Spring til indhold

Retsinformation

Datasammenskrivning af lov om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

Gældende DSK nr 11090 af 28/10/1986DatasammenskrivningJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Datasammenskrivning af lov om tillæg til

borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

Denne datasammenskrivning omfatter lovbekendtgørelse nr.

368 af 6. juli 1946 af lov om tillæg til borgerlig straffelov angående

forræderi og anden landsskadelig virksomhed med de ændringer, der følger af §

3 i lov nr. 286 af 18. juni 1951.

Kapitel I.

§ 1

Stk. 1. Denne lovs bestemmelser kommer til anvendelse

på handlinger, der er foretaget i tiden fra og med den 9. april 1940 indtil 2

år efter lovens ikrafttræden. Borgerlig straffelovs almindelige bestemmelser

om forholdet mellem ny og ældre lov er ikke til hinder for, at påkendelse

sker i henhold til de ved denne lov fastsatte regler.

Stk. 2. De i denne lov omhandlede handlinger, der er

foretaget forinden den 29. august 1943, er straffri, såfremt gerningsmanden

handlede i henhold til lov eller ordre eller anvisning givet af lovlig dansk

myndighed inden for dennes myndighedsområde. Er handlingen foretaget på eller

efter nævnte dato, kan under den nævnte forudsætning tiltale undlades eller

straffen nedsættes eller under særligt formildende omstændigheder bortfalde.

Stk. 3. Bestemmelsen i borgerlig straffelov § 84, stk.

1, nr. 3, finder ikke anvendelse på handlinger, der omfattes af denne lov.

§ 2

Stk. 1. Denne lov kommer til anvendelse på handlinger

foretaget af personer, der ved handlingens foretagelse havde dansk indfødsret

eller var bosat i den danske stat, uden hensyn til, om handlingen er

foretaget inden for eller uden for denne, og i sidste fald uden hensyn til,

om den er strafbar efter gerningsstedets lovgivning. Loven finder tilsvarende

anvendelse på danske statsborgere, som efter den 9. april 1940 har erhvervet

tysk statsborgerret.

Stk. 2. Sag for overtrædelse af denne lov kan rejses,

Læs alt

selv om gerningsmanden tidligere her eller i udlandet er dømt eller frifundet

for den pågældende handling. Tidligere udstået straf afkortes i den straf,

der idømmes efter denne lov. Er der tidligere for samme handling idømt en

straf, som ikke er udstået, fastsættes der en fællesstraf.

§ 3

Stk. 1. For handlinger omfattet af denne lov anvendes

følgende straffe: livsstraf og fængsel. Arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller

psykopatfængsel kan ikke idømmes efter denne lov. Betingede straffedomme

finder ikke anvendelse.

Stk. 2. Livsstraf fuldbyrdes ved skydning efter nærmere

ved kgl. Anordning fastsatte regler. Livsstraf kan ikke idømmes personer, som

ved den strafbare handlings foretagelse ikke var fyldt 18 år.

Stk. 3. Fængsel idømmes fra 2 år indtil på livstid.

Under formildende omstændigheder, derunder

1) når gerningsmanden før eller kort efter den 29. august har bragt det

strafbare forhold til ophør,

2) når gerningsmanden har begået det strafbare forhold under indflydelse

af en særlig pression eller påvirkning gennem opdragelse eller på grund af en

på ung alder beroende umodenhed, eller der i øvrigt i de forhold, hvorunder

han er opvokset, foreligger undskyldende momenter,

3) når den strafbare virksomhed kun har varet i ganske kort tid,

4) når det strafbare forhold består i, at den pågældende har ladet sig

hverve til tysk krigstjeneste, og hvervningen er sket før den 29. august

1943, og

5) når det strafbare forhold består i at den pågældende har ladet sig

hverve til tysk krigstjeneste eller vagttjeneste, og hvervningen er sket i

udlandet,

kan straffen nedsættes til fængsel i 1 år. Hvor strafnedsættelse i øvrigt

er hjemlet, kan straffen gå ned til fængsel i 30 Dage.

Stk. 4. De nærmere regler for strafudståelsen

fastsættes ved kgl. anordning. Prøveløsladelse kan finde sted i

overensstemmelse med reglerne i borgerlig straffelov, dog tidligst, når 1 år

af straffetiden er udstået.

Stk. 5. Ungdomsfængsel kan kun bringes til anvendelse,

for så vidt gerningsmanden ved den strafbare handlings foretagelse ikke var

fyldt 18 år. Borgerlig straffelov § 84, stk. 1, nr. 2, sidste punktum, finder

ikke anvendelse på handlinger, der omfattes af denne lov.

§ 4

Stk. 1. Når nogen findes skyldig i et efter denne lov

strafbart forhold, kan det ved dommen bestemmes, at hans formue og ham

tilhørende rente- eller indtægtsnydelser helt eller delvis skal inddrages til

fordel for statskassen.

