis den indeholdelsespligtige, efter at anmodningen om forhøjelse er

fremsat, modtager et nyt skattekort, bikort eller frikort for den

skattepligtige, skal indeholdelse dog foretages med den herpå angivne

procent. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige tilbagekalder

anmodningen.

62. Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, 4. pkt., kan

skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse

af A-skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af

frikort. I kildeskattebekendtgørelsens § 25 er bestemt, at A-indkomst, der af

idrætsforeninger m.v. udbetales til idrætsudøvere m. fl., kan udbetales uden

indeholdelse af A-skat efter nærmere regler, der fastsættes af

Statsskattedirektoratet.

Den indeholdelsespligtiges afregning af A-skat

63. A-skat, som den indeholdelsespligtige har

indeholdt, indbetales efter frister fastsat af skatteministeren, jf.

kildeskattelovens § 56, stk. 1 og jf. kildeskattebekendtgørelsens § 28.

A-skat, som en indeholdelsespligtig har indeholdt i en kalendermåned,

forfalder til indbetaling den 1. i den følgende måned med sidste rettidige

betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For A-skat, der forfalder til

indbetaling den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17.

januar. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag,

forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Indbetaling, der skal ske til Statsskattedirektoratet, foretages gennem

postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling

afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker

indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet

sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste

rettidige betalingsdag.

En indeholdelsespligtig, der udbetaler A-indkomst fra flere virksomheder

med hver sit SE-nummer, skal indbetale særskilt for hver virksomhed,

medmindre der er meddelt tilladelse til samlet indbetaling, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Ophører en indeholdelsespligtig med at drive virksomhed, som har medført

udbetaling eller godskrivning af A-indkomst, skal der senest 10 dage efter

ophørsdagen ske indbetaling af indeholdt A-skat. Det samme gælder, når en

indeholdelsespligtig, der driver virksomheder under flere SE-numre, ophører

med at drive en af de selvstændigt registrerede virksomheder.

Har en indeholdelsespligtig udvist uorden eller forsømmelighed med

indeholdelserne, kan skattemyndighederne fastsætte en indbetalingsfrist, der

er kortere end ovenfor anført, samt pålægge den indeholdelsespligtige ændret

indbetalingssted.

Betales A-skatten ikke rettidigt, påløber der 1,3 pct. i rente pr.

påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 2.

Morarenterne kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges

skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 1.

64. De indeholdelsespligtige skal redegøre for de

indeholdte A-skatter over for Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattelovens

§ 57, og kildeskattebekendtgørelsens § 28.

Redegørelse skal indsendes samtidigt med A-skatten, jf. pkt. 63. Der skal

også indsendes redegørelse for måneder, hvor der ikke er udbetalt A-indkomst,

eller hvor der med rette ikke er foretaget indeholdelse af A-skat.

Er der udvist uorden eller forsømmelighed, kan skattemyndighederne pålægge

den indeholdelsespligtige at indbetale og redegøre hyppigere end månedligt.

Det kan endvidere pålægges den indeholdelsespligtige at afgive redegørelse

med specificerede oplysninger for de enkelte indkomstmodtagere.

Statsskattedirektoratet kan tillade, at en indeholdelsespligtig, som i

bestemte måneder ikke foretager udbetaling af A-indkomst, ikke skal afgive

redegørelse vedrørende disse måneder. Statsskattedirektoratet kan endvidere

tillade, at indeholdelsespligtige undlader at indsende redegørelser, når der

i forbindelse med udbetaling af A-indkomst ikke skal foretages indeholdelse

af A-skat.

Indsendes redegørelse ikke rettidigt, påløber der et påkravsgebyr på 1

pct. af A-skatten, dog mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.

65. Hvis det efterfølgende viser sig, at den

indbetalte A-skat ikke svarer til det A-skattebeløb, der skulle være

indeholdt, skal den indeholdelsespligtige indsende en rettelsesredegørelse.

Forøges den tidligere redegjorte A-skat, skal differencebeløbet straks

indbetales til Statsskattedirektoratet. Formindskes den tidligere angivne

A-skat, nedsættes den følgende indbetaling i samme kalenderår med

forskelsbeløbet, dog uden at den redegjorte A-skat for denne måned nedsættes.

Kun hvis modregning ikke er mulig, tilbagebetales beløbet.

Såfremt det efter kalenderårets udløb konstateres, at der er udbetalt for

meget i A-indkomst, kan der ikke indsendes rettelsesredegørelse vedrørende

den A-skat, der svarer til den for meget udbetalte A-indkomst. I så fald må

bruttobeløbet kræves tilbagebetalt fra indkomstmodtageren.

Skrivefejl og lignende fejl, hvorved der er indberettet andre beløb end de

faktisk indeholdte beløb, kan dog altid rettes ved indsendelse af

rettelsesredegørelse.

Blanket til rettelsesredegørelse rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.

66. Efter kildeskattelovens § 69, stk. 3, kan

skattemyndighederne fastsætte en foreløbig skønsmæssig ansættelse af

A-skattetilsvar, hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes

forhold ikke kan opgøres nøjagtigt. Dette kan være tilfældet, hvis

redegørelse mangler eller hvis der ved kontroleftersyn konstateres

uregelmæssigheder.

67. Der er ikke i kildeskatteloven hjemmel til at

indrømme en indeholdelsespligtig henstand med betalingen af indeholdte

A-skatter. Tilsvarende er der ikke hjemmel til at eftergive en

indeholdelsespligtig ikke indbetalte beløb.

Skattedepartementet har bemyndiget Statsskattedirektoratet til i visse

tilfælde at imødekomme ansøgninger om undladelse af opkrævning af indeholdte,

men ikke indbetalte A-skattebeløb.

De generelle betingelser for at imødekomme en ansøgning om undladelse af

opkrævning er, at virksomheden er ophørt, at skyldneren ikke har påbegyndt ny

virksomhed, og at restancen må anses for uerholdelig. Herudover skal

skyldneren have afdraget en del af restancen eller være folke- eller

førtidspensionst uden andre indtægter end pensionen. De nærmere betingelser

fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest i SD-cirkulære 1986-21 om

undladelse af opkrævning af A-skatterestancer).

Regnskabs- og oplysningspligt

68. De indeholdelsespligtige skal føre regnskab med

udbetaling og godskrivning af A-indkomst og indeholdelse af A-skat, jf.

kildeskattelovens § 57 og kildeskattebekendtgørelsens §§ 30-33. Dette gælder

enhver form for A-indkomst.

Der skal endvidere føres regnskab over udbetaling af skattefri

godtgørelser efter ligningslovens § 9.

Regnskabspligten påhviler også den indeholdelsespligtige, selv om denne

lader andre stå for udbetaling og indeholdelse af A-skat. I så fald skal

regnskabet føres særskilt for den enkelte arbejdsgiver og på arbejdsgiverens

ansvar.

Regnskabet skal føres enten i Statsskattedirektoratets regnskabshæfte

efter anvisningerne deri eller på særlige konti i den almindelige bogføring.

69. Statsskattedirektoratets regnskabshæfte skal

benyttes af arbejdsgivere, der ikke fører regnskab med A-indkomst og A-skat i

den almindelige bogføring. Det kan dog også anvendes som supplement til det

egentlige bogholderi.

Anvendelse af regnskabshæfte medfører ingen indskrænkning i lovgivningens

almindelige regler om bogførings- eller regnskabspligt.

Regnskabshæftet kan rekvireres hos arbejdsgiverkommunen.

70. Indeholdelsespligtige, der også iøvrigt fører

regnskab, kan vælge at føre regnskabet med A-indkomst og A-skat i deres

almindelige bogføring.

Enhver udbetaling eller godskrivning af A-indkomst skal posteres på en

særlig afregningskonto for A-indkomst uanset, om der i det enkelte tilfælde

skal indeholdes A-skat i de pågældende ydelser. På afregningskontiene må kun

foretages posteringer vedrørende A-indkomst. Kreditering af en

afregningskonto må kun foretages som rettelsespostering til tidligere

posteringer på kontoen. Afregningskontoens saldo ved udgangen af

regnskabsåret skal svare til den A-indkomst, den indeholdelsespligtige har

udbetalt i årets løb.

Arbejdsgivere, der i den løbende bogføring ønsker at fordele

afregningskontoens posteringer på de konti, hvor udgifterne hører hjemme, må

oprette en fordelingskonto. Denne krediteres for de beløb, som fordeles på

andre konti.

I bogføringen oprettes tillige en konto for A-skat. På denne konto

posteres indeholdt A-skat samt indbetalinger til Statsskattedirektoratet af

indeholdt A-skat.

Kontoen skal krediteres for trukket A-skat. Ved indbetaling af A-skatten

debiteres kontoen for det indbetalte beløb. Som debitering kan endvidere

forekomme rettelsesposteringer. Der må ikke foretages andre posteringer på

kontoen. Betalte renter og påkravsgebyrer må ikke posteres på kontoen.

Saldoen på kontoen ved udløbet af regnskabsåret angiver uafregnet A-skat.

71. Udover de i pkt. 70 nævnte konti skal

indeholdelsespligtige, der ikke anvender regnskabshæfte, bogføre A-indkomst

og A-skat således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af

A-skat og A-indkomst for hver enkelt indkomstmodtager. A-indkomsten bogføres,

uanset om der i det enkelte tilfælde skal indeholdes A-skat. Tilsvarende skal

enhver indeholdelse af A-skat for den enkelte indkomstmodtager bogføres

særskilt. Efter udløbet af et kalenderår skal det således være muligt ved

sammentælling at konstatere, hvad der i kalenderårets løb ialt er udbetalt

eller godskrevet den enkelte indkomstmodtager i A-indkomst og indeholdt

A-skat. Rettelser må kun ske ved overstregning eller modpostering.

72. Foretager den indeholdelsespligtige udbetaling af

skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, skal sådanne udbetalinger

bogføres på samme måde som A-indkomst. Det vil sige, at enhver udbetaling af

skattefri godtgørelser skal bogføres på en særlig konto, således at årets

samlede udbetaling af skattefri godtgørelser svarer til saldoen ved udgangen

af regnskabsåret. Endvidere skal udbetaling af skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse bogføres, således at der umiddelbart kan foretages en

sammentælling for hver enkelt modtager. Oplysning om grundlaget for

udbetalingen skal fremgå af de til grund for bogføringen liggende bilag.

Ovennævnte omfatter ikke udlæg efter regning i henhold til originale bilag

eller udgifter, der afholdes direkte af arbejdsgiveren.

73. Hvis den indeholdelsespligtige fører regnskabet

med A-indkomst og A-skat i sin almindelige bogføring, kan skattemyndighederne

kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage

foreligger ajourført og afstemt ved udgangen af den sidste kalendermåned før

kravets fremsættelse. Dette gælder bogføring af A-indkomst, A-skat og

skattefri godtgørelser både for så vidt angår de samlede udbetalinger samt

udbetaling til hver enkelt modtager.

74. Den indeholdelsespligtige skal i

regnskabsmaterialet for den enkelte indkomstmodtager notere navn, adresse,

CPR-nr., trækprocent samt skattekortfradrag, jf. kildeskattebekendtgørelsens

§ 32, stk. 1. Dette gælder uanset om trækprocenten fremgår af skattekort,

bikort, frikort, er oplyst af skattemyndighederne efter kildeskattelovens §

48, stk. 8, eller er sat til 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Forevises frikort, noteres det maksimale indkomstbeløb, der kan modtages uden

skattetræk. Hvis indkomstmodtageren ikke har et personnummer, noteres

fødselsdato, -måned og -år samt eventuelle andre oplysninger, der kan

identificere indkomstmodtageren.

75. Ved udbetaling og godskrivning af A-indkomst skal

den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det

udbetalte eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten

vedrører, samt størrelsen af det indeholdte skattebeløb, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 32, stk. 3. I meddelelsen skal angives den

indeholdelsespligtiges navn, adresse samt SE-nr., jf. pkt. 78.

Såfremt den indeholdelsespligtige vægrer sig ved at give

indkomstmodtageren ovennævnte underretning, kan indkomstmodtageren begære, at

underretningen fremskaffes ved skattemyndighedernes mellemkomst, jf.

kildeskattelovens § 84, stk. 2. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af

daglige bøder fastsat af ligningskommissionerne - i København og

Frederiksberg kommuner skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens §

57, stk. 2.

76. Den indeholdelsespligtige skal opbevare

regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger, jf. pkt. 68-75 med de

dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

77. Efter skattekontrollovens § 7 skal enhver, der har

udbetalt A-indkomst, hvert år afgive oplysninger til brug for skatteligningen

og skatteberegningen. Oplysningerne skal gives uden opfordring inden den 20.

januar eller - når den indeholdelsespligtige ophører med at drive virksomhed

- inden 10 dage efter virksomhedsophøret. Oplysningspligten omfatter også

indkomst, som efter sin art må anses som A-indkomst, selv om modtageren af

beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Følgende oplysninger vedrørende A-indkomst og A-skat skal indberettes på

de af skattemyndighederne udfærdigede blanketter (oplysningssedler og

angivelser):

1) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning,

2) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat,

3) størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den

enkelte modtager,

4) størrelsen af den samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte

modtager,

5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre

oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

Hvis den indeholdelsespligtige har stillet bil, bolig eller telefon uden

for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor,

gives oplysning herom på oplysningssedlen.

Der henvises iøvrigt til skattekontrollovens § 7 og den vejledning, som

foreligger til brug ved udfyldelsen af blanketterne.

Registrering af indeholdelsespligtige

78. Efter kildeskattebekendtgørelsens §§ 19-20 skal

enhver, der udbetaler A-indkomst, tilmelde sig Statsskattedirektoratets

Stamregister over erhvervsdrivende (SE).

Ved tilmeldingen skal den indeholdelsespligtige på skemaer, der udarbejdes

af Statsskattedirektoratet, give oplysning om virksomhedens driftsform,

regnskabsår m.v. Tilmeldingsblanket fås hos skattemyndighederne. Tilmelding

til registeret skal ske inden 8 dage efter indeholdelsespligten er indtrådt.

Ved tilmelding oplyses virksomhedens navn og den adresse, hvorfra

virksomhedens drives.

Endvidere skal det oplyses, om virksomheden drives som enkeltmandsfirma,

ansvarligt interessentskab, aktieselskab, anpartselskab eller andelsselskab,

eller under hvilken anden driftsform virksomheden drives. Drives virksomheden

af en eller flere ansvarlige indehavere, skal CPR-nr., navn og bopæl for hver

indehaver oplyses. Selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, skal meddele oplysning om selskabets eller foreningens

hjemstedskommune. Indenlandske aktieselskaber og andelsselskaber med

begrænset ansvar skal meddele oplysning om det nummer, hvorunder selskabet er

registreret i erhvervs- og selskabsstyrelsen, samt seneste dato for

afholdelse af ordinær generalforsamling i henhold til selskabets vedtægter.

Anvender den indeholdelsespligtige et andet regnskabsår end kalenderåret,

skal regnskabsårets slutdato oplyses.

Såfremt der efter tilmeldingen sker ændringer i de ovennævnte forhold,

skal den indeholdelsespligtige inden 8 dage indsende oplysning herom til

Statsskattedirektoratet.

Efter tilmeldingen tildeles der den indeholdelsespligtige et SE-nummer.

Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, såfremt der føres

særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Efter registreringen tilsendes

der den indeholdelsespligtige et registreringsbevis påført de ved

tilmeldingen givne oplysninger. Har den indeholdelsespligtige efter

tilmeldingen meddelt oplysning om ændringer i forholdene, tilsendes der ham

et nyt registreringsbevis.

Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige

består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan

Statsskattedirektoratet meddele tilladelse til, at de indbetaler indeholdt

A-skat og indgiver redegørelse herfor under eet. Ansøgning herom må indgives

af de pågældende indeholdelsespligtige i forening. Statsskattedirektoratet

kan opstille nærmere betingelser for meddelelse af tilladelsen. Tilladelsen

medfører ingen begrænsning i de enkelte indeholdelsespligtiges ansvar for

indbetaling af A-skat og indgivelse af redegørelse herfor.

Ved ophør af indeholdelsespligt skal den indeholdelsespligtige inden 8

dage meddele Statsskattedirektoratet oplysning herom.

Den indeholdelsespligtiges indsendelse af meddelelse kan fremtvinges ved

pålæg af daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionerne - i

København og Frederiksberg kommune skattedirektoratet, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 2, og kildeskattelovens § 85, stk. 3.

Bødepålægget skal fremsendes anbefalet og indeholde et forbehold om en

eventuel senere forhøjelse af bøderne. Hvis den indeholdelsespligtige efter

bødepålægget fortsat undlader at indsende meddelelserne, bør bøderne i

almindelighed forhøjes for fremtiden under hensyn til den

indeholdelsespligtiges økonomiske forhold og længden af det tidsrum, der er

overskredet. Anmodning om inddrivelse af tvangsbøder sendes til

politimesteren i den kreds, hvor den indeholdelsespligtige har bopæl, i

København politidirektøren.

Kildeskat til Grønland

79. Efter kildeskattelovens § 88 og

kildeskattebekendtgørelsens §§ 54-56 skal personer, dødsboer, selskaber og

foreninger m.v., der har hjemting her i landet, foretage indeholdelse af

kildeskat til Grønland i indkomst af arbejde og i pensioner, som er omfattet

af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat.

Arbejdsgivere med hjemting her i landet skal derfor indeholde kildeskat

til Grønland ved udbetaling af løn til personer, der udfører arbejde i

Grønland og er skattepligtige der. Registrering af den indeholdelsespligtige,

regnskabsførelse og redegørelse vedrørende udbetalt eller godskreven indkomst

og indeholdt kildeskat samt afgivelse af oplysninger til brug ved

skatteligningen og skatteberegningen for indkomstmodtageren foretages efter

de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting i Grønland.

Indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Statsskattedirektoratet tillige

med redegørelse for de indeholdte beløb efter de regler, der gælder for

indeholdelsespligtige med hjemting her i landet.

Såfremt indkomstmodtagerens ophold i Grønland forventes at vare mindre end

6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af såvel

dansk som grønlandsk kildeskat. I den beregnede danske kildeskat fradrages

det beløb, der indeholdes i kildeskat til Grønland.

I de tilfælde, hvor personer, dødsboer, selskaber, foreninger,

institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at foretage

indeholdelse af kildeskat i indkomst af arbejde og i pensioner, som er

omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og

skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren.

Forskudsskat og slutskat

Forskudsregistrering

80. For at kunne opkræve foreløbig skat i løbet af

året, der så vidt muligt svarer til årets slutskat, skal der ske en

forskudsregistrering af den skattepligtiges forventede indkomst- og

formueforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52 og 53. Som udgangspunkt foretages

forskudsregistreringen automatisk, idet de forventede indkomst- og

formueforhold ansættes i overensstemmelse med de oplysninger om den

skattepligtiges indkomst- og formueforhold, som senest er lagt til grund ved

skatteligningen. Når forskudsregistreringen foretages på grundlag af

slutligningen for det næstsidste år før indkomståret, forhøjes de

indkomstbeløb (men ikke fradragsbeløb), der indgår i slutligningen, jf.

kildeskattelovens § 54 og kildeskattebekendtgørelsens § 2. Størrelsen af

forhøjelsen fastsættes i en årlig bekendtgørelse. For skattepligtige, der

inden udløbet af indkomståret fylder 67 år, sker der dog ingen forhøjelse af

renteindtægt, aktieudbytte og overskud af bolig i egen ejendom. Når det efter

de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold i året før

indkomståret må antages, at en forskudsregistrering på grundlag af

oplysninger fra det næstsidste indkomstår før indkomståret vil afvige

væsentligt fra de forventede indkomst- og formueforhold, kan

forskudsregistreringen i stedet foretages på grundlag af de nævnte

oplysninger, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 2, stk. 3. I så fald foretages

der ikke procentmæssig forhøjelse af disse indkomstbeløb. Der kan f.eks være

tale om, at den skattepligtige har ændret sin forskudsregistrering for året

før indkomståret.

Begrænset skattepligtige personer, hvis indtægter er omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c) (arbejdsudleje), f) (udbytter), og i)

(royalty), og hvis indkomstskattepligt er endeligt opfyldt ved den indeholdte

skat, forskudsregistreres ikke af disse indtægter. Det samme gælder for

begrænset skattepligtige, der oppebærer skattegodtgørelse efter § 2, stk. 1,

litra g), idet skatten af skattegodtgørelsen fratrækkes forinden

udbetalingen.

Begrænset skattepligtige, der skal betale endelig skat af udbytter m.v.

efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, (dvs. udbytte efter ligningslovens §

16 A, stk. 1, hvori der ikke indeholdes udbytteskat, og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B, stk. 2) eller renteskat efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra h), skal ikke forskudsregistreres af disse indtægter, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 5.

81. Hvis der ikke tidligere er foretaget ligning eller

forskudsregistrering for den skattepligtige, skal denne indsende et

forskudsskema, hvor der oplyses om de forventede indkomst- og formueforhold.

Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres

forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Indgivelse af

skema er en forudsætning for at kunne blive forskudsregistreret i

overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven, hvis det ikke af

årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret og forskudsopgørelsen

for det sidste år før indkomståret fremgår, at den erhvervsdrivende er

tilmeldt virksomhedsordningen.

Hvis den skattepligtige antager, at hans indkomst- og formueforhold vil

afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved den seneste ligning

eller forskudsregistrering, kan forfra, hvad der er lagt til grund ved den

seneste ligning eller forskudsregistrering, kan ny forskudsregistrering

foretages ved indsendelse af et forskudsskema. Dette gælder også i den

periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletter skal benyttes, jf.

kildeskattelovens § 53, stk. 3. Ændringen får i så fald kun virkning for

fremtidig skattebetaling.

82. For at oplysningerne kan blive taget i betragtning

ved den ordinære forskudsregistrering, må skemaet i udfyldt stand være

indgivet til forskudsregistreringsmyndigheden inden en dato i året før

indkomståret, der fastsættes for hvert enkelt år af skatteministeren.

Der er kun pligt til at indgive skema, hvis der ikke tidligere er

foretaget ligning eller forskudsregistrering af den pågældende, eller hvis

det forlanges af forskudsregistreringsmyndigheden. I disse tilfælde udsender

den kommunale ligningsmyndighed skema til den skattepligtige. De udsendte

skemaer skal tilbagesendes inden for den fastsatte frist, der dog skal være

på mindst 14 dage. Indgives skema i tilfælde, hvor indgivelsen er

pligtmæssig, ikke rettidigt, kan indgivelsen søges fremtvunget ved pålæg af

daglige bøder. Bøderne fastsættes af ligningskommissionen, i København og

Frederiksberg kommuner af skattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens

§ 57, stk 2.

83. Det beror på et skøn fra

forskudsregistreringsmyndigheden, i hvilket omfang oplysningerne i et

forskudsskema skal lægges til grund ved forskudsregistreringen. I det omfang

skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger tilstrækkeligt

sandsynliggjort, lægges oplysningerne i forskudsskemaet til grund ved

forskudsregistreringen. Iøvrigt kan skattemyndighederne på eget initiativ

fastsætte grundlaget for det foreløbige skattetilsvar efter forventede

indkomst- og formueforhold, når der efter de foreliggende oplysninger er

nærliggende grund til at antage, at indkomst- og formueforholdene vil afvige

væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund.

84. Forskudsregistreringen foretages af de kommunale

skattemyndigheder.

Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af

materiale vedrørende forskudsregistreringen. Registret suppleres løbende med

oplysninger om skattepligtige, som ikke er optaget heri.

Statsskattedirektoratet foretager vedligeholdelsen af CSR.

Til brug ved forskudsregistreringen for indkomståret udarbejdes pr. 31.

august i året før indkomståret for hver kommune en hovedmandtalsliste over

personer, der er optaget i CSR og som må påregnes at skulle

forskudsregistreres i den pågældende kommune. Hovedmandtalslisterne suppleres

ugentlig med tillægsmandtalslister over tilgang af personer.

Statsskattedirektoratet foretager udarbejdelsen af mandtalslisterne og

udsender dem til kommunerne.

Ved forskudsregistrering i løbet af oktober måned fastsættes grundlaget

for den foreløbige betaling af indkomst- og formueskat m.v. for det

efterfølgende indkomstår. Kan grundlaget først fastsættes senere, sker dette

ved supplerende forskudsregistrering.

Når kommunalbestyrelsen efter ligningslovens § 32 D, stk. 1, 2. pkt.,

bemyndiger en person til at foretage forskudsregistreringen, skal dette

offentliggøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Klage over en

afgørelse, der er truffet af den bemyndigede, skal indgives til den kommunale

ligningsmyndighed inden indkomstårets begyndelse, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 4. Ved supplerende forskudsregistrering og ved

ændring af forskudsregistreringen er klagefristen dog altid på 14 dage fra

det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget underretning om afgørelsen.

Den ovennævnte offentliggørelse skal indeholde oplysning om klageadgangen og

om fristen herfor.

Forskudsregistreringskommune

85. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage

forskudsregistreringen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 7-10.

For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der

foreligger pr. 31. august året før indkomståret, foretages

forskudsregisteringen i den kommune, der er registreret som skatteyderens

slutligningskommune for det næstsidste år før indkomståret. Er der ikke

registreret en slutligningskommune, foretages forskudsregistreringen i den

kommune, hvori den skattepligtige senest er forskudsregistreret. Hvis den

skattepligtige ikke tidligere er forskudsregistreret, foretages

forskudsregistreringen i den kommune, der har foranlediget den pågældende

optaget i CSR.

Ægtefæller, som levede sammen ved forskudsregistreringen, eller som følge

af CSR's udvisende pr. 31. august i året før indkomståret var samlevende på

dette tidspunkt, forskudsregistreres i samme kommune.

Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år,

forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i

indkomståret eller forventes at eje skattepligtig formue ved indkomstårets

udgang. Har der ikke tidligere været foretaget slutligning eller

forskudsregistrering, foretages forskudsregistreringen i den kommune, hvor

barnet har bopæl.

Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der

foreligger pr. 31. august i året før indkomståret, foretages

forskudsregistreringen i den kommune, som er bestemt i

kildeskattebekendtgørelsens § 8.

En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt

folkeregistret, forskudsregistreres i tilflytningskommunen.

Personer, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, forskudsregistreres i den seneste

bopælskommune.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4,

forskudsregistreres i den kommune, hvori skibet har hjemsted.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a) eller

b), forskudsregistreres i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges

virksomhed er beliggende.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) eller

e), forskudsregistreres i den kommune, hvori det faste driftssted eller den

faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted. Hvis

den pågældende driver erhverv med fast driftssted eller ejer fast ejendom i

flere kommuner, bestemmer Statsskattedirektoratet, i hvilken kommune

forskudsregistreringen skal ske.

Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j),

forskudsregistreres i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke

har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af

dansk rederi, sker forskudsreguleringen i den kommune, hvor

befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke

forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i kildeskattelovens

§§ 48 C og 48 D finder anvendelse.

Hvis den foretagne forskudsregistrering skal ændres, foretages ændringen

af den kommune, i hvilken den pågældende person har bopæl på

ændringstidspunktet. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, foretages

ændringen af den kommune, som har foretaget forskudsregistreringen.

Statsskattedirektoratet kan, når praktiske hensyn taler derfor, bestemme,

i hvilken kommune forskudsregistrering eller ændring af forskudsregistrering

skal foretages.

Er der tvivl om, i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres,

eller i hvilken kommune ændring af forskudsregistrering skal foretages,

træffer Statsskattedirektoratet bestemmelse herom.

Hvis den skattepligtige anvender en fra kalenderåret afvigende

regnskabsperiode (forskudt indkomstår), træder det til indkomståret svarende

kalenderår i stedet for indkomståret ved anvendelsen af reglerne om

tidspunkterne for forskudsregistrering og slutligning, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 58. Det vil sige at tidspunkterne i

kildeskattebekendtgørelsens §§ 2-10 er de samme, uanset hvorledes

regnskabsperioden er placeret.

Skattekort og skattebilletter

86. Statsskattedirektoratet udarbejder og udsender de

i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der

udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om

grundlaget for beregning af foreløbig skat.

I kildeskattebekendtgørelsens §§ 11-14 er der fastsat nærmere regler om

beregning af indeholdelsesprocent (trækprocent) og skattekortfradrag.

