Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af passagerer ad landevej (* 1)

BKI nr 70 af 26/06/1968Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet28. august 1968

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 14. december

1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af

passagerer ad landevej (* 1)

Ved kgl. resolution af 19. december 1967 har Danmark tiltrådt den i Geneve

under 14. december 1956 vedtagne konvention om beskatning af køretøjer, som

benyttes til international befordring af passagerer ad landevej.

Konventionens ordlyd er som følger:

KONVENTION

om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring

af passagerer ad landevej

De kontraherende parter, som ønsker at lette udviklingen af den

internationale turisttrafik,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

I denne konvention skal udtrykket

(a) »køretøjer« betyde alle motorkøretøjer, som benyttes til

kørsel ad landevej, og alle påhængsvogne, der kan tilkobles sådanne

køretøjer, hvad enten de indføres sammen med køretøjet eller særskilt:

(b) »international befordring af passagerer« betyder befordring

af personer og deres eventuelle bagage mod betaling, godtgørelse eller andet

vederlag, og enhver befordring, der foretages med køretøjer til

passagerbefordring med mere end otte siddepladser foruden førersædet, når den

benyttede rute passerer mindst een grænse mellem to lande;

(c) »skatter eller afgifter på befordring« betyde

- omsætningsafgift og afgifter af lignende art, som for eksempel

merværdiafgift,

- gebyrer for udstedelse af kørselstilladelser eller andre nødvendige

dokumenter,

- Afgifter eller tillægsafgifter, der skal erlægges i anledning af den

pågældende befordring ud over de afgifter, som skal erlægges alene for retten

Læs alt

til at besidde eller benytte et køretøj.

Artikel 2

Køretøjer, der er indregistreret på en af de kontraherende parters

territorium, og som i forbindelse med international befordring af passagerer

midlertidigt indføres på en anden kontraherende parts territorium skal, på de

nedenfor fastsatte betingelser, være fritaget for de skatter og afgifter, som

på den pågældende kontraherende parts territorium pålægges for benyttelsen

eller besiddelsen af køretøjer. Denne fritagelse omfatter ikke bro- eller

vejafgifter, forbrugsafgifter eller skatter eller afgifter på befordring.

Artikel 3

1. Denne fritagelse indrømmes på hver kontraherende

parts territorium, så længe de i de på vedkommende territorium gældende

toldbestemmelser fastsatte betingelser for midlertidig indførsel uden

erlæggelse af indførselstold og indførselsafgift af de i artikel 2 omhandlede

køretøjer samt de i de gældende forskrifter for udstedelse af tilladelse til

den pågældende befordring fastsatte betingelser er opfyldt.

2. Dog kan hver kontraherende part udelukke et

køretøj, som den måtte tillade anvendt til befordring, fra at nyde denne

fritagelse, såfremt afgangsstedet og ankomststedet begge er beliggende inden

for dens territorium.

SLUTBESTEMMELSER

Artikel 4

1. Lande, som er medlemmer af Den økonomiske

Kommission for Europa, og lande, som i henhold til stk. 8 i kommissionens

mandat er knyttet til den i rådgivende egenskab, kan blive kontraherende

parter i denne konvention

(a) ved at undertegne den,

(b) ved at ratificere den efter at have undertegnet den med

ratifikationsforbehold,

(c) ved at tiltræde den.

2. Lande, som måtte deltage i visse af Den økonomiske

Kommission for Europa udøvede funktioner i overensstemmelse med stk. 11 i

kommissionens mandat, kan blive kontraherende parter i denne konvention ved

at tiltræde den efter dens ikrafttræden.

3. Konventionen skal være åben for undertegnelse til

og med den 18. maj 1957, efter hvilken dato den skal være åben for

tiltrædelse.

4. Ratifikation eller tiltrædelse skal ske ved

deponering af et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 5

1 Denne konvention træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at

fem af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande har undertegnet den uden

ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter.

2. For ethvert land, som ratificerer eller tiltræder

den, efter at fem lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller

har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder

denne konvention i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at nævnte land

har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 6

1. Enhver kontraherende part kan opsige denne

konvention ved at give meddelelse herom til De forenede Nationers

generalsekretær.

2. En opsigelse træder i kraft femten måneder efter

den dato, på hvilken generalsekretæren modtager meddelelse om opsigelsen.

Artikel 7

Denne konvention træder ud af kraft, såfremt antallet af kontraherende

parter i noget tidsrum af tolv på hinanden følgende måneder efter dens

ikrafttræden er mindre end fem.

Artikel 8

1. Ethvert land kan ved sin undertegnelse af denne

konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst

senere tidspunkt erklære i en meddelelse stilet til De forenede Nationers

generalsekretær, at denne konvention skal udvides til samtlige eller eet af

de territorier, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt.

Konventionen skal udvides til vedkommende i meddelelsen angivne territorium

eller territorier fra den halvfemsindstyvende dag efter, at generalsekretæren

har modtaget meddelelsen eller - såfremt konventionen endnu ikke er trådt i

kraft på denne dato - på tidspunktet for konventionens ikrafttræden.

2. Ethvert land, som i medfør af foranstående afsnit

har afgivet en erklæring, hvorved denne konvention udvides til noget

territorium, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt, kan i

henhold til bestemmelserne i artikel 6 opsige konventionen for det pågældende

territorium alene.

Artikel 9

1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende

parter angående denne konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt

muligt bilægges ved forhandling mellem dem.

2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling,

skal henvises til voldgift,såfremt en af de stridende kontraherende parter

anmoder herom, og skal i overensstemmelse hermed forelægges en eller flere

voldgiftsmænd, der vælges efter aftale mellem de stridende parter. Såfremt de

stridende parter ikke inden tre måneder efter den dato, da anmodningen om

voldgift er fremsat, kan nå til enighed om udpegelsen af en eller flere

voldgiftsmænd, kan enhver af disse parter anmode De forenede Nationers

generalsekretær om at udpege en enkelt voldgiftsmand, til hvis afgørelse

tvisten skal henvises.

3. Den af voldgiftsmanden, respektive

voldgiftsmændene, udpeget i henhold til foranstående afsnit, trufne afgørelse

skal være bindende for de stridende kontraherende parter.

Artikel 10

1. Enhver kontraherende part kan ved sin

undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention erklære, at

den ikke betragter sig som bundet af konventionens parter skal ikke være

bundet af artikel 9, for så vidt angår nogen kontraherende part, som har

taget et sådant forbehold.

2. Enhver kontraherende part, der har taget et

forbehold, således som hjemlet i foranstående afsnit, kan når som helst

trække det tilbage ved at give De forenede Nationers generalsekretær

meddelelse herom.

3. Det skal ikke være tilladt at tage noget andet

forbehold vedrørende denne konvention.

Artikel 11

1. Når denne konvention har været i kraft i tre år,

kan enhver kontraherende part ved henvendelse til De forenede Nationers

generalsekretær anmode om, at der indkaldes til en konference med det formål

at revidere konventionen. Generalsekretæren skal underrette samtlige

kontraherende parter om anmodningen og indkalde til en revisionskonference,

såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden for et tidsrum

af fire måneder efter datoen for generalsekretærens meddelelse underretter

ham om, at de tilslutter sig anmodningen.

2. Såfremt der indkaldes til en konference i henhold

til ovenstående afsnit, skal generalsekretæren underrette samtlige

kontraherende parter herom og opfordre dem til inden for et tidsrum af tre

måneder at fremlægge sådanne forslag, som de måtte ønske behandlet på

konferencen. Generalsekretæren skal til samtlige kontraherende parter udsende

den foreløbige dagsorden for konferencen tillige med teksten til sådanne

forslag mindst tre måneder før den dato, da konferencen skal træde sammen.

3. Generalsekretæren skal indbyde samtlige i artikel

4, stk. 1, omhandlede lande samt lande, som er blevet kontraherende parter i

medfør af artikel 4, stk. 2, til en hvilken som helst konference, hvortil der

indkaldes i henhold til denne artikel.

Artikel 12

1. Enhver kontraherende part kan foreslå en eller

flere ændringer af denne konvention. Teksten til ethvert ændringsforslag skal

fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær, som skal videresende

det til samtlige kontraherende parter og give alle andre i artikel 4, stk. 1,

omhandlede lande underretning herom.

