Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. (* 1)

BKI nr 93 af 21/09/1965Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. oktober 1965

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om

fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved

international godsbefordring ad landevej.

Ved kgl. resolution af 9. juni 1965 har Danmark tiltrådt den i Geneve den

19. maj 1956 undertegnede konvention om fragtaftaler ved international

godsbefordring ad landevej. Konventionen har følgende ordlyd: Oversættelse.

KONVENTION OM FRAGTAFTALER VED INTERNATIONAL GODSBEFORDRING AD LANDEVEJ

(CMR)

Indledning

De kontraherende parter, der anerkender ønskeligheden af ensartede regler

om vilkårene i aftaler om international godsbefordring ad landevej, særlig

med hensyn til de dokumenter, som benyttes ved sådan befordring, og

fragtførerens ansvar, er blevet enige om følgende:

KAPITEL I

Området for anvendelsen

Artikel 1

1. Denne konvention finder de uden hensyn til

parternes bopæl og nationalitet anvendelse på enhver aftale om udførelse mod

vederlag af befordring af gods med køretøj ad landevej, når stedet for

godsets overtagelse og bestemmelsesstedet, således som disse steder er

angivet i aftalen, er beliggende i to forskellige lande, af hvilke i det

mindste det ene er et kontraherende land.

2. Ved "køretøjer" forstås i denne

konvention motorkøretøjer, leddelte køretøjer, påhængsvogne og sættevogne som

defineret i artikel 4 i færdselskonventionen af 19. september 1949.

3. Denne konvention finder også anvendelse, når

befordringer, der falder inden for området for dens anvendelse, udføres af

stater eller statsinstitutioner eller statslige organisationer.

4. Denne konvention finder ikke anvendelse

Læs alt

a) på befordringer, hvis udførelse omfattes af internationale

postkonventioner;

b) på begravelsestransporter:

c) på flyttetransporter.

5. De kontraherende parter forpligter sig til ikke ved

særskilt overenskomst mellem to eller flere parter at træffe aftale om nogen

ændring i denne konvention, medmindre det sker for at undtage deres

grænsetrafik fra konventionen eller for at tillade anvendelsen af fragtbreve,

som bærer retten til godset, ved befordringer, der udelukkende berører deres

territorium.

Artikel 2

1. Befordres et køretøj med pålæsset gods under en del

af rejsen til søs, med jernbane. ad indre vandveje eller gennem luften, uden

at godset - bortset fra tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 14 finder

anvendelse - aflæsses fra køretøjet, finder denne konvention alligevel

anvendelse på befordringen i dens helhed. I det omfang, hvori det godtgøres,

at tab beskadigelse eller forsinkelse af godsets aflevering, som er sket

under befordringen på anden måde end ad landevej, ikke skyldes

landevejsfragtførerens handling eller undladelse, men en begivenhed, som kun

kunne indtræffe under og på grund af befordringen på anden måde end ad

landevej, afgøres landevejsfragtførerens ansvar ikke efter denne konvention,

men på den måde, hvorpå den anden fragtførers ansvar skulle afgøres, hvis

aftale om befordring alene af godset var blevet indgået mellem afsenderen og

sidstnævnte fragtfører, i overensstemmelse med de for befordring af godset på

denne måde gældende tvingende lovbestemmelser. Findes der ikke sådanne

bestemmelser, afgøres landevejsfragtførerens ansvar derimod efter denne

konvention.

2. Er landevejsfragtføreren tillige fragtfører under

befordringen på anden måde end ad landevej, afgøres hans ansvar ligeledes

efter reglerne i stk. 1, som om hans virksomhed som landevejsfragtfører og

hans virksomhed som fragtfører på den anden måde blev udøvet af to

forskellige personer.

KAPITEL II

Personer, for hvem fragtføreren er

ansvarlig

Artikel 3

Ved anvendelsen af denne konvention er fragtføreren ansvarlig for

handlinger og undladelser af personer, der er ansat hos ham, og af alle andre

personer, af hvis bistand han gør brug ved udførelsen af befordringen, når

disse handler inden for området af deres tjeneste, på samme måde som for sine

egne handlinger og undladelser.

KAPITEL III

Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse

Artikel 4

Fragtaftalen skal bekræftes ved oprettelse af fragtbrev. Er fragtbrev ikke

oprettet, eller har det ikke det foreskrevne indhold, eller er det

bortkommet, er dette uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt en

fragtaftale er kommet i stand, og for aftalens gyldighed, og aftalen er

alligevel underkastet bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 5

1. Fragtbrevet skal oprettes i tre originale

eksemplarer underskrevet af afsenderen og af fragtføreren. Disse

underskrifter kan trykkes eller erstattes af afsenderens og fragtførerens

stempler, hvis loven i det land, i hvilket fragtbrevet oprettes, tillader

dette. Det første eksemplar overgives til afsenderen, det andet følger med

godset, og det tredje beholder fragtføreren.

2. Skal godset læsses på flere køretøjer, eller drejer

det sig om forskellige slags gods eller om adskilte partier, kan afsenderen

eller fragtføreren fordre lige så mange fragtbreve oprettet som antallet af

køretøjer, der benyttes, eller som der er forskellige slags eller partier af

gods.

Artikel 6

1. Fragtbrevet skal indeholde følgende oplysninger:

a) sted og dato for oprettelsen;

b) afsenderens navn og adresse;

c) fragtførerens navn og adresse;

d) sted og dato for godsets overtagelse og bestemmelsesstedet;

e) modtagerens navn og adresse;

f) den gængse betegnelse for godsets art og indpakningsmåde og ved

farligt gods dets almindeligt anerkendte betegnelse;

g) antallet af kolli, deres særlige mærker og deres numre;

h) godsets bruttovægt eller andet udtryk for dets mængde;

i) omkostninger i forbindelse med befordringen (fragt,

tillægsomkostninger, toldafgifter og andre omkostninger, der påløber i tiden

fra aftalens indgåelse til afleveringen);

j) nødvendige anvisninger med hensyn til toldbehandling og andre

formaliteter;

k) erklæring om, at befordringen uanset enhver modstående vedtagelse er

underkastet bestemmelserne i denne konvention.

2. Fragtbrevet skal i påkommende tilfælde tillige

indeholde følgende oplysninger;

a) forbud mod omlæsning;

b) omkostninger, som afsenderen påtager sig at betale;

c) efterkravsbeløb, som skal opkræves ved afleveringen;

d) godsets angivne værdi og det beløb, som en særlig interesse i

afleveringen udgør;

e) afsenderens anvisninger til fragtføreren med hensyn til forsikring af

godset;

f) den tidsfrist, inden hvilken befordringen efter aftalen skal være

fuldført;

g) en fortegnelse over de dokumenter, som overgives til fragtføreren.

3. Parterne kan i fragtbrevet indføre andre

oplysninger, som de anser for påkrævede.

Artikel 7

1. Afsenderen er ansvarlig for alle omkostninger og al

skade, der påføres fragtføreren som følge af urigtigheden eller

ufuldstændigheden af a) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 1 b), d), e), f),

g), h) og j);

b) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 2;

c) alle andre oplysninger eller anvisninger, som afsenderen giver med

hensyn til fragtbrevets oprettelse, eller for at de kan blive indført i

dette.

2. Indfører fragtføreren på afsenderens begæring i

fragtbrevet oplysninger eller anvisninger som nævnt i denne artikels stk. 1,

anses han, indtil andet godtgøres, for at have handlet på afsenderens vegne.

3. Indeholder fragtbrevet ikke den i artikel 6, stk. 1

k), nævnte erklæring, er fragtføreren ansvarlig for alle omkostninger og al

skade, som ved denne undladelse påføres den, der er berettiget til godset.

Artikel 8

1. Ved overtagelsen af godset skal fragtføreren

forvisse sig om

a) rigtigheden af fragtbrevets oplysninger om antallet af kolli og deres

mærker og numre;

b) godsets og dets indpaknings synlige tilstand.

2. Kan fragtføreren ikke med rimelige midler forvisse

sig om rigtigheden af de i denne artikels stk. 1 a) nævnte oplysninger, skal

han tage forbehold og anføre grunden hertil i fragtbrevet. Han skal ligeledes

begrunde de forbehold, som han tager med hensyn til godsets og dets

indpaknings synlige tilstand. Sådanne forbehold er ikke bindende for

afsenderen, medmindre denne udtrykkeligt har godkendt dem i fragtbrevet.

3. Afsenderen kan fordre, at fragtføreren forvisser

sig om godsets bruttovægt eller dets på anden måde udtrykte mængde. Han kan

også fordre, at fragtføreren forvisser sig om kollienes indhold. Fragtføreren

kan kræve omkostningerne ved undersøgelsen betalt. Resultatet af

undersøgelsen indføres i fragtbrevet.

Artikel 9

1. Fragtbrevet gælder, indtil andet godtgøres, som

bevis for de aftalte vilkår og for fragtførerens modtagelse af godset.

2. Har fragtføreren ikke taget begrundet forbehold i

fragtbrevet, antages godset og dets indpakning at være fremtrådt i god

tilstand, da fragtføreren overtog det, og antallet af kolli og deres mærker

og numre at have været i overensstemmelse med oplysningerne i fragtbrevet.

Artikel 10

Afsenderen er ansvarlig over for fragtføreren for skade på person,

materiel eller andet gods og for omkostninger, der skyldes godsets

mangelfulde indpakning, medmindre mangelen var synlig eller kendt af

fragtføreren på det tidspunkt, da han overtog godset, og han ikke tog

forbehold herom.

Artikel 11

1. Med henblik på toldbehandling og andre

formaliteter, som skal iagttages inden godsets aflevering til modtageren,

skal afsenderen vedlægge fragtbrevet eller stille de nødvendige dokumenter

til fragtforerens rådighed og meddele ham alle oplysninger, som fordres.

2. Fragtføreren har ikke pligt til at undersøge, om

disse dokumenter og oplysninger er rigtige eller fuldstændige. Afsenderen er

ansvarlig over for fragtføreren for skade, som måtte følge af, at disse

dokumenter og oplysninger mangler eller er ufuldstændige eller urigtige,

medmindre der foreligger fejl fra fragtførerens side.

3. Fragtføreren er på samme måde som en kommissionær

ansvarlig for følgerne af, at de dokumenter, som er nævnt i fragtbrevet, og

som følger med dette, eller som gives ham i forvaring, går tabt eller

misbruges; den erstatning, som fragtføreren skal betale. kan dog ikke

overstige det beløb. som skulle have været betalt, hvis godset var gået tabt.

Artikel 12

1. Afsenderen har ret til at råde over godset, særlig

ved at anmode fragtføreren om at standse godset undervejs, at ændre

bestemmelsesstedet eller at aflevere godset til en anden modtager end den i

fragtbrevet angivne.

2. Denne ret ophører, når det andet eksemplar af

fragtbrevet afleveres til modtageren, eller denne gør brug af sin ret efter

artikel 13, stk. 1; fra dette tidspunkt skal fragtføreren rette sig efter

modtagerens forskrifter.

3. Retten til at råde over godset tilkommer dog

modtageren fra tidspunktet for fragtbrevets oprettelse, hvis afsenderen har

anført dette i fragtbrevet.

