Bekendtgørelse af lov om borteblevne
Gældende udgave: LBK nr 766 af 04/08/2005
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 5 afgørelser
Domsdatabasen 3, Retsinformation 2
De nyeste afgørelser
- Sag om dødsformodning vedrørende bortebleven person Domsdatabasen · 9. august 2016
- Byrettens kendelse stadfæstes, således at indkaldelse til at afsige dødsformodningsdom med forkortet varsel i medfør af borteblevnelovens § 6, stk. 2 ikke tages til følge Domsdatabasen · 25. august 2014
- Anmodning om offentlig indkaldelse af borteblevne, med henblik på afsigelse af dødsformodningsdom Domsdatabasen · 17. juni 2014
- Ankestyrelsens principafgørelse B-4-97 om særligt børnetilskud - flygtning - udlænding - gift - forsvundet - død - borteblevne - dødsformodning Retsinformation · 10. juli 2013
- Standsning af efterlønsudbetaling til bortebleven Retsinformation · 24. september 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om borteblevne
Herved bekendtgøres lov nr. 397 af 17. juli 1946 om
borteblevne med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 225 af 7. juni 1972
og § 6 i lov nr. 212 af 13. maj 1981.
Kapitel 1
Borteblivelse
§ 1. For en bortebleven beskikkes der - eventuelt på
foranledning af de interesserede - om fornødent en værge.
Stk. 2. For værgemålet gælder myndighedslovgivningens
regler om særlige værgemål.
§ 2. Den borteblevnes formue bestyres som umyndiges
midler.
Stk. 2. Skifteretten bestemmer, hvorvidt den
borteblevnes ejendele skal bevares for ham indtil videre, eller om de skal
sælges og det indkomne indsættes i en forvaltningsafdeling, jfr. § 3 i lov om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.
Stk. 3. Justitsministeren afgør, i hvilket omfang den
borteblevnes indtægt og formue må bruges til underhold og uddannelse for hans
børn eller ægtefælle. Når særlige grunde taler herfor, kan det tillades, at
indtægten anvendes til underhold og uddannelse for andre, som helt eller
delvis blev forsørget af ham.
§ 3. Dersom den borteblevne er gift og hans ægtefælle
er myndig, bestyres den borteblevnes bodel af ægtefællen sammen med værgen
uden tilsyn af justitsministeren.
§ 4. Arv eller gave, som tilfalder den borteblevnes
ægtefælle, holdes ved skifte med den borteblevne eller dennes arvinger uden
for fællesboet.
Kapitel 2
Dødsformodning
§ 5. Det kan efter offentlig indkaldelse ved dom
Læs alt
bestemmes, at en bortebleven skal anses for død.
§ 6. Begæring om offentlig indkaldelse kan indgives,
når der er gået 10 år, siden den borteblevne sidst vides at have været i
live.
Stk. 2. Såfremt den borteblevne dengang var i livsfare,
eller der af andre grunde er en til vished grænsende sandsynlighed for, at
han er død - f.eks. fordi det skib eller luftfartøj, som han var om bord i,
er forsvundet, - er fristen kun 1 år.
§ 7. Den borteblevnes ægtefælle, arvinger eller
andre, der har retlig interesse i at opnå dom til dødsformodning, kan rejse
sagen.
§ 8. Sag til dødsformodningsdom kan anlægges her i
landet, hvis den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i mangel heraf hans
sidst bekendte opholdssted var her.
Stk. 2. Var den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller
i mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted i udlandet, kan sagen anlægges
her:
a) af den borteblevnes ægtefælle, såfremt denne har bopæl her og har
dansk indfødsret eller havde dansk indfødsret ved ægteskabets indgåelse;
b) når den borteblevne har efterladt sig formue her i landet, men da kun
med virkning for denne.
§ 9. Sagen anlægges ved underretten på det sted, hvor
den borteblevne sidst boede eller opholdt sig her i landet, eller ved den
underret, som justitsministriet bestemmer.
§ 10. Retten beskikker en sagfører til at varetage
den borteblevnes tarv.
Stk. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder
reglerne om fri proces; dog kan retten bestemme, at de nævnte udgifter skal
godtgøres af den borteblevnes formue.
§ 11. Retten fastsætter et retsmøde til behandling af
begæringen og tilsiger dertil sagsøgeren, den borteblevnes ægtefælle,
nærmeste slægtninge og andre, som kan antages at vide besked om den
borteblevnes forhold.
Stk. 2. Retten kan opfordre sagsøgeren til at afgive
edelig forklaring og til at føre yderligere bevis; undlader han at efterkomme
opfordringen, eller er de fremkomne oplysninger ufyldestgørende, kan retten
ved kendelse nægte at fremme sagen.
§ 12. Finder retten efter bevisførelsen, at den
forsvundne har været borte så længe som sagt i § 6, og det ikke godtgøres, at
han er død, indkalder retten ham med et af retten fastsat varsel til et
retsmøde og opfordrer i indkaldelsen enhver, som kan give yderligere
oplysninger i sagen, til snarest muligt at give retten meddelelse herom.
Stk. 2. Sagsøgeren skal lade indkaldelsen kundgøre i
Statstidende. Retten kan bestemme, at kundgørelsen tillige skal ske en eller
flere gange i andre blade og i radio her eller i udlandet.
Stk. 3. Mellem kundgørelsen og retsmødet skal der gå
mindst 3 måneder og højst 1 år.
§ 13. Hvis der ikke til retsmødet fremkommer noget,
der afsvækker resultatet af den skete bevisførelse, afsiger retten dom til
dødsformodning.
Stk. 2. I dommen angives den dag, fra hvis udløb
dødsformodningen skal regnes. Det skal være den sidste dag i den måned, hvori
fristen udløb, eller i de i § 6, stk. 2, nævnte tilfælde den dag, det er
sandsynligst, at den borteblevne er død, hvis en sådan dag kan fastslås.
§ 14. Rettens afgørelse i henhold til §§ 11-13 kan
indbringes for højere ret af sagsøgeren, den beskikkede forsvarer og enhver,
som har retlig interesse i afgørelsen. Såfremt den borteblevne er gift, kan
anke af dødsformodningsdom endvidere iværksættes af påtalemyndigheden, hvem
udskrift af dommen i nævnte tilfælde straks skal tilstilles af retten.
Påtalemyndigheden har fri proces under sagen.
Stk. 2. Ankefristen er 8 uger fra dommens afsigelse.
Justitsministeriet kan ikke give tilladelse til anke af dødsformodningsdom
efter ankefristens udløb.
§ 15. Dom til dødsformodning får først virkning, når
ankefristen er udløbet.
Kapitel 3
Skifte uden dom
§ 16. Overstiger en borteblevens formue ikke 2.000
kr., kan formuen, når der er gået 1 år, siden han sidst vides at have været i
live, uden dødsformodningsdom tages under skiftebehandling, som om han var
død på det tidspunkt, da han må anses for bortebleven. Dette tidspunkt
fastsættes af skifteretten.
Kapitel 4
Dødsformodnings bortfald
§ 17. Viser det sig efter dom til dødsformodning, at
den borteblevne lever, kan han i 10 år fra den dag, fra hvilken
dødsformodningen efter dommen regnes, kræve sine ejendele tilbage fra dem,
der har fået dem udlagt som arv.
Stk. 2. Oplyses det, at den borteblevne er død på et
andet tidspunkt end angivet i dommen, kan den, som herefter har ret til
arven, inden for samme tidsrum kræve den udleveret.
§ 18. Hver arving skal kun give tilbage, hvad han har
modtaget.
Stk. 2. Hvis det modtagne er afhændet eller forbrugt,
skal arvingen erstatte værdien ved afhændelsen eller forbruget, men dog ikke
mere end den nuværende værdi af ting af tilsvarende art og godhed. Kravet mod
arvingen kan nedsættes eller bortfalde, når forbruget har været rimeligt
begrundet i hans erhvervelse af den borteblevnes ejendele, og det efter hans
økonomiske forhold ville være ubilligt at lade ham tilsvare det fulde beløb.
Stk. 3. Er det modtagne gået tabt uden arvingens skyld,
er han fri for ansvar.
Stk. 4. Indtægt af formuen, som er forfaldet før den
dag, da den tilbagevendte fremsætter kravet, skal ikke tilsvares af arvingen.
§ 19. Reglerne i §§ 17 og 18 finder tilsvarende
anvendelse, hvis en borteblevens formue er taget under skiftebehandling i
henhold til § 16.
§ 20. Forsikringssum, der er udbetalt på grundlag af
dødsformodningsdom, kan forsikringsselskabet inden udløbet af den i § 17
fastsatte frist kræve tilbage. Kravet kan dog nedsættes i det omfang, summen
med rimelighed er anvendt til forsørgelse. § 18, stk. 1, 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den tilbagevendtes mulige krav over for
selskabet formindskes for så vidt tilbagebetaling fra modtageren ikke kan
opnås.
Stk. 3. Selskabet kan dog vælge at betragte
forsikringen som endeligt afviklet ved den skete udbetaling på grundlag af
dødsformodningsdommen. I så fald indtræder den tilbagevendte i selskabets
krav.
§ 21. Pension, overlevelsesrente og lignende
forsørgelse, der er udbetalt på grundlag af dødsformodningsdom, kan ikke
kræves tilbage fra modtageren.
Stk. 2. Den tilbagevendtes mulige krav over for den,
der har erlagt ydelsen, formindskes i det omfang, hvori udbetalingen er sket.
§ 22. Har arvingen ved erhvervelsen af den
borteblevnes ejendele gjort sig skyldig i svig, er han erstatningspligtig
efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder modtageren af de i
§§ 20 og 21 omhandlede ydelser.
§ 23. Har den borteblevnes ægtefælle efter dom til
dødsformodning giftet sig igen, er det tidligere ægteskab endeligt ophørt,
uanset at dødsformodningen viser sig at være urigtig. Har ægtefællen ikke
giftet sig igen, består ægteskabet med den borteblevne vedvarende.
Kapitel 5
Indkaldelse og skifte efter 20 år
§ 24. Når formue i henhold til § 2 har været bestyret
for en bortebleven i 20 år, og sag til dødsformodningsdom ikke er anlagt,
indkalder skrifteretten - eventuelt efter opfordring af justitsministeren
eller andre interesserede - ham og hans arvinger på den i § 12 foreskrevne
måde.
Stk. 2. Hvis den borteblevne ikke melder sig, men der
møder arvinger efter ham, skiftes formuen, som om han var død ved 20 års
fristens udløb.
Stk. 3. Dersom ingen melder sig, tilfalder formuen
staten.
Kapitel 6
Arvs afsætning
§ 25. Er der ikke vished for, at en arving har
overlevet arveladeren, udlægges der ingen arv til ham. Han har dog ret til i
10 år fra dødsfaldet at kræve arven fra dem, som har fået den udlagt. Såfremt
arvingen er død i dette tidsrum, får den, som herefter er berettiget til
arven, samme ret, som arvingen ville have haft.
Stk. 2. §§ 18 og 22 finder herved anvendelse.
Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom over arvingen,
anvendes fristen i § 17, hvis den udløber før fristen i stk. 1.
Stk. 4. Er der nogen sandsynlighed for, at en arving
har overlevet arveladeren, kan skifteretten uanset regelen i stk. 1, når
særlige forhold taler derfor, bestemme, at den arv, som eventuelt kan
tilfalde denne arving, foreløbig bestyres i en forvaltningsafdeling, jfr. § 3
i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v., som tilhørende
boet, medens dette i øvrigt sluttes. Når de fornødne undersøgelser er
foretaget, dog senest 1 år efter arvens indsættelse i en
forvaltningsafdeling, optager skifteretten spørgsmålet om udlodning af arven
til endelig behandling.
§ 26. Har en arving overlevet arveladeren, udlægges
der arv til ham, uanset at hans opholdssted ikke er kendt.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 1 anvendes på denne arv.
§ 27. Dersom en arvings opholdssted vel kendes, men
det ikke er muligt at udbetale arven til ham, behandles den efter reglerne i
kapitel 1.
Kapitel 7
Overgangs- og ophævelsesbestemmelser
§ 28. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder
i kraft den 1. juli 1946.
§ 29. Har en borteblevens arvinger før lovens
ikrafttræden anlagt sag, hvorunder de i henhold til forordning af 11.
september 1839 søger sig hans formue tilkendt til indtægtsnydelse eller til
ejendom, afgøres sagen efter denne forordning.
§ 30. Reglerne i §§ 17-22 om dødsformodnings bortfald
anvendes også, når arvingerne har fået sig den borteblevnes formue tilkendt
til ejendom efter forordning af 11. september 1839 § 14 eller udlagt på
skifte i henhold til midlertidig lov nr. 264 af 21. maj 1940. Fristen efter §
17 regnes fra den begivenhed, hvorved den borteblevne formodes at være død.
Stk. 2. Det samme gælder, når udbetaling til arvingerne
med justitsministeriets tilladelse er sket uden iagttagelse af reglerne i
forordning af 11. september 1839.
§ 31. Reglerne i § 25 om den forbigåede arvings
retsstilling anvendes også, når arveudlægget er sket før lovens ikrafttræden.
§ 32. Bestemmelsen i § 1 i lov nr. 424 af 14.
september 1945 angående forlængelse af visse forældelsesfrister finder
tilsvarende anvendelse på den arv, som efter reglerne i kapitel 6 tilkommer
en forbigået arving.
§ 33. Fra lovens ikrafttræden ophæves:
Kgl. resolution af 3. februar 1804, §§ 1-7 i forordning af 2. april 1817
angående hvorledes der skal forholdes med forladt arv, forordning af 11.
september 1839 angående behandling af en bortebleven persons formue,
retsplejelovens § 456, midlertidig lov nr. 264 af 21. maj 1940 om borteblevne
personer fra krigsforliste skibe og § 2 i lov nr. 424 af 14. september 1945
angående forlængelse af visse forældelsesfrister.
Justitsministeriet, den 1. september
1986
Erik Ninn-Hansen
/Jens Møller
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 15. juni 1995
- Skatterådet har svaret nej til følgende spørgsmål 2 ud af 2 spørgsmål Landsskatteretten · 11. november 2014
- Skatte- og afgiftsmæssig gaveoverdragelse af båndlagte aktier til umyndigt barn, når gavegiver forvalter den båndlagte gave SKM-databasen · 19. december 2023
- Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 15. juni 1995
- Cirkulæreskrivelse om værgemålsloven, faste værger og indberetning af afgørelser og om midler, der tilfalder personer under værgemål (Til domstolene og revisionen af eksekutorboer i København) Retsinformation · 20. februar 1997
- Bekendtgørelse om værgemål Retsinformation · 30. juni 2025