Vejledning om tilvejebringelse af oplysninger om fremmed ret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om tilvejebringelse af oplysninger om
fremmed ret
1. Indledning
Efter den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om
fremmed ret kan der i sager, som her i landet behandles af domstolene,
Justitsministeriet eller anklagemyndigheden, og i hvilke oplysninger om
fremmed ret er af betydning, tilvejebringes oplysninger herom på den måde,
der er fastsat i konventionen. Oplysninger kan indhentes fra de stater, som
har ratificeret konventionen eller senere ratificerer den, jf. nedenfor pkt.
7.
Anvendelsesområdet for konventionen er ved kapitel I i en
tillægsprotokol af 15. marts 1978 blevet udvidet til at omfatte
områderne strafferet og strafferetspleje. Endvidere kan anmodning om
oplysning om fremmed ret og procesmåde på civile og handelsmæssige områder
samt om domstolenes organisation efter tillægsprotokollens kapitel II
fremsættes ikke blot af judicielle myndigheder, men også af myndigheder eller
personer, der inden for officielle ordninger vedrørende retshjælp eller
juridisk rådgivning optræder på ubemidledes vegne. Af dette kapitel følger
også, at anmodning om oplysning kan fremsættes allerede, når sagsanlæg
påtænkes.
Konventionen og tillægsprotokollen er optaget som bilag 1 og 2 til denne
vejledning.
2. Hvilke oplysninger?
Selve konventionen omfatter oplysninger om fremmed ret vedrørende
civile, handelsmæssige og civilprocessuelle spørgsmål.
Der kan således fremsættes anmodning om oplysninger om regler inden for
person-, familie- og arveret, ejendomsret, obligationsret, handelsret,
skifteret og konkursret. Også om regler inden for transportret, selskabsret,
ophavsret og ansættelsesret kan oplysninger tilvejebringes i det omfang, der
ikke er tale om regler, der må anses for at være af offentligretlig karakter.
Læs alt
Efter tillægsprotokollen (kapitel I) kan der anmodes om oplysninger
vedrørende strafferetlige og straffeprocessuelle spørgsmål. Til
strafferetlige spørgsmål henregnes også reglerne om fuldbyrdelse af
straffeforanstaltninger.
De civil- og straffeprocessuelle spørgsmål, om hvilke der efter
henholdsvis konventionen og tillægsprotokollen kan anmodes om oplysninger,
kan f.eks. angå domstolenes og anklagemyndighedens organisation samt
fremgangsmåden ved sagernes behandling.
Udover disse hovedemner kan en anmodning om oplysninger omfatte
offentligretlige spørgsmål, når disse har tilknytning til de hovedspørgsmål,
som er angivet i anmodningen. For konventionen betyder det blandt andet at en
anmodning også kan omfatte strafferetlige spørgsmål, når blot spørgsmålet har
tilknytning til hovedspørgsmålet. Derimod kan der ikke selvstændigt
tilvejebringes oplysninger om offentligretlige, f.eks. skatteretlige og
forvaltningsretlige spørgsmål, der ikke har tilknytning til de
hovedspørgsmål, der er nævnt i anmodningen.
3. Hvem kan anmode om oplysninger?
Anmodning om oplysninger kan ifølge konventionen fremsættes af
judicielle myndigheder. Justitsministeriet anser ved anvendelsen af
konventionen domstolene, Justitsministeriet og anklagemyndigheden som
judicielle myndigheder.
Hvis myndigheden ikke selv udarbejder anmodningen, men f.eks. overlader
dette til sagens parter eller til en af disse, skal anmodningen være godkendt
af myndigheden, og dette skal fremgå af anmodningen eller af bilag, som
vedlægges denne.
Efter tillægsprotokollen (kapitel II) kan imidlertid også
myndigheder eller personer, der inden for officielle ordninger vedrørende
retshjælp eller juridisk rådgivning optræder på ubemidledes vegne, fremsætte
anmodning om oplysninger om fremmed ret, men kun på områder, der er omfattet
af konventionens art. 1, stk. 1 (civile og handelsmæssige områder samt
domstolenes organisation). Dette medfører f.eks., at advokater i civile
sager, hvor deres klient har fået fri proces, samt offentligt beskikkede
forsvarere vil kunne fremsætte en sådan anmodning.
4. Hvornår kan anmodning fremsættes?
Efter konventionen kan anmodning kun fremsættes, når sagens
behandling er påbegyndt hos en judiciel myndighed.
Efter tillægsprotokollen (kapitel I og II) kan anmodning imidlertid
også fremsættes, hvor retsforfølgning eller sagsanlæg påtænkes. Anmodningen
skal sigte til en konkret retssag, og der er ikke mulighed for at anmode om
oplysninger om fremmed ret i andre tilfælde, f.eks. i forbindelse med
udfærdigelse af en kontrakt. Derimod kan f.eks. anklagemyndigheden anmode om
oplysninger allerede under efterforskningen af en straffesag.
5. Anmodningens affattelse m.v.
Anmodningen skal angive sagens art og den stat, om hvis ret der ønskes
oplysninger. Er der flere retssystemer i den pågældende stat, skal det også
anføres, hvilket af disse anmodningen gælder.
I anmodningen skal der så nøjagtigt og konkret som muligt gøres rede for
de spørgsmål, hvorom der ønskes oplysninger, og for de faktiske
omstændigheder i sagen, der er nødvendige for en rigtig forståelse af
anmodningen og for en nøjagtig og fuldstændig besvarelse. Kopier af
dokumenter kan vedlægges, når det er nødvendigt for at klargøre anmodningens
rækkevidde.
Anmodningen og eventuelle bilag skal affattes på sproget i den stat eller
på et af de officielle sprog i den stat, hvorfra oplysninger ønskes.
Forspørgsler om islandsk, norsk eller svensk ret kan dog affattes på dansk.
Anmodningen indsendes til Justitsministeriet, der sender den videre til
vedkommende fremmede stat til besvarelse.
6. Besvarelsen
Besvarelsen vil oftest blive udarbejdet gratis af et statsligt eller
officielt organ i den stat, hvorfra oplysninger ønskes. Vedkommende stat kan
dog lade svaret udarbejde af en privat institution eller af en kvalificeret
jurist. Hvis dette vil medføre omkostninger, skal der indhentes samtykke fra
den, der har fremsat anmodningen. I forbindelse hermed skal størrelsen af de
sandsynlige omkostninger oplyses.
Hvis udarbejdelsen af besvarelsen kræver lang tid, skal den, der har
fremsat anmodningen, underrettes herom og så vidt muligt om den dato, svaret
sandsynligvis vil blive afsendt.
Besvarelsen skal være objektiv og uvildig. Den vil således ikke angive,
hvorledes det konkrete problem, som har givet anledning til forespørgslen,
bør løses eller noget forslag herom. Derimod vil besvarelsen indeholde de
retsregler og retsafgørelser, som er af betydning, og vil i fornødent omfang
være ledsaget af supplerende dokumenter, f.eks. uddrag af retsvidenskabelige
værker og lovmotiver, ligesom forklarende bemærkninger vil kunne medfølge.
Besvarelsen er ikke bindende for den, er har fremsat anmodningen.
7. Konventionen er indtil nu foruden af Danmark
ratificeret eller tiltrådt af Belgien, Costa Rica, Cypern,
Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Grækenland, Holland (inkl. Aruba),
Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Norge, Portugal, Schweiz,
Spanien, Storbritannien (inkl. Jersey), Sverige, Tyrkiet og Østrig.
Samtlige ovennævnte lande undtagen Costa Rica, Island, Liechtenstein,
Malta og Tyrkiet har endvidere ratificeret tillægsprotokollen. I
forhold til disse 5 lande vil der indtil videre stadig kun være adgang til at
få oplysninger om fremmed ret i det omfang, der er angivet i selve
konventionen.
Af de lande, der har ratificeret tillægsprotokollen, har Cypern,
Forbundsrepublikken Tyskland, Holland, Schweiz og Storbritannien afgivet
erklæring om, at de kun er bundet af kapitel I. Derimod er Belgien, Danmark,
Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige
og Østrig bundet af hele protokollen.
Luxembourg har ved tiltrædelsen af konventionen erklæret, at statens
ansvar i tilfælde af ufuldstændigt, falsk eller fejlagtigt svar på en
anmodning om oplysninger inden for konventionens rammer er begrænset til
tilfælde af svig eller uundskyldelig, grov forsømmelighed.
Der vil ved senere ratifikationer af konventionen og tillægsprotokollen
blive udsendt meddelelse herom.
8. Vejledning nr. 311 af 6. november 1970 om
tilvejebringelse af oplysninger om fremmed ret og vejledning nr. 86 af 30.
april 1981 om tilvejebringelse af oplysninger om fremmed ret bortfalder.
Justitsministeriet, den 15. juni 1988
Erik Ninn-Hansen
/Jens K. A. Dinesen
Officielle noter
(* 1) Vejledningens bilag 1 og 2 er ikke medtaget
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol til den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret (* 1) Retsinformation · 11. marts 1981
- VEJLEDNING OM BEHANDLINGEN AF ANMODNINGER OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER OG OVERFØRSEL AF RETSFORFØLGNING Retsinformation · 10. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om Den Internationale Straffedomstol Retsinformation · 23. marts 2001
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret og af tillægsprotokollen af 15. marts 1978 samt af erklæringer vedrørende konventionen eller protokollen Retsinformation · 10. juli 1991
- Vejledning om behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen af 18. december 1997 til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte. Retsinformation · 10. januar 2005
- Bekendtgørelse om andres landes tiltrædelse m.v. af den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret og af tillægsprotokollen af 15. marts 1978 Retsinformation · 21. august 1996