Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (* 1)

BKI nr 6 af 16/01/1992Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet29. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november

1989 om Barnets Rettigheder (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 5. juli 1991, og efter at Folketinget den

31. maj 1991 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en på

De Forenede Nationers generalforsamling den 20. november 1989 vedtagen

konvention om Barnets Rettigheder.

Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, russiske og

spanske tekst er udeladt her):

PRÆAMBEL

De i denne konvention deltagende stater, som

finder - i overensstemmelse med de i De Forenede Nationers Pagt

erklærede principper - at anerkendelsen af menneskets naturlige værdighed og

af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for

frihed, retfærdighed og fred i verden,

tager hensyn til, at alle De Forenede Nationers folk i Pagten har

bekræftet deres tro på grundlæggende menneskerettigheder og på menneskets

personlige værdighed og værdi og har besluttet at fremme sociale fremskridt

og bedre levestandarder i større frihed,

anerkender, at De Forenede Nationer i Verdenserklæringen om

Menneskerettigheder (Generalforsamlingsresolution 217A (III)) og i de

internationale konventioner om menneskerettigheder

(Generalforsamlingsresolution 2200A (XXI), bilag) har erklæret og er blevet

enige om, at enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er

indeholdt deri, uden forskelsbehandling af nogen art, herunder som følge af

race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse,

national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling,

erindrer om, at De Forenede Nationer i Verdenserklæringen om

Menneskerettigheder har udtalt, at børn har ret til særlig omsorg og bistand,

er overbeviste om, at familien som den grundlæggende enhed i

samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst

Læs alt

og trivsel bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, således at den

fuldt ud kan påtage sig sine forpligtelser i samfundet,

anerkender, at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling

af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde,

kærlighed og forståelse,

finder, at barnet fuldt ud bør forberedes til at leve sit eget liv

i samfundet og opdrages i lyset af de idealer, der er udtrykt i De Forenede

Nationers Pagt, og særligt i en atmosfære af fred, værdighed, tolerance,

frihed, lighed og solidaritet,

tager hensyn til, at behovet for at yde barnet særlig omsorg er

blevet fastslået i Geneve-Erklæringen af 1924 om Barnets Rettigheder og i

Erklæringen om Barnets Rettigheder vedtaget af De Forenede Nationer i 1959

(Generalforsamlingsresolution 1386 (XIV)) og anerkendt i Verdenserklæringen

om Menneskerettigheder, i Den Internationale Konvention om Borgerlige og

Politiske Rettigheder (især i artiklerne 23 og 24), i Den Internationale

Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (især i artikel

10) og i vedtægterne og relevante dokumenter for særorganisationer og

internationale organisationer, der tager sig af børns velfærd,

tager hensyn til - som angivet i Erklæringen om Barnets

Rettigheder vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 20.

november 1959 - at »barnet som følge af sin fysiske og psykiske

umodenhed, har behov for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende

juridisk beskyttelse, både før og efter fødslen«,

erindrer om bestemmelserne i Erklæringen om Sociale og Juridiske

Principper for Beskyttelse af Børns Velfærd med Særligt Henblik på

Anbringelse i Pleje og Adoption på Nationalt eller Internationalt Plan

(Generalforsamlingsresolution 41/85 af 3. december 1986), De Forenede

Nationers Standardminimumsregler for Retspleje over for Mindreårige

(Beijingreglerne) (Generalforsamlingsresolution 40/33 af 29. november 1985)

og Erklæringen om Beskyttelse af Kvinder og Børn i Nødssituationer og Under

Væbnet Konflikt (Generalforsamlingsresolution 3318 (XXIX) af 14. december

1975),

anerkender, at der i alle lande i verden er børn, der lever under

særligt vanskelige forhold, og at sådanne børn kræver særlig hensyntagen,

tager behørigt hensyn til betydningen af hvert folks traditioner

og kulturelle værdier med henblik på barnets beskyttelse og harmoniske

udvikling,

anerkender betydningen af internationalt samarbejde for at

forbedre børns levevilkår i alle lande, særligt i udviklingslandene,

er blevet enige om følgende:

KAPITEL I

Artikel 1

I denne konvention forstås ved et barn ethvert menneske under 18 år,

medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gælder for

barnet.

Artikel 2

1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de

rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for

deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til

barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog,

religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social

oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.

2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende

forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for

forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller

familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.

Artikel 3

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten

disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd,

domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv

komme i første række.

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den

beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen

til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller

andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå

træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner,

tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal

være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente

myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og

egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Artikel 4

Deltagerstaterne skal gennemføre al passende lovgivning samt

administrative og andre forholdsregler til gennemførelsen af de i denne

konvention anerkendte rettigheder. Med hensyn til økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder skal deltagerstaterne gennemføre sådanne

forholdsregler, i videst muligt omfang inden for de ressourcer, der er til

rådighed, og, hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt

samarbejde.

Artikel 5

Deltagerstaterne skal respektere det ansvar og de rettigheder og pligter,

som forældrene har, eller, hvor dette finder anvendelse, tilsvarende ansvar,

rettigheder og pligter for så vidt angår medlemmerne af den udvidede familie

eller samfundet i overensstemmelse med stedlig sædvane, samt værger eller

andre personer med juridisk ansvar for barnet, til på en måde, der svarer til

den løbende udvikling af barnets evner, at yde passende vejledning og støtte

til barnet i udøvelsen af rettighederne anerkendt i denne konvention.

Artikel 6

1. Deltagerstaterne anerkender, at ethvert barn har en

naturlig ret til livet.

2. Deltagerstaterne skal i videst muligt omfang sikre

barnets overlevelse og udvikling.

Artikel 7

1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen

og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab

og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.

2. Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse

rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres

forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette

område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.

Artikel 8

1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets

ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og

familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.

2. Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele

sin identitet, skal deltagerstaterne yde passende bistand og beskyttelse med

henblik på hurtigt at genoprette barnets identitet.

Artikel 9

1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke

adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente

myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i

overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan

adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan

være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt

af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning

om barnets bopæl.

2. I behandlingen af enhver sag i medfør af stykke 1

skal alle interesserede parter gives mulighed for at deltage i

sagsbehandlingen og fremføre deres synspunkter.

3. Deltagerstaterne skal respektere retten for et

barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde

regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre,

undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.

4. Hvor en sådan adskillelse er en følge af en

handling iværksat af en deltagerstat, såsom tilbageholdelse, fængsling,

udvisning, forvisning eller død (herunder dødsfald af en hvilken som helst

årsag, mens personen er i statens varetægt) af den ene eller begge forældre

eller af barnet, skal deltagerstaten efter anmodning give forældrene, barnet

eller om nødvendigt et andet medlem af familien de væsentlige oplysninger om,

hvor den eller de fraværende medlemmer af familien befinder sig, medmindre

afgivelsen af oplysningerne ville være skadelig for barnets velfærd.

Deltagerstaterne skal desuden sikre, at fremsættelsen af en sådan anmodning

ikke i sig selv medfører skadelige følger for vedkommende person eller

personer.

Artikel 10

1. I overensstemmelse med deltagerstaternes

forpligtelse i henhold til artikel 9, stk. 1, skal ansøgninger fra et barn

eller dettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med

henblik på familiesammenføring behandles på en positiv, human og hurtig måde

af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af

en sådan ansøgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deres

familiemedlemmer.

2. Et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige

stater, skal have ret til, undtagen under særlige omstændigheder,

regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge

forældre. Med henblik herpå og i overensstemmelse med deres forpligtelser i

medfør af artikel 9, stk. 1 skal deltagerstaterne respektere barnets og dets

forældres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget,

og til at indrejse i deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som

helst land skal kun underkastes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved

lov, og som er nødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed, den

offentlige orden (ordre public), folkesundheden eller sædeligheden, eller

andre personers rettigheder og friheder, og som er i overensstemmelse med de

øvrige rettigheder, der er anerkendt i denne konvention.

Artikel 11

1. Deltagerstaterne skal træffe forholdsregler til at

bekæmpe børns ulovlige fjernelse til og manglende tilbagevenden fra udlandet.

2. Med henblik herpå skal deltagerstaterne fremme

indgåelse af bilaterale og multilaterale aftaler eller tiltrædelse af

eksisterende aftaler.

Artikel 12

1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand

til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse

synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal

tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed

for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller

forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller

gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i

national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Artikel 13

1. Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter

frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videregive

oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtligt, skriftligt eller på

tryk i form af kunst eller gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde,

barnet måtte vælge.

2. Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse

begrænsninger, men kun sådanne som følger af lovgivningen, og som er

nødvendige:

(a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme; eller

(b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden (ordre

public), folkesundhed eller sædelighed.

Artikel 14

1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til

tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.

2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og

pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der

svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinier

til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.

3. Frihed til at udøve sin religion eller

overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet

ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed,

orden, folkesundheden, sædeligheden, eller andre menneskers grundlæggende

rettigheder og friheder.

Artikel 15

1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til

foreningsfrihed og dets frihed til at deltage i fredelige forsamlinger.

2. Udøvelsen af disse rettigheder må ikke underkastes

andre indskrænkninger end sådanne, som er foreskrevet ved lov, og som er

nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale eller

offentlige sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), beskyttelse af

folkesundheden eller sædeligheden eller beskyttelse af andres rettigheder og

friheder.

Artikel 16

1. Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig

indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling,

eller ulovlige angreb på sin ære eller sit omdømme.

2. Barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan

indblanding eller sådanne angreb.

Artikel 17

Deltagerstaterne erkender massemediernes vigtige rolle og skal sikre, at

barnet har adgang til information og materiale fra forskellige nationale og

internationale kilder, særligt sådanne, hvis formål er at fremme barnets

sociale, åndelige og moralske velfærd og fysiske og psykiske sundhed. Med

henblik herpå skal deltagerstaterne:

(a) tilskynde massemedierne til at udbrede information og materiale, der

er af social og kulturel værdi for barnet og i overensstemmelse med ånden i

artikel 29;

(b) tilskynde til internationalt samarbejde om produktion, udveksling og

spredning af sådan oplysning og materiale fra forskellige kulturelle,

nationale og internationale kilder;

(c) tilskynde til produktion og udbredelse af børnebøger;

(d) tilskynde massemedierne til at tage særligt hensyn til de sproglige

behov hos børn, der tilhører et mindretal eller en urbefolkning;

(e) tilskynde til udvikling af passende retningslinier for beskyttelse af

barnet mod oplysning og materiale, der skader dets velfærd, jf.

bestemmelserne i artikel 13 og 18.

Artikel 18

1. Deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre

anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for

barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har

hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem

komme i første række.

2. Med henblik på at sikre og fremme de rettigheder,

der er indeholdt i denne konvention, skal deltagerstaterne yde passende

bistand til forældre og værger ved disses udførelse af deres pligter som

opdragere af børn og skal sikre udviklingen af institutioner, ordninger og

tjenesteydelser til omsorg for børn.

3. Deltagerstaterne skal træffe alle passende

forholdsregler for at sikre, at børn af arbejdende forældre har ret til at

nyde godt af omsorgsforanstaltninger for børn, som de er berettigede til.

Artikel 19

1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende

lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige

forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller

psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling,

mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, medens barnet er i

forældrenes, værgens eller andre personers varetægt.

2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende

omfang omfatte virkningsfulde retningslinier, såvel for udformning af sociale

programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har

barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og

identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og

opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om

nødvendigt til retsforfølgelse.

Artikel 20

1. Et barn, der midlertidigt eller konstant er

afskåret fra sine familiemæssige omgivelser eller som af hensyn til sit eget

bedste ikke kan tillades at forblive i disse omgivelser, har ret til særlig

beskyttelse og bistand fra statens side.

2. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres

nationale ret sikre alternativ omsorg for et sådant barn.

3. Sådan omsorg kan blandt andet omfatte anbringelse i

pleje, Kafalah efter islamisk ret, adoption eller om nødvendigt anbringelse i

passende børneinstitutioner. Ved overvejelse af mulige løsninger skal der

tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns opvækst og

til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.

Artikel 21

De deltagerstater, der anerkender og/eller tillader adoption, skal sikre,

at barnets tarv skal være af altafgørende betydning og skal:

(a) sikre, at adoptionen af barnet kun kan godkendes af kompetente

myndigheder, der i overensstemmelse med gældende ret og praksis og på

grundlag af alle relevante og pålidelige oplysninger afgør, at adoption er

tilladelig i betragtning af barnets stilling i forhold til forældre,

pårørende og værger, og at, om nødvendigt, personer, der berøres, på oplyst

grundlag har meddelt deres indforståelse med adoptionen på baggrund af den

fornødne rådgivning;

(b) anerkende, at international adoption kan overvejes som en alternativ

måde at drage omsorg for et barn på, hvis barnet ikke kan anbringes i pleje

eller i adoption hos en familie, eller der ikke på anden passende måde kan

drages omsorg for barnet i dets hjemland;

(c) sikre, at vedkommende barn ved international adoption nyder

beskyttelse efter regler svarende til dem, der gælder for national adoption;

(d) i tilfælde af international adoption, tage alle passende

forholdsregler for at sikre, at anbringelsen ikke fører til upassende

økonomisk gevinst for dem, der har medvirket ved adoptionen;

(e) fremme, hvor det er hensigtsmæssigt, formålene med denne artikel ved

indgåelse af bilaterale eller multilaterale ordninger eller aftaler og

tilstræbe inden for disse rammer at sikre, at anbringelsen af barnet i et

andet land sker gennem ansvarlige myndigheder eller organer.

Artikel 22

1. Deltagerstaterne skal tage passende forholdsregler

til at sikre, at et barn, som søger flygtningestatus, eller som anses som

flygtning i overensstemmelse med gældende international eller national ret og

praksis, uanset om det kommer alene eller er ledsaget af sine forældre eller

af en anden person, får passende beskyttelse og humanitær bistand og nyder de

rettigheder, som er angivet i denne konvention og i andre internationale

instrumenter vedrørende menneskerettigheder eller humanitære forhold, hvori

den pågældende stat deltager.

2. Med dette for øje skal deltagerstaterne i det

omfang, de anser det for passende, samarbejde om enhver bestræbelse udfoldet

af De Forenede Nationer og andre ansvarlige mellemstatslige organisationer

eller private organisationer, der samarbejder med De Forenede Nationer, med

henblik på at beskytte og bistå et sådant barn og på at spore forældrene

eller andre medlemmer af familien til ethvert barn, der er flygtning, med det

formål at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at barnet skal kunne

genforenes med sin familie. Såfremt ingen af forældrene eller andre

familiemedlemmer kan findes, skal barnet nyde samme beskyttelse som ethvert

andet barn, der permanent eller midlertidigt er afskåret fra sine

familiemæssige omgivelser uanset årsagen, i overensstemmelse med denne

konvention.

Artikel 23

1. Deltagerstaterne anerkender, at et psykisk eller

fysisk handicappet barn bør have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv under

forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets

aktive deltagelse i samfundslivet.

2. Deltagerstaterne anerkender det handicappede barns

ret til særlig omsorg og skal inden for rammerne af de midler, der er til

rådighed, arbejde for at sikre det berettigede barn og dem, der er ansvarlige

for dets omsorg, bistand, hvorom der er indgivet ansøgning, og som er rimelig

under hensyn til barnets tilstand og til omstændighederne for forældrene

eller andre, der passer barnet.

3. I erkendelse af et handicappet barns særlige behov

skal bistand, der ydes i henhold til stk. 2, være gratis, når dette er

muligt, idet der tages hensyn til forældrenes økonomiske formåen eller den

økonomiske formåen hos andre, der passer barnet, og skal udformes med henblik

på at sikre, at det handicappede barn har fuld adgang til og modtager

undervisning, uddannelse, sundhedspleje, revalidering, forberedelse til

arbejdslivet og muligheder for fritidsadspredelse, alt på en måde, der bedst

muligt fremmer barnets sociale tilpasning og personlige udvikling, herunder

dets kulturelle og åndelige udvikling.

4. Deltagerstaterne skal i det internationale

samarbejdes ånd fremme udveksling af passende information om forebyggende

sundhedspleje og medicinsk, psykologisk og funktionel behandling af

handicappede børn, herunder spredning af og adgang til information om former

for revalidering, undervisning og erhvervsvejledning, med henblik på at gøre

det muligt for deltagerstaterne at forbedre deres formåen og kunnen og at

udvide deres erfaring på disse områder. I den henseende skal der tages

særligt hensyn til udviklingslandenes behov.

Artikel 24

1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde

den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og

genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at

intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje.

2. Deltagerstaterne skal arbejde for fuld

gennemførelse af denne ret og især tage passende forholdsregler for:

(a) at formindske spædbørns- og børnedødeligheden;

(b) at sikre ydelsen af nødvendig lægelig bistand og sundhedspleje til

alle børn med særlig vægt på udvikling af den primære sundhedspleje;

(c) at bekæmpe sygdom og underernæring, herunder inden for rammerne af

den primære sundhedspleje, blandt andet ved anvendelse af let tilgængelig

teknologi og gennem ydelse af tilstrækkelig og nærende mad og rent drikkevand

under hensyntagen til de farer og risici, der er knyttet til forurening af

miljøet;

(d) at sikre kvinder passende svangerskabs- og barselspleje;

(e) at sikre, at alle grupper i samfundet, særligt forældre og børn,

oplyses om og har adgang til undervisning og støttes i brugen af

grundlæggende viden om børns sundhed og ernæring, fordelene ved amning,

hygiejne og rengøring af omgivelserne og forebyggelse af uheld;

(f) at udvikle forebyggende sundhedspleje, rådgivning af forældre, samt

undervisning og bistand i forbindelse med familieplanlægning.

3. Deltagerstaterne skal tage alle effektive og

passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne

ritualer, som er skadelige for børns sundhed.

4. Deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og

opmuntre internationalt samarbejde med henblik på gradvis at opnå fuldstændig

gennemførelse af den i denne artikel anerkendte ret. I denne henseende skal

der tages særligt hensyn til udviklingslandenes behov.

Artikel 25

Deltagerstaterne anerkender retten for et barn, der af de ansvarlige

myndigheder er blevet anbragt for at få pleje, beskyttelse eller behandling

af hensyn til sin fysiske eller psykiske sundhed, til periodisk gennemgang af

den behandling, som barnet får, og af alle andre omstændigheder vedrørende

dets anbringelse.

Artikel 26

1. Deltagerstaterne skal anerkende ethvert barns ret

til at nyde godt af social sikkerhed, herunder social forsikring, og skal

tage de nødvendige forholdsregler for at opnå uindskrænket opnåelse af denne

ret i overensstemmelse med national ret.