87. Trækprocenten beregnes som summen af de af

følgende procenter, der er større end 0:

1) Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal

skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer

af folkekirken og 22 pct. almindelig indkomstskat til staten).

2) En procent beregnet som 6 pct.'s skatten efter personskattelovens § 8

opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige

personlige indkomst med tillæg af beregningsmæssig positiv

nettokapitalindkomst og ganget med 100.

3) En procent beregnet som 12 pct.'s skatten efter personskattelovens § 7

opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den beregningsmæssige

personlige indkomst og ganget med 100.

6 og 12 pct.'s skatterne bidrager således til trækprocenten med så mange

procentpoint, som hver skat udgør af beregningsgrundlaget uden bundfradrag,

når der ikke tages hensyn til nedsættelse for personfradrag.

De procenter, der indgår i trækprocenten, beregnes med to decimaler. Hvis

procenterne i nr. 2) og 3) bliver negative som følge af de specielle

beregningsregler for ægtefællers overskydende kapitalindkomst, sættes de til

0. Den samlede trækprocent forhøjes til nærmeste hele procent.

Hvis den beregnede trækprocent er større end 68 pct med tillæg af

kirkeskatten, ansættes trækprocenten til 68 med tillæg af kirkeskatten.

For skatteydere, der alene skal betale almindelig indkomstskat, nedsættes

trækprocenten af hensyn til det ligningmæssige fradrag efter ligningslovens §

8 F med 1,5 procentpoint, før forhøjelse til nærmeste hele procent.

Reduktionen med 1,5 procentpoint foretages ikke for skatteydere, der skal

betale 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s skatter.

Eksempel 1. Skatteydere, der ikke betaler 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s-skat

Skatteprocent til kommunen 20,7 pct.

Skatteprocent til amt 9,2 pct.

Kirkeskatteprocent 0,9 pct.

Statsskatteprocent 22,0 pct.

-----------

Laveste skatteprocent 52,8 pct.

Fradrag -1,5 pct.

-----------

Trækprocent før oprunding 51,3 pct.

Trækprocent 52 pct.

-----------

Eksempel 2. Skatteydere, der betaler 6 pct.'s og/eller 12 pct.'s skat

Skatteprocent til kommunen 20,7 pct.

Skatteprocent til amt 9,2 pct.

Kirkeskatteprocent 0,9 pct.

Statsskatteprocent 22,0 pct.

----------

Laveste skatteprocent 52,8 pct.

Tillæg for 6 pct.'s skat:

6 pct.'s skat x 100

----------------------------------pct. 1,02 pct.

Personlig indk. + pos. kapitalindk.

Tillæg for 12 pct.'s skat:

12 pct.'s skat x 100

--------------------pct. 0,31 pct.

Personlig indkomst

Trækprocent før oprunding 54,13 pct.

----------

Trækprocent 55 pct.

----------

88. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som

forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side den

beregnede foreløbige skat ganget med 100 og delt med trækprocenten, således

som denne er beregnet før forhøjelse til nærmeste hele procent. Er det

beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0.

Den beregnede forskudsskat divideret med trækprocenten angiver det beløb

af A-indkomsten, der skal bruges som trækgrundlag, for at opkræve

forskudsskatten. Den resterende del af A-indkomsten udgør

skattekortfradraget. Fradraget pr. dag/uge/14 dage/måned beregnes med

forholdsvise andele af årsfradraget.

Eksempel 3. Skattekortfradrag.

Forskudsregistreret A-indkomst: 250.000 kr.

Beregnet forskudsskat: 120.000 kr.

Beregnet trækprocent: 54,13 pct.

Skattekortfradrag pr. måned:

120.000 x 100

250.000 kr. - -------------

54,13/ 12 kr. 2.359 kr.

I det omfang den foreløbige skat ikke kan indeholdes i A-indkomsten,

opkræves det overskydende beløb som B-skat.

Den beregnede foreløbige skat opgøres som den skat, der kan beregnes på

grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst og formue med tillæg af

eventuel overført restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, (restskat

under 5.000 kr.) og med fradrag af skattebeløb, der afregnes på anden måde

end som A- eller B-skat, dvs.:

1) Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt.

2) Skattegodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, 1. pkt.

3) Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskatte lovens § 10, stk.

3, 2-4 pkt., og § 13, stk. 1, 3-4 pkt.

89. Hvis der kan beregnes et skattekortfradrag og den

skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte det, kan der efter

Statsskattedirektoratets nærmere bestemmelser udstedes et skattekort uden

fradragsbeløb, men med lavere trækprocent (bruttotrækkort). Dette kan ske i

tilfælde af svingende indkomster, indkomst fra flere indeholdelsespligtige

eller af andre grunde.

Når den forskudsregistrerede indkomst er så lille, at der ikke skal svares

foreløbig skat, kan indkomstmodtageren få udstedt et frikort. Frikortet

indeholder oplysninger om det maksimale beløb, der kan udbetales uden

indeholdelse af A-skat. Når grænsen overskrides, indeholdes med

skattekommunens laveste skatteprocent.

Indbetaling af B-skat

90. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i

hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august,

september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den

skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden, jf. kildeskattelovens § 58. Falder

sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges

fristen til den følgende hverdag.

B-skatten skal indbetales på disse tidspunkter, uanset hvornår

B-indkomsten erhverves i løbet af året. Indbetales B-skatten ikke rettidigt,

påløber der morarenter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, med 1 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Morarenterne opgøres en gang om

året og opkræves sammen med restskatten for det pågældende år. Hvis der

udbetales overskydende skat, modregnes beløbet heri, jf. kildeskattelovens §

62, stk. 4.

Henstand med A- eller B-skatter

91. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor,

kan en skattepligtig indrømmes midlertidig fritagelse for betaling af A-skat

eller B-skat. Fritagelsen, der indrømmes af statsskattedirektoratet, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 57, stk. 5, kan gøres betinget af, at der

svares renter med 1 pct. pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen

omfatter. Statsskattedirektoratet kan endvidere udlægge beføjelsen til at

indrømme henstand til kommunerne, hvilket er sket for så vidt angår

fritagelse med betaling af B-skat. Kommunens afgørelse kan påklages til

Statsskattedirektoratet.

Bestemmelsen omfatter ikke indeholdelsespligtiges pligt til at indbetale

indeholdt A-skat. Den omfatter endvidere ikke udbytteskat eller royaltyskat.

Eventuel eftergivelse af den beregnede slutskat kan i særlige tilfælde ske

efter Statsskattelovens § 37.

Frivillig indbetaling af foreløbig skat

92. Efter kildeskattelovens § 59 kan den

skattepligtige indtil den 1. juli i det år, ligningen foretages, indbetale

foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes i A-indkomst eller opkræves ved

skattebillet.

Adgangen til at foretage frivillige indbetalinger efter indkomstårets

udløb er begrænset, således at indbetalinger efter den 1. februar i det år,

hvori ligningen foretages, ikke kan overstige 25.000 kr.

Fristen for frivillig indbetaling af foreløbig skat på mere end 25.000 kr.

er den samme for alle skattepligtige, uanset hvilket indkomstår der anvendes.

Såfremt der efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, sker

frivillig indbetaling af et beløb, der overstiger 25.000 kr., tilbagebetales

det overskydende beløb. Den skattepligtige kan dog anmode skattemyndighederne

om at lade beløbet indgå som en frivillig indbetaling for det følgende

indkomstår, jf. kildeskattelovens § 59, 1. pkt. Den skattepligtige kan

endvidere anmode om, at beløbet anvendes til dækning af en endnu ikke

forfalden restskat eller en restance af personlig skat.

Fremskyndet tilbagebetaling af for meget betalt foreløbig skat

93. Begæring om fremskyndet tilbagebetaling af for

meget betalt foreløbig skat efter kildeskattelovens § 55 skal være fremsat

inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Kravet om, at begæring skal være fremsat inden udgangen af det nævnte

kalenderår, er ufravigeligt.

En begæring om udbetaling efter § 55 skal endvidere indeholde de

nødvendige oplysninger for bedømmelsen af begæringen.

De nærmere betingelser for, hvornår tilbagebetaling kan finde sted,

fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Årsopgørelsen. Overskydende skat og restskat

94. Efter kalenderårets udløb foretages ansættelse af

den skattepligtige indkomst og formue. På grundlag heraf beregnes

indkomstskat til staten, amtskommunen og kommunen, kirkelige afgifter og

formueskat (slutskatten). Den ansatte indkomst og formue samt de beregnede

skatter fremgår af årsopgørelsen, som sendes til den skattepligtige.

Beregning af slutskat, restskat og overskydende skat med foreskrevne

tillæg og godtgørelse m.v. foretages af Statsskattedirektoratet med bistand

af de kommunale ligningsmyndigheder. Den skattepligtige kan klage over

beregningen af skatterne til ligningskommissionen senest 4 uger efter, at den

skattepligtige har modtaget underretning om beregningen, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 18. I tilfælde, hvor den skattepligtige ikke

tidligere har modtaget særskilt underretning om skatteansættelsen, kan

tillige ansættelsen påklages efter fristerne i skattestyrelsesloven.

Ligningskommissionens afgørelse kan påklages til skatterådet inden for samme

frist som påklage til ligningskommissionen.

95. I den slutskat, der for et år udskrives for den

skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter

kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel

skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes i henhold til § 60

følgende beløb vedrørende samme år:

a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal

medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.

b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.

c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til

skattebillet.

d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.

e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.

f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 13,

stk. 1, 3.-4. pkt.

g) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3 .

h) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48,

stk. 4.

ad a) De indeholdte A-skatter modregnes uanset om den

indeholdelsespligtige har indbetalt beløbet.

ad b) Det drejer sig om tilfælde, hvor der fejlagtigt ikke er sket

indeholdelse af A-skat, eller hvor indeholdelsen er sket med et for lavt

beløb. Modregning skal her ske, selv om beløbet ikke er indbetalt af

skatteyderen.

ad c) Modregning af foreløbig skat i henhold til skattebillet finder sted,

uanset om skatten er betalt eller ikke.

ad d) Det drejer sig om tilfælde, hvor der i den skattepligtige indkomst

er medregnet aktieudbytte m.v., hvori der er indeholdt udbytteskat. Af

sådanne udbytteindtægter modregnes ved slutopgørelsen 30 pct.

ad e) Efter § 59 kan skatteyderen indtil den 1. juli i det år, hvori

ligningen finder sted, indbetale foreløbig skat ud over, hvad der indeholdes

eller opkræves ved skattebillet, jf. pkt. 92.

ad f) Virksomhedsskat, som refunderes skattepligtige, der anvender

virksomhedsordningen, når der hæves beløb på kontoen for opsparet overskud.

ad g) og h) Indeholdt afgift og foreløbig skat ved ophævelse i utide af

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven.

For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes

de ovenfor under litra c)-h) nævnte beløb samt

a) foreløbige skattebeløb som i løbet af det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst.

b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.

Er der forinden årsopgørelsen sket tilbagebetaling af foreløbig skat efter

§ 55, fragår det tilbagebetalte beløb i de foreløbige skatter, der skal

modregnes i slutskatten.

Efter kildeskattelovens § 60, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte

regler, hvorefter en ægtefælles overskydende skat kan modregnes i den anden

ægtefælles skat. Skatteministeren havde med hjemmel i denne bestemmelse

fastsat særlige regler i bekendtgørelse nr. 514 af 28. november 1985 om

frivillig udligning af samlevende ægtefællers overskydende skat og restskat.

Ved kildeskattebekendtgørelsens ikrafttræden er den nævnte bekendtgørelse

ophævet.

96. Hvis slutskatten med tillæg af evt. overført

restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse overstiger de beløb,

der modregnes efter pkt. 95, skal den skattepligtige tilsvare det

overskydende beløb (restskatten).

Efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, skal der for de skatteydere, hvis

restskat (incl. evt. morarenter) er mindre end 5.000 kr., ske en overførsel

af denne restskat til næste års forskudsskat, således at der for dette år

opkræves yderligere foreløbig skat (A- eller B-skat) til dækning af det

overførte beløb, jf. pkt. 88. Beløb under en krone opkræves dog ikke. Ved

årsopgørelsen for det år, hvortil restskatten overføres, lægges overført

restskat sammen med slutskatten for dette år, hvorefter de foreløbige skatter

med de deri indregnede forhøjelser i anledning af restskatten modregnes i det

samlede tilsvar. Fremkommer der ved denne modregning for opkrævningsåret ny

restskat, gælder der for denne restskat de samme principper, dvs.

videreførelse over ny forskudsskat, hvis restskatten er under 5.000 kr., og

ellers direkte opkrævning. Reglen i kildeskattelovens § 61, stk. 3, gælder

ikke, hvor udskrivningsdatoen for slutopgørelserne er senere end den 1.

oktober i slutligningsåret. I disse tilfælde forfalder restskatten til

betaling i 10 rater i det følgende år, således at den skattepligtige

betalingsmæssigt stilles på samme måde, som hvis restskatten var overført til

opkrævning som B-skat, jf. stk. 4. Er årsopgørelsen først udskrevet den 1.

januar eller senere, skal betaling ske over de resterende B-skatterater, dog

således at betalingen skal ske i mindst 3 rater, hvorved bortses fra

månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb.

Med hensyn til restskat, som incl. evt. morarenter er på mindst 5.000 kr.,

skal der ikke finde overførsel sted til næste års forskudsskat. Sådan

restskat skal opkræves direkte ved skattebillet, jf. stk. 5. Beløbet

forfalder til betaling den 1. i hver af månederne september, oktober og

november i det år, hvori ligningen foretages. Såfremt årsopgørelserne først

udskrives den 1. september eller senere i det år, hvori ligningen foretages,

forfalder raterne til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3

måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne om sidste rettidige

betalingsdag for B-skat, jf. pkt. 90, finder tilsvarende anvendelse.

Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen

tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Udgør restskatten (incl. evt.

morarenter) et beløb, der er mindre end 5.000 kr., skal der dog betales et

tillæg på 8 pct. af restskatten.

Procenttillægget medregnes ikke ved afgørelsen af, om det skyldige beløb

er over eller under beløbsgrænsen på 5.000 kr. for opkrævning af restskatter

efter kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 4.

Såfremt en persons skattepligt er ophørt ved begyndelsen af det følgende

år, skal der efter stk. 6 ikke ske overførsel til dette års forskudsskat. Der

skal i almindelighed heller ikke gælde en 10-rateordning, selv om

restskatterne er under 5.000 kr. I disse tilfælde gælder den almindelige

3-rateordning.

Betales restskatten ikke rettidigt, påløber der 1 pct. i rente pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 1.

97. Hvis slutskatten med tillæg af eventuel overført

restskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse er mindre end de

efter pkt. 95 modregnede beløb, tilbagebetales det overskydende beløb

(overskydende skat), jf. kildeskattelovens § 62. Tilbagebetalingen skal ske i

tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen

foretages. I tilbagebetalingsbeløbet modregnes eventuelle restancer af

personlig skat med påløbne morarenter. Der ydes i forbindelse med

tilbagebetalingen en godtgørelse til skatteyderen på 4 pct. af den

overskydende skat. I det omfang den overskydende skat modsvares af beløb, der

er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der sker kun

tilbagebetaling, hvis den overskydende skat med tillæg af procentgodtgørelsen

og med fradrag af morarenter overstiger 25 kr. Kun det hele kronebeløb

udbetales.

Såfremt overskydende skat undtagelsesvis først udbetales efter den 1.

oktober, skal der ydes den skattepligtige en rente på 1 pct. af det

overskydende beløb pr. påbegyndt måned efter den 1. oktober.

Overskydende skat skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme

gælder procentgodtgørelsen, og eventuelle renter efter 1. oktober, jf.

kildeskattelovens § 23, stk. 2 og 3.

98. Kildeskattelovens § 62 A indeholder bestemmelser

om, hvorledes der skal forholdes, når der som følge af en ændret årsopgørelse

fremkommer ændringer af restskat og overskydende skat.

I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at der skal betales

restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for

betaling af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Såfremt en ændret

årsopgørelse med udskrivningsdato den 1. oktober eller tidligere medfører

restskat eller yderligere restskat, og den samlede restskat er under

indregningsgrænsen, skal restskatten således indregnes i næste års

forskudsskat.

Såfremt den ændrede årsopgørelse er udskrevet efter den 1. oktober i det

år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel eller

opkrævning, der er sket efter § 61, stk. 3 og stk. 4, af den evt. tidligere

beregnede restskat, jf. § 62 A, stk. 1, 2. pkt. Såfremt der foreligger

allerede forfaldne rater af tidligere pålignet restskat på tidspunktet for

ændringen, berører ændringen ikke opkrævningen af disse.

Fremkommer der ved en sådan ændring af årsopgørelsen restskat eller

yderligere restskat, bliver der ikke tale om at overføre tilsvarsforhøjelsen

til næste års forskudsskat. Alt efter om restskatten inklusiv eventuelle

morarenter efter den ændrede årsopgørelse er under 5.000 kr. eller på 5.000

kr. eller derover, skal betaling af tilsvarsforhøjelsen ske på de

tidspunkter, der er fastsat i henholdsvis § 61, stk. 4 og 5. Eventuelle

morarenter påløber først, hvis disse betalingsfrister overskrides. § 62 A,

stk. 1, indeholder ikke regler om beregning af procenttillægget, hvorfor

dette beregnes efter de almindelige regler i § 61, stk. 2.

Reglen i kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en

ændret årsopgørelse medfører nedsættelse eller bortfald af overskydende skat,

der allerede er udbetalt til den skattepligtige. Virkningen heraf er, at

beløbet tillige med procentgodtgørelse og evt. renter efter § 62, stk. 4, 2.

pkt., skal tilbagebetales over 3 rater på samme måde som restskat over 5.000

kr., jf. kildeskattelovens § 61, stk. 5. Dette gælder også, såfremt den

ændrede årsopgørelse er udskrevet den 1. oktober eller tidligere i det år,

hvori ligningen foretages.

I tilfælde, hvor en ændret årsopgørelse medfører, at en tidligere beregnet

restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales nedsættelsesbeløbet og

det heraf beregnede procenttillæg inden udgangen af den følgende måned, jf. §

62 A, stk. 3. Der ydes rentegodtgørelse med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. Hvis der f.eks. den 14. maj 1987

sker en forhøjelse af slutskatten vedrørende indkomståret 1985, således at

den heraf følgende restskat forfalder til betaling den 1. i juli, august og

september 1987, og der den 1. oktober 1988 sker en nedsættelse af ansættelsen

for indkomståret 1985, således at den opkrævede restskat eller en del af

denne tilbagebetales, beregnes renten heraf fra det tidspunkt, hvor den

tidligere opkrævede restskat forfaldt, dvs. den 1. i juli, august og

september 1987.

I tilfælde, hvor det oprindelige tilsvar er overført til næste års

forskudsskat, beregnes rentegodtgørelsen fra den 1. januar. Opkrævning af den

eventuel resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter de

almindelige regler i kildeskattelovens § 61, stk. 3-5. Den overførsel til

næste års forskudsskat, der eventuelt er sket af det oprindelige tilsvar,

berøres dog ikke af ændringen, hvis den ændrede årsopgørelse er udskrevet

efter den 1. oktober i det år, ligningen foretages. Derimod skal der,

forinden udbetalingen foretages, ske modregning af uforfaldne rater af en

eventuel hidtidig opkrævning af restskat efter 3- eller 10-rateordningen,

ligesom der modregnes eventuelle skatterestancer. Hvor en hidtidig restskat

over 5.000 kr. ved ændringen bliver mindre end 5.000 kr., skal opkrævningen

af den ikke allerede forfaldne del af restskatten, som resterer efter

modregning i nedsættelsesbeløbet, ske efter reglerne i § 61, stk. 4, dvs.

over 10 eller de resterende B-skatterater, dog mindst 3 rater. Såfremt den

ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller tidligere i det år, hvori

ligningen foretages, skal der ske modregning af restskat, der er indregnet i

næste års forskudsskat.

Hvor der ved ændringen af årsopgørelsen fremkommer overskydende skat eller

yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med procentgodtgørelse

inden udgangen af den følgende måned, jf. kildeskattelovens § 62 A, stk. 4.

Der udbetales tillige renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt.,

dvs. 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i det år, hvori den

oprindelige skatteansættelse blev foretaget.

Inden tilbagebetaling finder sted, foretages modregning af eventuelle

restancer af personlig skat og påløbne morarenter. Dette gælder, uanset

hvornår den ændrede årsopgørelse er udskrevet.

I tilfælde, hvor den ændrede årsopgørelse udskrives den 1. oktober eller

tidligere i det år, hvori ligningen foretages, kan der ikke ske udbetaling af

renter efter kildeskattelovens § 62, stk. 4, 2. pkt.

Slutligningskommune

99. Spørgsmålet om, hvilken kommune der skal foretage

slutligningen, fremgår af kildeskattebekendtgørelsens §§ 15-17.

Til brug ved slutligningen udarbejdes pr. 17. november i indkomståret for

hver kommune en hovedmandtalsliste over personer, der er optaget i Det

centrale skatteyderregister (CSR), jf. pkt. 84, og som må påregnes at skulle

slutlignes i den pågældende kommune. Personer, der ifølge CSR's udvisende pr.

17. november i indkomståret var afgået ved døden inden den 1. januar i

indkomståret, medtages ikke på hovedmandtalslisterne. Det samme gælder børn,

der den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, medmindre de er

forskudsregistreret. Endvidere udarbejdes pr. 15. februar i det efterfølgende

år supplerende mandtalslister over personer, der er optaget i CSR i tiden 17.

november - 31. december i indkomståret.

Slutligningen foretages i den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl

ifølge den pr. 17. november i indkomståret foreliggende registrering i CSR.

Har den skattepligtige ikke bopæl her i landet, foretages slutligningen i den

kommune, hvori den pågældende ifølge CSR's udvisende pr. 17. november i

indkomståret senest har haft bopæl. Har den skattepligtige ikke tidligere

haft bopæl her i landet, foretages slutligningen i den kommune, som har

foranlediget den pågældende optaget i CSR.

For samlevende ægtefæller sker slutligningen i samme kommune.

Børn, som den 1. januar i indkomståret ikke var fyldt 15 år, og som ikke

er forskudsregistreret, medtages kun ved slutligningen, hvis de i

indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller ved indkomstårets udløb

ejer skattepligtig formue. Slutligningen foretages i så fald i den kommune,

som barnet har bopæl i den 1. november i indkomståret.

For skattepligtige, som ikke er registreret i CSR den 17. november i

indkomståret, foretages slutligningen i den kommune, som har foranlediget den

pågældende optaget i CSR.

Er det tvivlsomt, i hvilken kommune slutligningen skal foretages, træffer

Statsskattedirektoratet bestemmelse herom. Statsskattedirektoratet kan

endvidere, når praktiske hensyn i særlige tilfælde taler derfor, bestemme i

hvilken kommune slutligningen skal foretages. De kommunale

ligningsmyndigheder skal foretage indberetning til Statsskattedirektoratet om

skatteansættelserne af indkomst og formue for indkomståret og om en eventuel

senere ændring af ansættelserne. Statsskattedirektoratet fastsætter de

nærmere regler for indberetningerne.

Kapitel 4

Udbytteskat og royaltyskat

Udbytteskat

100. Reglerne om indeholdelse af kildeskat i

aktieudbytte m.v. findes i kildeskattelovens §§ 65, 66 og 67. De

indeholdelsespligtige selskaber skal indeholde en udbytteskat på 30 pct. af

det samlede, deklarerede udbytte, uanset hvem modtageren er. Udbytteskatten

er ikke en skat, der pålignes selskabet, men en skat, som selskabet

indeholder og indbetaler på aktionærernes vegne.

For aktionærer, der er fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1,

selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1, er udbytteskatten en

foreløbig skat, der så vidt muligt modregnes i en beregnet endelig skat,

medens et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales. Modregning eller

udbetaling sker, uanset om den indeholdelsespligtige har indbetalt

udbytteskatten eller ej.

For aktionærer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra f), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er udbytteskatten en

endelig skat. Der kan dog med hjemmel i en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst blive tale om hel eller delvis tilbagebetaling

af udbytteskatten til sådanne skattepligtige.

Aktionærer, der slet ikke er skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 3,

stk. 1, og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, får efter begæring

udbytteskatten tilbagebetalt.

De indeholdelsespligtige selskaber

101. Indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65

gælder kun for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

og 2, (dvs. aktie- og anpartsselskaber og andre selskaber, i hvilke ingen af

deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler

overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital), samt

certifikatudstedende investeringsforeninger. Endvidere gælder

indeholdelsespligten for de forsikringsselskaber, der uden at være

registreret som aktieselskaber er undergivet reglerne om indkomstbeskatning

for aktieselskaber efter selskabsskattelovens § 38, stk. 6.

Indeholdelse og indbetaling af udbytteskat

102. Der skal efter kildeskattelovens § 65, stk. 1,

indeholdes udbytteskat af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer

eller andelshavere med undtagelse af fondsaktier eller udlodning af

likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses. Indeholdelse skal endvidere foretages i forbindelse med et selskabs

køb af egne aktier, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Der skal indeholdes udbytteskat i alle beløb omfattet af ligningslovens §

16 A, stk. 1, bortset fra maskeret udbytte, dvs. beløb der på grund af den

manglende interessemodsætning mellem selskab og aktionær i skattemæssig

henseende er at betragte som udbytte, uanset at der ikke er tale om

deklareret udbytte. Pligten til indeholdelse af udbytteskat bortfalder ikke,

selvom der opnås dispensation fra beskatningen efter ligningslovens § 16 A,

stk. 1, eller § 16 B, stk. 1, således at aktieavancebeskatningslovens

bestemmelser skal finde anvendelse. Dette gælder også, når der efter lov om

særlig indkomstskat § 17, stk. 3, meddeles dispensation for udbyttebeskatning

af likvidationsprovenu, der udloddes forud for det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses. Den pågældende aktionær vil blive beskattet efter

aktieavancebeskatningslovens regler med hensyn til afståelsessummen, og vil

få modregnet eller tilbagebetalt den af selskabet indeholdte udbytteskat.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i afståelsessummer ved salg af aktier

til holdingselskaber, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, samt ved udbytte

af egne aktier, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 2. Skattemyndighederne kan

forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets

beholdning af egne aktier.

Indeholdelse skal foretages under eet med 30 pct. af det samlede udbytte

uafhængigt af, hvem de udbytteberettigede er, og hvor de er hjemmehørende. I

modsætning til indeholdelse af A-skat efter kildeskattelovens § 46 sker

indeholdelse af den her omhandlede udbytteskat med 30 pct. af det samlede

udbytte uden benyttelse af skattekort eller bikort, og der foretages ikke

noget fradrag i udbyttet, forinden indeholdelsesbeløbet beregnes.

Hvis der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse beregnes en

negativ anskaffelsesum for aktierne (fordi de skattepligtige fortjenester,

henlæggelser m.v., på hvilke beskatningen er udskudt, overstiger

handelsværdien af de indskudte aktiver), forhøjes den skattepligtige

afståelsessum for aktierne med et beløb svarende til den negative værdi ved

udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse eller ved afståelse af

aktierne til det udstedende selskab eller til et holdingselskab, jf.

ligningslovens § 16 A, stk. 1, og § 16 B. Dette følger for fuldt

skattepligtige aktionærer af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5, og for

begrænset skattepligtige aktionærer af kildeskattelovens § 65 A, stk 3. Den

udbytteskat, der skal indeholdes efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, ved

kapitalnedsættelse eller afståelse af aktier til det udstedende selskab, skal

i disse tilfælde beregnes som 30 pct. af det forhøjede beløb.

103. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med

enhver vedtagelse, godskrivning eller aconto udbetaling af udbytte, og det er

således uden betydning for indeholdelsen, om udbyttet hæves. At udbyttet ikke

hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten.

Udbytteskatten forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling

eller godskrivning af udbyttet er truffet, jf. kildeskattelovens § 66, stk.

1. Det vil sige, at beløbet forfalder samtidigt med afholdelsen af den

generalforsamling, hvor udbyttedeklareringen vedtages. Indbetalingen til

Statsskattedirektoratet anses for rettidig, når den finder sted senest en

måned efter forfaldsdagen, dvs. månedsdagen efter udbyttedeklarationen. Er

sidste rettidige betalingsdag en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen

for indbetaling til den nærmest følgende hverdag, jf.

kildeskattebekendtgørelsens § 37, stk. 3. Indbetaling foretages gennem

postvæsen, bank eller sparekasse. Fristen er overholdt, såfremt indbetaling

afgives til de nævnte indbetalingssteder den dag, fristen udløber. Sker

indbetalingen ved overførsel fra egen girokonto, skal giroindbetalingskortet

sendes i så god tid, at det kan være modtaget af postgirokontoret den sidste

rettidige betalingsdag.

Ved for sen indbetaling skal der betales morarente på 1,3 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1, og §

63, stk. 2.

Under særlige omstændigheder kan Statsskattedirektoratet, jf. § 66, stk.

2, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 46, indrømme henstand med betalingen.

Henstanden betinges af, at ansøgning herom er indsendt til

Statsskattedirektoratet inden den sidste rettidige frist for betaling af

udbytteskat. Det kan endvidere kræves, at beløbet forrentes med 1,3 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdagen, og at der stilles sikkerhed for kravet.

Indrømmelse af henstand kan f.eks ske, hvor det på udbetalingstidstidspunktet

er usikkert, om der er tale om udlodninger, hvori der skal indeholdes

udbytteskat, eller om der f.eks er tale om udlodning af likvidationsprovenu.

Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal

samtidig med udbytteskattens indbetaling i en af skatteministeren foreskreven

form meddele oplysning om vedtagelsen.

Meddelelsen foretages på en særlig udbytteerklæring, der sendes til

Statsskattedirektoratet samtidig med udbytteskattens indbetaling.

Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, skal i almindelighed

ikke indsende oplysning herom, men er på skattemyndighedernes begæring

pligtige til inden for en nærmere angivet frist at indsende oplysning om

vedtagelsen.

Efter kildeskattelovens § 66, stk. 3, jf. kildeskattebekendtgørelsens §

57, stk. 4, er Statsskattedirektoratet bemyndiget til at fastsætte daglige

bøder til fremtvingelse af de omhandlede udbytteerklæringer.

Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat

104. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, kan

skatteministeren fastsætte regler for i hvilke tilfælde, der ikke skal

indeholdes udbytteskat. Reglerne findes i kildeskattebekendtgørelsens §§

38-45.

Det er en forudsætning for fritagelsen, at udbyttet hæves senest 18 dage

efter vedtagelse om udbetaling eller, at der senest en måned efter

forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat indgives en erklæring om

udbetalingen af udbyttet.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i skattefri udbytte, der modtages af:

1) Moderselskaber eller moderfonde, jf. selskabsskattelovens § 13, stk.

1, nr. 2, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, der i hele det indkomstår,

hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet. Dette gælder også, såfremt et moderselskab afstår aktierne i

et datterselskab til datterselskabet, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1,

medmindre salget bringer aktiebesiddelsen ned under 25 pct. Selskabets og

fondens revisor skal afgive erklæring til datterselskabet om, at

betingelserne i de nævnte bestemmelser har været opfyldt i den forløbne del

af indkomståret.

2) Børsnoterede investeringsaktieselskaber, jf. selskabsskattelovens §

13, stk. 1, nr. 3, hvis formål og faktiske virke udelukkende er at

administrere aktier i andre selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, når selskabet efter sine vedtægter skal udlodde de i

indkomståret indtjente udbytter inden fristen for indgivelse af

selvangivelse. Selskabets revisor skal til det udbetalende selskab afgive

erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

3) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er

undtaget fra skattepligt.

Fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat er betinget af, at den

pågældende forening m.v. foreviser et frikort, som efter begæring fra

foreningen m.v. udstedes af ligningsmyndigheden. Frikortene gælder indtil

videre og skal tilbageleveres til ligningsmyndigheden, når udbyttemodtageren

ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for indeholdelse af

udbytteskat.

4) Konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet

af §§ 11 A, 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven. Det pågældende

forvaltningsinstitut skal afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

5) Båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal

oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er

indkomstskattepligtigt for nogen. Det pågældende forvaltningsinstitut skal

afgive erklæring om, at betingelserne er opfyldt.

105. Ved udbetaling af udbytte, der efter pkt. 104 er

fritaget for indeholdelse af udbytteskat, skal udbyttemodtageren samt det

udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler

udbetalingen, på en af Statsskattedirektoratet udarbejdet eller godkendt

blanket attestere, at udbyttet er udbetalt uden indeholdelse af udbytteskat.

Attestationen skal endvidere indeholde oplysning om:

1) Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR/SE-nr.

2) Selskabets navn og SE-nr.

3) Dato for vedtagelse af udbytteudbetalingen.

4) Størrelsen af det udbetalte udbytte.

Attestationen skal sammen med de i pkt. 104 nævnte erklæringer indsendes

af selskabet til Statsskattedirektoratet senest en måned efter forfaldsdagen

for indbetaling af udbytteskat.

Godskrivning af udbytteskat hos aktionæren

106. For personer, der er fuldt skattepligtige,

foretages modregningen af udbytteskatten i den slutskat, der beregnes for det

indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet, og i hvilket det derfor skal

medregnes i aktionærens indkomstopgørelse, jf. kildeskattelovens § 67, stk.

1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, litra d). Ved indkomstopgørelsen medregnes

udbyttet uden fradrag af udbytteskat. Forelæggelse af attest efter

kildeskattelovens § 67, stk. 5, eller af anden dokumentation for det

udbetalte udbytte er i almindelighed ikke nødvendig.

Ved slutskatteberegningen modregnes der herefter i den slutskat, der

udskrives for den skattepligtige for det pågældende indkomstår, et beløb

svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte. Modregningen foretages,

uanset om det indeholdelsespligtige selskab har indbetalt udbytteskatten

eller ej. Opkrævning af eventuel restskat eller udbetaling af eventuel

overskydende skat sker derefter på sædvanlig måde efter kildeskattelovens §§

61 og 62. Forinden slutskatteberegningen kan tilbagebetaling af udbytteskat

kun finde sted efter kildeskattelovens § 55, når betingelserne i denne

bestemmelse er til stede.

Såfremt der måtte være indeholdt udbytteskat i et udbytte, der hos

aktionæren behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler og undergives

særlig indkomstbeskatning, modregnes udbytteskatten i den særlige

indkomstskat, der skal svares for det pågældende indkomstår. Et overskydende

beløb udbetales kontant, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1.

107. For fuldt skattepligtige dødsboers vedkommende

foretages modregning af udbytteskatten i den indkomstskat, der pålignes boet

for det indkomstår, hvori udbyttet er erhvervet og derfor medregnet til

indkomstopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1. Et eventuelt

overskydende beløb udbetales kontant.

For dødsboer, som er fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 16,

gælder, at tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 67, stk. 3, først kan

finde sted, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse er

konstateret, at boet ikke vil blive skattepligtigt.

108. For fuldt skattepligtige selskaber og foreninger

m.v., der erhverver udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, foretages

modregningen af udbytteskatten i den indkomstskat, der skal betales i det

kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet, jf. kildeskattelovens § 67, stk.

2, 1. pkt. For disse skattepligtige foretages modregningen således ikke i

indkomstskatten for det indkomstår, hvori udbyttet skal medregnes i

indkomstansættelsen, men allerede i forbindelse med skattebetalingen i det

kalenderår, hvori udbyttet erhverves. Modregningen foretages ikke i

forbindelse med selve beregningen og påligningen af selskabsskatten, men i

forbindelse med skattebetalingen. Selskabet kan benytte attester efter

kildeskattelovens § 67, stk. 5, for indeholdt udbytteskat som et slags

betalingsmiddel ved indbetalingen af selskabsskatten. Den del af

indkomstskatten, der svarer til det på attesterne anførte beløb for

udbytteskat, anses derfor for betalt. Overstiger attesternes beløb for

udbytteskat den pålignede indkomstskat med tillæg af eventuelle restancer af

indkomstskat for tidligere indkomstår, udbetales det overskydende beløb

kontant. Den nævnte modregning og eventuel tilbagebetaling kan også finde

sted i forbindelse med for sen indbetaling af selskabsskatten, herunder også

hvor indbetaling først finder sted i det følgende kalenderår. Hvis et selskab

i det kalenderår, hvori selskabsskatten skal betales, erhverver udbytte efter

det tidspunkt, hvor skatten er betalt, eller hvis det ligger inde med

attester, der ikke er blevet benyttet i forbindelse med selskabets betaling

af selskabsskat i det pågældende eller tidligere kalenderår, kan selskabet

mod aflevering af udbytteattesterne få den heraf fremgående udbytteskat

kontant udbetalt. Hvis et selskabs indkomst er så lav, at der ikke pålignes

nogen indkomstskat, kan selskabet ligeledes fra den 1. november få

udbytteskat i henhold til attester for udbytte erhvervet i det pågældende

kalenderår kontant udbetalt.

Kontant udbetaling af udbytteskatten til et selskab før den 1. november i

det år, hvori et udbytte er erhvervet, kan kun finde sted, når særlige

forhold taler herfor, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, 3. pkt. Ansøgning

herom indsendes til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens

§ 47. Tilladelse til udbetaling efter denne bestemmelse vil f.eks. kunne

forventes meddelt, hvor det allerede ved indeholdelsen af udbytteskat er

klart, at det pågældende selskab m.v., der har erhvervet udbyttet, ikke i det

foregående indkomstår har haft tilstrækkelig indkomst til, at der bliver tale

om noget skattetilsvar, hvori modregning kan foretages.

109. For aktionærer, der er begrænset skattepligtige,

såvel personer og dødsboer som selskaber og foreninger m.v., er

udbytteskatten en endelig skat, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.,

og selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt. Som følge heraf skal der ikke i

disse tilfælde foretages selvangivelse og skatteansættelse af

udbytteindtægten. Dette gælder, selvom den pågældende aktionær eventuelt

tillige er begrænset skattepligtig her i landet af andre indtægter end

udbyttet. Selvangivelsen og skatteansættelsen skal i så fald kun omfatte

disse andre indtægter og ikke udbytteindtægten.

Efter bestemmelser i de med en række lande indgåede overenskomster til

undgåelse af dobbeltbeskatning kan Danmark imidlertid være forpligtet til

helt eller delvis at frafalde beskatningen af udbytte her fra landet til

aktionærer i de pågældende lande. Hvor sådan bestemmelse foreligger, vil

aktionæren efter anmodning få udbytteskatten tilbagebetalt i det omfang, det

følger af den pågældende overenskomstbestemmelse. Til brug for sådanne

ansøgninger er der udarbejdet særlige blanketter, som i udfyldt stand skal

indsendes til vedkommende udenlandske skattemyndighed, som efter at have

påført fornøden attestation videresender blanketten til

Statsskattedirektoratet.

110. Personer, der er fritaget for beskatning her i

landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, og som erhverver udbytte, hvori

der er indeholdt udbytteskat, får efter anmodning udbytteskatten

tilbagebetalt, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 3.

111. Udbytteskat kan ikke tilbagebetales til

interessentskaber, kommanditselskaber og partrederier som sådanne. Det er

forholdene for den enkelte interessent m.v., der er afgørende for, i hvilket

omfang der for denne kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af

udbytteskatten. Hvor der kan ske modregning og/eller tilbagebetaling af

udbytteskatten, må vedkommende interessent m.v. foruden fotokopi af den til

interessentskabet m.v. udstedte udbytteattest indsende dokumentation for,

hvor stor en andel af overskuddet i det pågældende interessentskab m.v., den

skattepligtige har ret til.

Modregning og udbetaling af skattegodtgørelse

112. Efter selskabsskattelovens § 17 A indrømmes der

en skattegodtgørelse på 25 pct. af udbytte fra aktieselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, når udbyttemodtageren er fuldt

skattepligtig her til landet af det modtagne udbytte. Skattegodtgørelsen

medregnes ligesom udbyttet til den skattepligtige indkomst og

kapitalindkomsten. Skattegodtgørelsen godskrives aktionæren efter reglerne i

kildeskattelovens § 67 A.

Den til aktieudbyttet knyttede skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet

skal, for så vidt det er muligt, modregnes i udbyttemodtagerens skat for det

indkomstår, hvor udbyttet er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det

omfang der ikke kan ske modregning i pålignet skat, udbetales

skattegodtgørelsen kontant.

113. For fuldt skattepligtige personer findes reglerne

i kildeskattelovens § 67 A, stk. 1, jf. § 60. Herefter modregnes

skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat, og forskellen mellem den således

nedsatte slutskat og den foreløbige skat opkræves på sædvanlig måde som

restskat eller tilbagebetales i overensstemmelse med de almindelige regler i

§ 62 som overskydende skat.

Begrænset skattepligtige personer kan være berettiget til

skattegodtgørelse efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med den stat, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende. Dette er for tiden

tilfældet i overenskomsterne med Australien, New Zealand, Singapore og

Storbritannien. I så fald er skattegodtgørelsen omfattet af den begrænsede

skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g). Skattepligten af

skattegodtgørelsen er endeligt opfyldt ved erlæggelsen af en skat på 30 pct.,

jf. kildeskattelovens § 2, stk. 5, og § 65 A, stk. 1. I

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan det være bestemt, at den endelige skat

er lavere end 30 pct. Der skal indgives anmodning om udbetaling af

skattegodtgørelse i lighed med, hvad der gælder om tilbagesøgning af for

meget indeholdt udbytteskat, og skatten af godtgørelsen fradrages ved

udbetalingen.

Hvis den skattepligtige dør, og der efter kildeskattelovens § 14 ikke

foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i perioden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet (mellemperioden), anses en

skattegodtgørelse knyttet til aktieudbytte, som er erhvervet før dødsfaldet,

for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb, hvormed skattebetalingen

er endeligt afgjort, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt. Der skal således heller ikke

her ske kontant udbetaling af skattegodtgørelsen.

Foretages der afsluttende ansættelse for mellemperioden, skal en eventuel

skattegodtgørelse fradrages ved opgørelsen af det skattebeløb, som boet efter

reglerne i kildeskattelovens § 14, stk. 2, er pligtig at betale eller kan

kræve tilbagebetalt.