2. Ethvert ændringsforslag, der udsendes i henhold til

det foregående afsnit, skal betragtes som godkendt, såfremt ingen af de

kontraherende parter gør indsigelse inden for et tidsrum af seks måneder

efter datoen for generalsekretærens udsendelse af ændringsforslaget.

3. Generalsekretæren skal snarest muligt meddele

samtlige kontraherende parter, om der er fremkommet nogen indsigelse mod

ændringsforslaget. Såfremt der er fremkommet en indsigelse mod

ændringsforslaget, skal ændringen betragtes som ikke godkendt og uden nogen

som helst virkning. Dersom ingen sådan indsigelse er rejst, skal ændringen

træde i kraft for samtlige kontraherende parter tre måneder efter udløbet af

det i foranstående afsnit omhandlede tidsrum af seks måneder.

Foruden de i artikel 11 og 12 omtalte meddelelser skal De forenede

Nationers generalsekretær give de i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande samt

de lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 4, stk. 2,

underretning om:

(a) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel

4,

(b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med

artikel 5.

Artikel 13

(c) opsigelser i henhold til artikel 6,

(d) denne konventions ophør i overensstemmelse med artikel 7,

(e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 8.

(f) erklæringer og meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel

10, stk. 1 og 2.

(f) ikrafttræden af eventuelle ændringer i overensstemmelse med artikel

12.

Artikel 14

Efter den 18. maj 1957 skal originaleksemplaret af denne konvention

deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende

bekræftende genparter deraf til hvert af de i artikel 4, stk. 1 og 2.

omhandlede lande.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil,

underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Geneve den fjortende december nitten hundred og

seksoghalvtreds i eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har

samme gyldighed.

---------------------------------------------------------------------

For Albanien

For Amerikas forenede Stater

For Belgien

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik

For Bulgarien

For Danmark

For Finland

For Frankrig

For Grækenland

For Irland

For Island

For Italien

For Jugoslavien

For Luxembourg

Under forbehold af ratifikation R. Logelin 20. 2. 1957

For Nederlandene

For kongeriget i Europa

Under forbehold af ratifikation

W.H.J. van Ash van Wijck 15. 5. 1957

For Norge Johan Cappelen 17. 5. 1957

For Polen

Under forbehold af ratifikation Jerzy Koszyk

For Portugal

For Rumænien

For Schweiz

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union

For Spanien

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Under forbehold af ratifikation

James C. Wardrop 17. 5. 1957

For Sverige

Under forbehold af ratifikation

G. de Sydow

For Tjekkoslovakiet

For Tyrkiet

For Forbundsrepublikken Tyskland

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

For Ungarn

For Østrig

Under forbehold af ratifikation

Dr. Josef Stangelberger

Efter at det i artikel 5, stk. 1, foreskrevne vilkår var blevet

opfyldt, trådte konventionen i kraft den 29. august 1962 for

følgende fem lande:

Irland

Jogoslavien

Norge

Sverige

Østrig.

Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeres hos De forenede Nationers

generalsekretær den 9. februar 1968, hvorefter konventionen i medfør af

artikel 5, stk. 2, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 9. maj 1968.

For nedennævnte lande er konventionen trådt i kraft på de vedføjede

datoer:

Cuba ( betragter sig ikke som bundet af artikel

9)................................. 15. december 1965

Finland........................................ 11. april 1967

Ghana.......................................... 27. november 1962

Luxembourg..................................... 26. august 1965

Rumænien (betragter sig ikke som bundet af artikel 9, stk. 2 og

3)................. 19. maj 1968

Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland (incl. Jersey og Man)............... 15. april 1963

Tjekkoslovakiet (betragter sig ikke som bundet af artikel

9)............................... 30.september 1962.

Ifølge notifikation fra Storbritannien er konventionen i medfør af artikel

8 udvidet til at omfatte Gibraltar med virkning fra den 4. september 1963.

Udenrigsministeriet, den 26. juni 1968.

Poul Hartling.

Lignende dokumenter