1. Påbyder modtageren under udøvelsen af sin ret til

at råde over godset dette afleveret til en anden person, kan denne ikke

anvise andre modtagere.

5. Udøvelsen af retten til at råde over godset er

betinget af,

a) at afsenderen eller i det i denne artikels stk. 3 nævnte tilfælde

modtageren, som vil udøve denne ret, foreviser det første eksemplar af

fragtbrevet, i hvilket de nye anvisninger til fragtføreren skal være indført,

og holder fragtføreren skadesløs for omkostninger og skade som følge af

udførelsen af disse anvisninger;

b) at udførelsen af de nye anvisninger er mulig på det tidspunkt, da de

mår den person, som skal udføre dem, og ikke hindrer den normale udøvelse af

fragtførerens virksomhed eller er til skade for afsendere eller modtagere af

andre sendinger;

c) at anvisningerne ikke medfører deling af sendingen.

6. Kan fragtføreren på grund af bestemmelserne i denne

artikels stk. 5 b) ikke efterkomme de modtagne anvisninger, skal han straks

underrette den person, som har givet ham anvisningerne.

7. Har fragtføreren undladt at efterkomme anvisninger,

som opfylder betingelserne i denne artikel, eller har han rettet sig efter

sådanne anvisninger uden at fordre det første eksemplar af fragtbrevet

forevist, er han ansvarlig over for den berettigede for skade, som forvoldes

herved.

Artikel 13

1. Efter godsets fremkomst til bestemmelsesstedet har

modtageren ret til hos fragtføreren mod kvittering at fordre det andet

eksemplar af fragtbrevet og godset afleveret. Fastslås det, at godset er gået

tabt, eller er godset ikke kommet frem ved udløbet af den i artikel 19 nævnte

frist, kan modtageren i eget navn gøre sine af fragtaftalen følgende

rettigheder gældende over for fragtføreren.

2. Den modtager, som gør brug af sine rettigheder

efter denne artikels stk. 1, skal betale det beløb, som skyldes efter

fragtbrevet. Opstår der strid herom, er fragtføreren ikke forpligtet til at

aflevere godset, medmindre der stilles sikkerhed af modtageren.

Artikel 14

1. Er eller bliver det af en eller anden grund umuligt

at opfylde aftalen i overensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser før

godsets fremkomst til bestemmelsesstedet, skal fragtføreren indhente

anvisninger fra den, som efter artikel 12 har ret til at råde over godset.

2. Tillader omstændighederne, at befordringen udføres

på andre vilkår end fastsat i fragtbrevet, og har fragtføreren ikke inden

rimelig tid kunnet få anvisninger fra den, som efter artikel 12 har ret til

at råde over godset, skal han dog træffe de foranstaltninger, som efter hans

skøn stemmer bedst med dennes interesser.

Artikel 15

1. Foreligger der efter godsets fremkomst til

bestemmelsesstedet hindringer for dets aflevering, skal fragtføreren indhente

anvisninger fra afsenderen. Afviser modtageren godset, har afsenderen ret til

at råde over det uden at forevise det første eksemplar af fragtbrevet.

2. Selv om modtageren har afvist godset, kan han dog

fordre det afleveret, så længe fragtføreren ikke har modtaget andre

anvisninger fra afsenderen.

3. Opstår der hindringer for afleveringen, efter at

modtageren under udøvelsen af sin ret efter artikel 12, stk. 3. har påbudt

godset afleveret til en anden person, skal ved anvendelsen af denne artikels

stk. 1 og 2 modtageren anses som afsender og den anden person som modtager.

Artikel 16

1. Fragtføreren kan kræve omkostningerne ved at

indhente anvisninger og ved at udføre disse dækket, medmindre omkostningerne

skyldes fejl fra hans side.

2. I de i artikel 14, stk. 1, og artikel 15 omhandlede

tilfælde kan fragtføreren straks aflæsse godset for den berettigedes regning;

efter denne aflæsning anses befordringen for afsluttet. Fragtføreren skal

derefter forvare godset på den berettigedes vegne. Han kan dog betro godset

til en tredjemand og er i så fald kun ansvarlig for, at salget af denne sker

med tilbørlig omhu. Godset hæfter stadig for de beløb, som skyldes efter

fragtbrevet, om for alle andre omkostninger.

3. Fragtføreren kan sælge godset uden at afvente

anvisninger fra den berettigede hvis godset er udsat for hurtig ødelæggelse,

eller dets tilstand giver anledning dertil, eller omkostningerne ved

opbevaring ikke står i rimeligt forhold til dets værdi. Endvidere kan han

sælge godset, hvis han ikke inden rimelig tid fra den berettigede har

modtaget andre anvisninger, som han med rimelighed må anses for forpligtet

til at efterkomme.

4. Er godset blevet solgt i overensstemmelse med

reglerne i denne artikel, skal salgssummen efter fradrag af de på godset

hvilende omkostninger stilles til rådighed for den berettigede. Overstiger

omkostningerne salgssummen, har fragtføreren ret til det manglende beløb.

5. Fremgangsmåden ved salg afgøres efter lov eller

sædvane på det sted, hvor godset befinder sig.

KAPITEL IV

Fragtførerens ansvar

Artikel 17

1. Fragtføreren er ansvarlig for helt eller delvist

tab af godset og for beskadigelse af dette, som indtræffer i tidsrummet fra

godsets overtagelse indtil afleveringen, og for forsinket aflevering.

2. Fragtføreren er fri for dette ansvar, hvis tabet,

beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes en fejl fra den berettigedes side,

en ordre fra denne, der ikke er foranlediget af en fejl fra fragtførerens

side, godsets egen mangelfuldhed eller forhold, som fragtføreren ikke kunne

undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge.

