Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om borteblevne

Gældende LBK nr 766 af 04/08/2005LovbekendtgørelseJustitsministeriet16. august 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 5 afgørelser

Domsdatabasen 3, Retsinformation 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om borteblevne

Herved bekendtgøres lov om borteblevne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986, med de ændringer, der følger

af

§ 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, § 10 i lov nr. 385 af 22. maj

1996

og lov nr. 451 af 13. juni 2005.

Kapitel 1

Borteblivelse

§ 1.

For en bortebleven beskikkes der

– eventuelt på foranledning af de interesserede – om fornødent en

værge.

Stk. 2.

For værgemålet gælder værgemålslovgivningens

regler om særlige værgemål.

§ 2.

Den borteblevnes formue forvaltes

og anbringes efter reglerne i værgemålslovens kapitel 5.

Stk. 2.

Skifteretten bestemmer, hvorvidt

den borteblevnes ejendele skal bevares for ham indtil videre, eller om de

skal

sælges og det indkomne indsættes i en forvaltningsafdeling, jf.

værgemålslovens

§ 35, stk. 1.

Stk. 3.

Justitsministeren afgør, i

hvilket omfang den borteblevnes indtægt og formue må bruges til underhold og

Læs alt

uddannelse for hans børn eller ægtefælle. Når særlige grunde taler herfor,

kan

det tillades, at indtægten anvendes til underhold og uddannelse for andre,

som

helt eller delvis blev forsørget af ham.

§ 3.

Dersom den borteblevne er gift og

hans ægtefælle er myndig, bestyres den borteblevnes bodel af ægtefællen

sammen

med værgen uden tilsyn af justitsministeren.

§ 4.

Arv eller gave, som tilfalder den

borteblevnes ægtefælle, holdes ved skifte med den borteblevne eller dennes

arvinger uden for fællesboet.

Kapitel 2

Dødsformodning

§ 5.

Det kan efter offentlig

indkaldelse ved dom bestemmes, at en bortebleven skal anses for død.

§ 6.

Anmodning om offentlig

indkaldelse kan indgives, når der er gået 5 år, siden den borteblevne sidst

vides at have været i live.

Stk. 2.

Hvis den borteblevne dengang var

i livsfare, eller der i øvrigt efter en samlet vurdering af de foreliggende

omstændigheder er en særdeles høj grad af sandsynlighed for, at den

pågældende

er død, er fristen kun 6 måneder.

§ 7.

Den borteblevnes ægtefælle,

arvinger eller andre, der har retlig interesse i at opnå dom til

dødsformodning,

kan rejse sagen.

§ 8.

Sag til dødsformodningsdom kan

anlægges her i landet, hvis den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i

mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted var her.

Stk. 2.

Var den borteblevnes sidst

bekendte bopæl eller i mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted i

udlandet,

kan sagen anlægges her:

a)

af den borteblevnes

ægtefælle, såfremt denne har bopæl her og har dansk indfødsret eller havde

dansk indfødsret ved ægteskabets indgåelse;

b)

når den borteblevne

har efterladt sig formue her i landet, men da kun med virkning for denne.

§ 9.

Sagen anlægges ved byretten på

det sted, hvor den borteblevne sidst boede eller opholdt sig her i landet,

eller ved den byret, som

Justitsministeriet

bestemmer.

§ 10.

Retten beskikker en advokat til

at varetage den borteblevnes tarv.

Stk. 2.

Om salær og godtgørelse for

udlæg gælder reglerne om fri proces; dog kan retten bestemme, at de nævnte

udgifter skal godtgøres af den borteblevnes formue.

§ 11.

Retten fastsætter et retsmøde til

behandling af anmodningen og tilsiger dertil sagsøgeren, den borteblevnes

ægtefælle, nærmeste slægtninge og andre, som kan antages at vide besked om

den

borteblevnes forhold.

Stk. 2.

Retten kan opfordre sagsøgeren

til at afgive forklaring og til at føre yderligere bevis; undlader han at

efterkomme opfordringen, eller er de fremkomne oplysninger ufyldestgørende,

kan

retten ved kendelse nægte at fremme sagen.

§ 12.

Finder retten efter

bevisførelsen, at den forsvundne har været borte så længe som sagt i

§ 6,

og det ikke godtgøres, at han er død, indkalder retten ham med et af retten

fastsat varsel til et retsmøde og opfordrer i indkaldelsen enhver, som kan

give

yderligere oplysninger i sagen, til snarest muligt at give retten meddelelse

herom.

Stk. 2.

Retten

lader indkaldelsen kundgøre i Statstidende og i et eller flere medier, der er

tilgængelige på det sted, hvor den borteblevne sidst vides at have haft bopæl

eller ophold.

Stk. 3.

Mellem den

seneste kundgørelse og retsmødet skal der gå mindst 1 måned.

§ 13.

Hvis der ikke til retsmødet

fremkommer noget, der afsvækker resultatet af den skete bevisførelse, afsiger

retten dom til dødsformodning.

Stk. 2.

I dommen angives den dag, fra

hvis udløb dødsformodningen skal regnes. Det skal være den sidste dag i den

måned, hvori fristen udløb, eller i de i § 6, stk. 2, nævnte

tilfælde

den dag, det er sandsynligst, at den borteblevne er død, hvis en sådan dag

kan

fastslås.

§ 14.

Rettens afgørelse i henhold til

§§ 11-13 kan indbringes for højere ret af sagsøgeren, den beskikkede

advokat

og enhver, som har retlig interesse i afgørelsen.

Stk. 2.

Ankefristen er 8 uger fra

dommens afsigelse. Er der gået 8 uger efter dommens afsigelse, kan anke ikke

tillades, og tilladelse til prøvelse i 3. instans kan ikke meddeles.

§ 15.

Dom til dødsformodning får først

virkning, når ankefristen er udløbet.

Kapitel 3

Skifte uden dom

§ 16.

Overstiger en borteblevens formue

ikke 2.000 kr., kan formuen, når der er gået 1 år, siden han sidst vides at

have været i live, uden dødsformodningsdom tages under skiftebehandling, som

om

han var død på det tidspunkt, da han må anses for bortebleven. Dette

tidspunkt

fastsættes af skifteretten.

Kapitel 4

Dødsformodnings bortfald

§ 17.

Viser det sig efter dom til

dødsformodning, at den borteblevne lever, kan han i 10 år fra den dag, fra

hvilken dødsformodningen efter dommen regnes, kræve sine ejendele tilbage fra

dem, der har fået dem udlagt som arv.

Stk. 2.

Oplyses det, at den borteblevne

er død på et andet tidspunkt end angivet i dommen, kan den, som herefter har

ret til arven, inden for samme tidsrum kræve den udleveret.

§ 18.

Hver arving skal kun give tilbage,

hvad han har modtaget.

Stk. 2.

Hvis det modtagne er afhændet

eller forbrugt, skal arvingen erstatte værdien ved afhændelsen eller

forbruget,

men dog ikke mere end den nuværende værdi af ting af tilsvarende art og

godhed.

Kravet mod arvingen kan nedsættes eller bortfalde, når forbruget har været

rimeligt begrundet i hans erhvervelse af den borteblevnes ejendele, og det

efter hans økonomiske forhold ville være ubilligt at lade ham tilsvare det

fulde beløb.

Stk. 3.

Er det modtagne gået tabt uden

arvingens skyld, er han fri for ansvar.

Stk. 4.

Indtægt af formuen, som er

forfaldet før den dag, da den tilbagevendte fremsætter kravet, skal ikke

tilsvares af arvingen.

§ 19.

Reglerne i §§ 17 og 18

finder tilsvarende anvendelse, hvis en borteblevens formue er taget under

skiftebehandling

i henhold til § 16.

§ 20.

Forsikringssum, der er udbetalt

på grundlag af dødsformodningsdom, kan forsikringsselskabet inden udløbet af

den i § 17 fastsatte frist kræve tilbage. Kravet kan dog nedsættes i det

omfang, summen med rimelighed er anvendt til forsørgelse. § 18,

stk. 1,

3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Den tilbagevendtes mulige krav

over for selskabet formindskes for så vidt tilbagebetaling fra modtageren

ikke

kan opnås.

Stk. 3.

Selskabet kan dog vælge at

betragte forsikringen som endeligt afviklet ved den skete udbetaling på

grundlag af dødsformodningsdommen. I så fald indtræder den tilbagevendte i

selskabets krav.

§ 21.

Pension, overlevelsesrente og

lignende forsørgelse, der er udbetalt på grundlag af dødsformodningsdom, kan

ikke kræves tilbage fra modtageren.

Stk. 2.

Den tilbagevendtes mulige krav

over for den, der har erlagt ydelsen, formindskes i det omfang, hvori

udbetalingen er sket.

§ 22.

Har arvingen ved erhvervelsen af

den borteblevnes ejendele gjort sig skyldig i svig, er han erstatningspligtig

efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder modtageren af de i

§§ 20

og 21 omhandlede ydelser.

§ 23.

Har den borteblevnes ægtefælle

efter dom til dødsformodning giftet sig igen, er det tidligere ægteskab

endeligt ophørt, uanset at dødsformodningen viser sig at være urigtig. Har

ægtefællen

ikke giftet sig igen, består ægteskabet med den borteblevne vedvarende.

Kapitel 5

Indkaldelse og skifte efter 20 år

§ 24.

Når formue i henhold til § 2

har været bestyret for en bortebleven i 20 år, og sag til dødsformodningsdom

ikke er anlagt, indkalder skifteretten – eventuelt efter opfordring af

justitsministeren eller andre interesserede – ham og hans arvinger på

den i § 12

foreskrevne måde.

Stk. 2.

Hvis den borteblevne ikke melder

sig, men der møder arvinger efter ham, skiftes formuen, som om han var død

ved

20 års fristens udløb.

Stk. 3.

Dersom ingen melder sig,

tilfalder formuen staten.

Kapitel 6

Arvs afsætning

§ 25.

Er der ikke vished for, at en

arving har overlevet arveladeren, udlægges der ingen arv til ham. Arvingen

har

dog ret til i 10 år fra dødsfaldet – i boer behandlet ved bobestyrer

alene 5 år

fra dødsfaldet – at kræve arven fra dem, som har fået den udlagt.

Såfremt arvingen

er død i dette tidsrum, får den, som herefter er berettiget til arven, samme

ret, som arvingen ville have haft.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 104 i lov

om skifte af dødsboer finder herved anvendelse.

Stk. 3.

Er der opnået dødsformodningsdom

eller afsagt dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17,

hvis den udløber før fristen i stk. 1.

Stk. 4.

Er der nogen sandsynlighed for,

at en arving har overlevet arveladeren, kan skifteretten uanset regelen i

stk. 1,

når særlige forhold taler derfor, bestemme, at den arv, som eventuelt kan

tilfalde denne arving, foreløbig bestyres i en forvaltningsafdeling, jf.

værgemålslovens § 35, stk. 1, som tilhørende boet, medens dette i

øvrigt sluttes. Når de fornødne undersøgelser er foretaget, dog senest 1 år

efter arvens indsættelse i en forvaltningsafdeling, optager skifteretten

spørgsmålet om udlodning af arven til endelig behandling.

§ 26.

Har en arving overlevet

arveladeren, udlægges der arv til ham, uanset at hans opholdssted ikke er

kendt.

Stk. 2.

Reglerne i kapitel 1 anvendes på

denne arv.

§ 27.

Dersom en arvings opholdssted vel

kendes, men det ikke er muligt at udbetale arven til ham, behandles den efter

reglerne i kapitel 1.

Kapitel 7

Overgangs- og ophævelsesbestemmelser

§ 28.

Denne lov, der ikke gælder for

Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1946.

§§ 29-32.

(Overgangsbestemmelser,

udeladt).

§ 33.

Fra lovens ikrafttræden ophæves:

Kgl. resolution af 3. februar 1804, §§ 1-7 i forordning

af 2. april 1817 angående hvorledes der skal forholdes med forladt arv,

forordning

af 11. september 1839 angående behandling af en bortebleven persons formue,

retsplejelovens § 456, midlertidig lov nr. 264 af 21. maj 1940 om

borteblevne

personer fra krigsforliste skibe og § 2 i lov nr. 424 af 14. september

1945 angående forlængelse af visse forældelsesfrister.

Lov nr. 389 af 14. juni 1995 (Ændringer som følge af

værgemålsloven)

1)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

(Udeladt).

Lov nr. 385 af 22. maj 1996 (Ændringer som følge af lov om

skifte af dødsboer)

2)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Er

dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden eller indgives begæring om

skifte

af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.

Lov nr. 451 af 13. juni 2005 (Ændring af betingelserne for

at afsige dødsformodningsdom)

3)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

4)

Stk. 2.

Sager, der

rejses inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 3.

Indbringes

en sag som nævnt i stk. 2 for højere ret efter reglen i § 14 i lov

om

borteblevne, finder de hidtil gældende regler anvendelse under den højere

rets

behandling af sagen.

Justitsministeriet, den 4. august

2005

Lene Espersen

/Birgit Thostrup Christensen

Officielle noter

1)

Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 2, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 4.

2)

Lovændringen vedrører § 25, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3.

3)

Lovændringen vedrører § 6, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 12, stk. 2

og 3, § 14, stk. 1 og 2.

4)

Lov nr. 451 af 13. juni 2005 er bekendtgjort i Lovtidende den 14. juni 2005.

Lignende dokumenter