Bekendtgørelse af konvention af 11. oktober 1977 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 11. oktober 1977
mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.
Den 11. oktober 1977 undertegnedes i København en konvention mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser om privatretlige krav.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.
Artikel 1
Afgørelser og forlig om privatretlige krav, som er truffet eller indgået i
en konventionsstat, skal anerkendes og fuldbyrdes i en anden konventionsstat
i overensstemmelse med denne stats interne lovgivning.
Artikel 2
Afgørelser, som er truffet i en stat, der ikke er deltager i denne
konvention, og rettet mod en person, der har bopæl i Danmark, Finland,
Island, Norge eller Sverige, kan mod den pågældendes protest ikke anerkendes
eller fuldbyrdes i disse lande, såfremt afgørelsen alene er begrundet og
efter omstændighederne udelukkende kan begrundes i en eller flere af følgende
kompetencegrunde:
a) tilstedeværelsen på oprindelsesstatens territorium af gods, der
tilhører sagsøgte, eller arrest foretaget af sagsøgeren i gods, som er
tilstede der, medmindre:
påstanden vedrører ejendomsretten til eller besiddelsen af godset eller
vedrører en anden tvist angående godset, eller søgsmålet vedrører en
fordring, for hvilket godset er stillet som sikkerhed;
b) sagsøgerens statsborgerskab;
c) sagsøgerens domicil, bopæl eller ophold inden for oprindelsesstatens
territorium, medmindre denne kompetence er anerkendt for visse
kontraktsforhold på grund af sagens særlige art;
Læs alt
d) det forhold, at sagsøgte drev erhvervsvirksomhed inden for
oprindelsesstatens territorium, medmindre søgsmålet vedrører denne
erhvervsvirksomhed;
e) forkyndelse af stævningen for sagsøgte inden for oprindelsesstatens
territorium under hans midlertidige ophold der;
f) sagsøgerens ensidige angivelse af værnetinget, særligt i en faktura.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun afgørelser
om krav, der er omfattet af den ensartede nordiske lovgivning om anerkendelse
og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav. Bestemmelserne berører
ikke forpligtelser i henhold til overenskomster, som konventionsstaterne
allerede har indgået. Det samme gælder forpligtelser i henhold til
overenskomster, som konventionsstaterne allerede har indgået. Det samme
gælder forpligtelser i henhold til overenskomster, som konventionsstaterne
har undertegnet ved denne konventions ikrafttræden eller fremtidigt måtte
indgå på særlige områder.
Artikel 3
Konventionen træder i forholdet mellem de stater, der har tiltrådt den, i
stedet for konventionen af 16. marts 1932 mellem Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme. Konventionen
gælder dog fortsat for så vidt angår afgørelser som er truffet, og forlig,
som er indgået, før denne konvention træder i kraft.
Artikel 4
De kontraherende stater kan tiltræde denne konvention ved at
a) undertegne uden forbehold for ratifikation eller
b) at undertegne med forbehold for ratifikation sammen med efterfølgende
ratifikation.
Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det danske udenrigsministerium.
Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, der følger 2
måneder efter, at konventionen er tiltrådt af 3 af de kontraherende stater.
For så vidt angår en kontraherende stat, som tiltræder konventionen på et
senere tidspunkt, træder den i kraft 2 måneder efter, at staten har tiltrådt
konventionen.
Enhver af staterne kan i forhold til enhver af de andre stater opsige
konventionen med 6 måneders varsel.
Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet
nærværende konvention.
Udfærdiget i København i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk,
finsk, islandsk, norsk og svensk og for det svenske sprogs vedkommende i 2
tekster, en for Finland og en for Sverige, den 11. oktober 1977.
Lise Østergaard
Konventionen trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 1. januar 1978 for
Danmark, Island, Norge og Sverige.
Udenrigsministeriet, den 7. juni 1978
Lise Østergaard
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, LOV OM EF-DOMSKONVENTIONEN M.V. OG LOV OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF NORDISKE AFGØRELSER OM PRIVATRETLIGE KRAV (TILTRÆDELSE AF SAN SEBASTIAN-KONVENTIONEN OG LUGANOKONVENTIONEN) Retsinformation · 30. marts 1995
- Bekendtgørelse af lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven Retsinformation · 27. september 1986
- Bekendtgørelse af overenskomst af 11. oktober 1977 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændringer af den nordiske konvention af 7. november 1933 om konkurs. Retsinformation · 26. oktober 1978
- Bekendtgørelse om aftale af 19. oktober 2005 med Det Europæiske Fællesskab om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område Retsinformation · 25. juli 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v. (Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område m.v.) Retsinformation · 4. april 2013
- Vejledning om inddrivelse i udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag Retsinformation · 28. marts 2019