2. Hvor det er hensigtsmæssigt bør bistanden ydes

under hensyntagen til de forhåndenværende midler og omstændighederne, for

barnet og de personer, der har ansvaret for barnets underhold, og til enhver

anden omstændighed af betydning for en bistandsansøgning indgivet af barnet

eller på dettes vegne.

Artikel 27

1. Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til

den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige,

moralske og sociale udvikling.

2. Forældrene eller andre med ansvar for barnet har

hovedansvaret for efter evne og økonomisk formåen at sikre de levevilkår, der

er nødvendige for barnets udvikling.

3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med

nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe

passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet

med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov derfor yde materiel

bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring,

beklædning og bolig.

4. Deltagerstaterne skal træffe alle passende

forholdsregler til at sikre inddrivelse af underholdsbidrag til barnet fra

forældrene eller andre personer med økonomisk ansvar for barnet, både i

deltagerstaten og i udlandet. Især i tilfælde, hvor den person, der har det

økonomiske ansvar for barnet er bosat i en anden stat end barnet, skal

deltagerstaterne fremme tilslutning til internationale aftaler eller til

indgåelse af sådanne aftaler samt indføre andre passende ordninger.

Artikel 28

1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til

uddannelse, og med henblik på gradvis at opnå denne ret og på grundlag af

ligestillingsprincippet skal de især:

(a) gøre grunduddannelse tvungen og gratis tilgængelig for alle;

(b) opmuntre udviklingen af forskellige former for uddannelse, der følger

efter grunduddannelsen, herunder almindelig og faglig uddannelse, gøre disse

tilgængelige og opnåelige for ethvert barn og træffe passende forholdsregler,

såsom indførelse af gratis uddannelse og tilbud om økonomisk bistand i

trangstilfælde;

(c) gøre højere uddannelse opnåelig for alle inden for rammerne af deres

evner og med alle passende midler;

(d) gøre studievejledning og erhvervsvejledning tilgængelig og opnåelig

for alle børn;

(e) træffe forholdsregler for at opmuntre regelmæssig deltagelse i

skolegang og begrænse frafald.

2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende

forholdsregler for at sikre, at disciplinen i skolen administreres på en

måde, der tilgodeser barnets værdighed som menneske og er i overensstemmelse

med denne konvention.

3. Deltagerstaterne skal fremme og støtte

internationalt samarbejde om uddannelsesspørgsmål, især med henblik på at

bidrage til afskaffelse af uvidenhed og analfabetisme overalt i verden og

lette adgangen til videnskabelig og teknisk viden og moderne

undervisningsmetoder. I denne henseende skal der tages særligt hensyn til

udviklingslandenes behov.

Artikel 29

1. Deltagerstaterne er enige om, at uddannelsen af

barnet skal have til hensigt at

(a) udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og

psykiske og fysiske formåen fuldt ud;

(b) udvikle respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende

frihedsrettigheder og for de principper, der er nedfældet i De Forenede

Nationers Pagt;

(c) udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet,

sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er

bosat, og i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der

adskiller sig fra barnets egen kultur;

(d) forberede barnet til et ansvarligt liv i et frit samfund i en ånd af

forståelse, fred, tolerance, ligestilling af kønnene og venskab mellem alle

folk, etniske, nationale og religiøse grupper og personer, som tilhører

urbefolkninger;

(e) udvikle respekt for det naturlige miljø.

2. Ingen del af denne artikel eller artikel 28 må

fortolkes som indblanding i enkeltpersoners eller organisationers frihed til

at oprette og lede undervisningsinstitutioner. Der skal dog til enhver tid

tages hensyn til de i denne artikels stykke 1 fastslåede principper samt til

kravene om, at uddannelse i sådanne institutioner opfylder de af staten

foreskrevne minimumsregler.

Artikel 30

I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller

personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant

mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab

med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig

til og udøve sin egen religion eller at bruge sit eget sprog.

Artikel 31

1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile

og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for

barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv.

2. Deltagerstaterne skal respektere og fremme barnets

ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal opmuntre

til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel,

kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse.

Artikel 32

1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til

beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan

være farligt, gribe ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed

eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling.

2. Deltagerstaterne skal træffe lovgivningsmæssige,

administrative, sociale og uddannelsesmæssige foranstaltninger for at sikre

gennemførelsen af denne artikel. Med henblik herpå og under hensyn til

vedkommende bestemmelser i andre internationale instrumenter, skal

deltagerstaterne især:

(a) fastsætte en minimumsalder eller minimumsaldre for adgang til

ansættelse;

(b) fastsætte en passende regulering af arbejdstider og arbejdsvilkår, og

(c) fastsætte passende straf eller andre sanktioner for at sikre effektiv

håndhævelse af denne artikel.

Artikel 33

Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler, herunder

lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige

forholdsregler for at beskytte børn mod ulovlig brug af narkotika og

psykotrope stoffer som defineret i vedkommende internationale traktater, og

til at forebygge, at børn anvendes til ulovlig produktion af og handel med

sådanne stoffer.

Artikel 34

Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle former for

seksuel udnyttelse og seksuel misbrug. Med henblik herpå skal

deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og

multilaterale forholdsregler for at forhindre:

(a) at et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for

ulovlig seksuel aktivitet;

(b) at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig

seksuel aktivitet;

(c) at børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer.

Artikel 35

Deltagerstaterne skal træffe alle passende nationale, bilaterale og

multilaterale forholdsregler med henblik på at forebygge bortførelse, salg

eller handel med børn til noget formål og i nogen form.

Artikel 36

Deltagerstaterne skal beskytte barnet mod alle andre former for

udnyttelse, der på nogen måde kan skade barnet.

Artikel 37

Deltagerstaterne skal sikre, at:

(a) intet barn gøres til genstand for tortur eller anden grusom,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hverken dødsstraf

eller fængsel på livstid uden mulighed for løsladelse skal kunne idømmes for

forbrydelser begået af personer under 18 år;

(b) intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse,

tilbageholdelse eller fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og

må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum;

(c) ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med

respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn

til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet

friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke

anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med

sin familie gennem brevveksling og besøg, bortset fra under særlige

omstændigheder;

(d) ethvert barn, der er berøvet sin frihed, har ret til hurtig juridisk

og anden passende bistand samt ret til at få lovligheden af sin

frihedsberøvelse prøvet ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og

upartisk myndighed og til hurtig afgørelse af enhver sådan sag.

