Bekendtgørelse af traktat af 1. juli 1968 om ikke-spredning af kernevåben. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af traktat af 1. juli 1968 om
ikke-spredning af kernevåben. (* 1)
Efter at folketinget den 29. november 1968 havde meddelt sit samtykke til
Danmarks ratifikation af den under 1. juli 1968 i London, Moskva og
Washington undertegnede traktat om ikke-spredning af kernevåben, har Hans
Majestæt Kongen ved resolution af 16. december 1968 ratificeret nævnte
traktat, der har følgende ordlyd (den kinesiske, russiske og spanske tekst er
udeladt her):
TRAKTAT
om ikke-spredning af kernevåben
De stater, som afslutter denne traktat - i det følgende betegnet
»deltagerne i traktaten« - og som tager i betragtning den
ødelæggelse, som en kernevåbenkrig ville påføre hele menneskeheden, og den
deraf følgende nødvendighed af at udfolde enhver mulig anstrengelse for at
afvende faren for en sådan krig og for at tage forholdsregler til beskyttelse
af folkenes sikkerhed, mener, at en spredning af kernevåben alvorligt ville
øge faren for en kernevåbenkrig,
handler i overensstemmelse med De forenede Nationers generalforsamlings
resolutioner, som opfordrer til indgåelse af en overenskomst om forebyggelse
af en yderligere spredning af kernevåben,
forpligter sig til at samarbejde med henblik på at lette anvendelsen af
Den Internationale Atomenergiorganisations kontrolforanstaltninger på
fredelig nuklear virksomhed,
giver udtryk for deres støtte til forskning, udvikling og andre
bestræbelser på inden for rammerne af Den Internationale
Atomenergikontrolforanstaltninger at fremme anvendelsen af princippet om en
effektiv kontrol med forsyningen af udgangsmaterialer og særlige spaltelige
materialer ved hjælp af instrumenter og andre tekniske hjælpemidler på visse
strategiske punkter,
bekræfter princippet om, at fordelene ved fredelig anvendelse af nuklear
Læs alt
teknologi, herunder alle teknologiske biprodukter, som kernevåbenstater måtte
skaffe sig ved udvikling af nukleare sprænglegemer, bør stå til rådighed til
fredelige formål for alle deltagere i traktaten, uanset om disse besidder
kernevåben eller ej,
er overbevist om, at alle deltagere i traktaten til fremme af dette
princip er berettiget til at deltage i den størst mulige udveksling af
videnskabelige oplysninger om og - hver for sig eller i samarbejde med andre
stater - at bidrage til den videre udvikling af atomenergiens anvendelse til
fredelige formål,
erklærer, at de har til hensigt på det tidligst mulige tidspunkt at nå
frem til en standsning af kernevåbenkapløbet og at tage effektive
forholdsregler i retning af kernevåbennedrustning,
indtrængende opfordrer alle stater til at samarbejde om at nå dette mål,
erindrer om den beslutning, som deltagerne i traktaten af 1963 om forbud
mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, det ydre rum og under vandet gav udtryk
for i dennes præambel, om at søge at nå frem til en standsning af alle
forsøgseksplosioner med kernevåben for bestandig og at videreføre
forhandlinger i dette øjemed,
ønsker at fremme den internationale afspænding og at styrke tilliden
mellem staterne for derigennem at lette muligheden for en standsning af
kernevåbenfremstillingen, afvikling af alle bestående lagre af disse og en
fjernelse fra nationale våbenarsenaler af kernevåben og deres
fremføringsmidler i henhold til en traktat om almindelig og fuldstændig
nedrustning under streng og effektiv international kontrol,
erindrer om, at staterne i henhold til De forenede Nationers Pagt skal
afstå fra i deres internationale forbindelser at true med eller at anvende
magt imod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed
eller på nogen anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers
målsætning, samt at tilvejebringelse og opretholdelse af international fred
og sikkerhed bør fremmes med mindst mulig anvendelse af verdens menneskelige
og økonomiske ressourcer til rustninger,
er blevet enige om følgende:
Artikel I
Enhver i denne traktat deltagende kernevåbenstat forpligter sig til
hverken direkte eller indirekte til nogen som helst modtager at overføre
kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer eller kontrol over sådanne
våben eller sprænglegemer og ikke på nogen måde at bistå, opmuntre eller
bevæge nogen stat, som ikke besidder kernevåben, til at fremstille eller på
anden måde erhverve sådanne kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer
eller kontrol over sådanne våben eller sprænglegemer.
