Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af passagerer ad landevej (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 14. december
1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af
passagerer ad landevej (* 1)
Ved kgl. resolution af 19. december 1967 har Danmark tiltrådt den i Geneve
under 14. december 1956 vedtagne konvention om beskatning af køretøjer, som
benyttes til international befordring af passagerer ad landevej.
Konventionens ordlyd er som følger:
KONVENTION
om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring
af passagerer ad landevej
De kontraherende parter, som ønsker at lette udviklingen af den
internationale turisttrafik,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
I denne konvention skal udtrykket
(a) »køretøjer« betyde alle motorkøretøjer, som benyttes til
kørsel ad landevej, og alle påhængsvogne, der kan tilkobles sådanne
køretøjer, hvad enten de indføres sammen med køretøjet eller særskilt:
(b) »international befordring af passagerer« betyder befordring
af personer og deres eventuelle bagage mod betaling, godtgørelse eller andet
vederlag, og enhver befordring, der foretages med køretøjer til
passagerbefordring med mere end otte siddepladser foruden førersædet, når den
benyttede rute passerer mindst een grænse mellem to lande;
(c) »skatter eller afgifter på befordring« betyde
- omsætningsafgift og afgifter af lignende art, som for eksempel
merværdiafgift,
- gebyrer for udstedelse af kørselstilladelser eller andre nødvendige
dokumenter,
- Afgifter eller tillægsafgifter, der skal erlægges i anledning af den
pågældende befordring ud over de afgifter, som skal erlægges alene for retten
Læs alt
til at besidde eller benytte et køretøj.
Artikel 2
Køretøjer, der er indregistreret på en af de kontraherende parters
territorium, og som i forbindelse med international befordring af passagerer
midlertidigt indføres på en anden kontraherende parts territorium skal, på de
nedenfor fastsatte betingelser, være fritaget for de skatter og afgifter, som
på den pågældende kontraherende parts territorium pålægges for benyttelsen
eller besiddelsen af køretøjer. Denne fritagelse omfatter ikke bro- eller
vejafgifter, forbrugsafgifter eller skatter eller afgifter på befordring.
Artikel 3
1. Denne fritagelse indrømmes på hver kontraherende
parts territorium, så længe de i de på vedkommende territorium gældende
toldbestemmelser fastsatte betingelser for midlertidig indførsel uden
erlæggelse af indførselstold og indførselsafgift af de i artikel 2 omhandlede
køretøjer samt de i de gældende forskrifter for udstedelse af tilladelse til
den pågældende befordring fastsatte betingelser er opfyldt.
2. Dog kan hver kontraherende part udelukke et
køretøj, som den måtte tillade anvendt til befordring, fra at nyde denne
fritagelse, såfremt afgangsstedet og ankomststedet begge er beliggende inden
for dens territorium.
SLUTBESTEMMELSER
Artikel 4
1. Lande, som er medlemmer af Den økonomiske
Kommission for Europa, og lande, som i henhold til stk. 8 i kommissionens
mandat er knyttet til den i rådgivende egenskab, kan blive kontraherende
parter i denne konvention
(a) ved at undertegne den,
(b) ved at ratificere den efter at have undertegnet den med
ratifikationsforbehold,
(c) ved at tiltræde den.
2. Lande, som måtte deltage i visse af Den økonomiske
Kommission for Europa udøvede funktioner i overensstemmelse med stk. 11 i
kommissionens mandat, kan blive kontraherende parter i denne konvention ved
at tiltræde den efter dens ikrafttræden.
3. Konventionen skal være åben for undertegnelse til
og med den 18. maj 1957, efter hvilken dato den skal være åben for
tiltrædelse.
4. Ratifikation eller tiltrædelse skal ske ved
deponering af et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 5
1 Denne konvention træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at
fem af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande har undertegnet den uden
ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter.
2. For ethvert land, som ratificerer eller tiltræder
den, efter at fem lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller
har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder
denne konvention i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at nævnte land
har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 6
1. Enhver kontraherende part kan opsige denne
konvention ved at give meddelelse herom til De forenede Nationers
generalsekretær.
2. En opsigelse træder i kraft femten måneder efter
den dato, på hvilken generalsekretæren modtager meddelelse om opsigelsen.
Artikel 7
Denne konvention træder ud af kraft, såfremt antallet af kontraherende
parter i noget tidsrum af tolv på hinanden følgende måneder efter dens
ikrafttræden er mindre end fem.
Artikel 8
1. Ethvert land kan ved sin undertegnelse af denne
konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst
senere tidspunkt erklære i en meddelelse stilet til De forenede Nationers
generalsekretær, at denne konvention skal udvides til samtlige eller eet af
de territorier, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt.
Konventionen skal udvides til vedkommende i meddelelsen angivne territorium
eller territorier fra den halvfemsindstyvende dag efter, at generalsekretæren
har modtaget meddelelsen eller - såfremt konventionen endnu ikke er trådt i
kraft på denne dato - på tidspunktet for konventionens ikrafttræden.
2. Ethvert land, som i medfør af foranstående afsnit
har afgivet en erklæring, hvorved denne konvention udvides til noget
territorium, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt, kan i
henhold til bestemmelserne i artikel 6 opsige konventionen for det pågældende
territorium alene.
Artikel 9
1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende
parter angående denne konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt
muligt bilægges ved forhandling mellem dem.
2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling,
skal henvises til voldgift,såfremt en af de stridende kontraherende parter
anmoder herom, og skal i overensstemmelse hermed forelægges en eller flere
voldgiftsmænd, der vælges efter aftale mellem de stridende parter. Såfremt de
stridende parter ikke inden tre måneder efter den dato, da anmodningen om
voldgift er fremsat, kan nå til enighed om udpegelsen af en eller flere
voldgiftsmænd, kan enhver af disse parter anmode De forenede Nationers
generalsekretær om at udpege en enkelt voldgiftsmand, til hvis afgørelse
tvisten skal henvises.
3. Den af voldgiftsmanden, respektive
voldgiftsmændene, udpeget i henhold til foranstående afsnit, trufne afgørelse
skal være bindende for de stridende kontraherende parter.
Artikel 10
1. Enhver kontraherende part kan ved sin
undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention erklære, at
den ikke betragter sig som bundet af konventionens parter skal ikke være
bundet af artikel 9, for så vidt angår nogen kontraherende part, som har
taget et sådant forbehold.
2. Enhver kontraherende part, der har taget et
forbehold, således som hjemlet i foranstående afsnit, kan når som helst
trække det tilbage ved at give De forenede Nationers generalsekretær
meddelelse herom.
3. Det skal ikke være tilladt at tage noget andet
forbehold vedrørende denne konvention.
Artikel 11
1. Når denne konvention har været i kraft i tre år,
kan enhver kontraherende part ved henvendelse til De forenede Nationers
generalsekretær anmode om, at der indkaldes til en konference med det formål
at revidere konventionen. Generalsekretæren skal underrette samtlige
kontraherende parter om anmodningen og indkalde til en revisionskonference,
såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden for et tidsrum
af fire måneder efter datoen for generalsekretærens meddelelse underretter
ham om, at de tilslutter sig anmodningen.
2. Såfremt der indkaldes til en konference i henhold
til ovenstående afsnit, skal generalsekretæren underrette samtlige
kontraherende parter herom og opfordre dem til inden for et tidsrum af tre
måneder at fremlægge sådanne forslag, som de måtte ønske behandlet på
konferencen. Generalsekretæren skal til samtlige kontraherende parter udsende
den foreløbige dagsorden for konferencen tillige med teksten til sådanne
forslag mindst tre måneder før den dato, da konferencen skal træde sammen.
3. Generalsekretæren skal indbyde samtlige i artikel
4, stk. 1, omhandlede lande samt lande, som er blevet kontraherende parter i
medfør af artikel 4, stk. 2, til en hvilken som helst konference, hvortil der
indkaldes i henhold til denne artikel.
Artikel 12
1. Enhver kontraherende part kan foreslå en eller
flere ændringer af denne konvention. Teksten til ethvert ændringsforslag skal
fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær, som skal videresende
det til samtlige kontraherende parter og give alle andre i artikel 4, stk. 1,
omhandlede lande underretning herom.
2. Ethvert ændringsforslag, der udsendes i henhold til
det foregående afsnit, skal betragtes som godkendt, såfremt ingen af de
kontraherende parter gør indsigelse inden for et tidsrum af seks måneder
efter datoen for generalsekretærens udsendelse af ændringsforslaget.
3. Generalsekretæren skal snarest muligt meddele
samtlige kontraherende parter, om der er fremkommet nogen indsigelse mod
ændringsforslaget. Såfremt der er fremkommet en indsigelse mod
ændringsforslaget, skal ændringen betragtes som ikke godkendt og uden nogen
som helst virkning. Dersom ingen sådan indsigelse er rejst, skal ændringen
træde i kraft for samtlige kontraherende parter tre måneder efter udløbet af
det i foranstående afsnit omhandlede tidsrum af seks måneder.
Foruden de i artikel 11 og 12 omtalte meddelelser skal De forenede
Nationers generalsekretær give de i artikel 4, stk. 1, omhandlede lande samt
de lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 4, stk. 2,
underretning om:
(a) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel
4,
(b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med
artikel 5.
Artikel 13
(c) opsigelser i henhold til artikel 6,
(d) denne konventions ophør i overensstemmelse med artikel 7,
(e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 8.
(f) erklæringer og meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel
10, stk. 1 og 2.
(f) ikrafttræden af eventuelle ændringer i overensstemmelse med artikel
12.
Artikel 14
Efter den 18. maj 1957 skal originaleksemplaret af denne konvention
deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende
bekræftende genparter deraf til hvert af de i artikel 4, stk. 1 og 2.
omhandlede lande.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil,
underskrevet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Geneve den fjortende december nitten hundred og
seksoghalvtreds i eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har
samme gyldighed.
---------------------------------------------------------------------
For Albanien
For Amerikas forenede Stater
For Belgien
For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik
For Bulgarien
For Danmark
For Finland
For Frankrig
For Grækenland
For Irland
For Island
For Italien
For Jugoslavien
For Luxembourg
Under forbehold af ratifikation R. Logelin 20. 2. 1957
For Nederlandene
For kongeriget i Europa
Under forbehold af ratifikation
W.H.J. van Ash van Wijck 15. 5. 1957
For Norge Johan Cappelen 17. 5. 1957
For Polen
Under forbehold af ratifikation Jerzy Koszyk
For Portugal
For Rumænien
For Schweiz
For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union
For Spanien
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Under forbehold af ratifikation
James C. Wardrop 17. 5. 1957
For Sverige
Under forbehold af ratifikation
G. de Sydow
For Tjekkoslovakiet
For Tyrkiet
For Forbundsrepublikken Tyskland
For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik
For Ungarn
For Østrig
Under forbehold af ratifikation
Dr. Josef Stangelberger
Efter at det i artikel 5, stk. 1, foreskrevne vilkår var blevet
opfyldt, trådte konventionen i kraft den 29. august 1962 for
følgende fem lande:
Irland
Jogoslavien
Norge
Sverige
Østrig.
Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeres hos De forenede Nationers
generalsekretær den 9. februar 1968, hvorefter konventionen i medfør af
artikel 5, stk. 2, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 9. maj 1968.
For nedennævnte lande er konventionen trådt i kraft på de vedføjede
datoer:
Cuba ( betragter sig ikke som bundet af artikel
9)................................. 15. december 1965
Finland........................................ 11. april 1967
Ghana.......................................... 27. november 1962
Luxembourg..................................... 26. august 1965
Rumænien (betragter sig ikke som bundet af artikel 9, stk. 2 og
3)................. 19. maj 1968
Det forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland (incl. Jersey og Man)............... 15. april 1963
Tjekkoslovakiet (betragter sig ikke som bundet af artikel
9)............................... 30.september 1962.
Ifølge notifikation fra Storbritannien er konventionen i medfør af artikel
8 udvidet til at omfatte Gibraltar med virkning fra den 4. september 1963.
Udenrigsministeriet, den 26. juni 1968.
Poul Hartling.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention af 18. maj 1956 om beskatning af køretøjer til privat brug i international trafik ad landevej. (* 1) Retsinformation · 28. august 1968
- Bekendtgørelse om Polens tiltrædelse af konventionen af 14.december 1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international befordring af passagerer ad landevej. Retsinformation · 11. december 1970
- Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international godstransport ad landevej. (* 1) Retsinformation · 28. august 1968
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 14. december 1956 om beskatning af køretøjer, som benyttes til international godstransport ad landevej. Retsinformation · 8. august 1970
- Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. (* 1) Retsinformation · 20. oktober 1965
- Vejledning til overenskomst af 21. oktober 1986 mellem Danmark og Sovjetunionen til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue Retsinformation · 17. november 1987