Artikel 38

1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere og sikre

respekt for de bestemmelser i international humanitær ret, der er anvendelige

på dem under væbnede konflikter, og som er af betydning for barnet.

2. Deltagerstaterne skal træffe alle gennemførlige

forholdsregler for at sikre, at personer under 15 år ikke tager direkte del i

fjendtligheder.

3. Deltagerstaterne skal afstå fra at rekruttere nogen

person, der ikke er fyldt 15 år, i deres væbnede styrker. Ved rekruttering

blandt personer, som er fyldt 15 år, men ikke 18 år, skal deltagerstaterne

bestræbe sig på først at udvælge de ældste.

4. I overensstemmelse med deres forpligtelser i medfør

af international humanitær ret til at beskytte civilbefolkningen under

væbnede konflikter skal deltagerstaterne træffe alle gennemførlige

forholdsregler for at sikre beskyttelse af og omsorg for børn, der er berørt

af en væbnet konflikt.

Artikel 39

Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme

fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været

udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller

anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal

finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og

værdighed.

Artikel 40

1. Deltagerstaterne anerkender retten for ethvert

barn, der mistænkes eller anklages for eller er fundet skyldig i at have

begået strafbart forhold, til at blive behandlet på en måde, der er i

overensstemmelse med fremme af barnets sans for værdighed og værdi, som

styrker barnets respekt for andres menneskerettigheder og fundamentale

frihedsrettigheder, og som tager barnets alder og ønskeligheden af at fremme,

at barnet resocialiseres og påtager sig en konstruktiv rolle i samfundet, i

betragtning.

2. Med henblik herpå og under hensyn til vedkommende

bestemmelser i internationale instrumenter skal deltagerstaterne især sikre,

at

(a) intet barn skal mistænkes eller anklages for at have begået strafbart

forhold eller anses for skyldig heri på grund af handlinger eller

undladelser, som ikke var forbudt ved national eller international ret på

tidspunktet for overtrædelsen;

(b) ethvert barn, der mistænkes eller anklages for at have begået

strafbart forhold, har mindst følgende garantier:

(i) at blive anset for uskyldig, indtil skyld er bevist i henhold til

loven;

(ii) at blive oplyst straks og direkte om anklagernes indhold, om

fornødent gennem sine forældre eller værge, og til at få juridisk eller anden

passende bistand til forberedelse og fremstilling af sit forsvar;

(iii) at få sagen afgjort, uden forsinkelse, af en kompetent, uafhængig

og upartisk myndighed eller dømmende organ efter en upartisk procedure i

henhold til loven med tilstedeværelse af en juridisk eller anden passende

rådgiver, medmindre dette ikke anses for at tjene barnets tarv, især i

betragtning af dets alder eller situation, dets forældre eller værge;

(iv) ikke at blive tvunget til at afgive vidneudsagn eller tilstå skyld;

ret til at udspørge eller få forhørt vidner, som påberåbes mod barnet, og til

for egen regning og på lige vilkår at få vidner indkaldt og forhørt;

(v) hvis det anses for at have begået strafbart forhold, at få

beslutningen derom og enhver foranstaltning, der er truffet som følge deraf,

prøvet af en højere kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller dømmende

organ i medfør af loven,

(vi) at få gratis bistand af en tolk, hvis barnet ikke kan forstå eller

tale det sprog, der anvendes;

(vii) at få sit privatliv respekteret fuldt ud på alle stadier af

sagsforløbet.

3. Deltagerstaterne skal søge at fremme indførelsen af

love, fremgangsmåder, myndigheder og institutioner, som er specielt tilpasset

børn, der mistænkes, anklages for eller anses for at have begået strafbart

forhold, herunder især:

(a) fastlæggelse af en minimumsalder, under hvilken børn anses ikke at

være istand til at begå strafbart forhold,

(b) forholdsregler, hvor det er hensigtsmæssigt og ønskeligt, til at tage

vare på sådanne børn uden at involvere retsinstanserne, forudsat at

menneskerettigheder og retsgarantier respekteres i fuldt omfang.

4. Forskellige forholdsregler, såsom omsorg,

vejledning og tilsynsføring, rådgivning, prøveløsladelse, plejeaftaler,

undervisning og erhvervsorienterede uddannelsesprogrammer og andre

alternativer til anbringelse i institution, skal være til rådighed for at

sikre, at børn behandles på en måde, der tjener deres tarv og står i passende

forhold til både deres personlige forhold og til forbrydelsen.

Artikel 41

Intet i denne konvention skal have virkning på nogen bestemmelse, der er

gunstigere med hensyn til virkeliggørelse af barnets rettigheder og som kan

være indeholdt i:

(a) en deltagerstats lovgivning, eller

(b) den for staten gældende internationale ret.

KAPITEL II

Artikel 42

Deltagerstaterne forpligter sig til gennem passende og aktive

forholdsregler at gøre principperne og bestemmelserne i konventionen

almindeligt bekendt for både voksne og børn.

Artikel 43

1. Med henblik på at undersøge hvilke fremskridt,

deltagerstaterne gør for at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i

henhold til denne konvention, oprettes en Komite vedrørende Barnets

Rettigheder, som skal udføre de opgaver, der angives nedenfor.

2. Komiteen skal bestå af ti eksperter af høj moralsk

anseelse og anerkendt sagkundskab på det område, som denne konvention

omfatter. Medlemmerne af Komiteen vælges af deltagerstaterne blandt disses

statsborgere og skal virke i deres personlige egenskab, idet der skal tages

hensyn til ligelig geografisk fordeling og de væsentligste retssystemer.

3. Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning

på grundlag af en fortegnelse over personer, der er indstillet af

deltagerstaterne. Enhver deltagende stat kan indstille een person, der er

statsborger i den pågældende stat.

4. Det første valg til Komiteen finder sted senest

seks måneder efter dagen for denne konventions ikrafttræden og derefter hvert

andet år. Mindst fire måneder før datoen for hvert valg skal De Forenede

Nationers Generalsekretær skriftligt opfordre deltagerstaterne til inden 2

måneder at indstille kandidater til Komiteen. Generalsekretæren udarbejder

derefter en alfabetisk fortegnelse over samtlige således indstillede personer

med angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender

fortegnelsen til konventionens deltagerstater.