Artikel II
Enhver i denne traktat deltagende stat, som ikke besidder kernevåben,
forpligter sig til hverken direkte eller indirekte fra nogen som helst
leverandør at modtage overførsel af kernevåben eller andre nukleare
sprænglegemer eller at modtage kontrol over sådanne våben eller sprænglegemer
og ejheller at fremstille eller på anden måde erhverve kernevåben eller andre
nukleare sprænglegemer eller at søge eller modtage nogen bistand til
fremstilling af kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer.
Artikel III
1. Enhver i denne traktat deltagende stat, som ikke
besidder kernevåben, forpligter sig til at godtage sådanne
kontrolforanstaltninger, som måtte blive foreskrevet i en overenskomst, som
skal forhandles og afsluttes med Den Internationale Atomenergiorganisation i
overensstemmelse med Den Internationale Atomenergiorganisations statutter og
Organisationens kontrolsystem med det ene formål at kontrollere opfyldelsen
af de forpligtelser, den har påtaget sig i medfør af denne traktat med
henblik på at forhindre, at kerneenergi til fredelige formål anvendes til
kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer. Fremgangsmåden ved anvendelsen
af de kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af denne artikel, skal
følges for så vidt angår udgangsmateriale og særligt spalteligt materiale,
uanset om dette fremstilles, forarbejdes eller anvendes i et egentligt
nukleart anlæg eller befinder sig uden for et sådant anlæg. De
kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af denne artikel skal anvendes
på alle udgangsmaterialer eller særlige spaltelige materialer ved al fredelig
kernefysisk virksomhed, som udøves inden for den pågældende stats
territorium, under dens jurisdiktion eller på et hvilket som helst sted under
dens kontrol.
2. Enhver i denne traktat deltagende stat forpligter
sig til ikke at forsyne nogen ikke-kernevåbenstat med a) udgangsmateriale
eller særligt spalteligt materiale eller b) udstyr eller materiale, som er
særligt beregnet eller behandlet til forarbejdning, anvendelse eller
fremstilling af særligt spalteligt materiale til fredelige formål, medmindre
udgangsmaterialet eller det særligt spaltelige materiale underkastes de
kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af denne artikel.
3. De kontrolforanstaltninger, som kræves i medfør af
denne artikel, skal iværksættes på en måde, som er i overensstemmelse med
denne traktats artikel IV, og som ikke hæmmer deltagernes økonomiske eller
tekniske udvikling eller det internationale samarbejde om fredelig nuklear
virksomhed, herunder den internationale udveksling af nukleart materiale og
udstyr til forarbejdning, anvendelse eller fremstilling af nukleart materiale
til fredelige formål i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel og
med de i præamblen anførte kontrolprincipper.
4. De i denne traktat deltagende stater, som ikke
besidder kernevåben, skal til opfyldelse af kravene i denne artikel indgå
overenskomster med Den Internationale Atomenergiorganisation enten hver for
sig eller sammen med andre stater i overensstemmelse med Den Internationale
Atomenergiorganisations statutter. Forhandlinger om sådanne overenskomster
skal påbegyndes inden 180 dage fra denne traktats oprindelige ikrafttræden.
Stater, som deponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter
efter udløbet af 180-dages perioden, skal senest på deponeringsdatoen
påbegynde forhandlinger om sådanne overenskomster. Sådanne overenskomster
skal træde i kraft senest 18 måneder efter den dato, da forhandlingerne
påbegyndtes.
Artikel IV
1. Intet i denne traktat skal fortolkes som noget
indgreb i den umistelige ret, som tilkommer alle i traktaten deltagende
stater, til uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med artikel I og II
i denne traktat at udvikle forskning, fremstilling og anvendelse af
kerneenergi til fredelige formål.
2. Alle deltagere i denne traktat forpligter sig til
at lette og har ret til at deltage i den størst mulige udveksling af udstyr,
materialer til samt videnskabelige og teknologiske oplysninger vedrørende
fredelig anvendelse af kerneenergi. De deltagere i traktaten, som er i stand
dertil, skal også samarbejde om at bidrage, enkeltvis eller sammen med andre
stater eller internationale organisationer, til den videre udvikling af
kerneenergiens anvendelse til fredelige formål, særlig på territorier
tilhørende deltagere, som er ikke-kernevåbenstater, med tilbørlig hensyntagen
til behovene i de områder af verden, som er under udvikling.
Artikel V
Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til at tage passende skridt
til sikring af, at det mulige udbytte af en hvilken som helst fredelig
anvendelse af nukleare eksplosioner i overensstemmelse med denne traktat,
under passende internationalt opsyn og gennem egnede internationale
fremgangsmåder, uden forskelsbehandling gøres tilgængeligt for de i traktaten
deltagende stater, som ikke besidder kernevåben, og at den betaling, som
afkræves sådanne deltagere for de anvendte sprænglegemer, bliver så lav som
muligt og ikke omfatter nogen betaling for forskning og udvikling. De i
traktaten deltagende stater, som ikke besidder kernevåben, skal i medfør af
særlig international overenskomst eller overenskomster kunne opnå et sådant
udbytte gennem et egnet internationalt organ med rimelig repræsentation af
stater, som ikke besidder kernevåben. Forhandlinger herom skal påbegyndes
snarest muligt efter traktatens ikrafttræden. De i traktaten deltagende
stater, som ikke besidder kernevåben, skal, såfremt de måtte ønske det, også
kunne opnå et sådant udbytte i medfør af tosidede aftaler.
Artikel VI
Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte
forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af
kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om
almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international
kontrol.
Artikel VII
Intet i denne traktat berører nogen gruppe af staters ret til at afslutte
regionale traktater med henblik på at skabe fuld sikkerhed for, at der ikke
findes kernevåben på deres respektive territorier.
Artikel VIII
1. Enhver deltager i denne traktat kan foreslå
ændringer i denne. Teksten til ethvert ændringsforslag skal forelægges
depositarmagternes regeringer, som skal rundsende den til alle deltagere i
traktaten. Derpå skal depositarmagternes regeringer på begæring af mindst en
tredjedel af deltagerne i traktaten sammenkalde en konference til behandling
af ændringsforslaget, hvortil alle deltagere i traktaten skal indbydes.
2. Enhver ændring i denne traktat skal godkendes af et
flertal af samtlige deltageres stemmer, herunder af alle de i traktaten
deltagende kernevåbenstater, og af alle andre deltagere, som er medlemmer af
styrelsesrådet for Den Internationale Atomenergiorganisation på den dato, da
ændringsforslaget rundsendes. Ændringen skal træde i kraft for enhver
deltager, som deponerer sit ratifikationsinstrument vedrørende ændringen, når
et flertal af deltagerne, herunder alle de i traktaten deltagende
kernevåbenstater og alle andre deltagere, som på datoen for
ændringsforslagets rundsendelse er medlemmer af styrelsesrådet for Den
Internationale Atomenergiorganisation, har deponeret deres
ratifikationsinstrumenter. Derefter træder den i kraft for enhver anden
deltager ved deponeringen af dennes ratifikationsinstrument vedrørende
ændringen.
3. Fem år efter denne traktats ikrafttræden skal
deltagerne i traktaten afholde en konference i Geneeve, Schweiz, for at
gennemgå hvordan traktaten virker med henblik på at sikre, at præamblens
målsætning og traktatens bestemmelser virkeliggøres. Derefter kan et flertal
af deltagerne i traktaten med fem års mellemrum ved at fremsætte forslag
herom til depositarmagternes regeringer opnå indkaldelse til yderligere
konferencer med det tilsvarende formål at gennemgå. hvordan traktaten virker.
Artikel IX
1. Denne traktat skal stå åben for undertegnelse af
alle stater. Enhver stat, som ikke undertegner traktaten før dens
ikrafttræden i medfør af denne artikels stk. 3, kan tiltræde den på et
hvilket som helst tidspunkt.
2. Denne traktat skal ratificeres af signatarmagterne.
Ratifikationsinstrumenter og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos
regeringerne i Amerikas forenede Stater, De socialistiske Sovjetrepublikkers
Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som herved
udpeges som depositarmagter.
3. Denne traktat træder i kraft, når depositarmagterne
og 40 andre af traktatens signatarmagter har ratificeret den og deponeret
deres ratifikationsinstrumenter. I denne traktat skal en kernevåbenstat
forstås som en stat, som inden 1. januar 1967 har fremstillet og bragt et
kernevåben eller et andet nukleart sprænglegeme til eksplosion.
4. For stater, hvis ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter deponeres efter denne traktats ikrafttræden, træder
den i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter.
5. Depositarmagterne skal omgående underrette alle
undertegnende og tiltrædende stater om datoen for hver undertegnelse, datoen
for deponering af hvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, datoen
for denne traktats ikrafttræden og datoen for modtagelsen af enhver begæring
om indkaldelse af en konference eller af andre meddelelser.
6. Denne traktat skal af depositarmagterne registreres
i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.
Artikel X
1. Enhver deltager skal under udøvelsen af sin
nationale suverænitet have ret til at opsige traktaten, hvis den fastslår, at
ekstraordinære begivenheder, der står i forbindelse med denne traktats
indhold, har bragt dens eget lands højeste interesser i fare. Den pågældende
deltager skal med tre måneders varsel give alle de øvrige deltagere i
traktaten samt De forenede Nationers Sikkerhedsråd meddelelse om en sådan
opsigelse. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de ekstraordinære
begivenheder, som den anser for at have bragt dens højeste interesser i fare.
2. 25 år efter traktatens ikrafttræden skal der
indkaldes til en konference, der skal afgøre, om traktaten skal forblive i
kraft på ubestemt tid, eller om den skal forlænges for yderligere en bestemt
periode eller bestemte perioder. Denne afgørelse skal træffes af et flertal
af deltaerne i traktaten.
Artikel XI
Denne traktat, hvis engelske, russiske, franske, spanske og kinesiske
tekster har samme gyldighed, skal deponeres depositarmagternes arkiver.
Behørigt bekræftede kopier af denne traktat skal af depositarmagternes
regeringer tilstilles de undertegnende og tiltrædende staters regeringer.
Til bekræftelse heraf har undertegnede behørigt befuldmægtigede
undertegnet denne traktat.
Udfærdiget i tre eksemplarer i London, Moskva og Washington den første
juli nitten hundrede og otteogtreds.
Traktaten var pr. 15. januar 1969 undertegnet af:
Amerikas forenede Stater - De socialistiske Sovjetrepublikkers Union - De
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland - Afghanistan - Den forenede
arabiske Republik - Barbados - Belgien -Bolivia - Botswana - Bulgarien -
Cameroun - Canada - Ceylon - Costa Rica - Colombia - Congo (Kinshasa) -
Cypern - Dahomey - Danmark - Den dominikanske Republik - Ecuador -
Elfenbenskysten - El Salvador - Finland - Gambia - Ghana - Grækenland -
Guatemala - Haiti - Honduras - Irak - Iran - Irland -Island - Jordan -
Jugoslavien - Kenya - Republikken Kina (Formosa) (* 2) - Republikken Korea -
Kuwait - Laos - Lesotho - Libanon - Liberia - Libyen - Luxembourg -
Madagascar - Malaysia - Maldiverne - Marokko - Mauritanien - Mexico - Den
mongolske Folkerepublik - Nederlandene - Nepal - New Zealand - Nicaragua -
Nigeria - Norge - Panama - Paraguay - Peru - Philippinerne - Polen - Rumænien
- San Marino - Senegal - Somalia - Sudan - Syd-Yemen - Syrien - Sverige -
Tchad - Tjekkoslovakiet - Togo Trinidad/Tobago - Tunesien - Den tyske
demokratiske Republik (Østtyskland) (* 2) - Ungarn - Uruguay - Venezuela -
Vietnam - Yemen - Æthiopien - Østrig - Øvre Volta.
Mexico erklærede ved undertegnelsen
1. at henset til traktatens artikel VII skal ingen af
traktatens bestemmelser fortolkes som på nogen måde berørende Mexicos
rettigheder og forpligtelser som deltager i traktaten om forbud mod
kernevåben i Latinamerika af 14. februar 1967 samt
2. at for nærværende kan et hvilket som helst nukleart
sprænglegeme anvendes som kernevåben, og at intet tyder på, at det i nær
fremtid vil blive muligt at fremstille nukleare sprænglegemer, som ikke er
potentielle kernevåben. Hvis de teknologiske fremskridt skulle ændre dette
forhold, ville det være nødvendigt at ændre traktatens herhenhørende
bestemmelser i overensstemmelse med den i traktaten fastlagte procedure.
Danmarks ratifikationsinstrumenter blev den 3. januar 1969 deponeret hos
regeringerne i de tre depositarlande, Amerikas forenede Stater, De
socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland.
Foruden Danmark havde pr. 15. januar 1969 følgende lande deponeret deres
ratifikationsinstrumenter:
Cameroun - Canada - Irland - Nigeria - Storbritannien.
Ifølge det britiske ratifikationsinstrument omfatter ratifikationen Det
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, De associerede Stater
(Antigua, Dominica, Grenada, Saint Christopher- Nevis- Anguilla og Saint
Lucia) samt territorier under Det forenede Kongeriges territoriale
suverænitet såvel som Staten Brunei, Kongeriget Tonga og Protektoratet for de
britiske Salomonøer.
Endvidere afgav Storbritannien ved deponeringen erklæring om, at
traktatens bestemmelser ikke finder anvendelse på Syd-Rhodesia, medmindre og
før Storbritanniens regering underretter de andre depositarlande om, at den
er i stand til at sikre fuld gennemførelse af forpligtelserne i henhold til
traktaten for dette område.
Ifølge artikel IX, stk. 3 træder traktaten først i kraft, når de tre
depositarlande samt 40 andre signatarlande har ratificeret den og deponeret
deres ratifikationsinstrumenter.
Udenrigsministeriet, den 25. februar
1969.
Poul Hartling.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af traktat af 27. januar 1967 om det ydre rum (* 1) Retsinformation · 30. januar 1968
- Bekendtgørelse af traktat af 11 februar 1971 om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund. (* 2) Retsinformation · 22. oktober 1976
- Bekendtgørelse af traktat om forbud mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, det ydre rum og under vandet. (* 2) Retsinformation · 14. september 1964
- Bekendtgørelse af overenskomst af 6. maj 1970 med Storbritannien om forlængelse af overenskomsten af 20. maj 1960 om kontrol med reaktorer og reaktorbrændsel m.v. i forbindelse med det dansk-britiske samarbejde om atomenergiens udnyttelse til fredelige formål. Retsinformation · 11. december 1970
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til traktaten af 1. juli 1968 om ikke-spredning af kernevåben Retsinformation · 22. oktober 1976
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af traktat af 1. juli 1968 om ikke-spredning af kernevåben og om andre landes tiltrædelse af denne. Retsinformation · 11. december 1970