3. Fragtføreren kan ikke befri sig for dette ansvar

ved at påberåbe sig mangler ved det køretøj, som han benytter til at udføre

befordringen, eller fejl af den person, af hvem han måtte have lejet

køretøjet, eller dennes ansatte.

4. Under hensyn til artikel 18, stk. 2-5, er

fragtføreren fri for ansvar, når tabet eller beskadigelsen er en følge af de

særlige farer, der er forbundet med et eller flere af følgende forhold;

a) brug af åbne køretøjer uden presenning, når brugen heraf udtrykkeligt

er aftalt og nævnt i fragtbrevet;

b) manglende eller mangelfuld indpakning af gods, som efter sin

beskaffenhed er udsat for svind eller beskadigelse, når godset ikke er

indpakket eller er mangelfuldt indpakket;

c) behandling, læsning, stuvning eller aflæsning af godset udført af

afsenderen eller modtageren eller personer, der handler på afsenderens eller

modtagerens vegne;

d) visse godsarters beskaffenhed, der medfører, at de er udsat for helt

eller delvist tab eller beskadigelse, navnlig ved brud, rust, indre fordærv,

udtørring, lækage, normalt svind eller angreb af utøj og gnavere;

e) ufuldstændige eller urigtige mærker eller numre på kolliene;

f) befordring af levende dyr.

5. Er fragtføreren efter denne artikel ansvarsfri for

nogle af de forhold, som har forårsaget skaden, er han kun ansvarlig i det

omfang, hvori forhold, for hvilke han efter

Bek. af 21. september 1965.

denne artikel bærer ansvaret, har medvirket til skaden.

Artikel 18

1. Bevisbyrden for, at tab, beskadigelse eller

forsinkelse skyldes et af de i artikel 17, stk. 2. nævnte forhold, påhviler

fragtføreren.

2. Godtgør fragtføreren, at tabet eller beskadigelsen

under de foreliggende omstændigheder har kunnet være en følge af en eller

flere af de i artikel 17, stk. 4. nævnte særlige farer, antages skaden at

være en følge heraf. Den berettigede har dog adgang til at føre bevis for, at

skaden ikke helt eller delvis skyldes en af disse farer.

3. Denne formodning gælder ikke i det i artikel 17,

stk. 4 a), nævnte tilfælde, hvis der foreligger manko af unormalt omfang

eller tab af kolli.

4. Sker befordringen i køretøjer med særligt udstyr

til at beskytte godset mod virkninger af varme, kulde, temperatursvingninger

eller luftens fugtighed, kan fragtføreren ikke kræve ansvarsfrihed efter

artikel 17, stk. 4 d). medmindre han godtgør, at alle forholdsregler, som det

under de foreliggende omstændigheder påhvilede ham at træffe med hensyn til

valget, vedligeholdelsen og brugen af udstyret, er blevet truffet, og at han

har rettet sig efter de særlige anvisninger, som måtte være meddelt ham.

5. Fragtføreren kan ikke kræve ansvarsfrihed efter

artikel 17, stk. 4 f), medmindre han godtgør, at alle forholdsregler, som det

under de foreliggende omstændigheder normalt påhvilede ham at træffe, er

blevet truffet, og at han har rettet sig efter de særlige anvisninger, som

måtte være meddelt ham.

Artikel 19

Forsinket aflevering foreligger, når godset ikke er blevet afleveret inden

den aftalte frist eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, når den

faktiske befordringstid overskrider den tid, som under de foreliggende

omstændigheder og i tilfælde af dellast særlig under hensyn til den tid, som

udkræves for under sædvanlige forhold at samle fuld last, med rimelighed kan

indrømmes en omhyggelig fragtfører.

Artikel 20

1. Den berettigede kan uden at måtte skaffe andet

bevis betragte godset som tabt, hvis det ikke er blevet afleveret inden

tredive dage efter udløbet af den aftalte afleveringsfrist, eller, hvor ingen

afleveringsfrist er aftalt, inden tres dage efter, at fragtføreren overtog

godset.

2. Ved modtagelsen af erstatning for tabt gods kan den

berettigede skriftligt fordre straks at blive underrettet, hvis godset

genfindes i løbet af det år, som følger efter erstatningens udbetaling.

Fremsættelsen af dette krav skal anerkendes skriftligt.

3. Den berettigede kan inden tredive dage efter

modtagelsen af sådan underretning fordre, at godset afleveres til ham mod

betaling af det beløb, som skyldes efter fragtbrevet, og mod tilbagebetaling

af den ham ydede erstatning med fradrag af de deri indbefattede omkostninger;

han bevarer retten til erstatning for forsinkelse efter artikel 23 og

eventuelt artikel 26

4. Hvis det i stk. 2 nævnte krav ikke er fremsat,

eller hvis anvisninger ikke er givet inden udløbet af den i stk. 3 nævnte

tredive dages frist, eller hvis godset først genfindes efter forløbet af mere

end et år efter erstatningens udbetaling, kan fragtføreren råde over godset i

overenstemmelse med loven på det sted, hvor godset befindfinder sig.

Artikel 21

Er godset blevet afleveret til modtageren uden opkrævning af

efterkravsbeløb, som fragtføreren efter bestemmelserne i fragtaftalen skulle

opkræve. skal fragtføreren erstatte afsenderen hans tab indtil

efterkravsbeløbet og med ret til at afkræve modtageren det betalte beløb.

Artikel 22

1. Overgiver afsenderen fragtføreren farligt gods,

skal han give fragtføreren oplysning om farens nøjagtige beskaffenhed og om

fornødent angive de forsigtighedsregler, som skal iagttages. Er sådan

oplysning ikke indført i fragt brevet, påhviler det afsenderen eller

modtageren ved andre midler at godtgøre, at fragtføreren havde kendskab til

den nøjagtige beskaffenhed af den fare, som befordringen af godset medførte.

2. Gods, om hvis farlige beskaffenhed fragtføreren

ikke er blevet underrettet som anført i denne artikels stk. 1. kan når som

helst og hvor som helst aflæsses, ødelægges eller uskadeliggøres af

fragtføreren uden pligt til at svare erstatning; afsenderen er endvidere

ansvarlig for alle omkostninger og al skade som følge af godsets overgivelse

til befordring eller af dets befordring.

Artikel 23

1. Skal fragtføreren i henhold til bestemmelserne i

denne konvention yde erstatning for helt eller delvist tab af godset,

beregnes denne erstatning efter godsets værdi på stedet og tidspunktet for

overtagelsen.

2. Godsets værdi bestemmes efter børsprisen eller i

mangel heraf efter markedsprisen, eller, hvor ingen af disse findes, efter

den sædvanlige værdi af gods af samme art og godhed.

3. Erstatningen kan dog ikke overstige 25 francs for

hvert kilogram manglende bruttovægt. Ved fracs forstås guldfranc med en vægt

af 10/31 gram og 0.900 finholdighed.

4. Herudover skal fragt, toldafgifter og andre

omkostninger, der er påløbet i anledning af godsets befordring,

tilbagebetales med hele beløbet ved fuldstændigt tab af godset og med et

forholdsmæssigt beløb ved delvist tab; iøvrigt skal der ikke betales

erstatning.

5. Ved forsinkelse skal fragtføreren, hvis den

berettigede godtgør, at der er opstået skade som følge heraf, erstatte

skaden, dog ikke ud over fragtbeløbet.

6. Højere erstatning kan kun fordres når godsets værdi

eller en særlig interesse i dets aflevering er angivet i overensstemmelse med

artiklerne 24 og 26.

Artikel 24

Afsenderen kan i fragtbrevet mod at betale en tillægsgodtgørelse, hvorom

der er enighed, angive en værdi af godset, som overstiger den i artikel 23,

stk. 3, fastsatte begrænsning; i så fald træder det angivne beløb i stedet

for denne begrænsning.

Artikel 25

1. I tilfælde af beskadigelse skal fragtføreren

erstatte værdiforringelsen beregnet i overensstemmelse med den i artikel 23,

stk. 1, 2 og 4, fastsatte værdi af godset.

2. Erstatningen kan dog ikke overstige:

a) hvis hele sendingen er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb,

som erstatningen ville have udgjort ved fuldstændigt tab;

b) hvis kun en del af sendingen er forringet i værdi ved beskadigelsen,

det beløb, som erstatningen ville have udgjort, hvis den værdiforringede del

af godset var gået tabt.

Artikel 26

1. Afsenderen kan ved at indføre dette i fragtbrevet

og mod at betale en tillægsgodtgørelse, hvorom der er enighed, fastsætte et

beløb. som angiver, hvad en særlig interesse i afleveringen udgør i tilfælde

af tab eller beskadigelse eller overskridelse af den aftalte

afleveringsfrist.

2. Er der angivet en særlig interesse i afleveringen,

kan der uafhængigt af den i artiklerne 23, 24 og 25 omhandlede erstatning

kræves erstatning for yderligere skade, som godtgøres at være sket, indtil

beløbet af den angivne interesse.

Artikel 27

1. Den berettigede kan kræve rente af

erstatningsbeløbet. Denne rente, der beregnes med fem procent årlig, løber

fra den dag, da skriftligt krav afsendes til fragtføreren, eller, hvis sådant

krav ikke er fremsat, fra den dag, da retsforfølgning påbegyndes.

2. Når de beløb, på grundlag af hvilke erstatningen

beregnes, ikke er udtrykt i det lands mønt, hvor betaling kræves, omregnes de

efter kursen på den dag og det sted, hvor betaling af erstatning sker.

Artikel 28

1. Når tab, beskadigelse eller forsinkelse indtruffet

under en befordring, som er omfattet af denne konvention, efter den lov, der

finder anvendelse, giver anledning til krav på andet grundlag end aftale, kan

fragtføreren påberåbe sig de bestemmelser i denne konvention, som udelukker

hans ansvar, eller som angiver eller begrænser erstatningens størrelse.

2. Når der gøres ansvar gældende for tab, beskadigelse

eller forsinkelse på andet grundlag end aftale mod en, person, for hvem

fragtføreren efter artikel 3 er ansvarlig, kan også denne person påberåbe sig

de bestemmelser i denne konvention, som udelukker fragtførerens ansvar, eller

som angiver eller begrænser erstatningens størrelse.

Artikel 29

1. Har fragtføreren forvoldt skaden med fortsæt eller

ved sådan uagtsomhed, som efter loven i det land, hvor søgsmål er anlagt,

anses ligestillet med forsæt, kan han ikke påberåbe sig de bestemmelser i

dette kapitel,som udelukker eller begrænser hans ansvar, eller som ændrer

bevisbyrden.

2. Det samme gælder, hvis forsættet eller uagtsomheden

er udvist af personer, der er ansat hos fragtføreren, eller af alle andre

personer, af hvis bistand han gør brug ved udførelsen af befordringen, når

disse handler inden for området af deres tjeneste. I så fald kan disse

personer ej heller med hensyn til deres personlige ansvar påberåbe sig de i

stk. 1 nævnte bestemmelser i dette kapitel.

KAPITEL V

Indsigelser og søgsmål

Artikel 30

1. Har modtageren modtaget godset uden i forening med

fragtføreren at have fastslået dets tilstand eller uden senest ved

afleveringen, når det drejer sig om synlige tab eller beskadigelser, og inden

syv dage efter afleveringen, søn- og helligdage ikke medregnede, når det

drejer sig om ikke synlige tab eller beskadigelser, at gøre indsigelse over

for fragtføreren med angivelse af tabets eller beskadigelsens almindelige

beskaffenhed, antages han, indtil andet godtgøres, at have modtaget godset i

den i fragtbrevet angivne tilstand. Indsigelsen skal ske skriftligt, hvis

tabet eller beskadigelsen ikke var synlig.

2. Har modtageren og fragtføreren i forening fastslået

godsets tilstand, kan bevis mod resultatet heraf kun føres hvis tabet eller

beskadigelse ikke var synlig, og hvis mod tageren skriftligt har gjort

indsigelse over for fragtføreren inden syv dage efter undersøgelsen, søn- og

helligdage ikke medregnede.

3. Erstatning for forsinket aflevering skal kun

betales, hvis skriftlig indsigelse er gjort inden enogtyve dage efter, at

godset blev stillet til modtagerens rådighed.

4. Afleveringsdagen eller - hvor fristen regnes fra

disse dage - den dag, da godset blev undersøgt, eller da godset blev stillet

til modtagerens rådighed, medregnes ikke i de denne artikel nævnte frister.

5. Fragtføreren og modtageren skal give hinanden al

rimelig bistand til at foretage nødvendige undersøgelser og konstateringer.

Artikel 31

1. Søgsmål vedrørende tvistigheder om befordringer,

som er omfattet af denne konvention, kan foruden ved en domstol i et

kontraherende land, hvorom parterne er enige, anlægges ved domstolene i et

land, på hvis område

a) sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, sit hovedforretningssted eller den

filial eller det agentur, hvorigennem fragtaftalen blev indgået, eller

b) det sted, hvor godset overtoges til befordring, eller

bestemmelsesstedet er beliggende,

og kan ikke anlægges ved nogen anden domstol.

2. Er søgsmål vedrørende tvistigheder af den i denne

artikels stk. 1 nævnte art anlagt ved en efter dette stykke kompetent

domstol, eller er dom afsagt i en sådan sag af en sådan domstol kan nyt

søgsmål på samme grundlag mellem de samme parter ikke anlægges, medmindre

afgørelsen af den domstol, ved hvilken det første søgsmål blev anlagt, ikke

kan fuldbyrdes i det land, i hvilket det nye søgsmål anlægges.

3. Når en dom afsagt af en domstol i et kontraherende

land vedrørende en i denne artikels stk. 1 omhandlet tvist kan fuldbyrdes i

dette land, kan den også fuldbyrdes i hvert af de andre kontraherende lande,

så snart de i vedkommende land gældende formforskrifter er blevet opfyldt.

Disse formforskrifter må ikke omfatte muligheden for fornyet prøvelse af

sagen.

4. Bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel finder

anvendelse på domme efter domsforhandling, udeblivelsesdomme og retsforlig,

med ikke på domme, som kun har foreløbig eksekutionskraft, eller på

afgørelser, hvorved det pålægges en sagsøger, som helt eller delvis taber

sagen, af denne grund at udrede erstatning ud over sagsomkostningerne.

5. Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger i

retssager angående befordringer, som er omfattet af denne konvention, kan

ikke affordres den, der er statsborger i et af de kontraherende lande, og som

har sin bopæl eller sit forretningssted i et af disse lande.

Artikel 32

1. Søgsmål vedrørende befordringer, som er omfattet af

denne konvention, skal anlægges inden et år. Fristen er dog tre år, hvis der

er udvist forsæt eller sådan uagtsomhed, som efter loven i det land, hvor

søgsmål anlægges, anses ligestillet med forsæt. Forældelsesfristen løber

a) ved delvist tab, beskadigelse eller forsinkelse fra den dag, da godset

blev afleveret,;

b) ved fuldstændigt tab fra den tredivte dag efter udløbet af den aftalte

afleveringsfrist eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, fra den

tresindstyvende dag efter, at fragtføreren overtog godset;

c) i alle andre tilfælde fra udløbet af en frist på tre måneder efter

fragtaftalens indgåelse:

Den dag, fra hvilken forældelsesfristen løber, medregnes ikke i fristen.

2. Skriftligt krav standser forældelsens løb indtil

den dag, da fragtføreren skriftligt afviser kravet og tilbagesender de

dokumenter, som fulgte med dette. Anerkendes kravet delvis, begynder

forældelsesfristen kun igen at løbe, for så vidt angår den del af kravet,

hvorom der stadig er strid. Bevisbyrden for modtagelsen af kravet eller

svaret herpå og for dokumenternes tilbagesendelse påhviler den, som påberåber

sig disse forhold. Yderligere krav vedrørende samme sag standser ikke

forældelsens løb.

3. Såfremt ikke andet følger af bestemmelserne i stk.

2 gælder om standsning af forældelsen loven i det land, hvor søgsmål

anlægges. Det samme gælder afbrydelse af forældelsen.

4. Et krav, som er forældet. man ej heller fremsættes

som modkrav eller indsigelse under rettergang.

Artikel 33

Fragtaftalen kan indeholde bestemmelse om, at tvistigheder skal afgøres

ved voldgift, når det samtidig bestemmes, at voldgiftsretten skal anvende

denne konvention.

KAPITEL VI

Bestemmelser om befordring som udføres af

flere fragtførere efter

hinanden.

Artikel 34

Udføres en befordring af flere landevejsfragtførere efter hinanden med en

og samme aftale som grundlag, er hver af fragtførerne ansvarlige for

udførelsen af befordringen i dens helhed, idet den anden fragtfører og enhver

af de følgende ved deres modtagelse af godset og fragtbrevet bliver part i

fragtaftalen på fragtbrevets vilkår.

Artikel 35

1. Den fragtfører, som modtager godset fra en

foregående fragtfører, skal give denne en dateret og underskrevet kvittering.

Han skal anføre sit navn og sin adresse på det andet eksemplar af

fragtbrevet. Om fornødent skal han på dette eksemplar og på kvitteringen tage

forbehold af den i artikel 8, stk. 2, nævnte art.

Bestemmelserne i artikel 9 finder anvendelse på forholdet mellem

fragtførerere, der følger efter hinanden.

Artikel 36

Bortset fra modkrav eller indsigelser fremsat under rettergang om krav med

grundlag i samme fragtaftale kan søgsmål om ansvar for tab, beskadigelse

eller forsinkelse kun anlægges mod den første fragtfører, den sidste

fragtfører eller den fragtfører, som udførte den del af befordringen,

hvorunder den begivenhed, som har forårsaget tabet, beskadigelsen eller

forsinkelsen, indtraf; søgsmål kan anlægges mod flere af disse fragtførere på

een gang.

Artikel 37

En fragtfører, som har betalt erstatning i henhold til bestemmelserne i

denne konvention, kan rejse regreskrav for erstatningen med renter og

omkostninger mod de andre fragtførere, der har deltaget i udførelsen af

fragtaftalen, efter følgende regler:

a) den fragtfører, der har forvoldt skaden, er ene ansvarlig for

erstatningen, hvad enten denne er betalt af ham selv eller af en anden

fragtfører;

b) har to eller flere fragtførere forvoldt skaden, skal hver af dem

betale et beløb svarende til sin del af ansvaret; hvis det er umuligt at

fordele ansvaret, er hver af dem ansvarlig i forhold til den andel i fragten,

som tilkommer ham.

c) kan det ikke fastslås, hvem af fragtførerne ansvaret påhviler,

fordeles erstatningen på alle fragtførerne i det under b) nævnte forhold.

Artikel 38

Er en af fragtførerne insolvent, fordeles den på ham faldende, ikke

betalte andel på de øvrige fragtførere i forhold til deres andele i fragten.

Artikel 39

1. En fragtfører, mod hvem der rejses regreskrav i

henhold til artiklerne 37 og 38, kan ikke bestride retmæssigheden af betaling

erlagt af den fragtfører, der rejser regreskravet, når erstatningen er

fastsat af en domstol, og han er blevet behørigt underrettet om søgsmålet og

har haft lejlighed til at indtræde i dette.

2. Den fragtfører, som vil rejse regreskrav, kan

anlægge søgsmål herom ved den kompetente domstol i et land, i hvilket en af

de fragtførere, som sagen vedrører, har sin sædvanlige bopæl, sit

hovedforretningssted eller den filial eller det agentur, hvorigennem

fragtaftalen blev indgået. Alle de fragtførere, som sagen vedrører, kan

sagsøges under samme retssag.

3. Bestemmelserne i artikel 31, stk. 3 og 4, finder

anvendelse på domme afsagt i de i artiklerne 37 og 38 nævnte søgsmål.

4. Bestemmelserne i artikel 32 finder anvendelse på

regreskrav mellem fragtførere. Forældelsesfristen løber dog enten fra dagen

for en endelig retslig afgørelse, hvorved den erstatning, der efter denne

konvention skal betales, er fastsat, eller, hvor en sådan afgørelse ikke

foreligger, fra den dag, da erstatning faktisk blev betalt.

Artikel 40

Fragtførere kan ved indbyrdes aftale fravige bestemmelserne i artiklerne

37 og 38.

KAPITEL VII

Ugyldighed af vilkår, der strider imod

konventionen

Artikel 41

1. Vilkår, som direkte eller indirekte afviger fra

bestemmelserne i denne konvention, er ugyldige bortset fra, hvad der følger

af artikel 40. Ugyldigheden af sådanne vilkår medfører ikke ugyldighed af

fragtaftalens øvrige bestemmelser.

2. Særlig er alle vedtagelser, ved hvilke retten til

forsikringsbeløb for godset overlades fragtføreren, eller alle lignende

vedtagelser og alle vedtagelser om ændring af bevisbyrden ugyldige.

KAPITEL VIII

Slutbestemmelser

Artikel 42

1. Denne konvention er åben for undertegnelse eller

tiltrædelse af lande, der er medlemmer af Den økonomiske Kommission for

Europa, og af lande, som efter stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage

i kommissionens arbejde som rådgivende.

2. Lande, som efter stk. 11 i kommissionens direktiver

kan deltage i visse af kommissionens arbejder, kan blive kontraherende parter

i denne konvention ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.

3. Konventionen er åben for undertegnelse indtil den

31. august 1956. Derefter er den åben for tiltrædelse.

4. Denne konvention skal ratificeres.

5. Ratifikation eller tiltrædelse sker ved at deponere

et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 43

1. Denne konvention træder i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 42, stk. 1, nævnte

lande har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2. For lande, som ratificerer eller tiltræder

konventionen, efter at fem lande har deponeret deres ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter, træder konventionen i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter, at landet har deponeret sit ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 44

1. En kontraherende part kan opsige denne konvention

ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.

2. Opsigelsen får virkning tolv måneder efter den dag,

da generalsekretæren modtager notifikation herom.

Artikel 45

Hvis antallet af kontraherende parter efter denne konventions ikrafttræden

som følge af opsigelser falder til mindre end fem, træder konventionen ud af

kraft fra den dag, da den sidste af disse opsigelser får virkning.

Artikel 46

1. Et land kan ved deponeringen af sit ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt

ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at

konventionen skal finde anvendelse i alle eller en del af de områder, som

landet repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem. Konventionen finder

anvendelse i det eller de i notifikationen nævnte områder fra den

halvfemsindstyvende dag efter generalsekretærens modtagelse af notifikationen

eller, hvis konventionen da endnu ikke er trådt i kraft, fra dagen for dens

ikrafttræden.

2. Et land, som i overensstemmelse med stk. 1 har

afgivet en erklæring, hvorved konventionen udvides til et område, som landet

repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige konventionen for

dette områdes vedkommende i overensstemmelse med artikel 44.

Artikel 47

Uenigheder mellem to eller flere kontraherende parter om denne konventions

fortolkning eller anvendelse, som parterne ikke har kunnet bilægge ved

forhandling eller på anden måde, kan efter anmodning af en af de pågældende

kontraherende parter henvises til afgørelse af Den mellemfolkelige Domstol.

Artikel 48

1. En kontraherende part kan ved undertegnelsen eller

ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention erklære, at den ikke

anser sig for bundet af artikel 47 i konventionen. De andre kontraherende

parter er ikke bundet af artikel 47 over for en kontraherende part, som har

taget et sådant forbehold.

2. En kontraherende part, der har taget forbehold som

nævnt i stk. 1, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved

notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.

3. Ingen andre forbehold over for denne konvention er

tilladt.

Artikel 49

1. Når denne konvention har været i kraft i tre år,

kan enhver kontraherende part ved notifikation til De forenede Nationers

generalsekretær anmode om, at der må blive indkaldt en konference til

revision af konventionen. Generalsekretæren underretter alle kontraherende

parter om anmodningen og indkalder en konference til revision af

konventionen, hvis mindst en fjerdedel af de kontraherende parter inden fire

måneder efter dagen for notifikationen fra ham har meddelt, at de tiltræder

anmodningen.

2. Når der i overensstemmelse med stk. 1 indkaldes en

konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende parter derom og

opfordrer dem til inden tre måneder at fremkomme med de forslag, som de

ønsker, at konferencen skal overveje. Generalsekretæren tilsender mindst tre

måneder før dagen for konferencens åbning de kontraherende parter den

foreløbige dagsorden for konferencen og teksten til de fremkomne forslag.

3. Generalsekretæren indbyder til enhver konference,

som indkaldes i overensstemmelse med denne artikel, alle de i artikel 42,

stk. 1, nævnte lande såvel som lande, som er blevet kontraherende parter i

henhold til artikel 42, stk. 2.

Artikel 50

De forenede Nationers generalsekretær giver foruden de i artikel 49 nævnte

underretninger de i artikel 42, stk. 1, nævnte lande og lande, som er blevet

kontraherende parter i henhold til artikel 42, stk. 2, underretning om:

a) ratifikationer og tiltrædelser efter artikel 42;

b) tidspunkter for konventionens ikrafttræden i overensstemmelse med

artikel 43;

c) opsigelser efter artikel 44;

d) konventionens ophør i overensstemmelse med artikel 45;

e) notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel 46;

f) erklæringer og notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel

48, stk. 1 og 2.

Artikel 51

Efter den 31. august 1956 skal denne konventions original deponeres hos De

forenede Nationers generalsekretær, som oversender bekræftede afskrifter

deraf til hvert af de i artikel 42, stk. 1 og 2, nævnte lande.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,

underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Geneve, den nittende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds,

i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.

For Albanien

For Amerikas forenede Stater

For Belgien

Leroy

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik

For Bulgarien

For Danmark

For Finland

For Frankrig

de Curton

For Grækenland

For Irland

For Island

For Italien

For Jugoslavien

Ljubisa Veselinovic

For Luxembourg

R. Logelin

For Nederlandene

H. Scheffer

(for kongeriget i Europa)

For Norge

For Polen

(med forbehold om, at Polen ikke betragter sig som bundet af artikel 47)

Jerzy Koszyk

For Portugal

For Rumænien

For Schweiz

Tapernouz

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union

For Spanien

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

For Sverige

G. de Sydow

For Tjekkoslovakiet

For Tyrkiet

For Forbundsrepublikken Tyskland

Arthur Pukall

Rudolf Steg

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

For Ungarn

For Østrig

Albert Buzzi-Quattrini

Signaturprotokol

Ved undertegnelsen af konventionen om fragtaftaler ved international

godsbefordring ad landevej er undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,

blevet enige om følgende erklæring og præcision:

1. Konventionen finder ikke anvendelse på befordringer

mellem Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Republikken

Irland.

2. Ad artikel 1, stk. 4

Undertegnede påtager sig at optage forhandlinger om aftaler om

flyttetransporter og om sammensatte befordringer.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,

underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Geneeve, den nittende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds,

i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.

(samme underskrifter som for konventionens vedkommende)

Konventionen trådte i kraft den 2. juli 1961. Danmarks

tiltrædelsesinstrument deponeredes hos De forenede Nationers generalsekretær

den 28. juni 1965, hvorefter konventionen i henhold til artikel 43, stk. 2,

træder i kraft for Danmarks vedkommende den 26. september 1965.

Konventionen er ratificeret eller tiltrådt af følgende lande på de

vedføjede datoer:

Belgien ...................... 18. september 1962

Frankrig ..................... 20. maj 1959

Italien ...................... 3. april 1961

Jugoslavien .................. 22. oktober 1958

Luxembourg ................... 20. april 1964

Nederlandene ................. 27. september 1960

Polen ........................ 13. juni 1962

Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin) ........ 7. november 1961

Østrig ....................... 18. juli 1960.

Udenrigsministeriet, den 21. september

1965.

Per Hækkerup

Lignende dokumenter