5. Valgene finder sted på møder mellem

deltagerstaterne, som indkaldes af Generalsekretæren ved FNs hovedsæde. Ved

disse møder, der for at være beslutningsdygtige kræver deltagelse af 2/3 af

deltagerstaterne, indvælges i Komiteen de personer, der opnår flest stemmer

og absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedeværende og

stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne.

6. Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire

år. De kan genvælges, såfremt de genindstilles. Embedsperioden for fem af de

medlemmer, der er valgt ved det første valg, udløber dog efter to år; straks

efter første valg udpeges disse fem medlemmer ved lodtrækning, foretaget af

formanden for mødet.

7. Hvis et medlem af Komiteen dør, nedlægger sit hverv

eller erklærer, at han eller hun af anden grund ikke længere kan varetage

sine forpligtelser i Komiteen, udpeger den deltagerstat, som indstillede

vedkommende, med forbehold af Komiteens godkendelse, en anden ekspert blandt

sine statsborgere til at virke i den resterende del af perioden.

8. Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden.

9. Komiteen vælger personer til at beklæde sine

tillidsposter for en periode på to år.

10. Komiteens møder afholdes som regel ved FNs

hovedsæde eller et andet passende sted efter Komiteens bestemmelse. Komiteen

mødes normalt årligt. Varigheden af Komiteens møder fastlægges, og gennemgås

om nødvendigt, på et møde mellem deltagerstaterne i denne konvention, med

forbehold af FN-Generalforsamlingens godkendelse.

11. De Forenede Nationers Generalsekretær stiller i

nødvendigt omfang personale og øvrige faciliteter til rådighed for Komiteen,

således at denne effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne

konvention.

12. Med Generalforsamlingens godkendelse modtager

medlemmerne af Komiteen, der er oprettet i henhold til denne konvention,

vederlag af De Forenede Nationers midler på de vilkår og betingelser, som

Generalforsamlingen beslutter.

Artikel 44

1. Deltagerstaterne forpligter sig til gennem De

Forenede Nationers Generalsekretær at afgive beretninger til Komiteen om de

foranstaltninger, de har truffet for at virkeliggøre de rettigheder, der er

anerkendt i konventionen, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til

nydelsen af disse rettigheder:

(a) inden to år fra konventionens ikrafttræden i den pågældende

deltagerstat,

(b) herefter hvert femte år.

2. Beretninger aflagt i medfør af denne artikel skal

angive forhold og eventuelle vanskeligheder, der indvirker på omfanget af

opfyldelsen af forpligtelserne ifølge denne konvention. Beretningerne skal

også indeholde tilstrækkelig oplysning til at gøre det muligt for Komiteen at

få omfattende forståelse af konventionens gennemførelse i vedkommende land.

3. En deltagerstat, som har aflagt en omfattende

første beretning til Komiteen, behøver ikke i sine efterfølgende beretninger

aflagt i henhold til stykke 1 (b) at gentage grundlæggende oplysninger, der

er givet tidligere.

4. Komiteen kan anmode deltagerstaterne om yderligere

oplysninger vedrørende konventionens gennemførelse.

5. Komiteen skal hvert andet år gennem Det Økonomiske

og Sociale Råd aflægge beretning om sin virksomhed til De Forenede Nationers

Generalforsamling.

6. Deltagerstaterne skal gøre sine beretninger

almindeligt tilgængelige for offentligheden i deres egne lande.

Artikel 45

Med henblik på at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen og det

internationale samarbejde på det område, der er omfattet af konventionen,

(a) skal særorganisationerne, UNICEF og andre af De Forenede Nationers

organer have adgang til at være repræsenteret under gennemgangen af

gennemførelsesforanstaltningerne, vedrørende de bestemmelser i denne

konvention, som falder inden for rammerne af deres mandat. Komiteen kan

opfordre særorganisationer, UNICEF og andre kompetente organer, som den

finder egnede, til at yde sagkyndig rådgivning om konventionens gennemførelse

på områder, der falder inden for rammerne af deres respektive mandater.

Komiteen kan opfordre særorganisationerne, UNICEF og andre organer af De

Forenede Nationer til at aflægge beretning om konventionens gennemførelse på

områder inden for rammerne af deres virksomhed.

(b) Komiteen fremsender, når den anser det for hensigtsmæssigt, til

særorganisationerne, UNICEF og andre kompetente organer alle de beretninger

fra deltagerstaterne, der indeholder en anmodning om eller viser et behov for

teknisk rådgivning eller bistand, tillige med Komiteens bemærkninger og

eventuelle forslag vedrørende disse anmodninger eller behov.

(c) Komiteen kan henstille til Generalforsamlingen at anmode

Generalsekretæren om for Komiteens regning at foretage undersøgelser af

særlige emner vedrørende barnets rettigheder.

(d) Komiteen kan fremkomme med forslag og generelle anbefalinger på

grundlag af de oplysninger, som er modtaget i medfør af artiklerne 40 og 45

af denne konvention. Sådanne forslag og generelle anbefalinger oversendes til

enhver berørt deltagerstat og indberettes til Generalforsamlingen tilligemed

eventuelle bemærkninger fra deltagerstaterne.

KAPITEL III

Artikel 46

Denne konvention kan undertegnes af enhver stat.

Artikel 47

Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenter skal

deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

Artikel 48

Denne konvention skal forblive åben for tiltrædelse for alle stater.

Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers

Generalsekretær.

Artikel 49

1. Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter

datoen for deponering af det 20. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument

hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder

denne konvention efter deponeringen af det 20. ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 30. dag efter

deponeringen af statens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 50

1. Enhver deltagerstat kan stille ændringsforslag til

konventionen og indsende det til De Forenede Nationers Generalsekretær.

Generalsekretæren skal derefter sende ændringsforslaget til deltagerstaterne

med anmodning om at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne

indkaldes til en konference med det formål at behandle og stemme om

forslagene. Såfremt mindst en trediedel af deltagerstaterne inden fire

måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter

ønske om en sådan konference, skal Generalsekretæren indkalde til konferencen

i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring, som vedtages af et flertal af

de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme på konferencen,

skal forelægges De Forenede Nationers Generalforsamling til godkendelse.

2. Et ændringsforslag, der vedtages i overensstemmelse

med denne artikels stk. 1, træder i kraft, når det er godkendt af De Forenede

Nationers Generalforsamling og er blevet vedtaget med to trediedels flertal

af deltagerstaterne.

3. Når en ændring træder i kraft, er den bindende for

de deltagerstater, som har godkendt den, mens de øvrige deltagerstater stadig

er bundet af bestemmelserne i denne konvention og eventuelle tidligere

ændringer, som de har godkendt.

Artikel 51

1. De Forenede Nationers Generalsekretær skal modtage

og til alle stater udsende teksten til forbehold, som staterne har taget på

tidspunktet for ratifikation eller tiltrædelse.

2. Et forbehold, der er uforeneligt med denne

konventions hensigt og formål, skal ikke tillades.

3. Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage ved

meddelelse herom til De Forenede Nationers Generalsekretær, som derefter skal

give meddelelse derom til alle stater. En sådan meddelelse træder i kraft den

dag, hvor den modtages af Generalsekretæren.

Artikel 52

En deltagerstat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til

De Forenede Nationers Generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft eet år efter

den dag, hvor Generalsekretæren har modtaget denne.

Artikel 53

De Forenede Nationers Generalsekretær er udpeget til depositar for denne

konvention.

Artikel 54

Originalen af denne konvention, hvis arabiske, kinesiske, engelske,

franske, russiske og spanske tekster har lige gyldighed, deponeres hos De

Forenede Nationers Generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, der af deres

respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne

konvention. Foruden Danmark har følgende lande på de angivne datoer

henholdsvis ratificeret eller tiltrådt konventionen:

Ghana 5. februar 1990

Vietnam 28. februar 1990

Ecuador 23. marts 1990

Vatikanstaten 20. april 1990

Belize 2. maj 1990

Guatemala 6. juni 1990

Sierra Leone 18. juni 1990

Bolivia 26. juni 1990

Sverige 29. juni 1990

Mongoliet 5. juli 1990

Egypten 6. juli 1990

El Salvador 10. juli 1990

Guinea 13. juli 1990

St. Kitts-Nevis 24. juli 1990

Mauritius 26. juli 1990

Kenya 30. juli 1990

Senegal 31. juli 1990

Bhutan 1. august 1990

Togo 1. august 1990

Bangladesh 3. august 1990

Benin 3. august 1990

Sudan 3. august 1990

Frankrig 7. august 1990

Gambia 8. august 1990

Honduras 10. august 1990

Chile 13. august 1990

Sovjetunionen 16. august 1990

Uganda 17. august 1990

Guinea-Bissau 20. august 1990

Costa Rica 21. august 1990

Filippinerne 21. august 1990

Burkina Faso 31. august 1990

Peru 4. september 1990

Indonesien 5. september 1990

Seychellerne 7. september 1990

Zimbabwe 11. september 1990

Venezuela 13. september 1990

Nepal 14. september 1990

Mali 20. september 1990

Den Demokratiske Folkerepublik Korea 21. september 1990

Mexico 21. september 1990

Portugal 21. september 1990

Brasilien 24. september 1990

Paraguay 25. september 1990

Zaire 27. september 1990

Rumænien 28. september 1990

Malta 30. september 1990

Namibia 30. september 1990

Niger 30. september 1990

Den Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik 1. oktober 1990

Chad 2. oktober 1990

Nicaragua 5. oktober 1990

Barbados 9. oktober 1990

Burundi 19. oktober 1990

Grenada 5. november 1990

Pakistan 12. november 1990

Uruguay 20. november 1990

Argentina 4. december 1990

Angola 5. december 1990

Djibouti 6. december 1990

Spanien 6. december 1990

Panama 12. december 1990

Australien 17. december 1990

Malawi 2. januar 1991

Jugoslavien 3. januar 1991

Tjekkoslovakiet 7. januar 1991

Norge 8. januar 1991

Guyana 14. januar 1991

Rwanda 24. januar 1991

Columbia 28. januar 1991

Elfenbenskysten 4. februar 1991

Cypern 7. februar 1991

Maldiverne 11. februar 1991

Bahama-øerne 20. februar 1991

Dominica 13. marts 1991

Madagaskar 19. marts 1991

Nigeria 19. april 1991

Yemen 1. maj 1991

Laos 8. maj 1991

Ethiopien 14. maj 1991

Jamaica 14. maj 1991

Libanon 14. maj 1991

Sao Tome og Principe 14. maj 1991

Mauritanien 16. maj 1991

Jordan 24. maj 1991

Bulgarien 3. juni 1991

Polen 7. juni 1991

Tanzania 10. juni 1991

Den Dominikanske Republik 11. juni 1991

Finland 20. juni 1991

Sri Lanka 12. juli 1991

Cuba 21. august 1991

Ukraine 28. august 1991

Italien 5. september 1991

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af konventionen taget

forbehold eller afgivet erklæringer som følger:

Argentina: Erklæring om at Argentina fortolker artikel 1 således,

at konventionens beskyttelse indtræder fra tidspunktet for barnets

undfangelse.

Forbehold over for artikel 21, (b), (c), (d) og (e).

Erklæring angående artikel 24, (f), om at spørgsmål vedrørende

familieplanlægning alene er et forældreanliggende, som skal udøves i

overensstemmelse med etiske og moralske principper. Det fastslås, at det er

statens pligt at sørge for forældrevejledning og for uddannelse med henblik

på ansvarlig udøvelse af forældrehvervet.

Desuden er der givet erklæring om, at Argentina vil fortolke artikel 38 i

overensstemmelse med landets nationale lovgivning (jf. artikel 41) således,

at børn ikke må deltage i væbnet kamp.

Australien: Forbehold over for artikel 37, (c), 2. pkt., for så

vidt angår forpligtelsen til at adskille børn fra voksne i fængsler.

Bahama-øerne: Forbehold over for forpligtelsen i artikel 2 for så

vidt angår tildeling af statsborgerskab til børn.

Bangladesh: Forbehold over for artikel 14, stk. 1 og 21.

Columbia: Forbehold om at mindstealderen i artikel 38, stk. 2 og

3, skal forstås som værende 18 år.

Cuba: Under henvisning til artikel 1 erklæring om at

myndighedsalderen ifølge cubansk lov ikke opnås ved det fyldte 18. år i

relation til alle borgerlige rettigheder.

Djibouti: Erklæring om at landet ikke betragter sig som bundet af

bestemmelser eller artikler i konventionen, som er uforenelige med landets

religion eller traditionelle værdier.

Egypten: Forbehold over for alle de artikler og bestemmelser i

konventionen, som angår adoption, navnlig artikel 20 og 21.

Frankrig: Forbehold over for artikel 40, stk. 2, (b), (v), således

at begrænsede undtagelser kan gøres ved lov.

Erklæring om at konventionen, navnlig artikel 6, ikke skal forstås som

værende til hinder for anvendelse af fransk lovgivning om frivillig abort.

Desuden er der afgivet erklæring om, at artikel 30 ikke finder anvendelse

for Frankrig.

Indonesien: Erklæring om at konventionen ikke finder anvendelse

for så vidt angår rettigheder, der ligger uden for den indonesiske grundlovs

grænser eller for så vidt angår rettigheder, som går ud over dem, der er

nævnt i den indonesiske grundlov.

Desuden er der afgivet erklæring om, at artikel 1, 14, 16, 17, 21, 22 og

29 vil blive fortolket i overensstemmelse med den indonesiske grundlov.

Jordan: Forbehold om at Kongeriget Jordan ikke anser sig som

bundet af artikel 14, 20 og 21, som angår barnets ret til religionsfrihed og

spørgsmålet om adoption, idet disse rettigheder er i strid med forskrifterne

i den islamiske Shariah.

Jugoslavien: Forbehold over for artikel 9, stk. 1, for så vidt

angår forpligtelsen til at undergive tvangsfjernelse af børn forudgående

retlig prøvelse.

Maldiverne: Forbehold over for forpligtelserne i artikel 14 og 21.

Mali: Erklæring om at artikel 16 ikke findes anvendelse for Mali.

Malta: Forbehold over for artikel 26, således at Malta kun er

forpligtet i overensstemmelse med den nuværende maltesiske lovgivning om

social sikkerhed.

Mauritius: Forbehold over for artikel 22.

Norge: Forbehold over for forpligtelsen i artikel 40, stk. 2, (b),

(v).

Pakistan: Forbehold om at konventionens bestemmelser skal

fortolkes i lyset af islamisk lov og islamiske værdier.

Polen: Forbehold over for artikel 7, således at et adoptivbarns

ret til at kende sine biologiske forældre skal være underlagt de

begrænsninger, som ved lov sikrer, at adoptivforældre kan opretholde

fortrolighed om barnets herkomst.

Forbehold over for artikel 38, således at polsk lov skal fastsætte den

tilladte aldersgrænse for indkaldelse til militær eller lignende tjeneste og

til deltagelse i militære operationer. Aldersgrænsen må ikke være lavere end

den i artikel 38 nævnte.

Erklæring om at Polen mener, at et barns rettigheder, som de er defineret

i konventionen, navnlig artikel 12 til 16, skal udøves med respekt af

forældremyndigheden i overensstemmelse med polske skikke og traditioner for

så vidt angår barnets plads i og uden for familien.

Desuden er der afgivet erklæring vedrørende artikel 24, (f), således at

familieplanlægning samt undervisning og bistand i den forbindelse skal være i

overensstemmelse med moralens principper.

Spanien: Erklæring om at Spanien forstår artikel 21, (d), således,

at den aldrig må fortolkes på en sådan måde, at den tillader andre økonomiske

fordele end dem, som er absolut nødvendige for at dække udgifter vedrørende

adoption af børn fra andre lande.

Desuden er der afgivet erklæring om, at Spanien mener, at aldersgrænsen i

artikel 38, stk. 2 og 3, er utilstrækkelig, idet børn på 15 år i henhold til

konventionen kan blive indkaldt og må deltage i væbnet konflikt.

Tjekkoslovakiet: Erklæring ifølge hvilken landet ikke anser

uigenkaldelige, anonyme adoptioner som værende i strid med konventionen.

Uruguay: Forbehold om at mindstealderen for deltagelse i væbnet

konflikt (artikel 38, stk. 2 og 3) er for lav. Uruguay vil ikke indkalde

nogen person under 18 år til militærtjeneste eller lade sådanne deltage i

væbnet konflikt.

Vatikanstaten: Forbehold over for artikel 24, stk. 2, (f), således

at »undervisning og bistand i forbindelse med familieplanlægning« i

den pågældende artikel alene skal forstås som de familieplanlægningsmidler,

der betragtes som moralsk acceptable, dvs. de naturlige metoder for

familieplanlægning.

Forbehold om at Vatikanstaten fortolker konventionens artikler på en sådan

måde, at den beskytter forældres primære og umistelige rettigheder, særlig

for så vidt angår følgende rettigheder: uddannelse (artikel 13 og 28),

religion (artikel 14), foreningsfrihed (artikel 15) og privatliv (artikel

16).

Forbehold om at konventionens anvendelse i praksis skal være i

overensstemmelse med Vatikanstatens særlige natur og med dens objektive love

(art. 1, Law of 7 June 1929, n. 11), og i betragtning af dens begrænsede

udstrækning, være i overensstemmelse med Vatikanstatens lovgivning vedrørende

statsborgerskab, adgang og ophold.

Venezuela: Erklæring om at artikel 21, (b), skal forstås som

angående internationale adoptioner og ikke også som angående anbringelse hos

plejefamilier uden for landet. Artikel 21 skal ej heller fortolkes således,

at den forringer statens pligt til at sikre barnet passende beskyttelse.

Erklæring vedrørende artikel 21, (d), ifølge hvilken bestemmelsen skal

forstås således, at hverken adoption eller anbringelse udenfor hjemmet må

resultere i økonomisk fordel for nogen af de involverede parter.

Desuden er der afgivet erklæring om, at artikel 30 skal forestås som

omfattet af forpligtelserne i medfør af artikel 2.

Danmark har ved ratifikationen afgivet erklæring om ikke at være bundet af

artikel 40, stk. 2, (b), (v).

Danmark har taget foreløbigt territorialt forbehold for så vidt angår

Færøerne og Grønland.

Konventionen trådte i henhold til artikel 49, stk. 1, i kraft den 2.

september 1990. For Danmarks vedkommende trådte den i henhold til artikel 49,

stk. 2, i kraft den 18. august 1991.

Udenrigsministeriet, den 16. januar 1992

Uffe Ellemann-Jensen

Lignende dokumenter