Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om
fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. (* 1)
Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved
international godsbefordring ad landevej.
Ved kgl. resolution af 9. juni 1965 har Danmark tiltrådt den i Geneve den
19. maj 1956 undertegnede konvention om fragtaftaler ved international
godsbefordring ad landevej. Konventionen har følgende ordlyd: Oversættelse.
KONVENTION OM FRAGTAFTALER VED INTERNATIONAL GODSBEFORDRING AD LANDEVEJ
(CMR)
Indledning
De kontraherende parter, der anerkender ønskeligheden af ensartede regler
om vilkårene i aftaler om international godsbefordring ad landevej, særlig
med hensyn til de dokumenter, som benyttes ved sådan befordring, og
fragtførerens ansvar, er blevet enige om følgende:
KAPITEL I
Området for anvendelsen
Artikel 1
1. Denne konvention finder de uden hensyn til
parternes bopæl og nationalitet anvendelse på enhver aftale om udførelse mod
vederlag af befordring af gods med køretøj ad landevej, når stedet for
godsets overtagelse og bestemmelsesstedet, således som disse steder er
angivet i aftalen, er beliggende i to forskellige lande, af hvilke i det
mindste det ene er et kontraherende land.
2. Ved "køretøjer" forstås i denne
konvention motorkøretøjer, leddelte køretøjer, påhængsvogne og sættevogne som
defineret i artikel 4 i færdselskonventionen af 19. september 1949.
3. Denne konvention finder også anvendelse, når
befordringer, der falder inden for området for dens anvendelse, udføres af
stater eller statsinstitutioner eller statslige organisationer.
4. Denne konvention finder ikke anvendelse
Læs alt
a) på befordringer, hvis udførelse omfattes af internationale
postkonventioner;
b) på begravelsestransporter:
c) på flyttetransporter.
5. De kontraherende parter forpligter sig til ikke ved
særskilt overenskomst mellem to eller flere parter at træffe aftale om nogen
ændring i denne konvention, medmindre det sker for at undtage deres
grænsetrafik fra konventionen eller for at tillade anvendelsen af fragtbreve,
som bærer retten til godset, ved befordringer, der udelukkende berører deres
territorium.
Artikel 2
1. Befordres et køretøj med pålæsset gods under en del
af rejsen til søs, med jernbane. ad indre vandveje eller gennem luften, uden
at godset - bortset fra tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 14 finder
anvendelse - aflæsses fra køretøjet, finder denne konvention alligevel
anvendelse på befordringen i dens helhed. I det omfang, hvori det godtgøres,
at tab beskadigelse eller forsinkelse af godsets aflevering, som er sket
under befordringen på anden måde end ad landevej, ikke skyldes
landevejsfragtførerens handling eller undladelse, men en begivenhed, som kun
kunne indtræffe under og på grund af befordringen på anden måde end ad
landevej, afgøres landevejsfragtførerens ansvar ikke efter denne konvention,
men på den måde, hvorpå den anden fragtførers ansvar skulle afgøres, hvis
aftale om befordring alene af godset var blevet indgået mellem afsenderen og
sidstnævnte fragtfører, i overensstemmelse med de for befordring af godset på
denne måde gældende tvingende lovbestemmelser. Findes der ikke sådanne
bestemmelser, afgøres landevejsfragtførerens ansvar derimod efter denne
konvention.
2. Er landevejsfragtføreren tillige fragtfører under
befordringen på anden måde end ad landevej, afgøres hans ansvar ligeledes
efter reglerne i stk. 1, som om hans virksomhed som landevejsfragtfører og
hans virksomhed som fragtfører på den anden måde blev udøvet af to
forskellige personer.
KAPITEL II
Personer, for hvem fragtføreren er
ansvarlig
Artikel 3
Ved anvendelsen af denne konvention er fragtføreren ansvarlig for
handlinger og undladelser af personer, der er ansat hos ham, og af alle andre
personer, af hvis bistand han gør brug ved udførelsen af befordringen, når
disse handler inden for området af deres tjeneste, på samme måde som for sine
egne handlinger og undladelser.
KAPITEL III
Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse
Artikel 4
Fragtaftalen skal bekræftes ved oprettelse af fragtbrev. Er fragtbrev ikke
oprettet, eller har det ikke det foreskrevne indhold, eller er det
bortkommet, er dette uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt en
fragtaftale er kommet i stand, og for aftalens gyldighed, og aftalen er
alligevel underkastet bestemmelserne i denne konvention.
Artikel 5
1. Fragtbrevet skal oprettes i tre originale
eksemplarer underskrevet af afsenderen og af fragtføreren. Disse
underskrifter kan trykkes eller erstattes af afsenderens og fragtførerens
stempler, hvis loven i det land, i hvilket fragtbrevet oprettes, tillader
dette. Det første eksemplar overgives til afsenderen, det andet følger med
godset, og det tredje beholder fragtføreren.
2. Skal godset læsses på flere køretøjer, eller drejer
det sig om forskellige slags gods eller om adskilte partier, kan afsenderen
eller fragtføreren fordre lige så mange fragtbreve oprettet som antallet af
køretøjer, der benyttes, eller som der er forskellige slags eller partier af
gods.
Artikel 6
1. Fragtbrevet skal indeholde følgende oplysninger:
a) sted og dato for oprettelsen;
b) afsenderens navn og adresse;
c) fragtførerens navn og adresse;
d) sted og dato for godsets overtagelse og bestemmelsesstedet;
e) modtagerens navn og adresse;
f) den gængse betegnelse for godsets art og indpakningsmåde og ved
farligt gods dets almindeligt anerkendte betegnelse;
g) antallet af kolli, deres særlige mærker og deres numre;
h) godsets bruttovægt eller andet udtryk for dets mængde;
i) omkostninger i forbindelse med befordringen (fragt,
tillægsomkostninger, toldafgifter og andre omkostninger, der påløber i tiden
fra aftalens indgåelse til afleveringen);
j) nødvendige anvisninger med hensyn til toldbehandling og andre
formaliteter;
k) erklæring om, at befordringen uanset enhver modstående vedtagelse er
underkastet bestemmelserne i denne konvention.
2. Fragtbrevet skal i påkommende tilfælde tillige
indeholde følgende oplysninger;
a) forbud mod omlæsning;
b) omkostninger, som afsenderen påtager sig at betale;
c) efterkravsbeløb, som skal opkræves ved afleveringen;
d) godsets angivne værdi og det beløb, som en særlig interesse i
afleveringen udgør;
e) afsenderens anvisninger til fragtføreren med hensyn til forsikring af
godset;
f) den tidsfrist, inden hvilken befordringen efter aftalen skal være
fuldført;
g) en fortegnelse over de dokumenter, som overgives til fragtføreren.
3. Parterne kan i fragtbrevet indføre andre
oplysninger, som de anser for påkrævede.
Artikel 7
1. Afsenderen er ansvarlig for alle omkostninger og al
skade, der påføres fragtføreren som følge af urigtigheden eller
ufuldstændigheden af a) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 1 b), d), e), f),
g), h) og j);
b) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 2;
c) alle andre oplysninger eller anvisninger, som afsenderen giver med
hensyn til fragtbrevets oprettelse, eller for at de kan blive indført i
dette.
2. Indfører fragtføreren på afsenderens begæring i
fragtbrevet oplysninger eller anvisninger som nævnt i denne artikels stk. 1,
anses han, indtil andet godtgøres, for at have handlet på afsenderens vegne.
3. Indeholder fragtbrevet ikke den i artikel 6, stk. 1
k), nævnte erklæring, er fragtføreren ansvarlig for alle omkostninger og al
skade, som ved denne undladelse påføres den, der er berettiget til godset.
Artikel 8
1. Ved overtagelsen af godset skal fragtføreren
forvisse sig om
a) rigtigheden af fragtbrevets oplysninger om antallet af kolli og deres
mærker og numre;
b) godsets og dets indpaknings synlige tilstand.
2. Kan fragtføreren ikke med rimelige midler forvisse
sig om rigtigheden af de i denne artikels stk. 1 a) nævnte oplysninger, skal
han tage forbehold og anføre grunden hertil i fragtbrevet. Han skal ligeledes
begrunde de forbehold, som han tager med hensyn til godsets og dets
indpaknings synlige tilstand. Sådanne forbehold er ikke bindende for
afsenderen, medmindre denne udtrykkeligt har godkendt dem i fragtbrevet.
3. Afsenderen kan fordre, at fragtføreren forvisser
sig om godsets bruttovægt eller dets på anden måde udtrykte mængde. Han kan
også fordre, at fragtføreren forvisser sig om kollienes indhold. Fragtføreren
kan kræve omkostningerne ved undersøgelsen betalt. Resultatet af
undersøgelsen indføres i fragtbrevet.
Artikel 9
1. Fragtbrevet gælder, indtil andet godtgøres, som
bevis for de aftalte vilkår og for fragtførerens modtagelse af godset.
2. Har fragtføreren ikke taget begrundet forbehold i
fragtbrevet, antages godset og dets indpakning at være fremtrådt i god
tilstand, da fragtføreren overtog det, og antallet af kolli og deres mærker
og numre at have været i overensstemmelse med oplysningerne i fragtbrevet.
Artikel 10
Afsenderen er ansvarlig over for fragtføreren for skade på person,
materiel eller andet gods og for omkostninger, der skyldes godsets
mangelfulde indpakning, medmindre mangelen var synlig eller kendt af
fragtføreren på det tidspunkt, da han overtog godset, og han ikke tog
forbehold herom.
Artikel 11
1. Med henblik på toldbehandling og andre
formaliteter, som skal iagttages inden godsets aflevering til modtageren,
skal afsenderen vedlægge fragtbrevet eller stille de nødvendige dokumenter
til fragtforerens rådighed og meddele ham alle oplysninger, som fordres.
2. Fragtføreren har ikke pligt til at undersøge, om
disse dokumenter og oplysninger er rigtige eller fuldstændige. Afsenderen er
ansvarlig over for fragtføreren for skade, som måtte følge af, at disse
dokumenter og oplysninger mangler eller er ufuldstændige eller urigtige,
medmindre der foreligger fejl fra fragtførerens side.
3. Fragtføreren er på samme måde som en kommissionær
ansvarlig for følgerne af, at de dokumenter, som er nævnt i fragtbrevet, og
som følger med dette, eller som gives ham i forvaring, går tabt eller
misbruges; den erstatning, som fragtføreren skal betale. kan dog ikke
overstige det beløb. som skulle have været betalt, hvis godset var gået tabt.
Artikel 12
1. Afsenderen har ret til at råde over godset, særlig
ved at anmode fragtføreren om at standse godset undervejs, at ændre
bestemmelsesstedet eller at aflevere godset til en anden modtager end den i
fragtbrevet angivne.
2. Denne ret ophører, når det andet eksemplar af
fragtbrevet afleveres til modtageren, eller denne gør brug af sin ret efter
artikel 13, stk. 1; fra dette tidspunkt skal fragtføreren rette sig efter
modtagerens forskrifter.
3. Retten til at råde over godset tilkommer dog
modtageren fra tidspunktet for fragtbrevets oprettelse, hvis afsenderen har
anført dette i fragtbrevet.
1. Påbyder modtageren under udøvelsen af sin ret til
at råde over godset dette afleveret til en anden person, kan denne ikke
anvise andre modtagere.
5. Udøvelsen af retten til at råde over godset er
betinget af,
a) at afsenderen eller i det i denne artikels stk. 3 nævnte tilfælde
modtageren, som vil udøve denne ret, foreviser det første eksemplar af
fragtbrevet, i hvilket de nye anvisninger til fragtføreren skal være indført,
og holder fragtføreren skadesløs for omkostninger og skade som følge af
udførelsen af disse anvisninger;
b) at udførelsen af de nye anvisninger er mulig på det tidspunkt, da de
mår den person, som skal udføre dem, og ikke hindrer den normale udøvelse af
fragtførerens virksomhed eller er til skade for afsendere eller modtagere af
andre sendinger;
c) at anvisningerne ikke medfører deling af sendingen.
6. Kan fragtføreren på grund af bestemmelserne i denne
artikels stk. 5 b) ikke efterkomme de modtagne anvisninger, skal han straks
underrette den person, som har givet ham anvisningerne.
7. Har fragtføreren undladt at efterkomme anvisninger,
som opfylder betingelserne i denne artikel, eller har han rettet sig efter
sådanne anvisninger uden at fordre det første eksemplar af fragtbrevet
forevist, er han ansvarlig over for den berettigede for skade, som forvoldes
herved.
Artikel 13
1. Efter godsets fremkomst til bestemmelsesstedet har
modtageren ret til hos fragtføreren mod kvittering at fordre det andet
eksemplar af fragtbrevet og godset afleveret. Fastslås det, at godset er gået
tabt, eller er godset ikke kommet frem ved udløbet af den i artikel 19 nævnte
frist, kan modtageren i eget navn gøre sine af fragtaftalen følgende
rettigheder gældende over for fragtføreren.
2. Den modtager, som gør brug af sine rettigheder
efter denne artikels stk. 1, skal betale det beløb, som skyldes efter
fragtbrevet. Opstår der strid herom, er fragtføreren ikke forpligtet til at
aflevere godset, medmindre der stilles sikkerhed af modtageren.
Artikel 14
1. Er eller bliver det af en eller anden grund umuligt
at opfylde aftalen i overensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser før
godsets fremkomst til bestemmelsesstedet, skal fragtføreren indhente
anvisninger fra den, som efter artikel 12 har ret til at råde over godset.
2. Tillader omstændighederne, at befordringen udføres
på andre vilkår end fastsat i fragtbrevet, og har fragtføreren ikke inden
rimelig tid kunnet få anvisninger fra den, som efter artikel 12 har ret til
at råde over godset, skal han dog træffe de foranstaltninger, som efter hans
skøn stemmer bedst med dennes interesser.
Artikel 15
1. Foreligger der efter godsets fremkomst til
bestemmelsesstedet hindringer for dets aflevering, skal fragtføreren indhente
anvisninger fra afsenderen. Afviser modtageren godset, har afsenderen ret til
at råde over det uden at forevise det første eksemplar af fragtbrevet.
2. Selv om modtageren har afvist godset, kan han dog
fordre det afleveret, så længe fragtføreren ikke har modtaget andre
anvisninger fra afsenderen.
3. Opstår der hindringer for afleveringen, efter at
modtageren under udøvelsen af sin ret efter artikel 12, stk. 3. har påbudt
godset afleveret til en anden person, skal ved anvendelsen af denne artikels
stk. 1 og 2 modtageren anses som afsender og den anden person som modtager.
Artikel 16
1. Fragtføreren kan kræve omkostningerne ved at
indhente anvisninger og ved at udføre disse dækket, medmindre omkostningerne
skyldes fejl fra hans side.
2. I de i artikel 14, stk. 1, og artikel 15 omhandlede
tilfælde kan fragtføreren straks aflæsse godset for den berettigedes regning;
efter denne aflæsning anses befordringen for afsluttet. Fragtføreren skal
derefter forvare godset på den berettigedes vegne. Han kan dog betro godset
til en tredjemand og er i så fald kun ansvarlig for, at salget af denne sker
med tilbørlig omhu. Godset hæfter stadig for de beløb, som skyldes efter
fragtbrevet, om for alle andre omkostninger.
3. Fragtføreren kan sælge godset uden at afvente
anvisninger fra den berettigede hvis godset er udsat for hurtig ødelæggelse,
eller dets tilstand giver anledning dertil, eller omkostningerne ved
opbevaring ikke står i rimeligt forhold til dets værdi. Endvidere kan han
sælge godset, hvis han ikke inden rimelig tid fra den berettigede har
modtaget andre anvisninger, som han med rimelighed må anses for forpligtet
til at efterkomme.
4. Er godset blevet solgt i overensstemmelse med
reglerne i denne artikel, skal salgssummen efter fradrag af de på godset
hvilende omkostninger stilles til rådighed for den berettigede. Overstiger
omkostningerne salgssummen, har fragtføreren ret til det manglende beløb.
5. Fremgangsmåden ved salg afgøres efter lov eller
sædvane på det sted, hvor godset befinder sig.
KAPITEL IV
Fragtførerens ansvar
Artikel 17
1. Fragtføreren er ansvarlig for helt eller delvist
tab af godset og for beskadigelse af dette, som indtræffer i tidsrummet fra
godsets overtagelse indtil afleveringen, og for forsinket aflevering.
2. Fragtføreren er fri for dette ansvar, hvis tabet,
beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes en fejl fra den berettigedes side,
en ordre fra denne, der ikke er foranlediget af en fejl fra fragtførerens
side, godsets egen mangelfuldhed eller forhold, som fragtføreren ikke kunne
undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge.
3. Fragtføreren kan ikke befri sig for dette ansvar
ved at påberåbe sig mangler ved det køretøj, som han benytter til at udføre
befordringen, eller fejl af den person, af hvem han måtte have lejet
køretøjet, eller dennes ansatte.