114. For de af selskabsskattelovens § 1 omfattede

selskaber, foreninger m.v., der har oppebåret aktieudbytte og er berettiget

til skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der

af selskabet m.v. skal betales for det indkomstår, hvori skattegodtgørelsen

er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det omfang skattegodtgørelsen

overstiger den beregnede skat, udbetales beløbet kontant til selskabet, jf.

kildeskattelovens § 67 A, stk. 2. Det vil sige, at der principielt gælder

samme regler som ved modregning og udbetaling af skattegodtgørelse til

personer. Det gælder også udenlandske selskaber, der er begrænset

skattepligtige af udbytte og skattegodtgørelse her fra landet, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c) og d), og kildeskattelovens § 65

A, stk. 1.

115. Indgår der i indkomsten for et skattepligtigt

dødsbo udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, skal beløbet

modregnes i den skat, der pålignes boet for det pågældende indkomstår.

Hvis den skattepligtige indkomst for et offentligt skiftet bo ikke

overstiger bofradraget, kan boet under visse betingelser nøjes med at

indsende en erklæring til skattemyndigheden om, at boet ikke er omfattet af

selvangivelsespligten. Oplyser boet i forbindelse hermed eller foreligger det

i øvrigt oplyst for skattemyndigheden, at der i boets indkomst indgår

aktieudbytte, der berettiger til skattegodtgørelse, udbetales godtgørelsen

kontant til boet på tilsvarende måde som den indeholdte udbytteskat.

Skattepligtige dødsboer, som er fritaget for at betale skat, jf.

kildeskattelovens § 16, stk. 1 og 2, og som har fået udbetalt aktieudbytte,

hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, vil på begæring kunne få udbetalt

denne. Udbetalingen kan på samme måde som ved tilbagebetaling af

udbytteskatten først ske, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse

er konstateret, at boet er fritaget for at betale skat.

Royaltyskat

116. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), og

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), er udenlandske personer og

selskaber skattepligtige af royalty fra kilder her i landet. Efter

kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, påhviler det enhver person, selskab, fond,

forening, institution m.v., der har hjemting her i landet, at indeholde 30

pct. royaltyskat af royaltyudbetalinger til udenlandske modtagere. Hvis den

for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting

her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en

befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler indeholdelsespligten

den befuldmægtigede.

Der er ikke indeholdelsespligt i tilfælde, hvor en person eller et selskab

m.v., som er hjemmehørende her i landet, driver erhvervsvirksomhed gennem et

fast driftssted i udlandet, og royaltybetaleren er dette faste driftssted.

Det er dog en betingelse, at royaltyen betales for det faste driftssteds egen

anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.

Omvendt skal der indeholdes royaltyskat, selvom betalingen foretages af et

fast driftssted, som en dansk person eller et dansk selskab har i udlandet,

hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers

eneret ved virksomhed her i landet.

Der er ikke indeholdelsespligt i de tilfælde, hvor royaltymodtageren er en

person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i udlandet, men har

virksomhed med fast driftssted her i landet, og hvor den eneret, som

royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted. I disse

tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud,

som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i henholdsvis

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a).

Indeholdelse af royaltyskat

117. Til royalty, hvori der skal indeholdes

royaltyskat, henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag

for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller

som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller

videnskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Dette gælder

uanset om betalingen sker løbende eller om der er tale om et engangsbeløb.

Royalty, hvori der skal foretages indeholdelse, omfatter alene vederlag

for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller

formuegoder. Derimod omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte

rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke

omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i

tilknytning til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye

regler.

Definition af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som

findes i artikel 12 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster

(1977). Kildeskattelovens definition afviger dog fra denne på to punkter.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det første ikke vederlag

for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et

litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter

således ikke forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video

m.v.

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, omfatter for det andet ikke vederlag for

anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr.

Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr (som f.eks. biler, containere, EDB-anlæg og

kontorudstyr) er således ikke omfattet af indeholdelsespligten.

Royalty-definitionens led om vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer omfatter begrebet know-how.

Som know-how anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er

egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle

genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme

betingelser. Know-how udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en

undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I

know-howkontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den

anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for

offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel.

Betaling for ydelse af know-how er derfor omfattet af royaltybeskatningen og

der skal derfor indeholdes royaltyskat.

Udenfor begrebet know-how falder kontrakter om levering af

tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags

sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.

I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk

assistance. Der kan f.eks. være tale om udførelse af specifikke

arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at

maskiner m.v. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte

kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk assistance er ikke

omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun beskattes i Danmark,

hvis den udenlandske kontraktshaver har en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), og ydelsen af den tekniske

assistance er knyttet til denne virksomhed.

På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder,

må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget

dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige

behandling.

Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat

118. Royaltyskatten er en endelig skat, der betales

ved, at den danske royaltybetaler indeholder 30 pct. af den udbetalte

royalty, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 7, og selskabsskattelovens § 2, stk.

2.

Danmark har dog i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede

stater aftalt, at den stat, hvorfra et royaltybeløb hidrører (kildestaten),

enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte royaltybetalinger

til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat (bopælsstaten).

I sådanne tilfælde må bruttobeskatningen på 30 pct. bortfalde eller

nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten.

I § 65 C, stk. 2, er der givet hjemmel til, at der kan fastsættes regler

om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun

skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 30 pct.

I overensstemmelse hermed er der i kildeskattebekendtgørelsens § 48

bestemt, at royaltybetaleren enten slet ikke skal indeholde royaltyskat eller

kun skal indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., således at

indeholdelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler.

I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks

afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder

her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren

dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat; i modsat fald

har Danmark en »subsidiær beskatningsret«. Sådanne regler findes

bl.a. i overenskomsten med Cypern, Irland og Storbritannien. I disse tilfælde

må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller

begrænsning af beskatningsretten er opfyldt. For royaltybeløb, der betales

til personer eller selskaber m.v. i f.eks. Storbritannien, er det således en

betingelse for bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at

royaltymodtageren dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i

Storbritannien, hvilket er en betingelse for beskatning der.

Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af indeholdelse af royaltyskat

skal indsendes til Statsskattedirektoratet, som giver meddelelse om

afgørelsen til den skattepligtige royaltymodtager og til den

indeholdelsespligtige royaltybetaler.

Det vil normalt kun være nødvendigt een gang at dokumentere, at

royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt

ingen eller begrænset beskatning af royalty.

Dette gælder også, når royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed

stat m.v., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat

indeholder en bestemmelse om subsidiær dansk beskatningsret. I disse tilfælde

vil fritagelsen som nævnt være betinget af, at royaltybeløbet overføres til

modtagerens hjemland. Statsskattedirektoratet vil dog altid kunne kræve

fornyet dokumentation.

Det påhviler den skattepligtige royaltymodtager at give meddelelse til

Statsskattedirektoratet, hvis den pågældende skattepligtiges forhold m.v.

ændres.

Indbetaling af royaltyskat

119. Den royaltyskat, som den indeholdelsespligtige

har holdt tilbage ved betalingen af royalty til modtagere i udlandet, skal

indbetales til Statsskattedirektoratet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 37,

stk. 1. Direktoratet giver nærmere anvisning om den fremgangsmåde, som skal

følges ved indbetalingen, og om de oplysninger, som skal gives.

Royaltyskatten forfalder til betaling til direktoratet samtidig med

udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen, og indbetaling skal ske inden

udgangen af den påfølgende måned. Er sidste rettidige betalingsdag en lørdag

eller en helligdag, forlænges betalingsfristen til den nærmest følgende

hverdag.

Ved for sen indbetaling skal den indeholdelsespligtige betale en rente,

der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, jf.

kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 2. pkt., som henviser til § 63, stk. 2.

De regler i kildeskatteloven, som gælder for indeholdelsespligten

vedrørende aktieudbytter med hensyn til indberetning, hæftelse og inddrivelse

samt virkningen af undladelse af at opfylde indeholdelsespligten, gælder også

for personer og selskaber m.v., som er pligtige til at indeholde royaltyskat.

Indeholdelsen af royaltyskat går således forud for andre krav mod den

pågældende royalty, herunder modkrav fra royaltybetaleren, jf. § 65 C, stk.

1, 4. pkt., som henviser til § 46, stk. 3.

Hvis den, der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty, ikke

giver de nødvendige oplysninger samtidig med indbetalingen af royaltyskatten,

kan indsendelsen af disse oplysninger fremtvinges ved pålæg af daglige bøder,

der fastsættes af Statsskattedirektoratet.

Kapitel 5

Hæftelse, inddrivelse og henstand med

formueskat

Indkomstmodtagerens hæftelse

120. Har en indkomstmodtager oppebåret A-indkomst,

hvori der ikke er indeholdt A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med for

lavt beløb, skal det manglende beløb straks indbetales, jf. kildeskattelovens

§ 68. Indkomstmodtageren hæfter således umiddelbart for det manglende beløb,

der som foreløbig skat modregnes i slutskatten for det pågældende indkomstår.

Beløbet opgøres som den A-skat, der skulle være indeholdt efter de

almindelige regler på grundlag af indkomstmodtagerens skattekortoplysninger

på det tidspunkt, hvor indeholdelsespligten indtrådte, dvs. udbetalings-

eller godskrivningstidspunktet. Hvis der ikke var afleveret skattekort eller

bikort, beregnes skatten med 50 pct. efter kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Såfremt forholdet først konstateres efter indkomstårets udløb, vil den

manglende A-skat blive reguleret over indkomstmodtagerens årsopgørelse og

eventuelt opkrævet som restskat.

Indkomstmodtageren hæfter alene for ikke indeholdt A-skat. Bestemmelsen i

kildeskattelovens § 68 omfatter ikke udbytteskat eller royaltyskat.

121. For begrænset skattepligtige personer og dødsboer

gælder, at hvis de har befuldmægtigede med hjemting her i landet, hæfter

disse efter kildeskattelovens § 70 for betalingen af de skatter, der påhviler

disse personer eller dødsboer. Finder rettidig betaling ikke sted, kan

beløbet inddrives efter kildeskattelovens § 72 og § 73.

Den indeholdelsespligtiges hæftelse

122. Efter kildeskattelovens § 69, stk 1, hæfter den,

der undlader at indeholde skat, eller indeholder skat med for lavt beløb,

umiddelbart for det manglende beløb, medmindre den indeholdelsespligtige

godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af

kildeskattelovens bestemmelser. Hæftelse efter denne bestemmelse er ikke

begrænset til det løbende indkomstår og omfatter i modsætning til

kildeskattelovens § 68 både A-skat, udbytteskat og royaltyskat.

Den nærmere fremgangsmåde ved opkrævning af ikke indeholdte A-skatter er

reguleret i cirkulærer udsendt af Statsskattedirektoratet (senest

SD-cirkulære 1987-4 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter

kildeskattelovens § 68 og § 69, stk.1). Det er heri bl.a. bestemt, at uanset

bevisbyrden efter loven påhviler den indeholdelsespligtige, bør

skattemyndighederne kunne påvise, at den indeholdelsespligtige har handlet

forsømmeligt. Endvidere skal der ved fremsættelse af krav mod den

indeholdelsespligtige tages hensyn til, om indkomstmodtageren betaler eller

har betalt B-skat af den pågældende indkomst.

Såfremt der er indeholdt skat i overensstemmelse med reglerne herom,

hæfter den indeholdelsespligtige ubetinget for betalingen af det indeholdte

beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Såfremt kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold

ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndighederne foretage en foreløbig

skønsmæssig ansættelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 3.

123. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes

Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse,

såfremt udbetaling ikke var foretaget gennem fonden, som A-skat at indbetale

det beløb, fonden fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen, jf.

kildeskattelovens § 83.

Erstatning og nulstilling

124. Når den indeholdelsespligtige er et selskab med

begrænset ansvar, kan der efter de almindelige erstatningsregler pålægges

ledelsen af et insolvent selskab personligt erstatningsansvar for ikke

afregnede indeholdte A-skatter, hvis ledelsen på udbetalingstidspunktet var

eller burde have været klar over, at der ikke var penge til at dække

selskabets forpligtigelse til indbetaling af indeholdte A-skatter.

Erstatningsansvar vil navnlig være aktuelt, hvis de pågældende personer har

været enerådende i virksomhedens anliggender og har haft væsentlig økonomisk

interesse i virksomheden. De nærmere bestemmelser om, hvornår sådanne

erstatningssager skal søges rejst fastsættes af Statsskattedirektoratet

(senest SD-cirkulære 1982-15 om personligt erstatningsansvar for

A-skatterestancer).

Såfremt lønudbetalingerne under de ovennævnte omstændigheder er udbetalt

til ledelsen selv eller nærstående personer, kan skattemyndighederne

tilsidesætte indeholdelsen af A-skat med den virkning, at A-indkomsten anses

for udbetalt uden skattetræk. Indkomstmodtageren vil som følge heraf ikke

blive godskrevet det indeholdte beløb ved årsopgørelsen, jf.

kildeskattelovens § 60 (nulstilling). Det nulstillede beløb vil således blive

opkrævet som restskat. Beløbet kan af indkomstmodtageren anmeldes som

fordring i et eventuelt bo. Den nærmere fremgangsmåde ved nulstilling

fastsættes af Statsskattedirektoratet (senest SD-cirkulære 1982-16 om

retningslinier for nægtelse af godskrivning af indeholdt A-skat).

Udlæg

125. Efter kildeskattelovens § 72, stk. 1, kan

skatter, der opkræves i henhold til kildeskatteloven, inddrives af kommunerne

ved udlæg, jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter

m.v. (skatteinddrivelsesloven). Inddrivelse af skatter efter kildeskatteloven

foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47, medmindre

skatteinddrivelsesloven bestemmer andet. Udlæg foretaget af pantefogeden har

samme virkning som udlæg foretaget af de ordinære fogedretter, og

pantefogeden har samme beføjelser som fogedretten, medmindre andet er bestemt

i skatteinddrivelsesloven.

Efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk 2, kan der uden forudgående

forkyndelse eller bekendtgørelse foretages udlæg, hvis dette tydeligt er

angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren,

hvori beløbets størrelse og sidste rettidige betalingsdag er anført. Udlæg

kan dog tidligst ske 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag.

De af Statsskattedirektoratet udsendte indbetalingskort vedrørende

personlige skatter opfylder betingelserne for, at udlæg kan finde sted uden

forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse. Indbetalingskort for A-skatter

opfylder derimod ikke disse betingelser, idet de skyldige beløb ikke er

anført ved udsendelsen. I disse tilfælde kan udlæg først finde sted efter

forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse i dagbladene.

126. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige

selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører en samlevende ægtefælle, jf.

kildeskattelovens § 72, stk.2 (subsidiært udlæg). Med forgæves udlæg

sidestilles afsigelse af konkursdekret, anmeldelse af betalingsstandsning og

åbning af forhandling om tvangsakkord.

Der kan kun foretages subsidiært udlæg, hvis ægtefællerne er samlevende på

udlægstidspunktet. Der kan endvidere ikke foretages udlæg for skatter

pålignet for et tidligere indkomstår end det år, hvori ægteskabet er indgået.

Såfremt der er indledt gældssaneringssag og skattekravet er omfattet

heraf, kan der ikke foretages udlæg for dette krav hos ægtefællen.

Der kan ikke gøres udlæg hos ægtefællen for krav på skattebeløb, som en

indeholdelsespligtig ikke har indbetalt.

Der kan foretages subsidiært udlæg i aktiver, der tilhører den

skattepligtiges børn, hvis aktiverne og afkastet heraf efter

kildeskattelovens § 5, stk. 2, skal medregnes ved opgørelsen af giverens

skattepligtige indkomst og formue.

127. Hvis der er foretaget udlæg i en fast ejendom, og

skattemyndighederne overtager den på tvangsauktion, skal et eventuelt

overskud ved afhændelse udloddes til den skattepligtige, jf.

kildeskattelovens § 73A. Findes der andre statslige krav på den

skattepligtige, modregnes kravet i det overskydende beløb inden udbetalingen.

Lønindeholdelse

128. Såfremt en skatteyder ikke har indbetalt

indkomst- og formueskatter til staten, kommunale skatter samt kirkelige

afgifter inden det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres, kan skatteyderens

arbejdsgiver pålægges at indeholde op til 15 pct af lønudbetalingen efter

fradrag af eventuel A-skat, jf. kildeskattelovens § 73. Dette gælder også

krav på A-skat samt beløb efter kildeskattelovens § 73. De omhandlede beløb

opgøres inklusive eventuelle påløbne renter, tillæg og gebyrer.

Lønindeholdelse er ikke betinget af, at der forgæves har været forsøgt

udlæg. Tilsvarende er det ikke nogen hindring for lønindeholdelse, at

skatteyderen eller de indeholdelsespligtige, der ikke har indbetalt A-skat

m.v., er erklæret konkurs, eller der er anmeldt betalingsstandsning, åbnet

tvangsakkordforhandlinger eller er indledt gældssanering.

Indeholdelse kan ske i ethvert krav på løn m.v. der endnu ikke er udbetalt

på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren pålægges indeholdelsespligt. Denne

omfatter tillige enhver forskudsvis udbetaling, jf. kildeskattelovens § 73,

stk. 1, 2. pkt.

Udover lønninger m.v. kan der efter skattemyndighedernes skøn også

foretages indeholdelse i ventepenge, pensioner eller andre lignende

understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre

offentlige kasser eller private kasser. Tilsvarende gælder A-indkomst fra

partsfiskeri samt lønninger til statslige og kommunale tjenstemænd uanset

afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning.

Enhver, der har hjemting her i landet, kan pålægges at foretage

indeholdelse i de ovennævnte udbetalinger uanset, om der iøvrigt ikke er

indeholdelsespligt, f.eks. hvis der er tale om løn til en i udlandet

bosiddende person for arbejde udført i udlandet.

129. Pålæg om indeholdelse efter kildeskattelovens §

73 skal meddeles skriftligt.

Den nærmere fremgangsmåde ved lønindeholdelse er fastsat i §§ 34-36 i

kildeskattebekendtgørelsen.

De indeholdte beløb skal indbetales til den kommune, der har givet den

indeholdelsespligtige meddelelse om indeholdelsen. Beløbet forfalder til

betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen, og med

sidste rettidige betalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er dette en lørdag

eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Flytter vedkommende skyldner til en anden kommune, kan

fraflytningskommunen pålægge den indeholdelsespligtige efter

kildeskattelovens § 73 at foretage indbetalinger til tilflytningskommunen.

Samtidig med indeholdelsen skal den indeholdelsespligtige give

indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det indeholdte beløb. I

meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse og

SE-nummer. Ved indbetalingen til kommunen skal den indeholdelsespligtige give

skriftlig meddelelse om indkomstmodtagerens navn, adresse, personnummer samt

om størrelsen af det indeholdte beløb.

Hvis en skyldner, for hvem der er begæret lønindeholdelse, ikke er

beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen

modtages, skal arbejdsgiveren underrette vedkommende skattemyndighed herom

inden 5 dage, jf kildeskattelovens § 73, stk.8. Tilsvarende skal

arbejdsgiveren inden 5 dage efter ophør af arbejdsforholdet give

skattemyndighederne meddelelse herom, hvis arbejdsgiveren forinden har

modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke

er afviklet ved arbejdsforholdets ophør.

Det påhviler den indeholdelsespligtige at besvare skriftlige forespørgsler

fra vedkommende kommune angående den pålagte indeholdelse. Besvarelse skal

ske inden 14 dage efter modtagelsen af forespørgslen.

Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale og bilag

vedrørende indeholdelsen i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori

indeholdelsen er foretaget.

Efter kildeskattelovens § 73, stk 10, er den indeholdelsespligtige

ansvarlig overfor det offentlige for manglende lønindeholdelse på samme måde

som ved A-skat, jf. pkt. 122. Tilsvarende kan der gøres udlæg hos den

indeholdelsepligtige efter kildeskattelovens § 72, stk.1.

Henstand med formueskat for pensionister m.fl

130. Efter kildeskattelovens § 89A og

kildeskattebekendtgørelsens §§ 50-53 kan pensionister m.fl. opnå henstand med

den del af formueskatten, der vedrører ejerbolig i faste ejendomme, som

rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug,

gartneri, frugtplantage eller planteskole. Dette gælder også ejerlejligheder,

sommerhuse og ejendomme beliggende i udlandet.

Henstandsordningen gælder for personer,

1) der ved udgangen af kalenderåret opfylder aldersbetingelserne efter

lov om social pension for at modtage folkepension,

2) der ved udgangen af kalenderåret modtager eller får forskud på

førtidspension eller modtager invaliditetsydelser med bistands- eller

plejetillæg,

3) der ved kalenderårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der

opfylder de to ovennævnte betingelser,

4) der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlig kvinde og fyldt 62 år,

jf. personskattelovens § 26, stk. 2, eller

5) hvis ejerbolig er fredet efter bygningfredningsloven.

131. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem

formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede

formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Den del

af formuen, der vedrører ejerboligen, opgøres som den ejendomsværdi, der er

lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige formue for det

pågældende indkomstår, med fradrag af de pantehæftelser, der påhviler

ejendommen. Til pantehæftelser medregnes ikke ejerpantebreve og

skadesløsbreve. For ejendomme, der opfylder betingelserne for

vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 3-6, fordeles

pantehæftelserne forholdsmæssigt efter den af vurderingsrådet foretagne

fordeling af ejendomsværdien.

Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes

fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives

henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår. Forrentningen foretages

indtil forfaldsdagen. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. ligningslovens §

17A.

132. Anmodning om henstand indgives til den kommunale

ligningsmyndighed, hvis afgørelse kan påklages til Statsskattedirektoratet.

Anmodningen skal indgives senest 4 uger efter, at den skattepligtige har

modtaget underretning om slutskatteberegningen. Anmodning kan dog allerede

indgives i forbindelse med forskudsregistreringen, således at

forskudsskatterne nedsættes med et henstandsbeløb svarende til den forventede

formueskat vedrørende ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,

der indgår i årsopgørelsen.

133. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved

skatteyderens død, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis

ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller

dennes husstand. Hvis henstandsbeløbet forfalder som følge af, at den

skattepligtige afhænder ejendommen, eller denne ikke længere tjener til bolig

for den skattepligtige eller dennes husstand, skal der inden en måned efter

forfaldsgrundens indtræden gives meddelelse til den kommunale

ligningsmyndighed, der for det senest afsluttede indkomstår er registreret

som slutligningskommune. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter

forfaldsdagen. Når den kommunale ligningsmyndighed ved meddelelse fra den

skattepligtige eller på anden måde er blevet bekendt med, at et

henstandsbeløb er forfaldent til betaling, sender den underretning herom og

om forfaldsgrunden til Statsskattedirektoratet.

Ved afhændelse af en af flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet

henstand med betaling af formueskat, forfalder henstandsbeløbet vedrørende

denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der

forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for

de pågældende ejendomme i de år, hvori de har været omfattet af en

henstandsordning.

134. Henstandsordningen kan forlænges ved den

skattepligtiges død, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet

bo eller har fået henstand med pligten til at svare arveafgift efter

arveafgiftslovens § 14A. Såfremt henstandsordningen ikke ønskes videreført af

den efterlevende ægtefælle, forfalder henstandsbeløbet til betaling med

sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter forfaldsdagen.

Afhændes ejendommen og erhverves en ny, kan henstandsordningen vedrørende

den tidligere ejerbolig forlænges indtil den nyerhvervede bolig afhændes

eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes

husstand. Ved afhændelse af fredede ejendomme er forlængelse dog betinget af,

at den pågældende på salgstidspunktet må anses som pensionist efter

kildeskattelovens § 89A, stk 1, dvs. opfylder en af de fire første

betingelser i pkt. 130.

Anmodning om forlængelse skal indgives til den kommunale skattemyndighed

inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den ny ejerbolig skal ske i

løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest

efterfølgende indkomstår. Når den ny ejerbolig er erhvervet, skal den

skattepligtige inden 1 måned give skattemyndighederne oplysning herom. Den

del af henstandsordningen, som ikke forlænges, fordi ejendomsværdien for den

ny bolig er væsentlig mindre end den solgte ejerbolig, forfalder til betaling

ved erhvervelsen af den ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6

måneder efter denne dato. Hvis den ny ejendom ikke er erhvervet inden udløbet

af året efter det år, hvori afhændelsen af den gamle ejerbolig fandt sted,

forfalder henstandsbeløbet på dette tidspunkt med sidste rettidige

betalingsdag 6 måneder efter denne dato.

Henstandsordningen kan ligeledes forlænges, hvis den ny ejerbolig er

erhvervet inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den ny

ejerbolig må dog tidligst være sket i indkomståret nærmest forud for det

indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse

skal indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den

del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges,

forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter

denne dato.

Kapitel 6

Forskudt indkomstår

Omlægning af indkomståret

135. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag

af indkomsten i indkomståret, jf. kildeskattelovens § 22. Indkomståret er

normalt kalenderåret. Der kan dog opnås tilladelse til at anvende et

indkomstår, der afviger fra kalenderåret (forskudt indkomstår). Tilladelse

til at anvende forskudt indkomstår meddeles af Statsskattedirektoratet, men

kompetencen er med hjemmel i skattestyrelseslovens § 19 udlagt til

amtsskatteinspektoraterne, i København og Frederiksberg skattedirektoraterne.

Det er en betingelse for anvendelse af et forskudt indkomstår, at det

begynder den 1. i en måned, og det valgte indkomstår kan ikke senere fraviges

uden tilladelse.

Hvor den skattepligtige anvender et forskudt indkomstår, ansættes den

skattepligtige indkomst og formue for et givet indkomstår efter de regler,

der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Den

foreløbige skat og slutskatten beregnes på grundlag af indkomsten i det

forskudte indkomstår. Foreløbige skatter, der indeholdes som A-skat eller

indbetales som B-skat, tilsvares for det forskudte indkomstår i løbet af det

kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens § 41,

stk 1. Skatten af indtægterne vil derfor ikke blive opkrævet samtidigt med

indtægternes erhvervelse. Ved årsopgørelsen modregnes den A-skat, som er

indeholdt i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for,

jf. kildeskattelovens § 60, stk 2. De foreløbige skatter og slutskatten skal

betales på samme tidspunkter som for skattepligtige med kalenderårsregnskab,

ligesom forskudsregistrering og den almindelige ligning skal ske indenfor de

sædvanlige frister, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 58.

136. Ved omlægning fra kalenderårsregnskab til

forskudt indkomstår finder skatteansættelsen altid sted på grundlag af en 12

måneders periode for det sidste indkomstår, der følger kalenderåret. Dette

gælder uanset, at en del af indkomsten i overgangsåret ved omlægning til et

indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet

for (bagud forskudt indkomstår), kan indgå i den skattepligtige indkomst for

to på hinanden følgende indkomstår. Hvis f.eks. første nye regnskabsår løber

fra 1. oktober 1988 til 30. september 1989, dvs. omlægningsår 1989, vil

indkomsten i perioden 1. oktober til 31. december 1988 i princippet blive

beskattet både i indkomståret 1988 (kalenderåret) og i indkomståret 1989.

Skatten skal dog først betales i løbet af kalenderåret 1989. Til gengæld vil

der ved omlægning til kalenderårsregnskab ske beskatning på grundlag af en

kortere periode end den faktiske indtjeningsperiode.

Ved omlægning til et indkomstår, der udløber efter udgangen af det

kalenderår, det træder i stedet for (fremadforskudt indkomstår), vil

beskatningen tilsvarende finde sted på grundlag af en kortere periode end den

faktiske indtjeningsperiode. Når den skattepligtige går tilbage til

kalenderårsregnskab, vil omlægningsårets indkomst derimod blive beskattet på

grundlag af en længere periode end den faktiske indtjeningsperiode.

Engangsindtægter eller -udgifter, som ikke hører til den normale løbende

indkomst, kan kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår.

137. Ved ophør af skattepligt skal der normalt

foretages en afsluttende ansættelse af indkomst og formue. For personer, der

anvender forskudt indkomstår, findes reglerne herom i kildeskattelovens

afsnit IX, §§ 90-113. Reglerne gælder, hvor fuld skattepligt ophører ved

fraflytning her fra landet, hvor betingelserne for begrænset skattepligt

bortfalder og ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfald. For så vidt

angår dødsfald henvises til Skattedepartementets vejledning i reglerne om

dødsbobeskatning.

Indkomståret forskudt bagud

138. Når skattepligten ophører for en person, som

anvender forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår,

som det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), foretages opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst efter

reglerne i kildeskattelovens §§ 92-95, jf. § 91.

Hvor skattepligten i disse tilfælde ophører før den 1. januar i det

forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af

indkomsten i den periode, der løber fra begyndelsen af det sidst afsluttede

forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør.

Eksempel 1.

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31 juli.

Skattepligten ophører den 1. november 1988.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende

indkomstansættelse, løber herefter fra den 1. august 1987 til den 1. november

1988, ialt 15 måneder.

Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte

indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i

perioden fra slutningen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til

datoen for skattepligtens ophør.

Eksempel 2.

Skatteyderens indkomstår løber fra den 1. august til den 31. juli.

Skattepligten ophører den 1. marts 1989.

Den periode, der skal lægges til grund ved den afsluttende ansættelse,

løber herefter fra den 1. august 1988 til den 1. marts 1989, ialt 7 måneder.

Når indkomsten i den afsluttende periode er opgjort, omregnes den således,

at den kommer til at svare til et helt års indkomst (helårsindkomsten).

Desuden foretages der en omregning af indkomsten, således at den kommer til

at svare til perioden fra den 1. januar i det kalenderår, hvori skattepligten

er ophørt, og til datoen for ophøret (delårsindkomsten).

Omregningen foretages særskilt for såvel den skattepligtige indkomst,

kapitalindkomsten og den personlige indkomst. Herefter beregnes af

helårsindkomsten almindelig indkomstskat, 12 pct.s skat og 6 pct.s skat efter

personskattelovens §§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del,

som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten.

Indkomstansættelsen og skatteberegningen foretages efter de regler, der

gælder for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt, jf.

kildeskattelovens § 98, stk 1.

Eksempel 3.

Den skattepligtige indkomst i den afsluttende periode i eksempel 1

opgøres til: 300.000 kr.

Omregning til helårsindkomst

300.000 x 12

--------------- kr.: 240.000 kr.

15

Omregning til delårsindkomst

300.000 x 10

--------------- kr.: 200.000 kr.

15

Almindelig indkomstskat af

helårsindkomsten nedsat med

skatteværdi af personfradrag udgør

anslået (1988): 110.000 kr.

Heraf betales

110.000 x 200.000

--------------- kr.: 91.666 kr.

240.000

Den personlige indkomst i den

afsluttende periode opgøres til: 285.000 kr.

Omregning til helårsindkomst

285.000 x 12

--------------- kr.: 228.000 kr.

15

Omregning til delårsindkomst

285.000 x 10

--------------- kr.: 190.000 kr.

15

12 pct.s skatten af helårsindkomsten

udgør(1988):(228.000-208.000)x12 pct.: 2.400 kr.

Heraf betales

2.400 x 190.000

--------------- kr.: 2.000 kr.

228.000

Den personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst opgøres til: 300.000 kr.

Helårsindkomst

300.000 x 12

--------------- kr.: 240.000 kr.

15

Delårsindkomst

300.000 x 10

--------------- kr.: 200.000 kr.

15

6 pct.s skatten af helårsindkomsten

udgør(1988):

(240.000-135.200)kr. x 6 pct.: 6.288 kr.

Heraf betales

6.288 x 200.000

--------------- kr.: 5.240 kr.

240.000

139. Hvis der i opgørelsen af indkomsterne i den

afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den

normale løbende indkomst, ses der ved beregningen af helårs- og

delårsindkomsterne bort herfra, jf. kildeskattelovens § 94. Disse

engangsindtægter eller udgifter tillægges og fradrages i de beregnede helårs-

og delårsindkomster. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede

helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst. Helårsskatterne beregnes

efter personskattelovens §§ 6-9 på grundlag af de opgjorte regulerede

helårsindkomster, og af de beregnede skatter betales så stor en del, som

svarer til forholdet mellem de regulerede delårsindkomster og de regulerede

helårsindkomster.

Eksempel 4.

Den skattepligtige indkomst i den

afsluttende periode i eksempel 1

opgøres til: 400.000 kr.

Heri indgår en spekulationsgevinst

indvundet i oktober 1987 på: 100.000 kr.

-----------

Indkomst der skal omregnes: 300.000 kr.

-----------

Omregning til helårsindkomst

300.000 x 12

------------ kr.: 240.000 kr.

15

Hertil lægges engangsindtægt: 100.000 kr.

-----------

Reguleret helårsindkomst: 340.000 kr.

Omregning til delårsindkomst

300.000 x 10

------------ kr.: 200.000 kr.

15

Hertil lægges engangsindtægten: 100.000 kr.

-----------

Reguleret delårsindkomst: 300.000 kr.

-----------

Almindelig indkomstskat af reguleret

helårsindkomst nedsat med

skatteværdi af personfradrag udgør

anslået (1988): 161.000 kr.

Heraf betales

161.000 x 300.000

----------------- kr.: 142.059 kr.

340.000

Beregningerne foretages på tilsvarende

vis for 6 og 12 pct.s skatterne.

Fremadforskudt indkomstår

140. Hvis det forskudte indkomstår udløber efter

udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for (fremadforskudt

indkomstår), opgøres indkomsten i den afsluttende periode fra slutningen af

det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør

i de tilfælde, hvor skattepligten ophører inden den 1. januar i det forskudte

indkomstår. Omregning til helårs- og delårsbeløb samt skatteberegningen

foretages på samme måde som ved bagudforskudt indkomstår, jf.

kildeskattelovens § 96, stk. 1, og pkt. 138-139. Skatteberegningen foretages

efter reglerne for det kalenderår, hvori skattepligten ophører.

Eksempel 5.

Indkomståret løber fra 1. februar

til 31. januar. Skattepligten

ophører den 1. oktober 1988, ialt

8 måneder. Den skattepligtige

indkomst i perioden fra den

1. februar 1988 til den 1.oktober

1988 opgøres til: 240.000 kr.

Omregning til helårsindkomst

240.000 x 12

------------ kr.: 360.000 kr.

8

Almindelig indkomstskat af helårs-

indkomsten nedsat med skatteværdi

af personfradrag udgør

anslået (1988): 171.000 kr.

Heraf betales

171.000 x 9

----------- kr.: 128.250 kr.

12

Der skal således betales skat svarende til 9 måneders indkomst uanset, at

indkomsten er optjent over 8 måneder. Delperioden regnes ifølge § 94 fra

kalenderårets begyndelse. I eksemplet er lagt til grund, at der ikke indgår

engangsindtægter eller -udgifter ved indkomstopgørelsen, således at

beregningen af delårsindkomsterne er overflødig. Beregningen af 6 og 12 pct.s

skatter foretages på tilsvarende vis.

Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte

indkomstår, beregnes skat af helårsindkomsterne for såvel det kalenderår, som

det forskudte indkomstår træder i stedet for, som for det kalenderår, hvori

skattepligten ophører. For hvert år beregnes skatten efter de regler, der

gælder for disse kalenderår, jf. kildeskattelovens § 98, stk. 2. For

kalenderåret forud for det år, hvori skattepligten ophører, svares et helt

års skat. For det kalenderår hvori skattepligten ophører, betales den del af

helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør

forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret, jf. kildeskattelovens

§ 96, stk 2.

Eksempel 6.

Indkomståret løber fra den

1. februar til til den 31. januar.

Skattepligten ophører den

15. januar 1988. Den skattepligtige

indkomst i perioden 1. februar 1987

til 15. januar 1988, 349 dage,

opgøres til: 244.300 kr.

Omregning til helårsindkomst

244.300 x 365

--------------- kr.: 255.500 kr. 349

Den almindelige indkomstskat af

helårsindkomsten med fradrag af

skatteværdi af personfradrag udgør

efter beregningsreglerne for

1987, anslået: 116.000 kr.

Skat for 1987 til betaling: 116.000 kr. -----------

Den almindelige indkomstskat af

helårsindkomsten udgør efter

beregningsreglerne for 1988, anslået: 118.000 kr.

Skat for 1988 til betaling

118.000 x 15

------------- kr.: 4.849 kr.

365

Formueskat

141. Hvis der sker ophør af skattepligt af anden grund

end den skattepligtiges død, opgøres formuen til værdien på tidspunktet for

skattepligtens ophør. Den eventuelle formueskat beregnes heraf efter de

regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten ophører.

Formueskatten betales med så stor en del af helårsskatten, som svarer til

forholdet mellem delperioden (dvs. perioden fra kalenderårets begyndelse til

datoen for skattepligtens ophør) og et helt år, jf. kildeskattelovens § 97,

stk. 1.

Ophører skattepligten efter den 1. januar i det forskudte indkomstår for

en person, der anvender fremadforskudt indkomstår, skal der på grundlag af

den afsluttende ansættelse svares skat for to indkomstår. For det kalenderår,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et fuldt års

formueskat. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er

ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til

skattepligtens ophør, jf. kildeskattelovens § 97, stk. 2. Beregningen

foretages efter de for hvert år gældende regler.

Samlevende ægtefæller

142. Efter kildeskattelovens § 99 skal samlevende

ægtefæller anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter

ægteskabets indgåelse.

Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er

sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så der bliver sammenfald

med den anden ægtefælles indkomstår.

Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det

kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse hvilket fælles indkomstår de

fremover agter at anvende. Hvis ægtefællerne ikke har givet meddelelse herom,

fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil

benyttede indkomstår, der skal benyttes fremover.

En ægtefælle, der i forbindelse med ægteskabets indgåelse ændrer sit

indkomstår, således at det fremtidig afsluttes senere på året end hidtil,

skal for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, opgøre sin indkomst for

dette år på grundlag af en forlænget periode. Hvor den pågældende ægtefælle

går fra bagudforskudt indkomstår til kalenderårsregnskab, opgøres indkomsten

på grundlag af perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen

af kalenderåret. Indkomsterne omregnes til helårsindkomst, og der svares skat

af disse for et år.

Hvis indkomståret ikke lægges så meget frem, at det følger kalenderåret,

men dog lægges frem til afslutning på et senere tidspunkt, er fremgangsmåden

den samme.

Vælger ægtefællerne at anvende et indkomstår, der medfører, at den ene

ægtfælle skal lægge sit indkomstår tilbage i forhold til det hidtil anvendte,

skal dette indkomstår anvendes første gang ved beskatningen for det

kalenderår, der følger efter det, hvori ægteskabet blev indgået.

Indkomstopgørelsen foretages efter de sædvanlige principper for

tilbagelægning af indkomståret, således at engangsindtægter og -udgifter, der

vedrører den periode, som indgår i to på hinanden følgende indkomstår, kun

medtages i det ene indkomstår. Der beregnes et helt års skat af de ansatte

indkomster.

Kapitel 7

Ophævelse af tidligere cirkulærer

143. Cirkulære nr. 138 af 7. juli 1969, nr. 110 af 8.

maj 1970, nr. 198 af 27. oktober 1971, nr. 239 af 3. november 1972, nr. 137

af 20. juni 1973, nr. 20 af 19. februar 1975, nr. 213 af 19. november 1975,

nr. 21 af 1. februar 1978, nr. 137 af 14. august 1978, nr. 230 af 11.

december 1978, nr. 233 af 28. december 1979, nr. 173 af 7. oktober 1981, nr.

138 af 5. august 1982, nr. 70 af 3. juni 1983, nr. 155 af 6. oktober 1983 og

nr. 19 af 18. februar 1985 ophæves.

Skattedepartementet, den 4. november

1988

Jens Rosman

/Lars H. Nielsen

Indholdsfortegnelse

Pkt.

Indledning 1

Kapitel 1.

Skattepligt for personer 2

Skattepligten 2

Fuld skattepligt 3-11

Begrænset skattepligt 12-16

Personer fritaget for beskatning 17

Kapitel 2.

Indkomstopgørelsen for ægtefæller og børn 18

Ægtefællers indkomstopgørelse 18

Samlevende ægtefæller 19

Ægtefællers kapitalindkomst 20

Indkomst ved erhvervsvirksomhed

Medarbejdende ægtefælle 21-25

Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller 26

Børns indkomstopgørelse 27

Afkast af gaver 28-29

Løn 30

Underholdsbidrag 31

Kapitel 3.

Opkrævning af indkomst- og formueskat for

personer 32

Indledning 32

A-indkomst 33

Personligt arbejde i tjenesteforhold 33

Anden A-indkomst 34-43

Vederlag for personligt arbejde i tjeneste-

forhold, der ikke anses som A-indkomst 44

Øvrige forudsætninger for at indkomst anses

som A-indkomst 45-49

A-skat 50

Indeholdelse af A-skat 50-55

Beregning af A-skat 56-62

Den indeholdelsespligtiges afregning af

A-skat 63-67

Regnskabs- og oplysningspligt 68-77

Registrering af indeholdelsespligtige 78

Kildeskat til Grønland 79

Forskudsskat og slutskat 80

Forskudsregistrering 80-84

Forskudsregistreringskommune 85

Skattekort og skattebilletter 86-89

Indbetaling af B-skat 90

Henstand med A- og B-skatter 91

Frivillig indbetaling af foreløbig skat 92

Fremskyndet tilbagebetaling af for meget

betalt foreløbig skat 93

Årsopgørelsen. Overskydende skat og restskat 94-98

Slutligningskommune 99

Kapitel 4.

Udbytteskat og royaltyskat 100

Udbytteskat 100

De indeholdelsespligtige selskaber 101

Indeholdelse og indbetaling af udbytteskat 102-103

Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat 104-105

Godskrivning af udbytteskat hos aktionæren 106-111

Modregning og udbetaling af skattegodt-

gørelse 112-115

Royaltyskat 116

Indeholdelse af royaltyskat 117

Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat 118

Indbetaling af royaltyskat 119

Kapitel 5.

Hæftelse, inddrivelse og henstand 120

Indkomstmodtagerens hæftelse 120-121

Den indeholdelsespligtiges hæftelse 122-123

Erstatning og nulstilling 124

Udlæg 125-127

Lønindeholdelse 128-129

Henstand med formueskat for pensionister

m.fl. 130-134

Kapitel 6.

Forskudt indkomstår 135

Omlægning af indkomståret 135-137

Bagudforskudt indkomstår 138-139

Fremadforskudt indkomstår 140

Formueskat 141

Samlevende ægtefæller 142

Kapitel 7.

Ophævelse af tidligere cirkulærer 143

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter