Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om tilvejebringelse af oplysninger om fremmed ret

Gældende VEJ nr 72 af 15/06/1988VejledningJustitsministeriet15. juli 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om tilvejebringelse af oplysninger om

fremmed ret

1. Indledning

Efter den europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om

fremmed ret kan der i sager, som her i landet behandles af domstolene,

Justitsministeriet eller anklagemyndigheden, og i hvilke oplysninger om

fremmed ret er af betydning, tilvejebringes oplysninger herom på den måde,

der er fastsat i konventionen. Oplysninger kan indhentes fra de stater, som

har ratificeret konventionen eller senere ratificerer den, jf. nedenfor pkt.

7.

Anvendelsesområdet for konventionen er ved kapitel I i en

tillægsprotokol af 15. marts 1978 blevet udvidet til at omfatte

områderne strafferet og strafferetspleje. Endvidere kan anmodning om

oplysning om fremmed ret og procesmåde på civile og handelsmæssige områder

samt om domstolenes organisation efter tillægsprotokollens kapitel II

fremsættes ikke blot af judicielle myndigheder, men også af myndigheder eller

personer, der inden for officielle ordninger vedrørende retshjælp eller

juridisk rådgivning optræder på ubemidledes vegne. Af dette kapitel følger

også, at anmodning om oplysning kan fremsættes allerede, når sagsanlæg

påtænkes.

Konventionen og tillægsprotokollen er optaget som bilag 1 og 2 til denne

vejledning.

2. Hvilke oplysninger?

Selve konventionen omfatter oplysninger om fremmed ret vedrørende

civile, handelsmæssige og civilprocessuelle spørgsmål.

Der kan således fremsættes anmodning om oplysninger om regler inden for

person-, familie- og arveret, ejendomsret, obligationsret, handelsret,

skifteret og konkursret. Også om regler inden for transportret, selskabsret,

ophavsret og ansættelsesret kan oplysninger tilvejebringes i det omfang, der

ikke er tale om regler, der må anses for at være af offentligretlig karakter.

Læs alt

Efter tillægsprotokollen (kapitel I) kan der anmodes om oplysninger

vedrørende strafferetlige og straffeprocessuelle spørgsmål. Til

strafferetlige spørgsmål henregnes også reglerne om fuldbyrdelse af

straffeforanstaltninger.

De civil- og straffeprocessuelle spørgsmål, om hvilke der efter

henholdsvis konventionen og tillægsprotokollen kan anmodes om oplysninger,

kan f.eks. angå domstolenes og anklagemyndighedens organisation samt

fremgangsmåden ved sagernes behandling.

Udover disse hovedemner kan en anmodning om oplysninger omfatte

offentligretlige spørgsmål, når disse har tilknytning til de hovedspørgsmål,

som er angivet i anmodningen. For konventionen betyder det blandt andet at en

anmodning også kan omfatte strafferetlige spørgsmål, når blot spørgsmålet har

tilknytning til hovedspørgsmålet. Derimod kan der ikke selvstændigt

tilvejebringes oplysninger om offentligretlige, f.eks. skatteretlige og

forvaltningsretlige spørgsmål, der ikke har tilknytning til de

hovedspørgsmål, der er nævnt i anmodningen.

3. Hvem kan anmode om oplysninger?

Anmodning om oplysninger kan ifølge konventionen fremsættes af

judicielle myndigheder. Justitsministeriet anser ved anvendelsen af

konventionen domstolene, Justitsministeriet og anklagemyndigheden som

judicielle myndigheder.

Hvis myndigheden ikke selv udarbejder anmodningen, men f.eks. overlader

dette til sagens parter eller til en af disse, skal anmodningen være godkendt

af myndigheden, og dette skal fremgå af anmodningen eller af bilag, som

vedlægges denne.

Efter tillægsprotokollen (kapitel II) kan imidlertid også

myndigheder eller personer, der inden for officielle ordninger vedrørende

retshjælp eller juridisk rådgivning optræder på ubemidledes vegne, fremsætte

anmodning om oplysninger om fremmed ret, men kun på områder, der er omfattet

af konventionens art. 1, stk. 1 (civile og handelsmæssige områder samt

domstolenes organisation). Dette medfører f.eks., at advokater i civile

sager, hvor deres klient har fået fri proces, samt offentligt beskikkede

forsvarere vil kunne fremsætte en sådan anmodning.

4. Hvornår kan anmodning fremsættes?

Efter konventionen kan anmodning kun fremsættes, når sagens

behandling er påbegyndt hos en judiciel myndighed.

Efter tillægsprotokollen (kapitel I og II) kan anmodning imidlertid

også fremsættes, hvor retsforfølgning eller sagsanlæg påtænkes. Anmodningen

skal sigte til en konkret retssag, og der er ikke mulighed for at anmode om

oplysninger om fremmed ret i andre tilfælde, f.eks. i forbindelse med

udfærdigelse af en kontrakt. Derimod kan f.eks. anklagemyndigheden anmode om

oplysninger allerede under efterforskningen af en straffesag.

5. Anmodningens affattelse m.v.

Anmodningen skal angive sagens art og den stat, om hvis ret der ønskes

oplysninger. Er der flere retssystemer i den pågældende stat, skal det også

anføres, hvilket af disse anmodningen gælder.

I anmodningen skal der så nøjagtigt og konkret som muligt gøres rede for

de spørgsmål, hvorom der ønskes oplysninger, og for de faktiske

omstændigheder i sagen, der er nødvendige for en rigtig forståelse af

anmodningen og for en nøjagtig og fuldstændig besvarelse. Kopier af

dokumenter kan vedlægges, når det er nødvendigt for at klargøre anmodningens

rækkevidde.

Anmodningen og eventuelle bilag skal affattes på sproget i den stat eller

på et af de officielle sprog i den stat, hvorfra oplysninger ønskes.

Forspørgsler om islandsk, norsk eller svensk ret kan dog affattes på dansk.

Anmodningen indsendes til Justitsministeriet, der sender den videre til

vedkommende fremmede stat til besvarelse.

6. Besvarelsen

Besvarelsen vil oftest blive udarbejdet gratis af et statsligt eller

officielt organ i den stat, hvorfra oplysninger ønskes. Vedkommende stat kan

dog lade svaret udarbejde af en privat institution eller af en kvalificeret

jurist. Hvis dette vil medføre omkostninger, skal der indhentes samtykke fra

den, der har fremsat anmodningen. I forbindelse hermed skal størrelsen af de

sandsynlige omkostninger oplyses.

Hvis udarbejdelsen af besvarelsen kræver lang tid, skal den, der har

fremsat anmodningen, underrettes herom og så vidt muligt om den dato, svaret

sandsynligvis vil blive afsendt.

Besvarelsen skal være objektiv og uvildig. Den vil således ikke angive,

hvorledes det konkrete problem, som har givet anledning til forespørgslen,

bør løses eller noget forslag herom. Derimod vil besvarelsen indeholde de

retsregler og retsafgørelser, som er af betydning, og vil i fornødent omfang

være ledsaget af supplerende dokumenter, f.eks. uddrag af retsvidenskabelige

værker og lovmotiver, ligesom forklarende bemærkninger vil kunne medfølge.

Besvarelsen er ikke bindende for den, er har fremsat anmodningen.

7. Konventionen er indtil nu foruden af Danmark

ratificeret eller tiltrådt af Belgien, Costa Rica, Cypern,

Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Grækenland, Holland (inkl. Aruba),

Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Norge, Portugal, Schweiz,

Spanien, Storbritannien (inkl. Jersey), Sverige, Tyrkiet og Østrig.

Samtlige ovennævnte lande undtagen Costa Rica, Island, Liechtenstein,

Malta og Tyrkiet har endvidere ratificeret tillægsprotokollen. I

forhold til disse 5 lande vil der indtil videre stadig kun være adgang til at

få oplysninger om fremmed ret i det omfang, der er angivet i selve

konventionen.

Af de lande, der har ratificeret tillægsprotokollen, har Cypern,

Forbundsrepublikken Tyskland, Holland, Schweiz og Storbritannien afgivet

erklæring om, at de kun er bundet af kapitel I. Derimod er Belgien, Danmark,

Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige

og Østrig bundet af hele protokollen.

Luxembourg har ved tiltrædelsen af konventionen erklæret, at statens

ansvar i tilfælde af ufuldstændigt, falsk eller fejlagtigt svar på en

anmodning om oplysninger inden for konventionens rammer er begrænset til

tilfælde af svig eller uundskyldelig, grov forsømmelighed.

Der vil ved senere ratifikationer af konventionen og tillægsprotokollen

blive udsendt meddelelse herom.

8. Vejledning nr. 311 af 6. november 1970 om

tilvejebringelse af oplysninger om fremmed ret og vejledning nr. 86 af 30.

april 1981 om tilvejebringelse af oplysninger om fremmed ret bortfalder.

Justitsministeriet, den 15. juni 1988

Erik Ninn-Hansen

/Jens K. A. Dinesen

Officielle noter

(* 1) Vejledningens bilag 1 og 2 er ikke medtaget

Lignende dokumenter