4. Under hensyn til artikel 18, stk. 2-5, er
fragtføreren fri for ansvar, når tabet eller beskadigelsen er en følge af de
særlige farer, der er forbundet med et eller flere af følgende forhold;
a) brug af åbne køretøjer uden presenning, når brugen heraf udtrykkeligt
er aftalt og nævnt i fragtbrevet;
b) manglende eller mangelfuld indpakning af gods, som efter sin
beskaffenhed er udsat for svind eller beskadigelse, når godset ikke er
indpakket eller er mangelfuldt indpakket;
c) behandling, læsning, stuvning eller aflæsning af godset udført af
afsenderen eller modtageren eller personer, der handler på afsenderens eller
modtagerens vegne;
d) visse godsarters beskaffenhed, der medfører, at de er udsat for helt
eller delvist tab eller beskadigelse, navnlig ved brud, rust, indre fordærv,
udtørring, lækage, normalt svind eller angreb af utøj og gnavere;
e) ufuldstændige eller urigtige mærker eller numre på kolliene;
f) befordring af levende dyr.
5. Er fragtføreren efter denne artikel ansvarsfri for
nogle af de forhold, som har forårsaget skaden, er han kun ansvarlig i det
omfang, hvori forhold, for hvilke han efter
Bek. af 21. september 1965.
denne artikel bærer ansvaret, har medvirket til skaden.
Artikel 18
1. Bevisbyrden for, at tab, beskadigelse eller
forsinkelse skyldes et af de i artikel 17, stk. 2. nævnte forhold, påhviler
fragtføreren.
2. Godtgør fragtføreren, at tabet eller beskadigelsen
under de foreliggende omstændigheder har kunnet være en følge af en eller
flere af de i artikel 17, stk. 4. nævnte særlige farer, antages skaden at
være en følge heraf. Den berettigede har dog adgang til at føre bevis for, at
skaden ikke helt eller delvis skyldes en af disse farer.
3. Denne formodning gælder ikke i det i artikel 17,
stk. 4 a), nævnte tilfælde, hvis der foreligger manko af unormalt omfang
eller tab af kolli.
4. Sker befordringen i køretøjer med særligt udstyr
til at beskytte godset mod virkninger af varme, kulde, temperatursvingninger
eller luftens fugtighed, kan fragtføreren ikke kræve ansvarsfrihed efter
artikel 17, stk. 4 d). medmindre han godtgør, at alle forholdsregler, som det
under de foreliggende omstændigheder påhvilede ham at træffe med hensyn til
valget, vedligeholdelsen og brugen af udstyret, er blevet truffet, og at han
har rettet sig efter de særlige anvisninger, som måtte være meddelt ham.
5. Fragtføreren kan ikke kræve ansvarsfrihed efter
artikel 17, stk. 4 f), medmindre han godtgør, at alle forholdsregler, som det
under de foreliggende omstændigheder normalt påhvilede ham at træffe, er
blevet truffet, og at han har rettet sig efter de særlige anvisninger, som
måtte være meddelt ham.
Artikel 19
Forsinket aflevering foreligger, når godset ikke er blevet afleveret inden
den aftalte frist eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, når den
faktiske befordringstid overskrider den tid, som under de foreliggende
omstændigheder og i tilfælde af dellast særlig under hensyn til den tid, som
udkræves for under sædvanlige forhold at samle fuld last, med rimelighed kan
indrømmes en omhyggelig fragtfører.
Artikel 20
1. Den berettigede kan uden at måtte skaffe andet
bevis betragte godset som tabt, hvis det ikke er blevet afleveret inden
tredive dage efter udløbet af den aftalte afleveringsfrist, eller, hvor ingen
afleveringsfrist er aftalt, inden tres dage efter, at fragtføreren overtog
godset.
2. Ved modtagelsen af erstatning for tabt gods kan den
berettigede skriftligt fordre straks at blive underrettet, hvis godset
genfindes i løbet af det år, som følger efter erstatningens udbetaling.
Fremsættelsen af dette krav skal anerkendes skriftligt.
3. Den berettigede kan inden tredive dage efter
modtagelsen af sådan underretning fordre, at godset afleveres til ham mod
betaling af det beløb, som skyldes efter fragtbrevet, og mod tilbagebetaling
af den ham ydede erstatning med fradrag af de deri indbefattede omkostninger;
han bevarer retten til erstatning for forsinkelse efter artikel 23 og
eventuelt artikel 26
4. Hvis det i stk. 2 nævnte krav ikke er fremsat,
eller hvis anvisninger ikke er givet inden udløbet af den i stk. 3 nævnte
tredive dages frist, eller hvis godset først genfindes efter forløbet af mere
end et år efter erstatningens udbetaling, kan fragtføreren råde over godset i
overenstemmelse med loven på det sted, hvor godset befindfinder sig.
Artikel 21
Er godset blevet afleveret til modtageren uden opkrævning af
efterkravsbeløb, som fragtføreren efter bestemmelserne i fragtaftalen skulle
opkræve. skal fragtføreren erstatte afsenderen hans tab indtil
efterkravsbeløbet og med ret til at afkræve modtageren det betalte beløb.
Artikel 22
1. Overgiver afsenderen fragtføreren farligt gods,
skal han give fragtføreren oplysning om farens nøjagtige beskaffenhed og om
fornødent angive de forsigtighedsregler, som skal iagttages. Er sådan
oplysning ikke indført i fragt brevet, påhviler det afsenderen eller
modtageren ved andre midler at godtgøre, at fragtføreren havde kendskab til
den nøjagtige beskaffenhed af den fare, som befordringen af godset medførte.
2. Gods, om hvis farlige beskaffenhed fragtføreren
ikke er blevet underrettet som anført i denne artikels stk. 1. kan når som
helst og hvor som helst aflæsses, ødelægges eller uskadeliggøres af
fragtføreren uden pligt til at svare erstatning; afsenderen er endvidere
ansvarlig for alle omkostninger og al skade som følge af godsets overgivelse
til befordring eller af dets befordring.
Artikel 23
1. Skal fragtføreren i henhold til bestemmelserne i
denne konvention yde erstatning for helt eller delvist tab af godset,
beregnes denne erstatning efter godsets værdi på stedet og tidspunktet for
overtagelsen.
2. Godsets værdi bestemmes efter børsprisen eller i
mangel heraf efter markedsprisen, eller, hvor ingen af disse findes, efter
den sædvanlige værdi af gods af samme art og godhed.
3. Erstatningen kan dog ikke overstige 25 francs for
hvert kilogram manglende bruttovægt. Ved fracs forstås guldfranc med en vægt
af 10/31 gram og 0.900 finholdighed.
4. Herudover skal fragt, toldafgifter og andre
omkostninger, der er påløbet i anledning af godsets befordring,
tilbagebetales med hele beløbet ved fuldstændigt tab af godset og med et
forholdsmæssigt beløb ved delvist tab; iøvrigt skal der ikke betales
erstatning.
5. Ved forsinkelse skal fragtføreren, hvis den
berettigede godtgør, at der er opstået skade som følge heraf, erstatte
skaden, dog ikke ud over fragtbeløbet.
6. Højere erstatning kan kun fordres når godsets værdi
eller en særlig interesse i dets aflevering er angivet i overensstemmelse med
artiklerne 24 og 26.
Artikel 24
Afsenderen kan i fragtbrevet mod at betale en tillægsgodtgørelse, hvorom
der er enighed, angive en værdi af godset, som overstiger den i artikel 23,
stk. 3, fastsatte begrænsning; i så fald træder det angivne beløb i stedet
for denne begrænsning.
Artikel 25
1. I tilfælde af beskadigelse skal fragtføreren
erstatte værdiforringelsen beregnet i overensstemmelse med den i artikel 23,
stk. 1, 2 og 4, fastsatte værdi af godset.
2. Erstatningen kan dog ikke overstige:
a) hvis hele sendingen er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb,
som erstatningen ville have udgjort ved fuldstændigt tab;
b) hvis kun en del af sendingen er forringet i værdi ved beskadigelsen,
det beløb, som erstatningen ville have udgjort, hvis den værdiforringede del
af godset var gået tabt.
Artikel 26
1. Afsenderen kan ved at indføre dette i fragtbrevet
og mod at betale en tillægsgodtgørelse, hvorom der er enighed, fastsætte et
beløb. som angiver, hvad en særlig interesse i afleveringen udgør i tilfælde
af tab eller beskadigelse eller overskridelse af den aftalte
afleveringsfrist.
2. Er der angivet en særlig interesse i afleveringen,
kan der uafhængigt af den i artiklerne 23, 24 og 25 omhandlede erstatning
kræves erstatning for yderligere skade, som godtgøres at være sket, indtil
beløbet af den angivne interesse.
Artikel 27
1. Den berettigede kan kræve rente af
erstatningsbeløbet. Denne rente, der beregnes med fem procent årlig, løber
fra den dag, da skriftligt krav afsendes til fragtføreren, eller, hvis sådant
krav ikke er fremsat, fra den dag, da retsforfølgning påbegyndes.
2. Når de beløb, på grundlag af hvilke erstatningen
beregnes, ikke er udtrykt i det lands mønt, hvor betaling kræves, omregnes de
efter kursen på den dag og det sted, hvor betaling af erstatning sker.
Artikel 28
1. Når tab, beskadigelse eller forsinkelse indtruffet
under en befordring, som er omfattet af denne konvention, efter den lov, der
finder anvendelse, giver anledning til krav på andet grundlag end aftale, kan
fragtføreren påberåbe sig de bestemmelser i denne konvention, som udelukker
hans ansvar, eller som angiver eller begrænser erstatningens størrelse.
2. Når der gøres ansvar gældende for tab, beskadigelse
eller forsinkelse på andet grundlag end aftale mod en, person, for hvem
fragtføreren efter artikel 3 er ansvarlig, kan også denne person påberåbe sig
de bestemmelser i denne konvention, som udelukker fragtførerens ansvar, eller
som angiver eller begrænser erstatningens størrelse.
Artikel 29
1. Har fragtføreren forvoldt skaden med fortsæt eller
ved sådan uagtsomhed, som efter loven i det land, hvor søgsmål er anlagt,
anses ligestillet med forsæt, kan han ikke påberåbe sig de bestemmelser i
dette kapitel,som udelukker eller begrænser hans ansvar, eller som ændrer
bevisbyrden.
2. Det samme gælder, hvis forsættet eller uagtsomheden
er udvist af personer, der er ansat hos fragtføreren, eller af alle andre
personer, af hvis bistand han gør brug ved udførelsen af befordringen, når
disse handler inden for området af deres tjeneste. I så fald kan disse
personer ej heller med hensyn til deres personlige ansvar påberåbe sig de i
stk. 1 nævnte bestemmelser i dette kapitel.
KAPITEL V
Indsigelser og søgsmål
Artikel 30
1. Har modtageren modtaget godset uden i forening med
fragtføreren at have fastslået dets tilstand eller uden senest ved
afleveringen, når det drejer sig om synlige tab eller beskadigelser, og inden
syv dage efter afleveringen, søn- og helligdage ikke medregnede, når det
drejer sig om ikke synlige tab eller beskadigelser, at gøre indsigelse over
for fragtføreren med angivelse af tabets eller beskadigelsens almindelige
beskaffenhed, antages han, indtil andet godtgøres, at have modtaget godset i
den i fragtbrevet angivne tilstand. Indsigelsen skal ske skriftligt, hvis
tabet eller beskadigelsen ikke var synlig.
2. Har modtageren og fragtføreren i forening fastslået
godsets tilstand, kan bevis mod resultatet heraf kun føres hvis tabet eller
beskadigelse ikke var synlig, og hvis mod tageren skriftligt har gjort
indsigelse over for fragtføreren inden syv dage efter undersøgelsen, søn- og
helligdage ikke medregnede.
3. Erstatning for forsinket aflevering skal kun
betales, hvis skriftlig indsigelse er gjort inden enogtyve dage efter, at
godset blev stillet til modtagerens rådighed.
4. Afleveringsdagen eller - hvor fristen regnes fra
disse dage - den dag, da godset blev undersøgt, eller da godset blev stillet
til modtagerens rådighed, medregnes ikke i de denne artikel nævnte frister.
5. Fragtføreren og modtageren skal give hinanden al
rimelig bistand til at foretage nødvendige undersøgelser og konstateringer.
Artikel 31
1. Søgsmål vedrørende tvistigheder om befordringer,
som er omfattet af denne konvention, kan foruden ved en domstol i et
kontraherende land, hvorom parterne er enige, anlægges ved domstolene i et
land, på hvis område
a) sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, sit hovedforretningssted eller den
filial eller det agentur, hvorigennem fragtaftalen blev indgået, eller
b) det sted, hvor godset overtoges til befordring, eller
bestemmelsesstedet er beliggende,
og kan ikke anlægges ved nogen anden domstol.
2. Er søgsmål vedrørende tvistigheder af den i denne
artikels stk. 1 nævnte art anlagt ved en efter dette stykke kompetent
domstol, eller er dom afsagt i en sådan sag af en sådan domstol kan nyt
søgsmål på samme grundlag mellem de samme parter ikke anlægges, medmindre
afgørelsen af den domstol, ved hvilken det første søgsmål blev anlagt, ikke
kan fuldbyrdes i det land, i hvilket det nye søgsmål anlægges.
3. Når en dom afsagt af en domstol i et kontraherende
land vedrørende en i denne artikels stk. 1 omhandlet tvist kan fuldbyrdes i
dette land, kan den også fuldbyrdes i hvert af de andre kontraherende lande,
så snart de i vedkommende land gældende formforskrifter er blevet opfyldt.
Disse formforskrifter må ikke omfatte muligheden for fornyet prøvelse af
sagen.
4. Bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel finder
anvendelse på domme efter domsforhandling, udeblivelsesdomme og retsforlig,
med ikke på domme, som kun har foreløbig eksekutionskraft, eller på
afgørelser, hvorved det pålægges en sagsøger, som helt eller delvis taber
sagen, af denne grund at udrede erstatning ud over sagsomkostningerne.
5. Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger i
retssager angående befordringer, som er omfattet af denne konvention, kan
ikke affordres den, der er statsborger i et af de kontraherende lande, og som
har sin bopæl eller sit forretningssted i et af disse lande.
Artikel 32
1. Søgsmål vedrørende befordringer, som er omfattet af
denne konvention, skal anlægges inden et år. Fristen er dog tre år, hvis der
er udvist forsæt eller sådan uagtsomhed, som efter loven i det land, hvor
søgsmål anlægges, anses ligestillet med forsæt. Forældelsesfristen løber
a) ved delvist tab, beskadigelse eller forsinkelse fra den dag, da godset
blev afleveret,;
b) ved fuldstændigt tab fra den tredivte dag efter udløbet af den aftalte
afleveringsfrist eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, fra den
tresindstyvende dag efter, at fragtføreren overtog godset;
c) i alle andre tilfælde fra udløbet af en frist på tre måneder efter
fragtaftalens indgåelse:
Den dag, fra hvilken forældelsesfristen løber, medregnes ikke i fristen.
2. Skriftligt krav standser forældelsens løb indtil
den dag, da fragtføreren skriftligt afviser kravet og tilbagesender de
dokumenter, som fulgte med dette. Anerkendes kravet delvis, begynder
forældelsesfristen kun igen at løbe, for så vidt angår den del af kravet,
hvorom der stadig er strid. Bevisbyrden for modtagelsen af kravet eller
svaret herpå og for dokumenternes tilbagesendelse påhviler den, som påberåber
sig disse forhold. Yderligere krav vedrørende samme sag standser ikke
forældelsens løb.
3. Såfremt ikke andet følger af bestemmelserne i stk.
2 gælder om standsning af forældelsen loven i det land, hvor søgsmål
anlægges. Det samme gælder afbrydelse af forældelsen.
4. Et krav, som er forældet. man ej heller fremsættes
som modkrav eller indsigelse under rettergang.
Artikel 33
Fragtaftalen kan indeholde bestemmelse om, at tvistigheder skal afgøres
ved voldgift, når det samtidig bestemmes, at voldgiftsretten skal anvende
denne konvention.
KAPITEL VI
Bestemmelser om befordring som udføres af
flere fragtførere efter
hinanden.
Artikel 34
Udføres en befordring af flere landevejsfragtførere efter hinanden med en
og samme aftale som grundlag, er hver af fragtførerne ansvarlige for
udførelsen af befordringen i dens helhed, idet den anden fragtfører og enhver
af de følgende ved deres modtagelse af godset og fragtbrevet bliver part i
fragtaftalen på fragtbrevets vilkår.
Artikel 35
1. Den fragtfører, som modtager godset fra en
foregående fragtfører, skal give denne en dateret og underskrevet kvittering.
Han skal anføre sit navn og sin adresse på det andet eksemplar af
fragtbrevet. Om fornødent skal han på dette eksemplar og på kvitteringen tage
forbehold af den i artikel 8, stk. 2, nævnte art.
Bestemmelserne i artikel 9 finder anvendelse på forholdet mellem
fragtførerere, der følger efter hinanden.
Artikel 36
Bortset fra modkrav eller indsigelser fremsat under rettergang om krav med
grundlag i samme fragtaftale kan søgsmål om ansvar for tab, beskadigelse
eller forsinkelse kun anlægges mod den første fragtfører, den sidste
fragtfører eller den fragtfører, som udførte den del af befordringen,
hvorunder den begivenhed, som har forårsaget tabet, beskadigelsen eller
forsinkelsen, indtraf; søgsmål kan anlægges mod flere af disse fragtførere på
een gang.
Artikel 37
En fragtfører, som har betalt erstatning i henhold til bestemmelserne i
denne konvention, kan rejse regreskrav for erstatningen med renter og
omkostninger mod de andre fragtførere, der har deltaget i udførelsen af
fragtaftalen, efter følgende regler:
a) den fragtfører, der har forvoldt skaden, er ene ansvarlig for
erstatningen, hvad enten denne er betalt af ham selv eller af en anden
fragtfører;
b) har to eller flere fragtførere forvoldt skaden, skal hver af dem
betale et beløb svarende til sin del af ansvaret; hvis det er umuligt at
fordele ansvaret, er hver af dem ansvarlig i forhold til den andel i fragten,
som tilkommer ham.
c) kan det ikke fastslås, hvem af fragtførerne ansvaret påhviler,
fordeles erstatningen på alle fragtførerne i det under b) nævnte forhold.
Artikel 38
Er en af fragtførerne insolvent, fordeles den på ham faldende, ikke
betalte andel på de øvrige fragtførere i forhold til deres andele i fragten.
Artikel 39
1. En fragtfører, mod hvem der rejses regreskrav i
henhold til artiklerne 37 og 38, kan ikke bestride retmæssigheden af betaling
erlagt af den fragtfører, der rejser regreskravet, når erstatningen er
fastsat af en domstol, og han er blevet behørigt underrettet om søgsmålet og
har haft lejlighed til at indtræde i dette.
2. Den fragtfører, som vil rejse regreskrav, kan
anlægge søgsmål herom ved den kompetente domstol i et land, i hvilket en af
de fragtførere, som sagen vedrører, har sin sædvanlige bopæl, sit
hovedforretningssted eller den filial eller det agentur, hvorigennem
fragtaftalen blev indgået. Alle de fragtførere, som sagen vedrører, kan
sagsøges under samme retssag.
3. Bestemmelserne i artikel 31, stk. 3 og 4, finder
anvendelse på domme afsagt i de i artiklerne 37 og 38 nævnte søgsmål.
4. Bestemmelserne i artikel 32 finder anvendelse på
regreskrav mellem fragtførere. Forældelsesfristen løber dog enten fra dagen
for en endelig retslig afgørelse, hvorved den erstatning, der efter denne
konvention skal betales, er fastsat, eller, hvor en sådan afgørelse ikke
foreligger, fra den dag, da erstatning faktisk blev betalt.
Artikel 40
Fragtførere kan ved indbyrdes aftale fravige bestemmelserne i artiklerne
37 og 38.
KAPITEL VII
Ugyldighed af vilkår, der strider imod
konventionen
Artikel 41
1. Vilkår, som direkte eller indirekte afviger fra
bestemmelserne i denne konvention, er ugyldige bortset fra, hvad der følger
af artikel 40. Ugyldigheden af sådanne vilkår medfører ikke ugyldighed af
fragtaftalens øvrige bestemmelser.
2. Særlig er alle vedtagelser, ved hvilke retten til
forsikringsbeløb for godset overlades fragtføreren, eller alle lignende
vedtagelser og alle vedtagelser om ændring af bevisbyrden ugyldige.
KAPITEL VIII
Slutbestemmelser
Artikel 42
1. Denne konvention er åben for undertegnelse eller
tiltrædelse af lande, der er medlemmer af Den økonomiske Kommission for
Europa, og af lande, som efter stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage
i kommissionens arbejde som rådgivende.
2. Lande, som efter stk. 11 i kommissionens direktiver
kan deltage i visse af kommissionens arbejder, kan blive kontraherende parter
i denne konvention ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.
3. Konventionen er åben for undertegnelse indtil den
31. august 1956. Derefter er den åben for tiltrædelse.
4. Denne konvention skal ratificeres.
5. Ratifikation eller tiltrædelse sker ved at deponere
et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 43
1. Denne konvention træder i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 42, stk. 1, nævnte
lande har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.
2. For lande, som ratificerer eller tiltræder
konventionen, efter at fem lande har deponeret deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter, træder konventionen i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter, at landet har deponeret sit ratifikations-
eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 44
1. En kontraherende part kan opsige denne konvention
ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.
2. Opsigelsen får virkning tolv måneder efter den dag,
da generalsekretæren modtager notifikation herom.
Artikel 45
Hvis antallet af kontraherende parter efter denne konventions ikrafttræden
som følge af opsigelser falder til mindre end fem, træder konventionen ud af
kraft fra den dag, da den sidste af disse opsigelser får virkning.
Artikel 46
1. Et land kan ved deponeringen af sit ratifikations-
eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt
ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at
konventionen skal finde anvendelse i alle eller en del af de områder, som
landet repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem. Konventionen finder
anvendelse i det eller de i notifikationen nævnte områder fra den
halvfemsindstyvende dag efter generalsekretærens modtagelse af notifikationen
eller, hvis konventionen da endnu ikke er trådt i kraft, fra dagen for dens
ikrafttræden.
2. Et land, som i overensstemmelse med stk. 1 har
afgivet en erklæring, hvorved konventionen udvides til et område, som landet
repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige konventionen for
dette områdes vedkommende i overensstemmelse med artikel 44.
Artikel 47
Uenigheder mellem to eller flere kontraherende parter om denne konventions
fortolkning eller anvendelse, som parterne ikke har kunnet bilægge ved
forhandling eller på anden måde, kan efter anmodning af en af de pågældende
kontraherende parter henvises til afgørelse af Den mellemfolkelige Domstol.
Artikel 48
1. En kontraherende part kan ved undertegnelsen eller
ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention erklære, at den ikke
anser sig for bundet af artikel 47 i konventionen. De andre kontraherende
parter er ikke bundet af artikel 47 over for en kontraherende part, som har
taget et sådant forbehold.
2. En kontraherende part, der har taget forbehold som
nævnt i stk. 1, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved
notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.
3. Ingen andre forbehold over for denne konvention er
tilladt.
Artikel 49
1. Når denne konvention har været i kraft i tre år,
kan enhver kontraherende part ved notifikation til De forenede Nationers
generalsekretær anmode om, at der må blive indkaldt en konference til
revision af konventionen. Generalsekretæren underretter alle kontraherende
parter om anmodningen og indkalder en konference til revision af
konventionen, hvis mindst en fjerdedel af de kontraherende parter inden fire
måneder efter dagen for notifikationen fra ham har meddelt, at de tiltræder
anmodningen.
2. Når der i overensstemmelse med stk. 1 indkaldes en
konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende parter derom og
opfordrer dem til inden tre måneder at fremkomme med de forslag, som de
ønsker, at konferencen skal overveje. Generalsekretæren tilsender mindst tre
måneder før dagen for konferencens åbning de kontraherende parter den
foreløbige dagsorden for konferencen og teksten til de fremkomne forslag.
3. Generalsekretæren indbyder til enhver konference,
som indkaldes i overensstemmelse med denne artikel, alle de i artikel 42,
stk. 1, nævnte lande såvel som lande, som er blevet kontraherende parter i
henhold til artikel 42, stk. 2.
Artikel 50
De forenede Nationers generalsekretær giver foruden de i artikel 49 nævnte
underretninger de i artikel 42, stk. 1, nævnte lande og lande, som er blevet
kontraherende parter i henhold til artikel 42, stk. 2, underretning om:
a) ratifikationer og tiltrædelser efter artikel 42;
b) tidspunkter for konventionens ikrafttræden i overensstemmelse med
artikel 43;
c) opsigelser efter artikel 44;
d) konventionens ophør i overensstemmelse med artikel 45;
e) notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel 46;
f) erklæringer og notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel
48, stk. 1 og 2.
Artikel 51
Efter den 31. august 1956 skal denne konventions original deponeres hos De
forenede Nationers generalsekretær, som oversender bekræftede afskrifter
deraf til hvert af de i artikel 42, stk. 1 og 2, nævnte lande.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne konvention.
Udfærdiget i Geneve, den nittende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds,
i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.
For Albanien
For Amerikas forenede Stater
For Belgien
Leroy
For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik
For Bulgarien
For Danmark
For Finland
For Frankrig
de Curton
For Grækenland
For Irland
For Island
For Italien
For Jugoslavien
Ljubisa Veselinovic
For Luxembourg
R. Logelin
For Nederlandene
H. Scheffer
(for kongeriget i Europa)
For Norge
For Polen
(med forbehold om, at Polen ikke betragter sig som bundet af artikel 47)
Jerzy Koszyk
For Portugal
For Rumænien
For Schweiz
Tapernouz
For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union
For Spanien
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
For Sverige
G. de Sydow
For Tjekkoslovakiet
For Tyrkiet
For Forbundsrepublikken Tyskland
Arthur Pukall
Rudolf Steg
For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik
For Ungarn
For Østrig
Albert Buzzi-Quattrini
Signaturprotokol
Ved undertegnelsen af konventionen om fragtaftaler ved international
godsbefordring ad landevej er undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
blevet enige om følgende erklæring og præcision:
1. Konventionen finder ikke anvendelse på befordringer
mellem Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Republikken
Irland.
2. Ad artikel 1, stk. 4
Undertegnede påtager sig at optage forhandlinger om aftaler om
flyttetransporter og om sammensatte befordringer.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Geneeve, den nittende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds,
i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.
(samme underskrifter som for konventionens vedkommende)
Konventionen trådte i kraft den 2. juli 1961. Danmarks
tiltrædelsesinstrument deponeredes hos De forenede Nationers generalsekretær
den 28. juni 1965, hvorefter konventionen i henhold til artikel 43, stk. 2,
træder i kraft for Danmarks vedkommende den 26. september 1965.
Konventionen er ratificeret eller tiltrådt af følgende lande på de
vedføjede datoer:
Belgien ...................... 18. september 1962
Frankrig ..................... 20. maj 1959
Italien ...................... 3. april 1961
Jugoslavien .................. 22. oktober 1958
Luxembourg ................... 20. april 1964
Nederlandene ................. 27. september 1960
Polen ........................ 13. juni 1962
Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin) ........ 7. november 1961
Østrig ....................... 18. juli 1960.
Udenrigsministeriet, den 21. september
1965.
Per Hækkerup
Lignende dokumenter
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 4. maj 2010 EU-domme · 4. maj 2010
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 20. februar 2008 til FN-konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring af landevej om det elektroniske fragtbrev (CMR) Retsinformation · 23. januar 2014
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. december 2013. — Nipponkoa Insurance Co. (Europe) Ltd mod Inter-Zuid Transport BV. EU-domme · 19. december 2013
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af CMR-konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. Retsinformation · 23. september 1977
- Bekendtgørelse af protokollen af 5. juli 1978 til konventionen af 19. maj 1956 vedrørende fragtaftaler om international godsbefordring ad landevej (CMR) Retsinformation · 11. januar 1999
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af CMR- konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej Retsinformation · 27. august 1998