Stk. 2. Dispositioner, som nogen med en truende

konfiskation for øje har foretaget i den for medkontrahenten kendelige

hensigt derved at sikre sine midler mod konfiskation, er ugyldige.

§ 5

Stk. 1. Formue, der tilhører Danmarks

nationalsocialistiske arbejderparti, Hipo-, Sommer- eller Schalburgkorpset,

Dansk Folkeværn eller lignende sammenslutninger, der har været tilsluttet

eller i øvrigt virket for den tyske værnemagt, skal inddrages til fordel for

statskassen.

Stk. 2. Sag herom indbringes for de i § 2, 1. pkt., i

lov om tillæg til lov om rettens pleje vedrørende behandling af sager,

angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed m.v. omhandlede

domstole, der ved kendelse afgør, om betingelserne for inddragelse

foreligger.

Stk. 3. De i lov nr. 406 af 28. august 1945 indeholdte

regler om konfiskationskrav finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. (Ophævet)

§ 7

Strafansvar eller andre retsfølger i henhold til denne lov samt adgang til

at fuldbyrde de i medfør af denne afsagte domme forældes ikke.

Kapitel II.

§ 8

Stk. 1. Den, der for at fremme tyske interesser eller

med lignende landsskadeligt formål for øje eller i terroristisk hensigt har

foretaget en handling, der er strafbar efter borgerlig straffelov, straffes

med fængsel. Straffen kan dog ikke sættes lavere end den i borgerlig

straffelov for vedkommende handling foreskrevne mindste straf.

Stk. 2. Livsstraf kan dog anvendes:

1) når de i borgerlig straffelov §§ 98, 99 og 111, stk. 1, nævnte

forbrydelser er udført under skærpende omstændigheder,

2) når den i borgerlig straffelov § 180 eller § 183, stk. 2, beskrevne

handling har medført, at nogen har mistet livet eller er blevet udsat for

overhængende livsfare,

3) når gerningsmanden har begået den i borgerlig straffelov § 237 nævnte

forbrydelse,

4) når de i borgerlig straffelov §§ 245 - 246 og 250 nævnte handlinger er

begået for at fremtvinge forklaringer eller tilståelser.

§ 9

Den, der har begået en af de i straffelovens kap. 14 - 29 nævnte

forbrydelser, straffes med fængsel, dog ikke under den i borgerlig straffelov

for vedkommende handling foreskrevne mindste straf, hvis gerningsmanden ved

handlingens foretagelse var iført tysk uniform eller på anden måde

legitimeret som tilhørende besættelsesmagten eller dermed samarbejdende

organisationer eller i øvrigt på groft anstødelig vis har udnyttet de af

besættelsen fremkaldte særlige forhold.

§ 10

Stk. 1. Den, der har hvervet eller ladet sig hverve til

tysk krigstjeneste, straffes med fængsel. Hvor særlige hensyn gør sig

gældende, kan der finde strafnedsættelse sted, og under ganske særlige

omstændigheder kan tiltale undlades.

Stk. 2. Med fængsel ikke under 4 år straffes endvidere

den, der har gjort tjeneste i et korps, som virkede i tilknytning til

besættelsesmagten mod den danske stats lovlige organer eller dens borgere,

eller som i øvrigt her i Landet i tysk tjeneste har udøvet virksomhed af

politimæssig karakter. Under formildende omstændigheder kan straffen

nedsættes indtil fængsel i 1 år.

Stk. 3. For den, som efter den 19. september 1944 har

udøvet politimæssig virksomhed ved tjeneste i Hipo-korpset eller anden

lignende organisation, er straffen livsstraf eller fængsel ikke under 10 år.

§ 11

Den Tjenestemand, som ud over, hvad der fulgte af ufravigelig instruks for

pågældende embede, har ydet besættelsesmagten en upåkrævet og ikke uvæsentlig

hjælp, straffes med fængsel.

§ 12

Stk. 1. Den, som ved angiveri eller på anden måde har

medvirket til, at nogen er blevet anholdt eller udsat for anholdelse af tysk

myndighed eller nogen dermed samarbejdende organisation eller enkeltperson

eller er blevet fængslet eller straffet i henhold til de midlertidige danske

undtagelsesbestemmelser, der er givet i tysk interesse, straffes med fængsel.

Stk. 2. Har handlingen medført, at nogen har mistet

livet, har lidt alvorlig skade på legeme eller helbred eller er blevet ført

ud af landet eller berøvet friheden i længere tid, eller har sådan følge

været tilsigtet, kan livsstraf anvendes.

§ 13

Den, der er trådt i forbindelse med besættelsesmagten eller nogen dermed

samarbejdende organisation eller person for at formå de tyske myndigheder til

indskriden over for den danske regering eller andre danske myndigheder, eller

som er trådt i forhandling med besættelsesmagten om interesser, hvis

varetagelse henhørte under de danske myndigheder, straffes med fængsel.

§ 14

Med fængsel straffes den, der ved henvendelse til tysk myndighed eller

dermed samarbejdende organisationer eller personer har søgt at opnå økonomisk

eller anden fordel af særlige forhold opstået gennem tysk indgriben over for

danske statsborgere, her i landet bosatte personer eller personer eller

organisationer, der på de Forenede Nationers vegne drev virksomhed i Danmark.

§ 15

Den, der ved påberåbelse af medlemsskab af tyskvenlig organisation eller

af egen nationale eller politiske indstilling, ved særlig anstødeligt

initiativ eller på lignende utilbørlig måde har samarbejdet med

besættelsesmagten som indkøber, leverandør eller entreprenør eller medvirket

som mellemmand ved antagelse af danske arbejdere til arbejde i Tyskland eller

af Tyskland besatte lande uden at have det pågældende arbejde i entreprise,

straffes med fængsel.

§ 16

Stk. 1. Med fængsel straffes:

1) den, der har været medlem af den øverste ledelse af Danmarks

nationalsocialistiske arbejderparti eller anden med besættelsesmagten

utilbørligt samarbejdende nazistisk organisation og som sådan har medvirket

til eller undladt at modvirke disse organisationers samarbejde med

besættelsesmagten og den bistand, der er ydet denne ved propaganda og på

anden måde;

2) den, der har virket som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved

dagblad eller tidsskrift, der kendeligt for den pågældende arbejdede til

fremme af tysk propaganda, eller som i øvrigt i skrift eller tale offentligt

eller for en større kreds har virket i den tyske propagandas tjeneste;

3) den, der har ydet væsentlig økonomisk støtte til presseorganer eller

organisationer, der på utilbørlig måde har samarbejdet med eller støttet

besættelsesmagten;

4) den, der i øvrigt for at fremme tyske interesser har modarbejdet De

Forenede Nationers krigsanstrengelser eller på utilbørlig vis modarbejdet den

danske modstandsbevægelse eller dens organer;

5) den, der - uden dog at have udført sådan politimæssig virksomhed, som

omfattes af § 10, stk. 2 og 3 - har haft ansættelse hos det tyeske politi

eller det tyske fængselsvæsen og herunder har deltaget i

a) Afhøring af fanger eller

b) bevogtning af eller kontrol med fængslede eller internerede;

6) den, der efter den 19. september 1944 har påtaget sig tjeneste eller i

længere tid derefter har fortsat at gøre tjeneste som bevæbnet sabotagevagt

ved en virksomhed, der kendeligt for den pågældende var særlig udsat for

angreb i kampen mod besættelsesmagten og opretholdt sabotagebevogtning med

det formål med våbenvagt at bekæmpe sådanne angreb;

7) den, der - uden at forholdet omfattes af nr. 5 eller § 10, stk. 2 og 3

- har haft ansættelse hos det tyske sikkerhedspoliti eller i Hipo-korpset i

et hverv med tilknytning til vedkommende organisations virksomhed;

8) den, der i øvrigt for at fremme tyske interesser eller for at skaffe

sig økonomisk vinding eller anden fordel på anden måde end ved civilt

lønarbejde, normal forretningsvirksomhed eller anden normal

erhvervsvirksomhed har ydet besættelsesmagten eller de med denne

samarbejdende organisationer eller personer bistand med råd eller dåd.

Stk. 2. I de i stk. nr. 4 - 8. nævnte tilfælde finder

bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2det punktum, tilsvarende anvendelse.

Kapitel III.

§ 17

Ved overenskomst med fremmed stat kan det under forudsætning af

gensidighed vedtages, at danske statsborgere, som i et af tyskland besat land

har begået handlinger, der er strafbare i vedkommende land, på begæring af

dettes regering kan udleveres til denne.

§ 18

Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab, idet tilføjes, at lov nr.

356 af 29. juni 1946 ifølge sin § 4 er trådt i kraft den 29. juni 1946, og at

§ 2 i nævnte lov er sålydende:

Stk. 1. Med hensyn til bestemmelser om tab af almen

tillid i domme, afsagt før denne lovs ikrafttræden, gælder følgende:

1) I stedet for den skete fradømmelse af almen tillid træder fortabelse

af de i § 6, stk. 1, nævnte rettigheder.

2) Uanset hvad dommen derom har bestemt, gælder fortabelsen for 5 år,

såfremt den ved dommen fastsatte straf er mindre end 4 års fængsel.

Stk. 2. Nedsættes straf efter en af ankenævnet afgiven

erklæring ved benådning, bestemmes varigheden af den til dommen knyttede

rettighedsfortabelse i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, ved størrelsen af

den ved benådningen nedsatte straf.

Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde beregnes det

tidspunkt, til hvilket prøveløsladelse kan finde sted, efter størrelsen af

den ved benådning nedsatte straf.

Stk. 4. Ankenævnet kan suppleres i fornødent omfang med

medlemmer, der beskikkes i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 260 af 1.

juni 1945 § 8 efter indstilling af Højesteret, dog for et tidsrum af 1 år.

Justitsministeriet, den 28. oktober 1986

Poul D. Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter