Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 11. oktober 1977 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.

BKI nr 39 af 07/06/1978Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet26. oktober 1978

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 11. oktober 1977

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.

Den 11. oktober 1977 undertegnedes i København en konvention mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser om privatretlige krav.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav.

Artikel 1

Afgørelser og forlig om privatretlige krav, som er truffet eller indgået i

en konventionsstat, skal anerkendes og fuldbyrdes i en anden konventionsstat

i overensstemmelse med denne stats interne lovgivning.

Artikel 2

Afgørelser, som er truffet i en stat, der ikke er deltager i denne

konvention, og rettet mod en person, der har bopæl i Danmark, Finland,

Island, Norge eller Sverige, kan mod den pågældendes protest ikke anerkendes

eller fuldbyrdes i disse lande, såfremt afgørelsen alene er begrundet og

efter omstændighederne udelukkende kan begrundes i en eller flere af følgende

kompetencegrunde:

a) tilstedeværelsen på oprindelsesstatens territorium af gods, der

tilhører sagsøgte, eller arrest foretaget af sagsøgeren i gods, som er

tilstede der, medmindre:

påstanden vedrører ejendomsretten til eller besiddelsen af godset eller

vedrører en anden tvist angående godset, eller søgsmålet vedrører en

fordring, for hvilket godset er stillet som sikkerhed;

b) sagsøgerens statsborgerskab;

c) sagsøgerens domicil, bopæl eller ophold inden for oprindelsesstatens

territorium, medmindre denne kompetence er anerkendt for visse

kontraktsforhold på grund af sagens særlige art;

Læs alt

d) det forhold, at sagsøgte drev erhvervsvirksomhed inden for

oprindelsesstatens territorium, medmindre søgsmålet vedrører denne

erhvervsvirksomhed;

e) forkyndelse af stævningen for sagsøgte inden for oprindelsesstatens

territorium under hans midlertidige ophold der;

f) sagsøgerens ensidige angivelse af værnetinget, særligt i en faktura.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun afgørelser

om krav, der er omfattet af den ensartede nordiske lovgivning om anerkendelse

og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav. Bestemmelserne berører

ikke forpligtelser i henhold til overenskomster, som konventionsstaterne

allerede har indgået. Det samme gælder forpligtelser i henhold til

overenskomster, som konventionsstaterne allerede har indgået. Det samme

gælder forpligtelser i henhold til overenskomster, som konventionsstaterne

har undertegnet ved denne konventions ikrafttræden eller fremtidigt måtte

indgå på særlige områder.

Artikel 3

Konventionen træder i forholdet mellem de stater, der har tiltrådt den, i

stedet for konventionen af 16. marts 1932 mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme. Konventionen

gælder dog fortsat for så vidt angår afgørelser som er truffet, og forlig,

som er indgået, før denne konvention træder i kraft.

Artikel 4

De kontraherende stater kan tiltræde denne konvention ved at

a) undertegne uden forbehold for ratifikation eller

b) at undertegne med forbehold for ratifikation sammen med efterfølgende

ratifikation.

Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det danske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, der følger 2

måneder efter, at konventionen er tiltrådt af 3 af de kontraherende stater.

For så vidt angår en kontraherende stat, som tiltræder konventionen på et

senere tidspunkt, træder den i kraft 2 måneder efter, at staten har tiltrådt

konventionen.

Enhver af staterne kan i forhold til enhver af de andre stater opsige

konventionen med 6 måneders varsel.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende konvention.

Udfærdiget i København i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk,

finsk, islandsk, norsk og svensk og for det svenske sprogs vedkommende i 2

tekster, en for Finland og en for Sverige, den 11. oktober 1977.

Lise Østergaard

Konventionen trådte i medfør af artikel 4 i kraft den 1. januar 1978 for

Danmark, Island, Norge og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 7. juni 1978

Lise Østergaard

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter